KAREN BLIXEN:
BABETTES GÆSTEBUD
Den større skriftlige opgave 2011/2012
Nr. Nissum Seminarium og HF
HF 2. år
Fag: Dansk
Klasse: 2.Q
Vejleder: Elise Dahl Krogh
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ..................................................................................................................................................... 2
Problemformulering .................................................................................................................................. 2
Metode ....................................................................................................................................................... 2
Karen Blixen og hendes placering i dansk litteratur ................................................................................. 3
Karen Blixen ............................................................................................................................................. 3
Efterkrigstidens litteratur ....................................................................................................................... 4
Karen Blixens placering i dansk litteratur ............................................................................................. 5
Analyse og fortolkning .................................................................................................................................. 6
Resume & komposition ............................................................................................................................. 6
Personer og miljø ....................................................................................................................................... 7
Symbolik og intertekstualitet .................................................................................................................. 9
Festmåltidet ............................................................................................................................................ 11
Fortolkning .............................................................................................................................................. 12
Perspektivering og konklusion .................................................................................................................. 13
Perspektivering ....................................................................................................................................... 13
Konklusion ............................................................................................................................................... 14
Abstract ................................................................................................................................................... 14
Litteraturliste ............................................................................................................................................. 15
2
INDLEDNING
Karen Blixen tilhører gruppen af Danmarks største forfattere nogensinde, men hun er samtidig en
speciel forfatter, idet hun lægger afstand til samtidens forfattere. Det har skabt megen kritik
omkring hendes person og forfatterskab, og alligevel har hun formået at stige til tops.
Karen Blixens særegenhed er enormt tiltalende, og derfor tager denne opgave udgangspunkt i hende
samt værket Babettes gæstebud for at finde ud af, hvad der gør denne kvindelig forfatter så speciel.
Hvordan hun i en mandsdomineret litteraturhistorisk tid alligevel formåede med både anerkendelse
og respekt at blive en af de største forfattere. Derfor belyses Karen Blixens forfatterskab i forhold til
den litteraturhistoriske periode i en vinkling af, hvordan Karen Blixen adskiller og knytter sig dertil.
Herefter, med fokus på det berømte værk Babettes gæstebud, analyseres og fortolkes væsentlige
sider af værket og sammenlignes med et af samtidens forfattere, Martin A. Hansens novelle,
Agerhønen
1
.
PROBLEMFORMULERING
Der ønskes en litteraturhistorisk redegørelse for Karen Blixens placering i dansk litteratur.
Der ønskes en analyse og fortolkning af værket Babettes gæstebud med særlig vægt på det
religiøses betydning i fortællingen.
Desuden ønskes novellen Agerhønen af Martin A. Hansen inddraget.
METODE
I en redegørelse af Karen Blixens placering i dansk litteratur redegøres der først for Karen Blixen
som person og et kort rids af hendes forfatterskab. Dernæst finder en redegørelse sted af den
litteraturhistoriske periode, efterkrigstiden for endeligt at sammenfatte Karen Blixen og den
litteraturhistoriske tid. I denne sammenfatning sammenlignes Karen Blixen med et af periodens
betydeligste forfattere, Martin A. Hansen.
Da Karens Blixens værk Babettes gæstebud betragtes som et autonomt værk, analyseres og
fortolkes der ud fra en nykritisk metode, hvoraf de væsentligste redskaber benyttes. Den nykritiske
metode er valgt, da den tager afsæt i selve værket og samtidig operer med forskellige lag
2
, hvilket
gør det muligt, ikke kun at komme i dybden med analysen, men samtidig sætte et specielt
perspektiv på - i dette tilfælde et religiøst perspektiv.
Slutteligt i en perspektivering og konklusion sammenlignes værket atter i det religiøse perspektiv
med Agerhønen af Martin A. Hansen, og en sammenfatning af Karen Blixens placering i dansk
litteratur i forhold til den endegyldige fortolkning forefalder.
1
Vedlagt som bilag
2
Fibiger, Lütken, 1996, s. 17-19
3
KAREN BLIXEN OG HENDES PLACERING I DANSK LITTERATUR
KAREN BLIXEN
(). Karen Blixen voksede op i en velhavende familie på Rungstedlund. Hendes fader,
forfatteren og politikeren, Vilhelm Dinesen, tilhørte en gammel godsejer - og officerslægt med en
aristokratisk tiltro til sin egen placering på jorden. Moderen, derimod, med unitarismen som
livsanskuelse, stammede fra en højborgerlig familie kendetegnet ved en høj moral og dydsmønstre
som mådehold, opofrelse og pligt
3
.
Skoleundervisningen fandt sted i hjemmet, som sammen med opdragelsen, lagde grobund for Karen
Blixens karakter, fantasi, idealer og intelligens. Dette betød en tidlig dannelse, der til en vis grad
stagnerede i forbindelse med faderens selvmord i 1895. Herefter ændredes balancen i den
påvirkning, hun havde oplevet de første ti år af sin levetid. På den ene side var der faderens sans for
friluftsliv og lykkelig selvudfoldelse, hun tidligt identificerede sig med. På den anden side
moderens etiskreligiøse livsanskuelse, hvor alvoren i hjemmet synes at få overtag over
munterheden
4
. Karen Blixens trang til at realisere sig selv blev større og større, jo mere hun erfarede
moderens livsanskuelse, som efter hendes mening var moralsk og livsfjendsk. Lysten til at realisere
sig selv på andre måder end som hustru og moder blev en realitet, hvilket i første omgang førte
hende til malerkunsten, og dernæst til eksperimenter med litterære forsøg.
