Klimaændringer

Victor Olesen SSO Fag: Geografi

Klimaændringer Vejleder: (AKT)

HF 2. år

Større skriftlig opgave i HF (SSO)

Klimaændringer

Victor Olesen 2.q SKG

Indhold

Abstract ......................................................................................................................................................... 1

Indledning ...................................................................................................................................................... 2

Drivhuseffekten ............................................................................................................................................. 3

Måling af CO

................................................................................................................................................. 4

og dets påvirkning .................................................................................................................................. 4

Grønlandspumpen og Golfstrømmen. .......................................................................................................... 6

Forsuring af havene ....................................................................................................................................... 9

Erosionsbeskyttelse og kystsikring .............................................................................................................. 10

Flygtningestrømme...................................................................................................................................... 13

Konklusion ................................................................................................................................................... 14

Litteraturliste ............................................................................................................................................... 15

Abstract

This paper is about CO

emissions, and its effects the global climate and oceans. Also covered in

this study, is global warming effects on coastal areas and its impact on people, in this area with

focus on poor regions. The first part of this paper, is about how greenhouse gasses excretion plays

a role in climate change primarily carbondioxid. The focus in this part of the study will be on how to

measure CO

release, what countries emits and what environmental consequences are set in

motion. The second part of this analysis will concentrate on oceanic changes, and what impact a

warming climate has on the properties of the ocean, and its effect on the carbon cycle. Next

dissertation will tackle the problems associated with rising ocean levels and what can be done to

handle the erosion and water levels emphasized global climate change. The final part of this report

will bring attention to the problems facing climate migration, and will ask the question “what is a

climate refugee?”. And what social and economic consequence follows with being a climate

refugee. Finally there will be a conclusion on this report.

Indledning

Klima forholdene forandrer sig konstant, og derfor er det ikke udsædvanligt, hvis et år er varmere

eller koldere end forgående års målinger. Problemet vi står med i dag er, at selve klimaet ændrer

sig hurtigere end antaget og meget tyder på at det skyldes homo sapiens udnyttelse af fossile

brændsler og lignende. Det hele startede omkring 1870 erne hvor udviklingen begyndte at tage

fart. Udbredelsen af den industrielle produktionsform i verden karakteriserede ved indførelsen af

nye maskiner – og produktionsformer. Det økonomiske opsving forbundet med den industrielle

revolution gjorde befolkningen mere købedygtige, og efterspørgslen på forbrugsvare steg.

Samtidigt havde ny teknologi muliggjort masseproduktion af stål og andre råvarer som i den grad

øgede udviklingen. Nu kunne man fremstille et bygnings materiale billigt, som førhen var meget

kostbar. Det bevirkede infrastrukturen blev væsentligt udvidet i form af broer og jernbaner.

Husene kunne nu bygges højere og mere sikkert, og byerne voksede hastig. Begreber som

”samlebånd” - ”automatisering” - ”produktivitet” blev standarden for produktion. Den industrielle

revolution var en kendsgerning. Disse kolossale fremskridt krævede selvfølgelig en del energi.

Menneskelig aktivitet i form a masseproduktion af elektricitet som har medført udledning af

og derfor har været medvirkende i at påvirke klimaet og i gangsætte et skub til temperaturen i

opadgående retning.

Forskeren Svante Arrhenius fandt allerede ud af i slutningen af 1800 tallet, at en stigende mængde

af drivhusgasser CO

i vores atmosfære ville kunne regulere temperaturen på jordens overflade

ved hjælp af drivhuseffekten. Svante mente, at CO

og andre drivhusgasser vil opfører sig som et

isolerende lag i vores atmosfære, og som vil resultere i, at den varmenergi som bliver reflekteret

tilbage i universet ikke ville ledes direkte ud, men derfor vil tilbagestråles mod jorden igen.

Global opvarmning

Potentielle klimaforandringer og globalopvarmning har man kendt til i over to hundrede år, men i

starten var der ikke nogle klimaforskere der mente, at dets følgende konsekvenser ikke ville få

nogen større negativ betydning for jordkloden. I stedet for de kendte negative konsekvenser vi

kender til i dag, troede daværende forskere, at varmestigningen ville forøge vækst a planter og

produktion af landbrug til at forsørge jordens stigende befolkning. I tidernes løb har forskere også

påstået, at den kommende - og aktuelle temperaturstigning har holdt en ny istid tilbage. Forskere

blev for alvor opmærksom på de negative konsekvenser af klimaforandringerne i midten af det 20.

århundrede.

Drivhuseffekten

Drivhuseffekten fungerer ved, at drivhusgasserne i atmosfæren absorberes den strålering og den

varme, som jordoverfladen afgiver. Drivhusgasserne i atmosfæren forhindrer altså i, at store dele

af den varme i at slippe ud i universet igen. Mennesket behov for produktion af varme og

elektricitet udleder store mængder af CO

til atmosfæren, som spiller en rolle i forhold til

drivhuseffekt på en negativ måde.

