[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 0
Forbudstiden i USA
HF 2. år
This paper examines the Prohibition era in American history. It provides a detailed account of key
events and persons concerning the introduction of the law. Furthermore it offers an explanation of
the social and political causes, which led to the passing and later repeal of the Eighteenth
Amendment also known as The Volstead Act, and assesses its impact on American society. The
study researches alcohols role in contemporary America, and the part played by industrialism and
the massive immigration, that spawned a social revolution. It investigates why the deeply religious
local Americans started a crusade, which in the end would ban alcohol from society. Moreover the
study contains a thorough analysis of the period and discusses the catastrophically ramifications
Prohibition had for the American community. - listing the growing changes in the heart and mind of
the people towards repeal. The conclusion is that violence, crime and corruption were what finally
changed the peoples mind towards repealing the infamous law. For the government the reason was
first and foremost the billions of dollars in lost revenue, before eventually accepting that Prohibition
caused more problems than it solved.
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Problemformulering .......................................................................................................................................... 1
Fra afholdenhed til forbud ................................................................................................................................ 1
Et Separeret Amerika – Immigranter i Byerne og Religiøse Grupper i Landsbyerne .................................... 2
Kvinderne organiserer sig .............................................................................................................................. 2
Første magtfulde politiske modstand begynder ........................................................................................... 3
Wayne Wheeler – Manden bag den politiske succes ........................................................................................ 5
De sidste faktorer falder på plads – Indkomstskat og 1. Verdenskrig ........................................................... 6
Samfundet forandrer sig – Forbuddet var en realitet ....................................................................................... 7
Håndhævelse, Kriminalitet og Korruption ..................................................................................................... 8
Giftig alkohol og Depressionen – De sidste søm i kisten ............................................................................. 10
Overblik ........................................................................................................................................................... 10
Forbuddets indflydelse på det Amerikanske samfund .................................................................................... 11
Konklusion ....................................................................................................................................................... 12
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 14
Bilag
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 1
Indledning
Året er 1920 i landet USA. Den 16. januar træder et nationalt forbud, der forbyder al produktion,
distribution og videresalg af alkohol, i kraft. Men hvordan kunne et sådant forfatningsstridigt forbud
realiseres i et frihedselskende land som USA? Hvad fik egentlig landets regering til at indskrænke
borgernes frihed på denne måde? - og forbyde landets dengang 5. største industri? Med kun en
enkelt undtagelse var den originale forfatning et middel, der skulle begrænse regering, og ikke
borger. Nu var der to undtagelser, man kunne ikke eje slaver, og man kunne ikke købe eller
fremstille alkohol. De fleste mennesker er udmærket klar over de mest kendte konsekvenser som
forbuddet medførte. Altså en kæmpe bølge af sociale problemer og en general kriminalisering af
folk der bare gerne ville nyde alkohol. Men hvilken betydning havde forbuddet egentligt for
samfundet i USA? Det vil jeg forsøge at belyse i denne opgave. Jeg vil redegøre for forløbet og
argumenterne vedr. indførelse af forbuddet, samt undersøge de samfundsmæssige årsager til, at
forbuddet blev indført og til sidst afskaffet. Jeg vil ligeledes vurdere forbuddets indflydelse og
påvirkning på det Amerikanske samfund.
Problemformulering
Hvorfor blev prohibition indført i USA i 1920? – og hvorfor blev det afskaffet så relativt kort tid
efter?
Fra afholdenhed til forbud
For at kunne forstå samfundets tankegang mht. alkohol dengang, må det først nævnes, at alkohol
simpelthen var så integreret i folkets liv. Det blev brugt til alt fra behandling af alvorlige – og
mindre sygdomme og skader, til sovemiddel til babyer. Stress og andre psykiske lidelser blev også
behandlet med både spiritus og opiumsdråber. Man kunne desuden også bruge spiritus som valuta,
og det var ikke unormalt at arbejdsgivere brugte whisky som aflønning
1
. Selv Biblen er fyldt med
referencer der forbinder alkohol med glæde. Som historikeren Edward Behr skriver:
“The Book of Proverbs
2
contains this eulogy that would have been in its place on the wall behind
every bar in the land: “Give strong drink unto him that is ready to perish, and wine unto those that
be of heavy hart. Let him drink, and forget his poverty and remember misery no more”
3
Med bibelske legitimeringer som disse, ofte prædiket af de fleste præster er det ikke svært at
forestille sig et samfund, der benyttede alkoholen som et vidundermiddel. Modstanderne af alkohol
var et lille mindretal bestående af kvinder, nonner, enkelte præster og få læger der nærmere forsøgte
at få folk til at drikke mere moderat, frem for at promovere et total forbud mod alkohol
4
. Dvs. ingen
med rigtig politisk indflydelse, der kunne, eller havde motiv til, at påvirke lovgivningen, hverken
statsligt eller føderalt.
1
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 17-20
2
Ordsprogenes Bog er et skrift som indgår i Det Gamle Testamente og i den hebraiske bibel
3
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 8
4
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 32-33
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 2
Et Separeret Amerika – Immigranter i Byerne og Religiøse Grupper i
Landsbyerne
Men fra 1850 og fremefter skete der en massiv indvandring i USA, som følge af industrialiseringen
og mulighederne der var i ”Den Nye Verden”. – og med den kom også kunsten at brygge øl, vin og
hård spiritus. De fleste var europæere, specielt Irere, Italienere, Englændere og Tyskere var i blandt
dem. Men også fra Asien ankom der mennesker fra. Kort sagt, et meget lille folkefærd i, dengang,
verdens yngste nation, med små grupperinger spredt ud over et enormt kontinent, så pludselig deres
land blive oversvømmet med immigranter, nærmest fra hele verden
5
. Denne kæmpemæssige
indvandring af landet var jo, set i retrospekt, positiv, og med til at skabe den dynamik, der har gjort
landet til hvad det er i dag. Men den skabte selvfølgelig også et modtryk. Specielt hos de
selvproklamerede ”Rigtige Amerikanere”. Disse ”Rigtige Amerikanere” var de grupperinger, der
indtil den massive indvandring begyndte, havde udgjort den Amerikanske befolkning. Altså de
gamle etablerede Amerikanere, der boede i landsbyerne, nedstammede direkte fra England og havde
enorm stor magt og privilegier i datidens USA
6
.
