HF 2. år
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Vejleder:
Idræt som hjælp mod livsstilsygdomme
SSO
SSO – Idræt B
1
Abstract
This study examines Mikkel, a case describing a 51-year old male living an ordinary life,
who is at risk of developing type 2 diabetes due to a life with lack of physical exercise.
This paper will presents a 12 week training program, which aims at reducing Mikkels
risk of developing type 2 diabetes. The training program is divided into two phases
which will focus on aerobic capacity and aerobic effect. To understand the thesis
behind the training program it is important to know how the human cardiovascular
system functions. The study ends with a discussion about whether lifestyle diseases
are a personal matter or a responsibility of the community. The paper concludes the
importance of the individual and the community working together, which secures a
healthy environment for everyone.
SSO – Idræt B
2
Indholdsfortegnelse
Problemformulering ......................................................................................................................................... 3
Indledning ......................................................................................................................................................... 4
Kredsløbets opbygning og funktion ................................................................................................................. 5
Blodkar ........................................................................................................................................................... 5
Hjertet............................................................................................................................................................ 6
Blodet ............................................................................................................................................................ 6
Livsstilsygdomme .............................................................................................................................................. 7
Diabetes 2 ...................................................................................................................................................... 7
Regulation af blodsukkeret............................................................................................................................ 8
Analyse af trænings program ........................................................................................................................... 9
Aerobe processor .......................................................................................................................................... 9
Aerob træning ............................................................................................................................................. 10
Træningsprogam ......................................................................................................................................... 12
Uge 1-6 – træning af den aerobe kapacitet................................................................................................. 13
Uge 7-12 – træning af den aerobe effekt .................................................................................................... 14
Sundhed - Individets eller samfundets ansvar? ............................................................................................. 15
Hvad er sundhed? ........................................................................................................................................ 15
Hvem bestemmer sundhedens determinanter? ......................................................................................... 17
Skal samfundet blande sig i den enkeltes sundhed? ................................................................................... 18
Skal samfundet få lægerne til at ordinere motion på recept? .................................................................... 20
Konklusion ....................................................................................................................................................... 21
Litteraturliste .................................................................................................................................................. 22
Bilag 1 - Træningsprogram .............................................................................................................................. 23
SSO – Idræt B
3
Problemformulering
Gør rede for kredsløbets opbygning og funktion.
Ud fra nedenstående case skal du redegøre for en livsstilsygdom, som Mikkel kunne være i
risiko for at udvikle og beskrive dens effekt på kredsløbet.
Du skal med udgangspunkt i vedlagte case, udvikle et træningsprogram, som kan forbedre
Mikkels sundhedstilstand og give en fysiologisk analyse af dine valg af aktiviteter samt dit
valg af progression over en periode på 3 måneder.
Diskuter ud fra vedlagte diagram over sundhedens determinanter og den vedlagte artikel,
om samfundet skal få lægerne til at ordinere motion på recept til personer, som er i samme
situation som Mikkel.
Case
Mikkel er 51 år, han er 1,80m høj og vejer 120 kg. Mikkel ryger og han drikker ca. 15
genstande om ugen. Mikkel har spillet håndbold, da han var yngre, men måtte stoppe pga.
en dårlig ryg. Nu arbejder han på kontor ca. 37 tier om ugen. Mikkel har fået at vide af sin
læge, at han er i stor risiko for at udvikle livsstilsygdomme.
Bilag
Figur om "Sundhedens determinanter" fra lærebog "Idræt B - idrætsteori" af Jesper Franck.
m.fl.
Artikel fra Cevea: Skal samfundet blande sig i den enkeltes sundhed?
http://www.cevea. dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-i-den-enkeltes-sundhed
SSO – Idræt B
4
Indledning
"Livsstilssygdomme er en generel betegnelse for lidelse som opstår som følge af ens livsførelse
1
.
Opgaven tager udgangspunkt i en fiktiv person, Mikkel, 51 år gammel, som efter alt at dømme
lever et almindeligt liv. Alligevel er han kommet i risikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme;
hans livsførelse er efter ovenstående citat sygdomsfremkaldende. At almindelige mennesker
pådrager sig sygdomme ved at føre et almindeligt liv kan anskues som værende et nødvendigt
onde ved det at leve, men hvis sygdomme kan undgås ved nogle justeringer i måden hvorpå vi
lever, kan en undersøgelse af vores livsførelse være interessant. At undersøge et menneskes
livsførelse vil selvsagt være et stort og uoverskueligt projekt. Derfor begrænser denne opgave sig
til at fokusere på idræt som led i forebyggelsen af livsstilssygdomme.
I opgaven gennemgås, hvilke fysiske og træningsmæssige krav der stilles til Mikkel, som af sin læge
har fået at vide at han er i stor risiko for at udvikle livsstilssygdomme. I den forbindelse er det
relevant at vide noget om kredsløbets opbygning og funktion. Der vil i opgaven blive beskrevet
hvad type 2 diabetes er, hvorfor den opstår og hvilken effekt den har på kredsløbet. Der vil i
opgaven blive konstrueret et træningsprogram for Mikkel, som skal forbedre hans nuværende
sundhedstilstand. I træningsprogrammet fremgår det, hvordan man kan træne sig til at opnå en
bedre aerob kapacitet og effekt. Endvidere bliver der taget stilling til de fysiologiske processer i
kroppen, hvilken effekt den aerobe kapacitet og effekt har for kredsløbet og musklerne. I den
sammenhæng er det vigtigt at vide, hvordan de aerobe processer skaffer energi og hvad aerob
træning.
Opgaven afsluttes med en yderst interessant diskussion om hvorvidt livsstilssygdomme er et
individuelt eller samfundsmæssigt anliggende - eller en blanding af de to.