Karen Blixen nåede at komme på mange af dannelses- og udlandsrejser. Efter et længere ophold i
Afrika vendte hun tilbage til Danmark. Dog skulle årene blandt de sorte afrikanere vise sig at være
betydningsfulde. De lærte den ambitiøse kvinde at stå på egne ben. At leve blandt afrikanerne gav
hende en indsigt i en ny kultur og tænkemåde, som var de fleste europæere fremmed. Karen Blixen
lyttede til de indfødtes mange fortællinger og fortalte og skrev selv. Et nyt liv i Danmark på
Rungstedlund skulle begynde, og det gjorde det ved, at hun begyndte at skrive. Denne gang fik hun
held med skriveriet - først i USA og efterfølgende herhjemme, hvilket førte til adskillige udgivelser.
Skønt de mange udgivelser, er der stadig et enhedspræg, hvad forfatterskabet angår. Et fællestræk er
den antinaturalistiske fortællerform - en fortællerform, der gør fortælleren til en slags gud, som kan
overskue og gennemskue skæbneforløbende
5
. Skæbnen er et centralt begreb. Det er det overordnede
tema inde for forfatterskabet. Karen Blixen definerer selv skæbnen, som at ethvert menneske på
forhånd har fået givet en skæbne, og personens opgave i livet er at indtage den plads, som er blevet
givet
6
.
Et andet fællestræk for beretningerne, som ofte er holdt i en aristokratisk tid og stil, er de mange
direkte og indirekte henvisninger til Bibelen og anden litterær tradition, hvor fokus hyppigt er
3
Engberg, 2003, afsnit 2
4
Den Store Danske(Dansk Biografisk Leksikon), afsnit 1
5
Hansen, I.F., Jørgensen, J.A., Michelsen, K., Sørensen, J., Tonnesen, L. (1981).
Litteraturhåndbogen.
2: forfatterbiografier og litteraturleksikon,
s. 25
6
DR, skole, afsnit 1
4
centreret omkring beslutningsprocesser. Kendetegnet er, at mændene ofte er svage kontra nogle
stærke kvindelige aktører, hvilket har karakteriseret Karen Blixen som en ”feministdyrkende
feminist”
7
. Denne fremhævning af de to køns forskellighed og den kvindelige særlige styrke vakte
en del uro, da det var meget atypisk for efterkrigstidens litteratur
8
.
EFTERKRIGSTIDENS LITT ERATUR
I 1948 udkom det første nummer af det litterære tidsskrift Heretica. Det var et tidsskrift, der viste
vejen ud af efterkrigstidens kulturkrise og samledes krisebevidste lyrikere om en ny kunstnerisk
modernisme i et opgør med samtidens ideologiske tænkning. Dets navn, Heretica, betyder kætter,
som består i afvigelser fra den fastlagte tro, hvilket nogle af de væsentligste skribenter i tidsskriftet,
Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen, Ole Wivel og Martin A. Hansen tilsluttede sig
9
.
Skribenterne centraliserede, gennem blandt andet digtning og poesi, den menneskelige eksistens,
hvorledes Heretica var stærkt påvirket af eksistentialismens livsanskuelse. Udgangspunktet for
sådan en måde at forstå livet på er en opfattelse af tilværelsen som meningsløst. Det gør op med
tanken om eksistensen som en afhængighed af essensen. Eksistentialisterne var af den opfattelse, at
mennesket skabte sin egen eksistens og identitet igennem valg og handling, at eksistensen ikke
kunne forklares med biologiske egenskaber, arv eller miljø. Den meningsløse tilværelse er altså
præget af tilfældigheder, som i sig selv ikke har noget mål. Det skaber et tomrum, og det er netop
det tomrum, som stiller krav til det enkelte menneske om at skulle give tilværelsen mening. Troede
man ikke på, at der fandtes en ”objektiv sandhed”, mente eksistentialisterne, at det kunne gøre folk
bange og angstfulde. Den eneste måde at overvinde denne angst var, at vælge – valg giver mening
med livet og et personligt ansvar for tilværelsen.
10
Eksistentialismen er altså en individualistisk livsanskuelse, hvor man hos det enkelte individ, og
ikke udenfor faste principper og normer, finder det moralske grundlag.
Som eksempel på eksistentialismens udbredelse kan nævnes den nye eksistentielle roman. Denne
type roman er kendetegnet ved at handle om et vendepunkt - modsat den naturalistiske
udviklingsroman, der fremstiller et længere årsagsmæssigt udviklingsforløb. Den eksistentielle
roman koncentrerer sig om øjeblikket - valgets øjeblik. I den eksistentielle litteratur foregår
handlingen ofte over ganske kort tid, men det er et afgørende tidsrum. Det er det tidsrum, det enkelt
øjeblik, hvor hele livsforløbet sammentrænges. Det er øjeblikket, hvor livet gennem krise og valg
overtages og bliver til eksistens og personlig skæbne
11
.
7
Hansen, I.F., Jørgensen, J.A., Michelsen, K., Sørensen, J., Tonnesen, L. (1981).
Litteraturhåndbogen.
2: forfatterbiografier og litteraturleksikon.
s. 26
8
Hansen, I.F., Jørgensen, J.A., Michelsen, K., Sørensen, J., Tonnesen, L. (1981).
Litteraturhåndbogen.
2: forfatterbiografier og litteraturleksikon.
s. 26
9
Fibiger, Lütken, 1996, s. 315-317
10
Bryld, C.J., Gregersen, L., Hansen, D.N., Hansen, J.Ø., Sørensen, J., Thorup, L., Windfeld, B, 1988, s.
205
11
Hansen, I.F., Jørgensen, J.A., Michelsen, K., Sørensen, J., Tonnesen, L. (1981).
Litteraturhåndbogen.
1: Litteraturhistorisk oversigt, s
. 334
5
KAREN BLIXENS PLACERING I DANSK LITTERATUR
Karen Blixen hører, sammen med den kristne eksistentialist, Martin A. Hansen, til den ældre
generation, som debuterede før krigen. Set i en litteraturhistorisk sammenhæng er begge forfattere
tilknyttet efterkrigsperioden. Det skyldes det kunstneriske univers, de bevæger sig indenfor, som
stemmer overens med hereticanske temaer som religion, gådefulde forestillinger og litterær
tradition. For både Karen Blixens og Martin A. Hansens vedkommende har kunsten grundlag hos
dybere kræfter, der råder over den menneskelige eksistens. Den opfattes derfor som en vej til højere
erkendelse og indsigt, end videnskaben kan tilbyde. Kendetegnet for deres historier er det
karakteristiske eksistentialismetræk - situationer i livet, hvor en bestemt tilstand ikke længere kan
opretholdes. Ved det punkt skal der træffes et valg, som vil vise sig at være af afgørende betydning
resten af livet.
