SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
HF 2. år
Side 1 af 20
Abstract
This assignment deals with the psychopathy. The following will hold an account of the genesis of
psychopathy, furthermore the assignment will raise the question, whether it is possible to recover
from this illness. Moreover, it will be considered if there is a link between the increasing number of
psychopath and the changing environment in the society. Additionally, two cases will be analysed.
To answer the research question, relevant literature, theories and expert statements will form the
basis of the following assignment.
Psychopathy is categorised as a personality disorder, however the term, psychopathy is no longer in
the vocabulary of experts. The reason being the negative associations this term brings. Psychopathy
is almost impossible to cure, because of the lack of cooperativeness of the patients and the fact that
there is no accurate cure. Social heritage and bad socialization in the early years of the human being
can lead to psychopathy. There can be made a link between changing environment in the society
and the increasing number of psychopaths. Countries with collective family values has a significant
lower number of psychopaths compared the northern parts of Europe, where individualism plays a
major part, not only in the general society, but also in the core family values. However, it is
uncertain whether there are more cases of psychopathy or people in general are focused on the
mental illness.
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 2 af 20
Indholdsfortegnelse
Abstract ..................................................................................................................... 1
Indholdsfortegnelse ................................................................................................... 2
Indledning .................................................................................................................. 3
Definition af psykopati ............................................................................................... 4
Kendetegn for personen der har psykopati ............................................................. 6
Ætiologi ...................................................................................................................... 7
Biologiske forhold ................................................................................................... 7
Psykologiske forhold ............................................................................................... 8
Miljømæssige forhold ........................................................................................... 10
Kan psykopati behandles? ........................................................................................ 11
Analyse af vedlagt case ”masser af piger er vilde med mig” ..................................... 11
Case: Peter Lundin ................................................................................................... 12
Er der en sammenhæng mellem et stigende antal psykopater og de hastigt ændrede
samfundsforhold? .................................................................................................... 14
Konklusion ............................................................................................................... 18
Litteraturlister .......................................................................................................... 19
Vedlagt Case "masser af piger er vilde med mig"
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 3 af 20
Indledning
Jeg vil indledningsvis starte med en definition af psykopati, for på den måde at afgrænse hvad det er
og hvorfor det bruges om nogle personer. Det vil jeg gøre med hjælp fra deskriptiv diagnostik for at
give et nuanceret perspektiv. Herunder vil det kort blive opridset hvilke patologiske hovedtræk en
person med psykopati har, det gøres ved at sammenligne de tre diagnosesystemer. Derefter vil jeg
præsentere afsnittet ætiologi, hvor jeg vil undersøge hvilken betydning miljømæssige, som
biologiske og psykologiske forhold har, for dannelsen af psykopati. Det vil jeg bl.a. gøre hjælp ved
af Sterns teori. Herefter vil det blive besvaret om psykopati kan behandles. Dernæst vil den vedlagte
case ”masser af piger er vilde med mig” blive analyseret, hvor jeg specielt vil ligge vægt på hvilke
psykopatiske træk der er tilstede, med hjælp fra de tre diagnosesystemer. Det vil blive efterfulgt af
en kort analyse af sagen Peter Lundin, hvor jeg vil kigge på hvilke betydningsmæssige årsager i
Lundins barndom, der kunne skyldes dannelse af psykopati. Her vil teorien fra afsnittet ætiologi
blive inddraget. Afslutningsvis vil jeg undersøge og diskutere om der kan være en sammenhæng
mellem et stigende antal psykopater og de hastigt ændrede samfundsforhold, hvor forskellige
ekspertudtagelser vil blive holdt op mod undersøgelser.
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 4 af 20
Definition af psykopati
Ordet psykopati er et af de ældste begreber i psykiatrien og blev første gang anvendt i 1888.
1
Ordet
stammer fra græsk, hvor psyko (psyche) betyder sjæl, og pati (patheia) betyder sygdom/lidelse. Når
ordet psykopati bruges om en person, betyder det samlet sygelig sjælstilstand.
2
Ordet psykopati
oversættes med ”psykens (sindets) henfald”.
3
Psykopati klassificeres som en personlighedsforstyrrelse
4
inden for den deskriptive diagnostik, og
blev anerkendt samt brugt som den første diagnosticering i psykiatrien.
5
Personlighedsforstyrrelsen
psykopati kan altså ikke kategoriseres som en sindssygdom, idet det er måden, man lever på og en
mangeltilstand til at fungere i socialt. Det der adskiller psykopati fra sindssygdom, er, at
psykopatens virkelighedsopfattelse er ”normal”. For at være sindssyg skal man have en forvrænget
virkelighedsopfattelse, hvor fx hallucinationer eller vrangforestillinger kan forekomme. Psykopati
er, den eneste psykiatriske lidelse, hvor den ramte person ikke lider, men det gør omgivelserne
derimod.
Internationalt har der været stor uenighed om hvad psykopati er. Specielt det, at der i dag er tre
anerkendte måder at diagnoser psykopati på. Det drejer sig om WHO’s internationale
klassifikationssystem (ICD-10), det amerikanske klassifikationssystem (DSM-IV) og
psykopatichecklisten(PCL). Kritikken baseres på forvirring omkring diagnosens kendetegn og at
afgrænsningen i forhold til andre psykiske forstyrrelser er uklar. Derfor er Johan Cullberg
6
tilhænger af, at psykopati skal have en navneforandring til ”dyssocial personlighedsstruktur”. Han
udtrykker i sin bog: ”Dynamisk psykiatri,” , at betegnelsen psykopati var et udtryk for
klassesamfundets behov for en diagnose, som kunne stemple personer med afvigende vurderinger
1
Dahl og Dalsegg s. 9
Jeg vil ofte anvende Avl A. Dahl Og Aud Dalsegg som min reference, da andre bøger der behandler samme emne,
psykopati, anvender dem som kilde.