Forsidebillede: http://sundkvikmarken.blogspot.dk/2013/11/livsstilssygdomme.html, dato:
1
www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/livsstilssygdomme.htm, dato:
SSO – Idræt B
5
Kredsløbets opbygning og funktion
Vores kredsløb består af hjertet, blodkarrene og blodet. Formålet med kredsløbets er at forsyne
alle kroppens celler med ilt og næringsstoffer, samt at transportere affaldsstoffer til lungerne,
nyrerne, tarmene og huden.
Blodkar
Hjertet pumper blodet rundt i de to kredsløb, det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store
kredsløb (kropskredsløbet). Kredsløbet består af forskellige typer blodkar, hvor de største er
arterierne, som går fra hjertet ud til organerne. I arterierne er blodtrykket meget højt og vævet er
derfor meget elastisk. Når hjertet slår, så udvider arterierne sig og det er det man mærker når man
tager pulsen.
Arterierne forgrener sig videre til nogle mindre blodkar som kaldes arterioler. Væggene i arterio-
ernes blodkar er meget tynde og indeholder ikke elastisk bindevæv, men har til gengæld en ring-
muskulatur, som gør det muligt at regulere hvor meget blod der skal strømme igennem. Dette gør
det muligt for arteriolerne at dirigere blodet ud til de organer som har størst brug for ilten som fx
arbejdende muskler eller vælge helt at lukke af for ilten til muskler som ikke har brug for det, fx
når man sidder ned og ens ben falder i søvn.
Arteriolerne forgrener sig til kapillærerne som er blodkarsystemets mindste blodkar. Kapillærerne
er små utætte blodkar som gør det muligt får små molekyler som O
2
(ilt), glukose (sukker) og ami-
nosyrer (protein), at diffundere frem og tilbage mellem blodkar og celler, så de kan få nærings-
stoffer tilført eller skille sig af med affaldstoffer.
2
Når blodet forlader kapillærerne løber det igennem de små blodkar som kaldes venoler. Fra
venolerne bliver blodet ført videre til venerne, som tilslut fører det tilbage hjertet, men undervejs
falder blodtrykket på grund af gnidningsmodstanden fra alle forgreninger i arteriesystemet.
Venerne benytter sig derfor af en anden mekanisme til at flytte blodet, der kaldes venepumpen.
På indersiden af de store vener finder man veneklapper som sikrer at blodet ikke løber tilbage
men fremad/opad mod hjertet når de omkring liggende muskler trækker sig sammen omkring
venerne. Venepumpen/klapperne virker kun/bedst når skeletmuskulaturen er aktiv.
3
2
C - det er idræt, 2008, s. 17
3
C - det er idræt, 2008, s. 18
SSO – Idræt B
6
Hjertet
Hjertet fungere ligesom en pumpe og har til opgave at cirkulere blodet rundt til hele kroppen. Når
hjertet pumper opbygges der et tryk ved hvert hjerteslag, som er stort nok til at presse blodet ud
til alle dele i kroppen.
Hjertet er delt op i to halvdele; hver halvdel har et forkammer og et hjertekammer. Når det
afiltede blod returneres fra venerne, så ankommer det til højre forkammer, som pumper blodet
fra højre hjertekammer ud i det lille kredsløb, hvor blodet bliver iltet. Det iltede blod strømmer
ned i venstre forkammer og venstre hjertekammer, hvorefter det bliver pumpet ud igennem aorta,
hvilket er kroppens største arterie, der forsyner resten af kroppens blodkar. Imellem forkamrene
og hjertekamrene finders der klapper, som forhindrer blodet i at løbe tilbage til forkamrene.
4
Blodet
Et voksent menneske indeholder ca. 4-6 liter blod i kredsløbet, hvorimod veltrænede kan have helt
op til 7-9 blod. Blodet består af ca. 40% blodlegemer, mens resten er plasma som består af ca. 95%
vand med opløste proteiner. I blodet finder vi 3 forskellige typer blodlegemer de røde blodlege-
mer, de hvide blodlegemer og blodpladerne.
De røde blodlegemer udgør 99% af alle blodlegemer og indeholder et særligt jernholdigt protein
kaldet hæmoglobin. Hæmoglobin gør det muligt at binde ilt fra lungerne og frigive det til organer
og celler. De røde blodlegemer har en levetid på 120 dage og bliver lavet i knoglemarven ved
hjælp af et hormon der hedder erythropoietin (EPO). Blodet indeholder, som sagt, 40% røde
blodlegemer, som også kaldes for hæmatokritværdien. Man kan derfor ved doping med EPO øge
sin hæmatokritværdi og dermed øge sit blods evne til at transportere ilt rundt i kroppen.
De hvide blodlegemer er vort immunsystem, som forsvarer os mod sygdomme og infektioner.
Blodpladernes funktion er at standse udvendige og indvendige blødninger ved at få blodet til at
størkne.
5
4
Idræt B - Idrætsteori, , s. 219
5
C - det er idræt, 2008, s. 20
SSO – Idræt B
7
Livsstilsygdomme
”Diabetes type 2 er en livsstilsygdom, der især rammer overvægtige og fysisk inaktive i men-
nesker.”
6
Mikkel, som beskrives i casen, er en lettere overvægtig stillesiddende kontorfunktionær,
som beskrevet i citatet. Det stillesiddende arbejde giver også risiko for hjertekarsygdomme, som
beskrives i det følgende citat: ”I Danmark er sammenhængen mellem fysisk inaktivitet og hjerte-
karsygdom også blevet påvist.”
7
Vi tager udgangspunkt i type 2 diabetes, hvor vi bl.a. kigger på hvad type 2 diabetes er, hvorfor
den opstår og hvilken effekt den har på kredsløbet.
