Indhold
Indledning .......................................................................................................................................... 1
Globaliseringens historiske rødder ................................................................................................ 3
En anden type moderne ................................................................................................................... 4
Giddens strukturationsteori ............................................................................................................ 5
Giddens og globaliseringen ............................................................................................................. 6
Det første og det andet moderne .................................................................................................... 7
Ulrich Beck og Risikosamfundet ..................................................................................................... 8
Risikopolitisering ............................................................................................................................ 10
Ekspertsystemernes udfordringer i risikosamfundet ................................................................ 10
Globaliseringens udfordringer i forhold til demokratiet .......................................................... 11
Konklusion ....................................................................................................................................... 12
Abstract ............................................................................................................................................. 15
Litteraturliste: .................................................................................................................................. 16
Artikler: ......................................................................................................................................... 16
Bøger: ............................................................................................................................................ 16
Internet: ......................................................................................................................................... 16
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 1
Indledning
Globaliseringen er en proces hvorigennem samfund forbindes med hinanden på en sådan
måde, at begivenheder og tilstande i én del af verden, i stigende grad har konsekvenser for
befolkninger og samfund langt borte.
1
At vi ”lever i en globaliseret verden” er gængs tale, men hvad ligger der egentlig bagved
dette begreb?
Til at redegøre for hvad globalisering betyder for os som borgere, har jeg valgt først at
forklare den historiske kontekst, for derefter fokusere på Anthony Giddens. Giddens er en
sociolog fra England, der bl.a. har været med til at definere globaliseringen ved hjælp af
sin strukturationsteori. Denne teori dækker bl.a. over et samspil mellem ekspertsystemer,
borgere (Giddens kalder disse for agenter) og handlinger i et samfund, som han kalder
senmoderne.
Hovedkilden til dette kommer fra interviewbogen ”Samtaler med Anthony Giddens - At
forstå modernitet”, som er skrevet af Christopher Pierson i samarbejde med Anthony
Giddens. Bogen forklarer de Giddenske begreber og desuden rummer den tidligere
udgivende artikler.
Herefter har jeg analyseret risikosamfundet, som indgår i hvad den tyske sociologi Ulrich
Beck definerer som ”det andet moderne”; pendanten til Giddens’ senmoderne samfund.
Forskellen ved de to Herrers teorier består i, at deres fokus på, hvilken betydning de
refleksive menneskers handlinger har på de strukturer, de indgår i, er forskellige. Hvor
Giddens ser muligheder, ser Beck et net af risici, som jeg har knyttet til den historiske
kontekst, ved at kigge på, hvordan det forventes, at ekspertsystemerne reagerer og agerer i
forhold til borgernes forventninger.
”Samtaler med Ulrich Beck - Frihed eller Kapitalisme”, der er skrevet af Johannes Willms i
samarbejde med Ulrich Beck, har dannet rammen for mit fokus i analysen af Ulrich Becks
opfattelse af risikosamfundet.
1
Balylis og Smith: The Globalization of World Politics (2007) via
http://da.wikipedia.org/wiki/Globalisering
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 2
Min opgave ender ud i en diskussion af, hvilke udfordringer der kan være ved
afhængigheden af ekspertsystemer i risikosamfundet, der skal imødekomme den
dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker, hen over
landegrænser og kontinenter, og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige
afhængighed lande og folk i mellem.
2
Til at kortlægge udfordringerne har jeg valgt at inddrage Jürgen Habermas og Rune
Lykkeberg, der hver giver deres indspark til hvordan ekspertsystemernes magt, eller
mangel på samme, kan forhindre løsninger og skabe konflikter i en globaliseret verden.
Dette har jeg gjort ved hjælp af artiklerne: Habermas: ”Europa har kurs mod overfladisk
demokrati”, der blev bragt i dagbladet Information og Lykkeberg: ”Latterligt at kræve
demokrati overalt”, der blev bragt på raeson.dk.
2
Globalisering: http://da.wikipedia.org/wiki/Globalisering
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 3
Globaliseringens historiske rødder
For at forklare hvad globalisering er for en størrelse, er det nødt til at tage et par skridt
tilbage og se på den historiske kontekst.