Avl A. Dahl er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo og har sit daglige virke på et sygehus, psykiatrisk afdeling( i
Gaustad). Han har doktergrad i personlighedsforstyrrelser og leder af sektionen for personlighedsforstyrrelser i Den
europæiske Psykiaterforening. Han har skrevet bogen i samarbejde med Aud Dalsegg, der er journalist og som har
arbejdet frivilligt på et krisecenter. Se s. 14 i Dahl og Dalsegg.
2
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/Sammens%c3%a6tningsled/-pati
3
Udsen s. 54-57
4
Personlighedsforstyrrelse er når et menneskes personlighedstræk er så ekstreme at de skaber vanskeligheder og
lidelse for vedkommende selv eller andre - Dahl og Dalsegg s. 32
5
Wøbbe s. 218
6
Johan Cullberg er svensk psykiater og professor.
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapiformer_og_begreber/Joha
n_Cullberg
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 5 af 20
og på den måde sætte dem i bås.
7
Betegnelsen ”psykopati” har altså i længere tid været en
betegnelse som professionelle ikke har anvendt, da de tilbageholdende med at karakterisere andre
mennesker med ord, som kan virke stødende og nedladende.
8
Dette er formentlig også en af
årsagerne til, at ordet psykopati er gledet ud af professionelles sprogbrug internationalt. Ifølge den
danske overlæge Erik Simonsen ville WHO i det internationale klassifikationssystem (ICD-10) ikke
opretholde betegnelsen, da det havde fået en fordømmende undertone. Det fik derfor betegnelsen
”dyssocial personlighedsforstyrrelse”, som er den korrekte psykiatriske betegnelse i Danmark. I det
amerikanske klassifikationssystem (DSM-IV) bruges betegnelsen ”antisocial personality disorder”
(antisocial personlighedsforstyrrelse). Endnu en betegnelse, der har været anvendt i specielt i
amerikansk sprogbrug, er ordet ”sociopat”, det blev anvendt så det ville være mindre sandsynligt at
forveksle ordet med ”psykotisk”. Nogle har dog brugt ordet, når der var ønske om at understrege
den socialt afvigende del af begrebet.
9
Begreberne er altså mere eller mindre synonyme med hinanden, og bliver brugt om folk med social
afvigende karakter, se tabel s. 6. Det der adskiller de forskellige betegnelser er altså hvilket
klassifikationssystem man bruger.
Jeg vil i gennemgangen af min opgave fastholde ordet psykopati, da jeg ønsker at kalde en ”spade”
for en ”spade”, hvilket Robert Hare
10
også har argumenteret for i sin bog ”Without Conscience”
11
7
Cullberg s.228
8
Poulsen s. 19
9
Udsen s. 55.
10
Psykologen Robert Hare opfattes som den ledende forsker inden for psykopati og er ophavsmanden til PCL
11
Udsen s. 55
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 6 af 20
Kendetegn for personen der har psykopati
Eksperterne er enige om de fleste kendetegn på psykopati og mener, at kendetegnene er dækket ind
i alle tre diagnosesystemer.
12
Det er de første tre kendetegn der er identiske der fremgår af
nedenstående tabel: ”Gentagne asociale handlinger, aggressiv og voldelig og ingen anger eller
skyldfølelse”. Dahl og Dalsegg konkluderer, at det er hovedtrækkene, dog skal væremåden være
stabilt tilstede i flere år, for at stille diagnosen psykopati. Det skal tillige være afvigende holdninger
og adfærdsmønstre i den kultur vedkommende lever i.
13
Der kan ses mange andre kendetegn end de
tre sammenfaldende i nedenstående tabel, dem vil jeg inddrage i den vedlagte case.
(Tabel 1 fra Dahl og Dalsegg s.71)
12
Dahl og Dalsegg s. 46
13
Ibid s. 69
Sammenligning af diagnosekendetegn for psykopati
Kendetegn
DSM-IV
ICD-10
PCL
Gentagne asociale handlinger
+
+
+
Aggressiv og voldelig
+
+
+
Ingen anger eller skyldfølelse
+
+
+
Adfærdsforstyrrelser før fyldte 12/15
år
+
-
+
Manglende planlægning/impulsivitet
+
-
+
Løgnagtighed svigefuld
+
-
+
Omsorgssvigt over for børn
-
-
+
Kan ikke fastholde længere forhold
-
+
+
Grov ligegyldighed/mangel på
empati
-
+
+
Udtalt ildens til at give de andre
skylden
-
+
+
Ligegyldighed for egen og andres
sikkerhed
+
-
-
Varig uansvarlighed i job/økonomi
+
-
-
Glathed/overfladisk charme
-
-
+
Egocentrisk/ storhedsideer
-
-
+
Behov for nye impulser/keder sig let
-
-
+
Manglende fødselsdybde
-
-
+
Parasitær livsstil
-
-
+
Promiskuitet
-
-
+
Svigt under løsladelse/prøvetid
-
-
+
Bluffmageri/ manipulation
-
-
+
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 7 af 20
Ætiologi
I det følgende afsnit introduceres hvilke årsagsforhold der kan spille ind for udviklingen af
psykopati. Når man ser på årsagsforholdene for udvikling af psykopati, skal der understreges, at der
ikke findes en enkel årsag, det skal ses som et samspil mellem miljømæssige, biologiske - og
psykologiske forhold.
14
Personligheden menes i dag at være bestemt af ca. 50% arv, og de
resterende 50% af miljø.
15
Biologiske forhold
En vigtig del af anlægget for psykopati er arveligt betinget. Men fordi man er børn af en psykopat,
så bliver man det ikke nødvendigvis selv. Anlægget for psykopati, som bl.a. menes at være en
neurologisk fejludvikling, er ikke arveligt i den forstand.
