Studiekompasset.dkKlasse: EUX 2. hovedforløb · Fag: Dansk A, Større skriftlig opgave
Marts 2016
Ondskab
Større Skriftlig Opgave
Udarbejdet af: Vejleder:
[navn fjernet]
1
Større Skriftlig Opgave
Dansk filmanalyse
Uddannelse: EUX Business
Klasse: EUX Studiekompetencegivende år
Fag: Dansk A
Vejleder: Julie Nyboe Nielsen
Udarbejdet af: [navn fjernet]
Tradium
Antal tegn: 35.911
Marts 2016
2
Abstract
Evil is an abstract concept. Nevertheless is it important to define evil and the reasons
behind it, because in order to know what is good, it can help to define what is not.
Besides understanding, some of the reasons behind evil can help people preventing it. In
this assignment it will be explained what evil is. In order to do this, it is necessary to
find knowledge of evil. The main source are the e-book “Ondskabens Psykologi” and it
explains that in order to call an action “evil” certain criteria have to be fulfilled. These
are; to cause someone physically or psychological pain, have an intention to do so, have
no empathy with the victim and the action towards the victim must be extreme.
Furthermore, an interpretation of the screen version of the book “Evil” by Jan Guillou,
which focus on cinematic technique and psychological evil, will be made. To do so a
movie analysis will be made, which focus on the Hollywood model, which is used to
build up drama, sound, which effects the mood, editing and camera positions which
effects the audience experience of the movie’s plot. To analyze the psychological evil in
the movie two different psychological theories will be used; Sigmund Freud’s
“Psychoanalytic Theory of Personality” and Albert Bandura’s “Strategies to Promote
Evil”. Finally, there will be a discussion of the different types of evil, which will
include the case with the Norwegian mass murderer Anders Breivik. To do this it is
necessary to find information about various kinds of evil and the actions of Anders
Breivik. It will be concluded that many actions can be defined as evil, but even though
one uses “the criteria of evil” people do not always agree on what is evil and what is
not.
3
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ................................................................................................................... 4
2.0 Problemformulering .................................................................................................... 4
3.0 Metode ........................................................................................................................ 5
4.0 Filmen ”Ondskab” ...................................................................................................... 5
4.1 Psykologiske teorier ................................................................................................ 5
4.2 Hvad er ondskab? .................................................................................................... 7
5.0 Fakta om filmteknikken .............................................................................................. 8
6.0 Breivik og anden ondskab ......................................................................................... 15
7.0 Konklusion ................................................................................................................ 17
8.0 Egenvurdering ........................................................................................................... 18
9.0 Kildeoversigt ............................................................................................................. 19
4
1.0 Indledning
Ondskab er et abstrakt begreb; det er svært at definere og for mange mennesker svært at
sætte sig ind i, hvad der giver visse personer lysten til at udføre de grusomste handlinger
imod deres medmennesker. Det er for let at konkludere, at mennesker bag ondskabs-
fulde handlinger bare er afsporet eller psykisk syge, da der er mange psykologiske
faktorer, der spiller ind - både sociale, men også personlige. Der er naturligvis mange
mennesker, der står fuldstændig uforstående over for ondskab og ondskabsfulde
handlinger, men samtidig hører vi om det hver dag i forskellige grader i aviser og
fjernsynet. Dårlige nyheder sælger, og der er i samfundet tendens til en vis fascination
af grusomme handlinger. Derfor vil jeg gerne forsøge at give en bedre forståelse af
ondskab og skabe et overblik over forskellige årsager til, hvorfor nogle mennesker
bliver ”onde”.
Faget dansk er naturligvis ideelt til denne opgave, da de mange forskellige
analysemodeller og teorier er meget anvendelige til diverse tekster og film. Filmen
”Ondskab” af Mikael Håfström fangede min opmærksomhed, da vi, i forbindelse med et
essay i skolen, skulle bruge eksempler fra uddraget af romanen af samme navn af Jan
Guillou. Da jeg læste uddraget, blev min interesse straks vakt, da jeg ikke forstod
årsagen til stedfarens mishandling af Erik, og hvordan Erik fremover ville tackle
volden, og hvilke konsekvenser det ville få for ham fremover. I forbindelse med mine
overvejelser omkring ondskab og årsager dertil, kom jeg straks til at tænke på Anders
Breivik og hans massakre på øen Utøya i juli 2011, som jeg også kunne tænke mig at
inddrage i min opgavebesvarelse.
2.0 Problemformulering
Redegør for handlingsforløbet i Mikael Håfströms film Ondskab og redegør for
begrebet ondskab.
Der ønskes en analyse og fortolkning af filmen Ondskab, med fokus på filmiske
virkemidler og den psykologiske ondskab.
Diskutér forskellige typer af ondskab og inddrag den norske massemorder Anders
Breivik.
5
3.0 Metode
For at redegøre for begrebet ondskab har jeg anvendt bogen ”Ondskabens Psykologi” af
Rolf Kuschel og Faezeh Zand (2004). Efter redegørelsen vil jeg lave en filmanalyse af
Mikael Håfströms film ”Ondskab” (originalsprog, svensk: Ondskan, 2003), hvor jeg
bl.a. vil inddrage berettermodellen, kameraposition, lyd og billedbeskæring for at
komme ind på filmtekniske kendetegn. Derudover vil jeg bruge psykologiske teorier fra
bogen ”Ondskabens Psykologi” til at analysere den psykologiske ondskab, man ser i
filmen og endvidere bruge de psykologiske teorier i min diskussion om forskellige
former for ondskab.
