1
Abstract
This paper will attempt to outline the first wave of feminism as it unfolded in Denmark from the
mid 1800's up until 1920. The paper will explore the catalysts for the movement both nationally
and internationally.
The paper will also examine the history of the movement, who the major players were, what the
goals of the movement were and what arguments were used both for and against women's equal
rights, especially with regards to voting, education, and vocation.
The paper will furthermore try to assess the effects of the first wave of feminism on the
second wave.
Finally it will briefly reflect on the future of the feminist movement.
2
Indholdsfortegnelse
Abstract
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
Mathilde Fibiger
Dansk Kvindesamfund
Splittelse
Mathilde Bajer
Frederik Bajer
Carl Ploug
Inspiration fra udlandet
Nielsine Nielsen
Adgang for kvinder på universiteterne
Sædelighedsfejden
På kvindekongress
1960’erne og 70’erne
Analyse
Vurdering
Konklusion
Litteraturliste:
3
Indledning
Feminismens første bølge strakte sig i Danmark fra midten af 1800 tallet til cirka 1920.
Den spændte mange år og mange gøremål og havde mange navne. Kvindekampen, kvindesagen
og kvindefrigørelsen er blot nogle af dem.
Denne opgave forsøge at redegøre for kvindesagens forløb i denne tidsperiode. At
redegøre for hvem der kæmpede kvindekampen samt hvad de kæmpede for. Var der enighed om
hvilke dele af kvindefrigørelsen der var vigtige? Hvor kom inspirationen fra? Opgaven vil
samtidige forsøge at give en analyse af kvindeforkæmpernes politiske og ideologiske mål og
deres indflydelse på den senere kvindebevægelse i Danmark.
4
Redegørelse
Det er i år hundrede år siden de danske kvinder fik stemmeret på linje med danske mænd. Forud
for den historiske beslutning lå mange års kamp for kvinders frigørelse og ligestilling.
I 1849, ved vedtagelsen af den danske grundlov, var det kun frie mænd der kunne
stemme. Folk uden stemmeret faldt ind under et af de syv f’er, fruentimmere (kvinder), folkehold
(tjenestefolk), fattige, fremmede, fallenter (folk der var gået fallit), fjolser og forbrydere.
Det betød at stemmeretten reelt kun gjaldt for cirka femten procent af befolkningen
1
.
Kvinder var umyndige, de kunne ikke eje noget og havde ikke mulighed for
forældremyndigheden over deres egne børn. Selvom den franske revolution tres år tidligere, i
1789, havde bragt Menneskerettighedserklæringen havde det ingen indflydelse haft på kvinders
tilværelse. De var stadig underlagt mænd.
De kvinder der tjente penge arbejdede hovedsagelig som tjenestepiger og forventedes at
give afkald på arbejdet ved giftermål.
Kvinderne havde kun begrænset adgang til uddannelse og job. Uddannelse var ikke sigtet
mod arbejde. I stedet var uddannelsen til for at sikre at kvinder kunne tage sige af hus og hjem.
En af de få uddannelser man kunne få var lærerinde uddannelsen som gav mulighed for
job på private pigeskoler eller som guvernanter.
Sideløbende med kampe om uddannelse og stemmeret var der også en debat om
ligestilling mellem kønnene i seksuelle henseende.
Mathilde Fibiger
I 1851 udkom Mathilde Fibigers bog “Tolv Breve” under synonymet Clara Raphael. Bogen var
en brevroman og handlede om den unge guvernante Clara Raphael.
Clara Raphael skrev til sin veninde Mathilde og udtrykte idéer som krav om kvinders
adgang til uddannelse. Clara Raphael forelskede sig i en Baron men nægtede at gifte sig med
ham. Hun ønskede at leve for sine idealer og ville være selvstændig.
1
Knudsen, Birgit: Slaget på Fælleden, Systemskiftet 1901, Kvinders valgret. Side 59-79. 1. udg. Alinea, 2009.