16
Flere undersøgelser tyder på, at
psykopaters hjerner på visse punkter adskiller sig fra normale hjerner. Det gælder især:
- Evne til at kommunikere med hjernens frontal cortex
17
kan svækkes, det kan ske i
fostertilstanden, hvor hjernens udvikling påvirkes af forandringer af miljøet i livmoderen.
Hvis moderen har dårlig ernæringstilstand og indtager stoffer (nikotin, alkohol og bly m.fl.)
vil det medføre en øget risiko for dannelse af psykopati.
18
- Et lavere niveau af 5-HIAA og serotonin
19
i cerebrospinalvæsken,
20
hvilket betyder et højere
niveau af aggression, impulsivitet, fjendtlig indstilling, irritabilitet og kriminalitet.
21
-
Et lavt niveau af MAO i blodpladerne der medfører øget impulsivitet og
sensationssøgning.
22
- Psykopaters EEG
23
minder om den man finder hos børn. En forklaring på det er at
psykopaters afvigende adfærd er kortikal umodenhed, der får dem til at opføre sig lidt som
børn.
24
14
Dahl og Dalsegg s. 139
15
Udsen s. 60
16
Ibid
17
Det er den forreste pandelap, hvor man mener personligheden sidder.
18
Dahl og Dalsegg s. 143
19
Serotonin er stoffet i hjernen, der har betydning for evnen til at styre sig, hvile ud og bevare ligevægten.
20
Den væske der omgiver hjernen og resten af centralvervesystemet.
21
Lind og Christiansen + Skadhede s. 92
22
Dahl og Dalsegg s. 157-158
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 8 af 20
Problemet med de biokemiske undersøgelser og en række andre prøver er, at de bliver taget efter at
diagnosen psykopati er stillet. Derfor ved forskerne ikke, om det er den lavere tilstedeværelse af
stofferne der er årsagen til psykopati eller om det er en følge af den.
25
Tilstedeværelsen af ADHD
26
i barndommen giver også en øget risiko for udvikling af psykopati i
voksenlivet.
27
Børn med denne diagnose er i sær aggressive, temperamentsfulde, hyperaktive og
fødselskolde
28
, hvilket er de samme karakteristika ved psykopaten. Dog skal det understreges, at det
ikke er alle børn, der har disse problemer, som udvikler psykopati som voksne.
29
Psykologiske forhold
Når de psykologiske forhold skal beskrives er det nærliggende at kigge på en af vor tids forskere
Daniel N. Stern.
30
Han har udviklet en lagdelt model, hvor de forskellige udviklingstrin ikke afløser
hinanden, men i stedet eksistere side om side. På hvert udviklingstrin opnår barnet en ny måde at
opfatte andre og sig selv på.
31
Sterns udviklingsteori består af fem udviklingsfaser
32
:
- Det begyndende selv (0-2 mdr.)
- Kerne selv (2-7 mdr.)
- Det intersubjektive selv (7-15 mdr.)
- Det verbale selv (fra 15 mdr. -> 3år)
- Det narrative selv (3-4år)
Ud fra disse 5 udviklingsfaser, er det fasen ”kerneselv”, der er interessant i forhold til udviklingen
af psykopati. Det er i denne fase, at barnet bliver mere opmærksomt på de sociale omgivelser. I
denne periode handler det særligt om barnets og forældres samspil og opmærksomheden på
hinanden ansigt til ansigt, kaldt ansigtsduetter. Her fører barn og forældre skiftevis lange
23
EEG (ElektroEncefaloGram) er en Neurofysiologisk undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet
24
http://www.netleksikon.dk/p/ps/psykopati.shtml
25
Lind og Christiansen og Dahl og Dalsegg s. 158
26
Står for Attention-Deficit/Hyperactivicy Disorder. I Danmark bruges ofte udtrykket DAMP, om samme forstyrrelse.
27
Dahl og Dalsegg s. 144-149
28
Find s. 58
29
Dahl og Dalsegg s. 147-147
30
Daniel Norman Stern, amerikansk læge og psykoanalytiker, professor i psykologi i Schweiz i 1987 samt professor i
psykiatri i New York siden 1990. Her arbejder han med behandling og forskning i det spæde barns psykiske liv.
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapiformer_og_begreber/Dani
el_Norman_Stern
31
Larsen s. 82
32
Ibid S. 82-94
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 9 af 20
interaktioner med blikke, smil og lyde.
33
Dette ansigt-til-ansigt samspil er vigtigt af flere grunde.
For det første er det her barnet lærer at udtrykke non-verbal kommunikation. For det andet er
forældrene i samspillet, med til at stimulere barnets nysgerrighed. For det tredje bliver de i
samspillet med hinanden smittet af hinandens positive samt negative følelser
34
Det er altså i disse
ansigtsduetter at det kan gå grueligt galt hvis forælderen ikke er tilstrækkelig opmærksomme på
sine egne signaler og på at afspejle barnets signaler, da det, bl.a. er i denne fase at der skabes
grobund for empati.
35
Flere eksperimenter viser, at hvis forælderen møder barnet med et stumt og udtryksløs ansigt, bliver
barnet forvirret og ked af det. Hvis moderen derudover lider af en depression og dermed ikke kan
yde den optimale omsorg, vil barnet blive følelsesmæssigt smittet, og det vil selv gennemleve en
depression. Barnet må i den situation knokle hårdt for at få respons på sin adfærd, og det kan
resultere i, at barnet lukker sig inde i sig selv, hvor modningen forsinkes og barnet tager skade.
36
Denne ”overførelse” kan altså også forekomme hvis forælderen har en aggressiv adfærd, det
risikerer så, at præge barnets samspil med andre når det bliver voksen.