4.0 Filmen ”Ondskab”
Filmen handler om den 16-årige dreng Erik Ponti fra Stockholm. Eriks far døde, da Erik
var lille, og nu lever han med sin stedfar, som slår Erik dagligt og har gjort det lige så
længe, Erik kan huske. Eriks skolegang er også problematisk, og han er voldelig over
for de andre elever på skolen. Han bliver bortvist fra den folkeskole, som han går på, og
hans mor sender ham derfor på kostskolen Stjärnsberg, som er Eriks sidste mulighed,
hvis han vil på gymnasiet og tage den uddannelse som advokat, han gerne vil. Eriks håb
er nu en ny start på skolen, uden vold, men det bliver svært, da der på skolen forekom-
mer kammerat-opforstrelse, som viser sig at betyde, at de ældre elever bestemmer over
de yngre, og hvis de ikke gør hvad der bliver sagt, får de tæsk. Erik er villig til næsten at
gøre alt for, at undgå denne form for krænkelse og ydmygelse, som han har levet med
hidtil fra sin stedfar. Han får opbakning af sin nye ven, Pierre, og de lærere, som tror på,
at Erik er en klog og fornuftig dreng. Efter et år fyldt med kontroverser gennemfører
Erik sit skoleophold og tager hjem. Derhjemme er alt som det var før, Erik tog afsted,
og da de sidder ved aftensmadsbordet efter Eriks hjemkost, siger faderen, at de skal
tales ved efter maden. Erik har ændret sig efter opholdet på Stjärnsberg og gør en ende
på stedfarens mishandling.
4.1 Psykologiske teorier
For at kunne analysere filmens psykologiske aspekt tilfredsstillende vil der i denne
opgave blive anvendt bestemte psykologiske teorier; Sigmund Freuds
personlighedsmodel og Albert Banduras teori om psykologiske påvirkningsstrategier
der fremmer ondskab.
6
Sigmund Freud var en østrigsk læge, som levede fra
1
Han havde nogle
psykologiske grundantagelser, som til sidst ender ud i teorien om psykoanalysen. Disse
grundantagelser indebærer blandt andet, at der er noget bevidst og noget ubevidst i et
menneske, at barndommen determinerer voksenlivet, og at mennesket er styret af drift.
Grundantagelserne og psykoanalysen leder til personlighedsmodellen, som indebærer
det’et, jeg’et og overjeg’et. Det’et er det ubevidste, altså det man ikke selv er
opmærksom på, er i en selv. Her er ofte hændelser fra barndommen eller fortiden. Jeg’et
repræsenterer fornuft og logik. Det er de særlige kendetegn ved den enkelte person,
altså hvor personen skaber et billede af sig selv og sin identitet. Overjeg’et er de tillærte
idealer og normer, altså de skrevne og uskrevne regler om hvordan du bør opføre dig,
som man har fået fortalt af forældrene i barndommen.
Albert Bandura er en canadisk-amerikansk socialpsykolog, som blev født i 1925, og
som i dag er 90 år gammel.
2
Bandura udviklede en teori, der hander om hvordan, han
mener, at almindelige mennesker kan påvirkes til at udføre grusommer handlinger, som
f.eks. under 2. verdenskrig. Bandura mener, at man ikke kan forandre eller påvirke
almindelige mennesker ved at forsøge at ændre deres personlighed og moralske
standarder, men ved at ændre den måde de tænker om f.eks. det at dræbe på. Bandura
har altså defineret fem påvirkningsstrategier, der kan forklare hvordan man kan få
almindelige, rettænkende mennesker til at udføre onde handlinger.
3
Den første
påvirkningsstrategi er moralsk retfærdiggørelse, som handler om at berettige de onde
ting, man gør, fordi det er en nødvendighed af den ene eller anden årsag.
Påvirkningsstrategi nummer to er egne grusomheder, sammenlignet med andres, som
eventuelt er med til at mindske skyldfølelse for de handlinger, man har gjort, ved at
sætte dem i forbindelse med en anden ondskabsfuld handling som er udført af en anden.
Den tredje påvirkningsstrategi er ansvarsforskydning, som handler om, at personen, som
har udført den grusomme handling, ikke tager ansvaret for det, som han/hun har gjort,
men ligger ansvaret over på en anden. Påvirkningsstrategi nummer fire er brug af
eufemismer, hvilket vil sige at man omdøber de handlinger man udfører til noget mere
mildt, altså giver dem et andet ord eller navn. Den femte og sidste påvirkningsstrategi er
umenneskeliggørelse, som vil sige at man fratager menneskerne deres navne og erstatter
dem med eksempelvis numre eller bogstaver. Man prøver altså at slette alt, hvad der
1
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/Sigmund
_Freud
2
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Albert_Bandura
3
Bogen ”Ondskabens Psykologi” af Rolf Kuschel og Faezeh Zand (p. 55-62)
7
henviser til det enkelte menneske som et individ. Denne påvirkningsstrategi vil der dog
ikke blive fokuseret på i denne opgavebesvarelse.
4.2 Hvad er ondskab?
Titlen på Mikael Håfströms film henviser til det overordnede tema, nemlig ondskab.