Denne historiske kontekst starter i 14-1500-tallet, hvor den rige del af den vestlige verdens
befolkning begyndte at bevæge sig uden for de kendte landområder, for at finde territorier
at kolonisere og handle med. I hjemlandene levede man traditionelt; bytteøkonomier og
feudalismen definerede hvordan ”husholdningen” overlevede og oplever sig selv og
omverdenen.
Befolkningen troede på, at der var en større helhed, som fandtes i gennem f.eks. naturen,
religion eller andres moralske overleveringer, som man brugte til at forklare det
uforklarlige, såsom ulykker, held osv.
3
Med tiden skabtes der teknologiske fremskridt, hvilket gjorde det nemmere at udføre et
stykke arbejde, men også at overdrage viden omkring dette arbejde. Dette sker bl.a.
gennem trykkekunsten og udbredelsen af valutahandel.
4
Det åbnede op for perioder som
f.eks. oplysningstiden, og det at man ikke længere var bundet til det feudale, men nu
dybest set havde muligheden for at rejse væk og starte et nyt liv.
Dette traditionelle samfund udviklede sig hastigt til at blive det moderne samfund; en
periode, hvor man kunne fragte sig selv og genstande tusinde kilometer på blot et døgn,
tale med nogen i den anden ende af verden via en telefon og producere effekter i metermål
på fabrikker. Disse fabrikker krævede medarbejdere, som krævede steder at bo, og i
forlængelse af disse krav skabtes der storbyer rundt om den voksende industri.
Dette kendestegnes ved industrialisering og urbanisering.
5
Det moderne samfund udviklede sig hurtigt – uden at der blev tænkt over
konsekvenserne; det kommer vi til på den anden side af det moderne samfund.
Man kunne nu endnu nemmere end tidligere, bevæge sig ind til byen og skabe en ny
tilværelse, som ikke var knyttet til ”gården”, derhjemme. Det var dog ikke så nemt, som
det måtte lyde.
3
Brejnrod, 2009, s. 11, figur 1.1
4
Valuta: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=178187
5
Urbanisering: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=476836
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 4
Der findes mange holdninger til problematikken en af dem der byder ind er den franske
sociolog og filosof Pierre Bourdieu definerede problematikken som et habitus, der er
defineret af fire kapitaller; økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital.
6
Disse bærer
man ifølge Bourdieu rundt på i den social arena og repræsenterer den enkelte - gennem
væremåde og virke. Dette er netop forhindringen for mange, som kommer fra gården eller
fabrikken; de forstår ikke de signaler de sender og de koder som skal aflæse i en finere
social kontekst. Det kommer bl.a. til udtryk, når de er på skolebænken, hvor de skal
kæmpe mere for at opnå den samme viden, hvilket får deres brug af viden til at virke
karikeret.
Bourdieu taler i denne forbindelse om at det bærer præg af at, ”smag klassificerer og
klassificerer dem, som klassificerer.”
7
Havde man en viden, som f.eks. kom til udtryk i
smag for kunst, så kunne man bestemme hvem der havde rigtig eller forkert viden;
dermed forkert smag.
Dette defineres som en social arv, der både kan være positiv og negativ, dog taler man
mest om den som negativ.
8
En anden type moderne
I takt med, at den vestlige verden udviklede sig fra at være et industrielt samfund, der
baserede sig på produktion, og over i en ny form for modernitet, ændrede tilgangen til
viden sig også og dermed ændrede hele samfundet sig markant. Denne modernitet kaldes
for det andet moderne eller det senmoderne samfund, som bliver introduceret senere i
redegørelsen.
Fra 1970’erne og fremad øgede man tempoet på produktion, transport og kommunikation
så meget, at man skulle tro at de forholdt sig til Moores lov; Ideen om, at man kunne
fordoble hastigheden på computere hver 18. måned.