(Bog)
5
Idéerne i Fibigers var revolutionære og skabte skandale. Fibiger var langt foran sin tid. Der skete
heller ikke meget mere i kvindekampen før starten af 1870’erne.
Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 og var den første kvindesagsbevægelses forening i
Danmark
2
.
Oprindeligt var foreningen en lokalkomité af den internationale kvindeforening
3
. Foreningen hed
derfor oprindeligt Comité local du Nord Scandinave
4
. Det varede dog kun ti måneder.
Foreningens internationale tilknytning, og oprindelige franske navn, skræmte mange væk. Dette
var grundet belejringen af Paris der foregik i
Fra den 15. december 1871 var Dansk Kvindesamfund udelukkende et dansk
foretagende uden tilknytning til den internationale kvindesag. Dette betød dog ikke at Dansk
Kvindesamfund ikke holdt sig orienterede om kvindesagen ud i verden.
Foreningen udgiver bladet “Kvinden&Samfundet”. Bladet udkom første gang i 1885 og
er dermed verdens ældste stadig trykte kvindeblad. Bladet ønskede blandt andet at informere om
kvindekampens status i andre lande. Bladet fokuserer i dag stadig på køn, kultur og politik.
Dansk Kvindesamfund fokuserede i starten på at gøre uddannelse tilgængelig for kvinder.
De stiftede Handelsskolen for Kvinder i 1872, Søndagsskolen for Arbejderkvinder i 1874 samt
Tegneskolen for Kvinde (i dag er kendt som Danmarks Designskole).
Dansk Kvindesamfund fokuserede højst sandsynligt på uddannelse fordi det ville være
sværere at argumentere for at holde veluddannede kvinder uden for både indflydelse og arbejde.
Spørgsmålet om kvinders stemmeret var ikke i fokus, faktisk blev det første forslag om at
Dansk Kvindesamfund skulle arbejde for stemmeret for kvinder stemt ned i foreningen.
Først i 1906, to år før kvinder fik kommunal valgret, valgte Dansk Kvindesamfund at
sætte stemmeretten officielt og permanent på deres formålsparagraf.
2
Danmarkshistorien: KVINDESAGSORGANISATIONERNE OG VALGRETSSPØRGSMÅLET
3
Knudsen, Birgit: Slaget på Fælleden, Systemskiftet 1901, Kvinders valgret. Side 59-79. 1. udg. Alinea, 2009.
(Bog)
4
Damernes Emancipation. Udgivet af Dansk Kvindesamfund.
6
Splittelse
Nogle medlemmer mente at Dansk Kvindesamfunds valg om ikke at sætte stemme- og
valgbarhedsret på dagsordenen var en fejl og som reaktion på dette blev der dannet andre, og
mere målrettede foreninger.
En af dem var Kvindevalgretsforeningen som specifikt arbejdede mod at få stemmeret til
kvinderne. Foreningen blev stiftet i 1889 efter tre lovforslag om stemmeret blev nedstemt i
Landstinget og kan muligvis ses som en reaktion herpå.
En af de andre foreninger var Kvindelig Fremskridtsforening der blandt andet udgav
bladet “Hvad vi vil”. Bladet udkom imellem og dækkede foreningsmøder såvel som
bøger.
Mathilde Bajer
Mathilde Bajer var medlem af Dansk Kvindesamfund fra starten og var den allerførste formand.
Det første møde blev holdt i hendes lejlighed. Hun var også stiftende medlem og første
formand i Kvindelig Fremskridtsforening. Mathilde Bajer var samtidig aktiv i Dansk
Fredsforening som hendes mand Frederik Bajer havde taget initiativ til.
Frederik Bajer
Frederik Bajer var gift med Mathilde Bajer og var ligesom sin kone et stiftende medlem af Dansk
Kvindesamfund. Han var også aktiv inden for Dansk Kvindesamfund. Samtidig var han medlem
af folketinget for partiet Venstre
Bajer kom i 1886 med et lovforslag om at kvinder skulle kunne stemme og blive valgt til
Københavns borgerrepræsentation. Folketinget stemte for, men forslaget kom ikke igennem
landstinget.
