Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Engelsk A
Study guide til essay om ”Stolpestad”
EN HJÆLPENDE HÅND .................................................... 1
NOTEPAPIRET .....................................................................1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................................1
RESUMÉ AF TEKSTEN “STOLPESTAD”.............................. 2
INDGANGSVINKLER ........................................................ 3
At sidde fast i sit liv .....................................................3
OPGAVEFORMULERINGEN ............................................. 3
ANALYSE OG FORTOLKNING AF NOVELLEN .................... 4
NARRATIVE TECHNIQUE (FORTÆLLE-TEKNIK) .............................4
FORTÆLLER OG SYNSVINKEL...................................................4
Fortælleren selv ...........................................................4
Synsvinkel....................................................................5
SPROG..............................................................................6
MILJØ ..............................................................................6
Ensformigt miljø ..........................................................6
Tingsbeskrivelserne i miljøet ....................................... 7
Hunden som et billede på miljøet ................................ 7
CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF STOLPESTAD) ..... 8
Stolpestads trivielle tilværelse ..................................... 8
Følsomme karaktertræk .............................................. 9
CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF DRENGEN) ....... 10
Opdragelsen af drengen ........................................... 10
Opsummering af personkarakteristik ........................ 10
THE ENDING AND THE TITLE (SLUTNINGEN OG TITLEN) ............... 11
Slutningen ................................................................. 11
Titlen tolket sammen med slutningen ....................... 11
THEMES (TEMAER) ....................................................... 12
MESSAGE (BUDSKAB) ................................................... 12
Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da
på overskriften i indholdsfortegnelsen.
1
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,
du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,
eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-
digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog
være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede
ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet
syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din
analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i
din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad
vi mener og tage stilling til, om du er enig.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-
ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en
analyse og fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og
citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal der-
imod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med
din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og for-
tolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og
fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at
prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne
herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og
arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der
viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen
til litterært essay her.
2
Resumé af teksten “Stolpestad”
Novellens hovedperson er politimanden Stolpestad, der bliver sendt ud på
en opgave, hvor han skal tage sig af at skyde en syg hund for at undgå,
den skal lide mere. Han bryder sig ikke om den opgave, han får tildelt,
men kørselslederen Phyllis siger til ham, at det er hans arbejde at gøre
det. Da han kommer ud til stedet, han er blevet anvist til, er der en lille
niårig dreng, der viser ham, hvor hunden ligger. Der ligger ragelse og fly-
der overalt, hvor de går, og til sidst får han øje på hunden, der ligger i
græsset med insekter, der flyver rundt omkring den. Drengen begynder at
genere hunden med en buket af græs og stikker endda græstotten hen
mod hundens øjne, indtil den til sidst åbner øjnene og ser op. Stolpestad
ved, at han bliver nødt til at skyde hunden, fordi den er syg, og selvom
han ikke har lyst til at snakke med drengen, forsøger han alligevel at få
drengen til at føle sig bedre tilpas ved at spørge ind til hundens navn. Det
er Goliath, men de kalder den bare for forkortelsen Gully. Drengen fortæl-
ler, at det er hans og hans fars hund. Da de går tilbage til huset, hvor mo-
ren venter på dem, byder hun Stolpestad på noget at drikke og må også
bede ham direkte om hjælp til at skyde hunden. Stolpestad spørger efter
en skovl, så de kan begrave den, når han har skudt den, men moren siger,
at drengen og hans far vil gøre det senere, når faren kommer hjem fra
arbejde. Stolpestad går ud i bilen for at hente sit private automatvåben,
så han slipper for papirarbejdet, hvis han bruger sin tjenesterevolver.