Grupperingerne var enormt religiøse, altså kristne protestanter, og så whisky og anden hård spiritus
som djævelens drikke, der ledte samfundet i fordærv. Ligeledes mente grupperne, at den hårde
spiritus var skyld i de store sociale problemer, som industrialiseringen havde bragt med sig.
Desuden så de deres magt og privilegier forsvinde med den voksende klasse af immigranter, hvis
socialisering hang meget sammen med druk, og foregik i de nyoprettede salooner.
7
Dette var navnlig mennesker der boede i landsbyerne frem for storbyerne. Dog bestod størstedelen
af disse grupper af kvinder. Dette giver stor mening da alkohol jo var den hidtil største faktor, når
det gjaldt problemer og vold i hjemmet. Det var familierne der følte de negative konsekvenser helt
tæt på, fordi det ofte var mændene der drak. – for hvis manden i hjemmet var en alkoholiker, der
ikke kunne få arbejde, var det jo op til kvinden at tjene penge til husholdningen. Men da kvinder
ikke havde stemmeret på lige fod med mændene i landet før 1920
8
, og generelt havde meget lidt
politisk indflydelse, var det de store kendte arbejdsgivere, præster og politikeres stemmer der blev
hørt. Disse mænd var frontfigurerne i kampen.
9
Kvinderne organiserer sig
Men kvinderne forstod til gengæld at organisere – og markere sig på trods af deres manglende
stemmeret. Over en årrække sprang div. organisationer op landet over. De afholdte store
informerende møder og arrangementer, hvor der blev prædiket om moralsk opførsel og
ædruelighed, samt var de på gaden og i saloonerne, hvor de uddelte antidruk propaganda. Disse
organisationer kaldte man ”Temperance Leagues” og var det første eksempel på dannelse af
5
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 24
6
Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 30-31
7
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 25 og s. 26
8
Kvinder kunne først stemme på lige fod med mænd den 26. august 1920. Der blev det 19. forfatningstillæg, der gav
kvinder stemmeret, tilføjet til Forfatningen. Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 51
9
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 12 og s. 35
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 3
græsrodsorganisationer.
10
I 1869 besluttede en stor del af lederne af disse såkaldte Ligaer så, at
tiden var kommet til, at danne et nationalt politisk parti, hvis overordnede mål skulle være et totalt
forbud mod alkohol og indførelsen af kvindens stemmeret. ”The National Prohibition Party” blev
dermed formet. Partiet uddøde dog igen kort tid efter dets oprettelse, da deres præsidentkandidater
kun modtog få stemmer. Men de var dog meget centrale idet det var dem der ”gødet jorden” ved, at
få borgerne til at acceptere idéen om, at et alkoholforbud kunne skrives ind i forfatningen
11
En anden organisation som fik særlig betydning var ” Women´s Christian Temperance Union”. En
dyb religiøs gruppe bestående af kvinder fra hele landet
12
. Formanden hed Frances Elizabeth
Willard og var tidligere universitetsprofessor. Inden for få år efter oprettelsen i 1874 havde hun
oprettet afdelinger af WCTU i alle stater landet over. Kombineret med gennemslagskraften af et
andet, mere radikalt, medlem ved navn Carry Nation fra staten Kansas, blev opmærksomheden
omkring organisationen enorm. I 1899 styrter Carry Nation ind i en saloon i Kansas med en økse i
hånden, og begynder at smadre løs på inventaret. Selvom dette virker som en fuldstændig vanvittig
kvindes handling, fik dette ikke desto mindre stor betydning. Handlingen blev et symbol på
kvindens evige kamp mod fordrukne mænd og lastens huler, som saloonerne blev kaldt. Carry
Nation blev en national helt og rejste landet rundt, hvor hun solgte små modeller af øksen, holdte
foredrag og uddelte antidruklitteratur
13
.
Første magtfulde politiske modstand begynder
Det var dog en bestemt organisation, der blev altafgørende for indførelsen af forbuddet, nemlig den
nationalpolitiske organisation ”The Anti-Saloon League”. Organisationen blev dannet lokalt i staten
Ohio i 1893 af Howard Hyde Russel, og blev national i 1896
14
. Dette var det første eksempel på en
politisk bevægelse med stor indflydelse på lovgivningen igennem lobbyisme. Bekræftes ligeledes af
historikeren Daniel Okrent der skriver:
”The Anti-Saloon League may not have been the first broad based American pressure group, but it
certainly was the first to develop the tactics and the muscle necessary to rewrite the Constitution”
15
Den store forskel mellem ”The Anti.Saloon League” og de andre ”Temperance Leagues” var at
Ligaen ikke kun gik efter alkohol, men også saloonerne, deraf navnet. I deres øjne var saloon ejerne
lige så skyldige som alkoholproducenterne. Saloonen var samlingsstedet for druk og hor, og
datidens kvinder frygtede ligeså meget som at få tæsk, at manden kom hjem med en kønssygdom
fra et besøg hos en af de mange prostituerede, der befandt sig i saloonerne. De tidligere grupper
havde banet vejen de foregående 40 år med indoktrinering af antidruk propaganda i folkets sind. Nu
overtog Ligaen kampen fra kvinderne for, at få udryddet alkohol totalt fra samfundet.
10
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 12
11
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 38-39
12
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 41-42
13
Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 76-77
14
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 54 og Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of
Excess”. S. 86
15
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 35
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 4
Imidlertid skulle to ting vise sig at være afgørende for Ligaens succes, samarbejdet med kirken og
udnyttelse af folkets frygt. Som nævnt før så frygtede mange koner, at manden ville komme hjem
med en kønssygdom. Gonoré og syfilis havde gjort sit indtog i landet, og da pencillinen ikke var
opfundet dengang, var disse faktisk livstruende sygdomme.
16
Samtidigt udgav datidens læger, i
samarbejde med Ligaen, div. tryksager, hvori alt fra spontan forbrænding til nedarvet alkoholisme
blev beskrevet som konsekvenser af at drikke alkohol
17
. Den frygt forstod ligaen at udnytte, faktisk
på lige fod med vores politikere i nutiden
18
. Med den store forskel, at hvis vi vil undersøge noget i
dag er informationen tilgængelig, det var den ikke dengang. Måden man fik lyd om omverdenen,
var nemlig igennem saloonerne, de få aviser der fandtes også pamfletter og andre tryksager uddelt
af kirken og div. læger.
