Når nedbøren siver gennem jorden, bliver det renset, og der foregår en masse biologiske og kemiske
processer, når nedbøren renses. Det har en stor betydning, om jorden er sandet eller leret. I dele af
Jylland er jorden sandet, og her vil nedbøren hurtig komme ned til grundvandet, og dermed har man
meget grundvand, men selve grundvandet kan have en dårlig kvalitet, da sandet jord har en dårlig
rense evne. På Sjælland og Fyn har man leret jord, og her vil nedbøren være lang tid om at sive ned
til grundvandet. Men da leret jord har en meget fin rense evne, har dette grundvand en god kvalitet.
Den første kemiske proces sker i rodzonen, der består af porer, som er fyldt med dioxygen (O
2
) og
vand (H
2
O), og det vil sige, at dette jordlag er meget aerobt (iltholdig). Muldjord indeholder humus,
som er svært nedbrydelige organiske stoffer. Humus er et stort molekyle, som indeholder negative
ladede grupper som COO
-
,
som
fastholder positive ioner, og det vil sige, at der kan ske en
ionbytning, som der også kan ske i lerlaget.
Jorden indeholder også ca. 2-4 % organisk stoffer, som er nedbrudte plantedele og rester af døde
dyr, mens resten af jorden består af uorganisk stoffer som sten, grus, sand, silt og ler. Men jorden
indeholder også levende organisk stoffer som smådyr, bakterier og svampe, som er rigtig gode til at
nedbryde organiske stoffer som gødning, olie m.m., men de nedbrydes ikke fuldstændig, så der kan
komme rester af organiske stoffer i grundvandet, som er sundhedsskadelig for mennesker.
Problemet viser sig først om 50-100 år, når regnvandet er sivet ned til grundvandet. Derfor skal vi
tænke meget på, hvad det er for noget sprøjtegift vi bruger, da det forurener vores drikkevand.
Det andet lag består af ler, som er anaerobe (iltfattig). Her tager det lang tid for vandet at sive
igennem, og det medvirker, at vandet bliver renset bedre i dette jordlag, da det får længere tid til de
kemiske og biologiske processer. Man der kan dog være store sprækker i laget, hvor vandet ikke får
den nødvendige tid til de kemiske og biologiske processer, derfor vil grundvandet have en ringe
kvalitet. Leret indeholder kalk og sovlkis, som neutraliserer vandets indhold af syre og nitrat. Leret
indeholder desuden salte, hvor der kan ske en ionbytning, og det vil sige, at de salte der er i
regnvandet bytter plads med de salte, der er i jorden. Det gør, at ammoniumionerne er beskyttet
mod udvaskning.