Omkring ⅓ dele af strålingen fra solen reflekteres af skyer (23%) og jordens overflade (8%) og

sendes direkte ud i universet igen. Alle lyse overflader reflekterer solstrålingen, hvilket vil sige

skyernes overflade, havis ved polerne, Grønlands indlandsis, sne mm. De resterende ⅔ dele,

absorberes af vores atmosfære (20%) og

overfladen af jorden (49%). I atmosfæren er

det primært ozon, partikler, CO

og vand, der

absorberer den indkommende stråling fra

solen.

På jordens overflade absorberes strålingen af

mørke overflader, hvilket vil sige jord, hav,

mørke bygninger, veje mm.

Jorden og

atmosfærens overflader skiller sig altså af

med energien ved at udskille stråling. Jordens

overflade giver varme fra sig op i atmosfæren.

En del af denne stråling fortsættes ud i

universet (12 %), men hovedparten

absorberer atmosfæren (102 %). Strålingen

udsendes af atmosfæren i alle retninger, hvilket betyder, at atmosfæren udsender stråling både ud

i universet (57%), og tilbage igen mod jorden

(95%). Gasser og skyer virker altså som et stort

isolerende dække, der reflekterer varmes og

derfor opvarmes atmosfæren.

-udslip på verdensplan

Når vi mennesker udleder CO

ud fra vores

industri og transport i form af afbrænding af

fossile brændstoffer (Olie, naturgas og kul). Når

vi snakker om industrille C02 udslip er der store

http://sustainable.dk/samfundsfag/gs/klimaudfordringen-og-det-globale-syd/ Første tema

http://www.climateminds.dk/index.php?id=804 første del af siden

http://www.climateminds.dk/index.php?id=804 sidste del af siden

Figur 1 Illustrationen viser den naturlige drivhuseffekt

med strålingsbalancen mellem jorden og atmosfæren.

http://ng.systime.dk/index.php?id=494

Figur 2 Industriel C02 udledning

http://verinet.dk/green-hosting-co2.htm

forskelle mellem regioner. Stort set alle verdens nationer er skyld i udledning af drivhusgasser.

Hovedparten af udslippene kommer fra I-lande i form af afbrænding af gas, kul, olie samt

produktion af

cement mm. Store lande med høj befolkningsrate

dominerer. I 2005 blev USA målt til at står for næsten 20 %

af verdens samlede CO

-udslip sammen med Kina og

Rusland på 45 %. Disse tre indflydsrige lande er vidt

forskellige. USA har forholdsvis en meget høj levestandard,

en kæmpe industri og gigantisk højt energiforbrug, som

specielt forekommer af olie. Rusland har knap så høje

levestandarder, men samtidigt en enorm

industriproduktion baseret på fossilt brændstof, hvorimod

Kina har verdens største befolkning og er verdens største

produktionsland. Blandt de andre I-lande med relativt høje

-udslip per indbygger finder vi øvrige lande med tung

industri som eksempelvis Finland, Luxembourg og Tjekkiet

som også er yderst afhængig af fossilt brændstof ligeledes

som Irland, Belgien, Singapore og Danmark. De I-lande

som ikke har lige så høj CO

-udslipningssprocent som

forrige nævnte, er primært lande med meget vandkraft såsom Sverige og Norge, eller atomkraft

som Frankrig.

Måling af CO

Niveauet af CO

bliver målt i millionte dele (ppm, parts per million)

, som viser mængden af CO

molekyler, som findes i atmosfæren ud af én million molekyler. I 2013 blevet niveauet målt til 400

ppm, som er det højest målte i menneskets historie.

og dets påvirkning

Globale temperaturstigninger påvirker naturfænomener, som eksempelvis Store - og kraftige

orkaner, vilde regnskyl, hedebølger og andre eksempler på ekstremt vejrforhold. Den globale

opvarmning påvirker også naturfænomener såsom oversvømmelser, kraftigere orkaner og

regnskyl, tørke og hedebølger: Altså mere ekstremt vejr i det hele taget. Klimaforandringerne fører

også ændring i menneske-, dyre-, og planteliv og specielt fattige lande ser stærkt udsat ud, såsom

landområder syd for Sahara i Afrika, som allerede oplever store klimarelateret udfordringer, vil

opleve større forandring og nye problemer i form a udtørring og massive hedebølger.

http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf side 5

http://www.klimadebat.dk/grafer_co2_ppm.php

http://www.wmo.int/pages/mediacentre/press_releases/pr_991_en.html første afsnit

Figur 3 Udslip af CO

per indbygger i år 2005 i

thttp://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf

http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf

Sydafrikanske lande er ikke de eneste, som vil skulle tilpasse sig et nyt klimamiljø. Ingen områder

vil være upåvirket for den globale opvarmning og specielt ikke klodens fattigste regioner.

