SSO om H.C. Andersen i Dansk og Psykologi

ET EVENTYRLIGT PORTRÆT AF HANS CHRISTIAN ANDERSEN

"DEN GRIMME ÆLLING" SOM PARABEL PÅ HANS CHRISTAN ANDERSENS LIV OG PSYKE.

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

Skole: Roskilde VUC, Køge afdelingen

HF 2. år

Vejleder:

D e n 3 1 . J a n u a r 2 0 1 4

HF2 2

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

INDHOLDSFORTEGNELSE

1: INDLEDNING __________________________________________________________________ 3

1.1: METODE 3

1.2: EMNEAFGRÆNSNING 4

2: H. C. ANDERSENS LIV __________________________________________________________ 5

2.1: H. C. ANDERSENS FORFATTERSKAB 6

2.2: H. C. ANDERSENS KÆRLIGHEDSLIV 8

3: DEN GRIMME ÆLLING: BIOGRAFISK LÆSNING _________________________________ 9

3.1: DEN GRIMME ÆLLING: PSYKOANALYTISK LÆSNING 15

3.2: DEN GRIMME ÆLLING: LITTERATURHISTORISK PERSPEKTIV 17

4: KONKLUSION _________________________________________________________________ 19

5: LITTERATURLISTE ___________________________________________________________ 21

5.1: LITTERATUR 21

5.2: FILM 22

5.3: HJEMMESIDER 22

HF2 3

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

1: INDLEDNING

Fredag den 4. juni 1875 skrev Hans Christian Andersen følgende notat i sin dagbog: "[...] Besøg hjemme

af Billedhuggeren Saaby, som jeg denne Gang sagde klart og tydeligt at jeg var utilfreds med hans Statue

af mig, at hverken han eller nogen af Billedhuggerne kjendte mig, havde ikke seet mig læse, at jeg ingen

taalte da bag ved mig og ikke havde Børn paa Ryggen, paa Skjødet eller i Skrævet; at mine Eventyr vare

ligesaa meget for de Ældre som for Børnene, disse forstode kun Stafagen og som modne Folk saae og

fornam de først det Hele. At det Naive var kun een Deel af mine Eventyr, at Humoret var egentligt Saltet i

dem. [.]"

Dette uddrag fra hans dagbog bekræfter, at den danske digter og forfatter ønskede at

forbedre de forestillinger, som publikum havde dannet sig af ham, og som han følte sig fastlåst

Uddraget fangede min fulde interesse, og det har sidenhen været mit brændende ønske at udforske

H. C. Andersens verden for at lave et portræt af, hvem han er.

I. 1: METODE

Jeg vil lave et eventyrligt portræt

af H. C. Andersen, hvor jeg ud fra faktuelle oplysninger og

begivenheder redegør kronologisk for hans liv og forfatterskab med dertilhørende kommentarer. Det er ud

fra mine bilag og fundet materiale, at jeg vil danne mig dette kronologiske forløb.

Ens kærlighedsliv er en betydelig del af ens personlighed og liv, derfor vil jeg kort redegøre

for H. C. Andersens seksualitet, hvor jeg perspektiverer til to andre eventyr: "Tepotten" og "Den lille

Havfrue" for at bistå min analyse af "Den grimme Ælling".

I analysen af "Den grimme Ælling" vil jeg ud fra en portrætterende biografisk- og

psykoanalytisk jungiansk læsning prøve at få en dybere personlig forståelse for H. C. Andersens verden.

Hertil vil jeg især gøre brug af et interview med den britiske litteraturkritiker Jackie Wullschlager,

forfatteren til H.C. Andersen - en biografi fra 2002.

I den biografiske læsning vil jeg ud fra et portrætterende spor fortolke sammenhængen i

"Den grimme Ælling" under henvisning til H. C. Andersens biografi, hvortil jeg kort redegør for

eventyrets handling. Jeg vil altså kronologisk sammenligne handlingen med H. C. Andersens eget

Jørn Ørum Hansen: H. C. Andersen - mellem sump og sol, side 5.

Titlen og udtrykket: "Et eventyrligt portræt [...]" betyder at jeg næsten udelukkende gør brug af H. C. Andersens eventyr for at

lave hans portræt, altså fortolker hans personlighed vha. hans eventyrlige værker.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

HF2 4

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

livsforløb. I den psykoanalytiske læsning vil jeg på bedste vis se på både det manifisterede- og det latente

eventyr, altså det H. C. Andersen bevidst og ubevidst har ønsket at give udtryk for i teksten. Det er vha. den

psykoanalytiske jungianske læsning, at jeg søger ind mod eventyrets kerne og de komplekser, det

iscenesætter,

for at få den dybereliggende mening frem i lyset, altså det kunstneriske udtryk for H. C.

Andersens personlighed. Det er nemlig det ubevidste, der påvirker den kreative proces, som kunst opstår af.

Til slut vil jeg sætte "Den grimme Ælling" i et litteraturhistorisk perspektiv, hvor jeg kort

beskriver den litteraturhistoriske periode, og inddrager elementer som jeg kan perspektivere "Den grimme

Ælling" med, hertil perspektiverer jeg yderligere til to eventyr: "Hyrdinden og Skorstensfejeren" og

"Skyggen".

1.2: EMNEAFGRÆNSNING

H. C. Andersen har skrevet over 200 eventyr og historier,

så grundet denne opgaves omfang, har jeg måtte

udvælge, hvad der i et H.C Andersen-perspektiv er et lille udsnit af relevante tekster til min analyse.

Jeg vil fortælle en smule om H. C. Andersens seksualitet, men ikke i forbindelse med en

freudiansk læsning, idet "Den grimme Ælling" har fokus på individet og ikke seksualiteten. Derudover ligger

en præcis psykologisk læsning af eventyret på et højere taksonomisk niveau, hvilket jeg på nuværende

tidspunkt ikke er i stand til at mestre. Jeg har dog inddraget emnet om H. C. Andersens seksualitet for at

forstå H. C. Andersens liv og personlighed bedre.

I den biografiske redegørelse vil jeg ikke komme ind på alt, hvad der er sket i H. C. Andersens

liv og forfatterskab, fordi det er alt for omfattende et emne, som kræver mere tid end den stillet til rådighed.

Jeg vil dog komme ind på det, som er væsentligt for at udarbejde min opgave.

I analysen af "Den grimme Ælling" vil jeg udelukkende gøre brug af den portrætterende

biografiske- og psykoanalytiske jungianske læsning, fordi det passer bedst overens med eventyrets tema. Jeg

vil derfor ikke lave en hel eventyranalyse af eventyret, da dette ikke er ønsket i den udleverede

problemformulering. Jeg vil altså ikke komme ind på eventyrformler, talregler, modsætningsforhold etc.