9
I 1990’erne blev Internettet demokratiseret, hvilket åbnede op for en masse muligheder i
6
Habitus: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=87788
7
Bourdieu; Prieur; Sestoft, 2002,. s. 116.
8
Social Arv: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=161711
9
Moores lov: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=127409
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 5
forhold til bl.a. salg og kommunikation.
10
Nu behøvede man ikke længere være til stede
for at kommunikere; man kan sende en fax eller en e-mail. På den måde slap man også
informationerne fri, så den enkelte kunne læse og lære på vidensområder, som de aldrig
før havde haft muligheden for at komme i nærheden af. Internettet affødte også de sociale
medier; et netværk, hvor man kunne være den man ønskede, med hvem man ville, når
man ville. Disse ting er en del af Web 2.0.
11
Denne udvikling skabte globale handelsmuligheder og dermed også et økonomisk
råderum, som overflødiggjorde fortidens strukturer. De blev erstattet af tilliden til
ekspertsystemer; banker, transportsystemer, forsikringsselskaber, sygehusvæsen, medier
m.m..
12
Her transcenderer Bourdieus teori om den sociale arv ind under denne nye
modernitet, som Anthony Giddens definerer i sin strukturationsteori.
Vi svæver på en måde ”frit i luften” uden at være rodfæstet, men holdt oppe af
ekspertsystemer. Et eksempel på dette er pengene, som løsner os fra det lokale og gør, at
vi kan rejse over alt på jordkloden; en udlejring der til tider forekommer som en blind
tillid til noget ukendt.
13
Giddens strukturationsteori
Sociologen Anthony Giddens så samfundets udvikling og definerede en teori omkring, at
det enkelte individ indgår i sociale arenaer.
14
Hvor som helst, bliver man bedømt ud fra
hvad man gør; fx på arbejdet eller i ens sociale netværk.
Men siden individet har muligheden for at skabe sin egen arena, så opstår der en
individualisering, hvor individet, der i Giddens teori, tituleres agenten, handler, hvilket
defineres, som en social praksis, i forhold til konteksten, denne befinder sig i.
Eftersom agenten har en selektiv social praksis og dermed handler ud fra sin egen
interesse observerer Giddens, at der sker en aftraditionalisering, da det der tidligere
10
Internettet: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=98737
11
Web 2.0: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=239419
12
Brejnrod, 2009, s. 79
13
Brejnrod, 2009, s. 79
14
Brejnrod, 2009, s. 77-78
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 6
definerede én - heriblandt internaliseringen fra den sociale arv - sættes delvist ud af drift
til fordel for den øgede refleksivitet.
15
Der åbnes op for, at agenten kan indføre en refleksivitet i sin sociale praksis, for at skabe
en social arena ved regelmæssig brug af viden om betingelser for tingenes organisation og
forandring. Agenten planlægger, former og iscenesætter deres liv ud fra refleksioner;
hvilket gør selvet til et refleksivt projekt, som agenten er i stand til at ændre og
kontrollere.
16
Denne aftraditionaliserede individualisering skaber nye systemer, fordi der
opstår et behov for andre strukturer, i form af regler og praksis - En form for struktur, der
former hvordan agenten kan og må agere, i forhold til en struktur, som agenten har skabt
behovet for gennem sine handlinger.
17
Hertil kommer, at dette forløb forekommer i en kontekst, hvor strukturerne, og de
problematikker, som de skal være løsningen på, bevæger sig på tværs af de magt-
monopoler, som udstikker strukturerne og dermed har transnationale konsekvenser - til
tider på et globalt plan.
18
Giddens og globaliseringen
Giddens definerer bl.a. globaliseringen ved at fremhæve at samfundene, på et tidspunkt i
løbet af de sidste 50 år, holdt op med bekymre sig om, hvad naturen gjorde ved dem, og i
stedet begyndte, at bekymre sig om, hvad samfundene havde gjort ved naturen.
