[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
1
Abstract
I have researched how to make a good discourse analysis, and I have been looking at the different
philosophers there are behind this way of analyzing a text.
In my assignment I have made a discourse analysis of the way journalists are talking about female
politicians and debaters in newspaper articles. I have also made a discourse analysis about the way we treat
women who take part in political debate on social media.
In the end, I have looked at the consequences this has for women who want to take part in the political
debate, and how it affects women in general.
My conclusion states that there is a problem and that we need to do something to make sure women feel
included and not violated when they engage in the debate. It has huge consequences for our society when
we exclude such a big part of our society from having an equal part in the debate.
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
2
Indhold
Abstract ......................................................................................................................................................... 1
Indhold ........................................................................................................................................................... 2
Indledning ...................................................................................................................................................... 3
Diskursanalyse – hvad er det? ....................................................................................................................... 3
Er det svært at være kvindelig debattør eller politiker? – en diskursanalyse ............................................... 5
Hvad nu hvis kvinderne ikke gad mere? ...................................................................................................... 12
Konklusion ................................................................................................................................................... 15
Litteraturliste ............................................................................................................................................... 16
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
3
Indledning
At der er en forskel på mænd og kvinder, overrasker nok ikke nogen, mænd har noget mellem benene og
kvinder har bryster, men når det bliver sværere at begå sig på de sociale medier, eller når aviserne
fremstiller en som mindre intelligent, blot fordi man er kvinde, så er der noget, som ikke er helt, som det
skal være. I min opgave vil jeg redegøre for, hvad diskursanalyse er, og hvordan vi kan bruge det til at få en
forståelse for, den diskurs der er i samfundet. Jeg vil helt konkret lave en diskursanalyse på de skrevne
mediers fremstilling af kvinder, og på tonen på de sociale medier. Jeg undersøger om, det er politikerne,
der har skabt diskursen selv, eller om det måske er, fordi journalisterne har været smådovne og valgt den
nemme vinkel på en historie. Jeg undersøger, om truslerne på nettet bare er frustrationer, som folk skal af
med, eller om det er en diskurs, der afholder kvinder fra at deltage i den offentlige debat.
Rikke Andersen der er lektor ved Roskilde Universitet og debattør, siger i programmet ”ti stille kvinde” :
”Vi taber bare rigtig mange vigtige stemmer i vores samfund, hvis vi bliver ved med at debattere på den her
måde”
1
. For hende er det helt tydeligt, at der er noget galt, og at der er en diskurs på nettet, som skaber
debatten, og nærmest kun er der for at gøre andre mennesker ondt.
Til slut diskuterer jeg, om diskurserne har betydning for ligestillingen og den måde, vi ser på kvinder i
politik, er det sværere at være kvinde på den politiske scene, og hvilke konsekvenser har den diskurs, vi
ligger for dagen? Har det nogen betydning for kvinder i alt almindelighed? Er diskursen så voldsom, at den
afholder helt almindelige kvinder fra at deltage i debatten, og har vi under repræsentation af kvinder fordi
man skal være så hårdhudet for at kunne deltage i den politiske debat? Er grunden til, at vi ikke har flere
kvindelige politiske rollemodeller, end vi har, et udtryk for at folk ikke gider leve et liv, hvor trusler om
voldtægt og mord er hverdagen?
Diskursanalyse – hvad er det?
Overalt i det skrevne og talte sprog findes der diskurser, diskurserne er udtryk for forskellige holdninger i
samfundet. Når vi analyserer diskurserne i sproget, kaldes det en diskursanalyse, det vil sige, at vi
analyserer, hvordan en bestemt gruppe mennesker fremstiller samfundet eller andre grupper på, derfor
kigges der på hvordan sproget bruges. Et eksempel kunne være højrefløjens diskurs omkring SU’en, hvor
den blev fremstillet som cafépenge. Indenfor diskursanalyse, findes der mange forskellige teoretikere og
holdninger til, hvordan en diskursanalyse skal udføres. I bogen Diskurs en introduktion gives der udtryk for 3
tilgange, som har været med til at forme diskursanalyse. Det er strukturalistisk, hermeneutisk og marxistisk
1
Ti stille kvinde 2 (2014) 00:24:10-00:24:17
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
4
tanketilgang, og den vigtigste af disse tilgange i forhold til tilblivelsen af diskursteori er den strukturalistiske
tilgang
2
.
Samtidig findes der også meget kritik af diskursanalyser, et af kritikområderne er, at analytikerne bliver
meget subjektive og ikke er i stand til, at forholde sig objektivt til den sag de analyserer, dette skyldes ifølge
kritikerne, at de ikke er systematiske i deres data indsamling, og at de blot udvælger det, der for dem giver
bedst mening. Ifølge forfatteren David Howarth, som har skrevet bogen, Diskurs en introduktion ”, er
diskurs et godt redskab til at forstå samfundet, han formulerer det selv således, diskurs skaber i stedet, en
nyttig analogi mellem sproglige og sociale systemer og frembringer dermed et effektivt middel til social og
politisk analyse
3
.