Dog skal der også vise sig at være et modsætningsforhold mellem de to forfattere. Martin A.
Hansen, som med sine beretninger uden tvivl tilhører efterkrigstiden, vil give den moderne
meningsløse tilværelse en religiøs mening - en mening med moralsk ansvarlighed. Sådanne
klassiske og moralske motiver er fraværende hos Karen Blixen. For hende findes en større magt,
som styrer mennesker på jorden som en slags marionetter. Her er det afgørende at spille rollen, som
er udtænkt én - at udleve ens skæbne. Man må derfor frigøre sig fra andres meninger om, hvem man
er og bør være, ligesom Karen Blixen selv gjorde det i forhold til sin egen baggrund.
Det kan være svært at placere Karen Blixen specifikt i efterkrigstidens litteratur, da hun også på
andre områder adskiller sig fra samtidens forfattere. Hendes værker referer ikke til øvrige
samfundsdebatterende emner som verdenskrig og modernisering, og desuden er det miljø, som
fortællingerne foregår i ofte primitive aristokratiske miljøer. Dette viger fra øvrige
eksistentialister/hereticanere
12
.
Temamæssigt i Karen Blixens forfatterskab stilles kønnenes ligestilling i fokus, og der sker et
normbrud i forhold til den kvindelige og mandlige identitet. I Syv Fantastiske Fortællinger er der
vendt op og ned på mande- og kvinderollerne, hvor kvinderne fremstår som stærke. Meget atypisk
for den danske efterkrigstidslitteratur.
På grund af holdningen til kønnet og inddragelse af andre vovede temaer, har Karen Blixen svært
ved at slå igennem som forfatter, især i Danmark, men under pseudonymet Isak Dinesen lykkes
hun, med det hende at slå igennem Syv Fantastiske Fortællinger. Det mandlige navn resulterer i
anerkendelse og en bemærkning af hendes værker. På trods af, at samtidens kritikere er imod Karen
Blixen, må mange indse det særartede forfatterskab, der gør hende endeligt anerkendt som en
kvindelig forfatter - også i Danmark.
Karen Blixen indtager altså en bevidst usamtidig position med fortællinger i en svunden tid, men
hvor problemstillingerne alligevel er moderne for samtidens litteratur - skæbnespørgsmålet om egen
12
Rosdahl, J., Sørensen, I.Z. 2011. s. 6-7
6
identitet: hvem er jeg? Selvom Karen Blixens forfatterskab hører blandt de største i det 20.
århundredes litteratur, har det altså, på grund af sin fremmedartethed, levet et liv på sidelinjen og
ikke rigtig passet ind i nogen tradition. Tilbage står spørgsmålet, om Karen Blixen overhovedet kan
tilpasse nogen bestemt litterærperiode, som givetvis har været efterkrigstiden? Taget i betragtning
af samtidens forfattere skiller hun sig meget ud, men hendes eksistentielle univers står dog fast og
er i stærk tilknytning til grundlaget for perioden, efterkrigstiden.
ANALYSE OG FORTOLKNING
Da Karen Blixen i 1949 skriver til sine amerikanske læsere, vil hun, efter opfordring fra en engelsk
ven, skrive noget som er acceptabelt og identifikationsmulig at sætte sig ind i. Hun tager
udfordringen op og bliver enig med sig selv om, at det næste værk skal omhandle ”mad” -
amerikanerne elsker mad. Resultatet bliver Babettes Gæstebud, som efter flere afslag bliver trykt i
bladet Ladies Home Journal i 1950
13
.
RESUME & KOMPOSITION
Babettes Gæstebud udspiller sig, som det ofte er tilfældet for hendes fortællinger, i en svunden tid. I
dette tilfælde kan tiden fastsættes til begyndelsen af 1870’erne. Fortællingen tager afsæt i den
nordnorske landsby, Berlevåg, hvor en lille religiøs menighed lever et strengt liv i afholdenhed. Det
er en afdød provst, som har lagt fundamentet til den puritanske religiøse retning, og hans to
jomfruelige døtre opretholder de retningslinjer provsten er ophavsmand til. Afholdenheden lever de
to døtre, Martine og Philippa op til. Blot to gange er det hændt, at to unge mænd, henholdsvis en
officer og operasanger, har vovet sig tæt på de to søstre, men uden held. Endvidere har Martine og
Philippa en flygtende fransk kokkepige boende, som de kærligt har taget imod efter hendes flugt fra
den franske opstand, Pariserkommunen, dog under deres retningslinjer.
Den flygtende kokkepige er Babette. I Frankrig er hun en berømt gourmetkok, men hendes
kunstneriske udfoldelsesmuligheder indenfor madlavning bliver alvorligt begrænset i det lille hjem i
Berlevåg. Menuen må udelukkende bestå af øllebrød og klipfisk
14
, da vellevned er en stor synd.
Dog får kokkepigen mulighed for at udfolde sine særlige talenter, da to hændelser viser sig
sammenfaldende. Den ene er en lotteriseddel, der gør Babette 10.000 franc rigere. Den anden, at
hun bruger pengene på en festmiddag på mindedagen for den afdøde provst. Babette ser her sin
mulighed for at udleve sin skæbne som kunster - madkunstner. Hun forbereder en middag, der
hjemme i Paris vil blive betegnet som en overordentlig udsøgt middag, og bruger hele formuen på
indhentning af varer fra hjemlandet. Da hele menigheden er samlet omkring middagsbordet, uden
anelse om, hvad der stimulerer deres smagsløg, sker en form for himmelsk forløsning. Det er som
om, himlen for en stund når ned til middagsgæsterne, hvor gamle fjendskaber opløses og kærlighed
og forløsning spreder sig.