Diabetes 2
Type 2 diabetes har man tidligere kaldt gammelmandssukkersyge, fordi sygdommen primært
ramte folk i 40-årsalderen eller ældre. I dag rammes også yngre mennesker af type 2 diabetes og
antallet af personer med type 2 diabetes er steget markant de seneste år. Det er især befolk-
ningen i de vestlige lande som er i risiko på grund er deres livsstil og dårlige vaner. I visse stater i
USA har op til 20% af befolkningen type 2 diabetes, og man mener at der i Danmark er omkring
250.000 der har sygdommen.
Sygdommen er karakteriseret ved at man har forhøjet blodsukker, dvs. at koncentrationen af
glukose i blodet er for højt, hvilket på længere sigt er skadeligt for kroppen og kan føre til hjerte-
problemer og nyresvigt.
8
"De vigtigste miljøfaktorer der medvirker til udvikling af sygdommen er:
fedtrig kost
tobaksrygning
nedsat fysisk aktivitet
overvægt"
9
6
C - det er idræt, 2008, s. 87
7
B - for bedre idræt, 2009, s. 26
8
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 138
9
http://www.netpatient.dk/niddm.htm, dato:
SSO – Idræt B
8
Regulation af blodsukkeret
For at forstå årsagen til den forhøjede mængde af glukose i blodet må vi se nærmere på hvordan
glukosekoncentrationen reguleres. 55-60% af alt vores mad består af kulhydrater, som nedbrydes
til glukose ved fordøjelsen. Pasta, ris og brød består af stivelse, som er opbygget af lange kæder af
glukose-molekyler. Ved fordøjelsen spalter enzymer bindingen mellem glukosemolekylerne, der
optages i tyndtarmen, hvor glukosen frigives og bliver optaget i blodet. Dermed stiger blodsuk-
keret kort efter indtagelse af et måltid. Via kredsløbet transporteres glukosen bl.a. til bugspyt-
kirtlen og ud til musklerne. I bugspytkirtlen udskilles der et hormon kaldet insulin, som sørger for
at celler og muskler kan optage glukose. I musklernes cellemembran sidder der insulinreceptorer.
Bindingen mellem insulin og receptor får muskelfiberen til at danne et protein som kaldes glukose-
transportører. Glukosetransportørernes opgave er at transportere glukose gennem cellemem-
branen ind i muskelfiberen, hvorved at blodets indhold af glukose falder.
Derfor, ved normale omstændigheder, vil et rask menneskes blodsukker altså kun kortvarigt stige
efter et måltid, da insulinen får cellerne til at optage glukosen. Det er især muskelfibrene der
optager mest.
10
Ved type 2 diabetes bliver cellernes evne til at reagere på insulinet nedsat. Det
kaldes insulinresistens. Derved bliver muskelfibrene dårligere til at optage glukosen fra blodbanen
og blodsukkeret forbliver højt. Den høje værdi af blodsukker sætter bugspytkirtlen i overdrive og
får den til at udskille endnu mere insulin, og efterhånden kan selv en stor produktion af insulin
ikke sænke blodsukkeret længere.
Musklerne er, som sagt det, der optager mest glukose i kroppen, og type 2 diabetes kan derfor
betegnes som en muskelsygdom. Den rammer især overvægtige og fysisk inaktive mennesker,
fordi når man er overvægtig eller er fysisk inaktiv har man flere fedtstoffer i blodet. Mættede
fedtsyrer fra disse fedtstoffer sætter sig på musklernes cellemembraner og blokerer insulinen i at
få aktiveret glukosetransportørerne.
11
Ved aerob træning danner muskelcellerne flere glukosetransportører og musklernes fedtfor-
brænding øges så meget, at det skadelige fedtstof i blodet fjernes. Der bliver desuden dannet flere
kapillærer i musklerne, hvilket øger blodgennemstrømningen, som gør det nemmere for både
insulinet og glukosen i at komme ind til muskelcellernes membraner.
12
10
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 139
11
C - det er idræt, 2008, s. 87
12
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 140
SSO – Idræt B
9
Analyse af trænings program
I dette afsnit vil der ud fra mit træningsprogram blive analyseret, hvordan Mikkel skal træne for at
undgå at udvikle type 2 diabetes. Vi kommer ind på, hvad aerob træning er, og hvordan kroppen
påvirkes ved aerob træning. Fokus er med andre ord på de fysiologiske processer i kroppen og ikke
på psyken/mentaliteten, som er nødvendig for at udføre træningsprogrammet; disse aspekter er
undladt, fordi det ikke er relevant i forhold til problemformuleringen for denne opgave.
Aerobe processor
For at forstå hvad der sker i kroppen under træning, er det vigtigt at vide hvordan de aerobe
processer skaffer energi til musklerne under arbejde. Musklerne skal bruge energi til at fungere.
Ved længerevarende aktiviteter såsom løb eller cykling, altså præstationer der varer over 2
minutter, er det iltkrævende processer, som leverer hovedparten af energien til musklerne. Aerob
træning er altså arbejde, der kræver ilt.
Det er som tidligere nævnt lungerne og kredsløbet der leverer ilten til muskelcellerne, som her-
efter bruger ilten til at nedbryde glukose eller fedtsyrer til kuldioxid og vand. Processen, som er
beskrevet nedenfor, kaldes respiration og bruges til at danne stoffet ATP (adenosintriphosphat, ud
fra ADP og P).
13
Respiration af kulhydrat:
C
6
H
12
O
6
+ 6 O
2
+ 30 ADP + 30 P → 6 CO
2
+ 6 H
2
O + 30 ATP
Glukose + ilt + 30 ADP + 30 P → Kuldioxid + vand + energi
Respiration af fedtstof:
C
16
H
32
O
2
+ 23 O
2
+ 109 ADP + 109 P → 16 CO
2
+ 16 H
2
O + 109 ATP
fedtsyre + ilt + 109 ADP + 109 P → Kuldioxid + vand + energi
Respirationen foregår inde i muskelfibrene i mitokondrierne, som er celleorganeller, der er lavet til
at danne ATP aerobt.