Når man snakker om den strukturalistiske del af diskursanalysen, så er den schweiziske lingvist, Ferdinand
de Saussure, meget vigtig. Strukturalismen er vigtig fordi vi antager, at der er en sammenhæng mellem
sprog og sociale relationer. I bogen: ”diskurs en introduktion”, forklares det sådan, Praksisser får deres
betydning og bliver hermed muliggjort, når både deltagere og iagttagere er enige eller uenige om en række
institutionaliserede regler. Snarere end at behandle sociale fænomener som adskilte og isolerede enheder ,
fremhævede Saussure kort sagt de overordnede sociale kontekster hvor handlinger finder sted og bliver
gjort forståelige.
4
Hegemonisk diskurs er når en bestemt opfattelse af verden anses for at være
selvindlysende – eller i hvert fald mere dominerede end andre opfattelser.
5
Tilslut er der den marxistiske
tankegang, som handler om, at der i ideologien er stor vægt på hvordan forskellige ting, så som sprog kan
påvirke samfundet og politik.
Grunden til at diskursanalyse kan anvendes i samfundsfag, er at det giver mulighed for at lave en
systematisk fortolkning af en opfattelse af virkeligheden, som der bliver givet udtryk for. Diskursanalysen
giver altså forståelse for politisk meningsdannelse, sociologiske identifikationsmekanismer og viden om
forskellige økonomiske virkeligheder.
Indenfor diskursanalyse, bruges der forskellige begreber, jeg vil kort gennemgå dem her, for at give læseren
beder forståelse, for den diskurs analyse jeg senere vil lave. Det første begreb der bruges er nodalpunkter
som er særlige ord eller begreber der giver teksten en bestemt holdning. Nodalpunktet bliver altså det
2
Diskurs en introduktion (2000) side 22
3
Diskurs en introduktion (2000) side 25
4
Diskurs en introduktion (2000) side 34
5
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CCsQFjAC&url=http%3A%2F%2Fwww.e
mu.dk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2FDiskursanalyse%2520i%2520samfundsfag%2520-
%2520muligheder%2520for%2520anvendelse_0.pptx&ei=h6PQVKjNB8TlUpCEhIgB&usg=AFQjCNH2043BRIt-
j9K6AQWkc_PsBW0ypg&sig2=40847g2bTin6SPNZLWdhrw
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
5
vigtige budskab i teksten. Nogle gange er nodalpunktet mere skjult, og skal nogle gange findes gennem
ækvivalens – og diffrenskæder, som er kæder af ord, der ligger indenfor samme tema, og derfor kan give en
forståelse for, hvad det er, teksten gerne vil sætte fokus på. Ækvivalent og diffrenskæderne står i
modsætning til hinanden i en diskursanalyse, og fremhæver hver deres nodalpunkt i den samme tekst.
Derefter kan man analysere de flydende betegnere, som er de værdier, der er i diskursen, altså hvorfor det
lige netop er det emne der er vigtigt at sætte fokus på. Men de flydende betegnere er også ord, som vi alle
på forhånd er enige om er gode eller dårlige. Frihed er et udtryk, der i samfundet forbindes med noget
positivt, så når det i en tekst benyttes til, for eksempel at forklare hvorfor resocialisering er bedre end
hårdere straffe, så bliver resocialisering fremstillet positivt. De flydende betegnere kan sagtens indgå i både
ækvivalenskæder, differenskæder og nodalpunkter. Nogle gange kan de være med til at gøre en
ækvivalens- eller differenskæde, hvor ikke alle er enige om hvordan den skal opfattes, nemmere at forstå.
Til slut er det vigtigt at nævne begrebet antagonisme, som er modsætninger, for eksempel i en tekst om
hårde straffe, kan nodalpunktet være at resocialisering skaber bedre borger. Det antagonistiske nodalpunkt
som også skildres i teksten kunne så være, at vi straffer for at sikre retsprincippet, de to synspunkter eller
diskurs står altså i modsætning til hinanden, og er derfor antagonistiske.
Udover ovenstående ting, så er det i en diskursanalyse også vigtigt, at kigge på hvem afsender og modtager
er, og deres relation til hinanden. Vi kigger også på hvilke begreber der bruges, og om diskursen er
hegemonisk eller ej.
Er det svært at være kvindelig debattør eller politiker? – en diskursanalyse
For hundred år siden fik kvinder stemmeret, og i 1919 kom den første lov om ligeløn. Selvom ligestilling og
ligebehandling af køn har været et fokus område i så mange år, så er vi der ikke endnu, og så længe
kvindelige debattører skal finde sig i kommentarer som møgfisse, luder og voldtægts trusler, så er der, set
med mine briller meget langt.
Diskursen omkring kvindelige debattører er forskellig, alt efter om vi kigger på de sociale medier, hvor
kvinder skal og må finde sig i en masse udfald mod deres køn fra politiske modstandere. I indledningen til
dokumentarserien ”ti stille kvinde”, der lige netop sætter fokus på de kommentarer, kvindelige politiker og
debattører må finde sig i, hver gang de ytre sig politisk på de sociale medier, siges der:
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
6
”Der er kvinder som stikker snuden frem i Danmark, som mener noget, og er klar til at tage debatten, men
det har en pris, og den bliver ofte betalt i form af sexistisk chikane og trusler”
6
Men hvad er det for en diskurs kvinder oplever, og er det kun på de sociale medier, at det er svære at være
kvinde? - Ifølge Ulrikke Moustgaards undersøgelser omkring mediernes fremstilling af henholdsvis mandlige
og kvindelige politikere, så er konklusionen, at det er langt sværere? at være kvinde, men igen må vi spørge
os selv, hvorfor? – Hvad er det for en diskurs der anvendes? Når Ulrikke Moustgaard indleder sin artikel på
journalisten.dk, på følgende måde, så ses det tydeligt, at ja der er en forskel i den måde vi fremstiller mænd
og kvinder på.