Jeg vil i den biografiske læsning ikke gøre brug af det genetiske spor for at belyse værkets

tilblivelse,

da dette kræver en dybdegående læsning af samtlige biografiske værker som falder ude for den

tidsmæssige ramme.

Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, side 32.

Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, side 33.

Anne Klara Bom og Anya Aarenstrup: "H. C. Andersens eventyr".

Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, side 24.

HF2 5

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

For at sætte eventyret ind i dets litteraturhistoriske periode, har jeg måtte udvælge bestemte

træk ved perioden, som jeg kan perspektivere eventyret til, det er altså ikke alt fra perioden jeg redegør for,

men få udvalgte og relevante elementer.

Det er mit personlige mål, at blive klogere på H. C. Andersens personlighed, liv og

forfatterskab. Det ligger dog udenfor opgavens omfang, at kortlægge alt, hvad der er af materiale om ham,

derfor vil jeg nøjes med det materiale, der vedrører den udleverede problemformulering.

2: H. C. ANDERSENS LIV

Hans Christian Andersen blev født den 2. april 1805 i et fattigt kvarter i Odense

og døde af leverbetændelse

den 4. august 1875 i København. Han var søn af en begavet, men depressiv skomager, Hans Andersen, og

vaskekonen, Anne Marie Andersdatter. Faderen døde af sygdom allerede i 1816, da H. C. Andersen kun var

elleve år gammel, mens moderen, der var analfabet og alkoholiker, døde i 1833 i fattigstiftelsen Doctors

Boder i Odense.

Fantasien var hans tilhørssted igennem hele hans barndom. Han var en feminin dreng, der

legede med- og lavede dukker, samt spillede dukketeater, hvilket resulterede i at han blev anset som værende

et ret underligt barn, der ofte var overladt til at lege alene eller høre på faderen læse historier op af bøger,

som han nød meget.

Teater var hans passion i disse tidlige år, og under stærk påvirkning af teatret i Odense drog

han som kun fjortenårig til København for at søge lykken ved Det Kongelige Teater. H. C. Andersen var i

sine barndomsår overbevist om, at han var anderledes end alle andre og bestemt for noget større. Han var i

ca. tre år knyttet til Det Kongelige Teater uden fast gage, indtil han i 1822 forlod teatret. Det var også i disse

år, at forfatteren måtte leve på nødens rand i fattigdom.

Det var direktøren for Det Kongelige Teater i København, Jonas Collin,

der læste et af H. C.

Andersens første værker og spottede, den unge syttenårige havde talent. Familien Collin var det tætteste H.

C. Andersen kom på en rigtig familie i hans voksenliv. Med hjælp fra Jonas Collin påbegyndte H. C.

Andersen sin latinskole uddannelse. Hans skoletid prægede ham dels ved dannelse og dels ved frygt og

mindreværdsfølelser. Det var en tid med mange pinsler for at erhverve sig sin studentereksamen og en

I min redegørelse for H. C. Andersens liv, forfatterskab og kærlighedsliv benytter jeg mig af samtlige faktuelle oplysninger taget fra

følgende artikler: [navn fjernet]: "Den grimme Andersen", Lars Bjørnsten: "En kort H. C. Andersen biografi" og fra Odens Bys Museer:

"Om H. C. Andersen".

Anne Klara Bom og Anya Aarenstrup: "H. C. Andersens familie".

Jonas Collin: , dansk jurist og gehejmekonferensråd. Han var en indflydelsesrig embedsmand i enevældens

sidste årtier. H. C. Andersens velgører.

HF2 6

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

borgerlig dannelse, da både elever og undervisere ikke syntes, at han nogensinde ville blive til noget, fordi

han ikke var særlig dygtig fagligt. Efter Examen Artium i 1828 udgav H. C. Andersen sine første værker, og

efter den afsluttende Anden Examen i 1829 besluttede H. C. Andersen sig for at hengive sig til

forfatterskabet på fuld tid.

H. C. Andersen rejste rigtig meget, det er fx på baggrund af hans digt (1850): "Det er liv at Reise"

udtrykket: "At rejse er at leve" stammer fra. Det var bl.a. også på hans rejser, at han fik inspiration til sit

forfatterskab.

H. C. Andersen havde en stor venskabs- og omgangskreds blandt Europas notabiliteter inden

for videnskab og kunst samt ved hofferne. Det var i forbindelse med hans berømmelse og succes at H. C.

Andersen blev anerkendt af det borgerskab, han begærede at blive optaget i. Kort før sin død blev H. C.

Andersen hædret af England som den største nulevende forfatter, og da han skulle begraves, fik begravelsen

international bevågenhed.

I dag er H. C. Andersen et meget kendt dansk nationalt ikon, og er berømt i hele

verden.

2.1: H. C. ANDERSENS FORFATTERSKAB

Det lykkes for H. C. Andersen at skabe en kunst, der er større end ham selv, og som tilbedes uafhængigt af

ham.

I år 1835 i et brev til Henriette Hanck

skrev H. C. Andersen, at hans ven H. C. Ørsted

havde givet

udtryk for: "[...] at naar Improvisatoren gjør mig berømt, gjør Eventyrene mig udødelig, de ere det meest

fuldendte jeg har skrevet, men det synes jeg ikke. "

Der tog H. C. Andersen fejl - hans kære ven havde ret.

H. C. Andersen er og blev verdenskendt for hans eventyr.

I tiden fra var hans forfatterskab præget af lystighed, fantasi og vovemod, da det prøvede kræfter

med mange forskellige genrer. Det var dog først i 1835, at H. C. Andersen markerede sine første

gennembrud med romanen Improvisatoren, og ved udgivelsen af de første eventyr: Eventyr, fortalte for

børn. Desværre fik disse eventyr en del kritik af danske anmeldere. Det var også i dette år, at han havde sit

Hans Christian Andersen: "Det er Liv at Reise".

Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, side 24.

Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, side 25.

Marie Kirstine Henriette Hanck: , forfatter. Ven af H. C. Andersen.

Hans Christian Ørsted: , dansk fysiker og kemiker, verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen. Ven af H. C.

Andersen.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

HF2 7

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

udenlandske gennembrud, hvor han blev yderst kendt for sin romankunst. H. C. Andersen skrev udover

romaner og eventyr også digte, selvbiografier, drama og utallige breve samt andet smålitterært. H. C.