Herefter skyder han hunden to gange i halsen. Han ved med sig selv, at
han herefter burde tage direkte hjem til sin kone Sheila og deres to børn,
men i stedet tager han på værtshuset The Elks, hvor hans historie med
hunden bringer latter. Pludselig får Stolpestad et opkald fra Sheila, der
ringer for at sige, at der er en dreng og en mand hjemme hos dem, der
gerne vil tale med ham, og han kører derfor hjem. Da han ankommer,
bliver han mødt med en masse rosende kommentarer fra drengens far,
hvis hund han netop har slået ihjel. Kommentarerne er dog ironiske, fordi
skuddene, Stolpestad har affyret mod hunden, ikke har været dræbende,
og han derfor ikke har gjort sit arbejde godt nok. I stedet har han forvær-
ret situationen. Han skulle have skudt den i hovedet, men i stedet har
hunden kun været halvdød, efter han er gået derfra, og drengen er blevet
vidne til, hvordan den har ligget og lidt. Efter, Stolpestad har fået dette at
vide og fået en reprimande om, at det ikke er nogen god måde at opdrage
børn på, kører manden og drengen væk igen. Stolpestad vandrer alene ud
mod den mørke skov, mens hans kone står på verandaen og kalder ud i
mørket efter ham.
3
Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen
Der er mange måder at indlede et essay på, men ved at vælge et ud-
gangspunkt, der kan lede din opgave igennem hele vejen, opnår du at få
sammenhæng og ”flow” i din færdige opgavebesvarelse. Et godt udgangs-
punkt er ét, der kan bruges som den røde tråd gennem hele opgaven.
Nogle indgangsvinkler kunne være:
At sidde fast i sit liv
Livets ensformighed
Barndom over for voksenlivet
Ubehagelige konfrontationer
Identitetstab
NB: Der findes mange andre indgangsvinkler, end dem der er nævnt her.
At sidde fast i sit liv
Du kan vælge en indgangsvinkel, hvor det at sidde fast i sit liv er i cen-
trum. Vælger du denne indgangsvinkel, kunne mulige indledninger til dit
essay være en af følgende:
Indledningsforslag 1
”as if you’ve seen or imagined or been through all of this before, or will be
through it all again, over and over *…+” (p. 4, ll. 103-104). This sentence
occurs in the short story “Stolpestad” written by William Lynchack in
2008. The story deals with the problem of being stuck in your life not
knowing how to get any further, carrying around the feeling that every
experience have been lived out once before already. The main character
Stolpestad experiences how everything in his life passes him by…
Indledningsforslag 2
Making changes is not always easy, but sometimes necessary. Some peo-
ple live in the same city as they grew up in and are happy to do so. Unfor-
tunately there are also those who feel limited and uneasy living in the
place, they have been living in for many years, but who are, however, not
capable of pulling up their roots. After having lived in the same place do-
ing the same things for many years, it can be difficult to turn on a dime.
This is the case for the main character in the short story “Stolpestad”…
Opgaveformuleringen
Du bliver bedt om at analysere og fortolke novellen ”Stolpestad”, hvor en
del af essayet skal fokusere på:
Fortællerteknik
Miljø
4
Fortællerteknikken og miljøet i novellen er derfor noget, du skal have med
i din analyse og fortolkning. Derfor har vi også i vores gennemgang af no-
vellen nedenfor to afsnit, der dækker begge dele. Det betyder dog ikke, at
det er de eneste to ting, du skal beskrive, eller at det er der, du nødven-
digvis skal lægge hovefokusset i dit essay, men det betyder, at det er to
dele, du skal inddrage.
Analyse og fortolkning af novellen
Narrative technique (Fortælle-teknik)
Fortællerteknikken er central i en novelle, fordi den angiver, hvilken syns-
vinkel, novellen skildres fra og, hvem fortælleren er. Læseren er ind-
skrænket til at se begivenhederne i novellen ud fra den fortæller og syns-
vinkel, der er valgt, og derfor kan det virke både begrænsende og åbnen-
de for den måde, man forstår novellen på. I denne novelle er synsvinklen
speciel central, fordi den er anderledes end den, der er normen for novel-
ler. Du bliver i opgaveformuleringen særligt bedt om at have fokus på
fortællerteknikken, og derfor skal den også være en central del af dit es-
say.