»Skal du så tage ham på pikken?« spurgte kæresten som det sidste, inden jeg forlod hjemmet den regnvåde
mandag morgen. »Aldrig,« svarede jeg lidt for hurtigt. »Aldrig never ever. Det er moderne top-professionel
top-journalistik, det her.« Selv om det sidste måske nok lød en lille smule overdrevet, så var der virkelig ikke
noget pjat, da vi endelig nåede frem til Brian Mikkelsens kontor. Selvfølgelig ikke. Det er bare ligesom blevet
den konservative politikers indgang til den bredere offentlighed. Brian er blevet temmelig identisk med sit
udstyr.
Kan man forestille sig ovenstående som indledning til et portræt af Brian Mikkelsen i Berlingske Tidende?
Nej, vel? Ikke desto mindre var det sådan, avisen valgte at præsentere Lene Espersen i 2001. Pikken er bare
udskiftet med ordet 'patter', udstyr med 'forlygter', foruden at navnene er byttet om.
7
Jeg vil starte med at beskrive, den diskurs vi har oplevet i medierne, først og fremmest hvad er det for nogle
ord, journalisterne bruger om de kvindelige politikere, ord som patter, kønne, blondine og heks. Når
kvindelige politikere beskrives i medierne, er det deres udseende og ikke deres personlighed, der er vigtig,
sådan lyder konklusionen fra Ulrikke Moustgaard.
Fx beskrives kvinder i meget høj grad ved hjælp af deres udseende - og mænd på indhold. En sammenligning
af Politikens udsendte journalisters dækning af SR-regeringens ministerrokade i 2000 viser, at de nye
kvindelige ministre karakteriseres i kraft af deres tøj, ørenringe, hårfarve, smil og glimt i øjet, mens de nye
mandlige ministre til gengæld karakteriseres i kraft af deres indre kvaliteter såsom humor, visioner og
engagement.
Når jeg kigger på den diskursanalyse
8
, jeg har lavet over fremstillingen af de kvindelige politikerer i de
skrevne medier, så er det de kvindelige værdier der fremstilles, men desværre resultere det også i at
6
Ti stille kvinde 1 (2014) 00:00:30-00:00:45
7
http://journalisten.dk/handtasken-heksen-og-de-blaojede-blondiner
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
7
kvinder skal arbejde langt hårdere, på grund af den diskurs der er i samfundet. Diskursen findes alle steder,
det er alt fra de store seriøse og landsdækkende aviser som Berlingske tidende, til tabloid aviserne som BT
og Ekstra Bladet. Sexismen findes alle steder, og det er både de mandlige og kvindelige journalister der
tager den vinkel på tingene, så hvorfor? – er det nemmere, er det fordi, historien ligger lige til højre benet?
Eller er det fordi, de kvindelige politikere har udnyttet deres køn og sexappel?
Diskursen at de kvindelige politikere selv skulle være skyld i, den fremstilling de oplever i artikler, fordi
kvinderne har udnyttet deres sexappel, og fordi kvindelige politikere selv ønsker at blive fremstillet som
kønne og tiltrækkende, bakkes op af nodalpunktet, at det er kvindernes eget ønske. Hun er glad for den
opmærksomhed hun får på grund af sit udseende. Vi har set hvordan Nikita fra de konservative har optrådt
kun i trusser til kommunalvalget i 2013, og hvordan Lene Espersen tilbage i 97 optrådte som kølerfigur
henslængt på en bil. Når disse unge kvinder tilbyder sig selv på den måde, og fremviser deres skønhed, er
det så ikke naturligt, at det også er der, pressen vælger at have deres fokus. For selvom Nikita har langt
mindre tøj på end Lene Espersen, så er de begge, et udtryk for den sexappel kvinder har. Og de er begge to
en del af, den udvikling der er i vores samfund, hvor sex bliver mere og mere tilladt i det offentlige rum.
Nodalpunktet skitseret ovenover, kan bekræftes med differenskæden
9
bestående af følgende
differensbegreber, at kvinder invitere pressen med hjem. De kvindelige politikere viser deres børn frem i
pressen, når de har født. Vi bliver som samfund inviteret til, at være en del af Lene Espersens fantastisk
oplevelse af at blive mor, og det er derfor også kun naturligt, at vi spørger os selv, hvordan hun kan få det
at være mor til at hænge sammen med et job som toppolitiker, endda en justitsminister post.
Kvinder har langt flere valgmuligheder når det kommer til tøj, skjorter findes i et hav af forskellige farver,
mønstre, designs og materiale, og det samme gælder for blazer. Underdelen kan bestå af enten bukser eller
nederdel i forskellige længder, og ind imellem skiftes skjorte og underdel ud med en kjole. Hos mændene er
der langt mindre mulighed for at skille sig ud. Men bare fordi en kvindelig politikere gør noget ud af sig selv,
og engang i mellem har tøj på med et lille kig til kavalergangen, er det ikke et udtryk for, at hun ønsker
titlen som de talende bryster. Det er vel heller ikke en politikers tøj, der fortæller, om han eller hun er
dygtig til deres job. Alligevel bliver det i diskursen præsenteret som om, at det er det, den kvindelige
politiker har haft som hensigt helt fra starten af.