Ud af denne teori, Stern fremsatte om fasen ”kerneselv”, kan man forklare årsager til udvikling af
psykopati. For at opsummere, vil jeg nu give et eksempel:
Moderen er meget skiftende i sine ansigtsudtryk i samspillet med barnet. Barnet vil blive forvirret
og ked af det. Hvis dette forsætter over en længere periode vil barnet blive usikker i sociale samspil
og lærer heller ikke empati, fordi barnet ikke forstår forælderens reaktioner og følelser. Hvis barnet
derudover har en deprimeret, psykotisk, voldelig eller psykopatisk forælder, vil barnet ofte også
selv blive det, da barnet identificere følelsesmæssigt med forælderen, og afspejler deres adfærd.
Niels Peter Rygård
37
, underbygger dette i artiklen ”psykopaterne”, hvor han udtaler: ”at ren
omsorgssvigt, fødselskulde og afvisning fra moderen sagtens i sig selv kan gøre et barn
psykopatisk.”
38
Han lavede en undersøgelse, der viste at mødre til psykopaterne ofte selv er psykopat eller
psykotiske. Mødrene havde ingen samvittighed og opførte sig selv som børn, de var ligeglad med
børnene og havde drukket under graviditeten. Det resulterede i at børnenes humør var lunefuldt og
præget af aggressive impulsgennembrud allerede i 2 år alderen. Da disse børn ikke blev elsket,
33
Larsen s.85
34
Ibid s. 86
35
Ibid s. 88
36
Ibid s. 87
37
Psykologen Niels Peter Rygård var tidligere ansat på et hjem for psykisk skadede børn, og har forsket i
psykopaternes barndom.
38
Lind og Christiansen
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 10 af 20
fandt de aldrig ud af hvad der var rigtigt eller forkert. Derfor manglede de hæmninger og da de ikke
fik muligheden for at knytte sig til deres forældre, fandt de aldrig ud af hvordan de skulle knytte sig
til andre.
39
Det fremgår altså at psykopati fremavler psykopati, ikke nødvendigvis fordi de er
arvelige disponeret, men ydre påvirkninger i form af mangelfuldt opdragelse og omsorgssvigt er
altså af afgørende karakter for udviklingen af psykopati.
Miljømæssige forhold
Det fremgik af de psykologiske forhold, at forældreomsorg og opdragelse spiller en væsentlig rolle.
Derudover skal det nævnes at hvis barnet lever i et disharmonisk hjem med enten seksuelt -,
verbalt
40
– eller fysisk misbrug
41
vil det ofte resultere i udvikling af psykopati.
42
Ifølge Rygård er forældres måde at opdrage på, en af de største risikofaktorer for udviklingen af
psykopati. Hvis man gør brug af skiftende fysisk disciplinering og autoritær opdragelse, dvs.
mangel på opmuntring, anerkendelse og positiv tilbagemelding.
43
Og hvis der samtidig med er ydre
belastninger for familien, såsom arbejdsløshed, afhængighed af sociale ydelser, skænderier,
skilsmisse, stof- og alkoholmisbrug vil det skabe vanskeligere børn og gøre opdragelsen mere
krævende, som kan medføre udvikling af psykopati.
44
Hvis forælderen derudover selv er dårligt socialiseret, vil forælderen ofte have svært ved at
socialisere deres børn. Forældrenes mangel på voksenkompetence
45
kan altså blive en stor
belastning i forhold til opdragelsen af vanskelige børn, såsom børn med ADHD, hvor der stilles
større krav til deres kompetence.
46
Disse børn er i nogle tilfælde udsat for dobbelt belastning, da
forældrene har manglende evne til at socialisere børnene og er selv dårlige til at socialisere sig selv.
I tilfælde af manglen på en faderfigur har det også vist sig at være en udløsende faktorer for
udvikling af psykopati. Det ses især i de familier hvor moderen mangler voksenkompetence, svært
39
Lind og Christiansen
40
Verbalt misbrug omfatter udskældning, latterliggørelse, trusler, forbandelse og tilsvining.
41
Fysisk misbrug medføre blå mærker, brandsår, sår, snitsår, knoglebrud og andre skader der medføre psykisk
påvirkning.
42
Dahl og Dalsegg s.153-154
43
Ibid s. 152
44
Ibid s.148-149
45
Ved voksenkompetence forstås måden de mestre deres eget følelsesliv (f.eks. håndter angst og depression), deres
social færdigheder til at begå sig i et samfund (fremskaffe mad, penge, bolig, starte og opretholde venskaber,
kommunikere og søge hjælp), mestring af stress og familieskift (f.eks. dødsfald, jobskifte), at fremskaffe og bruge
vokseninformation (have viden om børns behov og udvikling).
46
Dahl og Dalsegg s. 151
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 11 af 20
ved at være grænsesættende og er alene med opdragelsen. Hun har ikke et klart overblik og kan ikke
identificere afvigende adfærd når den finder sted.
47
Kan psykopati behandles?
Jeg vil i dette afsnit ikke gå i dybden med behandlingsmetoder, da der ikke er bevis for nogen
behandlinger der virker. Der er bred enighed om at psykopati er meget vanskeligt at behandle.
Nogle mener, at psykopater er så farlige og forstyrrede, at man slet ikke bør tage dem i behandling.
Blandt de vanskeligheder, man støder på i behandlingen af psykopater er at deres motivation for
behandling er begrænset.
48
Det skyldes undgåelse af at blive diagnoseret som psykopat og
manglende selverkendelse, da de oftest er ubeviste om de personlighedstræk de bliver konfronteret
med.
49
De bedste resultater er givet ved forebyggelse, her er man ekstra opmærksomme på de børn med
adfærdsproblemer eller hvor familiemedlemmer, der kan disponere for udvikling af
adfærdsforstyrrelse. Primær forebyggelse kan foregå i tilknytning til familie, skolens – og
samfundets side, ved i sær at være opmærksom på at børnene får den rette opdragelse og
opmærksomhed, kan det forhindre vanskelige børn at udvikle psykopati.