Bajer forsøgte sig igen i 1887 hvor han foreslog at kvinder skulle kunne stemme og
vælges i alle kommuner. Igen blev forslaget nedstemt i landstinget efter vedtagelsen i
folketinget.
I 1888 fremlagde Bajer et udkast der vil give kvinder mulighed for at stemme og blive
valgt i alle kommuner men ikke til hverken folketinget eller landstinget.
Landstinget spændte stadig ben. Blandt modstanderne af forslaget i landstinget var Carl
Parmo Ploug.
7
Carl Ploug
Carl Parmo Ploug var digter, redaktør og politiker i landstinget. Han mente at kvinder ikke var
egnede til lovgivningsarbejde.
Ploug mente at Bajers forslag var det første skridt på vejen til ligestilling inden for
stemmeret. Netop derfor mente Ploug at man burde nedstemme forslaget, inden det gik for vidt.
Ploug mente at mænd og kvinder muligvis havde samme evner men ikke inden for
samme områder.
5
Ploug mente den væsentligste forskel mellem kønnene var at kvinder var
stærkest inden for følelser og at mænd stod stærkere da det kom til forstanden.
Inspiration fra udlandet
Selvom Dansk Kvindesamfund ikke længere var knyttet til den internationale sag betød det ikke
at danske kvinder ikke fik inspiration fra andre lande.
For eksempel blev Nielsine Nielsen inspireret, til at studere, ved at læse om kvindelig læger i
USA, samt af at korrespondere med den svensk fødte læge Charlotte Yhlen i USA. Nielsen
havde også som barn mistet to søskende, den ene til tyfus.
6
Nielsine Nielsen
Nielsine Mathilde Nielsen () blev undervist på privat pigeskole i hjembyen
Svendborg. Hun ønskede at videreuddanne sig men hendes far, Skibskaptajn Lars Nielsen, havde
ikke mulighed for at betale for hendes videre liv og uddannelse.
Nielsen flyttede til København, hvor hun løste sit pengeproblem ved at arbejde som
lærerinde i de små klasser på Frøknerne Villemoes-Qvistgaard institut. Nielsen modtog
undervisning sammen med skolens ældre elever.
Efter to års undervisning blev Nielsine Nielsen tilbudt plads som privatlærerinde først hos
Proprietair Vedel, til Aldumgaard, og året efter hos Grosserer Weber i Svendborg. Tre år senere
blev hun igen tilbudt en plads hos Frøknerne Villemoes-Qvistgaard som hun tog imod for som
hun selv udtrykte det:
5
Carl Ploug tale i Landstinget
6
Nielsine Nielsen () Nielsen, Nielsine Mathilde. Udgivet af KVINFO.
8
“[...]jeg ved at vende tilbage til
Kjøbenhavn indsaa Muligheden
af at komme mit egentlig
Livsmaaal nærmere[...]”
7
Nielsine Nielsen søgte i 1874 om dispensation hos Kirke og Undervisningsministeriet til at blive
optaget på Københavns universitet. Nielsen fik sin dispensation og blev i 1885 den første
kvindelige læge i Danmark og i samme ombæring blev hun Danmarks først kvindelig
akademiker.
Adgang for kvinder på universiteterne
Året efter Nielsine Nielsens ønske om dispensation til universitetet sendte Kirke- og
Undervisningsministeriet et brev til Københavns universitet og bedt dem tage stilling til hvorvidt
de mente at det var en god idé at give kvinder adgang til universitetet på lige fod med mænd.
Ministeriet havde allerede skrevet et lovforslag men ønskede svar fra universitetets fakulteter.
8
Fakulteterne var meget splittet om sagen. En der ikke var i tvivl var Carl Henrik
Scharling.
C. Henrik Scharling var professor og dekan ved det teologiske fakultet. Han blev dog
bedre kendt som manden der skrev “Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard”.
C. Henrik Scharling mente at kvinder hørte til i hjemmet men at der kunne være
særtilfælde. Han mente ikke der var noget galt i kvinder på universitetet generelt men mente ikke
at de skulle kunne blive præster.