Fortæller og synsvinkel
Fortælleren selv
Fortæller
Fortælleren er en andenpersonsfortæller (second person narrator), der
skriver til et ”du”. Dette ”du”, som fortælleren henvender sig til, er Stol-
pestad, der er hovedpersonen i novellen. Selvom det er Stolpestad, for-
tælleren henvender sig til, føler læseren næsten, at der bliver talt til
ham/hende, når der er brugt denne fortællerform. Teksten bliver meget
vedkommende, og læseren kan næsten føle sig personligt ramt ved kom-
mentarerne i novellen, når der står ”du”:
“Was toward the end of your shift *...+” (p. 2, l. 1)
”This is your life, Stolpestad” (P. 2, l. 5)
Fortællerens rolle
Det er svært at bedømme, om fortælleren, der henvender sig til Stolpe-
stad gennem ”du-formen”, er én, der er helt fraværende i teksten eller til
stede i novellens univers. Der er visse spor, der tyder på, at fortælleren
kunne være en del af det fortalte univers, som når han erklærer:
”away we go” (p. 2, l. 9),
fordi der står ”vi”, men dette kunne også bare være et udtryk, der ikke
nødvendigvis betyder, at de er to, der tager af sted på opgaven. En mulig-
hed er dog, at fortælleren er en politikollega, der altså er med hele dagen,
5
eller en anden, der følger Stolpestad. Det står dog hen i det uvisse, hvem
fortælleren er, for novellen giver ingen entydig forklaring på det.
Negativt bedømmende fortæller
Uanset, om fortælleren er en virkelig optrædende karakter i novellen eller
ej, er tonen over for hovedpersonen Stolpestad meget negativ. Fortælle-
ren ser ned på hans liv, hvilket tydeligt ses, når det erklæres, at han hele
livet igennem har færdes på den samme sørgelige gade. Dette viser, at
fortælleren ingenlunde er neutral, men negativt dømmende. Når fortælle-
ren samtidig henvender sig gennem en ”du-form”, kan læseren flere ste-
der føle, at de hårde kommentarer er rettet mod ham/hende. Læseren
kommer automatisk til at identificere sig med den, fortælleren henvender
sig til, fordi der fortælles med dette du, og på den måde inddrages læse-
ren direkte i novellen på en hel speciel måde:
“back to all the turns you were born, your whole life spent along the
same sad streets” (p. 2, ll. 11-12) (egen markering).
Synsvinkel
Synsvinklens åbenhed
Synsvinklen er den ukendte fortællers, der henvender sig gennem et ”du”.
Synsvinkelpositionen er derfor en udefrakommendes synsvinkel, der står
og ser på hovedpersonen og kommenterer det, han gør. Alligevel har for-
tælleren, der betragter Stolpestad så meget indsigt og viden om ham, at
det kan forudsiges, hvad der kommer til at ske i situationerne omkring
ham. Fortælleren ved endda, hvad Stolpestad forestiller sig, og hvad han
tænker på:
“[You] picture how the boy will have to find her” (p. 4, ll. 84-85)
Forvarsel
Fortælleren, der egentlig står og betragter alting udefra, er alligevel i en
position, hvor han ved, hvad der skal til at ske og derfor kan komme med
forvarsler om det – nærmest som om han allerede har gennemlevet det
hele:
“Everything gets a little worse from here” (p. 2, l. 16)
Det lukkede perspektiv
Selvom fortælleren er i stand til at gå ind i Stolpestads hoved og se, hvad
han tænker på og forudse, hvad der skal ske, er synsvinklen udvendig. Det
betyder, at det, der beskrives fra fortællerens side, kun bliver til gæt. Da
fortælleren ikke har direkte adgang til tankerne hos Stolpestad, må fortæl-
leren gætte på, hvad hovedpersonen søger efter:
“you idle slow and lawful past these houses as if to glimpse someone
or something – yourself as a boy, perhaps” (p. 2, ll. 12-13) (egen
markering)
6
Sprog
Slang
Sproget i novellen bærer præg af slang-forkortelser, der viser, at det er en
speciel du-fortæller, der taler og som kan tale præcis, som det passer
ham. Allerede novellens første ord er en forkortelse:
“Was toward the end*…+” (p. 2, l. 1) (Was= It was)
Billedligt sprog og sammenligninger
Sproget er flere steder billedligt, når der bliver brugt sammenligninger:
“his fingers catching the tags at her throat, sound like ice in a
drink” (p. 3, l. 39)
“And it’s a shop at sea to stand on the lawn like this –everything
swaying and off-balanced for you” (p. 5, ll. 123-124).