Sexet, det er vel noget, vi alle gerne vil være, og vi udnytter de muligheder, vi har fået fra naturens side.
Både mænd og kvinder udnytter deres sexappel, vi udnytter det, når vi tager i byen, når vi flirter, og
8
Bilag 2
9
Bilag 2 Differenskæde
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
8
politikere udnytter også den tiltrækning vi har til hinanden, når de skal vække vælgernes tillid til dem som
politikere, vi lever i en tid, hvor medianvælgeren er vigtig, og hvor det er forskellige mærkesager, der giver
den enkelte vælger lyst til at stemme på en bestemt kandidat, vælgerne er issue-voters, og kandidaterne
kæmper ikke kun sammen for et enkelt parti, men kæmper internt om muligheden for en af de 179 pladser.
Så at kvinder udnytter den sexappel de har, giver vel igen ikke journalisterne retten til at omtale for
eksempel Lene Espersen som de talende bryster.
Vender vi derimod blikket den anden vej, og tager et kig, på den diskurs der mange gange har været
kritiseret, og som kvinder har fundet meget sexistisk. En diskurs som 60 % altså langt over havdelen af
kvinderne på Christiansborg finder sexistisk og intimiderende. En diskurs som præsenterer den holdning og
nodalpunkt, at kvinder skal repræsenterer de kvindelige sider. En diskurs der gør det helt okay, at give
kvindelige politikere øgenavne som isdronningen, blandt andet fordi man har valgt ikke at få børn.
Kvindelige politikkere har gang på gang måtte forsvare deres valg om ikke at få børn. Skatteminister Benny
Engelbrecht der er 44 år og gift, og ingen børn har, har aldrig skullet forsvare sig selv, eller det valg som han
har truffet.
Vi kan spørge os selv om det virkelig er en kvindes lod, at skulle være mor, og om det så ikke lige så meget
er en mands, at skulle være far. Her ses der dog en tydelig forskelsbehandling i den måde journalister
interviewer barnløse mænd og kvinder. Diskursen er meget tydelig, det er vigtigt at finde ud af, hvorfor
kvinden ingen børn har, vigtigere end den politik hun står for. Hvis man vil forsøge at finde en forklaring på,
hvorfor det er så vigtigt for os at vide, hvorfor en kvinde ikke ønsker at få børn, kan vi kigge på kønsrollerne,
for kvinder afviger fra den identifikation, vi har med den kvindelige kønsrolle, hun afviger fra normen, og
det er vigtigt for os at finde ud af hvorfor. Desværre skaber det bare en diskurs, hvor det er langt svære at
være kvinde, fordi man først skal forsvare sig, før man får mulighed for at præsenterer sin politiske
synspunkter.
Jeg har tidligere nævnt Lene Espersens øge navn, de talende bryster, ser man på det udsagn ud fra et andet
nodalpunkt, kommer ækvivalensbegrebet til at virke meget negativt, når vi skal vurdere, hvilke politikere vi
har mest tillid til, så er det dem der har styr på tingene, er kloge og velforberedte, og så kan hun set fra
vælgernes side have nok så store eller små bryster, det fortæller ikke noget om hendes evne som politiker.
Men da Poul Nyrup i 2000 udnævnte to unge politikere, var det nærmest som en selvfølgelighed, deres
udseende der blev beskrevet.
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
9
At de to nye ministre - Anita Bay Bundegaard (R) og Lotte Bundsgaard (S) - var blonde, fotogene og kønne,
bemærkede man sig som en selvfølgelighed i de fleste danske dagblade.
10
Spørgsmålet er så, om det er fordi vi antager, at kvinderne er dummere end mænd, at de vurderes så
meget på deres udseende, og om de kun bliver valgt til de større tillidsposter, fordi vi på den måde får det
bedre med os selv, jeg håber personligt, ikke det er tilfældet, og jeg kender heldigvis selv mange dygtige
kvinder, som jeg mener fuldt ud har fortjent de formandsposter, folketingspladser og
politiskordførerskaber som de har.
Så måske skal grunden til, at vi vurderer kvinder anderledes end mænd findes i historien, måske handler
det om ordsproget, kvinder skal ses og ikke høres, det samme gjaldt for børn og unge. Så måske er det
derfor, vi har det så svært med specielt unge kvinder der ytre sig offentligt, politik er simpelthen noget for
mænd, og det skal kvinder ikke blande sig i. Vi så det med omvendt fortegn, da mandlige pædagoger blev
mistænkeliggjort, og fik forbud mod at skifte børn, have dem siddende på skødet osv. Fordi vi var bange for,
at de var pædofile, heldigvis gjorde folk modstand, og FOA tog sine mandlige medlemmer i forsvar. Men
hvor er politikernes fagforening, for selv om mange mennesker i samfundet siger fra, så er diskursen i dag,
ikke meget anderledes end den var for ti år siden.
I dag foregår meget af hadet på de sociale medier, og et smædebrev er nemt at sende afsted over mail.