50
Analyse af vedlagt case ”masser af piger er vilde med mig”
Jeg vil i min analyse i af casen inddrage de karakteristika der blev nævnt i tabel s. 6, og uddybe ved
hjælp fra Dahl og Dalsegg.
Thomas er 23 år og er af sin psykolog blevet kaldt følelseskold, afvigende, og en person med stærke
psykopatiske træk. Thomas udtaler selv at han ikke er psykopat og bortforklarer bagefter, at det må
være psykologen der er sindssyg. Han viser her, at han ikke ejer selverkendelse trods de mange
psykologer har diagnosticeret ham til at have psykopatiske træk. Manglende selverkendelse og
bortforklaringer er bl.a. nogle kendetræk på psykopati.
Psykopater har pga. deres lave frustrationstærskel, svært ved at trives i det samme job i længere tid
ad gangen, og de kommer hurtig til at kede sig da de har storhedsideer. Disse storhedsideer er
47
Dahl og Dalsegg s. 149
48
Wøbbe s. 222 + Poulsen s. 157
49
Dahl og Dalsegg s. 75
50
Ibid s. 207
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 12 af 20
særligt farlige, fordi psykopater bruger alle midler for at komme til tops også på bekostning af
andre.
Noget tyder på at Thomas også har storhedsideer: ”nu har jeg mellemlederjob, det er et skridt på
vejen mod toppen”. Det virker ikke til at Thomas trives blandt andre og lider af lav
frustrationstærskel, da han har arbejdet fem forskellige steder og droppede ud af gymnasiet. I det
ene job var han tæt på at blive fyret, ”men sagde selv op”, fordi han blev beskyldt for at have taget
penge fra kassen og stjålet møbler, hvilket han bortforklarede ved at have købt varerne til
indkøbspris og derefter solgt dem videre. Man kan her stille spørgsmål ved om han rent faktisk
fortæller sandheden? Han prøver både at pynte på det, ved at sige han selv sagde op, fordi han blev
beskyldt for at stjæle og fordrejer muligvis sandheden i hans bortforklaring. Psykopater lider af
patologisk løgnagtighed, hvilket kommer til udtryk ved at de fordrejer eller fortier sandheden, så de
fremstår på bedst mulige måde. Det er måske det Thomas gør her. Thomas er også af den
overbevisning, at der er masser af piger der er vilde med ham, men han bryder sig ikke om at blive
afvist når de har spillet op hele aftenen ved at danse med ham. Thomas har svært ved at tolerer en
afvisning, hvilket også er et typisk træk for psykopati. Kritik og afvisning kan resultere i et
pludseligt raseri udbrud eller magtudøvelse, hvilket Thomas også gør ved efterfølgende at forfølge
dem for at skræmme dem. På den måde udøver han sin magt. Psykopaters forhold er ofte meget
korte, de indledes ofte kun hvis personen kan stimulere psykopatens behov, som hovedsageligt er
spænding, beundring, og status. Derudover er deres seksuelle fantasier ofte præget af sadisme.
Samme billede tegnes ud fra hvad Thomas siger, han har kun haft korte forhold, sadistiske fantasier
hvor han tænder på at slå piger, og er generelt flirtende så han kan få sit behov for spænding og
beundring opfyldt.
Thomas barndom har været præget af, at han var overladt til sig selv, pga. moderens
alkoholmisbrug og en død far. Man kunne forestille sig pga. moderens misbrug har hun måske ikke
magtet opgaven som forælder, og da hun ikke har kunnet få hjælp fra faderen, har hun måske i
hendes opdragelse af Thomas brugt vold. I afsnittet Ætiologi, har jeg beskrevet at en hård
opdragelse og mangel på omsorg kan være udløsende faktorer for psykopati.
Thomas virker ud fra beskrivelsen i casen til at have mange psykopatiske karakteristika, og hans
psykopatiske træk kan muligvis stamme fra barndommen, hvor han har manglet nærvær og opsyn.
Case: Peter Lundin
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 13 af 20
Jeg vil i dette afsnit undersøge hvilke forhold der kunne tænkes at have spillet ind, for at Peter
Lundin har udviklet psykopati. Jeg vil derfor ikke komme ind på hans psykopatiske træk, som ellers
er tydelige at se i hans selvbiografi: ”En morders bekendelse”. Peter Lundin er blevet diagnoseret til
psykopat, af Justitsministers retslæger. Derudover er han en af de få der har fået 39 point ud af 40
på psykopatichecklisten (PCL).
51
Lundins barndom var præget af at familien flyttede meget, han nåede derfor aldrig at få nogen
venner. Han skriver i sin selvbiografi at han ikke ville have drenge venner.
52
Men man kunne måske
forestille sig, at årsagen var, at han ikke kunne begå sig i sociale sammenhænge og knytte sig til
andre, skyldtes hans dårlige relation til sin mor
53
og faderens voldelige adfærd.
54
Det forklarer
eventuelt også hvorfor han blev mobbet i skolen, hvilket han løste ved at banke de andre.
55
Lundin
manglede måske i virkeligheden nogle tætte og gode relationer, både i form af forældre men også
venskaber. Noget tyder på at Lundins opdragelse var præget af vold. Lundin kunne derfor have
arvet den voldelige adfærd fra sin far, både biologisk og sociologisk som dårligt
identifikationsobjekt. Naboerne fortæller i filmen, ”En morder vender hjem”, at de ofte så hvordan
Lundin og hans far bankede og torturerede moderen. Han fik altså ikke et normalt forhold til hende
og udviklede måske et generelt had til kvinder. Hvis det er rigtig, kan det forklare hvorfor han slog
en mor og to børn ihjel og parterede dem efterfølgende.
