SRP om stress i Biologi A og Psykologi B

STRESS

Studieretningsprojekt

Hird, Suzanne og Schultz, Johnny: Politikkens bog om STRESS, Politikens Forlag, 1.oplag, 2006

Abstract

This paper examines the phenomenon stress. Through a theoretical account of the bio-

logical and psychological effects of stress, this paper provides suggestions on which

symptoms people should be aware of and how to avoid being stressed in general. Fur-

thermore the study investigates how the work environment causes stress and which

consequences long-term stress cycles may involve. The study is based upon theory and

statistics from various reliable sources. Scientific methods are used in the explanation

of the biological and psychological effects of stress, while the consequences of long-

term stress cycles and suggestions on how to avoid being stressed are based on the

study of practical knowledge and experiences. The results show that long-term stress

cycles may result in critical consequences. Stress can lead to aggravate chronic diseas-

es and create new ones such as cardiovascular diseases and arteriosclerosis. Although

there are many ways to counter stress, the proportion of stress cases continues to rise in

the Danish society. This means that the problem must be solved jointly by the employ-

ee, employer and the family before it takes hold and have serious consequences for

both work, family and the stress-stricken. Therefore, it is important that the workplace

is attempting to pre-empt stress.

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ........................................................................................................................ 4

HOVEDAFSNIT ..................................................................................................................... 5

NERVESYSTEMETS OPBYGNING: ................................................................................................... 5

DET LIMBISKE SYSTEM: ........................................................................................................................ 6

DET AUTONOME NERVESYSTEM: ........................................................................................................... 6

STRESS-HORMONERNE: ....................................................................................................................... 7

HJERNEHORMONERNE: ....................................................................................................................... 8

DET AKUTTE STRESS RESPONS: .............................................................................................................. 8

DEN VEDVARENDE STRESSTILSTAND: ................................................................................................... 10

POSTTRAUMATISK STRESS FORSTYRRELSE: .................................................................................... 11

ÅRSAGER OG STRESSSYMPTOMER: ............................................................................................. 12

STRESSORER: ................................................................................................................................... 13

REAKTIONS MØNSTRE/GENNEMGÅENDE FASER: .................................................................................... 13

EN STRESSMODEL:.................................................................................................................. 14

COPING: .............................................................................................................................. 15

COPING STRATEGIER: ........................................................................................................................ 15

ARBEJDSMILJØET OG STRESS: .................................................................................................... 16

SYGDOMME EFTER LANGVARIGT STRESSFORLØB: ................................................................................... 18

ARBEJDSLIVET: ................................................................................................................................ 19

AT KOMME STRESS I FORKØBET: ......................................................................................................... 20

KONKLUSION ..................................................................................................................... 21

LITTERATURLISTE ............................................................................................................... 23

BØGER: ............................................................................................................................... 23

INTERNET: ............................................................................................................................ 23

BILAG 1: ......................................................................................................................................... 24

BILAG 2: ......................................................................................................................................... 24

BILAG 3: ......................................................................................................................................... 24

BILAG 4: ......................................................................................................................................... 25

BILAG 5: ......................................................................................................................................... 25

BILAG 6: ......................................................................................................................................... 26

BILAG 7: ......................................................................................................................................... 27

BILAG 8: ......................................................................................................................................... 28

BILAG 9: ......................................................................................................................................... 28

UDLEVEREDE BILAG 1: ...................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

UDLEVEREDE BILAG 2: ...................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

Indledning

Stress er de seneste år blevet en større del af dagligdagen for mange danskere

. Begrebet

stress og sygdomme, hvor stress optræder som årsagsfaktor, har den seneste tid været

emner i måde medier og på arbejdspladsen. Stress er efterhånden blevet en udbredt fol-

kesygdom i samfundet. Undersøgelser viser, at 20-30 % af Danmarks befolkning – sva-

rende til ca. 1. million danskere – er berørt af stress i dagligdagen.

Mange forskere me-

ner, at stress kan sættes i forbindelse med det moderne liv. Samfundet er under konstant

udvikling og kravene til det enkelte menneske skærpes. Både i hjemmet og på arbejds-

markedet. Op imod 500.000 danskere føler sig udbrændte på arbejdsmarkedet.

Det er

derfor vigtigt, at arbejdspladsen er opmærksom på problemet og forsøger at komme

stress i forkøbet.

Stress opstår, når individet føler pres og oplever, at presset overstiger de ressour-

cer, det har til rådighed. Stress mærkes altså hos det enkelte menneske, men fænomenet

opstår i sammenspillet mellem det enkelte individ og omgivelserne. Kortvarig stress,

gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Længereva-

rende stress udgør en trussel mod helbredet. Står belastningen på længe nok, kan dette

få alvorlige følger for individet.

Det er vigtigt at slå fast, at stressresponset er uundgåe-

ligt og nødvendigt for vores overlevelse. Når kroppen reagerer med stress, skyldes det et

forsøg på genoprettelse af kroppens indre balance. Alle slags ændringer, fysiske og psy-

kiske, påvirker og stresser individet.

Opgaven består af en redegørelse af nervesystemets opbygning, herunder en dyb-

degående beskrivelse af funktionen af de områder i hjernen, der berøres af stress. Der-

næst redegøres for hvad begrebet stress dækker over, både biologisk og psykologisk. I

denne forbindelse beskrives begrebet PTSD, coping samt de generelle symptomer og

årsager til stress. På baggrund af det udleverede bilag ”Stress blandt erhvervsaktive

danskere” udfærdiges en analyse af, hvordan arbejdsmiljøet kan fremkalde stress, samt

hvilke symptomer der observeres ved en stresset situation. Endeligt vurderes følgerne af

det førnævnte lang- og kortvarige stressforløb, og i denne forbindelse diskuteres hvad

man i samfundet kan gøre for at komme stress i forkøbet. Til diskussionen inddrages det

udleverede bilag ”Syg af Stress” fra Psykiatrifonden, 2001.

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_22_stress.pdf - figur 22.5

http://www.stressforeningen.dk/Fakta_om_stress.html

Geisling, Dorte og Peter Qvortrup: Første hjælp til dit arbejdsliv, People’sPress, 2008. S. 15.

Hovedafsnit

Nervesystemets opbygning:

Mennesker udsættes i det daglige for mange påvirkninger fra omgivelserne. Nogle kan

ignoreres, fordi de ingen betydning har i den givende situation. Andre påvirkninger ta-

ges til efterretning vel vidende, at individet er nødt til at reagere på dem senere, og ikke

nødvendigvis i nuet. En sidste type påvirkning er så vigtig og indgribende i livet, at det

er nødvendigt at reagere på dem øjeblikkeligt. Samtidig og sideløbende med de ydre

påvirkninger, sker en række ændringer i kroppen, som mennesket også er nødt til at rea-

gere på. Der kan være tale om, at de fysiske reaktioner på de ydre påvirkninger tærer på

blodets surhedsgrad. Det er nerve- og hormonsystemets rolle at overvåge disse ændrin-

ger i omgivelserne eller i kroppens indre miljø, samt sørge for de rettelser som er nød-

vendige for en veltilpasset organisme.