14
13
B - for bedre idræt, 2009, s. 68
14
B - for bedre idræt, 2009, s. 68
SSO – Idræt B
10
Aerob træning
Når træningen starter vil iltoptagelsen stige. I de første 2 minutter skal hjertet og kredsløbet
vænne sig til den nye belastning der opstår - altså et iltdeficit (iltunderskud). Når belastningen
rammer et stabilt niveau (steady state), er der tale om arbejde med tilstrækkelig ilt. Når arbejdet
er færdigt falder iltoptagelsen med efterfølgende tilbagebetaling af iltgælden
15
. Nedenfor er
iltoptagelsen (liter) afbilledet som funktion af tid (minutter).
https://ibog-idraetc.systime.dk/fileadmin/_processed_/2/1/csm_9.3.1.-
_Converted__ba5562b2f3.png
Formålet med den aerobe træning er at forbedre kroppens evne til at transportere og omsætte ilt.
Det gør man ved at ”stresse” (træne) hjertet, kredsløbet og det aerobe energisystem, som kan ses
ved at iltoptagelsen øges under træning. De træningsadaptioner, som sker som følge af den
aerobe træning, vil derfor ske både i hjertet og kredsløbet samt inde i musklerne. Fordi hjertet er
15
ibog.idraetc.systime.dk/index.php?id=109, dato:
Iltoptagelse Iltoptagelsen (liter) før, under og efter et moderat arbejde som funktion af tiden (minutter).
SSO – Idræt B
11
placeret centralt i kroppen, benævnes de adaptioner, som sker i hjerte og kredsløb, for centrale
adaptioner, og det, som sker i musklerne, kaldes for perifere adaptioner.
16
16
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 256-257
SSO – Idræt B
12
Træningsprogam
Som nævnt i opgavens problemformulering, tages der udgangspunkt i konstrueringen af et
træningsprogram for en 51-årig mand ved navn Mikkel, der tidligere har været håndboldspiller og
ønsker at træne sig op, så hans sundhedstilstand forbedres. Der vil undervejs blive refereret til
Bilag 1, som beskriver det fulde 12-ugers træningsprogram for Mikkel. Der er blevet lagt vægt på
de bagvedliggende tanker af træningen, dvs. hvordan træningen fysiologisk virker på kroppen,
hvorimod selve træningsplanen er mindre detaljeret.
Forudsætningen for den 51-årige mand er, at han har en dårlig grundform på grund af sit stille-
siddende kontorarbejde. Desuden har han en dårlig ryg der skal tages højde for. Træningsplan-
lægningen dækker en træningsperiode på 12 uger, hvor træningen progressivt øges. Formålet med
progressiv træning er at vænne kroppens organer til en ny belastning. Derfor tages der højde for
længden og intensiteten i programmet. En progressiv fremgang mindsker desuden risikoen for
overbelastningsskader.
17
På grund af Mikkels dårlige ryg er det valgt at fokusere på svømning og cykling som netop skåner
ryggen.
18
I de første 6 uger bliver der arbejdet med lav til moderat intensitetstræning (70-80% af
maksimalpuls), af korte trænings pas på 30-60 minutter, 3-4 gange om ugen. Her bliver den aerobe
kapacitet øget, som vil styrke musklerne til lettere at komme af med de skadelige fedtstoffer. I takt
med at Mikkel kommer i bedre form vil der i uge 7 til 12 blive arbejdet med intervaltræning med
højere intensitetsniveau (90-100% af maksimalpuls). Træningen fortsætter med 3-4 træningspas
om ugen, mens intensiteten og længden gradvist øges. Her trænes den aerobe effekt, som styrker
hjerte, kredsløb og den maksimale iltoptagelse. Kombinationen af begge ting sørger for at træ-
ningen varieres, så kroppen til stadighed stresses.
19
Træningen vil samlet set styrke Mikkels
kredsløb og muskler, så han undgår at udvikle type 2 diabetes.
17
http://www.loebesiden.dk/traeningsprincipper.php, dato:
18
http://fysio.dk/Upload/graphics/PDF/Nye%20pjecer%2008/Ondt_i_ryggen.pdf, dato:
19
http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php, dato:
SSO – Idræt B
13
Uge 1-6 – træning af den aerobe kapacitet
Når der tales om den aerobe kapacitet, menes der udholdenhedstræning. Man kan godt forbedre
ens udholdenhed uden at øge sin maksimale iltoptagelse, dog spiller den en væsentlig faktor.
20
Ved træning af den aerobe kapacitet bliver de perifere træningsadaptioner trænet, altså
musklerne. Vi får en øget kapillarisering, som gør at vi kan transportere mere blod ud til
musklerne, der gør det nemmere for både insulinet og glukosen at få adgang til muskelcellernes
membraner. Myoglobin-koncentration øges til det dobbelte lige efter aerob træning og virker
ligesom hæmoglobin, der gør det muligt at binde mere ilt til musklerne. Antallet af mitokondrierne
stiger, som forbedrer musklernes evne til at omdanne fedtstof og glukose. Samtidig øger vi vores
substratlagre, der gør, at vi kan ”opbevare” mere glykogen i musklerne, og fedtindholdet i
muskelfibrene bliver samtidig fordoblet ved aerob træning. Vores evne til at forbrænde fedt frem
for kulhydrat øges i takt med at man kommer i bedre form. Et eksempel taget fra bogen: ”Ved
starten af et træningsforløb, hvor man løber ½ time med 12 km/t, vil kun ca. 40% af energien
komme fra fedtforbrænding. Efter en længere periode med træning vil det være 60% af energien,
der kommer fra fedtforbrændingen, hvis man igen gennemførte en ½ times træning med en
hastighed på 12 km/t”.