56
Moderen var alkoholiker
57
, og har måske
derfor ikke magtet opgaven som mor. Da de flyttede meget har hans antisociale adfærd, kunne få
frit løb, da institutionerne ikke kunne nå at gribe ind. Lundin beskriver selv hele vejen igennem sin
selvbiografi, at hans forældre ikke var gode til at sætte grænser. Alle de forhold jeg nævner her,
kunne alle være udløsende faktorer for at Peter udviklede psykopati.
51
http://www.bt.dk/nyheder/lundin-stemplet-som-psykopat
52
Lundin s. 61. Jeg er i min inddragelse af bogen ”en morders bekendelser”, opmærksom på at den er voldsomt farvet
af Lundins forsøg på at manipulere med læseren. I bogen bruger han f.eks. meget tid på at beskrive at han elskede sin
mor meget højt, og det var et ”uheld” at han slog hende ihjel. I dokumentaren ”en morder vender hjem”, bliver det
fortalt af familiens omgivelser, at hun ofte fik tæsk og blev mishandlet af Lundin. Derudover beskriver dokumentaren
en helt anden måde moderen blev slået ihjel på, hvor det bliver lagt vægt på en undersøgelse, hvor moderen kun havde
brækket halsen så voldsomt af armkræfter. Han forsøger altså at prøve at fremstå sympatisk og farver mange af sine
historier ”lyserøde”.
53
”En morder vender hjem”
54
Ibid
55
Lundin s. 57
56
Bruuns Jensen s. 7-8
57
Lundin s.78 + “en morder vender hjem”
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 14 af 20
Er der en sammenhæng mellem et stigende antal psykopater og de hastigt
ændrede samfundsforhold?
Mens videnskaben leder efter årsagerne til psykopati, tyder noget på, at antallet af mennesker med
psykopatiske træk er stigende. Det menes ifølge eksperterne at op imod 200.000 danskere har
psykopatiske træk. Hvoraf 40-50 % er indsatte i fængslerne, hvor resten befinder sig i blandt os, og
anslået til at udgøre 2-4 % af befolkningen,
58
hvor langt de fleste er mænd.
59
Der ses hertil en
psykopatandel blandt ledere på 10 %.
60
Amerikanske undersøgelser viser, at der om 15 år vil være
dobbelt så mange psykopater.
61
Men hvorfor er antallet psykopaterne stigende?
For at kunne besvare dette spørgsmål, er det relevant at undersøge hvordan samfundet var før i
tiden, og hvordan samfundet er nu. Tidligere var identiteten og rollen bestemt af vores
slægtsmæssige tilhørsforhold, ”var min far håndværker, blev jeg det også”. Vi var forudbestemt til
hvad vi skulle gøre, før vi kom til verden.
62
Opdragelsen foregik i hjemmet, hvor moderen var
hjemmegående, og de ældre søskende hjalp til med at opdrage de yngre søskende. Men så kom
Nietzsche og fyrede Vorherre (”Gud er død”), de kristne fællesværdier med næstekærlighed og
diverse fællesskaber, blev erstattet med det som Thomas Ziehe
63
kalder kulturelfrisættelse. Det
moderne menneske blev frigjort fra sted, slægt, religion og til dels køn.
64
Vi er gået fra et
traditionsbundet samfund over til det senmoderne samfund, der er præget af individualistiske
tendenser. Eksperter mener, at vi lever i et samfund hvor vi fremelsker psykopater, da samfundet er
karakteriseret ved, at værdier udviskes, normer er under forandring, og det enkle individ skal være
omstillingsparat. Vi lever mere og mere som isolerede eksistenser. Bo Møhl
65
er enig i dette, og
mener at de mange personlighedstræk, der kendetegner flere af personlighedsforstyrrelserne, netop
anses for attraktive, og som man kan komme langt med i vores individualistiske samfund.
66
Sanne Udsen
67
mener at psykopater særligt tiltrækkes af steder med magt, penge, prestige og stor
selvstændighed. Derfor er psykopater ofte tiltrukket af lederstillinger især i miljøer hvor
58
Remar
59
For hver fjerde mand, der er psykopat, er der en kvinde, der er det. Cullberg s.228
60
Udsen s. 112
61
Lind og Christiansen
62
Jensen s. 116
63
Sociologen Thomas Ziehe er professor i pædagogik.
64
Bundsgaard og Skov
65
Bo Møhl er den ledende Psykolog på Rigshospitalet.
66
Remar
67
Sanne Udsen, forfatter til ”psykopater i jakkesæt”. Hun er uddannet cand. Polit og ph.d. og indehaver af
konsulentfirma med arbejdsforhold.
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 15 af 20
virksomheder med organisatorisk kaos som fusioner, opkøb, fyringer og nedlæggelser, hvor de har
mulig for at udfolde sig.
68
Dette underbygges af en undersøgelse, som påpeger at forekomsten af
psykopater er højere i de højt industrialiserede lande, hvor stræben efter status, magt og personlig
frihed er nogle af de værdier der vægtes højst, som kan fremelske de psykopatiske træk.
69
Virksomhederne også begyndt at få psykopatiske træk. Der bliver skrevet i internetartiklen
”monstre” at ”Morderne virksomheder opfører sig selvisk, ufølsomt, uærligt og uden
skyldfølelse…,nøjagtig som psykopaten”.
70
De flestes virksomheders målsætning er at opnå
maksimale overskud. Det er måske et resultat af den konkurrence mentalitet der opstået af ”en hver
er sin egen lykke smed”. Hvilket hurtigt kan blive på bekostning af forbrugeren og den ansatte i
firmaet.
Mogens Stiller Kjærgaard
71
, mener at grådighed og griskhed har fået fast plads i samfundet, hvor
hæmningsløs og egocentreret, er adfærd der bliver belønnet, f.eks. i form af bonus ordninger.