Ordet ondskab er svært at definere, og ordbogens forklaring af ordet tilbøjelighed til at
tilføje andre smerte, skade eller lidelse; det at være ond”
4
kan virke uklar og
utilstrækkelig, især i forbindelse med en film som ”Ondskab”. Hvis man henvendte sig
til en anderkendt psykolog og fik en time lang forklaring af ordet ”ondskab”, ville der
stadig være uenigheder og tvivl omkring definitionen, da der er mange opfattelser af
hvad ondskab er. På trods af vanskeligheden ved at forklare ordet er det forsøgt i
adskillige bøger, tidsskrifter og film. En grundig uddybning af ordet kan findes i Rolf
Kuschels bog ”Ondskabens Psykologi”.
5
Her gennemgås flere parametre som skal
opfyldes, for at en handling kan defineres som ond. For det første skal man selvfølgelig
skade nogen fysisk eller psykisk, men da det er muligt at skade andre uden at have til
formål at gøre det, er denne forklaring ikke fyldestgørende nok. For det andet er det
også nødvendigt at have til hensigt at skade personen, altså bevidst påføre andre smerte.
I bogen ”Ondskabens Psykologi” fremhæves nogle forskere, der mener, at disse to
parametre er tilstrækkelige for, at en handling kan kaldes ond. Kuschels og Zand
fremhæver det uholdbare i dette, nemlig at der er forskel på aggressive handlinger, og at
der er behov for flere kriterier; blandt andet at den fysiske og psykiske vold skal være
særlig ekstrem, brutal og uacceptabel i den tid og i det miljø, den udspiller sig. Det
sidste kriterie der bør medregnes, er manglende udvisning af empati fra den som udfører
handlingen; altså en person som hverken har ondt af eller kan føle med sine ofre.
Derudover er der fremhævet, at ondskab skal tolkes ud fra samtidens værdier og miljøet,
som det foregår i. Det skal også fremhæves, at der altid er to anskuelser af en handling,
f.eks. bliver nutidens terrorangreb på europæiske lande set som ond fra befolkningens
side, mens terroristerne ser det som et modigt angreb i en hellig kamp. Der er også et
historisk perspektiv; handlinger i fortiden kunne af samtiden opfattes som korrekte,
hvorimod de af eftertiden bliver set som forfærdelige, f.eks. blev ridderne fra
korstogene engang hyldet som helte, hvorimod de i dag kan betragtes som skamløse
massemordere, der misbrugte Guds ord for at opbygge egen magt, ære og rigdom. Med
4
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ondskab
5
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A(Ondskabens Psykologi, Rolf Kuschel, ukendt
sidetal)
8
definitionen af ordet ”ondskab” i erindring, kan analysen af filmen med samme navn nu
påbegyndes.
5.0 Fakta om filmteknikken
Lang tid inden indspilningen af en film går i gang, er der mange filmtekniske detaljer at
have styr på; f.eks. hvordan en scene skal opbygges for at give den helt rigtige
stemning. De filmiske virkemidler er altså med til at gøre en film stemningsfuld og
spændende. Der skal gøres overvejelser om perspektiv, klipning, farver og lyd i hver
eneste scene. Det er ikke kun filmens historie der er afgørende for, om den lykkedes.
Det er helt afgørende, om de filmiske virkemidler er udført, så seerne forstår det
budskab, som instruktøren ønsker, at de skal få. En væsentlig ting i en film er
dramaturgi, altså filmens opbygning.
6
Her kan man vælge at tage udgangspunkt i
berettermodellen, hvilket er vist herunder med udgangspunkt i filmen ”Ondskab”.
Det første punkt er anslaget, som fungerer som appetitvækker og skal engagere seerens
opmærksomhed så hurtigt som muligt. I filmens er anslaget, hvor man ser et nærbillede
af Eriks ansigt, hvor man hører hans indre dialog ”Jeg ved, hvordan man trækker vejret
og tænker for ikke at besvime. Han har gjort det så længe, jeg kan huske”.
7
Herefter
begynder vi at undre os. Hvem er drengen, og hvem taler han om? Og hvorfor skal han
koncentrere sig om ikke at besvime?
Dernæst kommer præsentationen af karaktererne, som man får da Erik, hans mor og
stedfar sidder og spiser aftensmad. Man får en præsentation af familien. Erik taber sin
6
http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
7
Mikael Håfström, Ondskab: 00.00.02
9
gaffel, han får en lussing af sin stedfar og får at vide, at de tales ved efter maden, hvor
han bliver slået med en pisk på ryggen. Moderen spiller klaver for at overdøve
smældende.
8
Med præsentationen får publikum tidligt et indtryk af karakterer, relationer
og miljø.
Dernæst kommer uddybningen, som uddyber konflikten. I filmen er uddybningen, da
Erik første gang spiser på kostskolen. Han nægter at blive slået med kniven i hovedet,
nægter skammekrogen og bliver væk fra firkanten.
9
Her optrappes konflikten.
Næste punkt er point of no return, hvor Erik træffer afgørende beslutninger om, hvordan
han vil tackle situationen. Dette udspiller sig, da Erik har fået kastet afføring ind på sit
værelse, men vælger at samle det op og kaste det tilbage. Her er der ingen vej tilbage,
han har valgt at tage kampen op.
10
Herefter følger punktet konfliktoptrapning, hvor hovedpersonens afgørende kamp er
begyndt. Dette er når Pierre har fået nok og rejser hjem, og da Marja, Eriks kærlighed
bliver fyret.
11
Punktet klimaks er, hvor hovedkonflikten får sin afslutning; Erik har banket Dalén og
Von Schenken på skolen, og Erik finder Silverhielm ude i skoven og får ham til at tro,
at han vil slå ham ihjel, men i stedet bare efterlader ham med skrækken. Her bevises det,
at Erik har ”vundet”.