“Hvad angaar Sagen i sin Almindelighed, at aabne Quinderne Adgang til
Universitetets Forelæsninger og Examiner, da nære vi ingen Tillid til, at
derved skulde opnaaes betydeligt Udbytte enten til Videnskabens Fremme,
Menneskehedens aandelige Udvikling eller nogen virkelig Forbedring i
Qvindens Kaar.”
7
Kirke- og Undervisningsministeriets 3. Kontor, Journalsager , pk. 1581, journalnummer 40/1874
8
C. Henrik Scharling: Svar til Kirke- og Undervisningsministeriet ang. lovforslag om kvinders adgang til
universitetet.
9
Sædelighedsfejden
Der var kampe og debatter i gang om andet end uddannelse, arbejde og stemmeret.
Sædelighedsfejden handlede om moral og relaterede til kvindekampen i form af dobbelt
moralen omkring seksualitet. Mænd skulle gerne være erfarne da de giftede sig mens kvinder
skulle være rene jomfruer. Mænd måtte også gerne dyrke sex udenfor ægteskabet i modsætning
til kvinder.
Elisabeth Grundtvig, barnebarn af N.F.S. Grundtvig, stillede spørgsmål ved hvordan
kvinder og mænd skulle blive lige i den seksuelle henseende. Skulle mænd tillægge sig den på
kvinder påtvungne jomfruelighed eller måtte kvinder nyde seksualiteten før og uden for
ægteskabet, som mænd ofte gjorde?
Elisabeth Grundtvig mente selv at det var mændene der måtte ændre adfærd.
“Lige Ret - ja, det er mange enige om, men hvordan? Lighed kan jo her naas ad to Veje:
Kvinderne kan blive som Mænd, og Mændene kan blive som Kvinder. Hvilken Lighed er
det, vi ønsker?”
9
En anden aktør i debatten om kønsmoralen var, Det Moderne Gennembruds foregangsmand,
Georg Brandes.
Brandes var enig med Elisabeth Grundtvig i at der skulle være lighed mellem kønnene i
seksuelle forhold men var uenig i hvilken ligestilling det skulle være. Han mente at også kvinder
skulle have mulighed for at have et frit sexliv.
Brandes skrev i 1887 tre indlæg i Politiken, der var så hånlige over for Elisabeth
Grundtvig og andre af samme mening at hun prompte lagde sag an mod ham.
10
Samtidig mente han at Elisabeth Grundtvig ikke fik den modstand hun måske havde
forventet fordi enhver kvinde der talte mod kyskheden ville have mistet sin anseelse.
11
9
Grundtvig, Elisabeth: Nutidens sædelige Lighedskrav
10
Sædelighedsfejden (side 1-5). Udgivet af KVINFO
11
Kilde 85. Udgivet af KVINFO
10
På kvindekongres
I august 1910 blev der holdt kvindekongres i Folkets hus i København. Politiken havde i dagens
anledning sendt journalisten Kristian Dahl, også kendt som Plutus, til stedet men hvad der
foregik er svært at vide, selv efter at man har læst artiklen. Kristian Dahl bruger nemlig mere tid
på at beskrive hvordan forgangs kvinderne var klædt end på at beskrive hvad der foregik.
Hvordan tingene blev sagt er også beskrevet mere dybdegående end hvad der bliver sagt.
Kristian Dahl synes ikke at have noget tilovers for kvinder i den offentlige debat. Skønt
Politiken støttede partiet Venstre som støttede op omkring kvinders valgret, blev
kvindekongressen groft latterlig gjort. Kristian Dahl fjernede al nyhedsværdi fra artiklens
indhold og behandlede begivenhedens æstetik mere end deltagernes politiske holdninger.
1960’erne og 70’erne
I 1963 udkommer bogen “The Feminine Mystique” af Betty Friedan.
I bogen udtrykker Betty Friedan blandt andet at kvinder gør sig mere umodne for at være
mere feminine.