Strategisk fokuseret, med kun et mål var Ligaen langt mere effektiv end nogen anden gruppe. De
anvendte deres skræmmetaktikker overalt i landet og vandt sig stille frem i befolkningen. Udover
dette så stillede de sig også enormt godt politisk i landets stater. Ligaen havde intet problem med at
støtte en Republikaner den ene dag og en Demokrat den næste, så længe kandidaten støttede
Ligaens eneste mål, nemlig et total forbud mod alkohol. De var ikke ude på at vinde størstedelen af
stemmerne i staterne, men de var klar over, at hvis de kontrollerede ca. en tiendedel i hvert distrikt,
så kunne de afgøre udfaldet.
19
Hvilket var en genial udnyttelse af det politiske system. Men hvordan
fik de så den tiendedel der skulle bruges? Den daværende leder af ligaen Howard Russel og Wayne
Wheeler
20
satte en kampagne i gang. Den skulle vise sig at være den mest succesfulde politiske
kampagne nogensinde i Amerikansk politik. Dette skyldes da også mest, at der intet rivaliserende
synspunkt var. I hvert fald ingen med de samme ressourcer. Ligaen havde kirken med sig, og det
var i kirken de nåede ud til befolkningen. Journalisten Frank Kent fra avisen Baltimore Sun beskrev
ligeledes Ligaens succes således:
”The real secret of the league’s success is its unrivaled opportunity to reach the hundreds of
thousands of churchgoers while they are in church and through their pastors”
21
Derudover, udtalte en talsperson fra Ligaens Philadelphia afdeling at:
”I can dictate twenty letters to twenty men in twenty parts of the country and thereby set 50,000
men into action. I can name 100 churches that can marshal 20,000 men in bible classes alone”
22
Alt dette vidner om Ligaens ekstremt hurtigt voksende indflydelse, både på borger og politikker.
Manden der var skyld i denne succesfulde indflydelse var Wayne Wheeler. Selvom han først blev
national formand i 1920, var det hans arbejde der gjorde Ligaen så stor en politisk magtfaktor. Hans
16
Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 70
17
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 34-36
18
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 49 og 52
19
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 36
20
Lederen af Ohio afdelingen fra 1903 – National formand 1920. Var den egentlige politiske drivkraft i organisationen.
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 52
21
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 37
22
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 37
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 5
progressive politiske metoder er da siden hen også, som man ser i nutidens politiske klima i USA,
blevet adopteret af stort alle Amerikanske politikere.
Wayne Wheeler – Manden bag den politiske succes
Wheeler var under uddannelse som jurist, og da han bestod sine eksamener i 1898 blev han formand
for Ohio grenen af Ligaen. Men allerede under sin uddannelse arbejde han på fuld tid for Ligaen.
Han cyklede rundt i hele Ohio fra by til by, så han kunne få kontakt til kirkerne og allerede der
etablere en politisk base. Efter han blev formand for den lokale afdeling i 1903 gik tingene da også
forholdsvis hurtigt. Alle sager han kunne føre på Ligaens vegne, tog han op, han var en fast
offentlig taler flere gange ugentligt, han iværksatte telegram kampagner og organiserede ekstremt
mange demonstrationer.
23
Samtidig var Wheeler også en bekendt af den kendte industrialist John D. Rockefeller
24
, der støttede
Ligaen økonomisk med 10 procent af hvad de kunne rejse alle andre steder fra. Hvilket må siges at
være en betydelig sum. I 1903, noget tid efter Wheeler var blevet formand for Ohio afdelingen,
havde Ligaen indflydelse over 70 siddende lovgivere fra begge partier i Ohio.
25
Dette udgjorde
næsten halvdelen af den siddende forsamling, og det er ikke svært at forestille sig at Ligaen derved
fik bøjet lovgivningen i deres favør. – og det var da også Wheeler, der havde en finger med i spillet
i hvert eneste lovforslag udarbejdet i denne periode. Dette bekræftes da også både Edward Behr og
Daniel Okrent, to Amerikanske historikere og forfattere, der hver har udgivet deres fortolkning af
perioden. De var begge enige i deres karakteristik af Wheeler, og så ham som et hensynsløst,
manipulerende og magtsygt individ. Men ikke desto mindre enormt succesfuld rent politisk, som
Edward Behr og Daniel Okrent skriver:
”It was Wayne Wheeler - the Anti-Saloon League´s behind-the-scenes political manipulator who,
more than any other prohibitionist activist, engineered the political change”
26
“The newly elected Ohio legislature installed that year was custom-built by The Anti-Saloon
League – Wayne B. Wheeler, general contractor”
27
Ligeledes skriver begge historikerne at:
”In the words of an Anti-Saloon League associate Wayne Wheeler was; “The person who
controlled six congresses, dictating two Presidents” and “Becoming the most masterful and
powerful single individual in the United States”
28
23
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 39
24
John Davison Rockefeller. 1839 – 1937 var en amerikansk industrialist, der revolutionerede olieindustrien og
definerede strukturen af moderne filantropi. Kilde: Bilag
www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/John_Davison_Rockefeller.
25
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 39
26
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 52
27
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 39
28
Kilder: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.52 – og: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise
and Fall of Prohibition” S. 41
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 6
Men det var ikke religiøse grunde der drev Wheeler. Hans karriere tyder mere på, at han så kampen
om et nationalt forbud, som et middel til at opnå den magtfulde politiske position han havde i
enden.
29
Han var en person med naturlige evner for politik, da han var mester i manipulation og
forstod at udnytte den frygt lokalbefolkningen havde om immigranter, sygdomme og alle andre
problemer, der opstod i takt med industrialiseringen og den massive udvidelse af storbyerne. Han
var, som så mange andre politikere, en person fyldt med fejl, hensynsløs, manipulerende og utroligt
snæversynet. Kort sagt, for ham var forbuddet var midlet, magten var målet
30
.