Mennesker, som lever under fattige vilkår ved kystområder er særligt udsatte, hvilket der kan

være mange årsager til. Som et eksempel, i fattige landsbyer, hvor husene ikke er tilpasset til

voldsomme vejrforhold. Bygninger hvor byggematerialer ofte er blik, plastik og ler får svært ved at

stå imod det ekstreme vejr. Det samme gør sig gældende for de pågældende områder

infrastruktur, som så tit kan være forringet i forvejen i lavindkomstlande, pga. deres økonomisk

situation. Infrastrukturen kan simpelthen ikke klare de øget mængder fra storme og regnskyl. I

mange lokalsamfund er økonomien og indkomsten baseret på landbrug, som i den grad vil være

meget sårbare over for klimaforandringer, efter som specifikke råvarer/afgrøder er tilpasset det

nuværende lokale klima. Fødevaresikkerhed er et meget vigtigt punkt i små regioner, hvor man

har begrænset mulighed for importering af fødevare, hvis en høst eventuel ikke giver det

forventede udbytte eller slår helt fejl. Fattige borgere har samtidigt begrænset økonomisk

kapacitet til tilpasning af et nyt klima. Klimaforandringerne omhandler ikke kun miljøforhold men i

den grad også økonomiske og sociale forhold som er med til at påvirke muligheden for at tilpasse

sig ændringerne. Med andre ord, at tilstedeværelsen af teknologi, ressourcer og information, samt

en overordnet stabilitet og effektiviteten af lokale og nationale institutioner, er i stor grad vigtigt

for, hvor udsat man er i forhold til klimaændringernes konsekvenser.

IPCC forudser, at fugtige tropiske egne og områder på de øvre breddegrader vil opleve en øget

mængde nedbør. Dette vil have betydning for floder, der vil have støre tilbøjelighed for at bredde.

Dette vil resultere i flere oversvømmelser i områder som eksempelvis i Nordeuropa. Resten af den

nordlige halvkugle vil opleve en voldsom mængde nedbør. Samtidigt vil områder lige nord og syd

for Ækvator opleve længere perioder af tørke. De tropiske egne syd for Ækvator. Landeområder

som den nordlig del af Afrika og centrale Mellemamerika vil tørre ud pga. mangel på nedbør i

fastlandsklimaet.

Øget global gennemsnitstemperatur vil også fører til udbredelse af sygdomme som malaria, da en

række levevilkår som gør det muligt for malariamyggen vil brede sig eller opstå andre streder.

Jorden ændres i takt med udvandringen af dyr igangsættes. IPCC forudser at helt op til 30 % af

dyrearter på kloden bliver udsat med risiko for uddø ved gennemsnitstemperatur forhøjning på 2

grader. Landbruget vil tabe udbytte på den sydligste del af Jordkloden. I andre vigtige

økosystemer, såsom koralrevene i oceanerne vil falme væsentligt eller helt uddø. Den stigende

mængde af bikarbonat-ioner (HCO

) vil munde ud i, at havvandet bliver surt, og at krebsdyr,

http://www.climateminds.dk/index.php?id=764

muslinger og stor række andre skalbærende arter vil ikke kunne vokse og udvikle deres skaller.

Man frygter allerede for et kollaps af marine økosystemer, netop i dette århundrede.

Havniveaustigninger er præget af to grundlæggende faktorer. En af de primære faktorer er, at

eftersom havene bliver varmere, vil vandet udvide sig. Den anden faktor lyder, at iskapperne på

Antarktis og Grønland, samt gletsjerne i bjergområderne, vil smelte så smeltevandet løber ud i

verdenshavene. Et præcis mål for den generelle havstigning er meget usikkert. FN’s klimapanel

(IPCC) har dog forudsagt, at en stigning på 18-59cm vil gøre sig gældende i dette århundrede, alt

afhængigt af omfanget drivhusgasudledningen. Stigningen af havniveauet kan få fatale

konsekvenser for lavtliggende områder, og for lande, som er beskyttet af diger ligesom det

nordvestlige Holland. Et øget havniveau fører til hyppige og kraftige oversvømmelser, af

lavtliggende områder. Ved en stigning på 1 meter vil en lille del af Bangladesh forsvinde og drive

verdens 8. største og tætteste befolkningsgruppe på flugt, lige ledes små ø-nationer vil skylde væk.

I takt med den forventede stigning af havvandet, vil grundvandet også bære præg.

I Danmark vil det øget grundvandsspejl danne flere søer og vådområder. og ødelægge

grundvandsressourcer og oversvømme landbrugsjorden, hvilket vil blive et problem i Danmark.

Når vand fordampes fra havenes overflader opstår regn. Tryk - og temperaturforskelle mellem

land og hav vil genererer vinde som senere hen vil drive store regnskyer indover fastlandet.

Grønlandspumpen og Golfstrømmen.

Golfstrømmen, kaldet; ”det termohaline

cirkulationssystem”, er en del af de store

havstrømme. Disse havstrømme spiller en

meget vigtig rolle i styringen af det globale

miljø.

Golfstrømmen fører varmt vand fra det

tropiske område op til Syd og Østgrønland,

Nordnorge og Svalbard. Den varme

Golfstrømmen fører med sig bevirker at

klimaet her er langt varmere end man kunne

forvente. Golfstrømmen er en hvirvel, der

bestemmes af en vestenvind lige lidt nord for

ækvator. Den bestemmes også af forskellene i vands temperatur og saltindhold. , strømmens

opgave er altså at føre varme rundt.

http://ing.dk/artikel/surt-nyt-oceanerne-72622

http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv04-dk.aspx

Figur 4 Den thermohaline cirkulation

http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/havisen-

reduceres

Når Golfstrømmen afgiver varmen på vej mod det nordlige, nedkøles vandet i Golfstrømmen og

bliver derved tungere

. det kolde vand har en større vægtfylde/densitet end det varme vand.