12
Til sidst er der udtoningen, som udspiller sig, da Erik banker sin stedfar, da han kommer
hjem fra kostskolen. Herfra kan Erik leve lykkeligt med sin mor, og hans problemer er
løst. Han er blevet advokatlærling, og hans drøm er gået i opfyldelse.
13
Det er i høj grad gennem anvendelse af forskellige billedbeskæringer
14
, at en films
drama opbygges. I filmen ”Ondskab” bliver der gjort brug af mange forskellige
billedbeskæringer, som hver har sin egen betydning. I starten af filmen ser man Erik i
ultranær beskæring
15
, og langsomt bliver der zoomet ud, så beskæringen bliver nær.
16
Den ultranære beskæring viser enkelte dele hos en person. Det er en intens beskæring,
som bruges, når et vigtigt element skal fremhæves. I filmens første scene ser vi Eriks
8
Mikael Håfström, Ondskab: 00.01.11
9
Mikael Håfström, Ondskab: 00.00.05
10
Mikael Håfström, Ondskab: 00.49.46
11
Mikael Håfström, Ondskab: 01.21.40
12
Mikael Håfström, Ondskab: 01.34.45
13
Mikael Håfström, Ondskab: 01.43.25
14
https://eux-dansk.praxis.dk/3142
15
Mikael Håfström, Ondskab: 00.00.02
16
Mikael Håfström, Ondskab: 00.00.07
10
øjne, som udtrykker sorg, vrede og frustration, og allerede her er der spænding, som er
med til at skabe interesse hos seeren. I nær beskæring vises kun ansigtet, og dette bruges
for at signalere intensitet eller for at fremhæve personens reaktioner. Den halvnære
beskæring af Eriks ansigt signalerer intensitet og fremhæver hans reaktion fordi vi er tæt
på ham og kan se hvert et træk i hans ansigt; angsten og smerten.
17
Da Erik skal have sin straf, fordi han har nægtet at pudse sko, og fordi han har været
flabet, bliver han filmet i nær beskæring, netop for at vise hans følelser og reaktioner i
øjeblikket. Eriks blik og reaktion viser tydeligt, at han er uberørt over sin straf på
udgangsforbud i weekenden.
18
Et andet vigtigt element er kameraposition eller rettere: den synsvinkel publikum
oplever filmen fra. Ved at placere kameraet strategisk kan instruktøren umærkeligt vise
publikum stemningen i et rum eller sindstilstanden hos en person. I scenen hvor Eriks
ven Pierre skal tilstå, at han ryger, vil Silverhielm og Dalén brænde ham med et
cigaretskod. I stedet for at det går ud over Pierre, siger Erik, at de kan gøre det på ham.
Efter de har skoddet en cigaret på Eriks bryst, ser man Silverhielm i fugleperspektiv,
imens han siger: Intet af det her behøvede at finde sted”.
19
Denne scene er filmet i
fugleperspektiv for at skabe indtryk af afmagt hos Silverhielm. Han er Erik underlegen,
og har svært ved at se, hvad han kan stille noget op, fordi Erik giver ham modstand,
hvilket han ikke er vant til fra de andre elever. Der er også anvendt fugleperspektiv i
scenen, hvor Pierre bliver banket af Silverhielm og Dalén i firkanten. Her ligger Pierre
på jorden, da han er blevet tæsket, og man ser ham i fugleperspektiv
20
for at skabe
indtryk af svaghed.
I filmen er der også anvendt frøperspektiv, hvor man ser personen nedefra. Fjerdeårs-
eleverne fanger Erik en sen aften, og de binder hans hænder og fødder fast til fire pæle.
Silverhielm sætter sig oven på ham og siger: ”Hvordan føles det så nu? Er du
bange?
21
.
Her ser man Silverhielm i frøperspektiv, hvilket skaber indtryk af magt og styrke, og
som er med til at fremstille personen mere truende eller uhyggelig. Her har de fanget
17
Mikael Håfström, Ondskab: 00.00.10
18
Mikael Håfström, Ondskab: 00.37.37
19
Mikael Håfström, Ondskab: 01.09.40
20
Mikael Håfström, Ondskab: 01.13.52
21
Mikael Håfström, Ondskab: 01.18.17
11
Erik, og han kan ikke gøre noget, da de truer ham med en kniv.
For at formidle filmens historie og bibeholde publikums interesse er brugen af klipning
vigtig. Ser man på klipningen i filmen ”Ondskab”, er der anvendt kontinuitetsklipning,
også kaldet usynlig klipning, hvor tingene kommer i logisk rækkefølge, og hvor
formålet er, at tilskueren ikke skal fundere over, hvordan historien er bundet sammen.
Denne klipning giver også mulighed for, at tilskueren indlever sig følelsesmæssigt i
historien.
I filmen fremkommer der også synlig klipning, som skal få seeren til at undre sig over
hvorfor der klippes. Den synlige klipning bruges for at vise noget bestemt, og den kan
også beskrive stemning eller hændelser. Et eksempel på en scene, hvor der fremkommer
synlig klipning, er da Erik slås med Von Schenken og Dalén. Her klippes der frem og
tilbage på personerne, alt efter hvem der slår. Klipningen starter på Erik, hvor han
beskriver, hvad han vil gøre ved dem, hvorefter der bliver klippet over på Von
Schenken og Dalén, som ser overraskede ud.
22
Lyden i film er utrolig vigtig for stemningen og publikums oplevelse af en film.