Andersen skrev også dagbog hver dag i femten år af sit liv, hvor man kan se, at eventyrene bliver forfattet i

øjeblikke af hans liv, der ofte passer overens med eventyrets handling.

Det var især pga. hans eventyr og historier, at han blev berømt. Disse tekster blev i H. C.

Andersens levetid oversat til et, på daværende tidspunkt, uhørt antal af sprog. Hans sprudlende fantasi og

skabertrang har ikke kun præget den danske litterære stil, men har også præget børnelitteraturen.

Han lagde fundamentet for, at det at skrive for børn var en litterær form, hvilket sandsynligvis

har været hans allerstørste bidrag til børns kultur. Før H. C. Andersens tid fortalte man ikke mange historier

for børn, der også rummede snedige sidehistorier med budskaber til voksne. Det var dog ikke alle voksne,

der opfangede disse budskaber, hvilket irriterede H. C. Andersen. Dette gør han selv udtryk for i følgende

citat: "[...] at mine Eventyr vare ligesaa meget for de Ældre som for Børnene, disse forstode kun Stafagen og

som modne Folk saae og fornam de først det Hele. At det Naive var kun een Deel af mine Eventyr, at

Humoret var egentligt Saltet i dem. [.,.]"

På de utallige af rejser til udlandet fik H. C. Andersen stort bekendtskab til den europæiske kunstscene, som

gjorde at han kunne give et friskt pust til den danske kunstscene, hvilket gjorde ham mere radikal og

moderne end andre samtidige kunstnere. Det var også pga. de mange rejser, at H. C. Andersen skrev

rejseskildringer.

H. C. Andersens fantasi, iagttagelses- og indfølingsevne samt lyst til at eksperimentere med

kunsten kommer ikke kun til udtryk i hans litterære produkter og private tekster, men også i hans tegninger,

klip, kollager, billedbøger, buketter og papirklip.

H. C. Andersen var særdeles optaget af spørgsmålet om, hvem han egentlig var. Han kredser konstant om det

i alt, hvad han foretager sig. Han gør det i sine rejsebøger, sin digtning, sine breve og (selvfølgelig) i sine

dagbøger og sine selvbiografier. Alt, hvad han skriver, er som et spejl, hvori han betragter sig selv.

Anne Regitze Wivel: En gal, en elsker eller en poet.

Jørn Ørum Hansen: H. C. Andersen - mellem sump og sol, side 5.

Thorkild Borup-Jensen: H. C. Andersen - en kanonforfatter, side 8.

HF2 8

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

2.2: H. C. ANDERSENS KÆRLIGHEDSLIV

I kontrast til H. C. Andersens lykkelige og håbefulde karriere og gigantiske succes som en af

verdenslitteraturens udødelige er H. C. Andersens personlige ulykke. Hans ulykke var, at han absolut ikke

havde held i kærlighedslivet. Han levede sit liv i ensomhed med neurotiske tendenser og var plaget af

konstante næsten fobiske bekymringer.

En pris som han i en eller anden forstand måtte betale for sine

originale kunstværker.

I mange af hans eventyr ligger der ofte nogle selvbiografiske hentydninger til hans kærlighedsliv. I "Den

grimme Ælling" står der om den grimme ællings kærlighedstanker: "[...] Du er inderlig styg!" sagde

Vildænderne, "men det kan da være os det samme, naar Du ikke gifter Dig ind i vor Familie!" - Den Stakkel!

han tænkte rigtignok ikke paa at gifte sig. [.. ,]"

Den grimme ælling giver på et eller andet plan afkald på

kærligheden for at udvikle sig til en svane.

H. C. Andersen færdedes i det borgerlige miljø, hvor man skulle overholde nogle faste normer

og regler. H. C. Andersen måtte i denne forbindelse overføre egne drifter og ønsker til eksempelvis

eventyrets verden for at få afløb for det, som han måtte undertrykke i hverdagslivet.

I både "Tepotten"

og "Den lille Havfrue"

giver H. C. Andersen udtryk for disse "forbudte

følelser". Begge kvindelige hovedfigurer opgiver deres seksualitet for at sublimere den til universel

næstekærlighed. Dette giver udtryk for et centralt punkt i eventyrene, hvor eventyret iscenesætter et begær

og slutter i et afkald. Man kan altså tolke, at det også handler om kunstens tilblivelse. Kunstneren, altså H. C.

Andersen, skriver på et begær, som omsættes litterært i stedet for erotisk, og dette afkald er smertefuldt.

C. Andersen føler, at han må give afkald på sine seksuelle lyster for at opnå sit "digteriske" jeg.

Det kommer især til udtryk i den "Den lille Havfrue", som H. C. Andersen skrev lige efter, at

Edvard Collin

blev gift. H. C. Andersen var forelsket i Edvard, men kunne ikke sige noget til ham. På

samme måde bliver den lille havfrues tunge skåret ud i eventyret. Prinsen siger til havfruen, hvor god en ven

hun er, og ikke mere end det. Ligesom H. C. Andersen får at vide af Edvard, da H. C. Andersen i et brev

håbefuldt bad, om de ikke skulle blive dus, fik han bare et venskabeligt nej. Det var endda i mange hede

kærlighedsbreve til Edvard, at H. C. Andersen modtog afmålte, venskabelige svar. Havfruen må se på, mens

prinsen holder bryllup og gifter sig, ligesom H. C. Andersen måtte holde ud at se Edvard gifte sig.

Se side 16-17.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 204-205.

Hans Christian Andersen: "Tepotten", side 806-807.

Hans Christian Andersen: "Den lille Havfrue", side 61-77.

Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, side 33.

Edvard Collin: , departementschef, litterær samler. Søn af H. C. Andersens københavnske velgører, Jonas Collin.

HF2 9

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

H. C. Andersen interesserede sig også for kvinder, men havde intet held med det. Hans

instinkt var, at blive tiltrukket af mænd. Man kan se i mange af hans breve, at hans interesse for kvinder var

useriøs, hvorimod han havde ægte følelser for mændene. Det må altså have gjort rigtig ondt i H. C.

Andersens hjerte livet igennem, at se det lykkelige par sammen, og vide at den lykke kunne have været hans.

Man kan næsten mærke de lidelser som H. C. Andersen måtte overleve i kampen for at vinde frem i verden,

men det er også disse nuancerede lidelser, som var fundamentet for hans liv og digtning. Hvis H. C.

Andersen ikke havde haft sin modgang i søgen efter en lovende forfatterkarriere, så havde han nok heller

ikke haft fantasi nok til at skabe et eventyr som fx "Den grimme Ælling".