Dette skylder saltindholdet i vandet. Havisen optager ferskvand fra havet. Dette får densitet til at

stige. Saltindholdet bliver højere jo mere ferskvand man tager væk fra strømmen. Højere

saltindhold medfører større densitet, der får det kolde vand til at “synke”. Dette bliver til en

pumpe, en såkaldt “Dybvandspumpe” som trækker og suger det varme vand fra syd op mod nord.

På vejen op mod nord bliver det langsomt afkølet. Nu er vandet så koldt, at ferskvandet “trækker”

sig væk fra saltet for at danne is, da det har højere frysepunkt end saltvand. Dette medfører som

før skrevet, at saltindholdet vil stige. Denne mekanisme kaldes for den Grønlandske pumpe, fordi

den ”pumper” det varme overfladevand gennem systemet og tillbage nede langs bunden og

giver den cirkulation der foregår i Golfstrømmen.

Den grønlandske pumpe er følsom for ændringer af

temperaturen og saltindholdet i vandet. Når den

atmosfæriske temperatur stiger, smelter store

mængder af indlandsisen på Grønland, gletsjere og

havis i områder omkring Grønland. Dette betyder, at

der flyder mere ferskvand ud i havet omkring

Grønland. Dette betyder at saltindholdet i

overfladevandet bliver mindre. Det vand der er under

isen er ikke så tungt som tidligere, det medfører at, der

ikke synker så meget vand ned, og processen med

cirkulationen vil gå i stå. Når verdens temperaturen

stiger, stiger temperaturen også i vores oceaner.

Dette betyder at der dannes mindre havis i

områderne. Saltindholdet vil ikke stige på samme

måde som det ville ved dannelse af havis, hvor saltet

bliver tilbage i vandet. Vi ved at saltvand er tungere

end ferskvand, ferskvandet vil derfor lægge sig i overfladen og hindre tilførsel af varmt

overfladevand til den nordlige del af strømmen. Virkningen af pumpen vil aftage, fordi

densitetsforskellen og varmeforskellen vil blive mindre. Der findes en pumpe lignende ved Canada,

i Labradorhavet, som måske ville kunne kompensere for svækkelsen af Grønlandspumpen. Det er

meget usikkert, især fordi ingen rigtig ved, hvordan ændringerne i vindsystemerne, vil påvirke

Golfstrømmen. Der vil være ændringer af vindsystemerne som følge af klimaforandringerne.

Det er her planteplankton er. De er ret fantastiske, for selv om disse plankton kun udgør ca. 1 % af

jordens samlede plantebiomasse, så optage de alligevel ca. 50 % af den CO

, der bliver fjernet fra

http://klimaleksikon.dk/opslag/den-termohaline-cirkulation

Figur 5 Pumper i havet Den biologiske pumpe og

den fysiske pumpe, som man også kalder

dybvandspumpen.

http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-

klimabombe/det-globale-kulstofkredslob-

er-i-ubalance

atmosfæren ved fotosyntese.

Langt det meste af den bundne CO2 frigives ved respiration. En

mindre del af det kulstof som planterne binder, vil synke fra de øvre vandlag.

De vil ende i dybet, hvor sollyset ikke når. Det vil sige, at den biologiske pumpe fjerner kulstof fra

det globale kulstofkredsløb. Denne transport kalder vi den biologiske pumpe. Dyre og

planteplankton synker, det gør andet organisk materiale også. Dette ser næsten ud som et snevejr,

derfor kaldes dette fænomen for “Marin snevejr”. På bunden af havet bliver en del det organiske

bundne kulstof omsat og herefter frigivet som CO2. CO2 gassen vil pga. det høje tryk på de store

dybder, være bundet/fanget i mange hundrede år. En andel del vil slet ikke blive omsat, men lejre

sig på bunden- her kan det blive i millioner af år og blive til olie. Det vil sige, at de fossile

brændstoffer verdenssamfundet afbrænder, er dannet for millioner af år siden. De er dannet ved

ovennævnte processer på havets bund. Dette forklarer ubalancen i CO2 udvekslingen mellem

jordens kulstofpuljer og atmosfæren. Man kan sige at den biologiske pumpe er det eneste

naturlige dræn vores system har for kulstof på jorden. Den biologiske pumpe er den eneste som

kan begrave CO2 over geologisk tid.

Der findes også en anden pumpe, den kalder

vi den fysiske pumpe. Havets indhold af Co2

vil prøve at komme i ligevægt med

atmosfærens indhold. Naturen er konservativ

og vil altid modarbejde ændringer og forsøge

at skabe balance. Den gasmængde der kan

opløses i havvandet, afhænger af det tryk

gassen har over vandet.

Når vi afbrænder

fossile brændstoffer stiger atmosfærens

indhold af CO2, dermed stiger partial trykket

af CO2af den også. I havoverfladen vil der

nu blive opløst mere CO2.

Man siger at Co2 diffunderes sammen med salte. Jo mere salt det tilgængelige vand indeholder, jo

mindre CO2 kan der opløses i det, fordi der er flere molekyler der kæmper om pladserne i vandet.