13
Hansen, F. L., 1998, s. 89
14
Blixen, K., 1958, s. 29
7
På overfladen virker det som en tilforladelig og rørende historie om to jomfruelige søstre, der lever
i en beundringsværdig tro med afkald på kærlighed og kunst til fordel for næstekærlighed og
salmesang. To søstre, som åbner deres hjem for en flygtende fransk kvinde og giver hende husly og
arbejde, hvorefter kvinden kvitterer med et udsøgt måltid for at glæde søstrene og menigheden. Går
man dybere ned i fortællingen, er der helt andre kræfter på spil, og en anden historie tager sin
begyndelse. Her berettes der om et liv i passivitet og selvundertrykkelse, og om et ”ulevet” liv, hvis
omkostninger bringer større kræfter på spil. Det er fortællingen om det guddommelige og hvor det
guddommelige findes, hvilket vender fuldstændig op og ned på syndsbegrebet. Det er denne
fortolkning, der forsøges at gøres rede for.
Selve kompositionen for fortællingen er noget særartet. Den er koncentreret omkring tre episoder i
søstrenes liv. Den første finder sted I året 1854, da Martine var atten år og Philippa sytten
15
. Her
indledes Martines forhold til den unge officer, Lorens Löwenhielm, og Philippas forhold til
operasangeren, Achille Papin. Anden episode er Seksten år senere, en regnvejrsnat i juni 1871
16
,
hvor Babette, sendt af Achille Papin, falder ind over dørtærsklen til provsten hus og bliver modtaget
af søstrene. Herefter springes der frem til tredje og sidste episode: Babette forblev nu i det gule hus i
fjorten år, indtil tiden for denne historie
17
, som er fortællingens store finale og beretningen om
Babettes gæstebud.
Fortællingen slutter, hvor den begynder. Det er altså en rammefortælling, hvor Karen Blixen i kort
optakt i fortællingens start indleder med et tilbageblik: For femogtres år siden levede i et af de små
gule huse to søstre, der begge var ude over den første ungdom
18
. Mellem de 31 år som fortællingen
spænder sig over, hører man intet til mellemliggende episoder og begivenheder. Det vil sige, at de
16 år der går mellem første og anden episode, og de 14 år, mellem anden og sidste episode, er
begivenhedsløse. Begivenhederne, der berettes om, er begivenhederne i Martine og Philippas liv.
PERSONER OG MILJØ
Søstrene, Martine og Philippa beskrives tidligt i fortællingen som de yndigste piger. For de var
begge to høje, slanke og bøjelige
19
(…)Som unge piger have Martine og Philippa været ganske
usædvanlig smukke, med en skønhed af samme lysende, næsten overjordiske art som de blomstrende
frugttræers og den evige snes
20
. Disse er blot et udpluk af de mange, næsten gudelige, beskrivelser
af søstrene, som gør det klart, at de er fuldkomne, unikke og specielle. Det samme er deres navne.
Provsten valgte at navngive dem, Martine og Philippa, opkaldt efter Martin Luther og hans ven
Philip Melanchton
21
.
15
Blixen, K., 1958, s. 11
16
Blixen, K., 1958, s. 23
17
Blixen, K., 1958, s. 27
18
Blixen, K., 1958, s. 7
19
Blixen, K., 1958, s. 7
20
Blixen, K., 1958, s. 10
21
Blixen, K., 1958, s. 7
8
Søstrene så man ikke til fester eller hvor der blev danset
22
. De lever i komplet fravalg af alt, hvad
der hedder ungdomsliv - giver afkald på jordens kærlighed. Det er ikke uden grund, de er blevet
opdraget til at forsage jordiske glæder, hvor en stræben efter Gud tilsidesætter alt andet
23
.
Dog vover to unge mænd, officeren Lorens Löwenhielm og operasangeren Achille Papin, at gå
nærmere til de to ungmøer. Det var I året 1854, da Martine var atten år og Philippa sytten
24
. Den
berømte operasanger, Achille Papin var ved den tid en smuk mand på fyrretyve år, med sort krøller
hår og en rød mund
25
. I kirken i Berlevåg opdager han Martines yndige sangstemme: Den yngste
søster havde dertil den dejligste stemme, der om søndagen fyldte kirken med vellyd
26
. Interesse for
sangfuglen går så vidt, at Papin selv bliver Philippas sanglærer, og sammen fremfører de
forførelsesduetten fra Mozarts opera Don Juan(1787). Således kom den store franske sanger og den
af og med verden ukendte pige i Berlevåg til at arbejde sammen
27
. Lige idet en sprudlende Don
Juan i sit rette element ubevidst kysser den lille uskyldig Zelina, ramler hele samspillet sammen.
Philippa afbryder straks undervisning og dernæst al kontakt til Papin. Det lille uskyldige kys bliver
et kys for meget for Philippa, som er fuldstændig uvidende om denne side af livet.
Næsten samme historie gør sig gældende, da den unge officer, Loren Löwenhielm forelsker sig i
Martine. Trods gensidige følelser fra Martines side, sker der intet yderligere mellem dem, og
passiviteten får Lorens Löwenhielm til at drage bort i frustration. Da kærligheden gennem Lorens
Löwenhielm og Achille Papin endelig viser sig overfor søstrene, svigter de skæbnen. Der er intet fra
deres opdragelse, de kan handle ud fra, og det medfører, at de to unge mænds ærinde bliver umuligt.
Manglen på selvstændig udvikling i opdragelsen kan virke ironisk set i forhold til beskrivelsen af
faderen selv, hvor bibelcitater ofte er det eneste, der kommer ud af hans mund.