19
Der er tale om, at agenten gennem sine handlinger, der kommer til udtryk i en social
praksis, påvirker ekspertsystemerne. Herefter påvirker begge naturen, som i det
traditionelle samfund, som tidligere beskrevet under Globaliseringens historiske rødder, var
den, der påvirkede deres handlinger. På den måde bliver de lokale problemer en
globaliseret størrelse. Dette er et kæmpe paradoks, da ekspertsystemerne tvinges til at
15
Brejnrod, 2009, s. 79-80
16
Brejnrod, 2009, s. 89
17
Brejnrod, 2009, s. 77-78
18
Giddens; Pierson, 2002, s. 211
19
Giddens; Pierson, 2002, s. 211
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 7
finde løsninger på problemer som ikke eksisterer endnu, hvis de overhovedet kommer til
at eksistere.
20
De, ekspertsystemerne, opererer på yderkanten af den ordnede verden, på den moderne
teknologis yderste barbariske grænse. Med andre ord er disse mennesker involveret i
systemer, de ikke engang selv forstår.
21
Agenterne forventer ekspertsystemerne konstant udvider det muliges grænser derudaf,
for at opfylde deres behov, i en verden, hvor de føler, at de skal have det hele, eller i hvert
fald muligheden for det hele – og gerne konstant. Men når, eller hvis, disse yderpunkter
styrter i afgrunden, så er det ekspertsystemerne, der har fejlet og ikke agenterne, der
stillede de høje krav.
Fordelene ved globaliseringen er at mulighederne virker uendelige. Man kan faktisk, som
Giddens beskriver det, svæve frit i luften uden nogen form for rodfæstning - uden
traditioner eller social arv, der tynger; man kan kommunikere og handle med andre over
alt i verden uanset tidspunkt.
22
Man kan blive ekspert på et område blot ved at have læst
nok om det f.eks. på Internettet eller på biblioteket, og så få lov til at udtale sig
uomtvisteligt til millioner af mennesker. Man kan spise råvarer fra hele verden -
uafhængigt af sæson - og endda få det bragt til døren, når det passer ind i den sociale
praksis: alt sammen via web 2.0 og mobiltelefon-teknologien.
Dette er det globaliserede senmoderne samfund ifølge Giddens. Senmodernitet er et
Giddensk begreb, som den tyske sociolog Ulrich Beck har en pendant til med begrebet
”det andet moderne” i hans teori om risikosamfundet.
Det første og det andet moderne
Ulrich Beck definerede i hans værk ”Risikosamfundet” en teori om, at det moderne
samfund reagerer på risiko; disse risici forekommer i naturen og kan til dels tilskrive den
20
Giddens; Pierson, 2002, s. 215
21
Giddens; Pierson, 2002, s. 210
22
Brejnrod, 2009, s. 79
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 8
menneskabte industri og modernitet.
23
Beck beskæftiger sig lige som Giddens med to
moderniteter. Hans terminologi er baseret på det første og det andet moderne, hvilket er
pendanter til Giddens begreber, det moderne og det senmoderne samfund.
Ulrich Beck mener, at samfundet i det første moderne tænkes som et nationalstatsligt
organiseret containersamfund. Det tænkes derudover også, som værende baseret på
forudgivne kollektividentiteter og makrogrupper, og som et samfund med fuld
beskæftigelse - i den betydning at alle kan have erhvervsarbejde.
24
Samfundene i det
første moderne er baseret på en klar sondering mellem natur og samfund.
25
Forudsætningen for det nationalstatsligt organiserede containersamfund drages i tvivl af
globaliseringen; vel at mærke ikke blot i økonomisk, men også i kulturel og politisk
forstand.
26
Det første og det andet moderne er hverken tænkt evolutionært eller som
gensidig udelukkelse af hinanden; de gennemsyrer hinanden.
27
Ulrich Beck og Risikosamfundet
Inden der kan tages hul på den menneskeskabte del af risici og risikosamfundet, skal der
kigges mere overordnet på begrebet risiko og defineres hvad det er for en størrelse, vi har
med at gøre.
Risiko: mulighed for et negativt resultat; mulighed for skade, tab, fare el.lign.