72
Når
vores samfund er præget af denne konkurrence mentalitet, kunne man forestille sig at det ville
dominere over samværet, og psykopater ville have lettere ved at sidde i lederstillinger, uden at der
bliver skredet ind. Hvilket kan resultere i kaos, da psykopatiske chefer skaber problemer omkring
sig, og dét kan blive virksomhedens død, fordi han er utilregnelig og tjener kun en herre: sine egne
interesser, der oftest er ekstremt kortsigtede og kun er til fordel for ham selv.
Hvis man kigger på Amish-folket i USA, der stadig lever efter de samme kristne principper som i
1700-tallet og har givet afkald på al udvikling, er der stort set ingen psykopater.
73
Der er næsten
heller ingen psykopater i Taiwan
74
, hvilket måske hænger sammen med, at familie mønstret og
samfundsnormen her er baseret mere på de kollektive værdier end de individualistiske. I Grønland
er der sket det modsatte: for 30-50 år siden boede folk på udstederne, og børneopdragelsen var et
kollektiv ansvar, men i løbet af få år er grønlænderne blevet rykket 2000 år frem, hvor opdragelsen
ikke længere er et kollektiv ansvar, og det resulteret i flere der lider af skizofreni, psykoser,
psykopati og mere vold.
75
Undersøgelsen kan tyde på, at når familien bliver formindsket og isoleret,
og ramt af de nord europæiske individualistiske værdier, kan det være med til at forøge antallet af
68
http://politiken.dk/erhverv/ECE168380/arbejdspladsens-psykopater-kan-koste-dyrt/
69
Skadehede S. 93
70
http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE85520/monstre/
71
Morgens Stiller Kjærgaard er theol. Filosof og virksomhedskonsulent.
72
Remar
73
Lind og Christiansen
74
Skadehede s. 93
75
Lind og Christiansen
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 16 af 20
psykopater. Dog siger undersøgelsen ikke noget om at der kunne være andre faktorer der kunne
have haft indflydelse, som f.eks. mængden af deres alkohol indtagelse er steget eller lignede. Dette
er dog for omfattende til at jeg vil komme nærmere ind på det i min opgave.
Idealet om kernefamilien, der lever sammen i tykt og tyndt, ses nu sjældnere. Flere bliver skilt, hvor
opdragelsen ofte kun ligger i en af partnernes hænder. Samtidig med at der er sket et skred i
værdierne fra familien over til arbejdet. Arbejdspladsen har nu overtaget den anerkendelse som før
lå ved familien og venner. Arbejdspladsen giver tilbud om økonomisk bistand, prestige, identitet og
selvrealisering, der lokker mere end familiesamværet.
76
Når flere forældre ønsker karriere og
selvrealisering igennem arbejdspladsen, bliver børnene tidligt sat i institutioner. Problemet med
institutionalisering af barneplejen er, at disse voksne har adskillige andre børn at skulle tage sig af,
hvilket kun efterlader minimal tid til den enkelte. Det kan formentlig betyde, at det kan være svært
at være tilstrækkelig empatisk over for barnet, da der ikke er tid nok til at sætte sig ind i hver
individs følelsesmæssig behov. Så kan børn med antisocial adfærd let blive overset og kan senere
udvikle sig til psykopati.
Når forældres interesse felt bliver flyttet over på arbejde, betyder det mindre samvær med deres
børn og i nogle tilfælde mindre overskud til opdragelse. FyensStiftstidende skriver torsdag d. 16-12-
2010, at en ny undersøgelse viser, at selv om det for længst er blevet forbudt at slå sine børn, bliver
hver femte ung stadig slået af enten sin mor eller far. Når så mange forældre stadig slår deres børn,
kan det tyde på, at forældrene mangler overskud til at tage sig tiden til at forklare hvad der er rigtigt
eller forkert, og løser i stedet problemet med vold. Som jeg viste i afsnittet, ”psykologiske forhold s.
8-9”, kan vold og manglende opmærksomhed i sig selv være grobund for psykopati. Derudover så
man hvor vigtigt det er for et barn, ifølge Stern, at få denne interaktion med ansigtsduetter med sine
forældre. Men mange børn bliver allerede sat i dagpleje i kun en alder af 4 mdr. De dårlige og
manglende sociale forhold, nogle børn lider under, kombineret med det individualistisk samfund er
et godt ”match” for psykopaterne, og måske en af grundene til der er kommet flere psykopater, pga.
af den samfundsændring der er sket.
Ifølge Lars Nørgaard
77
, er der kommet flere klienter end tidligere, der søger hjælp til at komme
videre efter at have levet eller arbejdet sammen med en psykopat. Han ved ikke om det er et udtryk
76
Jensen s. 123
77
Lars Nørgaard er psykolog, og yder psykolog hjælp til ansatte i virksomheder med behov.
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 17 af 20
for bedre muligheder for hjælp, eller at der er kommet flere psykopater.
78
Man kan derfor stille
spørgsmål ved om der er en sammenhæng mellem et stigende antal psykopater og de ændrede
samfundsforhold.
Måske er et resultat af det individualistiske samfund, at der er færre der vil finde sig i at blive
tyranniseret af en psykopat i hjemmet eller på arbejdspladsen. Hvis dette er rigtigt, kan det tænkes
at hver enkelte individ er blevet mere opmærksom på deres rettigheder og derfor vil finde sig i
mindre. Derfor er ansatte f.eks. mere kritiske overfor sin chef, hvilket man ikke turde i samme grad
at være overfor autoriteterne i det traditionsbundet samfund, hvor skelne var større. Det betyder
altså ikke nødvendigvis at fordi samfundsforholdene har ændret sig, at det er ensbetydende med at
der er sket en stigning af psykopater, det kan såvel være at det er blevet mere legalt at søge hjælp,
og sket en stigende opmærksomhed på problemet, samtidig med at man har fundet ud af psykopati
er en personlighedsforstyrrelse, hvor man før i tiden kaldte dem ”kyniske idioter” eller lign..