Tredive år efter de ulykkelige kærligheds- og berømmelseshændelser kommer Lorens Löwenhielm
tilbage til Berlevåg. Hos søstrene ser han ingen forandring. Martine ser stadig lige så ren og
uskyldig ud, som i hendes deres unge dage. Det uforandrede gør sig også gældende i Berlevåg, der
fortsat ligger som et barns legetøjsby af små træklodser malede i grå, gule og hvide, rosa og andre
kulører
28
. Selv i provstens hjem går denne smålighed igen: Denne lave stue med det hvidskurede
gulv og de gamle blankslidte møbler var provstens folk velkendt og dyrebar. Uden for deres tre
vinduer med de små ruder lå den store verden
29
. Småligheden og det livløse miljø er udtryk for
isolation, hvor skæbnen for længst er bortvis.
Det miljø som Lorens Löwenhielm og Achille Papin kommer fra - den store verden - er betydelig
forskellig fra det smålige miljø, der hærger i Berlevåg. De kan på ingen måde identificere sig med
noget i det lille puritanske miljø, og omvendt har Martine og Philippa det på samme måde med
mændenes miljø.
22
Blixen, K., 1958, s. 10
23
Blixen, K., 1958, s. 10
24
Blixen, K., 1958, s. 11
25
Blixen, K., 1958, s. 18
26
Blixen, K., 1958, s. 10
27
Blixen, K., 1958, s. 19
28
Blixen, K., 1958, s. 1
29
Blixen, K., 1958, s. 52
9
Ligeledes er der en verden til forskel, på de omgivelser, Babette kommer fra, til den nordnorske
landsby. Babette har set en blodig og sort virkelighed i øjnene midt i borgerkrigens ødelæggelser i
Paris, hvilket står i stor kontrast til renligheden og uskyldigheden i Berlevåg. På grund af den
indelukkethed og den store uvidenhed om verden udenfor den lille by, virker Babette fremmed for
dem. Martine og Philippa ser det derfor som deres opgave at føre deres husfælle på den rette vej
30
.
De fortsætter derfor de linjer deres afdøde fader har lagt, som udøves i en slags opdragelse af
Babette.
Babettes ankomst til Berlevåg er i en vis forstand en konsekvens af Philippas afvisning af Achille
Papin 16 år tidligere. Det er nemlig den berømte operasanger, der sammen med et brev, sender
Babette til provstens hus i Berlevåg. I slutningen af brevet står der: Babette kan lave mad
31
, og det
er sådan hun introduceres i fortællingen. Som kommunard og dermed deltager i den oprørske
Pariserkommunes side i borgerkrigen, må Babette flygte, da krigen tager til. Både hendes mand og
søn er blevet skudt - Babette har mistet alt.
Selvom Babette er en berømt og anerkendt kok i Paris, får hun kun i meget begrænset omfang, lov
til at udleve sine madkundskaber i Berlevåg. Søstrene giver Babette skarpe instrukser om at lave
maden så enkel og tarvelig som mulig
32
, da maden intet betyder for dem. Herefter bliver Babettes
ansigt udtryksløst. De fratager det, som betyder allermest for hende. Talentet indenfor madlavning
er en stor passion. Den er næsten som en religion for Babette - helt tabt for verden i studiet af en tyk
sort bog
33
.
SYMBOLIK OG INTERTEKSTUALITET
Efter, at Babette overtager alt det huslige arbejde, fryder menigheden i Berlevåg sig. Babette har nu
fritaget søstrene for Marthas rolle. Igen, som det ofte hænder, tænker menigheden konstant i
bibelske mønstre således, at Martine og Philippa nu er to til at udfylde den vigtige rolle, Marias, der
snakker med menigheden om åndelige ting. Der refereres her til bibelhistorien om Jesu besøg hos
søstrene Martha og Maria: Martha tager sig af alt det huslige arbejde, og hun kritiserer over for
Jesus, at Maria ikke hjælper til. Maria bruger blot tiden på samtale med Jesus selv, hvorved Jesus
svarer, at Maria har valgt den gode del. Det får Babette til at fremstå som en slags søster til Martine
og Philippa. I det søskendeforhold er Babette det, som søsterparret skiller sig af med for
fuldstændig at kunne koncentrere sig om deres tro. Her bliver adskillelsen mellem det jordiske -og
det himmelske liv adskilt, da Babette overlades til det arbejde, der hører det jordiske liv til, hvilket
ikke er af det gode.
På dette tidspunkt var Babette, ligesom i eventyret flaskens ånd, svulmet op til sådanne
dimensioner, at hendes frøkner følte sig ganske små sammenlignet med hende
34
. Babette svulmer og
vokser, men det skal ikke forstås bogstaveligt. Det er hendes skæbne, der begynder at komme til
30
Blixen, K., 1958, s. 28
31
Blixen, K., 1958, s. 26
32
Blixen, K., 1958, s. 29
33
Blixen, K., 1958, s. 32
34
Blixen, K., 1958, s. 44
10
syne og tage form efterhånden, som dagen nærmer sig, hvor den store middag skal forestå. Denne
udformning understreger, at madlavning er Babettes skæbne og dermed livet.
Også Lorens Löwenhielm er inviteret til middagen. Han har ikke været i Berlevåg siden mødet med
Martine. Lorens drager af sted i en forhåbning om finde ud af, om han i sin tid valgte rigtig ved at
forlade Berlevåg til fordel for et liv ved hoffet. Denne bekræftelse har han brug for, da han er
begyndt at bekymre sig om sin udødelige sjæl.
Han skred op foran spejlet og så sig i det, gennemgik den lange række ordener på sit bryst og følte
med forfærdelse, at de egentlig ikke var til. Forfængelighed! klagede han dybt i sit hjerte med den
konge, der havde nået alt i livet. Forfængelighed, alt er forfængelighed!
35
Tilbage står spørgsmålet: Har han truffet det rigtige valg? Denne tvivl kommer til udtryk i Lorens
Löwenhielms tale under selve middagen. Dog taler han ikke, som han normalt ville gøre og selv
føler han, det er en andens ord, der kommer ud af hans mund. Han er kun et talerør for et budskab,
der skal bringes videre
36
.