21
For at træne den aerobe kapacitet skal Mikkel træne 30-60 minutter af gangen med en intensitet
på 70-80% af sin maksimale puls (se i Bilag 1). Dette svarer i Mikkels tilfælde til 118-135 slag pr.
minut, fordi han er 51 år gammel.
22
For ikke at gøre træningen triviel og for at sikre, at træningen
bliver ved med at ”stresse” kroppen, varieres der mellem svømning og cykling med forskellige
inddelinger af intensiteten i træningen (se Bilag 1). Imellem træningspassene er der lagt restitu-
tionsdage ind. Restitutionen er vigtig, fordi der under selve træningen sker en nedbrydning af
organismen. Ens præstationsevne falder, og man er umiddelbart dårligere stillet end da man
startede. I hvilefasen genopbygges organismen, og præstationsevnen stiger i forhold til udgangs-
niveauet.
23
Formålet med træningen er at flytte grænsen for dannelse af mælkesyre og udholden-
hed, således at Mikkel kan arbejde med en hårdere intensitet under aerob træning uden dannelse
20
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 100
21
Idræt B - Idrætsteori, , s.262-263
22
http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php, dato:
23
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 102
SSO – Idræt B
14
af mælkesyre, hvilket vil gavne Mikkel, når vi skal i gang med træning af den aerobe effekt
(maksimale iltoptagelseshastighed) i ugerne 7 til 12.
24
Uge 7-12 – træning af den aerobe effekt
Når der tales om den aerobe effekt, menes der den maksimale iltoptagelseshastighed (VO2-max).
VO2-max er altså en betegnelse for den mængde ilt, du maksimalt kan tilføre cellerne pr. minut.
Det er her de centrale træningsadaptioner bliver trænet, dvs. hjerte og kredsløb. Aerob træning
træner hjertes pumpeevne. Herved øges hjertets maksimale minutvolumen, fordi hjertes slag-
volumen øges. Dette muliggør at man kan træne ved en højere intensitet i submaksimalt arbejde,
fordi pulsfrekvensen falder. Den maksimale puls forbliver stort set uændret. Som tidligere nævnt i
opgaven havde et utrænet menneske 4-6 liter blod, hvorimod blodvolumen kan øges op til 7-9
liter som følge af den aerobe træning. Hæmatokritværdien falder en lille smule fordi plasma-
volumen stiger mere end den samlede volumen af røde blodlegemer. Lungernes størrelse og
funktion ændres umiddelbart ikke af aerob træning, men man kan måle at træningen medfører en
stigning i den maksimale lungeventilation.
25
For at træne den maksimale iltoptagelse er det vigtigt for Mikkel at han arbejder med store mus-
kelgrupper, som fx benene, hvilket både svømning og cykling sørger for. Distancetræning og
intervaltræning bruges til at træne den maksimale iltoptagelse. Det sker bedst når der arbejdes
med maksimal puls.
26
Intervaltræning er en afveksling mellem skiftevis hårdt arbejde og hvile-
perioder. Mikkel arbejder derfor med intervaltræning med en intensitet på 90-100% af sin
maksimal puls, hvilket i Mikkels tilfælde svarer til 152-169 slag pr. min. Den intensive del burde
ligge på 16-24 minutter af gangen, hvor det er vigtigt for Mikkel at han holder det samme tempo
under samtlige intervaller (se Bilag 1). Træningen ved maksimal puls fortages kun en enkelt gang
hver uge, da træningsformen er meget belastende for kroppen.
27
Resten af dagene fokuserer
Mikkel på distancetræning med en intensitet på 75-85% af maksimal puls af en varighed af 45-60
minutter (se Bilag 1).
28
24
http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php, dato:
25
Idræt B - Idrætsteori, , s. 259-260
26
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 100
27
http://www.loebesiden.dk/vo2max-traening.php, dato:
28
Idræt - Teori og træning, 2006, s. 100
SSO – Idræt B
15
Sundhed - Individets eller samfundets ansvar?
"Overvægt og fedme er en af tidens største samfundsproblemer – både socialt og økonomisk. Men
skal staten blande sig i den enkeltes sundhed?"
29
For at svare på overstående citat, må vi først finde ud af, hvad det vil sige at være sund. Hvem
bestemmer sundhedens determinanter og hvad mener eksperterne?
Hvad er sundhed?
Sundhed er blevet et af de mest omtalte emner i nyere tid og bliver ofte nævnt i medierne,
politiske debatter og sundhedskampagner. Oftest fokuseres der på alle de dårlige sider af emnet
"sundhed". I det offentlige rum hører man udtalelser som: Du skal sørge for at motionere, man
skal spise sundt, stoppe med at ryge. Du skal simpelthen leve efter sundhedskampagnernes
anbefalinger og ikke efter dit eget velbefindende.
På trods af at emnet er så omtalt og er noget som står blandt det øverst på politikernes dags-
orden, er det svært at definere sundhed. Hvis du spørger en gymnasieelev eller en konsulent, kan
de snakke om samme fænomen, men hver have deres egen version og betydning af ordet.
Vi taler alle sammen om sundhed, men mener noget forskelligt.
30
World Health Organization (WHO) formulerede allerede i 1948 en definition om, at sundhed er
mere end bare fravær af sygdom: "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt
velbefindende og ikke kun fravær af sygdom og svækkelse."
31
Sundhed er altså knyttet til kroppen og bundet sammen med vores mentale og sociale situation.
Der er dog et problem med definitionen; hvis man fortolker den bogstaveligt, gør den os alle
sammen usunde på grund af ordet "fuldstændig". WHO ændrede som følge af kritikken den
klassiske definition i 1986:
"Sundhed er den proces, som gør folk i stand til at øge kontrollen med og øge deres
sundhedstilstand. (...) Sundhed er en ressource i hverdagslivet. Det er et positivt begreb som
lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som på fysiske evner".