Friedan mente at kvinder mistede deres identitet ved at blive gift for unge og alene leve
inden for hjemmets fire vægge.
12
I Kvinden&Samfundet støttede Eva Rude, Betty Friedan og kaldte hende for Orkanen
Betty.
13
The Feminine Mystique blev startskuddet til feminismens anden bølge i 1960’erne og
70’erne.
Blandt de store emner i kvindekampen i 1960’erne og 70’erne var fri abort og seksuel
moral generelt.
Det var muligt i begyndelsen af 1900 tallet at søge om svangerskabsafbrydelse, som
derefter kunne blive afvist eller godkendt. Det skete oftere og oftere op gennem det tyvende
århundrede at kvinder søgte om abort og procentdelen der fik tilladelse øgedes også.
14
Der var
især meget høj forekomst af uønskede teenagegraviditeter. Derfor var der et ønske om bedre
seksuel oplysning.
I 1966 fik kvinder større kontrol over deres fertilitet da p-pillen kom og i 1973 blev
aborten fri.
12
Bendix, Eva: Er kvinden vokset fra rollen som husmor. I: Aktuelt
13
ude, Eva: Orkanen Betty. I: Kvinden og samfundet nr. 11, 1963, s. 163.
14
Bilag 1
11
Ligeløn var ligeledes et stort tema i 1960’erne og 70’erne. Rødstrømperne nægtede for
eksempel at betale fuld pris i bussen da de ikke fik lige løn for lige arbejde.
Analyse
Kvindebevægelsen var ikke centralt styret og havde mange eksponenter og derfor mange
meninger og retninger.
Nogle brugte en forsigtig strategi mens andre gik målrettet efter deres endemål.
Ved stiftelsen, i 1871, Dansk Kvindesamfund beskrev deres formål således:
“Dansk Kvindesamfunds Formaal er at hæve Kvinden i aandelig,
sædelig og økonomisk Henseende
og saaledes tillige at gøre hende til et selvstændigere
og virksommere Medlem af Familie og Stat
navnlig ved at aabne hende adgang til Selverhverv.”
15
De valgte dermed ikke at beskrive sig selv som lige med mænd og udtrykte heller ikke et ønske
om ligestilling med mændene. De valgte den forsigtige vej. Havde de valgt i stedet at skrive
“selvstændigt” og “virksomt” havde det fået en andre langt mere revolutionær klang. De gik
stille til værks.
De mente at de skulle gå stille frem for at få deres mål opfyldt. Dette ses også i de
lovforslag Frederik Bajer fremstillede i folketinget i slutningen 1880’erne. Ikke alene i selve
forslagenes tekst men også på talerstolen forsøgte Bajer at nedspille sine ambitioner.
“Det ærede Medlem er bange for,
at Kvinderne derved komme ind paa en Glidebane,
at dette skal føre til politisk Valgret .
Men det er jo et Spørgsmaal,
der slet ikke ligger for,(...)”
15
Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939, s. 24.
12
Han benægtede altså det mål som han kæmpede for i et forsøg på at bringe det nærmere.
Selvom Dansk Kvinde forening var officielt forsigtige, sneg deres intentioner sig dog stadigt
frem. Der er ingen tvivl om hvor de ville hen og i april 1887 blev tonen lidt mere direkte.
“Samfundets Formaal er at dygtiggøre Kvinderne
og virke for deres Ligeberettigelse i Familie, Samfund og Stat.”
Det var første gang de omtalte at få ligeberettigelse med mænd. Den hårdere tone varede dog
ikke længe. Allerede i maj samme år røg ligeberettigelsen ud til fordel for en blidere version af
formålsparagraffen.
“for at forbedre deres Stilling i Familien, Samfundet og Staten.”
Først i 1906 blev valgret og valgbarhed en del af Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf.
Hvor Dansk Kvindesamfund som helhed, ønskede at forbedre kvinders vilkår, var det
Kvinden&Samfundet specifikke opgave at informere.