3: DEN GRIMME ÆLLING: BIOGRAFISK LÆSNING

"Der var så dejligt ude på landet [...]",

således begynder eventyret "Den grimme Ælling"

Andersen. Eventyret blev første gang udgivet den 11. november 1843, og udkom som en del af hans

eventyrsamling: Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling. 1844.

H. C. Andersen får beskrevet i handlingen, at ens sociale arv ikke nødvendigvis låser en fast

til en forudbestemt fremtid.

Det er et kunsteventyr, da eventyret er opstået i H. C. Andersens egen fantasi, og er inspireret

af hans eget liv. Det er formuleret i et nuanceret sprog med en meget levende fortælling, hvortil der er

detaljerede og varierede beskrivelser af figurerne og stederne.

Det er i de smukkeste omgivelser under et par vilde skræppeblade, at den grimme ælling klækkes ud i den

store verden. Den grimme og stygge ælling er for aparte, og mødes af modgang fra alle i andegården, selv

dens familie ønsker den borte, og synes den er for anderledes og underlig. De konstante hug og drillerier

medfører, at den grimme ælling flygter fra andegården, og ud i en mose, hvor den møder nogle vildgæs.

Disse vildgæs bliver skudt ned under en jagt, hvor en jagthund finder den grimme ælling. Hunden vil ikke

tage den grimme ælling, hvilket resulterer i at den grimme ælling tror, at dens grumme udseende har skræmt

hunden fra at bide den.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 202.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 202-209.

Anne Klara Bom og Anya Aarenstrup: "H. C. Andersen: Den grimme Ælling".

"Folkeeventyr og kunsteventyr".

HF2 10

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

Ællingen skynder sig efterfølgende væk fra mosen, og finder vej til et bondehus, som er

beboet af en høne, en kat og en gammel kone. "[...] Ja, så skal du ikke have mening, når fornuftige folk taler!

[...]"

siger katten, fordi den grimme ælling med dens frie nye tanker og forslag bliver undertrykt af hønens-

og kattens visdom. Den grimme ælling mindes den smukke natur, og flygter fra bondehuset for at opleve

verden.

Ude i den store verden færdes ællingen alene på en sø, indtil efteråret og vinteren kommer.

Den kolde vinter gør næsten en ende på den grimme ælling, men en bondemand redder den fra kulden. Hos

bondemanden bliver ællingen skræmt af husets børn, og flygter ud i sneen igen, hvor den bliver i mosen

mellem rørene, indtil solen og foråret kommer igen.

Da foråret springer ud, flyver den grimme ælling ud og ind i en have. I haven ser ællingen tre

smukke svaner: "[...] Jeg vil flyve hen til dem, de kongelige fugle! og de vil hugge mig ihjel, fordi jeg, der er

så styg, tør nærme mig dem! men det er det samme! bedre at dræbes af dem, end at nappes af ænderne,

hugges af hønsene, sparkes af pigen, der passer hønsegården, og lide ondt om vinteren! [.. .]"

Tænker

ællingen, inden den tager sig mod til at møde de tre svaner. I dens overbevisning om, at de vil slå den ihjel

bukker den sit hoved ned mod søen, og der ser den sit spejlbillede. I spejlbilledet ser den grimme ælling, at

over vinteren er den blevet til en smuk svane. Den smukkeste svane af dem alle, siger nogle børn, der

kommer forbi og kaster brød til de mægtige fugle. Og af hjertet jubler ællingen, som nu var en svane: "[...]

Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling! "

Eventyret kan fortolkes som en parabel på, at H. C. Andersens liv er som et eventyr, der ender lykkeligt.

Andegården er ligesom H. C. Andersens eget opvækstmiljø i Odense, hvor han blev regnet for at være et

underligt og forkert barn, der ikke passede ind. Ud fra eventyrets handling er den oprindelige grund til, han

ikke passer ind, at han er af bedre art end alle de andre i det fattige arbejdersamfund. Han er altså ikke en

grim and, men en smuk svane.

Det bør også bemærkes, at da andemoderen præsenterer sine ællinger for andegården, så

flyver der en and hen, og bider den grimme ælling, fordi: "[...] han er for stor og for aparte!" [.] "og så skal

han nøfles! ",

hvilket tyder på hvor stor en modgang H. C. Andersen har haft i sin barndom, og hvor lidt

man har bemærket hans potentiale, fordi han var for aparte. H. C. Andersen kritiserer altså menneskets

overfladiske måde at møde andre på, der ikke er lige som dem selv. Andemoderen derimod giver udtryk for,

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 206.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 208.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 209.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 204.

HF2 11

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

at han: "[...] får gode kræfter, han slår nok igennem! "

Det virker altså til, at hans familie har haft

forhåbninger til, at han nok skulle blive til noget til trods for, at han var anderledes. Andemoderen ændrer

dog udsagn efter lidt tid i andegården, og siger: "Gid du bare var langt borte!"

hvorefter ællingen flygter

ud af andegården. Måske er dette et tegn på, at H. C. Andersen oplevede store ændringer i forholdet til sin

mor efter hans fars død som elleveårig. Allerede tre år efter, da H. C. Andersen var fjorten år tog han til

København for at finde sin (oprigtige) plads i samfundet, ligesom ællingen flygter ud af andegården ret

tidligt.

I flugten ender ællingen i en mose, hvor den bliver accepteret til trods for sit stygge udseende.

Det tyder på, at man er på det tidspunkt i H. C. Andersens unge liv, hvor han møder det dannede og

borgerlige samfund. Her prøver han kræfter med drama, ballet og sang på Det Kongelige Teater, dog uden

held. Det eneste han opnår er, at han får en fod inden for hos det finere selskab.

Han bliver altså på dette

tidspunkt accepteret, selvom han er anderledes. Vildgæssene siger: "[...] rap! Du er i stand til at gøre din

lykke, så styg er du!",

hvilket i overført betydning kan være den (økonomiske) støtte og smule

anerkendelse, som H. C. Andersen fik, da hans talent blev "opdaget" i sin rå form, og den støtte han modtog

for at komme på latinskole uddannelse.

Efterfølgende ender ællingen i det lille bondehus med konen, katten og hønen, hvilket kan

symbolisere latinskolen, hvor man skulle kunne noget bestemt for at passe ind, men hvor H. C. Andersen

blev voldsomt undertrykt, og nedladende fik besked på at han aldrig ville blive til noget stort.

Han blev

regnet for talentløs. På samme måde siger hønen og katten i eventyret: "Kan Du lægge Æg?" spurgte hun.

"Nei!" "Ja, vil Du saa holde din Mund!" Og Katten sagde: "Kan Du skyde Ryg, spinde og gnistre?" "Nei!"