Vandet med højt saltindhold er tungere og vil derfor synke til bunds, det er det vi kalder “Den

fysiske pumpe“. Vi kan konkludere, at hvis dannes meget vand med højt saltindhold ved vores

poler, vil der komme meget CO2 mod havets dybde. Når det bliver forår og sommer og isen

begynder at smelte, pga. højere temperatur, vil ferskvand blande sig med havvand og

koncentrationen af salt blive mindre. Man siger at havvandet er undermættet med CO

. Når det

forholder sig sådan vil det trække CO

ned fra atmosfæren. dermed mindskes CO

indholdet i

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-biologiske-co2-pumpe

http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/det-globale-kulstofkredslob-er-i-ubalance

Figur 6 Fysiske pumpe. Rød pil viser varme havstrømme,

hvor blå pil viser dybe saltede havstrømme

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-

pumpe-i-havet

atmosfæren. Men bliver vi ved med at fodre den globale opvarmning, vil vi mindske produktionen

af havis væsentlig. dette betyde jo så at CO

indholdet i atmosfæren vil stige.

Forsuring af havene

Omkring 1/3 af den CO

de tilføres atmosfæren bliver optaget i

oceanerne. Havenes absorption af CO

medfører til en øget

surhedsgrad. Ved optagelsen af CO

dannes der kulsyre, der

påvirker havenes pH-værdi.

opløses i vand afhængig af vandets temperatur, trykket,

overflade og vandets kemiske sammensætning, ”film”/bakterier på

overflade – binder CO

´s to O-molekyler sig til vandmolekyler. Et

-molekyle omgives langsomt af vandmolekyler (det bliver

hydreret) og 16 % af de hydrerede CO

-molekyler reagerer med

vandet og former kulsyre (H2CO3)

Kulsyren ”dissocierer” og danner HCO3- (hydrogencarbonat) og H+ - derfor bliver vandet ”surt” og

pH-falder: Med øget CO

-optag i havene, bliver de surere, og det bliver sværere at danne kalk,

hvilket gør det sværere for mange organismer at vokse og leve. Karbonater reagerer med

hydroner og bliver til Hydrogenkarbonat i stedet for calciumcarbonat (CaCo3 – kalk). Når mere

CO2 opløses, stiger koncentrationen af H+, kulsyre og hydrogenkarbonat.

Når CO

opløses i havet, reagerer det meste med vand og danner kulsyre:

(aq) + H

O(l) →H

(aq)

Den dannede kulsyre frigiver straks hydroner (brintioner, H

), og danner hydrogenkarbonat HCO3-:

(aq) → H

(aq) + HCO

(aq)

Det dannede hydrogenkarbonat kan igen frigive hydroner og danne karbonat CO

HCO

(aq) → H

(aq) + CO

(aq)

De tre kemiske reaktioner hænger sammen. De er i kemisk ligevægt med hinanden. Det betyder,

at der dannes flere hydroner, når der opløses mere CO

i havet. Dvs at når koncentrationen af CO

stiger, vil der blive dannet mere carbonat. Den sidste reaktion er stærkt forskudt mod venstre

således at langt det meste uorganiske kulstof findes på HCO

form.

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-pumpe

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt første side

Figur 7 H2CO3

http://fr.academic.ru/dic.nsf/frwiki/

752428

Jo flere hydroner, der er i vandet, jo mere surt er det, og jo lavere er pH-værdien. Det vil altså sige,

at når indholdet af CO

i atmosfæren stiger, stiger CO

i havet og havvandet bliver mere surt.

Observationer indikerer, at størstedelen af CO

optagelsen finder sted i de øverste 200 meter af

havvandet.

Nuværende pH-værdi for havvand er på

omkring 8,0-8,25. Forsuring af oceanerne vil reducere

pH-værdien til omkring 0,2 ved havområder med en

dybde på mere end 200 meter. Vandeoverfladen i

havene bliver udsat for større mængde CO

end de

dybere lag. Hvis der er ubalance i ligevægten, vil

havoverfladen udveksle CO

til atmosfæren. Der blev

forudsagt i 2006, at hvis vi fortsatte vores CO

udledning i samme omfang, vil pH-værdien på havets

overflade ligge på 7,7 inden 2100.

Når der siges at der er ubalance i vores globale kulstofkredsløb, betyder det at vi tilfører CO

til

atmosfæren. Dette sker når vi brænder fossile brændstoffer. Havde vi ikke haft havet som CO

dræn ville det se lang værre ud. CO

koncentrationen ville være lang højere. Behovet for brugen af

neutral energi er så vigtigt, hvis vi ikke skal blive ved med at skabe ubalance. Ubalancen vil

skabe store klimaændringer, der vil få store konsekvenser for os. Klima katastrofer vil ikke længere

være noget der sker et andet sted i verden, men også noget der sker i Danmark

Erosionsbeskyttelse og kystsikring

Kystbeskyttelse vil påvirke alle de naturlige processer på kysten. Det er både godt og skidt, derfor

mener Kystdirektoratet, at man kun skal yde kystbeskyttelse, hvor det er strengt nødvendigt.