Nervesystemet tager sig af de hurtige reaktioner, mens hormonsystemet kan sørge

for de mere langsigtede tilpasninger. Disse to regulationssystemer sørger i alle situatio-

ner for at indstille kropsfunktionerne på den bedst mulige ligevægt, kaldt homøostase.

De fysiologiske mekanismer i kroppen, som er ansvarlige for stress, har i midlertidig

også positive sider. Disse mekanismer bevirker, at vi kan være åndsnærværende og rea-

gere hurtigt, arbejde intenst og være aggressive.

Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet, CNS, og det perifere nervesystem,

PNS. CNS består af hjernen og rygmarven og PNS består af nervetråde gennem CNS og

resten af kroppen. Nervesystemet er specialiseret til at modtage og afsende informatio-

ner. Hjernen består af storhjernen, mellemhjernen med thalamus og hypothalamus, lille-

hjernen samt hjernebroen og den forlængede marv. Storhjernen består af to hjernehalv-

dele, en højre og en venstre, som er opbygget ens. Dens yderste lag, hjernebarken eller

cortex, inddeles i hver side af pandelap, isselap, tindingelap og nakkelap. Mange under-

søgelser har vist at højre hjernehalvdel er specialiseret i at kunne opfatter helheder, rum-

lige ting og følelser, mens den venstre hjernehalvdel er specialiseret i sprog, tidsopfat-

telse og rationalitet. Højre og venstre hjernehalvdel er forbundet af hjernebjælken. Un-

der cortex ligger det limbiske system.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 5.

Bidstrup Bodil, Mortensen Søren, mm.: Fysiologibogen - den levende krop, Nucleus Forlag, 2007. S. 18.

Det limbiske system:

Følelseslivet udspringer fra det limbiske system i hjernen. Det limbiske system kan kun

delvist påvirkes via hjernebarken og her er det især pandelapperne, som har denne mu-

lighed. Systemet er beliggende i den centrale del af storhjernen, hvorfra det bl.a. påvir-

ker det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er et system af fine nerve-

tråde, som forbinder hjernen og rygmarven med en lang række organer i kroppen og

regulerer aktiviteten i disse.

Det limbiske system styrer også kropsfunktioner ved at frigive hormoner i hjer-

nen, som stimulerer hypothalamus. Hypothalamus er en selvstændig produktion af rele-

asing hormoner. Releasing-hormonerne, som frigives fra hypothalamus, kan påvirke

hypofysen til at frigive andre hormoner. Disse hormoner stimulerer andre hormonpro-

ducerende organer i kroppen til øget hormon afgivelse.

(Se bilag 1 for illustration). Det

autonome nervesystem er karakteriseret ved en her-og-nu effekt i modsætningen til den

længerevarende og senere indsættende effekt af stimulation af hormonsystemet.

Det autonome nervesystem:

Det autonome nervesystem består af det sympatiske og parasympatiske system, som er

to modsatrettede systemer. Det sympatiske system aktiveres ved oplevelse af fare og i

ophidsede situationer. Dette medfører stimulation af hjerte- og karsystem, hvor blod-

trykket og pulsen stiger. Aktivering af det sympatiske nervesystem stimulerer også ma-

ve og tarm til kraftigere sammentrækning med henblik på optagelse af hurtigt omsætte-

lig energi. Endelig stimuleres leveren til at mobilisere energireserver og nyrerne til hur-

tigere oprensning af blodet.

Det parasympatiske system virker stik modsat. Det aktiveres i afslappede situatio-

ner og indstiller organerne til genopbygning og afbalancering. Det sympatiske system er

således vores kamp-/flugtsystem hvorimod det parasympatiske system er vores genop-

bygningssystem. Som tidligere nævnt står det autonome system i forbindelse med ind-

voldsorganerne via fine nervetråde. Disse nervetråde udgår fra rygmarven og løber

langs med rygsøjlen og de perifere nerver ud til organerne. Se evt. bilag 2 for en illustra-

tion samt en tabel over begge nervesystem.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 5-6.

Stress-hormonerne:

De vigtigste stress-hormoner er cortisol og katekolaminerne, som udgøres af noradrena-

lin og adrenalin (se bilag 3 for strukturopbygningen af katekolaminerne). Katekolami-

nerne findes i højeste koncentration, hvor stimulation til hormonfrigivelse sker via det

sympatiske nervesystem. I hjernen er katekolaminerne vigtige signalhormoner.

Nerve-

cellerne, som frigører katekolaminer i hjernen, er fortrinsvis beliggende i hjernestam-

men med forbindelser til hjernebarken, hypothalamus og den forlængede rygmarv. Spe-

cielt fra området locus coeruleus udgår nervefibre, som synes at være centrale i påvirk-

ningen af hjernebarken, hvor en væsentlig del af bevidstheden sidder.

Katekolaminerne er de akutte stress-hormoner, der med det samme aktiverer men-

nesket til kamp eller flugt og får den enkelte til at føle sig ophidset, vred eller angst. De

har således en direkte effekt på nervecellerne og på følelsesoplevelserne samt tænknin-

gen. Et mere vedvarende behov for ekstra mobilisering af kroppen styres af cortisol,

som frigives fra binyrebarken.

Ved stress sker der en yderligere frigivelse af hormonerne vasopressin og endorfi-

ner. Endorfinerne frigøres fra nerveceller i et område af det limbiske system, som ligger

tæt ved hjernestammen og som endvidere har forbindelse til amygdala. De to hormoner

indgår i et homøostatisk regulationssystem sammen med frigørelseshormonet CRF (cor-

tisol releasing faktor), som afgives fra hypothalamus til lokale blodkar. Vasopressinerne

stimulerer og endorfinerne hæmmer frigørelsen af CRF. CRF føres af blodkar direkte til

hypofysen, hvor det stimulerer hypofysens forlap til afgivelse af ACTH (det adreno-

corticotrope hormon). ACTH føres med blodet til binyrebarken, som stimuleres til at

frigive cortisol. Cortisol vil på normalt udøve en negativ feedback (Se bilag 4 for betyd-

ning og illustration af negativ feedback) effekt først og fremmest på hypofysens ACTH

frigivelse men også på afgivelsen af CRF fra hypothalamus. Se en illustration på over

det beskrevne i bilag 5.