De sidste faktorer falder på plads – Indkomstskat og 1. Verdenskrig
Ligaens arbejde med at forbyde alkohol var dog på et statsligt politisk niveau i perioden 1903 til
1912. Deres strategi var nemlig, at tage stat efter stat, og derved få stemt lovforslag igennem som
ville begrænse salget på det dette niveau. Men så i 1913 skete der noget. Indtil da havde regeringen
været helt og aldeles afhængig af de afgifter der var på spiritus, faktisk var det det allerstørste
argument imod et forbud. Men med Det 16. forfatningstillæg blev der indført indkomstskat i landet,
og derved var regeringen ikke længere afhængig af afgifterne på alkohol.
31
På dette tidspunkt var
Ligaens politiske indflydelse samtidigt vokset til et føderalt politisk niveau, og med indførelsen af
indkomstskatten kunne de nu fokusere deres kamp helt specifikt imod, at få skrevet forbuddet ind i
forfatningen. Som Wayne Wheeler selv beskrev øjeblikket på forsamlingen, hvor beslutningen blev
truffet:
”For a moment there was silence, deep and tense, then the convention cut loose. With a roar as
wild as the raging storm outside it jumped to its feet and yelled approval, the first shot in the
Eighteenth Amendment had been fired”
32
Efter beslutningen var truffet officielt af Ligaens bestyrelse den 10. dec. 1913, troppede Ligaens
delegation op i Washington med over 1000 medlemmer, for at vise deres støtte for et nationalt
spiritusforbud, der skulle skrives ind i forfatningen. Men det skulle ikke blive så nemt som man
først havde forestillet sig. Landet var på dette tidspunkt delt op i det man kaldte ”våde” og ”tørre”
stater
33
og de ”våde” var stadig i klart overtal. Størstedelen af befolkningen mente nemlig stadig, at
et nationalt total forbud mod alkohol, var et indgreb i deres personlige frihed, og i direkte strid med
det 5. forfatningstillæg, der beskytter borgeren imod misbrug af magt fra regeringen.
Men det endelige våben Ligaen skulle bruge ankom i marts 1917. Der erklærede Præsident
Woodrow Wilson krig imod Tyskland.
34
Frygten spredte sig hurtigt i landet, og da stort set alle øl
producenter i USA var Tyskere, eller havde tyske aner og navne, var det ikke svært for Wayne
Wheeler at anvende situation til Ligaens fordel. Så efter en social revolution havde gjort forbuddet
29
Kilder: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.52
30
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 52
31
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 58-60
32
Kilder: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 59
33
En våd stat havde ingen spirituslove udover afgiften, tørre stater havde mange, eller få afhængigt af hvilken stat,
love og restriktioner på alkohol.
34
Første Verdenskrig startede 1914 med mordet på den Østrig Ungarske tronfølger Franz Ferdinand, og hans kone i
byen Sarajevo, Bosnien, af en serbisk statsborger. USA indtrådte i krigen 1917.
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 7
politisk plausibelt og indkomstskatten gjort det økonomisk forsvarligt, var krigen nu det sidste stød
der skulle til. – og allerede i april 1917 var det berømte Volstead Act
35
stemt igennem.
Staterne fik dog syv år til ratifikation, og de fleste politikere imod forbuddet mente da også at det
var helt urealistisk at nå inden for den tidsramme, og at tillægget derfor ville falde til jorden igen.
De kunne ikke have taget mere fejl. Wheelers anti-tyske propaganda og lobbyisme tordnede
igennem staterne, hvor man udnyttede folks frygt om krigen ved, at sprede løgne om saloonerne og
deres ejere, og satte dem, ligesom øl, vin og spiritus producenterne, i direkte forbindelse med den
Tyske Kejser.
36
– og i begyndelsen af 1919 var forbuddet blevet en national realitet, og ville træde i
kraft året efter den 16. 1920. Landets første, men absolut ikke sidste, succesfulde politiske
skræmmekampagne var overstået.
Forbuddet var en realitet – Samfundet forandrer sig
Spiritusforbuddet var kun blevet en realitet pga. ”Anti-Saloon League´s” store politiske succes, der,
på det groveste, havde udnyttet folks uvidenhed, når det kom til sygdom, krig og fattigdom. Dvs.
den samfundsmæssige grund til at forbuddet blev indført, var lokalbefolkningens frygt for den
massive indvandring, industrialiseringen og den kæmpe sociale revolution det medførte. Kort sagt,
forbuddet var det konservative og traditionelle Amerikas sidste forsvar, og sejr, mod et land i
forandring. Dette bekræftes også af historikeren Edward Behr der beskriver forbuddet således:
”Beyond the debate on the rights of reformers to regulate social behavior by force, restricting
individual freedom in the name of better health, morality and godliness, prohibition was the
rearguard action of a still dominant, overwhelmingly rural, white Anglo-Saxon Protestant
establishment, aware that its privileges and natural right to rule were being increasingly threatened
by the massive arrival of largely despised and feared beer-swilling, wine-drinking new American
immigrants”
37
Bekræftes ligeledes af Richard Hofstader
38
, der har skrevet introduktionen til Andrew Sinclairs bog
”Prohibition. The Era of Excess” som karakteriserer forbuddet således:
”Mr. Sinclair sees the incredibly naïve effort to fix a ban on drinking into the constitution itself as a
final assertion of the rural Protestant mind against the urban culture that had emerged at the end of
the nineteenth century and the beginning of the twentieth”
39
Men denne sejr skulle vise sig at blive bitter i længden, og præsentere et helt nyt sæt problemer. For
da Volstead Act trådte i kraft den 16. januar 1920, begyndte der samtidigt en ny tidsalder, kaldet De
35
Opkaldt efter kongresmedlem Andrew Volstead, formand for den juriste komite der godkendte forslaget. Det blev
dog både udarbejdet og skrevet af Wayne Wheeler. Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition”
S. 108-109
36
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 94
37
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 3
38
Richard Hofstadter. , sin tids mest indflydelsesrige amerikanske historiker. Kilde: Bilag
www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere,_1900-t./Richard_Hofstadter.
39
Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 9
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 8
Brølende Tyvere. Hvor samfundet inden forbuddet var meget præget af hårdtarbejdende og
religiøse mennesker med konservative holdninger, var det nu på vej ind i ny teknologisk alder.