28
Overført til tidligere sonderinger om globalisering, så handler risiko om en forventning
om, at ekspertsystemerne kan forudse fremtiden og handle ud fra denne evne. Det, at
risikoerne er menneskeskabte, som kan kobles sammen med det 20. århundredes
strategiske anskuelse af fremtiden. Dette trækker dybe spor langt tilbage i tiden; de første
eventyrer og handelsrejsende, der drog ud for at erobre fremmede verdener, var udsat for
overhængende farer for at deres skibe gik ned.
23
Beck; Willms, 2002, s. 114
24
Ved kollektividentiteter og makrogrupper tænkes der på f.eks. nationalstater, hvor findes en
kollektividentitet baseret på landet og dermed også økonomien deri.
25
Beck; Willms, 2002, s. 24
26
Beck; Willms, 2002, s. 24
27
Beck; Willms, 2002 s. 25
28
Risiko: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=risiko
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 9
Tab blev defineret som en risiko, og dermed som et problem, der kunne løses kollektivt
ved at interkontinentale handelskompagnier indbetalte til en fælles kasse, der kunne
udbetale skadeserstatning; der er tale om en privat forsikringsfond.
2930
Denne praksis blev
sidenhen statsliggjort af den tidligere tyske kejser Otto von Bismarck, som indførte
socialforsikrings-ordninger der var baseret på forsikringsprincippet, hvilket indebar, at de
forsikrede, som regel arbejdere, havde ret til indtægtskompensation fra en fond, de selv
havde bidraget til at opbygge gennem et erhvervsaktivt liv.
31
Disse kompensationer var
dog paradoksalt nok designet til ikke at blive udbetalt; bl.a. ved at placere udbetalingen af
aldersrenten på den anden side af den gennemsnitlige levealder for en arbejder.
32
Det kan siges, at det var forholdsvist nemt at beregne risici i det første moderne, og
dermed også at kalkulere med hvordan og hvor meget kompensation, der skulle ydes, når
man så det i perspektivet af det nationalstatsligt organiserede containersamfund, funderet
i kollektividentiteter og makrogrupper.
I det andet moderne er virkeligheden dog en anden og langt mere kompliceret: En fabrik
udleder gifte via skorstene, som falder ned over en by, hvor indbyggerne bliver syge og
deres bygninger tager skade
33
. Retten vedgiver dem, at de er ofre for disse gifte, men
eftersom der ligger flere fabrikker i området, så kan man ikke afgrænse hvilken af
fabrikkerne, erstatningen skal komme fra, og derfor udbetales der ingen.
34
På den måde
gennemsyrer det første modernes løsningsmodeller det andet modernes problemer. Men
her kan globaliseringen komme til hjælp i form af Non Government Organisations som
f.eks. Greenpeace gør i det følgende eksempel:
Shell ønskede at dumpe en olieplatform i Nordsøen og fik tilladelse til at gøre det af de
tilgrænsende lande; hvilket betød at der var en konsensus omkring at foretage en
handling, som kunne have globale konsekvenser. Denne konsensus blev torpederet af
Greenpeace, der foretog en international dramatisering af sagen; hvilket fik direkte
29
Handelskompagni: http://da.wikipedia.org/wiki/Handelskompagni#Dansk_Vestindisk_Kompagni
30
Beck; Willms, 2002, s. 110
31
Velfærdsstat: http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstat
32
Beck; Willms, 2002, s. 112
33
Beck; Willms, 2002, s. 117
34
Beck; Willms, 2002, s. 116
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 10
indflydelse på forbrugermønstre verden over. Disse forbrugsmønstre blev tillagt en
bevidst moralsk værdi.
35
På den måde opstillede Greenpeace en struktur, der tvang
agenterne, og dermed også samfundet, til at bevidstgøre moralen bag deres handlinger.
Risikopolitisering
Det, at agentens sociale praksis tillægges en refleksivitet, sker utallige gange i løbet af en
almindelig hverdag, hvor der f.eks. skal reflekteres over, hvordan det enkelte indkøb har
globale konsekvenser, der skaber et handlingsalternativ. Her fravælger agenten f.eks. Shell
på baggrund af en økologisk bevidsthed, for så at køre hjem i en bil, der kører på fossile
brændstoffer; en handling hvis konsekvenser rækker længere end dumpningen af en
olieplatform.
