
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
6
stedet forsøger forfatteren at fremvise sin holdning eller tage parti, fx gennem ironi. En forfatter,
der specielt kommenterede denne politiske udvikling, brugte ironi og var en stor samfundskritiker,
var Henrik Pontoppidan der bl.a. skrev 6 noveller, som især belyste en stærk kritiserende tone
mod kirken og samfundet. Budskabet i en af novellerne gav en følelse af, at ”livet er hårdt,
nådesløst og uretfærdigt og at man tydeligvis ikke skal regne med gud som hjælp”.
Kritisk
realisme blev en helt ny skrivestil, med fokus på det moderne gennembruds realistiske,
afspejlende miljø, frem for den romantiske og overfladiske skrivestil, hvor problemer blevet
fremstillet ”rosenrødt”, frem for at blive taget op til debat. Et andet eksempel på en realistisk
forfatter er Henrik Ibsen, der bl.a. skrev dramaet ”Et dukkehjem”, hvor overskriften siger noget om
et hjem der er pyntet perfekt, men indvendigt stemmer det langt fra overens med det ydre. Et af
temaerne, der kommer til udtryk i ”Et dukkehjem” er kønsrollefordelingen.
Mellemkrigstidens socialrealisme
I 1920’erne dukker socialrealismen op igen, men har fokus på andre problematikker. Selvom
20’erne var et kulturvoksende årti inden for jazz og arkitekttur, var 30’erne præget af stor
arbejdsløshed og fattigdom efter Wall Street krakket i 1929
. I mellemkrigstiden var samfundets
orden ude af kontrol, hvilket resulterede i, at borgerne fik et behov for at sætte fokus på
sandheden omkring kongen og kirken, og derved blev selve socialrealismen gjort politisk. Mange
forfattere tog udgangspunkt i marxismen, ved at fokusere på de svage i samfundet og gøre op med
de kapitalistiske ideologier, som ”overklassen” skabte. Derfor belyste emnerne i 30’erne
arbejdsløshed og Hk’ernes forhold, der reflekterede problemerne i hverdagen, skrevet i et
hverdagssprog. I Danmark har forfatteren Tove Ditlevsen, været en central person inden for
socialrealismen i 30’erne, da hun forsøgte at skildre sin egen arbejderklassebaggrund, hvilket gav
læseren en fornemmelse af en virkelighed med smerte og autencitet.
En anden realistisk forfatter
var Harald Herdal, der havde arbejderklassebaggrund som Tove Ditlevsen, men skrev om den lille
hjemløse mand, der sover rundt omkring i de københavnske gader.
Litteraturen gjorde
opmærksom på problemerne, og opfordrede til bedre levevilkår, og det blev mellemkrigstidens
socialrealismes fokus og omdrejningspunkt for mange forfattere.
Pontoppidan, Henrik: ”Knokkelmanden”
Ibsen, Henrik: ”Et dukkehjem”
www.litteratursiden.dk/temaer/mellemkrigstiden/september 2011
Ditlevsen, Tove: ”Barndommens gade”
Herdal, Harald : ”Før jul”