Automobilen blev et normalt transportmiddel, filmen og radioen kom på markedet, påklædningen
blev mere udfordret blandt de unge piger og tilflytningen og udvidelsen af byerne tog fart med
enorm hastighed. Men vigtigst af alt, så fik kvinder stemmeret på lige fod med mændene den 26.
august 1920
40
. Indførelsen af forbuddet markerede nu også begyndelsen på enden af det
traditionelle flertal i Amerika.
Håndhævelse, Kriminalitet og Korruption
Dog blev tilhængere af forbuddet ved med at forsvare det med næb og klør, for de var stadig fuldt
overbevist om, at forbuddet nemt og næsten uden omkostninger kunne håndhæves. Så snart der var
gået et år eller to, så ville landets befolkning have accepteret forandringen, og at statistikkerne
derefter ville være positive og tale for sig selv.
41
Det var så ikke det der skete. For som det skulle
vise sig, så kunne man godt forbyde alkohol, men man kunne ikke stoppe folk med at drikke det.
Regeringen var ikke desto mindre meget alvorlig, når det kom til håndhævelse af forbuddet.
Kongressen satte første år over 6 mio. dollars af til projektet, og et nyoprettet bureau kaldet ”The
Prohibition Bureau”, under Justitsministeriet, skulle være den aktive styrke, som fysisk
håndhævede forbuddet
42
.
Dette skulle imidlertid vise sig at blive en bekostelig affære, og agenterne var så overlæsset med
arbejde, at det praktisk talt var en umulig opgave. Dette skyldes, at der kun var omkring 1500
agenter på landsplan, og da de var meget dårligt betalt og uddannet, blev de ofte meget korrupte
43
.
Udover de store omkostninger forbundet med Bureauet og håndhævelsen af forbuddet, der steg år
efter år, så mistede regeringen også mio. af dollars i tabte afgifter, da man ikke længere fik afgiften
på alkohol. Faktisk fastslåede det Amerikanske skatteministerium, dengang kaldet ”The Internal
Revenue Bureau”, at tyve måneder efter forbuddet trådte i kraft, havde regeringen mistet 32 mio.
dollars i tabte afgifter. De Amerikanske borgere havde altså, på lidt over halvandet år efter
forbuddets implementering, drukket omkring 95 mio. liter alkohol, ifølge ministeriet
44
. Dette var det
første grundlag for en ophævelse af forbuddet. Som Mabel Willebrandt, den assisterende attorny
generel
45
fra 1921 til 1928 og ansvarlig for håndhævelsen på det øverste plan, selv udtalte i 1929:
”No one who is intellectually honest will deny that there has not yet been effective nationwide
enforcement”
46
Den næste årsag var den stigende kriminalitet. Med forbuddet havde regeringen nu ulovliggjort
landets 5. største industri, der indtil da havde været arbejdsgiver for flere tusinde bryggeriarbejdere,
40
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 51 og s. 52
41
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 147
42
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 64
43
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 64
44
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 147
45
attorney-general, regeringspost i USAs forbundsregering, der svarer til posten som justitsminister i Danmark.
46
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 161
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 9
chauffører, bartendere og saloon ejere. De var nu nødt til at vende sig mod den organiserede
kriminalitet for at overleve. Det lavede jo det samme som de hele tiden havde gjort, nu var deres
erhverv bare ikke længere lovligt. Men hvor officielle arbejdsgivere betaler skat og er omfattet er
loven, var disse ”Gangstere” og ”Bootleggers”
47
der levede på den anden side af loven, nu dem der
styrede spiritusindustrien. Daniel Okrent skriver ligeledes:
”The liquor industry wasn´t dead of course; a new version, this one illegal, underground and
nearly ubiquitous, would emerge with the birth of the dry utopia”
48
Der skete det, at nu hvor saloonerne ikke længere kunne operere lovligt og lukkede på stribe, opstod
der såkaldte ”Speakeasies”, altså smugkroer, op over hele landet. – og den store forskel var, at der
var det både mænd og kvinder fra hhv. under, middel og overklasse der socialiserede sammen. Hvor
klientellet i saloonerne næsten kun bestod af mænd fra underklassen og nogle få fra middelklassen.
Problemet med disse smugkroer var imidlertid at de var ejet og drevet af ”Gangsterne”, hvilket
betød organiseret kriminalitet, og den dertilhørende vold, eskalerede med en fart, der ikke er set
siden. Det var faktisk tale om en regulær krig, der blev udkæmpet i Amerikas gader. Når den ene
gruppe skulle transportere alkoholen prøvede den anden at røve det på vejen. For at forhindre dette
måtte grupperne ty til væbnede mænd, der eskorterede lastbilerne. De kæmpede også om kontrollen
over forskellige områder, smugkroer, varehuse etc. Alt hvad der kunne kontrolleres og tjenes penge
på.
49
De voldsomme konfrontationer dette udløste blev et blodbad af uanede proportioner. Kampene
foregik med maskinpistoler, pistoler og granater. I byen Chicago alene resulterede det i døden for
over 800 ”Gangsters” i tiden 1920 til 1933.
50
Tilmed kom de civile mennesker der ofte blev fanget
i krydsilden.
Denne store ulovlige industri kunne selvfølgelig kun operere uden de store gener pga. den
omfattende korruption, der eksisterede fra de nederste til de øverste led i det offentlige. Overalt i
landets stater og i regeringen tjente korrupte politimænd, embedsmænd og folkevalgte politikere
styrtende med penge, ved at involvere sig i den ulovlige industri. Den omfattende korruption og
organiseret kriminalitet var da også den største årsag til, at et flertal i samfundet begyndte at kræve
ophævelsen af forbuddet.
51
Volden var simpelthen blevet for meget. – og den 14. februar 1929 fik
borgerne nok. Kl. 10,30 om formiddagen blev syv mænd henrettet på åben gade, af hvad der
tilsyneladende var uniformerede politimænd. Episoden blev døbt ”The St. Valentine´s Day
Massacre” og den hændelse blev for meget for mange borgere. Nu var befolkningen træt af
”Gangsterne” og de fleste gav forbuddet skylden for dem.