“1) give Oplysninger om Kvindens Stilling herhjemme,
2) bringe Breve og Meddelelser fra alle civiliserede Lande om Sagens Stilling dér,
3) underkaste Spørgsmaalene en alsidig Drøftelse, - og endelig
4) bringe Forslag til Reformer, der paa bedste Maade kunne stemme med vore hjemlige
Forhold.”
Kvinden&Samfundet gav en slags status over hvordan det gik med kvindesagen både i Danmark
og rundt omkring i verden.
Men der var andre der valgte en hårdere linje en Dansk Kvindesamfund.
I andet nummer af bladet “Hvad vi vil” publicerede Kvindelig Fremskridtsforening deres
resolutioner. De var langt mere ”klare i spyttet”, så at sige.
“1) Da Kvinden lige saa vel som Manden hører til Folket;
13
2) Da Kvinden betragtes som ligestillet med Manden, hvor det gælder saa vel
Skattepligter som personlige Pligter i offentlig Henseende;
3) Da Kvinden ikke i Følge sin Natur vides at staa tilbage for Manden i Evner til at
varetage offentlige Hværv;
4) Da Kvinden har vist særlige Evner ved Børneopdragelse, Sygepleje og andre humane
Foretagender, og det derfor er en Selvfølge, at hun faar Bestemmelsesret og Ansvar ved
Ordningen af Skolevæsenet, Fattigvæsenet og Omsorgen for de syge;
5) Da Lovgivningen kun ved at yde hende denne Ret kan bøde paa den Uretfærdighed,
der vises imod Kvinden, naar hun kun i Pligter, men ikke i Rettigheder stilles lige med
Manden for Loven;
6) Da Samfundet ikke har Raad til at undvære Halvdelen af Folkets Deltagelse i Arbejdet
for det almene Vel, saa beslutter Forsamlingen at arbejde for den politiske og
kommunale Valgret og Valgbarhed, baade for den gifte og for den ugifte Kvinde."
De udtrykte ikke alene at kvinder havde samme evner som mænd, men særlige evner der ikke
kun ligger indenfor hjemmet. Derfor måtte kvinder også skulle have indflydelse på disse
områder.
Kvindevalgretsforeningens afholdt deres første offentlige møde i 1889.
14
Vurdering
Hvor den første bølge af kvindebevægelsen i Danmark fokuserede på at give kvinder mulighed
for at blive myndige, få uddannelse og få stemmeret, fokuserede den anden bølge af feminister
på den stadig manglede ligeløn mellem kønnene samt den overordnede seksuelle moral.
Kvinderne kunne leve efter Georg Brandes idé om seksuel lighed, hvor de var frie
seksuelle individer på linje med mændene. Den frihed fik de med p-pillen og den frie abort.
Kvinder var på mange måder stadig afhængige af mænd. Blandt andet skulle man i
midten af det tyvende århundrede være gift og vente barn for at få tildelt en lejlighed i
København.
Selvom kvinderne fik stemmeret i 1915 var kvindernes andel af folketinget i 1960’erne
kun op på cirka ti procent. Der var heller ikke lige løn for lige arbejde og selv i familier hvor
kvinderne arbejdede ude, lavede de stadig størstedelen af husarbejdet.
Dog voksede kvindernes andel på arbejdsmarkedet støt efter starten af 60’erne.
I 1950 og i 1960 udgjorde kvinder omkring 29%, arbejdsstyrken i 1981 var andelen nået op på
42,5%. Allerede i 1970'erne var unge kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens imidlertid på
lige fod med unge mænds
16
.
16
http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
15
Konklusion
Det kan konkluderes at kvindebevægelsen i 1800 tallet havde en bred vifte af mål. Centralt
blandt disse stod dog tidligt og længe, ligestilling med det mandlige køn, både inden for
uddannelse, myndighed, valgret og valgbarhed.
Det står også klart at selvom bevægelsen handlede om kvindefrigørelse var det ikke en
kamp kæmpet udelukkende af kvinder. Skønt mange mænd var imod kvindefrigørelsen var der
også mange for. Ikke alle kæmpede lige så åbenlyst, nogle var kun enige i visse dele af
kvindesagen men stod ikke direkte i vejen. Andre mænd kæmpede side om side med kvinderne i
foreninger såvel som i politiske kredse.