"Ja saa skal Du ikke have Mening, naar fornuftige Folk taler!"

Ud fra opholdet i det lille bondehus kan man tolke, at menneskene på latinskolen ikke forstod

sig på H. C. Andersens talenter, fordi de var for snæversynede og selvoptagede. "I forstår mig ikke!",

sagde

ællingen, og ganske rigtigt det gjorde menneskene på latinskolen i H. C. Andersens tilfælde heller ikke. Det

er især i efterfølgende citat, man ser hvor meget H. C. Andersen blev misforstået og ydmyget af sin rektor:

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 204.

Lars Bjørnsten: "En kort H. C. Andersen biografi".

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 205.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 206.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 207.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

HF2 12

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

"De er en stupid Knægt der aldrig bliver noget af", "De vil nok jadske en Hob sammen naar De kommer ud

paa Deres egne Ben, men ingen vil læse hvad De skriver, det vil kjøbes som Maculatur."

Man kan næsten ikke undgå, at se hvor stor en lighed der er mellem dette citat, og

efterfølgende citat fra eventyret: "Ja, forstaae vi Dig ikke, hvem skulde saa forstaae Dig! Du vil dog vel

aldrig være klogere end Katten og Konen, for ikke at nævne mig! Skab Dig ikke, Barn! og tak Du din Skaber

for alt det Gode, man har gjort for dig! Er Du ikke kommet i en varm Stue og har en Omgang, Du kan lære

noget af! men Du er et Vrøvl, og det er ikke morsomt at omgaaes Dig! mig kan Du troe! jeg mener Dig det

godt, jeg siger Dig Ubehageligheder, og derpaa skal man kjende sine sande Venner! se nu bare til, at du

lægger æg og lærer at spinde eller gnistre! "

Dette citat er hønen, der synes, at det er fjollet og helt forkert, at ællingen vil ud og flyde på

vandet i den friske luft, og få vand over hovedet. Den synes hellere, at ællingen skal lære at lægge æg eller

gøre som en kat. Disse to citater fra henholdsvis hønen og rektoren fra latinskolen giver begge udtryk for, at

hverken ællingen eller H. C. Andersen blev støttet i det, som de så inderligt brændte for. Rektoren siger, at H.

C. Andersen ikke vil kunne tjene på hans digtning. Og hønen siger, at ællingen skulle tage at lære noget i

stedet for, at fjolle rundt. H. C. Andersen mistede dog aldrig troen på sig selv, da han vidste han var genial til

noget, han vidste bare ikke til hvad.

I et brev fra Henriette Hanck står der: "[...] Alt sammen Følge af den idelige Beskæftigelse med

Dem selv. Deres eget Jeg - den store Digter, De skal blive. - Kjære Andersen, De kan jo nok mærke, alle

disse Ideer ikke vil lykkes Dem, og at De er paa en gal Vei."

Det er tydeligt at bemærke, at H. C. Andersen hverken fik støtte fra sin uddannelse eller fra

sine venner. Det var altså ikke meget medvind H. C. Andersen fik. "[...] På Gærdet stod ravnen og skreg "av!

av!" af bare kulde [...]",

af disse skrig fra ravnen kommer ællingens følelser til udtryk, hvoraf det kan

tolkes som den kulde og tomhed, som H. C. Andersen føler ved konstant at blive kritiseret, og ikke at blive

anerkendt for hans digtning. Den smerte ællingen giver udtryk for, når den desperat prøver at passe ind alle

steder, skaber en følelsesmæssig transaktion, så man lider med ællingen og får empati med den, og på den

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 207.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 207.

HF2 13

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

måde forføres man til at overtage den livsfilosofi og det budskab, der ligges ud til sidst:

"[...] Det gjør ikke

noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg! [.. ,]"

Efter opholdet i det lille bondehus hos katten, hønen og konen tager ællingen ud i verden. Ude i verden bliver

ællingen mødt af den iskolde vinter, hvor ællingen næsten mister livet, hvis ikke det er for bondemandens

redning. Bondemanden kunne symbolisere Jonas Collin, der spotter H. C. Andersens talent, og hjælper ham

med at udleve sine drømme, især vha. økonomisk støtte, som redder H. C. Andersen fra fattigdommen. Men

ællingen flygter (endnu engang) fra bondemandens hus (læs: Jonas Collins hjem). Dette tyder på at selvom

familien Collin bød ham velkommen, så følte han sig aldrig rigtig hjemme. H. C. Andersen fik aldrig den

anerkendelse han ønskede af familien Collin. Det gjorde ondt på ham, at de ikke regnede ham for noget

særligt. Hans talent blev bevidst ikke set eller også blev det ikke forstået rigtigt.

Heldigvis for ællingen møder den svanerne, og opdager at den er en af dem, hvilket kan betyde

at H. C. Andersen indser, at hans plads i samfundet er blandt de store kunstnere (digterne). Da ællingen

udfolder sig til en svane bliver den især rost af børnene for at være en smuk svane, den smukkeste svane af

dem alle. Det er i forbindelse med udgivelsen af bl.a. H. C. Andersens eventyrsamling: Eventyr, fortalte for

børn i 1835, at H. C. Andersen især bliver anerkendt af børn for at have åbnet en hel ny eventyrlig verden for

dem. Før i tiden blev det nærmest set som usundt at appellere til børns fantasi. Børn skulle ikke have lov at

have det sjovt litterært, de skulle kun lære om livet og lære at blive voksne.

H. C. Andersen havde altså

udfoldet sig og blevet anerkendt som et "digterisk" geni, men ikke kun af børnene. Hans værker blev kendt

både i Danmark og i udlandet, og det var denne anerkendelse, som han så desperat søgte efter i sin ungdom.

Noget af slutningen lyder således: "[...] Den følte sig ordenlig glad over al den Nød og

Gjenvordighed, den havde prøvet; nu skjønnede den just paa sin Lykke, paa al den Deilighed, der hilste den.

[.. .]"

H. C. Andersen beskriver med andre ord, at hans fulde potentiale efter mange prøvelser, pinsler og

modgang i hans unge år endelig har foldet sig helt ud, men at han stadig har sat pris på, at han har haft disse

oplevelser og prøvelser, så han føler sig fortjent til den lykke, der tilsmiler ham pga. hans berømmelse.

Det er dog ikke kun den vundne sociale status, der har betydning. Det er H. C. Andersen ikke

blind for, det er også de indre kvaliteter,

hvilket efterfølgende citat udtrykker hos ællingen: "[...] Da følte

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: Litteraturens Veje, side 36.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 208.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 208.