”Vi bæver da, inden vi her i livet træffer vort valg. Og vi gruer, efter at have truffet det, for ikke at
have valgt det rette. Men det øjeblik kommer, hvori vore øjne åbnes, og vi forstår at nåden er
uendelig. Den forlanger intet andet af os, end at vi skal forvente den i tillid og erkende den i
taknemmelighed. Den stiller ingen betingelser og udvælger ikke nogen enkelt iblandt os; den
deklarerer almindelig amnesti. Se! Det som vi har valgt skænkes os, og det som vi har afslået bliver
os, tillige og på samme tid, til del. Ja, det som vi har forkastet, rækkes os indtil overflod. Thi
miskundhed og sandhed mødes, og retfærd og fryd skulle kysse hinanden.
Når Lorens Löwenhielms taler om, hvorvidt man har truffet det rigtige valg, leder han talen hen på
det eksistentielle tema og Kierkegaards skelen mellem det æstetiske og etiske i Enten-Eller
37
. Dog
forholder talen sig kun til Kierkegaards syn noget lidt af vejen, da generalen konkluderer, at lige
meget hvilket valg man træffer, vil man opnå en frelse. Her gør Blixen op med Kierkegaards
alternativer og adskillelsen mellem det jordiske og himmelske. Babettes måltid skaber en tilstand,
hvor man ikke længere formår at skelne mellem legemlig og sjælelig appetit eller mæthed
38
. I
stedet, som Karen Blixen forsøger at fortælle gennem talen, skal man ikke gøre sig fortjent til Guds
nåde - en direkte hentydning til den puritanske menighed. Som Lorens Löwenhielm afleder talen
med provstens tidligere ord, får miskundhed og sandhed en anden betydning end det provsten havde
i sinde. Miskundhed og sandhed mødes. Martine og Philippa forsøger at opnå miskundheden - Guds
evige kundskab og kærlighed til mennesket. Babette møder sandheden ved at udleve sin skæbne.
35
Blixen, K., 1958, s. 57
36
Blixen, K., 1958, s. 70
37
Engberg, C., 2000, s. 229
38
Engberg, C., 2000, s. 228-229
11
FESTMÅLTIDET
Måltidet i fortællingen er det centrale højdepunkt. Middagsgæsterne er menigheden, som efter
provstens død har været præget af en ufordragelighed og splittelse. Gamle venskaber er slået itu, og
konflikterne ophober sig mellem dem, men ved måltidet oplever gæsterne, at de forsones med Gud,
med en verden og et med liv de har givet afkald på.
Babette er iscenesætteren af måltidet og træder her i Jesus’ rolle, som da han indstiftede et måltid til
arv for menneskeheden. Hun betaler prisen for menighedens forsoningsfællesskab, men selvom hun
ofrer sig for dem, får hun stadig gavn af det: For her som ved ethvert andet måltid er der nogen, der
spiser og nogen, der spises; nogen, der - i fysisk forstand - ofres og nogen, der får gavn af offeret
39
På den måde er fortællingens bibelske omdrejningspunkt nadverberetning og de kristnes
nadvertraditioner, der i dette tilfælde udformes efter Karen Blixens univers. I hendes genopførsel af
nadveren leder de 12 middagsgæster omkring bordet tanken hen på de 12 disciple, Jesus havde
omkring sig ved sit nadverbord, dog med en undtagelse. I modsætning til Jesu måltid, befinder
indstifteren af måltidet i Berlevåg, den trettende person, sig uden for det gode selskab, nemlig i
køkkenet.
Babette bærer på mange af de samme træk som Frelseren selv. Hun er den, der betaler prisen for
foreningen af den splittede menighed. Babette ofrer, giver og mister alt til fordel for menighedens
mæthed, ligesom Jesus gjorde det, da han døde for menneskeheden på korset. Desuden kommer hun
ikke menigheden nærmere gennem sit festmåltid. Det samme gør sig gældende for Jesus, der
omkring nadverbordet er ophøjet og uden deltagelse i fællesskabet. Jesus er ikke nadvergæsten,
men på grund af ham, kan andre deltage i nadvermåltidet
40
. Hermed bliver perspektivet mellem
Babette og Jesus tydelig. De er på den måde iscenesættere, der giver afkald på at være en del af
fællesskabet.
Dog er der en forskel. Jesus ofrer sit liv, og Babette ofrer alt, hvad hun ejer, men Jesus gør det for
menneskehedens skyld, mens Babette gør det for sin egen skyld: ”For Deres skyld?” sagde hun.
”Nej. For min egen skyld”
41
. De 12 nadvergæster i Berlevåg oplever for en stund befrielsen og
syndsforladelsen ved at leve et helt liv. Det tragiske er, at menigheden aldrig bliver bevidst om det.
Alle har oplevet et mirakel uden at forstå, hvad der er hændt: Ingen af de tilstedeværende havde
siden nogen helt klar erindring herom
42
.
39
Tolbod, A.M.B., 2005, s. 31
40
Tolbod, A.M.B., 2005, s. 32
41
Tolbod, A.M.B., 2005, s. 81
42
Tolbod, A.M.B., 2005, s. 72
12
FORTOLKNING
Fortællingen har en forhistorie, som er nødvendig for at forstå, hvad der sker hinsides. Det er en
forhistorie om, hvordan menigheden i Berlevåg ikke formår at forbinde jord og himmel og går helt
fejl af deres bestemmelse. For dem er verden dybt spaltet. De praktiserer en slags from
pilgrimskristendom
43
med en skarpt skelen mellem det jordiske- og det himmelske liv. Babettes
ankomst på scenen skaber midlertid en ny orden i menighedens og ikke mindst søstrenes liv, men
der ligger noget dybere i Babettes ankomst: Men den virkelige og oprindelige forklaring på
Babettes tilstedeværelse i de to søstres hun lå mere end fjorten år tilbage i tiden og var at finde
dybere inde i hjertets lønlige verden
44
. Her hentydes til det som hele fortællingen begynder med -
Lorens Löwenhielms og Achille Papins tilstedeværelse i form af kærlighed og kunst. Forklaringen
på en flygtende Babette, der i al nød og elendighed bliver modtaget af to godhjertede søstre på
grund af omsorg for andre er blot overfladeforklaringen. Babette er til stede som ”den anden side af
søstrene”. Hun er til stede som den kærlighed og kunst, der med afvisningen af Lorens Löwenhielm
og Achille Papin blev forsaget. Dermed er behandlingen af Babette blot en gentagelse af Lorens
Löwenhielm og Achille Papins besøg. Forskellen er blot, at de to unge mænd sendes bort, hvorimod
Babette planter sine rødder dybt i Berlevåg.