Det er derfor svært at konkludere om der er kommet flere psykopater og om det har noget at gøre
med de ændrede samfundsforhold. Men noget tyder på det, når et land som Grønland på så få år går
fra kollektive værdier til individualistiske værdier som resulterer i et voldsomt stigende antal
psykopater, hvis der ses bort fra kritikken. Man kan desuden også få et indtryk af problemets
omfang i Danmark ved at sammenligne os med Taiwan, hvor forskellen på antallet af psykopater,
og de kulturelle forskelle er store. Men en fejlkilde til det, at vi ikke bliver oplyst om de faktiske tal
og er derfor svært at vurdere hvorfor de har færre psykopater end i Danmark. Jeg kunne forestille
mig, at de ikke tør at gå imod autoriteterne og søge hjælp, fordi klasseforskellene er større. Hvis det
er rigtigt, kan det give et misvisende billede af antallet af psykopater. Men dem der har arvet
psykopatiske træk fra deres forældre, er der nok bedre mulighed for at udvikle psykopati i
Danmark, end Taiwan. Da rigtig meget kan tyde på, at psykopater har de optimale rammer at
udfolde sig i.
78
Remar
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 18 af 20
Konklusion
I min undersøgelse af psykopati fandt jeg frem til, at psykopati klassificeres som en
personlighedsforstyrrelse, hvor det ikke er personen der lider men omgivelserne. Begrundet stor
uenighed om hvad psykopati begrebet indebærer og den fordømmende undertone der er om ordet,
bliver begrebet psykopati ikke anvendt af fagfolk længere. I Danmark er det blevet erstattet af
”dyssocial personlighedsforstyrrelse”.
Hvorvidt om psykopati kan behandles, er eksperterne enige om, at det nærmest er umuligt at
behandle, derfor fandt jeg frem til at det er vigtigt at kende årsagerne til psykopati. Psykopati kan
vurderes som et resultat af tilknytningssvigt, forkert opdragelse, og misbrug af barnet og disse
kommer til udtryk biologisk ved at bestemte hjernestrukturer bliver defekte. Visse biologiske
defekter kan være skabt af sociale omstændigheder under fostertilstanden, hvor vold eller et
misbrug af stoffer fra moderen, kan skade frontal cortex. Psykopati kan også arves fra forældre,
f.eks. kan psykopatiske tendenser og temperament løbe igennem flere generationer, uden at den
biologiske og sociale arv stoppes.
Herudover er der noget der tyder på at individualiseringen af samfundet har stor indflydelse for
identitetsdannelsen, og dermed også for udviklingen af psykopati. Et samfund hvor individet
kommer i første række frem for solidariteten, forbedrer psykopatens rammer. Mange mener endda
at disse psykopatiske træk ligefrem er attraktive og nogle man kan komme langt med i vores
samfund, det forklare måske hvorfor at 10 % af alle chefer er psykopater.
I min diskussion om der er en sammenhæng mellem et stigende antal psykopater og de hastigt
ændrede samfundsforhold, er der både faktorer der tæller for og imod. For at kunne understøtte
dette, kræver det mere forskning og flere dybdegående undersøgelser, for på den måde at besvare
om det reelt er nogen sammenhæng mellem et stigende set har noget at gøre med det senmoderne
samfund og individualistiske værdier.
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 19 af 20
Litteraturlister
Bøger
Bundsgaard, Richard og Skov, Olivor. I’m funkin’ lovin’ it!, Skov forlaget Columbus 2007.
Cullberg, Johan. Dynamisk psykiatri, Hans Reitzals Forlag, 5. udgave 1999.
Dahl, Avl A. og Dalsegg, AUD. Charmør og tyran – Et indblik i psykopaternes og ofrenes
verden, Munksgaard Danmark 2008.
Jensen, Palle Bruuns. Sagen Lundin – Forbrydelsen, opklaringen, medierne og ondskaben,
Forlaget Documentas 2003.
Find, Gridt Vig. Udvikling af psykopati og antisocial personlighedsforstyrrelse – betoning
af tilknytningens betydning, Risskov : Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 2002.
Jensen, Lars Lundmaann. Hvem er jeg? – Narcissisme og personlighed i det senmoderne
samfund, Frydenlund 2006.
Larsen, Ole Schultz. Psykologiens veje, Systime A/S
Lundin, Peter. En moders bekendelser, Forlaget Turbulenz 2009.
Poulsen, Henrik Day. Psykopater – Når mennesker bliver hensynsløse og farlige, Forlaget
Documentas 2004.
Skadehede, Pia. Livet tæt på – At være pårørende til et menneske med borderline eller
psykopati, PsykiatriFondens forlag 2008.
Udsen, Sanne. Psykopater i jakkesæt – Når chefen er psykopat, Aschehoug Dansk Forlag
A/S 2007.
Wøbbe, Tine. Miljøterapi - på dynamisk grundlag, Hans Reitzels Forlag 2007
Film
En morder vender hjem, TV2- Dok (2001)
Artikler
Lind, Henriette og Christiansen, Flemming. Psykopater, politikken
Remar, Dorte. En moralsk defekt, Kristeligt Dagblad
Ritzau. Mor og far slår stadig børnene, FyensStiftstidende
SSO - Psykopati Århus Akademi - HF
Side 20 af 20
Internetartikler
http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE85520/monstre/
http://politiken.dk/erhverv/ECE168380/arbejdspladsens-psykopater-kan-koste-dyrt/
http://www.bt.dk/nyheder/lundin-stemplet-som-psykopat
Internetsider
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/Sammens
%c3%a6tningsled/-pati
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapif
ormer_og_begreber/Johan_Cullberg
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egop
sykologi/projektion
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapif
ormer_og_begreber/Daniel_Norman_Stern
http://www.netleksikon.dk/p/ps/psykopati.shtml
http://www.medicinhaandbogen.dk/Show.aspx?docid=terapeutiskgruppeMH_info&gruppen
r=315650