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: Litteraturens Veje, side 27.

HF2 14

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

den sig ganske undseelig og stak Hovedet om bag Vingerne, den vidste ikke selv hvad! den var alt for

lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt Hjerte bliver aldrig stolt! [.. .]"

Ællingen har altså udviklet sig til det, som det var meningen, den skulle være efter at have gået igennem tre

livsfaser, hvilket også skildrer H. C. Andersens tre faser i hans liv: Det første er hans fattige opvækst

(andegården). Det andet er alle prøvelserne inden sin succes fx latinskolen, dårlig omtale og modgang

(andegården, hønens- og kattens undertrykkelse, den kolde vinter og det korte ophold hos bondemanden).

Det tredje er, når H. C. Andersen endelig opnår den anerkendelse og berømmelse han har ønsket sig at få

(ællingen indser, den er en svane).

Moralen er, at ællingen ikke har udviklet sig fra at være en grim ælling

til at være noget andet, da den hele tiden har været en svane. Målet er altså, at man finder sin plads i livet. Det

handler ikke om, hvilken klasse, man er født i, men om at blive til noget, ligegyldig hvor man kommer fra.

3.1: DEN GRIMME ÆLLING: PSYKOANALYTISK LÆSNING

Ifølge en jungiansk læsning opleves ællingens styghed i ællingens første fase, som en persona. En grim

maske, der fungerer som dens sociale rolle. I individuationen, som C. G. Jung

kalder udviklingen, prøver

ællingen i sin psykologiske udvikling, at modne sig selv i opgør med sine omgivelser og udvikle sin egen,

originale personlighed.

Individuation er en slags søgen efter helhed, men denne proces er smertefuld for

ællingen. Det konstante møde med social modgang og kulde i dens omgivelser gør, at udviklingen nærmest

sættes i stå. I den sidste fase, når ællingen møder svanerne, går det gamle jeg i stykker, og ællingen tvinges til

at give slip på dens persona for at komme i kontakt med dens sande identitet.

Ællingen finder sin plads i

samfundet hos svanerne.

Til trods for dens ydre udvikling, så giver eventyret ikke udtryk for, at der sker den store indre

udvikling. Ællingen er bare taknemmelig for, at den tilfældigvis blev en smuk svane.

H. C. Andersen var en anderledes og følsom dreng. Han var en høj, splejset, klodset dreng med langt hørgult

hår, der skilte sig ud i det fattige arbejderklassesamfund, især på grund af sin usædvanlige højde og sit

drømmende sind.

På latinskolen blev han mobbet med sit udseende, da han havde en klodset og fjollet figur

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 209.

Kompositionsmodel: Hjem-ude-hjemme. Bare lige en observation.

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, side 77.

Carl Gustav Jung: , schweizisk psykiater, grundlægger af analytisk psykologi.

"Lidt om Jung".

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: Litteraturens Veje, side 34.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

HF2 15

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

blandt sine yngre medstuderende,

hvilket nok var en afgørende faktor for, hvorfor han blev udpeget og

ydmyget af rektoren.

Disse drillerier og det tidlige opgør med hjemmet kan fungere som risikofaktorer, der sætter

sig psykologiske spor og resulterer i en mental fejludvikling,

fx mistænkte H. C. Andersen konstant sine

medpassagerer på sine rejser for at ville myrde ham, og han havde altid et reb med i sin kuffert, fordi han var

bange for, at der ville komme ildebrand, hvor end han sov. På sit natbord havde han en seddel liggende, hvor

der stod: "Jeg er skindød", fordi han var bange for at blive levende begravet.

Der er altså ingen tvivl om, at den dannelsesmæssige opstigning kostede for H. C. Andersen.

Kritikken havde også en stor negativ virkning, han udviklede ikke kun en neurotisk nervøsitet, men også en

angst for at falde igennem. Denne angst gjorde, at han konstant havde et

behov for at udmærke sig (også kaldet omvending, Freud).

H. C. Andersen havde et brændende ønske

om, at bryde den sociale arv, men det kostede al hans styrke ikke kun at flygte fra fattigdommen, men

også at stige i det sociale hierarki. Anstrengelsen medførte, at hans udvikling nærmest gik i stå, og at han

næsten ikke kunne klare at udvikle sig psykologisk, hvilket resulterede i at han havde et barnligt sind livet

igennem.

H.C. Andersen havde en kunstnerisk- og social ambition om at finde sin oprigtige plads i samfundet, og

var med andre ord en overlevelsesdygtig mønsterbryder ligesom ællingen. Det lykkedes ham at opnå en

plads blandt det finere borgerskab, men først efter en lang og smertefuld dannelsesproces, hvor han måtte

lave grundigt om på sig selv, da hans underlige væsen ikke passede ind i nogle af samfundets lag. Denne

forandring kommer også til udtryk ved, at den grimme ælling som egentlig var en and, lige pludselig

bliver til en svane.

Udviklingen til at blive en svane eller en berømt forfatter har kostet H. C. Andersen og

ællingen, at deres psykiske udviklingsproces lider af mangler. Fx kan en identifikation med selvet føre til

narcissistisk forestillinger om sig selv og selvoptagethed.

I eventyret er ællingen yderst optaget af sig

selv og dens sociale rolle, og på samme måde var H. C. Andersen meget optaget af sig selv og sin sociale

rolle.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

Fejludvikling betyder, at der er nogle udviklingsopgaver, som mislykkes for personen.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen". Jeg har fået bekræftet flere steder, at H. C. Andersen fx havde en angst for ildebrand, og

havde et reb med sig på sine rejser: "H. C. Andersens reb".

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: Litteraturens Veje, side 25.

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

"Individuation": Den Store Danske.

HF2 16

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

Det var faktisk nærmest tvangsneurotisk for H.C. Andersen at skabe sin selvbiografi.

Selv

H. C. Andersens bekendte bemærkede hans selvoptagethed, hvilket irriterede dem. Det står bekræftet i

uddraget fra et brev af Henriette Hanck: "[...] De gjør Dem rigtignok derved Umage for at trætte Deres

Venner, og jeg kan dog umulig troe, det kan fornøie Dem selv. Alt sammen Følge af den idelige

Beskæftigelse med Dem selv. Deres eget Jeg - den store Digter, De skal blive. - Kjære

Andersen, De kan jo nok mærke, alle disse Ideer ikke vil lykkes Dem, og at De er paa en gal Vei.