Hygge sexismen får frit løb, og råber man op som kvinde og siger fra, så kan man være sikker på, at mere af
samme slags er på vej ens vej, ellers er man jo bare en snerpe.
11
Som Johanne Schmidt-Nielsen siger, Vi bliver set som klynkene snerper, som ikke kunne tage en joke.
12
I programmet ”ti stille kvinde” bruger værten Michael Jeppesen begrebet hyggesexisme, et begreb som skal
dække over alle de små hurtige kommentarer, som lille ven, smatso, luder, møgfisse, altså ord som bliver
sendt at sted, måske i frustration, måske fordi det er så nemt, når man sidder gemt bag en skærm. Alligevel
er det ord og begreber, som ikke bliver brugt om mænd, og da Michael Jeppesen besøger Brian René
Nielsen, der faktisk er medlem af det konservative folkeparti, og var opstillet til kommunalvalget i 2013, så
siger Brian René Nielsen da også selv, at den besked han sendte til Johanne Schmidt-Nielsen, hvor han
skriver, ”der er meget du ikke fatter lille skat”
13
, i forbindelse med en debat omkring amning i det
offentlige.
10
http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/koen-til-politik
11
Ti stille kvinde 1 (2014) 00:01:25-00:01:30
12
Ti stille kvinde 1 (2014) 00:02:00-00:02:05
13
Bilag 7
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
10
Brian René Nilensen bliver spurgt, om han ville have skrevet det samme til en mand, og indrømmer, at det
ville han nok ikke, han siger følgende: ”Nej det ville jeg nok ikke, jeg ville nok have formuleret det
anderledes”
14
. På samme tråd kommenterer Kenni også, hans kommentarer har dog en noget voldsommere
tone, og tangere som voldtægtstrussel
15
. Kenni kan som sådan ikke se problemet, i det han skrev, det var jo
bare nogle frustrationer, der skulle ud, han har ingen planer om at voldtage Johanne Schmidt-Nielsen. Som
han selv siger, så kan det være svært at se, hvilke hensigter personen har, når det foregår på skrift, til
nogen man ikke kender. Som Johanne Schmidt-Nielsen siger om Kennis forklaring, så er det her problemet
skal findes, for selvom han ikke har tænkt sig at gøre hende ondt, så er det en voldtægtstrussel han har
sendt afsted.
16
Kenni er altså med til at gøre en diskurs, hvor kvindelige debattører bliver udsat for
voldsomme angreb og trusler hver eneste dag legitim, for det var jo kun for sjov.
Som jeg allerede har nævnt, er der stor forskel på de kommentarer, man som kvinde skal ligge ører til,
Zenia Stampe der er folketingsmedlem for det radikale venstre, forklarer de forskellige typer af
kommentarer på følgende måde.
”Der er tre typer kommentarer som går på ens køn, der er de rigtig grimme ord om ens køn, som møgluder,
so, ko. Så er der truslerne dem man bliver mest bange af som, jeg håber der kommer en flok indvandre
drenge og voldtager dig, så du kan smage indvandringen på din egen krop. Til sidst er der dem som ikke
bruger truende ord, men meget nedsættende ord, hvor man faktisk først sent, efter måske endda flere år
finder ud af, at det er kønsstereotypt”
17
Zenia har intet imod politisk modstand, hun ved, at der er en masse mennesker, der er enige med hende,
og at der selvfølgelig også er en masse mennesker, der ikke er uenige med hende, men det værste hun har
oplevet, var da hun modtog en mail. En mail som var meget personlig og ligefrem mente, at det var
retfærdigt at hun mistede sit helt nyfødte barn.
18
Spørgsmålet er som om Zenia Stampe overreagerer, om
hun måske bare er overfølsom og læser noget ind i mailen, som ikke var meningen, måske gør det kun
ondt, fordi hun lige netop har mistet et barn. Jeg synes mailen er langt over grænsen, det hører ikke
hjemme i en god debat, at bruge den personlige historie på så ondskabsfuld en måde som her. Det virker
som om, manden kun har haft til hensigt at gøre Zenia ondt. Senere i udsendelsen finder vi ud af, at
manden er meget træt af Zenia Stampe og de Radikales indvandre politik.
14
Ti stille kvinde 1 (2014) 00:12:13-00:12:17
15
Bilag 8
16
Ti stille kvinde 1 (2014) 00:25:08-00:25:15
17
Ti stille kvinde 2 (2014) 00:04:07-00:05:30
18
Bilag 9
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
11
Jeg synes, Johanne Schmidt-Nielsen meget godt får sagt, hvorfor denne diskurs er så stort et problem for
debatten.
”Det er jo vandvittigt, at man skal have så hård hud, for at kunne blande sig i den offentlige debat, altså det
kan jo ikke være meningen.”
19
Men måske er kommentarerne på facebook virkelig ikke andet end sure opstød, og måske er det de
kvindelige debattører, der skaber et problem et sted, hvor der ikke er noget problem, jeg vil nu prøve at
bevise et andet nodalpunkt nemlig, at de sure opstød blot er afløb for frustrationer. Det er ikke nogen
hemmelighed, at der findes tosser i det her samfund, som nogle gang har brug for at komme af med deres
frustrationer, som kan udtrykke sig meget voldsomt, uden at det betyder at man som offentligperson
behøver frygte for sit liv. Johanne Schmidt-Nielsen mener, at filteret er sorteret fra, og at det er fordi man
ikke er tvunget til at skulle ud at købe frimærke og ned til postkassen, det er blevet meget nemmere at
udtrykke sin holdning.