36
Hertil lægges, at den massive olieforurening i f.eks. Nigeria, ikke tillægges
den samme værdi, fordi effekten måles ud fra det første modernes målestok; hvis det ikke
er synligt, så når konsekvenserne ikke det nationalstatslige containersamfund.
37
På det nationalstatslige plan er det derfor de folkevalgte, der skal opstille ekspertsystemer
for at imødekomme risici med politisk handling; altså med andre ord være proaktive. Dog
er det ifølge Beck et afgørende problem, at denne risikopolitisering er begrænset til
enkeltsager, og derfor er midlertidig.
38
På den måde ender ekspertsystemerne med at være
proaktive og lokale i forhold til agenternes handlinger og krav, mens at agenterne
forventer at ekspertsystemerne agerer som proaktive transnationale problem- og
risikoknusere.
Ekspertsystemernes udfordringer i risikosamfundet
En af de udfordringer, der opstår for ekspertsystemerne er, at de opfattes som
omnipotente; at de kan se ud i fremtiden, og handle ud fra den, mens de imødekommer
samtlige agenters solipsistiske tilgang til verden; dette kommer bl.a. til udtryk i de
problemer som den danske velfærdsstat står over for, hvor ingen vil betale, men alle vil
35
Beck; Willms, 2002, s. 137
36
Beck; Willms, 2002, s. 140
37
Beck; Willms, 2002, s. 139
38
Beck; Willms, 2002, s. 141
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 11
have mere - uden at tænke at dette er praktisk talt umuligt.
3940
Hertil kommer, at hvis det
lykkes for ekspertsystemerne at være proaktive, så fjerner de udfordringer. Det betyder, at
man ikke kan måle hvad effekten af proaktiviteten og derfor frit kan fremhæve en ny
udfordring; for alting kan blive bedre - hele tiden. For eksempel i den nationalpolitiske
arena kommer dette til udtryk som et tveægget sværd, hvor politikerne på den ene side
beskyldes for at lave skræmmekampagner, fordi der reageres på noget, som aldrig blev
relevant, og på den anden side er ineffektive, fordi der ikke blev reageret i tide.
41
En anden udfordring ligger i, at man har et retssamfund, der fungerer på præmisserne af
det første moderne, for at løse det andet modernes problematikker.
Her tænkes på fordelingen af risici, der jo medførte, at der ikke kunne udbetales
forsikringer i Ulrich Becks eksempel med fabrikken og indbyggerne i den nærliggende
landsby.
42
Med dette eksempel understreger han fint med pointen: ”Fattigdom er hierarkisk. Smog
demokratisk”.
43
Dette kan fortolkes som, at det er de fattigste, der lever tæt ved de
kemiske fabrikker. Men smog er noget som alle må affinde sig med og reagere på - f.eks.
ved at lade det komme til udtryk i ens politiske standpunkter.
Globaliseringens udfordringer i forhold til demokratiet
Når der er tale om, at agenterne bruger deres demokratiske rettigheder til at påvirke
ekspertsystemerne direkte (dels ved at vælge politikere til at repræsentere dem, dels fordi
at disse politikere opstiller strukturer, der har direkte indflydelse på andre
ekspertsystemer), og når de forventer omnipotente ekspertsystemer, så kommer man ikke
udenom at det er en nødvendighed at give dem magten til at være det. På denne måde
39
Solipsisme: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=162107
40
Brejnrod, 2009, s. 77-78
41
Giddens; Pierson, 2002, s. 214-15
42
Beck; Willms, 2002, s. 116
43
Beck; Willms, 2002, s. 126
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 12
kan et eventuelt ønske om at bibeholde de goder, man allerede har, måske danne
grundlaget for flere goder.