52
47
En Bootlegger var en der fremstillede og solgte ulovlig spiritus. Gangstere var navnet på grupper der opererede med
organiseret kriminalitet og kontrollerede spiritussalget i store dele af landet. Kilde: Lieurance, Suzanne. “The
Prohibition Era In American History” S. 68
48
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 118
49
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 177
50
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 70
51
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 161
52
Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 74 og s. 78
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 10
Giftig alkohol og Depressionen – De sidste søm i kisten
Oven i al volden, så havde forbuddet endnu en katastrofal konsekvens. Mange var begyndt at
fremstille deres alkohol vha. hjemmedestillerier og andre større, men usikre, produktioner. Men de
eneste lovlige substanser man kunne få fat på og fremstille af var metanol og anden industriel
alkohol.
53
Ofte blev giftstofferne ikke trukket ordentligt ud af alkoholen, eller blev transporteret i
bly containere og det resulterede derfor i flere tusinde menneskers forgiftning. Ofte med fatale
konsekvenser.
54
Det allersidste, der skulle vende befolkningen helt imod forbuddet var dog Depressionen, også
kaldet ”The Great Depression”. Den blev sat i gang da børsen på Wall street krakkede oktober
1929 - og det anslås, at omkring 1933 var ca. en fjerdedel af arbejdsstyrken uden job
55
. Da
forretninger og virksomheder nu lukkede på stribe allerede så tidligt som de efterfølgende dage,
virkede det ret fjollet for befolkningen at Præsident Hoover stadig insisterede på, at bruge de mange
ressourcer på at håndhæve forbuddet. Det kostede ham da også valget i 1932, hvor den
Demokratiske kandidat Franklin D. Roosevelt blev landets næste Præsident
56
. Roosevelt forstod og
delte folkets bekymring og frygt der omringede den store økonomiske krise, der lå foran landet.
Udover alt dette så havde et 12 års forbud nu tydeligt vist de gigantiske negative økonomiske og
sociale konsekvenser. – og det tog ikke Roosevelt længe at få præsenteret og stemt Det 21.
forfatningstillæg, der ugyldiggjorde det 18. tillæg, igennem. I December 1933 var Utah den 36. stat
der stemte for, og derved var forbudstiden slut.
57
Overblik
Så hvis man kort skal opridse forløbet ud fra opgaven, så var de samfundsmæssige årsager til
forbuddets indførelse og afskaffelse at:
Den massive indvandring, der skete som følge af industrialiseringen forsager en social
revolution. Dette skabte et modtryk hos den konservative og religiøse lokalbefolkning.
Lokalbefolkningen ser immigranterne, der socialiserer i saloonerne, som en trussel mod
deres traditionelle livsstil.
Kvinderne organiserer sig i de såkaldte ”Temperance Leagues” og indtager gaderne med
anti-druk propaganda.
40 års indoktrinering har virket, ”Anti-Saloon League” grundlægges og fokuserer deres
kamp politisk.
Wayne Wheeler bliver den politiske drivkraft i Ligaen.
53
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 128
54
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 221
55
Kilde: Bilag www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/B%C3%B8rskrakket_1929.
56
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.234
57
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.236
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 11
Han iværksætter landets første politiske skræmmekampagne, baseret på løgne og
dæmonisering af alkoholindustrien. Kampagnen er yderst succesfuld.
Indkomstskat bliver obligatorisk i USA med det 16. forfatningstillæg.
USA indtræder i Første Verdenskrig 1917
Wheelers sidste og afgørende våben, da det succesfuldt lykkedes ham at udnytte den anti-
tyske mentalitet der spredte sig landet over.
Forbuddet bliver indført 1920, men viser sig at have katastrofale sociale og økonomiske
konsekvenser. Samfundet viser sig hurtig at vende sig imod det igen da:
Samfundet derefter indtræder i en ny teknologisk tidsalder.
Den organiserede kriminalitet får enorm magt og indflydelse i landet, både socialt og
politisk.
Volden eskalerer, og der udbryder krig mellem flere ”Gangster” grupper landet over. Efter
Valentins dag Massakren 1929 får befolkningen nok af volden den kriminelle underverden
skaber.
Korruption i det offentlige blev højere end nogensinde.
Folk begynder at blive alvorligt syge, og dø af giftig alkohol.
Depressionen skyller som en bølge henover landet. Virksomheder og forretninger lukker på
stribe. Præsident Hoover insisterer stadig på håndhævelse af forbuddet.
Størstedelen af befolkningen får nok, og begynder deres kritik af forbuddet.
Tilhængerne af forbuddet daler kraftigt, og de resterende mister troværdigheden som følge
af de foregående 12 års begivenheder.
Den Republikanske Præsident Herbert Hoover mister sin troværdighed og taber valget 1932
til Demokraten Franklin D. Roosevelt.
5. Dec. 1933. Forbuddet bliver annulleret med tilføjelsen af det 21. forfatningstillæg.
Forbuddets indflydelse på det Amerikanske samfund
Alkoholforbuddet stod på i 14 lange år og var, som beskrevet, en utrolig kompleks periode, der fik
katastrofale konsekvenser for det amerikanske samfund. Konsekvenser, der stadig kan ses i nutidens
USA. De progressive, ofte ekstreme, politiske metoder der blev taget i brug, er siden blevet
standarden for at føre politik i landet. Dette ser man tydeligt hver gang USA afholder valg, eller når
de to partier skal finde kandidater ved primærvalgene. De smædekampagner og skræmmetaktikker
der anvendes i et enormt omfang, er, som forklaret tidligere, en metode Wayne Wheeler var pioner
for. Dette vil jeg vurdere som den største indflydelse forbuddet havde på samfundet rent politisk.
Efter terrorangrebet 9/11 2001 i New York, iværksatte Bush administrationen den famøse ”krig
mod terror”. Efter at have undersøgt de samfundsmæssige årsager til forbuddet, er det ligeledes min
vurdering, at samme udnyttelse af folkets frygt derefter blev taget i brug får, at få stemt det
berygtede Patriot Act
58
igennem. Både Patriot Act og Volstead Act, har to meget centrale ting til
58
Patriot Act amerikansk lov, vedtaget , med det erklærede formål at beskytte USA mod terrorangreb.
Kilde: Bilag www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Patriot_Act.