20
Der er faktisk slet ikke noget galt i de sexistiske kommentarer, for det er jo kunne hygge sexisme, og det er
jo bare en del af debatten, sådan er samfundet, og man har ret til at sige hvad man vil. Ytringsfrihed, det
har vi alle, og vi har lov til, at mene hvad vi vil, og sige hvad vi vil. Selvfølgelig er trusler om vold, mord og
voldtægt ulovlige, og dem skal man holde sig fra, men alle kender det at debatten er i gang, man bliver
meget oprevet, og har brug for at få tydeliggjort hvad man mener, så i kampens hede smutter der lige et
lille luder med ind, lidt hygge sexisme.
Det er dog vigtigt at huske på, at hygge sexisterne jo ikke er farlige, og der skal være plads til os alle
sammen, vi skal have muligheden for, at sige hvad vi mener.
I alle ovenstående analyser ses det tydeligt, at der er diskurser, som gør det svære at være kvinde på den
politiske scene, uanset om man så mener, at det er politikernes eller journalisternes skyld, om man mener,
det er okay med den grove tone på de sociale medier, eller at tonen er for hård. Så er alle diskurser, at
kvinder ikke har de samme vilkår som mænd, kvinder møder kommentarer, der fremstiller dem som
værende mindre værd end mænd, trusler om voldtægt og mord, er bare noget man skal finde sig i, for
sådan er det jo.
Kigger man på det hele en smule overordnet, så ville man måske først tænke, at de mænd der kommer med
de her kommentarer, er dem der er mindre uddannet, bevæger sig i nogle bestemte grupper, men kigger vi
19
Ti stille kvinde 1 (2014) 00:05:56-00:06:02
20
Ti stille kvinde 1 (2014)00:17:36-00:17:44
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
12
på minervamodellen, og de typer som Michael Jeppesen finder frem til i ti stille kvinder, jamen så er der alt
fra byrådskandidaten til rockertypen. Ikke engang aviserne kan pege fingre og sige det var dem. Berlingske
har sin indledning om Lene Espersens bryster og Ekstrabladet har deres kommunalvalgsbabe afstemning. Så
det er både, de traditionelle og mere moderne der har en hård tone, og uanset om man er idealist eller
materialist, så får kvinderne indimellem rent besked.
Hvad nu hvis kvinderne ikke gad mere?
Når medierne fremstiller kvindelige politikere som tomme dåser, og kun fokuserer på deres udseende, så er
det meget svært for dem at komme frem med deres egentlige budskab. Kvindelige politikere mister
muligheden for at forklare, hvad det er de brænder for, og hvorfor det er så vigtigt for dem at være en del
af det politiske liv. De skal derimod gang på gang forklare, hvorfor man ingen børn har, se sit navn kædet
sammen med ord som blondine, storbarmet eller andre ting, som ikke forholder sig til den politiske debat.
Dermed mister kvindelige politikere lysten og modet til politik. Som Trine Bramsen skriver til spørgsmålet:
Har du nogensinde overvejet at trække dig som politiker på baggrund af de kommentarer du har
fået?:
”Ikke på den korte bane. Der giver det mig ekstra meget lyst til at fortsætte og vise de typer, der
skriver nedladende kommentarer, at de ikke vinder. Men det får nok betydning på den længere
bane. Der er grænser for hvor lang tid, jeg orker at finde mig i at skulle kaldes skolepige eller læse
kommentarer om mine bryster i avisen..”
21
Trine Bramsen har taget en universitetsuddannelse og herefter arbejdet i 7 år som seniorkonsulent i
Deloitte, før hun blev valgt til Folketinget for Socialdemokraterne i 2001. Hun må stadig finde sig i
avisartikler, hvor hun bliver omtalt som en lille skolepige og medfølgende kommentarer om sit udseende.
Desværre er det sådan, at selvom kvinderne i år kunne fejre 100 år med kvinders stemmeret, og at det er
91 år siden, vi fik den første kvindelige minister, så må mange kvindelige debattører føle sig så forfulgt af
aviser og af kommentarer på de sociale medier. Så forfulgt, at de stopper med at engagere sig i debatten. I
ti stille kvinde, siger Mette Pabst:
21
Bilag 11
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
13
”hvis man ikke kan debattere et eller andet på sådan en konstruktiv måde, så er det jo ikke meget værd, så
jo jeg synes, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at jeg ikke kan tage debatten, som jeg kunne tidligere, men jeg
bliver bare nød til at beskytte mig selv, og derfor er det ikke alle steder, jeg kan debattere mere”
22
I mit interview med Mette uddybede hun dette. Hun læser ikke længere kommentarsporerne, til de ting
hun skriver, uanset om det er en statusopdatering på facebook, en kronik, læserbrev eller debatindlæg,
som bliver lagt op af avisen. Hun ved, at hvis hun stadig ønsker at befinde sig på den politiske scene, og
deltage i de politiske brændpunkter, så er hun nød til at beskytte sig selv. Desværre er Mettes beslutning
ikke med til at stoppe de sure opstød i kommentarfeltet, og ydermere bliver hun afskåret fra en vigtig del af
debatten, nemlig den vi alle sammen kan have med hinanden, uanset hvor vi er. Men så længe tonen er så
hård, så bliver det uden Mette.