32
Sundheden opfattes her som en løbende proces, hvor individet tilegner sig fysiske, psykiske og
sociale ressourcer, som kan hjælpe med at "støbe" individets sundhedstilstand.
29
http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:
30
Idræt B - Idrætsteori, , s. 133
31
Idræt B - Idrætsteori, , s. 138
32
Idræt B - Idrætsteori, , s. 138
SSO – Idræt B
16
Chris McDonald, som er sundhedscoach, opfatter sundhed på en mere enkel måde. Hans
definition af sundhed er:
"Sundhed er at have det så godt som muligt på så mange dage som muligt. Punktum. Sundhed
handler om ENERGI, og det er energi, der gør alt andet muligt."
33
Det, som er med til at skabe den omtalte energi i citatet, er træning, kost, restitution(søvn og
hvile) og mentaliteten (viden og motivation), hvilket er vist på "sundhedshjulet", som kan ses
nedenfor.
34
Modsat WHO's definition af sundhed, går McDonalds sundhedsdefinition ud på at være
operationel. Praktisk. Sundhedshjulet er til at vurdere og hjælpe ens eller andres sundhedstilstand.
Her tages der kun højde for individets egen indflydelse på sundhedsfaktorerne. Hvis man dyrker
for lidt motion, så dyrk noget mere! Føler du dig ofte træt? Så gå tidligere i seng! Budskabet i Chris
McDonalds sundhedsdefinition kan kort sagt udtrykkes:
"Sundhed er noget, du selv styrer!"
35
33
Idræt B - Idrætsteori, , s. 141
34
http://www.sundhedibalance.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=45&Itemid=503
35
Idræt B - Idrætsteori, , s. 142
Sundhedshjul De fire eger i hjulet er gradueret på en skala fra 0-10. Her rangeres ens mentalitet, kost, træning
og restitution. Det er vigtigt at der en samlet balance mellem markeringerne , som vist på billedet til venstre.
SSO – Idræt B
17
Hvem bestemmer sundhedens determinanter?
Sammenfatter vi vores tidligere erkendelser kan vi fremhæve to væsentlige aspekter i
sundhedsdiskussionen. Individ og samfund.
WHO mener at sundhed kun kan udvikles, hvis levevilkårene tillader det. "Fred, tilstrækkelige
økonomiske ressourcer, føde, boligforhold, stimulerende fysiske omgivelser er således nødvendige
forudsætninger for at gennemføre en sund livstil."
36
Individet har altså ikke nogen direkte indflyd-
else på sundhedens determinanter; de skabes ud fra samfundets muligheder. Chris McDonald
mener derimod at sundhed udelukkende er op til det enkelte individs egen indsats for at udvikle
en sund livsstil. Mange kritikere mener dog, at hvis det udelukkende er op til individets egen
indsats, vil mange blive anklaget: "De fede skal bare tage sig sammen, rygere, alkoholikere og
misbrugere må lægge deres liv om og hjertepatienter skulle have tænkt sig om noget før!"
37
36
Idræt B - Idrætsteori, , s. 142
37
Idræt B - Idrætsteori, , s. 142
Sundhedsdeterminanter: Model der viser de væsentligste faktorer som påvirker et
menneskes sundhed.
SSO – Idræt B
18
WHO og Chris McDonalds forskellige holdninger kommer altså tydeligt frem via de bestemmende
faktorer, som de mener er vigtigst for at udvikle/opretholde sundheden. Ud fra det kan vi lave en
model som viser os de såkaldte sundhedsdeterminanter, som vist på forrige side.
Modellen viser os de væsentligste faktorer for at et menneske kan have et sundt og godt liv.
Modellen er bygget op i fem niveauer. De nære determinanter (niveau 1-3) er individspecifikke og
er Chris McDonalds udgangspunkt, de perifere determinanter (niveau 4-5) beskriver samfundets
påvirkning og er det udgangspunkt, som WHO repræsenterer. Ud fra det kan vi sammenfatte, at
individets livsstil samt samfundets muligheder tilsammen skal være i balance for at vi kan få et
godt liv.
Skal samfundet blande sig i den enkeltes sundhed?
Ole Thyssen, professor på CBS, forsøger at finde "den skyldige" i et samfund, som han betegner
som "sygt". Han opstiller og beskriver mange problemstillinger, hvor vi vil beskæftige os med nogle
væsentlige.
Ole Thyssen mener at vi har et flertydigt forhold til staten eller samfundet og at vi derfor har svært
ved at se vores eget ansvar for os selv. Vi opfatter staten forskelligt alt afhængig af, hvad vi ønsker
af den. Han stiller sig tvivlende overfor om staten overordnet set betingelsesløst skal hjælpe
individet, når det kommer galt afsted. Han udtaler: "Mønsteret er, at man høfligt skal se bort fra,
hvorfor disse mennesker er kommet galt afsted, og kun skal se på, hvordan de kan få offentlig
hjælp. Staten skal bringe dem på fode, fordi alt hvad mennesker kommer ud for er socialt betinget
og derfor skal afhjælpes socialt. I det lille ræsonnement skifter ordet "socialt" betydning. Det
starter med barndommen og ender med staten."
38
Ole Thyssen påpeger "de professionelle" behandleres dobbeltrolle: "Med tiden er jeg kommet til
at se den slags påstande som skjult reklame for en stand af professionelle (...) De professionelle ser
på alt det gode, de kan gøre, og bliver fortørnet, hvis man gør opmærksom på, at støtten til de
svage også er støtte til dem selv."