Endorfinerne modificerer bl.a. hjernens opfattelse af smerter, men indgår tillige i

en hæmning af CRF ved stress, og dæmper på denne måde den stressreaktion, som ud-

løses af smerte tilstande. Vasopressin er et vigtigt hormon i reguleringen af vores væ-

skebalance. Ved lavt blodtryk stimuleres hormonet til at holde på kropsvæsken i de cen-

trale blodkar og dermed sættes blodtrykket i vejret, hvilket sammen med katekolami-

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 7-8.

nernes karsammentrækkende effekt giver et maksimalt kraftberedskab. At stress også

kan være en naturlig del af døgnrytmen ses af, at der ved opvågning efter nattesøvn sker

en øget dannelse af CRF og dermed ACTH medførende en markant stigning af cortisol

først på dagen med faldende koncentration hen på dagen. CRF aktiviteten reguleres ved

denne døgnrytme ligeledes via vasopressin og endorfiner via nervecellerne i locus co-

eruleus.

Hjernehormonerne:

Hjernehormonerne er peptid-forbindelser, dvs. sekvenser af aminosyrer, som er vandop-

løselige. Efter frigivelsen påvirker hjernehormonerne bestemte målorganer idet de rea-

gerer med receptorer på celleoverfalden. Ved stimulation af receptorerne frigøres inter-

ne meldehormoner, som er sekundære i cellerne. Disse hormoner aktiverer forskellige

proteiner i cellerne, herunder proteiner som kan regulere transskriptionshastigheden af

bestemte gener i cellekernerne. Dette er et dynamisk system, hvor cellerne til en vis

grad er selvregulerende. Dette bevirker en reduktion i antallet af receptorer på celleover-

falden. Tabet af receptorer fører til, at cellerne bliver mindre følsomme overfor hor-

monpåvirkningen. Dette har stor betydning for celler med højt indhold af cortisolrecep-

torer herunder celler i hippocampus.

Kroppens hormonsystemer sigter på at indstille kropsfunktionerne på de bedst

mulige balancer i de givne situationer, hvilket giver udslag i, at hormoner, der produce-

res inde i hjernen, påvirker hjernen flere forskellige steder. Disse hormoner kan ikke

komme direkte ud i det almindelige blodkredsløb pga. blod-hjernebarrieren. Via stimu-

lation fra det limbiske system til hypothalamus og videre til hypofysen, sker der en fri-

gørelse af hormoner, som påvirker koncentrationen af de hormoner, som produceres i

kropskirtlerne. En feedback mekanisme hæmmer releasing hormonet ved høj koncentra-

tion, men dette system kan modificeres af det limbiske system.

Det akutte stress respons:

Stress påvirker ikke alene kroppen og dens funktioner, men også de psykiske processer

såsom tænkning, følelser og den mentale energi – og dermed menneskets adfærd. En

stresspåvirknings indflydelse på de mentale processer varierer i høj grad med varighe-

den og intensiteten af stresstilstanden. Det er derfor vigtigt at kunne skelne mellem den

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 8.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 9-11.

akutte stress reaktion og den vedvarende stresstilstand og den sygelige tilstand, kaldet

post-traumatisk stress forstyrrelse. Hvad der i én situation er en hensigtsmæssig tilpas-

ningsreaktion kan blive en uhensigtsmæssig tilstand, f.eks. hvis individet rammes af en

situation, hvor reaktionen er voldsom eller står på i længere tid. Den uhensigtsmæssige

tilstand kan evt. udvikle sig til en sygelig, legemlig og mental forstyrrelse.

Stresspåvirkninger resulterer i en større frigivelse af dopamin i det limbiske sy-

stem med smertereduktion til følge. Dette kan være positivt i forbindelse med sports-

præsentationer, da mennesket kan yde mere og følelsen af smerte udsættes.

Hippocampus’ celler har receptorer for stresshormonet cortisol på deres overfla-

de.

Fedtstoffet cortisol, dannes ud fra kolesterol og har derved lettere ved at passere

hippocampus’ cellers cellemembran, da membranen også er opbygget af fedt. Derefter

kan cortisol påvirke receptorerne inde i cytoplasmaet. Når cortisol binder sig til en re-

ceptor, vil dette fedt-protein-kompleks vandre ind i cellekernen, hvorefter det vil binde

sig til DNA-strengen. Dette bevirker, at der aktiveres et gen og ved proteinsyntesen

produceres der et bestemt proteinstof.

Dette medfører, at personen bliver sat i alarmbe-

redskab under kortvarig stress.

Ved pludseligt opståede kortvarige stresspåvirkninger (positiv stress), hvor men-

nesket som biologisk organisme gør sig parat til kamp eller flugt, sættes organismen i

alarmberedskab. Mentalt er mennesket i de første minutter efter en sådan påvirkning

mere årvågen. Individet registrerer flere sensoriske påvirkninger, selv svage. Opmærk-

somheden skærpes og fokuseres samtidig på det, som har betydning i den akutte situati-

on. Hjernen bliver i stand til at bearbejde større informationsmængder og arbejde i hur-

tigere tempo.

Visse aspekter af hukommelsen fungerer bedre, både indlæringsevnen

og evne til at genkalde erindringer og adfærdsmønstre. Alt dette sker sideløbende med

den kropslige energimobilisering. Denne psykologiske reaktionsparathed har naturligvis

stor betydning for vores muligheder for at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på en

pludselig opstået trussel og organismens evne til at modstå og overleve denne.

Fra den psykologiske stressforskning vides det, at den emotionelle tilstand, som

udløses af bestemte forhold og ikke situationen i sig selv, der er afgørende for, om den

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 15.

Bidstrup Bodil, Mortensen Søren, mm.: Fysiologibogen - den levende krop, Nucleus Forlag, 2007 s. 32.

Bidstrup Bodil, Mortensen Søren, mm.: Fysiologibogen - den levende krop, Nucleus Forlag, 2007. S.

32.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 15-16.

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007. S. 16.

enkelte reagerer med stress. Stress reaktionen er en kompliceret neurofysiologisk reak-

tion, hvis neurale og endokrine virkningsmekanismer er under stadig udforskning og

kortlægning. En mulig stress forklaringsmodel præsenteres.

Sensoriske input sendes fra sanseorganerne til thalamus, som fungere som en

slags relæstation i midthjernen og videre sender informationer til modtage- og associati-

onsområderne i hjernebarken. Det er i hjernebarken den bevidste bearbejdning og for-

tolkning finder sted. Denne proces kaldes vurderingsprocessen. Som følge af denne be-

vidste bearbejdning, hvori erfaringer og erindringer indgår, tillægges informationen

følelsesmæssig betydning. Tilføjelsen af dette finder sted gennem et sammenspil mel-

lem de forreste dele af hjernebarken (præfrontale cortex) og andre hjernestrukturer i det

limbiske system. (se evt. figuren under nervesystemets opbygning). Det er disse områ-

der som er ansvarlige for det følelsesmæssige liv og affektreaktionerne. Der er i midler-

tidig også direkte forbindelse mellem thalamus og disse limbiske strukturer. Dette mu-

liggør en hurtigere, mere ubevidst og refleksagtig undvige- og forsvarsreaktion, end den

som er et resultat af den mere omstændelige bevidste fortolkning af informationerne i

hjernebarken.