Sproget alt i alt
Sproget er både præget af slang og mere litterære, billedlige beskrivelser.
Dette viser, at det er fortælleren, der vælger, hvordan sproget skal være
og også fortælleren, der har autoritet til at skifte stil, når det passer ham.
Derfor er der en blanding af den lave stil og den mere formelle og litteræ-
re.
Miljø
Du bliver i opgaveformuleringen bedt om at fokusere især på miljøet i
novellen, og dette er derfor et punkt, der bør have din særlige opmærk-
somhed.
Ensformigt miljø
Mellemposition
Vejret, der beskrives i starten af novellen, er et stillestående vejr, hvor
solen ikke formår at bryde igennem skyerne, men skyerne på den anden
side heller ikke åbner for regn. Dette kan tolkes over på hovedpersonens
Stolpestads situation, der også kan ses som en mellemposition, hvor han
står stille i sit liv:
“sun never burning through the clouds, clouds never breaking into
rain” (p. 2, ll. 2-3)
En sommerdag som alle andre
Dagen beskrives som endnu en sløv og søvnig sommerlørdag. Dvs. den
beskrives som én dag ud af mange, der ligner hinanden:
“a Saturday, another one of those long slow lazy afternoons of sum-
mer” (p. 2, ll. 1-2).
7
Barndomsmiljøet
Det miljø, Stolpestad færdes i, er det samme, han har tilbragt hele sit liv i.
Han er vokset op i de gader, han nu også færdes i som voksen. Dette kan,
sammen med hans kedsomhed, tolkes på den måde, at han ikke kun fy-
sisk, men også psykisk har stået stille i sit liv:
“back to all the turns you were born, your whole life spent along the
same sad streets” (p. 2, ll. 11-12).
Tingsbeskrivelserne i miljøet
Ting langs vejen
De ting, Stolpestad kører forbi, når han patruljerer, bliver opremset som
en lang liste af ubetydeligheder. Han tillægger ikke noget af det værdi,
men tingene er der bare. De betyder ikke noget for ham, men han konsta-
terer bare deres tilstedeværelse som noget, der altid har været der. Dette
viser, at han er blevet så vant til at færdes i byen, at alting er genkendeligt
og kedeligt for ham:
“The coffee shops, the liquor stores, Laundromats, police, fire, gas
stations to pass – this is your life, Stolpestad” (p. 2, ll. 4-5)
“the apartment stacked with porches, the phone poles and wires
and sidewalks all close and cluttered” (p. 2, ll. 13-15)
Det sociale miljø
De ting, der ligger og roder omkring det hus, hvor drengen, der har mistet
sin hund, bor i, vidner om, at familien kommer fra et fattigt miljø. Der
ligger glasstumper, gamle dæk og andet bras og flyder, der hvor de går:
“the old tires, empty bottles, paint cans, rusty car axle, refrigerator
door” (p. 2, ll. 24-25)
Dette står i kontrast til det miljø, Stolpestad selv kommer fra. Hans hus er
meget mere fint, hvilket bliver tydeligt, da drengens far ironisk roser hans
hus:
“He lets out a long sight and says it’s a fine place you seem to have
here” (p. 5, ll. 137-138)
Hunden som et billede på miljøet
Goliath
Hunden, der tilhører drengen og hans far, hedder Goliath og bliver kaldt
Gully i forkortet form. Goliath (på dansk Goliat) er et bibelsk navn, der
optræder i Det Gl. Testamente, hvor Goliath, der repræsenterer det he-
denske skal kæmpe imod David, der vil forsvare kristendommen og Gud.