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 12
fælles; at indskrænke borgernes rettigheder, og de blev begge stemt igennem på løgne og falske
idealer. Derudover, vil jeg også vurdere, at landets forbud mod marihuana, og narkotikalovgivning
generelt, ligeledes er et udtryk for den samme forbudsmentalitet. Et projekt, der i samme omfang
kriminaliserer mennesker, der ellers ingen tilknytning til de kriminelle miljøer har. Man skulle
ellers tro at forbuddet havde givet landets politikere en lærestreg, men som også historikeren
Edward Behr skriver:
” The prohibition disaster should have made this clear, but most American decision-makers are
singularly indifferent to the lessons of the past… We tend to forget an important lesson: that those
who know no history condemn themselves to repeat it”
59
Han er altså enig i, at man ikke kan lovgive sig ud af sociale problemer og at dette, som fortiden
også tydeligt har vist, bliver en kolossal fiasko. Men ikke desto mindre er det tydeligt at
forbudstidens metoder, både de politiske og sociale, stadigt gør sig gældende i nutidens USA.
Samme hypotese bekræftes da også af historikeren Daniel Okrent, der skriver:
”Prohibition changed the way we live, and it fundamentally redefined the role of the federal
government”
60
Derudover, så ændrede de sociale normer sig også med indførelsen af forbuddet og smugkroerne
der opstod. Som nævnt tidligere, så var det nu alle samfundslag, og både mænd og kvinder, der
socialiserede sammen. Efter min vurdering havde det den betydning, at skellene mellem
samfundsklasserne blev mere udvandet, og holdninger og meninger spredte sig på tværs. Det betød
jo at de politiske forskelle der før havde været markeret meget skarpt, blev bøjet og ændrede sig til
en grad af socialliberalisme, der kendetegner Demoraternes parti i USA.
Sidste store indflydelse forbuddet fik på samfundet, var dog på den del af det, som opererede uden
for lovens grænser. Den kriminelle underverden fik fra den ene dag til den anden overdraget et af
landets mest lukrative markeder. - og tjente milliarder af dollars på at smule og bringe spritten ud til
Amerikanerne. Dette skabte et kriminelt netværk ud over hele landet. Som nævnt tidligere, så
fastslog det Amerikanske skatteministerium at, tyve måneder efter forbuddet var trådt i kraft, havde
regeringen allerede mistet 32 mio. dollars i tabte alkoholafgifter. Dette vidner om de kæmpe
indtjeninger de kriminelle havde. Den etablerede organiserede kriminalitet, der blev født af
forbuddet, er et element der stadig i dag opererer i store dele af USA. Dette vil jeg ligeledes mene er
at produkt af forbuddet, da forløbet tyder på, at det var der de kriminelle elementer opdagede de
store indtjeningsmuligheder i ulovlig handel med euforiserende stoffer og i beskyttelsespenge.
Konklusion
Så hvorfor blev dette forbud en realitet? – og hvorfor blev det så hurtigt afskaffet igen? Som nævnt i
starten, så var den massive tilflytning af immigranter og industrialiseringen helt centrale årsager. De
skabte det modtryk, der skulle kendetegne de første græsrodsorganisationer, og senere den første
59
Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 242
60
Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 4
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 13
nationalpolitiske lobbygruppe ”Anti-Saloon League”. Den rivende forandring industrialiseringen
skabte medbragte sygdomme, overbefolkning og en social revolution, der blev et mareridt for de
lokale religiøse Amerikanere, der så deres magt og traditioner svindle i takt med indvandringen.
Derudover, så var alkohol så fast forankret i folkets sind, at det blev brugt til stort set alt fra at
kurere sygdomme til sovemiddel. Dette tog ikke overraskende overhånd, og skabte enorme negative
sociale problemer hos mange familier.
Dog var det først Wayne Wheeler, der succesfuldt formåede at udnytte frygten politisk. Han havde
kirken bag sig, der udgjorde hele hans politiske base. Hans ufine, for at sige det mildt, politiske
metoder var de første af slagsen og enormt effektive. - og da modstandere af forbuddet langt fra var
i stand til at organisere sig på samme måde, kunne han, næsten uden modtand, nemt manipulere
befolkningen. Imidlertid skulle han dog bruge to ting, tilføjelsen af indkomstskatten og Første
Verdenskrig, før forbuddet blev en realitet.
Men da forbuddet så blev indført, skabte det et problemsæt der, på trods af en varighed på kun 13
år, skulle vise sig at få katastrofale følger for samfundet. Da det trådte i kraft eksploderede den
kriminelle underverden, og der blev udkæmpet en regulær i krig i Amerikas gader. Korruptionen af
embedsmænd og politikere nåede ligeledes op på et niveau der ikke er set siden i den vestlige
verden. Derudover, så tabte regeringen mia. af dollars i de manglende alkoholafgifter. - og
omkostningerne forbundet med at håndhæve forbuddet steg også år efter år til uanede proportioner.
Alt dette kombineret med de mange dødsfald samfundet samtidig oplevede, i forbindelse med
dårligt fremstillet giftig alkohol, fik simpelthen befolkningen til at sige stop. Nu var grænsen nået
for tolerancen af kriminaliteten og korruptionen.
Det sidste søm i kisten viste sig at være Depressionen. Efter forretninger og virksomheder måtte
dreje nøglen om på stribe efter børsen på Wall Street krakkede, Præsident Hoover insisterede stadig
på at bruge enorme økonomiske ressourcer på at håndhæve forbuddet. Det kostede ham valget og
Præsidentposten tilfaldt Demokraten Franklin D. Roosevelt i 1932, der allerede året efter fik
forbuddet annulleret med tilføjelsen af Det 21. forfatningstillæg.
Konsekvenserne af forbuddet ses imidlertid stadigt i landet. Mest af alt i det politiske klima, hvor
Wayne Wheelers metoder siden hen er blevet en standard for måden at føre politik på. - også i deres
lovgivning. Mange politikere i USA er stadig, fejlagtigt, af den opfattelse at man kan lovgive sig ud
af sociale problemer. Men også den organiserede kriminalitet, der blev produceret af forbuddet
overlevede, og den er stadig et kæmpe problem i USA.
Men ikke desto mindre havde forbuddet også en positiv samfundsændring. Det traditionelle flertal
forsvandt fra landet og samfundsklasserne blev mere udvandet i takt med socialiseringen, der
foregik i smugkroerne. Nu var det jo ikke længere kun underklassens mandlige beværtninger, men
alle samfundslag, både mænd og kvinder. Præcis ligesom vi kender det i dag.