Derudover påvirker det også publikums følelser. Dalén og Silverhielm kaster en spand
med afføring ind på Erik og Pierres værelse, men her vælger Erik at gøre gengæld. Han
samler afføringen op i spanden igen, og sent på aftenen, da alle er gået i seng, sniger
han sig over på deres værelse, hvor han hiver stikket ud til deres lampe og hælder
spanden med afføring ud over Dalén. Alt imens der bliver spillet asynkron under-
gningsmusik i baggrunden for at skabe spænding i scenen.
23
Da Erik beslutter sig for at tage kampen op og vil mødes med Von Scenken og Dalén i
firkanten, følger man ham komme gående ind i frokoststuen, for at fortælle dem, at de
skal mødes i om en time. Imens bliver der spillet dramatisk asynkron underlægnings--
musik i baggrunden, hvilket er stemningsbærende og er med til at give en følelse af, at
der skal til at ske noget.
24
En films miljø er et vigtigt element, som der altid bliver gjort meget ud af for at gøre
den troværdig. Man kan opdele miljøet i det fysiske- og sociale miljø. Det fysiske miljø
22
Mikael Håfström, Ondskab: 01.26.25 01.26.55
23
Mikael Håfström, Ondskab: 00.49.46
24
Mikael Håfström, Ondskab: 01.24.42 01.25.03
12
er, hvor en film foregår, f.eks. i denne film på kostskolen Stjärnsberg, og det sociale
miljø er, hvilken type af mennesker der er i filmens miljø, som i denne film primært er
elever fra samfundets overklasse. Filmens handling foregår hovedsageligt på kostskolen
Stjärnsberg, hvor Erik bliver sendt til af hans mor. Beliggenhedsmæssigt får vi intet at
vide, men ud fra det vi ser, kan man se, at skolen ligger i et område med skov og natur,
og derfor er isoleret fra omkringliggende byer. Ser vi på samfundslaget, tilhører
Stjärnsberg overklassemiljøet, da vi i filmen får at vide, at Stjärnsberg er en af de bedste
skoler i landet. Derudover bliver det fremhævet adskillige gange i filmen, at eleverne
kommer fra familier med penge og nogle er adelige. Dette ses også på påklædningen og
deres snak om det at være gentleman og have en høj moral. Men under moralen er der
fysisk og psykisk terror eleverne imellem. Dette kaldes som tidligere nævnt kammerat-
opfostrelse. Det sociale miljø er altså, udover at være en gruppe elever fra overklassen,
også et miljø hvor hård afstraffelse anvendes.
For at forklare den psykologiske ondskab i skolens miljø vil teorien om påvirknings-
strategier der fremmer ondskab af Albert Bandura blive anvendt. Denne teori kan
hjælpe til at forklare, hvordan eleverne på kostskolen Stjärnsberg accepterer volden, og
hvorfor de er med til at opretholde den. I scenen hvor Erik bliver overfaldet og bundet
til fire pæle, sker det ikke kun med hjælp fra fjerdeårseleverne, men også et par
førsteårselever som dog giver udtryk for stor modstand.
25
Påvirkningsstrategierne kan
hjælpe med at forklare, hvordan normalfungerende drenge kan udføre så onde
handlinger. Deres omgivelser eller overordnede påvirker dem til at se deres gerninger i
et andet lys f.eks. ved hjælp af ansvarsforskydning, da de er flere om at gøre tingene, og
de derved kan skyde skylden på andre, blandt andet ved at sige: Det var ikke fordi jeg
ville, men rådets formand sagde, at jeg skulle. En anden strategi er, at sammenligne
egne grusomheder med andres; ”Det var ikke dig, der truede ham med en kniv, du
holdte ham jo bare”. En tredje taktik er at omformulerer ens handlinger ved hjælp af
eufemismer for at give det en mildere betydning. Man kunne forstille sig, at de fik
fortalt at: Det er ikke tæsk, det er kammerat-opfostrelse”.
Sidst men ikke mindst er der den moralske retfærdiggørelse, hvor blandt andet
Silverhielm kan tænkes, at være udsat for denne påvirkningsstrategi, da han opfatter den
fysiske og psykiske vold imod de yngre elever som en nødvendighed og sin ret, men
samtidig ser han handlingerne som værende fortjent og ærefuld, fordi han ved, at ved at
25
Mikael Håfström, Ondskab: 01.17.20 01.19.20
13
undertrykke andre får han anerkendelse af de andre fjerdeårselever. På denne måde kan
Banduras teori være med til at forklare den psykologiske ondskab på Stjärnsberg.
Filmens begyndelse og slutning finder sted hjemme hos Erik, hvor han dagligt bliver
udsat for vold fra hans stedfar. Det bliver hentydet, at Eriks familie engang har været
bedre stillet økonomisk, men at det er gået ned af bakke et stykke tid, og at Eriks mor
har været nødt til at sælge et af sine malerier for at have penge nok til at sende Erik på
kostskole.
Erik Ponti er filmens hovedperson. Han er 16 år gammel og bor sammen med sin mor
og stedfar i Stockholm. Han elsker at svømme og kommer også med på svømmeholdet
på kostskolen. Han har en voldelig stedfar, som slår ham dagligt. Erik viser på ingen
måde nogen følelser hverken hjemme eller på skolen. På kostskolen møder han Pierre,
som han bliver rigtig gode venner med, og derudover bliver han forelsket i en pige der
arbejder i køkkenet på skolen. Eriks syn på vold ændrer sig i løbet af året på kostskolen;
i stedet for at lade det gå ud over andre prøver han at bekæmpe det. Flere gange i filmen
viser Erik sin psykiske og fysiske styrke, men han afslører dog ikke, hvordan den er
opnået, for alt hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge, bliver der.