Selvom Goliath er meget større og bedre udrustet end David, vinder David
alligevel, fordi han rammer Goliath i hovedet med en sten fra en slange-
bøsse, der slår ham ud med det samme. ”Gully”, der er hundens kæle-
8
viser til noget negativt, der har at gøre med fald, nedværdigelse og tab.
Hunden og miljøet
Hunden Goliath/Gully ligger i alt det affald, familien har på deres grund,
og den kan symbolisere det dårlige sociale miljø, de kommer fra. Familien
er præget af det tab og den fallit, som også hunden viser og som navnet
symboliserer. Når familien tilkalder hjælp (Stolpestad bliver tilkaldt for at
gøre en ende på hundens pinsler), bliver hjælpen snarere en bjørnetjene-
ste, der gør alting værre. Det kan læses på den måde, at familien er dømt
til at leve et usselt liv i det miljø, de er i på samme måde, som de har valgt
at give deres hund et navn, hvor fald og tab ligger i det.
Characterization (Personkarakteristik af Stolpestad)
Stolpestads trivielle tilværelse
Der er mange ting i Stolpestads hverdag, der virker som om, de bare går i
ring og som om, der ikke sker nogen udvikling. Hans liv er derfor meget
stillestående:
Barndommen
Stolpestad er vokset op det samme sted, som han også bor som voksen.
Fortælleren erklærer, at når Stolpestad kører rundt og ser på byen, er det
måske fordi, han søger efter sig selv som barn. Dette kan tolkes på den
måde, at Stoplestad længes tilbage til sin barndom og, at han ønsker at
komme tilbage dertil. Han bor det samme sted og færdes i de samme
gader som dengang, han var barn og hans liv står på den måde meget
stille:
“you idle slow and lawful past these houses as if to glimpse someone
or something- yourself as a boy, perhaps” (p. 2, ll. 12-13)
Gentagende miserabel og trist tilværelse
Da Stolpestad kommer hjem og ved, han skal konfronteres med drengen
og hans far, har han det som om, det er noget, han har oplevet tidligere.
Dette kan tolkes på den måde, at han føler, at han hele tiden oplever
ubehagelige ting, der bare gentager sig og gentager sig igennem hans liv:
“the déjà vu of a pickup truck in the driveway as you pull around the
house, as if you’ve seen or imagined or been through all of this be-
fore, or will be through it all again, over and over” (p. 4, ll. 102-104).
Tager på bar i stedet for hjem til familien
Stolpestad ved, at han burde tage hjem til sin familie, hvor de venter på
ham med aftensmaden, men alligevel kommer han til at sidde på en bar
og fortælle om episoden med hunden, der bringer latter. Egentlig brød
han sig ikke om at skyde hunden, men alligevel er han for svag til at gå
hjem og få bearbejdet situationen og vælger i stedet at latterliggøre den
sammen med de andre på baren. Det beskrives som om, det er en situati-
9
on, der har gentaget sig flere gange: Stolpestad ved godt, hvad han burde
gør, men det er ikke det, han ender med at gøre:
“hundred reasons to go straight to them, but soon you’re an hour
away, buying a sandwich from a vending machine, calling Sheila
from a payphone to say you’re running a little late” (p. 4, ll. 90-92)
“same old crew at the bar playing cribbage, talking Yankees, Red
Sox, this little dog they heard about, ha, ha, ha. Explain how word
gets around, ha, ha, ha- how you gave the pooch a blindfold and
cigarette, ha, ha, ha – another round for everyone, ha, ha, ha –
three cheers for Gully” (p. 4, ll. 94-97).