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 14
Litteraturliste
Bøger
Behr, Edward – “Prohibition, 13 years that changed America” Arcade Publishing, 1996
Lieurance, Suzanne – “The Prohibition Era in American History” Enslow Publishers Inc.
2003
Okrent, Daniel – “Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” Scribner, 2010
Sinclair, Andrew – “Prohibition: The Era of Excess” Faber Finds, 1962/Opdateret 2009
Andre kilder
www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/John_Davi
son_Rockefeller
www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-
videnskab/Historikere,_1900-t./Richard_Hofstadter
www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/B%C3%B8rskrakket_1929
www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Pat
riot_Act.
Bilag:
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 15
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/John_Davis
on_Rockefeller.
John D. Rockefeller
Verificeret
Print
Upassende
Direkte link
Indholdsfortegnelse
© Gyldendal
John D. Rockefeller skærer fødselsdagskagen på sin 90-års-dag.
John D. Rockefeller, John Davison Rockefeller, 5.1937, amerikansk industrimand og
mæcen, der gennem etablering af Standard Oil Company (se Exxon) og hårdhændet udnyttelse af
selskabets forretningsmæssige muligheder skabte en så stor formue, at familien i flere slægtled derefter
har kunnet udøve velgørenhed i stor stil. Efter at den amerikanske højesteret i 1911 havde påbudt en
opløsning af det landsdækkende olieselskab, koncentrerede Rockefeller sig mere og mere om den
velgørende virksomhed, han havde indledt i 1890'erne. SeRockefeller.
Find bøger
Find Lydbøger
hos Storytel
Find bøger
på bogpriser.dk
Studiebøger
på pensum.dk
Læs e-bøger
hos Ready
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 16
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-
videnskab/Historikere,_1900-t./Richard_Hofstadter.
Richard Hofstadter
Verificeret
Print
Upassende
Direkte link
Richard Hofstadter, , amerikansk historiker. Med The American Political Tradition (1948)
indledte Hofstadter opgøret med den såkaldte liberale tradition i amerikansk historieskrivning. The Age of
Reform (1955), der var en kritisk analyse af USAs "progressive periode" i første del af 1900-t., gjorde
ham til sin tids mest indflydelsesrige amerikanske historiker. Hofstadter var inspireret af
socialpsykologiske og sociologiske forklaringsmodeller, og hans inddragelse af de ikke-rationelle
elementer i menneskelig adfærd var noget nyt og skoledannende. Af andre værker kan nævnesAnti-
Intellectualism in American Life (1963) og The Paranoid Style in American Politics(1965).
Find bøger
Find Lydbøger
hos Storytel
Find bøger
på bogpriser.dk
Studiebøger
på pensum.dk
Læs e-bøger
hos Ready
Mest læste artikler
1. Bill de Blasio
2. oase
3. furevanding
4. cagoulard
5. horisontalpløjning
6. Soissons
7. Mouvement républicain populaire
8. Geografforbundet
9. rødjord
10. Union française
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 17
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/B%C3%B8rskrakket_1929.
Børskrakket 1929
Verificeret
Print
Upassende
Direkte link
© Gyldendal
Wall Street under Børskrakket 1929.
Børskrakket 1929, en række kursfald på det amerikanske aktiemarked i Wall Street, New York, som
indledte den store depression i 1930'erne. I løbet af et par uger med kulmination i dagene 24.-29.
oktober blev værdien af noterede aktier reduceret med ca. en tredjedel.
USA's økonomi prægedes i midten og slutningen af 1920'erne af produktionsudvidelser, navnlig af varige
forbrugsgoder, som kunne finansieres på afbetaling. Der herskede generel optimisme, og trods
renteforhøjelser fra Federal Reserve Bank tog spekulationsopkøbene fart.
Fra fredag den 18.10. begyndte aviserne at omtale forventninger om fald. Mandag den 21.10. solgtes
over seks mio. aktier til stærkt faldende kurser, og torsdag den 24.10. (Den Sorte Torsdag) omsattes
mere end 12 mio. aktier.
Børstelegrafen var i perioder mere end en time bag efter noteringen, hvilket øgede usikkerheden. Om
eftermiddagen forsøgte fremtrædende bankfolk med et vist held at standse panikken ved at organisere
støtteopkøb. Allerede mandag satte panikken dog ind igen, og tirsdag den 29.10. (Den Sorte Tirsdag)
kulminerede salget med over 16 mio. aktier; telegrafen var i perioder op til to og en halv time bagefter.
Krakket rystede tilliden til det amerikanske pengevæsen, og produktionen indskrænkedes. I 1933 var
USA's BNP faldet med ca. en tredjedel, og en fjerdedel af arbejdsstyrken var uden job.
Find bøger
Find Lydbøger
hos Storytel
Find bøger
på bogpriser.dk
Studiebøger
på pensum.dk
Læs e-bøger
hos Ready
[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012
Side | 18
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Patri
ot_Act
Patriot Act
Verificeret
Print
Upassende
Direkte link
Patriot Act, H.R. 3162, amerikansk lovkompleks, vedtaget , med det erklærede formål at
beskytte USA mod terrorangreb.
Loven, der i hast blev vedtaget under indtryk af terrorangrebene i New York og Washington D.C. den 11.
september 2001, giver blandt andet myndighederne udvidede beføjelser til at foretage registrering,
aflytning og overvågning af personer mistænkt for at planlægge terrorhandlinger i USA eller hjælpe andre
personer med sådanne planer, fx økonomisk. Loven gør det også nemmere at retsforfølge mistænkte.
En del bestemmelser berører imidlertid også privatliv og frihedsrettigheder for almindelige borgere, som
ingen forbindelser har til kriminelle handlinger, hvilket har gjort loven kontroversiel. 16 af
bestemmelserne i loven blev oprindelig gjort tidsbegrænsede, men disse blev efter mindre revisioner
fornyet 9.03.2006. Fire bestemmelser er dog fortsat tidsbegrænsede.
Find bøger
Find Lydbøger
hos Storytel
Find bøger
på bogpriser.dk
Studiebøger
på pensum.dk
Læs e-bøger
hos Ready
Mest læste artikler
1. Bill de Blasio
2. oase
3. furevanding
4. cagoulard
5. horisontalpløjning
6. Soissons
7. Mouvement républicain populaire
8. Geografforbundet
9. rødjord
10. Union française