39
Penge og moral er således sat til salg i "det syge samfund", og
det skal vi være opmærksomme på, når sundheden debatteres. Ole Thyssen kaster med denne
38
http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:
39
http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:
SSO – Idræt B
19
holdning ikke kun det klassiske økonomiske aspekt om vi har råd til sundheden ind i diskussionen,
han sår også tvivl om hovedaktørernes bevæggrunde for at deltage. "Der er nok at tage fat på."
40
Kristian Weise, direktør i Cevea, mener at det er både et fælles og individuelt ansvar at sikre
sundheden. Han bruger begrebet "livsvalg" om den enkeltes ret til at vælge i livet. Hvis man bliver
ramt af sygdom, har et højt medicinforbrug ellers nedslides af arbejdet, ser han det ikke kun som
ens egne personlige valg der påvirker sundheden, men også hvordan samfundet er indrettet. Han
påpeger at en af de væsentligste årsager til at folk er overvægtige i de vestlige lande som USA og
England skyldes, at usund mad er billigere end sund mad. I USA bruges der 5-7 gange flere penge
på reklamer for tobak, alkohol, mad, biler og våbenindustri end det de landsdækkende sundheds-
myndigheder bruger på alt deres arbejde. Kristian Weise mener det langtfra er individets kamp
alene mod et bedre helbred; det er også en kamp mod samfundsstrukturen og virksomheder, der
forsøger at påvirke vores dagligdag.
Sammenfattende mener Kristian Weise at det er et fælles anliggende at sikre de bedste beting-
elser for alles sundhed. Staten skal ikke blande sig i alles "livsvalg". Vi skal have frihed til at træffe
vores egne valg i livet og stå til ansvar, som følge af dem. Dog skal staten sørge for at regulere de
vilkår, som sætter rammerne for vores sundhed.
41
Elsebeth Søs Hansen, frontløber for de tykkes befrielsesfront, mener at staten skal holde sig langt
væk, fordi det at man vejer mere end normen ikke har noget med sundhed at gøre. "Går en tyk
person til sin læge, bliver vedkommende opfordret - ja, ofte ligefrem truet på sit liv - til at slanke
sig."
42
Hun mener at overvægtige personer ofte ikke bliver undersøgt eller behandlet for deres
eventuelle skavanker, fordi lægen ikke ser på andet end personens størrelse og ud fra den kon-
kludere, at sygdommen selvfølgelig må skyldes personens overvægt. Hun påpeger, at under-
søgelser har vist at tykke personer spiser det samme som normen, mens medierne ustandseligt
informere befolkningen om at det skyldes usund kost og dårlige vaner.
Sammenfattende mener Elsebeth Søs Hansen at staten ikke skal blande sig i vores liv. Vi vælger
selv den måde vi vil leve på.
40
http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:
41
http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:
42
http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:
SSO – Idræt B
20
Skal samfundet få lægerne til at ordinere motion på recept?
Ole Thyssen kommer med nogen gode argumenter for at samfundet ikke skal "nurse" individets
selvforskyldte problemer. Jeg mener også at individet selv bør tage mere ansvar for sine hand-
linger, også når det gælder sundhed. Han beskriver "skjulte" dagsordener, som man bør være på
vagt over for i sundhedsdebatten. Mange står på spring for at tjene penge på andres livsstils-
sygdomme, hvilket jeg synes er vigtig pointe i debatten om livsstilssygdomme.
Jeg er meget enig i Kristian Weise holdning til problemet at det er et fælles anliggende at sikre de
bedste levevilkår til alle. Jeg er ligeledes meget enig i, at staten ikke bør blande sig i alle personlige
"livsvalg", men at vi som samfund skal oplyse og hjælpe dem som ikke ved nok om livsstilssyg-
domme. Jeg mener at vi skal have frihed til at træffe vores egne valg, men vi skal i højere grad selv
stå til ansvar for dem og ikke skyde skylden på andre. I sidste ende har et samfund begrænsede
ressourcer og kan derfor ikke hjælpe alle.
Jeg kan godt forstå Elsebeth Søs Hansens synspunkter og hun har til dels ret i individets fri ret til
selv at vælge, men jeg mener at man har et moralsk ansvar overfor andre, som er i risiko for at
udvikle livsstilssygdomme i stil med Mikkel.
Sammenfatter jeg holdningerne fra artiklen, vil mit svar på om hvorvidt læger skal ordinere motion
på recept være: Nej! Jeg mener at samfundet spiller en væsentlig rolle for sundhedens vilkår og at
det er vigtigt at man har muligheden for at træffe "alle" valg, men det skal være mine egne per-
sonlige valg. Valg som jeg står fast ved og selv holder mig ansvarlig for. Derfor føler jeg ikke at
staten skal blande sig i mit liv og hvordan jeg lever det. Jeg skal dog være klar over at staten
nødvendigvis ikke kan eller skal løse alle mine problemer.
SSO – Idræt B
21
Konklusion
I opgaven har jeg undersøgt og beskrevet opbygningen af kroppens kredsløb og funktion. Denne
undersøgelse danner grundlaget for at kunne forstå, hvordan musklerne i kroppen forsynes med
den nødvendige ilt under træning. Jeg har fundet ud af at type 2 diabetes især rammer overvæg-
tige og fysisk inaktive mennesker pga. øgede fedtstoffer i blodet, som gør at Mikkel, personen i
casen, er i risiko for at udvikle type 2 diabetes. I et sundt menneske er det glukosetranspor-
tørernes opgave at komme af med glukosen, så glukosen i blodet falder. I Mikkels tilfælde er
muskelfibrene dårligere til at optage glukosen fra blodet, fordi fedtstofferne sætter sig på
musklernes cellemembraner, hvilket hindrer insulinet i at aktivere glukosetransportørerne. Et 12-
ugers træningsprogram er udviklet til at forbedre Mikkels sundhedstilstand, så han undgår at
udvikle type 2 diabetes. I træningsprogrammet er der blevet arbejdet med den aerobe kapacitet
og aerobe effekt. I forbindelse med træningsforløbet vil Mikkel finde ud af at han får mest gavn af
den aerobe kapacitet, fordi han får en øget kapillarisering, som gør det nemmere for insulinet og
glukosen at får adgang til muskelcellerne. Antallet af hans mitokondrier øges og forbedrer hans
musklers evne til at omdanne fedtstof og glukose. Hans evne til at forbrænde fedt frem for
kulhydrat påvirkes også. Træningen af den aerobe kapacitet reducerer derfor risikoen for udvikling
af type 2 diabetes bedre end den aerobe effekt.