Følsomme karaktertræk
Stolpestad er følsom og letpåvirkelig. Dette er der mange ting i novellen,
der viser:
Formår ikke at være neutral
Stolpestad har ikke lyst til at tale med drengen for at trøste ham, men
alligevel kommer han til det. Dette viser, at han forsøger at holde sig på
neutral afstand, men alligevel kommer til at involvere sig, fordi han er
betænksom og følsom:
“God knows you don’t mean to try to chatter this kid into feeling bet-
ter, but when he turns, you press your lips into a line and smile and
ask him what her name is” (p. 3, ll. 45-46).
Bryder sig ikke om at skyde hunden
Stolpestad bryder sig ikke om at skulle skyde hunden, hvilket viser, at han
er blød og følsom. Han ønsker, at han vil finde ud af, at den allerede er
død eller, at drengen kommer løbende hen for at stoppe ham, så han kan
blive fri for det:
”with this hope that she’s already dead- that shrill of insects in the
heat and grass as you nudge her again. You push until she comes to
life, her eye opening slow and black to you – you with this hope that
the boy will be running any moment to you now, hollering for you to
stop” (p. 4, ll. 79-82)
Bliver hurtig nervøs
Da Stolpestad skal konfronteres med drengen og hans far, bliver han me-
get nervøs for selv de mindste lyde som bildøren, da den åbner. Dette
understreger hans følsomme natur:
“It’s only a door opening – but look how jumpy you are” (p. 4, ll. 109-
110)
10
Characterization (Personkarakteristik af drengen)
Opdragelsen af drengen
Antydning af dårlig opvækst
Det antydes at drengen i novellen har fået en dårlig opvækst, fordi der
står, at den behandling, han giver hunden, må være tegn på en ondskab,
han ikke har haft i sig selv, men har tillært sig:
“It’s a streak of cruel he must have learned from someone” (p. 3, ll.
36-37)
Drengen er følelsesmæssigt knyttet til hunden
Til trods for, at drengen udviser en ubetænksom adfærd ved at stikke
græsstrå ind imod hundens øjne for at få den til at åbne dem, er han alli-
gevel kærlig over for den. Han børster en myre væk fra dens snude og er
tydeligvis følelsesmæssigt knyttet til den:
“The boy leans forward and sweeps an ant off the dog’s shoulder” (p.
3, l. 44).
Faren skubber til drengen
Faren skubber til drengen, da han står og fortæller Stolpestad, at hunden
ikke var død, da han havde skudt den. Dette viser, at han vil have, at
drengen skal vågne op og følge med i samtalen, der ellers er meget hård
for en niårig dreng at lytte til. Det virker hårdt og brutalt af faren at tvinge
drengen til at være med til denne konfrontation, og det kan bekræfte, at
han har fået en hård opvækst:
“He nudges the boy- startles the kid awake, it seems” (p. 5, l. 135)
Opdragelse af drengen
Faren er meget ironisk over for Stolpestad og siger, at det er noget af en
ting at lære et barn med hentydning til, at Stolpestad ikke fik skudt hun-
den ordentligt, men har ladet den ligge og lide. Den opdragelse, han selv
har givet drengen, virker dog heller ikke til at have været særlig god, og
kommentaren falder derfor ironisk tilbage på ham selv:
“helluva a thing to teach a kid, don’t you think?” (p. 5, ll. 154-155)
Opsummering af personkarakteristik
Drengen som et billede på manden
Drengen i novellen kan tolkes som et billede på Stolpestad som dreng. Der
står tidligt i novellen, at han kører rundt og leder efter noget – muligvis sig
selv som barn, og da han møder drengen, fatter han hurtigt sympati og
forståelse for ham. Man kan derfor læse novellen på den måde, at dren-
gens hårde opvækst med den dominerende og ondskabsfulde far er et
billede på, at Stolpestad selv har haft en lignende opvækst og, at det er
grunden til, han ikke er kommet videre med sit liv.