Hvorfor nu det? på den ene side spår økonomiske vismænd at kystsikring vil være en god

forretning grundet i blandt andet sommerhusenes værdi langs vore kyster. På den anden side står

f.eks. Danmarks naturfredningsforening. de mener, at man, hvis man uhæmmet bygger diger for

at kystsikre, vil det være ekstremt dyrt.

I stedet skulle man udlægge nye naturområder langs

kysten. disse områder kunne så fungere som bufferzoner, når vandstanden stiger.

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt første side

http://ing.dk/artikel/co2-udslip-gor-havene-sa-sure-som-industriaffald-81721

http://ing.dk/artikel/surt-nyt-oceanerne-72622

http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/det-globale-kulstofkredslob-er-i-ubalance

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=40035

Figur 8

http://viden.jp.dk/galathea/undervisning/temaartikle

r/default.asp?cid=18806

Kystbeskyttelsen skal i følge Kystdirektoratet sigte mod at være naturlig, teknisk optimeret og

fremstå som en helhedsorienteret løsning. Naturligvis findes der ikke to kyster der er ens. Det er

derfor yderst vigtigt at lokale forhold omkring vind, bølger, sedimenttransport, vanddybde med

mere tages med i vurderingen, hvordan der skal kystsikres. Hvad der er optimalt det ene sted kan

100 km væk være en helt anden sag. Når kysten, hvor der skal kystsikres er “kortlagt” med hensyn

til de tidligere nævnte parametre, kan en optimeret løsning være flere områder, altså en

kombination, hvor flere metoder inddrages.

Skal man bygge/etablere konstruktioner af hårde materialer som høfder, bølgebrydere og

skråningsbeskyttelse medfører dette stor gener i nedstrøms retning. Disse hårde konstruktioner vil

lave et unaturligt indgreb i naturens dynamik. Det vil medføre erosion og kysttilbagerykning.

Endvidere kan etableringen af hårde konstruktioner ikke standse kystens tilbagetrækning men kun

reducere. Spørgsmålet er så, hvad skal man så gøre? Er der virkelig kun dårlige løsninger- nej, vil

jeg mene. En løsning kunne være, at man kunne tilføre det sediment, der ellers naturligt ville

fjernes fra kysten af havets ubarmhjertige kræfter, nemlig; sand, ral eller noget lignende. Ral er

naturligt afrundede sten med en diameter på ca. 30-75mm.

Men man er oppe mod økonomiske kræfter og disse vejer

sikkert tungt., især i kystområder med mange sommerboliger.

Hvis vi tager udgangspunkt i Danmark ser vi, lige som andre

geografiske kystområder, at kysterne bliver eroderet væk af

fremtidige høje vandstande, øget nedbør og stærke storme.

Nuværende og aktuelle erosionsbeskyttelsesformer findes i

form af skråningsbeskyttelser, høfder, sandfodringer og

bølgebryder. Disse beskyttelser vil sagtens være brugbare for

fremtidige klimaændringer over alt på kloden.

Kystdirektoratet har lavet beregninger for kommende

forøgede erosion for danske kyster frem til 2050.

Disse observationer og beregninger er lavet ved det

udgangspunkt af vandets naturlige søgen på. Med

udgangspunkt i figur 9, kan vi se at store dele af Jyllands

kyster vil trækkes tilbage op til 5-7 meter i perioden frem til 2050, hvis erosionsbeskyttende

metoder ikke bliver taget i brug.

I kystnære områder handler sikringen mest om at holde vandet tilbage. I havnebyerne bliver der

bygget permanente og mobile dier. Havdiger bygges som regel med sand, overlagt med ler, og

plantes med græs. Skråningen bør være lidt hældende for at sprede bølgeenergien over et større

område. De er meget effektive hvis de holdes ved lige, men en af ulemperne er at de blokerer

udsynet og begrænser adgangen til kysten. Det er vigtigt at fremtidig bebyggelse langs kysten

Figur 9 Erosion

http://www.klimatilpasning.dk/media/620107/3

_oget_erosionsatlas_dk.jpg

foretages efter en grundig planlægning, hvor der tages hensyn til stormflodshændelser. Der skal

etableres vandgrave hvor vandet kan løbe væk uden at skade bygninger. Nogle bygninger kan

eventuelt bygges delvis på sokler og søjler.

Før beskyttelsesmetoder kan igangsættes, er det nødvendigt at observere, om at pågældende

område reelt har behov for beskyttelse. Hvis et

kystbeskyttende anlæg bliver aktuelt, så er der følgende

muligheder, da ingen danske kyster er ens.

 Skråningsbeskyttelse

 Kystfodring

 Høfder

 Bølgebrydere

Skråningsbeskyttelse har den hensigt at modvirke havets

i nedbrydningsprocessen, og forhindre skrænt- og

kliterosion. En typisk skråningsbeskyttelseskonstruktion

vil bestå store stenblokke eller beton ved foden af

skrænt/klitten. Eventuelle ulemper ved metoden kunne

være, at stranden vil blive smallere med tiden, og derfor

ikke kan benyttes.