Det ville således ikke været lykkes at fremme kvindernes ligestilling uden at få overtalt
mænd med indflydelse til at kæmpe med.
Det var en lang hård kamp og der var splittelse på vejen men ikke nok til at stoppe driften
hos forkæmperne. Selvom forskellige foreninger greb fremdriften forskelligt an, ville de alle det
samme sted hen. Dette gjaldt både i slutningen af 1800 tallet og senere i 1960’erne.
Nogle mener vi lige nu lever i feminismens tredje bølge, fordi vi har et opsving i de
feministiske bevægelser med kampagner som He For She, Yes All Women samt internationalt
fokus på kvindekvoter i erhvervslivet. Derudover er det også blevet moderne for
hollywoodstjerner at erklære sig feministister hvilke eksempelvis Beyonce, Emma Watson og
Joseph Gordon-Levitt har gjort. Om det er sandt bliver svært at sige mens historiebøgerne stadig
skrives. En ting er sikkert: nutidens feminister kan nemmere organisere sig både nationalt og
internationalt og det vil muligvis gøre dem endnu mere indflydelsesrig end de forrige
generationer.
16
Litteraturliste:
Damernes Emancipation. Udgivet af Dansk Kvindesamfund. Internetadresse:
http://danskkvindesamfund.dk/hvem-er-vi/historie/damernes-emancipation.html - Besøgt d.
(Internet)
Carl Ploug: Tale i Landstinget.
Danmarkshistorien: FREDRIK BAJER I FOLKETINGET, 4. FEBRUAR 1888. Udgivet af
Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet. Internetadresse:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-4-
februar-1888/ - Besøgt d. (Internet)
C. Henrik Scharling: Svar til Kirke- og Undervisningsministeriet ang. lovforslag om kvinders
adgang til universitetet.
Nielsine Nielsen () Nielsen, Nielsine Mathilde. Udgivet af KVINFO.
Internetadresse:http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1111/ - Besøgt d. (Internet)
Kirke- og Undervisningsministeriets 3. Kontor, Journalsager , pk. 1581,
journalnummer 40/1874. Rigsarkivet, København.. Udgivet af Rigsarkivet. Internetadresse:
http://kildepakker.sa.dk/undervisning/wp-
content/uploads/sites/12/2014/11/tl_1915_05_lsv_Nielsines-vej-til-uni.pdf - Besøgt d.
(Internet)
Fibiger, Mathilde: Clara Raphael. Tolv Breve. 3. udg. Det Reitzelske Forlag, 1851. (Bog)
Andersen, Elisabeth: Fejekost og stemmeret. 1. udg. Hernovs Forlag, 1988. (Bog)
Kvinders valgret. Knudsen, Birgit: I: Slaget på Fælleden, Systemskiftet 1901, Kvinders valgret.
1. udg. Alinea, 2009. side 59-79. (Afsnit i bog)
Kræmer, Karen: Dagligdagens kvinder : i kamp for valgret, på vej mod ligestilling. 1. udg.
Fremad, 1990. (Bog)
Grundtvig, Elisabeth: Nutidens sædelige Lighedskrav. I: Kvinden og Samfundet, 1887, s. 81-93.
Internetadresse: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=225 Besøgt d. (Artikel)
Sædelighedsfejden (side 1-5). Udgivet af KVINFO. Internetadresse:
http://www.kvinfo.dk/side/1034/ - Besøgt d. (Internet)
17
Kilde 85. Udgivet af KVINFO. Internetadresse: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=259 -
Besøgt d. (Internet)
Bendix, Eva: Er kvinden vokset fra rollen som husmor. I: Aktuelt, , s. 7.
Internetadresse: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=315 Besøgt d. (Artikel)
Rude, Eva: Orkanen Betty. I: Kvinden og samfundet nr. 11, 1963, s. 163. Internetadresse:
http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=322 Besøgt d. (Artikel)