Freuds personlighedsmodel er ikke skabt til at forklare årsager til ondskab, men
derimod til at forklare en persons adfærd. Erik bliver smidt ud af skolen, og hans rektor
beskriver ham som ondskaben selv, da han ikke kender grunden til Eriks voldelige
adfærd, men for seerne er det tydeligt, at det ikke er Erik, der er ondskaben i denne film.
Derfor bruges Freuds personlighedsmodel her til at uddybe Erik opførsel. Det’et er som
tidligere nævnt det ubevidste og fortrængte i mennesket. Erik har altid skullet finde sig i
mishandlingen fra hans stedfar for sin mors skyld, og derfor har han aldrig kunne
forsvare sig, når han blev slået. Mishandlingen og ydmygelsen han har været offer for,
har efterladt et fortrængt raseri i ham, som han kun kan komme ud med gennem vold.
Han kan ikke slå igen på sin stedfar, men i skolen kan ingen hamle op med ham. Erik
har altså en masse negative fortrængte følelser i den del af personligheden, som Freud
kalder det’et. Eriks ”jeg”, altså hans egen syn på sin identitet samt hans fornuft og logik,
er utrolig veludviklet, når man tænker på den vold, han har været udsat for, så længe
han kan huske. På trods af hans voldelige adfærd inden kostskolen lader han til, at være
villig til at lægge det bag sig, da hans mor beder ham om det. Det fremgår, at han er en
intelligent dreng med gode karakterer. Erik har en klar opfattelse af sig selv og på trods
af, at han er blevet kaldt ondskaben selv, distancerer han sig tydeligt fra sin stedfar og
14
rådet på kostskolen. Den sidste scene i filmen hvor Erik konfronterer sin stedfar,
påpeger han, at typer som hans stedfar skal udryddes x . Overjeg’et er opdragelsen og
de tillærte idealer og normer. Da han kommer på kostskolen, vil Erik gøre hvad han kan
for at følge skolens regler og dermed opnå sin drøm om at blive advokat, men han kan
ikke finde sig i, at fjerdeårseleverne er en gruppe autoriteter, da det viser sig, hvordan
de misbruger deres magt. Alt det fortrængte raseri i det’et vinder over overjeg’ets forsøg
på at følge reglerne.
Silverhielm er fjerdeårselev og formand for rådet på skolen. Han er med til at
undertrykke og uddele tæsk til de yngre elever, som ikke adlyder ham og de andre fra
rådet. Han er voldelig i hans form for afstraffelse og er ivrig efter at nedkæmpe typer
som Erik, der modarbejder ham og er rapkæftet. Silverhielm ser magt som noget vigtigt,
og han kan godt lide at udnytte magten, han har over for de yngre elever på skolen, som
er bange for ham, da han straffer folk med vold. Han er presset, da han gerne vil
forblive formand for rådet og Erik gør dette svært for ham, da han ydmyger ham og er
ved at opnå succes på skolen.
Ud fra Freuds personlighedsmodel kan det antages, at Silverhielm har en masse
fortrængt vrede, traume eller andre negative følelser på grund af den aggressivitet han
viser udadtil. Han vil gerne virke som en gentleman, der bare opretholder skolen
eksisterende regler, men det er tydeligt at se, at han er en tyran, der er bange for at miste
den respekt og frygt andre har for ham. Dette ses blandt andet i scenen, hvor Silver-
hielm slår Erik et utal af gange i kantinen. Han starter ud med at ville ydmyge Erik
foran de andre elever med et enkelt slag, men da Erik ingen reaktion viser, mister han
kontrollen over sig selv og bliver ved og ved.
26
Altså faktorerne i det’et, det ubevidste
og fortrængte i ham kan være grunden til, at han har et behov for at udføre disse
voldelige handlinger.
Silverhielms ”jeg” er svært at placere, da det snarere er det’et og overjeg’et, der har
magten i ham. Det fremgår tydeligt, at Silverhielm er fra et overklassehjem, og han og
de andre fjerdeårselever går højt op i deres ærefulde slægt og status som gentleman.
Hvis Silverhielm er vokset op i et hjem med vold og afstraffelse til dem, som ikke
opfører sig ordentligt og adlyder en ordre, vil han have en opfattelse af, at dette er det
rigtige at gøre ude i den virkelige verden. I en af de sidste scener hvor Silverhielm tror,
26
Mikael Håfström, Ondskab: 00.51.19 00.52.07
15
at Erik vil slå ham ihjel
27
, hører publikum for første gang Silverhielm sige, hvor svært
det har været for ham at blive udfordret af Erik, hvilket vil sige, at de andre
fjerdeårselever har presset ham for at få Erik ned med nakken. Silverhielm skal også
leve op til andres forventninger til ham, også for at han kan beholde titlen som formand
for rådet. Silverhielm har altså en masse fortrængt negativ følelser i det’et og et kæmpe
pres fra omgivelserne der påvirker hans overjeg.
Den fortrængte vrede i Erik og de fortrængte negative følelser i Silverhielm er blandt
andet med til at opbygge filmens tema, da man ud fra filmens overordnede handling og
kernen i filme kan danne sig et indtryk af det mest frembrydende tema.
Filmens hovedtema er ondskab, hvilket filmens titel også hentyder til. Erik ser sin
stedfar som værende ond og mener at kunne genkende hans type i Silverhielm og de
andre fjerdeårselevers opførsel. Erik bliver af en tidligere rektor kaldt for ”ondskaben
selv”, men det er selve hans kamp mod ondskaben, og hvordan han selv undgår at følge
i sin stedfars og fjerdeårselevernes fodspor, som skaber spændingen i filmen.