[- ] "68

Det er tydeligt at bemærke en dobbelthed i eventyrets virkelighedsforståelse, der kan sammenlignes med

H. C. Andersens egne erfaringer.

Han er i dansk kulturhistorie uden tvivl i besiddelse af den mest

besynderlige personlighed, hvilket som i "Den grimme Ælling" ofte kommer til udtryk ved at

sammenligne hans fiktionstekster og biografiske værker.

Mange af hans eventyr er som et spejlbillede til

hans egne bevidste og ubevidste følelser og/eller biografiske hændelser.

3.2: DEN GRIMME ÆLLING: LITTERATURHISTORISK PERSPEKTIV

H. C. Andersen levede i en litteraturhistorisk periode betegnet som romantikken. Romantikken er fra ca.

1800 til hen over midten af 1800'tallet.

De litterære værker i denne periode var bygget på den filosofiske

retning, idealisme, som var en slags livsforståelse.

Det er følelsernes tid, hvor kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen, musikken og

kunsten fungerer som en måde at finde frem til en dybere og højere mening med livet på. Romantikken

sætter altså følelserne og fantasien i centrum sammen med individet og det indre. Forfatterne har en

opfattelse af, at de er en slags særligt indviede personer, romantiske genier, hvis højeste mål er at

viderebringe deres åndelige visdom om verden til andre ikke-indviede mennesker.

Kunsten får i den forbindelse en hidtil ukendt betydning, og bliver guddommeliggjort som den

betydeligste erkendelsesform. Kunstneren kan med sit geni, følsomhed og sin skabende fantasi føle og opnå

en anden og større åndelig virkelighed.

Verden er altså dualistisk, hvor kun filosoffen og særligt indviede

ved sindets hjælp kan få indsigt i den skjulte sammenhæng i verden mellem menneske, natur og det

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".

Klaus P. Mortensen: "H. C. Andersen".

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: Litteraturens Veje, side 26.

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, side 67.

Gyldendal: "Litteraturens begreber: Romantik".

HF2 17

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

guddommelige, og på den måde fornemme altings organiske og åndelige sammenhæng.

Det er især i

universalromantikken, hvor der er en tro om, at alting hænger organisk sammen, hvor som sagt menneske,

natur og Gud er en enhed og helhed (organi smetanken).

Der er en forestilling om et guddommeligt forsyn, hvor der er en plan for og mening med alt.

Det er altså Gud, der skriver et menneskes livshistorie.

På samme måde er H. C. Andersens livsforløb og

poesi altså styret af en guddommelig magt, der har styret hans skæbne helt fra den fattige "andegård" i

Odense til livet som verdensberømt forfatter.

Prosaen giver mulighed for at uddybe, hvordan mennesket gennem livet kan dannes til at finde sin plads og

sin mening med livet. Det sættes i fokus, hvordan mennesket lærer af livet, overvinder prøvelser, og finder

sin mening med det hele.

I den romantiske prosa er der ofte en fast komposition, der afspejler denne bagvedliggende

orden og mening.

Tanken er, at mennesket realiserer og udfolder sig selv i overensstemmelse med

menneskets medfødte, indre kerne.

Den alvidende forfatter er altså ofte både belærende og moraliserende.

"Den grimme Ælling" fortæller om den evige modgang, som den udvalgte ener, ællingen, må

imødekomme i hele dens opvækstmiljø for til sidst at udfolde sig som en smuk svane eller, i H. C. Andersens

tilfælde, som et udfoldet "digterisk" geni. Nøgleformuleringen i "Den grimme Ælling" er altså, at det ikke

handler om hvilken klasse, man er født i, men at blive til noget uanset, hvor man er født, og dette fortæller

noget om romantikkens dannelsesforestilling. Det gælder om at blive sig selv, og finde sin plads og udfylde

den.

I begyndelsen af den "Den grimme Ælling" skildres et idyllisk og landligt miljø: "Der var så dejligt ude på

landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge [.,.]"

Men så snart ællingen træder inden for hegnet i andegården, er der nogle helt andre realiteter. Der er altså en

skjult sarkastisk kritik i H. C. Andersens måde at fremstille miljøet på. Ællingen bliver drillet for sit aparte

udseende, og andegården byder den ikke på nogen måde velkommen. På denne måde kommer H. C.

Andersen med en indirekte hård kritik af det omgivende samfund og borgerskabet, da der under den idylliske

borgerlige facade er en dæmonisk skyggeside.

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, side 68.

Gyldendal: "Minilex".

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: Litteraturens Veje, side 24.

Se kompositionsmodel på side 14 over ællingens/H. C. Andersens dannelsesrejse og livsforløb.

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, side 77.

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: Litteraturens Veje, side 24.

Hans Christian Andersen: "Den grimme Ælling", side 202.

HF2 18

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

Denne idylliske facade kan betegnes som biedermeier, der opstår i romantikken blandt

borgerskabet fra midten af 1820'erne.

Biedermeier er en afdæmpet form for romantik. Biedermeier er

forbundet med det trygge miljø, harmoni, hygge og idyl. I biedermeier-litteraturen er der ingen mislyde eller

voldsomme følelser, kun det afdramatiserede udtryk. Sociale- eller politiske problemer bliver stort set aldrig

brugt i biedermeier-litteraturen, og derfor vil konflikter typisk besejres, så modtageren kan sidde tilbage med

en god følelse.

I H. C. Andersens eventyr: "Hyrdinden og Skorstensfejeren",

kritiserer H. C. Andersen

indirekte borgerskabet, og dets indspiste og beskyttede biedermeiermiljø.

I kontrast til biedermeier-litteraturens idyl og romantikkens harmoniserende

menneskeopfattelse er romantismen. Romantisme er en betegnelse for det litteratur i 1830'erne og 1840'erne,

der dyrker de mørke og skyggefulde sider af menneskets psyke. Hvor forfatterne i romantikken søger efter

en mening og sammenhæng i tilværelsen, så har forfatterne i romantismen ingen tro på denne sammenhæng.

Romantismens forfattere dyrker i stedet splittelsen, smerten og "det interessante", som kan være seksualitet,

død og dæmoni. På denne måde finder de en anderledes måde at beskrive verden på, så det psykologiske får

fokus.

Dette beskriver H. C. Andersen fx i eventyret "Skyggen",

hvor menneskets skyggeside bliver til et

selvstændigt væsen. Eventyret kritiserer indirekte det borgerlige samfund for overfladisk at virke harmonisk

og idealistisk, men under overfladen være egoistiske og falske.