Fra amygdala er der forbindelse til både hypothalamus og hjernestammen. I hjer-

nestammen er en række kerner, som regulerer hjernens transmitterstoffer. Disse kerne-

områder i hjernestammen indgår igen i to funktionelle undersystemer. Det ene system

fungerer som et centralt feedbacksystem. Dette system har til formål at regulere hjer-

nens funktionelle parathed og forbereder dermed individet både på nødsituationer og på

hvile, afhængig af hvad der i en given situation er mest hensigtsmæssigt. Således regu-

leres koncentrationen af transmitterstofferne noradrenalin, serotonin og dopamin fra

disse kerne områder. Disse transmitterstoffer har betydning for både tænkning og på

vore følelser. Det andet undersystem har indflydelse på perifere fysiologiske funktioner

såsom puls, blodtryk og autonome reflekser.

Den vedvarende stresstilstand:

Langvarig stimulation af stresshormonet cortisol medfører yderligere en ændring

af blod-hjerne barrieren, hvorved flere stoffer fra blodbanen, herunder hormoner, kan

trænge ind over barrieren og påvirke hjernen. Hjernen kan på denne måde komme til at

virke selvdestruktiv, idet den øgede gennemtrængelighed i blod-hjerne barrieren medfø-

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 16.

rer lettere udtrætning og irritabilitet i hjernen, som udtryk for et dårligere miljø for hjer-

necellerne og med direkte hormonelle påvirkninger af celler, som besidder receptorer.

Ved langvarig cortisolpåvirkning sker der i forbindelse med ændringerne i blod-

hjernebarrieren en nedsættelse af glukose forbruget i hjernen. Det nedsætter hjernecel-

lernes aktivitet og udløser ændret neuropeptid – og transmitterstofbalance bl.a. med øget

forekomst af transmitterstoffer glutamat. Glutamat har i høje koncentrationer en yderli-

gere skadeligeffekt på hjernecellerne og giver derved anledning til ophobning af calci-

um og affaldsstoffer i form af frie oxygen-radikaler. Dette ses især i hjerneområder med

højt indhold af cortisol receptorer. Dette bevirker, at der i hjernen vil optræde skrump-

ning. Enkelte celler skrumper og nogle dør.

Langvarig/negativ stress kan forekomme efter en tid, hvor der har været mange af

de kortvarige stressoplevelser. I kroppen mærkes nu træthed og træghed, man kan være

plaget af flere forkølelser, ondt i halsen, smerter i hoved, mave, ryg eller led. Humøret

vil også blive ramt af denne stress form, det vil blive nedadgående og negativt. Man kan

opleve angst og føle magtesløshed og i værste tilfælde kan man blive ramt af angstan-

fald og udvikle en alvorlig depression.

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at stress ikke er en sygdom, men der-

imod kroppens svar på en belastning. Stressreaktionerne i kroppen er organismens for-

søg på at få os til at overleve. Hvis organismen udsættes for stress, vil hormoner og det

sympatiske nervesystem kompensere for den skade, som organismen er blevet udsat for.

Dette vil betyde at organismen er velfungerende efter et par dage. Hvis belastningen har

en tilstrækkelig styrke eller er længerevarende, opstår en egentlig sygdom som følge af

stress.

Negativt stress er for meget af al slags stress - også det ”positive”. Dette kan

resultere i langvarig eller kronisk stress med følge af sygdom.

Posttraumatisk stress forstyrrelse:

Påtrængende tanker og undvigelse forekommer ved mange stressrelaterede syndromer.

PTSD, også kaldt post-traumatisk stress forstyrrelse, er således kun en af flere mulige

konsekvenser af alvorlige påvirkninger. Diagnosen PTSD kræver at traumet har været

en af sådan art, at de fleste ville opleve situationen som usædvanligt skræmmende eller

katastrofal. Desuden kræves det, at situationen har ugjort en reel trussel.

Pedersen, Kirsten: Stress - Den moderne udfordring, Aschehoug, 2004. S. 23.

Netterstrøm, Bo: Klar besked om stress, Aschehoug, 1997. S. 11.

Arnetz, Bengt og Ekman, Rolf mm.: Stress, FADL’s Forlag, 2006 s. 200-201.

PTSD kan udløses af ekstreme tilfælde, hvor mennesker udsættes for traumatiske

oplevelser, f.eks. incest, overfald, ulykker eller katastrofer. Ved sådanne oplevelser kan

den negative stresstilstand bide sig fast og medføre en mere eller mindre permanent

sygelig stresstilstand. Post traumatisk stress forstyrrelse er sjældent en konsekvens af

vedvarende moderat stress, således som det kendes fra arbejdsmæssige belastningstil-

stande, søvnmangel eller lignende. En forudsætning for udviklingen af PTSD synes net-

op at være den massive følelsesmæssige påvirkning. PTSD kan stå på i årevis efter en

traumatisk oplevelse. Personer, som er ramt af Post traumatisk stress forstyrrelse, er

hyperreaktive. De kan fare sammen ved den mindste, uventede påvirkning, specielt så-

danne som vækker associationer til den udløsende begivenhed. De sover ofte dårligt om

natten og har mareridt med drømmeindhold, som slægter begivenheden. Personer som

lider af PTSD mister interessen for aktiviteter, som tidligere vakte glæde og fornøjelse.

Selv engagementet i de personer, som de holder af f.eks. deres børn og ægtefælle, bleg-

ner og bliver dem ligegyldige.

På bilag 6 er en historie beskrevet om PTSD.

Årsager og stresssymptomer:

Der findes mange forskellige årsager til stress. Nogle årsager er kort blevet nævnt tidli-

gere. Det er meget individuelt, hvilke faktorer der stresser og hvor meget der skal til for

at bægeret flyder over. Generelt kan man dog sige, at personer, der går ned med et

stresssammenbrud, ofte har tålt meget store belastninger i meget lang tid. Stress opfattes

som en konsekvens af, at de krav individet udsættes for overstiger dets ressourcer til at

tackle disse krav. Kravene kan inddeles i forskellige kategorier.

Senere i opgaven sæt-

tes disse i perspektiv med de udleverede bilag ”Syg af stress”. På bilag 7 ses en tabel

over symptomerne på stress såvel biologisk som psykologiske.

 Kognitive krav; vedrører det at træffe beslutninger, huske meget, få ideer og

overskue mange ting på en gang. De kan også vedrøre læsefærdigheder, formu-

leringsevne og sprogkundskaber.