6.0 Breivik og anden ondskab
Efter at man har set filmen ”Ondskab”, bliver man klar over, hvor mange forskellige
måder man kan udføre ondskab på. Giver man det yderligere eftertanke, er det klart for
enhver, at listen over former for ondskab er så godt som uendelig. Efter denne opgaves
definition af ondskab som værende særlig ekstrem fysisk eller psykisk mishandling,
samtidig med at den udføres med en klar hensigt og manglende empati, kan forskellige
former for ondskab f.eks. være human trafficking, voldtægt, terrorisme, mobning og
børnemishandling, for bare at nævne nogle få. At kalde mobning for ondskab kræver
selvfølgelig, at man vurderer graden, fordi selvom det er ubehageligt at få øgenavnet
”trold”, kan det ikke vurderes lige så slemt som at få en opfordring om at begå
selvmord. Desuden kan det også diskuteres om mobning mellem børn er decideret
ondskab, da de er mindre bevidste om effekten af deres handlinger. Dog er det klart, at
den form for mobning som fjerdeårseleverne i filmen ”Ondskab” gør brug af er
ondskab, da den opfylder alle parametre i denne opgaves definitionen af ondskab. Især
det fjerdeårseleverne udsætter Erik for, er særlig ekstremt. Voldtægt er også en form for
ondskab, der kræver, at man definerer graden; voldtægtsforbrydere straffes ofte mildere
end folk der har begået økonomisk kriminalitet, af den årsag at voldtægt ofte kan ske i
27
Mikael Håfström, Ondskab: 01.35.30 01.36.55
16
affekt, altså en situation som pludselig udvikler sig og ikke en handling, der var
planlagt, og dermed ikke opfylder parameteret om at have en klar hensigt. Men kan
økonomisk kriminalitet så også betegnes som ondskab? Har man til hensigt at snyde en
person for mange penge, og derved påfører dem en form for psykisk skade samtidig
med, at man gør det uden empati og måske på en ekstrem måde (vinder deres tillid og
derefter misbruger den) er det vel en form for ondskab? Dog vil det kun være i yderst
sjældne tilfælde, at økonomisk kriminalitet vil kunne kaldes ondskab, da der skal være
tale om så groft et trick, at personen der oplever det vil få fysiske eller psykiske
traumer. Overordnet kan økonomisk kriminalitet altså ikke defineres som ondskab, da
den sjældent er hverken ekstrem eller efterlader varige mén hos offeret. En
terrorhandling vil mange med det samme bruge som et eksempel på ondskab, da der
under terror bliver dræbt en masse uskyldige mennesker på ofte ekstrem vis, og af folk
der har en helt klar hensigt, med det de gør og ingen empati udviser. Alligevel vil
gerningsmændene bag terrorhandlingerne ikke vedkende sig det onde i handlingen, da
de mener at de bekæmper det onde ved netop at udføre disse handlinger. Selv
terrorangrebet den 11. september 2001 blev af terroristerne set som et retfærdigt anslag
mod et gudeløst og undertrykkende samfund. Hvordan terrorister bliver rekrutteret og
indstillet til at dræbe, kræver selvfølgelig også en lang psykologisk forklaring, hvor man
blandt andet også kan inddrage Bandura og Freud. Udover diverse psykologiske
faktorer som social psykologi og den enkelte persons psykiske liv til at forklare ondskab
kan man gå ud fra, at et menneske i en ekstrem situation, som f.eks. krig, vil udfører
handlinger, de aldrig før havde troet, at de ville være i stand til. En terrorist der heller
ikke vil betegne hans handling som hverken ond eller forkerte, er den norske højre
ekstremist og massemorder Anders Breivik.
28
Den 22. juli 2011 forårsagede den 37-
årige Breivik en bombning i Oslo samt et massemord på Øen Utøya i Norge, hvor i alt
77 personer blev dræbt og adskillige såret. Den første psykologiske analyse, retten i
Norge udførte på Breivik, konkluderede at han led af paranoid skizofreni, og derfor var
utilregnelig i gerningsøjeblikket, mens en senere analyse erklærede, at han var
tilregnelig, men led af en personlighedsforstyrrelse.
29
Altså opfylder Breivik alle
parametre til at kunne betragtes som at have udført en ond handling. Havde den første
analyse ret i, at Breivik var sindssyg i gerningsøjeblikket, kan man diskutere, om han
28
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Norge_og_Sverige/Norge_efter_1905/Anders_Behring_
Breivik
29
http://www.faktalink.dk/titelliste/utoeya-2013-massakren-i-norge/hele-faktalinket-om-utoeya-2013-
massakren-i-norge (Afsnit: Hvordan blev Breiviks mentale tilstand behandlet i retten?)