44
Den tyske sociolog Jürgen Habermas ser denne udfordring imødekommet ved at styrke
transnationale fællesskab, i dette eksempel EU, hvorved at udfordringer og goder kan
fastholdes gennem den indflydelse som fællesskabet rummer som enhed:
”De europæiske befolkninger må lære, at deres socialstatslige samfundsmodel og den
nationalstatslige mangfoldighed af kulturer kun kan opretholdes i fællesskab. De må
forene deres kræfter, hvis de overhovedet ønsker indflydelse på verdenspolitikkens
dagsorden og på løsningen af globale problemer.”
45
Spørgsmålet er om løsningen på den udfordring - som Anthony Giddens antyder ved at
fremhæve at risikosamfundet er, som et industrisamfund, der har nået sine egne grænser
og nu konfronteres med dem, og hvor disse grænser tager form af menneskeskabt risiko -
kan løses med at rykke grænserne?
46
Det er dog sikkert, at dette er en grundlæggende
demokratisk problematik: At regere vores samfund kræver en indsigt, som alle ikke har.
Det bliver sat på spidsen, når det kommer til FN’s klimapanels tilstandsrapporter, som
ingen af os har nogen mulighed for at gå efter. Skal vi gøre noget ved
klimaproblematikken, skal vi underkaste os nogle autoriteter, som vi måske ikke
anerkender. Vi kan ikke selv se og føle klimaforandringer. Rune Lykkeberg, der er
journalist og filosof pointerer i sin bog ”Alle har ret” at, hvis vi kommer dertil, hvor vi selv
kan føle det, er det allerede for sent.
47
Konklusion
Udviklingen af forholdene omkring kommunikation, transport og kultur, som
globaliseringen har ført med sig, har åbnet for en øget refleksivitet og et større behov for
ekspertsystemer, som kan varetage de interesser og krav som denne globaliserede
44
Giddens; Pierson, 2002, s. 210
45
Heeger, 2012, information.dk: http://www.information.dk/307546
46
Giddens; Pierson, 2002, s. 217
47
Münster, 2013, Ræson.dk: http://raeson.dk/2013/lykkeberg-latterligt-at-kraeve-demokrati-overalt/
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 13
refleksivitet præsenterer. Anthony Giddens analyserer ved hjælp af sin
strukturationsteori, hvordan agenter og ekspertsystemer påvirker hinanden til at reagere
på udviklingen. I sin bog ”Risikosamfundet” opponerer Ulrich Beck imod Anthony
Giddens’ teori, ved at mene at ekspertsystemerne ikke reagerer på udviklingen, men på at
den risiko, som de kalkulerer sig frem til, kan forekomme i kraft af udviklingen.
Gennem nyere tid har idéen om risiko eksisteret; man startede med at vurdere naturens
indflydelse på samfundet og i takt med at samfundet udviklede sig, opstod der en mere
kalkuleret tilgang til risici. Denne udvikling som bl.a. indbefattede industrialiseringen,
medførte at samfundet påførte naturen skade, hvilket havde indflydelse på samfundet.
Dertil kom, at agenterne, som samfundet består af, fik muligheden og overskuddet til at
kunne reflektere over disse problematikker og forventede en vis proaktivitet.
Anthony Giddens antyder, at dette kan være løsningen på de udfordringer, som bliver
skabt, mens Ulrich Beck mener, at det er i denne tilgang, at man finder arnestedet for
udfordringerne. Selve det, at vi befinder os i en globaliseret verden, betyder at
beslutninger, som har indflydelse på agenternes handlinger bliver besluttet af
ekspertsystemer, som de ikke kan eller har været med til at regulere, og det er endnu et
problem som den nye modernitet repræsenterer; Hvad enten man kalder det for ”det
andet moderne” eller ”det senmoderne samfund”.
Den nye modernitet, som globaliseringen lader til at være symptom på, tyder på at være
funderet i en teknokratisk tilgang til samfundet, og ikke demokratisk, som man ellers
giver udtryk for.
48
De farligste fjender for den demokratiske kultur er ikke grimme
fundamentalister og ideologiske antidemokrater, men pæne og dannede ideologiske
demokrater, som mener, at andre er for dumme til at kritisere dem.