Jeg er selv politisk aktiv, og jeg har flere gange taget del i debatter både på min egen facebook, Twitter og
på profilerede politikeres sider, og du møder de usaglige kommentarer alle steder. Folk der ikke kan finde
ud af at snakke ordentligt til hinanden. Når man på baggrund af at ytre sin politiske holdning får at vide, at
man skal blande sig uden om, at man er en uvidende lille blondine, at man burde skydes og det hurtigst
muligt, eller som Nikita medlem KU (Konservativ Ungdom), får følgende besked.
”Jeg har ikke så meget andet at sige til dig din møgfisse, end at du nok får stukket et haglgevær op i fissen
for den artikel. Så held og lykke med den vrede ho der har lyst til at slå dig ihjel, mig selv inkluderet.”
23
Så er det ikke så svært at forstå, at nogle kvinder ikke har lyst til at være en del af debatten. Det har
desværre bare store konsekvenser, for den debat vi så får, det betyder at debatten bliver mandsdomineret,
at man som kvinde er nød til at kunne tilpasse sig et meget maskulint miljø. Selvom der i samfundet er lige
stor del af mænd og kvinder der har stemmeret, og lige mange mennesker der så derfor må være valgbare,
så er der desværre stor overvægt af mænd.
Efter at Nina Bang dør 1928, så skrev det tyske blad Vorwärts ”Endelig et mandfolk” om hende. Og tingene
har ikke ændret sig meget siden, hvis du vil være politiker så er du nød til at være et rigtigt mandfolk. Det
giver bare ikke den bedste debat, for vi ser tingene med forskellige briller, derfor har vi brug for at alle
deltager i debatten, unge og gamle, akademiker og ufaglærte, rig og fattig og kvinder og mænd. For ellers
så sker det som Rikke Andressen, forsker ved Roskilde Universitet siger:
22
Ti stille kvinde 2 (2014) 00:23:49-00:23:57
23
Ti stille kvinde 3 (2014) 00:00:12-00:00:18
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
14
”Vi taber rigtig mange vigtige stemmer i vores samfund, hvis vi bliver ved med debattere på den her
måde”
24
Det har konsekvenser for alle kvinder i samfundet, vi har alle sammen brug for rollemodeller, og hvis de
seje kvinder, der ønsker at tage debatten, hver eneste gang bliver mødt med modbydelige kommentarer, så
er der til sidst ingen tilbage, og ingen der ønsker at tage kampen op. Samtidig så varetager de kvindelige
debattører og politiker selvfølgelig også mærkesager, som har en mere kvindelig vinkel, som for eksempel
sager om ligeløn, altså det løn gab, der stadig er mellem mænd og kvinder.
Selvom der er mænd, der mener at ligeløn, ligestilling og mangfoldighed er det vigtigste i verden, så er det
et fåtal, der har det som deres absolutte mærkesag, og jeg frygter, at en af de konsekvenserne mediernes
fremstilling af kvinder kan have, er at vi ikke vægter, debatter der har en klar kvindelig agenda nær så højt,
fordi vi lige nu i vores samfund ikke vægter de kvindelige debattører nær så højt, eller at vi i hvert fald får
fremstillet kvinderne som svage og mindre værd. Det betyder også, at når vi diskutere ligestilling i dag, så er
det tit på mands præmisser. Er du som kvinde en smule feministisk, så bliver du set, som hende der bare vil
hold manden nede. De sager vi gang på gang møder i ligestillingsdebatten i dag er spørgsmål som
øremærket barsel til faren. Selvom det er vigtigt for at mindske uligheden i løn mellem mænd og kvinder, så
er de argumenter man møder meget mandsdominerede. Det er argumenter som, far har lige så meget ret
til at være hjemme ved det nyfødte barn, og barnet bliver stærkere af at have tid med både mor og far,
selvom de argumenter er helt korrekte, så er der er masser muligheder for, at den kvindelige debattør kan
udfolde sig, og tage kampen op for at sikre sig selv ligeløn.
Vi bliver altså nød til at få ændret på diskurserne både i de skrevne og sociale medier, for ingen kvinder skal
vige fra debatten på grund af sexistiske kommentarer.
24
Ti stille kvinde 2 (2014) 00:24:10-00:24:15
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
15
Konklusion
Diskursanalyse er en rigtig god måde at undersøge forskellige holdninger i samfundet, hvilken retorik og
argumenter der bliver brugt for at sikre sig selv og sin holdning.
Diskursanalyse bygger på tre tanketilgange, den strukturalistiske, den hermeneutiske og den marxistiske, af
disse tilgange er den strukturalistiske den vigtigste i tilblivelsen af diskursanalyse. Når man laver en
diskursanalyse bruger man forskellige begreber. Nodalpunktet er den holdning som teksten giver udtryk
for, den bakkes op af ækvivalensbegreber, som sluttes sammen i en ækvivalenskæde. I modsætning til
nodalpunktet står det antagonistiske nodalpunkt, som er den modsatte holdning, der oftest også er at finde
i teksten, denne holdning bakkes op at differensbegreber, som igen sluttes sammen i en kæde. I begge
tilfælde kan der optræde flydende betegner, som er, ord vi alle sammen på forhånd er enige om
betydningen af, som at egoisme er negativt, og det kan være med til at forklare betydningen af resten af
kæden.