Babettes middagsmåltid indledes med bordbøn, hvor fokus er vendt opad - fra brødet der tjener
legemet, legemet, der tjener sjælen og sjælen, der lever for Gud
45
. I al uvidenhed oplever de dog
modsatte bevægelse. Deres garderinger mod kødeligheden brister i og med, at Gud viser sig gennem
maden og vinen. Efter måltidet vakler de berusede ud i sneen som små børn og går på sin vis i en
barndom. Kun som børn kan de nå ind til Gud.
Under Babettes måltid løber tiden sammen til en evighed. Legeme og ånd, jord og himmel, kunst og
liv mødes og smelter sammen. Babette, den store kunster bag det hele, bliver Gud lig. Det er for
hendes egen skyld, hun gør det, idet hun virkeliggør Guds mening med sit liv. I 14 år lider Babette
under den skæbne at lave øllebrød og klipfisk. Hun kommer, ligesom Martine og Philippa, til at
tilsidesætte sine naturlige egenskaber, men denne undertrykkelse gør hun op med. Hun ser
provstens mindedag som den oplagte mulighed for at leve sin skæbne og lidenskab ud. Babette
griber chancen, og det lykkes. Hun er her i sit rette element og vil for enhver pris udleve sin kunst,
sin skæbne - at lave mad. På den måde står Babette i stor kontrast og nærmest i modsætning til
Martine og Philippa, der opgav skæbnen. Samtidig symboliserer Babette også søstrene. De 14 år,
hun tilsidesætter sin skæbne, er et symbol på søstrenes liv. Martine og Philippa lever ikke livet og
skæbnen fuldt ud. I stedet undertrykker de deres egne evner og følelser.
43
Bjerg, S., 1989, s. 34
44
Blixen, K., 1958, s. 9
45
Bjerg, S., 1989, s. 36
13
PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION
PERSPEKTIVERING
Når Karen Blixen skriver Babettes gæstebud som en gendigtning af nadveren, viser hun, hvordan
hun ser Gud. Det gør hun gennem Babette i en skikkelse af Jesus. Karen Blixen ser ikke Jesus som
Gud søn, der gennem sin død, forløser mennesket, men som mennesket Jesus, der viser andre
mennesker sandheden, vejen og livet
46
. Hun nægter at give Babette rollen, som den, der træder i
stedet og ofrer sig for menigheden og søstrene. Babette skaber ikke måltidet for deres skyld, men
som kunster for sin egen skyld. Dermed er hun ikke den, der ofrer sig, men blot et befriende
eksempel for andre. Babette afviser at påtage sig offerrollen, men insisterer på sin rolle som
kunstner. Tilbage efterlades så spørgsmålet om Karen Blixens egentlige tro: Kan man kalde hende
”en kristen”?
Selv siger Karen Blixen: Jeg selv er ikke, og har aldrig været, Kristen
47
. For Karen Blixen var Gud
Skaberen, Herren fra Det Gamle Testamente. Det udsagn svarer til den første artikel i folkekirkens
apostolske bekendelsesskrift: Jeg tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber.
Dette kunne Karen Blixen sige ja til, men de følgende trosartikler var hun ikke helt enig. Til trods
for mange bibelske storycentre og en stor sans for det bibelske univers, var hendes forhold til
kristendommen køligt distanceret. Karen Blixen vendte aldrig tilbage til den unitariske og
moralistiske kristendom, som hun kendte hjemmefra, men opbyggede sin egen forestillingsverden.
Bekendende kristen kan hun ikke kaldes, men nok religiøs
48
.
En bekendende kristen finder man dog hos en af samtidens forfattere, Martin A. Hansen. Trods
store forskelligheder mellem Martin A. Hansen og Karen Blixen, har de to eksistentialistiske
forfattere, som tidligere nævnt, nogle ting tilfælles. Fordyber man sig i Martin A. Hansens novelle,
Agerhønen(1947) og samtidig har Babettes Gæstebud i mente, vil man se en helt specifik scene gå
igen i begge fortællinger.
I Babettes Gæstebud beskrives Babettes madkunst som værende så fantastisk, at man ikke længere
formår at skelne mellem legemlig og sjælelig appetit eller mæthed
49
. Den sjælelige mæthed går igen
i nadveren, hvilket vi også ser i Agerhønen:
Fattigdommen har taget over hos en lille familie. De er på sultens rand. De mangler lys. De mangler
håb. Men så viser den personlige Guds sig for dem som vindens, sneens og lysets mester og giver
dem føde. Udenfor deres dør ligger en lille død agerhøne, og de forbereder et festmåltid. Agerhønen
deler de mellem sig, og de forbliver alle mætte - ikke mætte i fysisk forstand, for det er fuglen for
lille til, men de oplever en indre åndelig mæthed.
46
Tolbod, A.M.B., 2005, s. 32
47
Laursen, B., 2001, s. 1
48
Bjerg, S., 1989, s. 7-8
49
Blixen, K., 1958, s. 67
14
Den lille familie bliver sjæleligt mættet ligesom menigheden i Babettes Gæstebud. Begge
fortællinger har det religiøse aspekt. Måltidet bliver et symbol på åndelig mæthed og ophøjet til
henholdsvis forsoning og håb. Både Martin A. Hansen og Karen Blixen har valgt at bruge den
kristne tradition i litterær praksis, hvor mennesker hver søndag kan gå til alters og modtage nadver.