 Perceptuelle krav; vedrører opmærksomhed, nøjagtighed og præcision, krav til

at opfatte sanseindtryk og iagttage situationer. Eksempler på arbejde med høje

perceptuelle krav er overvågningsarbejde, arbejde med mennesker og chauffør-

arbejde.

 Emotionelle krav; vedrører følelser, evnen til at leve sig ind i andres situation

og vise forståelse og medfølelse, men det kan også vedrøre det modsatte, nemlig

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. S. 20-21.

http://www.ncsa.dk/fileadmin/template/ncsa/pdf_filer/Faglig_viden_om_stress.PDF

at skjule sine følelser. Det kan også dreje sig om krav til at kunne tackle psykisk

belastende situationer. Høje emotionelle krav øger risikoen for udbrændthed.

 Manuelle og motoriske krav; vedrører det at kunne udføre bestemte bevægel-

ser, dvs. vedrører den ansattes fysiske formåenhed såsom styrke, udholdenhed,

kondition, bevægelighed, kropsbevidsthed, højde og drøjde.

 Kvantitative krav; vedrører arbejdsmængde i forhold til tid, deadlines, tids-

mæssige frihedsgrader.

Udover disse krav udsættes man også for en række stressorer, som kan stresse. Stresso-

rer er de forskellige omstændigheder, som skaber stressreaktionerne.

Stressorer:

 Fysiske stressorer; varme, kulde, fugtighed, lys og farve, støj og trafik, menne-

sker, produkter, mad og væske, sex.

 Psykiske stressorer; konflikter, vrede og nag, mobning, skuffelser, kedsomhed,

bekymringer, skyldfornemmelse etc.

- Frygten for; ikke at slå til, ikke at blive elsket, andres mening, straf og

kritik, at blive afvist, at blive syg, at dø, at miste partner/arbejde/penge

og at blive gjort til grin.

- Lysten til; at slå til, at vinde, at blive elsket, at opnå ros og anerkendel-

se, at blive accepteret, at blive værdsat, at være rask og at bevare et

godt helbred.

 Biologiske stressorer; smerter, feber, forgiftning, svangerskab og tidspres.

 Eksistentielle stressorer (livsbegivenheder); barn eller ægtefælles død, skils-

misse / separation, fængselsdom, dødsfald blandt de nærmeste, arbejdsløshed,

alvorligsygdom, ægteskab, pensionering, væsentlige ændringer i levevaner

(søvn, kost, motion mm.), samt problemer på arbejdspladsen.

Reaktions mønstre/gennemgående faser:

Udsættes individet for en belastning reagerer kroppen som sagt med at sætte alle res-

sourcer ind for at klare belastningen. Kroppen befinder sig i et forøget alarmberedskab.

Denne fase kaldes også for alarmfasen. Får man ikke tjek på og kontrol over belastnin-

gen, indtræder den såkaldte modstandsfase. Fortsætter denne fase over længere tid, ind-

træder udmattelsesfasen, også kaldt sammenbrudsfasen, med øget risiko for udvikling af

http://www.ncsa.dk/fileadmin/template/ncsa/pdf_filer/Faglig_viden_om_stress.PDF

helbredstruende sygdom. (Figur over den gennemgående faser ses på bilag 8). Den så-

kaldte chokfase, som indtræder før alarmfasen, varer kun få sekunder, men der når at

ske mange ting i kroppen. Nogle af de udtryk, som vi anvender i hverdagen kan henfø-

res til vores fysiologiske stressreaktioner, men vi spekulerer bare ikke over det.

Et velkendt udtryk er ”angstens kolde sved”. Få sekunder efter chokfasen indtræ-

der alarmfasen, der består af en række komplekse neurologiske og hormonelle reaktio-

ner, som er beskrevet i tidligere afsnit. Hjernen tolker påvirkningen som faretruende og

derved reageres der neurologisk og fysiologisk, således at der sker en forøget aktivitet i

det autonome nervesystem.

En stressmodel:

Stress er ikke en sygdom, men derimod individets reaktion på en belastning. Om belast-

ningen får helbredsmæssige konsekvenser, afhænger af mange faktorer, der indbyrdes

påvirker hinanden såsom:

 Belastningens styrke, varighed og karakter

 Hvorledes belastningen opleves

 Personlige og miljøbestemte ressourcer hos det belastede individ

 Hvorledes belastningen og oplevelsen af denne håndteres (coping)

 Hvilke symptomer og grad af fysiologiske reaktioner belastningen medfører

 Sygdomsdisposition hos individet

På bilag 9 ses en figur over en stressmodel.

Belastningen kan være både fysisk og psykisk. Fysiske belastninger kan f.eks. væ-

re traumer, kulde, varme og støj. Psykiske belastninger kan som tidligere nævnt være

enten kvantitative (store arbejdsmængder), kognitive (krav om at huske noget) eller

emotionelle (oplevelser af katastrofer). Det afgørende for, om belastningen medfører

stress, er, hvorledes den opleves samt varigheden og belastningsstyrken.

Oftest vil akut eller kortvarig belastning dog ikke medføre en længerevarende

stresstilstand, idet individet for det meste er i stand til at håndtere den kortvarige belast-

ning. En kortvarig belastning kan dog få længerevarende følgevirkninger, hvis man i

forvejen har en kronisk sygdom.

Hird, Suzanne og Schultz, Johnny: Politikens bog om STRESS, Politikens Forlag, 2006. S. 30-33.

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007. S. 15-20.

Er belastningens varighed derimod af måneder til års længde, øges risikoen for

udviklingen af en langvarig stresstilstand selv ved belastningen af mindre styrke, som

f.eks. et stort arbejdspres, ægteskabelige konflikter osv. Oplevelsen af belastningen af-

hænger også af personlige og miljøbestemte ressourcer. Personlige ressourcer i form af

arv, alder, køn, personlighed og indhøstede erfaringer bestemmer dels hvordan belast-

ningen opleves, og dels hvorledes der fysiologisk reageres herpå.

Coping:

Symptomer får individet til at reagere og forsøge at håndtere stresstilstanden. Dette kal-

des coping og kan rettes dels mod belastningen ved at forsøge at ændre på denne, dels

mod symptomerne for at mildne disse. Coping kan antage mange former, men dens suc-

ces afhænger af, i hvor høj grad det lykkes at nedsætte belastningen og / eller øge de

miljøbestemte ressourcer. Derfor er coping rettet mod stressens årsager – stressoren –

oftest mere succesfuld end coping rettet mod symptomerne. Er coping ikke i stand til at

nedsætte stressniveauet, vil resultatet over tid være øget risiko for udvikling af syg-

dom.

Coping strategier:

Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over situationen. Coping er som

sagt afhængig af den enkeltes ressourcer: helbred, energi, livsanskuelse, engagement,

evner for problemløsning, sociale færdigheder, social støtte og materielle ressourcer.

