
SSO – Idræt B
13
Uge 1-6 – træning af den aerobe kapacitet
Når der tales om den aerobe kapacitet, menes der udholdenhedstræning. Man kan godt forbedre
ens udholdenhed uden at øge sin maksimale iltoptagelse, dog spiller den en væsentlig faktor.
Ved træning af den aerobe kapacitet bliver de perifere træningsadaptioner trænet, altså
musklerne. Vi får en øget kapillarisering, som gør at vi kan transportere mere blod ud til
musklerne, der gør det nemmere for både insulinet og glukosen at få adgang til muskelcellernes
membraner. Myoglobin-koncentration øges til det dobbelte lige efter aerob træning og virker
ligesom hæmoglobin, der gør det muligt at binde mere ilt til musklerne. Antallet af mitokondrierne
stiger, som forbedrer musklernes evne til at omdanne fedtstof og glukose. Samtidig øger vi vores
substratlagre, der gør, at vi kan ”opbevare” mere glykogen i musklerne, og fedtindholdet i
muskelfibrene bliver samtidig fordoblet ved aerob træning. Vores evne til at forbrænde fedt frem
for kulhydrat øges i takt med at man kommer i bedre form. Et eksempel taget fra bogen: ”Ved
starten af et træningsforløb, hvor man løber ½ time med 12 km/t, vil kun ca. 40% af energien
komme fra fedtforbrænding. Efter en længere periode med træning vil det være 60% af energien,
der kommer fra fedtforbrændingen, hvis man igen gennemførte en ½ times træning med en
hastighed på 12 km/t”.
For at træne den aerobe kapacitet skal Mikkel træne 30-60 minutter af gangen med en intensitet
på 70-80% af sin maksimale puls (se i Bilag 1). Dette svarer i Mikkels tilfælde til 118-135 slag pr.
minut, fordi han er 51 år gammel.
For ikke at gøre træningen triviel og for at sikre, at træningen
bliver ved med at ”stresse” kroppen, varieres der mellem svømning og cykling med forskellige
inddelinger af intensiteten i træningen (se Bilag 1). Imellem træningspassene er der lagt restitu-
tionsdage ind. Restitutionen er vigtig, fordi der under selve træningen sker en nedbrydning af
organismen. Ens præstationsevne falder, og man er umiddelbart dårligere stillet end da man
startede. I hvilefasen genopbygges organismen, og præstationsevnen stiger i forhold til udgangs-
niveauet.
Formålet med træningen er at flytte grænsen for dannelse af mælkesyre og udholden-
hed, således at Mikkel kan arbejde med en hårdere intensitet under aerob træning uden dannelse
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 100
Idræt B - Idrætsteori, , s.262-263
http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php, dato:
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 102