I min diskursanalyse, fandt jeg frem til, at der er en tydelig diskurs i samfundet, hvor kvinder bliver mødt
med små sexistiske kommentarer, den såkaldte hyggesexisme. Indimellem bliver det dog langt værre, og
trusler om mord, voldtægt og overfald, er også at finde blandt de kommentarer, mails og personlige
beskeder som kvindelige politikere og debattører modtager hver eneste dag. I de skrevne aviser står det
ikke meget bedre til, selvom der ingen trusler er, så er fokus stadig sexistisk og kvinder vurderes ud fra
udseende, bryster og spørgsmålet om barnløshed gentages gang på gang.
Det har store konsekvenser for samfundet, at kvinder bliver behandlet sådan, når de prøver at være en del
af den offentlige debat, for vi tvinger kvinder til at indgå på mandens præmisser, kvinder må tilpasse sig en
mands domineret verden, hvor tonen kan tvinge kvinder væk fra debatten, sådan at vores debat bliver
langt mindre interessante og brede, og vi mister en masse vigtige synspunkter, som gør at nogle debatter
kan virke mindre vigtige end andre.
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
16
Litteraturliste
Howarth, David: Diskurs en introduktion. 1. udg. Hans Reitzels forlag, 2000. (Bog)
Rasmussen, Morten: Overvældende seriøs. I: Kristeligt dagblad, , s. 1. Internetadresse:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/overv%C3%A6ldende-seri%C3%B8s Besøgt d.
(Artikel)
Diskursanalyse - Analyseskema, centrale begreber og model. Udgivet af Rysensteen gymnasium.
Internetadresse: http://historiskmetode.weebly.com/diskuranalyseskema-centrale-begreber-og-
model.html - Besøgt d. (Internet)
Model for selvstændigt arbejde med diskursanalyse. Udgivet af Rysensteen gymnasium.
Internetadresse: https://docs.google.com/document/d/1ec9xRa18RTg14__elk4ejcsA-
qb6l2BsIu11itYoo7w/edit - Besøgt d. (Internet)
Ti stille kvinde 1. 2014. Instruktion: Fie Ottesen. Internetadresse:
http://cfuuclweb.dantekdrift.dk/libraryWeb/DantekSilverlightPlayer.aspx?copyDanNumber=03141
1062130 - Besøgt d. (Film)
Ti stille kvinde 2. 2014. Instruktion: Fie Ottesen. Internetadresse:
http://cfuuclweb.dantekdrift.dk/libraryWeb/DantekSilverlightPlayer.aspx?copyDanNumber=03141
1132130 - Besøgt d. (Film)
Ti stille kvinde 3. 2014. Instruktion: Fie Ottesen. Internetadresse:
http://cfuuclweb.dantekdrift.dk/libraryWeb/DantekSilverlightPlayer.aspx?copyDanNumber=03141
1172130 - Besøgt d. (Film)
Rasmussen, Emile Kleding: Kønsekspert: Mænd er truet af kvinder og slår igen på nettet. I:
Politikken, , s. 1. Internetadresse:
http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE2445281/koensekspert-maend-er-truet-af-kvinder-og-slaar-
igen-paa-nettet/ Besøgt d. (Artikel)
Wind-Friis, Lea: DR 2-program chokerer >>HVORFOR ER FOLK SÅ NEDEREN????<<. I: Politiken,
, s. 1. Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/ECE2446692/dr-2-program-chokerer-
hvorfor-er-folk-saa-nederen/ Besøgt d. (Artikel)
https://www.youtube.com/watch?v=eC887Q30D7o. Udgivet af YouTube - Doceye ApS.
Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=eC887Q30D7o - Besøgt d.
(Internet)
Nielsen, Karsten Østergaard: DIN MENING: Hvor hårdt må du tale til en politiker på Facebook?. I:
DR.dk, , s. 1. Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/13/135909.htm Besøgt
d. (Artikel)
[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret
17
Nielsen, Karsten Østergaard: Jeppesen om 'Ti stille kvind': nervepirrende at møde mændene bag
trusler.. I: DR.dk, , s. 1. Internetadresse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/13/124926.htm Besøgt d. (Artikel)
Rasmussen, Morten: Når medierne møder håndtasken og heksen. I: Kristeligt dagblad, ,
s. 1. Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/n%C3%A5r-medierne-
m%C3%B8der-h%C3%A5ndtasken-og-heksen Besøgt d. (Artikel)
Moustgaard, Ulrikke: For køn til politik. I: Kvindfo, , s. 1. Internetadresse:
http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/koen-til-politik Besøgt d. (Artikel)
Moustgaard, Ulrikke: Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner. I: Journalisten.dk, ,
s. 1. Internetadresse: http://journalisten.dk/handtasken-heksen-og-de-blaojede-blondiner Besøgt
d. (Artikel)
Sproget i samfundt. Darger, Birgitte m.fl.: I: Begreb om dansk litteratur, sprog og medier. 1. udg.
Dansk lærer foreningens forlag, 2009. side 109-117. (Afsnit i bog)