Der skelnes mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet coping strategier, som

bevidst eller ubevidst anvender, når personer står over for et problem.

 Konfronterende coping: Her vil personen tage kampen op, når det gælder van-

skeligheder eller modstand. Ved kriser eller besværligheder vil han/hun sige:

"Det problem skal ikke få bugt med mig, jeg vil have det godt".

 Distancerende coping: individet forventer, at problemet løser sig af sig selv og

gør intet, selvom problemet er kendt.

 Udadvendt følelsesmæssig coping: Der tales med andre om problemet og der

gives udtryk for oplevelser og følelser i forbindelse med problemet.

 Indadvendt følelsesmæssig coping: Her vil individet beholde alt for sig selv.

Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det sværere at træf-

fe valg og beslutninger. Der ønskes ikke at dele følelser med andre.

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007. S. 15-20.

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007. S. 19-20.

 Ansvarlig coping: Her vil lange overvejelser være gældende. Hvad har indivi-

det gjort galt, og hvordan kan det undgås i fremtiden?

 Uansvarlig coping: Problemet indrømmes ikke

 Intellektuel coping: Her sætter individet sig godt og grundigt ind i mulige løs-

ningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Der defineres et klart mål samt

ses på de barrierer som hæmmer én i løsningsforsøgene. Her begås sjældent den

samme fejl to gange.

 Håbs orienteret coping: Her tror og håber personen det bedste. Her er tale om

en meget optimistisk og positiv indstilling til livet.

Arbejdsmiljøet og stress:

Stress kan indirekte påvirke en persons helbred ved ændrede sundhedsvaner og sociale

relationer eller direkte ved at påvirke kroppens hormonelle balance. Niveauet og konse-

kvenserne af disse påvirkninger afhænger af personens egne ressourcer og løsningsstra-

tegier samt de samfundsmæssige tiltag. Disse skaber til sammen rammerne for håndte-

ringen af stress.

Det er mange gode grunde til at arbejde med stress, for stress har mange negative

konsekvenser – både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt. Eksempelvis viser undersøgel-

ser at arbejdspladser med støj og træk (fysiske forhold) generelt har en større andel

medarbejdere med stress. Derudover spiller det også en rolle, om den ansatte har stille-

siddende arbejde eller ej. Stillesiddende arbejde medfører ligeledes en højere andel med

stress. Men de faktorer, som har mest indflydelse på, hvor stor andelen af stressede an-

satte, er hvorvidt den ansatte føler, at han/hun kan nå sine arbejdsopgaver og om perso-

nen bliver sat i følelsesmæssigt belastende situationer på arbejdet. I gruppen af mænd

som aldrig eller ofte føler, at de ikke kan nå sine arbejdsopgaver, er 25 % ramt af stress.

Tilsvarende er blot 8 % ramt at stress for gruppen af mænd som sommetider, sjældent

eller aldrig ikke kan nå deres arbejdsopgaver.

Symptomerne på stress kan antage mange former. Hvert enkelt individ kan have

sine egne symptomer, men der findes også nogen generelle, velkendte symptomer. Dis-

se inddeles som tidligere nævnt i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Der

er en glidende overgang fra at have stress symptomer til at blive egentlig syg. På denne

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007. S. 19-20.

Bilag: Nielsen og andre: Stress blandt erhvervsaktive danskere, ugeskrift for læger, 8. Nov. 2004.

måde er intensiteten af symptomerne afgørende.

De mange forskellige symptomer på

langvarig stress skyldes, at hjernen er blevet belastet for længe og derved blevet forgif-

tet af eget binyrebarkhormon, cortisol.

Ved en belastede situation opleves hovedpine

eller mavekneb. Den stressramte kan også føle sig træt eller have indre uro, og natte-

søvnen kan blive påvirket som følge af en belastning. Generelt vil en person ikke føle

sig syg før symptomerne påvirker personens velbefindende i udtalt grad.

De fysiske symptomer, som ofte opleves i forbindelse med stress, hænger primært

sammen med nogle stærkt negative oplevelser. Det kan være oplevelsen af vrede, fru-

stration, konflikt, afmagt eller hjælpeløshed. Den stressramte føler sig fastlåst i en håb-

løs og uudholdelig livssituation. Hvis oplevelsen står på længe, vil kroppen, som før-

nævnt, sætte i alarmberedskab, hvor den advarer om fare. Er personen ikke opmærksom

på advarselssignalerne kan han/hun ikke reagere på dem. På denne måde vil de fysiske

symptomer udvikle sig til sygdom.

De fleste sygdomme er påvirkelige af stress. Især allergiske og psykiske sygdom-

me giver anledning til symptomer, når mennesket belastes. Generelt siges det, at stress

øger risikoen for at få symptomer fra en i forvejen bestående sygdom. Desuden accele-

rerer stress sygdomsfremkaldende processer som f.eks. åreforkalkning og svækkelse af

immunforsvaret, hvis belastningen står på over længere tid.

Mange stressramte har tendens til at holde sig for sig selv og lukke sig inde. De

orker ikke arrangementer med arbejdspladsen og familien. De begynder så småt at mel-

de sig ud og kan ikke træffe beslutninger på arbejdet og i hjemmet. Ofte resulterer dette

i et overdrevet brug af medicin, alkohol eller stoffer. På arbejdspladsen vil stress ofte

medføre en påvirkning af samarbejdsrelationerne. Aftaler holdes ikke, møder aflyses og

opgaverne bliver udført overfladisk. Et stigende sygefravær anvendes af mange og er tit

et signal om, at noget er galt.

Undersøgelser viser at sygefraværet på arbejdspladsen

ofte skyldes stress og ikke kun sygdom. Hos mændene er tendensen til sygemelding

pga. stress væsentligt højere end hos kvinder.

(Se evt. bilag 7 for en tabel over symp-

tomerne af langvarig stress).

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007 s. 27-28.

Geisling, Dorte og Peter Qvortrup: Førstehjælp til dit arbejdsliv, People’sPress, 2008. S. 32.

Hird, Suzanne og Schultz, Johnny: Politikens bog om STRES, Politikens Forlag, 2006. S. 44.

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007 s. 28.

Damsgaard-Sørensen, Katrine og Madsen, Birgit: Stress – når kroppen siger fra, Kroghs Forlag, 2003.

S. 43.

Bilag: Nielsen og andre: Stress blandt erhvervsaktive danskere, ugeskrift for læger, 8. Nov. 2004.