Bølgebrydere er en konstruktion parallel med kysten bygget af store kompakte sten, hvilket har til

formål at formindske energien af bølgerne, og derved tvinge de høje bølger i at bryde længere fra

kystkanten. Denne metode er meget effektiv i de områder, hvor beboelse tæt på kysten, eller

sommerhus områder er meget almindelig og hyppige. Potentielle ulemper vil være, at

badesikkerheden vil blive skærpet.

Høfder har formålet af, at indfange sandet og reducere tilbagerykning af kysten. Forudsætninger

for høfders virkning er, at der er sediment på begge sider. Sediment aflejres på den side, mens

erosion forekommer på anden side. En typisk høfde er bygget af beton eller store stenblokke.

Høfders udseende kan variere alt efter kysten. Et af de primære problemer med høfder er, at de

standser skrænterosionen.

http://www.bolius.dk/klimaaendringers-betydning-for-huse-i-lavtliggende-og-kystnaere-omraader-19488/ Midt på

siden

http://kysterne.kyst.dk/kystbeskyttelsesmetoder.html

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-skraaningsbeskyttelse.html

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-boelgebrydere.html

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-hoefder.html

Figur 10 Bygningskonstruktioner

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/kysterosion

-og-kystbeskyttelse alle 3 billeder

Ved Kystfodring tilføres mere sand til kysten. Formålet med kystfodring er at kompensere for det

tab af sediment, som bølger og strømninger forårsager. Derved kan tilbagerykningen af kysten

formmindskes eller forhindres helt. Kystfodring foregår enten som strandfodring, strandnær

fodring eller revlefodring.

Flygtningestrømme

En af de værste konsekvenser ved klimaforandringer er risikoen for at folk der bor ved udsatte

kyster tvinges fra hjem og område, måske endda lande. Hvor skal de tage hen. De vil blive nødt til

at flygte fra deres hjem. Jeg tror at flygtningestrømmen vil have Europa og endda Danmark som

destination. Dels fordi mere velbeslåede lande vil kystsikre, dels fordi det centrale Europa er

højtliggende, lande som Østrig og Schweiz. Det fremgår, at flytning.dk spår at der kan være tale

om 1 milliard mennesker, altså ca. 175 gange Danmarks befolkning! indenfor nær fremtid vil være

på flugt, ikke fra religiøse krige, men fra måske menneskeskabte naturkatastrofer som stigende

vandstande, kraftige cykloner og kæmpemæssige oversvømmelser. Alt dette samt mangel på mad

og rent drikkevand. Disse katastrofer vil være pga. klimaændringer. Som før redegjort for er det et

meget følsomt apparat, vores jord. Selv små påvirkninger af grønlandspumpen vil få konseve

verdenshavene og kan medføre et til en stigning af havniveauet.

Hvornår kan man betegnes som klimaflytning?

Når man er klimaflygtninge i følge FN’s flygtningekonvention er en flygtning; “et menneske der

forlader sit hjemland på flugt fra forfølgelse-pga. af race, religion, politiske aktiviteter eller

lignende Jeg vurdere at det er meget vigtigt at man fremover også får tilføjet, hvad en

klimaflygtning er og hvad der skal være til stede for at blive betegnet som en

Læser man videre er der ikke noget om klimaflygtninge. når man taler om flygtninge, inddeler man

dem ofte i push og pull-faktor. Naturkatastrofer er typisk push faktor. Jeg har tidligere nævnt

konsekvenser af klimaforandringer. Øgede vandstande verden over vil tvinge mennesker, der bor i

områder, der oversvømmes til at flygte til lande/områder, hvor de vil kunne overleve.

Lande som Vietnam(note Dr.dk)frygtes ovesvømmet. Så her vil opstå et meget stort problem, ikke

alene vil områder blive ubeboelige men fødevaresituationen vil blive meget kritisk. Presset på de

omliggende lande vil blive stort. Ikke svær at forstå at de udsatte lande kræver handling. Handling

omkring de rige landes udledning af CO2. Store tunge industrilande som USA og Kina skulle tvinges

til at indgå aftaler. At formindske udledningen vil helt sikkert være svært. Dette kunne måske

rykke verdensøkonomien, hvis disse lande ville være afhængige af at skulle købe kvotes af knap så

industritunge lande. Disse lande ville typiske være knap så økonomisk stærke. De ville få tilført

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-kystfodring.html

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/

http://flygtning.dk/viden-fakta/25-spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge/

kapital til gøre landet mere stærkt. Måske kunne man fristes til at tro, at de holdt sig ude af andre

end økonomiske årsager, nemlig fastholdelse af verdensmagten.

Helt naturligt vil strømmen af flygtninge rette sig mod de lande, der dels har konventioner, der gør

at de skal tage en vis kvote klimaflygtninge, dels har økonomiske forhold der bedre gør dem i

stand til at rumme disse flygtninge. Mange af de mindre østater som ligger i Stillehavet er yderst

bekymret for fremtiden klimamæssigt. En truende vandstigning på 20-30 meter ved de mindste

øer vil betyde, at landsbyer, marker med livsnødvendige afgrøder vild hyppigt eller helt permanent

oversvømmet. Øgrupper som Tuvalu og Kiribati i Stillehavet som er så lavet liggende i forhold til

vandoverfladen vil ikke kunne tilpasse sig det “nye klima” og derfor tvunget tiil at flytte fra øerne.