Nadveren er ikke nogen fysisk mættende måltid, men den er sjælelig mættende og giver håb og
forsoning.
KONKLUSION
Karen Blixen er yderst vanskelig at placere i en litteraturhistorisk sammenhæng. Hendes
forfatterskab hører efterkrigstiden til, men hun indtager en særstilling for dette, eftersom hun drager
paralleller til det primitive aristokratiske miljø. Samtidig bringer hun, som samtidens forfattere,
eksistentialistiske temaer på banen, hvor skæbnebegrebet er det centrale. Karen Blixen fremhæver
nødvendigheden af at kende sin skæbne og leve den fuldt ud - din sjæl er den skæbne. Denne
nødvendighed understreger hun med værket, Babettes Gæstebud.
I fortællingen Babettes Gæstebud udlever Babette sin skæbne modsat søstrene, Martine og Philippa.
De lever et selvundertrykkende liv og forsager jorden og alt, hvad der hører den til. Det forhindrer
dem i, at kende og udleve deres egen skæbne. Selvom Babette viser sig for dem som et tydeligt
eksempel på at forene jord og himmel og udleve sin skæbne, erkender og indser Martine og
Philippa den aldrig.
Det religiøse spiller en stor rolle i Babettes Gæstebud, ligesom det også viser sig at gøre i Martin A.
Hansens novelle, Agerhønen. Begge fortællinger afspejler nadverberetningen, som kendes fra
bibelen. Trods mange bibelreferencer i Karen Blixens forfatterskab, har hun en anden Gud, end den
Martin A. Hansen bekender sig til, og den de fleste kender. Hendes Gud er en skaber. Han er
Skaberen, der har en plan med ethvert menneske på jorden, og det er menneskets opgave at give
Gud svar ved at leve op til denne bestemmelse - skæbnen.
ABSTRACT
Karen Blixen is a famous storyteller and belongs to the postwar period, but only up to a point. She
stands out from the crowd because of the view of human nature and the whole body of her work.
It’s characteristic of her stories that they take place in the past, but within an historical framework
she deals with contemporary themes. The concept of destiny is the pivotal point and it’s common
for the biggest part of her work. Often she points out the necessity of knowing which destiny there
has been given.
In the story, Babette’s Feast, Babette has realized her destiny - to cook - and she lives out her
destiny, but that’s not a reality for the two sisters in the story. Even though Babette tries to be a
good example they can’t figure it out. The sisters renounce life on earth and then it’s hard to realize
the destiny.
The religiousness plays an important part in Karen Blixen’s stories, but she has a specific
relationship to God. She wasn’t a Christian, but she believed in a God - her own God.
15
LITTERATURLISTE
Bjerg, S. (1989).
Karen Blixens teologi.
(1. oplag). Århus: ANIS
Blixen, K. (1958).
Babettes Gæstebud
. (1.udg. m. moderne retskrivning, 2.opl.) Viborg: Gyldendals
Tranebøger.
Bryld, C.J., Gregersen, L., Hansen, D.N., Hansen, J.Ø., Sørensen, J., Thorup, L., Windfeld, B.
(1988).
Dansk litteratur: fra runer til graffiti
. (2. udg.). Århus: Forlaget Systime
Engberg, C. (2000). Billedets ekko: Om Karen Blixens fortællinger. Gyldendal.
Fibiger, J., Lütken, G. (1996).
Litteraturens veje.
(2. udg., 1.opl.). København: Gads Forlag
(Billede på forside)
Gyldendahls internetboghandel.(u.å.).
Forfatterunivers (Karen Blixen).
Lokaliseret d. 9. december
2011 på World Wide Web: https://www.g.dk/bog/author-02-100-karen-blixen-01
Hansen, F. L.(1998).
Babette og det aristokratiske univers.
København: C.A.Reitzelz Forlag
Hansen, I.F., Jørgensen, J.A., Michelsen, K., Sørensen, J., Tonnesen, L. (1981).
Litteraturhåndbogen. 1: Litteraturhistorisk oversigt.
(5. reviderede udg.). København: Nordisk
Forlag
Hansen, I.F., Jørgensen, J.A., Michelsen, K., Sørensen, J., Tonnesen, L. (1981).
Litteraturhåndbogen. 2: forfatterbiografier og litteraturleksikon.
(6. udg., 3.opl.)
.
København:
Nordisk Forlag
Laursen, B. (d. 3. februar 2001).
Blixen - en kristen kætter?
Politiken
Michelsen, K., Langdahl, B.R. (2009).
Litteraturens perioder.
(1. udg., 3.opl.). København: Nordisk
Forlag
Rosdahl, J., Sørensen, I.Z. (2011).
At læse Karen Blixen.
(1. udg., 1.opl.). Aarhus: Systime
Tolbod, A.M.B. (2005). ”Babettes Gæstebud” som kulinarisk Jakobsstige. Århus: Standart
Engberg, C. (2000). Billedets ekko: Om Karen Blixens fortællinger. Gyldendal.
Engberg, C. (2003).
Karen Blixen () Blixen-Finecke, Karen Christence.
Lokaliseret d. 9.
december 2011 på World Wide Web: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/164/origin/170/
Den Store Danske(Dansk Biografisk Leksikon). (u. å.).
Karen Blixen.
Lokaliseret d. 9. december
2011 på World Wide Web:
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/
Karen_Blixen?highlight=karen%20blixen
DR, skole.(u. å.).
Forfatterskab: Karen Blixen.
Lokaliseret d. 10. december 2011 på World Wide
Web:
http://www.dr.dk/skole/Dansk/Danske_forfattere/Karen+Blixen/Karen+Blixen/155607_1.
htm