For at være bevidst om kroppens advarselssignal, bør den enkelte først og frem-

mest være mere bevidst om, hvordan kroppen opfører sig. Begynder kroppen pludseligt

at opføre sig anderledes end normalt, bør der gribes ind. Nogle mennesker er gode til at

gribe ind og tage hånd om problemet, mens andre vænner sig til symptomerne og igno-

rerer dem. Kvinder erkender hurtigere, at der er noget galt og er også hurtigere til at

søge hjælp. En væsentlig andel af mænd har tendens til at overhøre eller fortrænge

stresssignalerne i meget længere tid end kvinder.

Dette kan være med til at forklare

hvorfor andelen af kvinder der oplever stress er større end den tilsvarende andel hos

mænd.

Sygdomme efter langvarigt stressforløb:

Stresshormonerne kan øge risikoen for hjertekar-sygdomme på følgende måder.

 Langvarig stress kan give permanent forhøjet blodtryk. Et forhøjet blodtryk kan,

især i forbindelse med akut belastning, blive så stærk forhøjet, at der brister en

blodåre i hjernen med en hjerneblødning til følge.

 Stresshormoner øger mængden af fedtstoffer i blodet, som bidraget til årefor-

kalkning, hvorved risikoen for blodpropper stiger.

 Stresshormonerne øger blodets koaguleringstendens, så der også af denne grund

lettere opstår blodpropper.

 Stresshormoner kan øge pulsen så meget, at der kan opstå hjerteflimmer med

akut hjertedød til følge.

Stressramte individer udvikler ofte mavesår. Det er bl.a. det autonome nervesy-

stem som regulerer mavesyren, og dette har muligvis noget at gøre med udviklingen af

mavesår. En særlig bakterie ved navn helicobacter pylori kan medføre mavesår. Stress

spiller en vigtig rolle for bakteriens mulighed for at gå til angreb på mavesækken. For-

klaringen på mavesår er ikke enten stress eller bakterier, men et sammenspil mellem de

psykiske og de biologiske faktorer.

Stress ser ud til at kunne forværre astma og allergi via påvirkning af immunsy-

stemet og en ny undersøgelse har fundet en klar forbindelse hos sclerosepatienter mel-

lem øget stress i tilværelsen og efterfølgende forværring af sygdommen. Stress kan via

muskelspændinger give anledning til spændingshovedpine og formodentlig også i nogen

Hird, Suzanne og Schultz, Johnny: Politikens bog om STRES, Politikens Forlag, 2006. S. 45.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002 s. 41.

grad til søvnløshed. Af andre sygdomme, som er blevet sat i forbindelse med stress kan

bl.a. nævnes infektionssygdomme som influenza, lidelser i fordøjelsessystemet som

tyktarmskatar, forværring af kroniske lidelser som leddegigt og epilepsi.

Arbejdslivet:

Stress i arbejdslivet opstår ofte, når nogle af de krav der bliver stillet det enkelte individ

er for høje. Hvis disse krav er for store og medarbejderen ikke har de ressourcer, der

skal til, for at leve op til kravene, kan der opstå stress. Ditte Kampmann fra filmen ”Syg

af stress” kunne ikke leve op til de krav hun blev stillet som sygeplejerske på børneaf-

delingen. Hun var udsat for et psykisk belastende arbejde, hvor omsorg var en stor del

af jobbet. Derudover blev Ditte udsat for en lang række stressorer på arbejdspladsen

såvel psykiske som biologiske og til sidst flød bægeret over.

Det ses også, at det ikke kun er kravene, som spiller en rolle. Hvis der på arbejds-

pladsen ikke er mulighed for, at medarbejderne kan udnytte deres evner eller have ind-

flydelse på arbejdet, kan dette medføre, at der udvikles stress. Det vil sige jo højere ind-

flydelse, man har, jo bedre muligheder er der for, at man kan tackle belastninger.

På arbejdspladsen kan der, foruden de førnævnte, være andre psykiske belastnin-

ger. Der kan være kvantitative belastninger, herunder for store arbejdsmængder, som

medfører at medarbejderen føler sig stresset, da de ikke har tid til at slappe af. På syge-

huset, hvor sygeplejerske Ditte Kampmann arbejdede, var der mangel på arbejdskraft på

afdelingen – dette resulterede i at Ditte arbejdede under stressede forhold for at kunne

nå dagens program. Ditte blev mange gange om ugen ringet op omkring ekstravagter.

Hun ville yde en ekstra indsats, men havde til sidst dårlig samvittighed overfor sine

børn. Når hun var hjemme, og havde sagt nej til ekstravagter, følte hun, at hun svigtede

jobbet. Dårlig samvittighed opstår ofte, når man ikke kan leve op til de krav der stilles.

De kognitive belastninger er også en vigtig faktor, når der tales om begrebet

stress. Dette kan f.eks. være et krav om, at der skal huskes alt for meget i forhold til,

hvad den enkelte er i stand til at huske. Ditte var ikke i stand til at huske mere. Hun

kunne ikke længere huske, hvad hun lige havde foretaget sig og på dette tidspunkt gik

det op for hende, at der var noget alvorligt galt. Hun havde angst for at lave fejl, f.eks. at

give den samme medicin flere gange. Ditte Kampmann erkendte sit problem og gik til

en terapeut for at få hjælp. Her anvendte Ditte den udadvendte følelsesmæssig coping,

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002 s. 42.

http://www.ncsa.dk/fileadmin/template/ncsa/pdf_filer/Faglig_viden_om_stress.PDF

hvor hun talte med andre om problemet. Hun gav udtryk for sine oplevelser og følelser i

forbindelse med oplevelsen af stress.

Efter lang tids sygemelding kom hun tilbage på arbejdet, men ville kun have et

barn at se til ad gangen på børneafdelingen og ville ikke have aftenvagt alene. Hun satte

nogle regler og rammer for, hvordan hun kunne undgå at komme i den samme situation

igen i fremtiden. På denne måde anvendte Ditte Kampmann den ansvarlige coping.

At komme stress i forkøbet:

Stress kan forebygges på følgende båder. Familieforhold, der giver langvarig stress, må

løses af familien i fællesskab, et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres i samspil

med arbejdspladsen. Det eneste individet selv kan gøre for at forebygge er at kende

kroppens reaktioner og belastninger.

I praksis bør ledere i virksomheder afsætte ressourcer til samtaler omkring stress.

I samtalerne om stress er medarbejderne i centrum, hvorfor lederen efter samtalerne skal

forholde sig til, hvordan der bedst muligt kan tages hensyn til medarbejdernes behov og

ønsker inden for arbejdets rammer.

Firmalederen kan f.eks. afsætte tid til en månedlig samtale om stress med medar-

bejderne, som varer mellem 25 og 45 minutter. Hvert møde kan evt. startes med en kort

briefing, hvor der (gen-)etableres en atmosfære af gensidig åbenhed og tillid, samtidig

med at fokus for samtalen samt roller tydeliggøres. Strukturen og indholdet af de enkel-

te samtaler om stress skal være velovervejet og fokuseret, samtidig med at de enkelte

møder skal indgå i et samlet forløb. Det er vigtigt, at lederen af firmaet er engageret i sit

personale og arbejder aktivt for at forhindre stress. Arbejdspladsen fremsætter sine mål-

sætninger fra hvert enkelt møde. Disse opnås til næste møde og på denne måde kan ar-

bejdspladsen komme stress i forkøbet.