Ud fra modellen af sundhedens determinanter kan jeg konkludere, at individets livsstil samt
samfundets muligheder tilsammen skal være i balance for at vi kan få et sundt liv. Spørgsmålet
om hvorvidt en læge skal ordinere motion på recept har jeg besvaret med nej. Begrundelsen for
min holdning bygger på diskussionen i artiklen, hvor jeg kommer frem til at det er et fælles
anliggende mellem samfund og individ at sikre sundheden for alle. Staten skal umiddelbart ikke
blande sig i den enkeltes livsstil, dog kan man ikke kræve ubegrænset hjælp, hvis det skulle vise sig
at ens valg er dårlige.
SSO – Idræt B
22
Litteraturliste
Bøger
Franch, Jesper m.fl., Idræt B - idrætsteori, Systime, 1. udgave, 2. oplag, 2010
Nielsen , Lars H. og Wolf , Troels, Idræt - Teori og træning, Systime, 3. udgave, 1. oplag, 2006
Wolf, Troels m.fl., C - det er idræt, Gyldendal, 1. udgave, 7 oplag, 2008
Wolf , Troels og Hansen , Jørn, B - for bedre idræt, Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2009
Internetadresser
http://sundkvikmarken.blogspot.dk/2013/11/livsstilssygdomme.html, dato:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/livsstilssygdomme.htm, dato:
http://fysio.dk/Upload/graphics/PDF/Nye%20pjecer%2008/Ondt_i_ryggen.pdf, dato:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/traening-der-fjerner-fedtet, dato:
http://sundkvikmarken.blogspot.dk/2013/11/livsstilssygdomme.html, dato:
http://www.loebesiden.dk/traeningsprincipper.php, dato:
http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php , dato:
http://www.netpatient.dk/niddm.htm, dato:
http://www.loebesiden.dk/vo2max-traening.php, dato:
http://www.sundhedibalance.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=45&Itemid=5
03, dato:
SSO – Idræt B
23
Bilag 1 - Træningsprogram
Uge 1
Mandag: 45 minutter cykling: 15 minutter 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter 70%
intensitet
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 30 minutter svømning intensitet 70%.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag:45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter lav 70%
intensitet
Uge 2
Mandag: 45 minutter cykling: 15 minutter 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter lav 70%
intensitet
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 30 minutter svømning intensitet 70%
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag:45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter 70%
intensitet
Uge 3
Mandag: 60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 45 minutter svømning: 30 minutter af 80% og sluttes af med 15 min af 70%
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag:60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.
Uge 4
Mandag: 60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 45 minutter svømning: 30 minutter af 80% og sluttes af med 15 min af 70%
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag:60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.
SSO – Idræt B
24
Uge 5
Mandag: 60 minutter cykling: 55 minutters arbejde af 70% og afsluttes de sidste 5 min med 80%
intensitet
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: Svømning 60 minutter af 70% intensitet hele vejen.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter af 80% og 15 minutters af 70%
Lørdag: Hvile og restitution
Søndag: Svømning 45 minutter af 70% intensitet hele vejen
Uge 6
Mandag: 60 minutter cykling: 55 minutters arbejde af 70% og afsluttes de sidste 5 min med 80%
intensitet
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: Svømning 60 minutter af 70% intensitet hele vejen.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter af 80% og 15 minutters af 70%
Lørdag: Hvile og restitution
Søndag: Svømning 45 minutter af 70% intensitet hele vejen
Uge 7
Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 90-100% intensitet og 3 minutters
pauser af 60% stille og roligt løb.
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.
Lørdag: Hvile og restitution.
Uge 8
Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 90-100% intensitet og 3 minutters
pauser af 60% stille og roligt løb.
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.
Lørdag: Hvile og restitution.
SSO – Idræt B
25
Uge 9
Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 4 minutter med 90-100% intensitet og 2 minutters
pauser af 60% stille og roligt løb.
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.
Lørdag: Hvile og restitution.
Søndag: 45 minutter svømning med 80% intensitet hele vejen.
Uge 10
Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 4 minutter med 90-100% intensitet og 2 minutters
pauser af 60% stille og roligt løb.
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.
Lørdag: Hvile og restitution.
Søndag: 45 minutter svømning med 80% intensitet hele vejen.
Uge 11
Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 100% intensitet og 3 minutters
pauser: 1 min hvile og 2 min af 50-60% intensitet
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 60 minutter svømning af 70% intensitet.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 60 minutter cykling med 85% hele vejen og afsluttes med 90% de sidste 5 minutter.
Lørdag: Hvile og restitution.
Søndag: 60 minutter svømning af 85% intensitet hele vejen.
Uge 12
Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 100% intensitet og 3 minutters
pauser: 1 min hvile og 2 min af 50-60% intensitet
Tirsdag: Hvile og restitution.
Onsdag: 60 minutter svømning af 70% intensitet.
Torsdag: Hvile og restitution.
Fredag: 60 minutter cykling med 85% hele vejen og afsluttes med 90% de sidste 5 minutter.
Lørdag: Hvile og restitution.
Søndag: 60 minutter svømning af 85% intensitet hele vejen.