11
The ending and the title (Slutningen og titlen)
Slutningen
Politimanden sammenlignes med en tyv
I novellens slutning står der, at Stolpestad, der ellers er politimand, står
på græsplænen som en tyv. Dette betyder, at hans selvværd er røget helt
ned og, at han har mistet den identitet som lovhåndhæver og autoritets-
person, der ligger i hans job som politimand:
“And in the silence, in the darkness, you stand like a thief on the
lawn” (p. 5, ll. 159-160).
Trækker sig tilbage
Stolpestad står først og kigger på huset, men så trækker han sig tilbage og
bakker vaklende væk fra verandaen og lyset i vinduerne hen til kanten af
skoven, hvor der er mørke. Dette viser, at situationen er blevet for meget
for Stolpestad og, at han bare vil flygte fra det hele:
“wavering as you back gently away from the porch, away from the
light of the windows, away until you’re gone at the edge of the
woods, a piece of dark within the dark” (p. 5, ll. 161-162).
Kvinden kalder på ”noget”
Allersidste sætning i novellen angiver, at Stolpestads kone Sheila kalder på
noget ud i natten. Der står ikke, at hun kalder på ”nogen”, hvilket ville
betyde, at hun kaldte på et menneske, men på ”noget”, hvilket skaber-
uvished, fordi det kan være hvad som helst, hun kalder på. Det kan læses
på den måde, at Stolpestad er helt reduceret til blot at være ”noget” og
måske ikke engang en person eller et menneske:
”Sheila arriving to that front door, eventually, this woman calling for
something to come in out of the night” (p. 5, ll. 162-164).
Titlen tolket sammen med slutningen
Novellens titel Stolpestad
Novellen hedder Stolpestad, hvilket er hovedpersonens navn, men novel-
len kan tolkes sådan, at han gennem novellen mister mere og mere af sin
identitet og til sidst helt reduceres til blot at være ”noget” og dermed
måske ikke engang menneskelig. Sheila råber ikke hans navn, og det viser,
at han helt har mistet sin identitet, der ellers er det, der nævnes i titlen.
Han forsvinder ud i skoven i natten, og det kan forstås på den måde, at
han helt forsvinder til sidst.
Konkluderende afslutning
Man kan sammentolke alle de væsentlige pointer i novellen med fortæl-
lerteknikkens betydning. Stolpestad lever et liv, der bare passerer forbi
hans øjne, uden han rigtig tager aktivt stilling til det, og derfor føler han
også, at alting bare består af kontinuerlige gentagelser. Han færdes i de
samme gader, som han færdedes i som barn, og de ydre rammer har der-
12
for ikke ændret sig, selvom han er blevet ældre. Alting er derfor genken-
deligt og kedeligt for ham. Den måde, novellen er skildret på, er gennem
en 2.personsfortæller, der ser Stolpestad udefra. Dette kan kædes sam-
men med tolkningen af ham som en passiv mand, der ikke er i stand til at
se på sig selv og sin egen situation, men bare bliver betragtet af en ude-
frakommende. Han har ikke engang autoriteten i novellen til at fortælle
sin egen historie, men får den fortalt af en anden person, der blander sig
og dømmer ham negativt. Også her står han udenfor indflydelse, men må
passivt lade fortælleren berette om sin historie, mens han til sidst forsvin-
der helt ud af den.
Themes (Temaer)
Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du
finder mest centrale for teksten:
Barndom og opvækst
Voksenlivet
Mobilitet
Synet på andre mennesker
Social status
Livsformer
Hverdags trivialiteter
Liv og død
Tab og sorg
Livsfilosofi/livsindstilling
Ensomhed
Opdragelse
Personlig udvikling
Identitetstab
Message (Budskab)
En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her
vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:
At man ikke bare skal lade livet passere forbi én
At man skal tage aktivt stilling til det liv, man lever
At man ikke skal gå med til noget, man ikke bryder sig om at gøre
At man skal holde fast ved den, man er og ikke lade sig presse af
andre
At man ikke behøver slå sig til tåls med at sidde fast i det samme,
som man altid har gjort
At man skal gøre det, man selv finder rigtigt, for ellers taber man
sig selv