49
Eller rettere; Måske
har agenterne mere travlt med at forholde sig til introverte problematikker, end at se, at
dette mønster er i gang med at lægge alt omkring dem i ruiner; hvilket kan komme til at
have fatale konsekvenser for dem selv og deres sociale praksis.
48
Teknokrati: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=170414
49
Münster, 2013, Ræson.dk: http://raeson.dk/2013/lykkeberg-latterligt-at-kraeve-demokrati-overalt/
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 14
Der er bred enighed om, at der findes en masse udfordringer og at mulighederne er
mange. Derfor skal der nok tænkes grundigt over, hvad det egentlig er, der ønskes før
man svinger det tveæggede sværd over hovederne på ekspertsystemernes
beslutningstagere. Især fordi ekspertsystemernes beslutningsgrundlag er funderet i
agenternes handlinger.
Der skal bare ikke ventes for længe, hvis man vil undgå en ny istid, et økonomisk kollaps
eller hvad der ellers kan være blevet fremprovokeret af vores handlinger.
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 15
Abstract
In my statement of what globalization is, I have chosen to focus on sociologists Anthony
Giddens and Ulrich Beck.
The British sociologist Anthony Giddens defines how people which related to as agents
through his concept of structurization, and their actions affect and create the need for the
construct of a structured expert systems, such as governments, monetary systems and
other non-physical constellations. Through his theory of structurization he points out how
the agents and their reflective nature have the potential ability for reshaping the world -
for better or worse.
The German sociologist Ulrich Beck believes and states, however, through his theory of
the risk society that expert systems are forced to respond to risks in order to meet agents'
demands and thus ends up paralyzed.
The report ends in the conclusion that there must be awareness about the fact that the
systems cannot live up to the anticipated omnipotence and that the agents will have to rise
above the maze of opportunities and go forward instead of inward if they do not want to
leave everything around them in ruins.
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 16
Litteraturliste:
Artikler:
Heeger, Troels: Habermas: Europa har kurs mod overfladisk demokrati. Information.dk.
http://www.information.dk/307546. Udgivet 7. august, 2012. Besøgt 13. februar, 2013.
Münster, Lars Theil: Lykkeberg: Latterligt at kræve demokrati overalt. Ræson.dk.
http://raeson.dk/2013/lykkeberg-latterligt-at-kraeve-demokrati-overalt/. Udgivet 25.
januar, 2013. Besøgt 13. februar, 2013.
Bøger:
Beck, Ulrich; Willms, Johannes: Samtaler med Ulrich Beck - Frihed eller kapitalisme. 1. udgave.
København: Hans Reitzel. 2002
Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udgave 3. oplag. København: Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag. 2009.
Giddens, Anthony; Pierson, Christopher: Samtaler med Anthony Giddens - At forstå
modernitet. 1. udgave. København: Hans Reitzel. 2002
Prieur, Annick; Sestoft, Carsten: Pierre Bourdieu - En introduktion. 1. udgave, 2. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag. 2008
Internet:
DenStoreDanske.dk
”Habitus”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=87788. 13. februar, 2013
“Industrialisering og urbanisering”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=februar, 2013
”Internettet”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=98737. 13. februar, 2013
”Moores lov”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=februar, 2013
Globalisering - Ifølge Giddens og Beck SSO - Samfundsfag B
Udarbejdet af [navn fjernet] [fjernet] Side 17
”Social arv”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=februar, 2013
”Solipsisme”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=februar, 2013
”Teknokrati”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=februar, 2013
“Valuta”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=februar, 2013.
”Web 2.0”
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=februar, 2013
Ordnet.dk
”Risiko”
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=risiko. 13. februar, 2013
Wikipedia.org
”Globalisering”
http://da.wikipedia.org/wiki/Globalisering. 13. februar, 2013
“Handelskompagni”
http://da.wikipedia.org/wiki/Handelskompagni#Dansk_Vestindisk_Kompagni
, 13. februar, 2013
”Velfærdsstat”
http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstat, 13. februar, 2013