Selvom der ’kun’ bor omkring 12.000 på Tuvalu og 100.000

på Kiribati, er de økonomiske, samt

ikke mindst de sociale og kulturelle konsekvenser alligevel enorme – forestil dig blot at hele

Danmarks befolkning blev tvunget til at forlade landet!

Igen strømmen af klimaflygtninge ville sådan lave om på verdensordenen. Der ville sikkert

etableres kolonier af rige klimaflygtninge i lande, som før ikke husede disse rige. Nye

samfundsstrukturer ville se dagens lys. Min klare vurdering, set ud fra mine redegørelser om

klimaforandringer, er at der vil komme klimaflygtninge, hvor mange og hvornår er dog mig lidt

uvis. Det vil ske, også selvom vi sætter stærkt ind for at mindske CO2 udledningen. Jeg er af den

overbevisning, at klimaforandringer vil komme, de vil ikke alle være menneskeskabte, men

bestemt af andre faktorer. Vi befinder os mellem to istider, sikkert på vej mod en ny. Svækkes

Grønlandspumpen og Golfstrømmen, vil vores nordlige breddegrader blive væsentlig koldere,

hvad dette vil betyde, kan vi kun se ”toppen af isbjerget”, af. Det vil få så store konsekvenser for

alle økosystemer. Det vil være som en lavine, det vil vokse sig større og større.

Konklusion

Det kan konkluderes at menneskets CO

udslip på verdens plan har en tydelig effekt på jordens

klima. Årsagerne til global opvarmning diskuteres stadig, og ingen med sikkerhed kan

dokumentere 100 % hvilken rolle CO

spiller i vores klima. Vi kan ikke komme uden om, at vi spiller

en stor rolle i de store globale klimaforandringer og vores fremtidige tilværelse.

Klimaforandringerne vil påvirke vores liv, ligegyldig vores geografiske lokalisation. Vi er alle i fare

for klimaændring og de fremtidige konsekvenser vil ramme os på mange måder. En passiv

holdning til CO2 udslip vil ikke holde på langt sigt, da mange hundrede millioner menneskers

livsbetingelser er på spil. Mennesket er ikke immune overfor ekstreme vejrforhold og hyppigere

naturkatastrofer vil få antallet klimaflygtninge til at stige markant. For hver eneste år bliver

situationen forværret. Det er på tide vi handler, og så må vi se med tiden, hvornår der for alvor

http://en.wikipedia.org/wiki/Kiribati

http://www.climateminds.dk/index.php?id=582&0= nederst på siden

skal ske en ændring i den menneskelige del af drivhusgasudledningen. Meget er vi afmægtige

overfor, specielt klimaændringer. Klimaet er kompleks, vi ved at jo mere CO

vi udleder, vil klimaet

blive mere komplekst. Lad os stå sammen og gøre klimapolitik til den vigtigste politik, foruden et

”klima” vil vi opleve verdens undergang, med mindre der er magter der er stører end vi kan

videnskabelig forstå!

Litteraturliste

Internetsider

http://climateminds.dk

http://www.climateminds.dk/index.php?id=582&0 ()

http://www.climateminds.dk/index.php?id=804 ()

http://www.climateminds.dk/index.php?id=764 ()

Troværdig, som deres artikler er skrevet i et sammenarbejde med DMI, DONG Energy, Grundfos og

videnskab.dk

http://kysterne.kyst.dk/kystbeskyttelsesmetoder.html ()

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-skraaningsbeskyttelse.html ()

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-boelgebrydere.html ()

Er troværdig, da det er kystdirektoratets officielle hjemmeside.

http://virtuelgalathea3.dk ()

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-biologiske-co2-pumpe ()

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt ()

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-pumpe ()

Er troværdig, efter som det er undervisnings materiale for ungdomsuddannelser, og skrevet i et

sammenarbejde med en lang række forskere.

http://www.bolius.dk/klimaaendringers-betydning-for-huse-i-lavtliggende-og-kystnaere-omraader-19488/

Er også troværdig, i og med at bolius er et viden center for boligejere.

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/ ()

http://flygtning.dk/viden-fakta/25-spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge/

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/ ()

Troværdig, da flygtning.dk er Dansk flygtninge hjælps officielle hjemmeside.

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=40035 ()

Troværdig, dn.dk er dansk naturfredsforening

http://sustainable.dk

Troværdig. Hjemmesiden er opført I sammenarbejde undervisningsministeriet. ()

http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv04-dk.aspx()

http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf ()

Samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) samt Geologisk Institut,

Geografisk Institut og Geologisk Museum. Alle tre del af Københavns Universitet. ()

http://www.wmo.int

Meget troværdig. WMO er verdens metrologiske organisation.

http://ing.dk

http://ing.dk/artikel/co2-udslip-gor-havene-sa-sure-som-industriaffald-81721

http://ing.dk/artikel/surt-nyt-oceanerne-72622

Troværdig. ING er ejet af IDA, Ingeniørforeningen i Danmark

http://en.wikipedia.org/wiki/Kiribati

Semi troværdig, da Wikipedia kan redigeres

Antal ord 5360

Antal anslag 38000 ( Hele opgaven)

Brødtekst (35800)