17
virkelig havde til hensigt at dræbe alle de mennesker eller det var hans sindslidelse. Det
er vanskeligt at konkludere med to modsigende rapporter, men da han havde planlagt
terrorangrebet over en periode på 9 år
30
, kan man derved også argumentere for, at det
var hans hensigt. Ifølge denne opgave vil Breivik altså kunne kategoriseres som ond,
hvor Breivik selv mener, at hans handling var korrekt, da han ville redde samfundet fra
de mennesker, der var positivt stemt over for multikulturisme. En analyse af Breivik
afslører, at han som barn var udsat for omsorgssvigt
31
, og at en tvangsfjernelse var på
tale, men blev aldrig en realitet. Den omsorgssvigt som Breivik var udsat for, kan
selvfølgelig være med til at forklare hans udvikling og hans onde handlinger. Som
tidligere nævnt ville den første psykologiske rapport om Brevik have erklæret ham
sindssyg i gerningsøjeblikket, og han ville i så fald ikke kunne gøres ansvarlig for sine
handlinger. Sindssyge kan aldrig betragtes som ondskab, netop fordi ”ondskabs-
parameteret” hensigt mangler, men ”sindssyg” er alligevel, hvad de fleste mennesker
kalder terrorister og andre voldskriminelle. Breivik blev i den anden rapport erklæret
tilregnelig, men også psykisk syg, og grænsen mellem det og sindssyge kan virke lille.
Ingen tvivl om at den omsorgssvigt Breivik var udsat for som barn, kan være en af
årsagerne til den person, han udviklede sig til at blive. Men hvad så med hans forældre
som udsatte ham for den svigt og dermed er medskyldig i hans udvikling? Man kan dog
antage, at de ligesom en sindssyg person heller ikke havde til hensigt at forårsage den
smerte i deres søn, som var medvirkende til at han udførte onde handlinger.
7.0 Konklusion
Efter at have udarbejdet en redegørelse, analyse og diskussion om mit emne ondskab er
mit kendskab til det at være ond samt at udføre onde handlinger blevet større. Begrebet
ondskab er, som før nævnt i opgavens start, svært at give en præcis og fyldestgørende
definition på, da det altid kan diskuteres om noget er ondskab, men i ”Ondskabens
Psykologi” blev der anvendt nogle parametre, som alle skal være opfyldt for at afgøre
om noget var ondskab. Det første af parametrene går ud på først og fremmest at skade
en anden fysisk eller psykisk. Derudover skal der være en klar hensigt, manglende
empati og handlingen skal være særlig ekstrem. Derudover giver Freuds
personlighedsmodel og Albert Banduras påvirkningsstrategier nogle psykologiske
30
http://www.faktalink.dk/titelliste/utoeya-2013-massakren-i-norge/hele-faktalinket-om-utoeya-2013-
massakren-i-norge (Afsnit: Hvem er Anders Behring Breivik?)
31
http://www.faktalink.dk/titelliste/utoeya-2013-massakren-i-norge/hele-faktalinket-om-utoeya-2013-
massakren-i-norge (Afsnit: Hvem er Anders Behring Breivik?)
18
teorier, som kan forklare årsager til ondskab. I analysen af filmatiseringen ”Ondskab”
med fokus på filmiske virkemidler er det blevet klargjort, at instruktøren har anvendt
berettermodellen til at opbygge filmens dramaturgi, samt fokus på klipning,
billedbeskæring, lyd og kameraposition for at opbygge en stemning og påvirke
publikums følelser samt indlevelse i filmen mest muligt. Derudover er den psykologiske
ondskab, der er fokus på i filmen, analyseret ved hjælp af Freuds personlighedsmodel,
der kan bruges til at udføre en psykoanalyse og derved forklare en persons adfærd.
Påvirkningsstrategier der fremmer ondskab af Albert Bandura er brugt til, at analysere
den psykologiske ondskab i skolens miljø. Efterfølgende er der i denne opgave
diskuteret forskellige former for ondskab, hvor det konkluderes, at der findes utallige af
disse, men at det, til trods for ”ondskabsparametrene”, stadigt er svært at afgøre, om en
handling er ond eller ej. Der perspektiveres blandt andet til massemorderen Anders
Breivik, hvor der var tvivl om hans mentale tilstand. At definere og forholde sig til
ondskab er vigtigt, da man ved disse overvejelser bliver mere bevidst om sine egne
handlinger og opførsel.
8.0 Egenvurdering
Under udarbejdelsen af min større skriftlige opgave har min tilgang været positiv og
seriøs. Jeg havde allerede inden skriveugens start sat mig ind i mit emne om ondskab,
set filmen jeg skulle analysere og lavet en tidsplan for, hvad jeg som minimum skulle nå
de forskellige dage. Tirsdag havde vi terminsprøve, hvilket jeg så som en udfordring, da
vi mistede en hel dag at skrive i, men da jeg i min tidsplan havde regnet denne med,
blev mit mål blot at skrive mere de andre dage i ugen. Jeg synes, at mit emne har været
ekstremt spændende at skrive om, og jeg har fået den hjælp, jeg har haft brug for. Det
har været et rigtig spændende forløb, hvor jeg har lært en masse nyt om det at være ond
og udføre onde handlinger.
19
9.0 Kildeoversigt
Filmen ”Ondskab” af Mikael Håfström
Filmiske virkemidler
http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Billede af berettermodellen
https://www.google.dk/search?q=berettermodellen&biw=1366&bih=667&source=lnms
&tbm=isch&sa=X&sqi=2&ved=0ahUKEwiJ5s7Mub7LAhWH0xQKHTpCAVsQ_AUI
BigB#imgrc=xorTEWTQW8grgM%3A
Teknik og virkemidler
https://eux-dansk.praxis.dk/3142
Sigmund Freud
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsy
kologi/Sigmund_Freud
Albert Bandura
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Albert_Band
ura
Bogen "Ondskabens Psykologi" af Rolf Kuschel og Faezeh Zand
Breivik
http://www.faktalink.dk/titelliste/utoeya-2013-massakren-i-norge/hele-faktalinket-om-
utoeya-2013-massakren-i-norge