For at H. C. Andersen kan karakterisere og kritisere mennesker og samfund på en indirekte

måde, må han ofte gøre brug af besjælede figurer, der får menneskelige egenskaber eller har

ikke-menneskelige træk, der ofte er symbolske. I "Den grimme Ælling" berettes der kronologisk om

ællingens liv, tanker, oplevelser og udvikling, og på denne måde får ællingen menneskelige træk. Ællingen

bliver besjælet. Og på denne måde kan H. C. Andersen fortælle sin historie igennem ællingens

dannelsesrejse.

4: KONKLUSION

Jeg har i denne opgave demonstreret at H.C. Andersen havde svært ved at passe ind i det omkringliggende

samfunds normer. Dette afspejlede sig i hans forfatterskab, der ofte var radikalt nytænkende med klare

selvbiografiske hentydninger. Til trods for dette er hans forfatterskab alligevel præget af den tid, det opstår i,

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, side 78.

Hans Christian Andersen: "Hyrdinden og Skorstensfejeren", side 271-274.

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, side 84.

Hans Christian Andersen: "Skyggen", side 303-311.

UNDERSKRIFT

HF2 19

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

da der er overensstemmelser med datidens litteratur. Jeg har samtidig vist at "Den grimme ælling" i høj grad

afspejler de prøvelser han selv måtte gå igennem, ligesom den internationale anerkendelse han endeligt

opnåede kan findes i ællingens transformation til en svane.

Samtidig kan man, ved en psykoanalytisk læsning se, at ællingens uundgåelige transformation til en svane

afspejler nogle klare narcissistiske træk hos forfatteren. Nogle træk, der måske opstår i hans hårde kamp med

at finde selvet.

Dette står i skærende kontrast til det billede man måske kan få af ham som den hyggelige

eventyrfortæller. H. C. Andersen var ikke bare en hyggeonkel, tværtimod, han blev ofte fejlkarakteriseret,

som han fx blev i Hollywood-musicalfilmen: "Hans Christian Andersen

", hvor han er udstillet som en

lallende "disney-agtig" mandsperson, men det var han ikke. Han var en følsom, sårbar og muligvis biseksuel

forfatter med en kompleks personlighed: yderst selvoptaget med neurotiske tendenser og fobiske

bekymringer. Men ikke desto mindre, så er H. C. Andersen en af de få danske nationale ikoner, som har

vundet frem i hele verden, og har rørt utallige voksen- og børnehjerter med hans eventyrlige fortællinger.

5: LITTERATURLISTE

5.1: LITTERATUR

o Andersen, Hans Christian: "Den grimme Ælling", H. C. Andersen Samlede Eventyr og Historier, Hans

Reitzel Forlag, 2. udg., 1992, Odense.

o Andersen, Hans Christian: "Den lille Havfrue", H. C. Andersen Samlede Eventyr og Historier, Hans

Reitzel Forlag, 2. udg., 1992, Odense.

o Andersen, Hans Christian: "Hyrdinden og Skorstensfejeren", H. C. Andersen Samlede Eventyr og

Historier, Hans Reitzel Forlag, 2. udg., 1992, Odense.

o Andersen, Hans Christian: "Skyggen", H. C. Andersen Samlede Eventyr og Historier, Hans Reitzel

Forlag, 2. udg., 1992, Odense.

o Andersen, Hans Christian: "Tepotten", H. C. Andersen Samlede Eventyr og Historier, Hans Reitzel

Forlag, 2. udg., 1992, Odense.

Charles Vidor: "Hans Christian Andersen".

HF2 20

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

o Borup-Jensen, Thorkild: H. C. Andersen - en kanonforfatter, Dansklærerforeningens forlag, 2010.

o Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, Systime, 3. udg., 2012.

o Hansen, Jørn Ørum: H. C. Andersen - mellem sump og sol, Systime, 1986.

o Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime,

2013.

5.2: FILM

o Vidor, Charles: "Hans Christian Andersen", Hollywood-musicalfilm, Samuel Goldwyn

Productions, 25. november 1952.

o Wivel, Anne Regitze: En gal, en elsker eller en poet, dokumentar, Barok Film A/S, 18. december

2005.

5.3: HJEMMESIDER

o Andersen, Hans Christian: "Det er Liv at Reise", 1850, H. C. Andersens Samlede Skrifter, 12. bind,

1879, URL: http://visithcandersen.dk/d-hca-det-er-%20liv-at-rejse.htm (sidst hentet 28. januar

2014).

o Bjørnsten, Lars: "En kort H. C. Andersen biografi", 5. maj 2012, URL:

http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=5015 (sidst hentet 28. januar 2014).

o Bom, Anne Klara og Anya Aarenstrup: "H. C. Andersen: Den grimme Ælling", 27. august 2010,

URL: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=66 (sidst hentet 28. januar

2014).

o Bom, Anne Klara og Anya Aarenstrup: "H. C. Andersens eventyr", 24. august 2010, URL:

http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/eventyr.html (sidst hentet 30. januar 2014).

o Bom, Anne Klara og Anya Aarenstrup: "H. C. Andersens familie", 24. august 2010, URL:

www.andersen.sdu.dk/liv/minibio/familie.html (sidst hentet 28. januar 2014).

HF2 21

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO), DANSK A

o "Folkeeventyr og kunsteventyr": URL: http://fairlyweb.dk/folkeeventyr-og-kunsteventyr (sidst

hentet 28. januar 2014).

o Gyldendal: "Litteraturens begreber: Romantik", URL:

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/Litteraturens%20begreber/R/

Romantik.aspx (sidst hentet 29. januar 2014).

o Gyldendal: "Minilex", URL: http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1800-

1870Romantikken/Romantisme.aspx (sidst hentet 29. januar 2014).

o "H. C. Andersens reb": URL: http://www.visithcandersen.dk/rebet.htm (sidst hentet 28. januar 2014).

o "Individuation": Den Store Danske, URL:

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Analytisk_psykologi/in

dividuation (sidst hentet 28. januar 2014).

o "Lidt om Jung": URL: http://www.lemvig-gym.dk/kn/jung.htm (sidst hentet 28. januar 2014).

o Mortensen, Klaus P.: "H. C. Andersen", 2001, URL:

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/andersen-h-c/print_zhcandersen00 (sidst hentet 28. januar

2014).

o Odense Bys Museer: "Om H. C. Andersen", URL: http://museum.odense.dk/viden/hc-

andersen/om-hca (sidst hentet 28. januar 2014).

o Thorsen, Nils: "Den grimme Andersen", Politiken, (30. marts 2002), URL:

http://politiken.dk/kultur/boger/interview_boger/ECE29586/den-grimme-andersen/ (sidst hentet 27.

januar 2014).

[navn fjernet]: "Den grimme Andersen".