Det er vigtigt, at arbejdspladsen spørger medarbejderne hvad der gik godt og hvad

der gik dårligt. På denne måde kan processerne reguleres til næste gang. På denne måde

skabes der opmærksomhed på det, der motiverer medarbejderne.

Ud over disse samtaler og motivationsprogrammer kan arbejdspladsen gå ind og

sørge for at motion bliver en del af dagligdagen for den stressede, og sørge for at med-

arbejderne får slappet af mellem arbejdsopgaverne. Dette kan ske ved en middagslur,

http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Stress/stress_kenderdudet.pdf

http://www.mannaz.com/Mail.asp?MailID=188&TopicID=2060

eller ved 10 min. afspænding. Arbejdspladsen kan også tilbyde ergoterapi eller massage

i arbejdstiden, hvor medarbejderne kan finde deres indre ro, styrke og vilje til at udføre

et godt stykke arbejde. Arbejdspladsen kan prøve at skabe en grænse mellem arbejde,

familieliv og fritidsaktiviteter, så der opstår balance mellem belastningerne. Det er vig-

tigt, at arbejdspladser så vidt som muligt forsøger at skabe faste rammer om medarbej-

derens hverdag og lave en stresspolitik i samarbejde med medarbejderne.

Hvis der opstår mange sygemeldinger eller er mangel på arbejdskraft bør man

som leder gå ind og ansætte flere, eller sørge for at tilkalde en vikar og ikke en medar-

bejder, som allerede har mange ugentlige timer i forvejen. På denne måde undgår ar-

bejdspladsen flere stressede situationer på jobbet og mindre sygemeldinger vil optræde

pga. stress.

Hvis en medarbejder rammes af stress er det arbejdsgiverens ansvar, at denne per-

son sygemeldes med øjeblikkelig virkning og først kommer tilbage, når denne er rask.

Dette kan tage flere måneder eller endda år og indtil da er det vigtigt, at lederen ikke

stiller for store krav til den stressramtes kollegaer. Når den stressramte vender tilbage

efter sygemeldingen er det vigtigt, at arbejdsgiveren fastsætter nogle rammer og regler,

så situationen ikke opstår igen.

Konklusion

Alt hvad mennesket foretager sig stresser kroppen og psyken. Det kan ikke undgås at

blive påvirket af de omgivelser, individet i dag befinder sig i. Samfundet er under kon-

stant udvikling og der stilles højere krav til den enkelte end tidligere. Stressreaktioner er

kroppens tilpasning til forskellige stimuli samt et forsøg på at opretholde den indre ba-

lance, den såkaldte homøostase.

Stresstilstande hos det enkelte individ viser sig at være af psykologisk og fysiolo-

gisk art. Den psykiske stresstilstand er primært baseret på følelsesmæssige forstyrrelser,

mens den fysiologiske er baseret på de indre ændringer i kroppen.

Det autonome nervesystem samt det endokrine system påvirkes, når individet ud-

sættes for belastninger og derved reagerer med stress. Det akutte stressrespons, er en

positiv tilpasning, som aktivere det sympatiske nervesystem. Kroppen sættes i alarmbe-

redskab, så den er i stand til at reagere hurtigt og effektivt. Langvarigstress er en efter-

følgende negativ tilpasning, som kan have alvorlige følger for helbredet. Her aktiveres

det endokrine system samt det hormonelle system. Disse systemer fungerer ikke hen-

sigtsmæssigt ved langvarigstress, men derimod destruktive på kroppen og psyken. Dette

er forståeligt, da det endokrine system er et af kroppens største kommunikations- og

reguleringssystemer, som påvirker andre organer og systemer. Derfor siges det, at lang-

varigstress (kronisk stress) er med til at udvikle andre alvorlige sygdomme, såsom hjer-

tekar-sygdomme og åreforkalkning.

Stress er i dag svært at undgå i samfundet, især på jobbet. Det enkelte individ må

sørge for at forebygge og bekæmpe stress og især lære at sige fra på jobbet. Hvis man

på jobbet kan se, at en medarbejder har symptomer på stress, er det vigtigt, at man gri-

ber ind med det samme. Mange vil ikke erkende deres problem og især ikke mænd og

derved kan det diskuteres, om vi i virkeligheden har flere stresstilfælde end det oplyste.

Stress kan forebygges på mange måder. Både arbejdspladsen og den enkelte kan

gøre sit for at forebygge stress. En måde at forebygge stress på, er ved afslapningstek-

nikker såsom meditation, yoga samt motion. Disse nedsætter aktiviteten i det sympati-

ske nervesystem og dæmper derved den kroniske stressrespons. For at behandle stress

kan individet beherske stressresponset ved at bruge coping strategier, hvor individet

tilpasser sig og håndterer stresssituationer på forskellige måder. Det kan diskuteres, om

det er firmaernes pligt at forebygge stress, men hvis lederen er glad for sine medarbej-

dere og vil undgå sygemeldinger, mener jeg, det er arbejdspladsens pligt, at tage over,

især også hvis individet ikke selv gør noget og bare ignorere stresssignalerne.

Stress er ifølge sundhedsstyrelsen en af de hyppigste årsager til, at folk sygemel-

des i længere tid fra jobbet. Konklusionen til dette er derfor, at det er særdeles vigtigt, at

ledelsen har forståelse for denne problematik. Stresssagen skal anskues ud fra flere

vinkler og arbejdspladsen må på denne måde skabe en stresspolitik på jobbet, hvor der

enten er fysisk aktivitet, eller samtaler hvor medarbejderen har mulighed for indflydel-

se. Til sidst kan der konkluderes, at stress er et meget stort og stigende problem for det

danske samfund. Dette betyder, at det er en problemstilling, som skal løses i fællesskab

mellem medarbejder, arbejdsgiver og hjemmet inden det tager overhånd og får alvorlige

konsekvenser for både arbejdspladsen, familien og den stressramte.

Pernille B. M. Christiansen _________________________________

Litteraturliste

Bøger:

 Arnetz, Bengt og Ekman, Rolf mm.: Stress, FADL’s Forlag, 2. Udgave 2005,

2006

 Bidstrup Bodil, Mortensen Søren, mm.: Fysiologibogen - den levende krop,

Nucleus Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag, 2007

 Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 1.

Udgave, 1. Oplag, 2002.

 Damsgaard-Sørensen, Katrine og Madsen, Birgit: Stress – når kroppen siger fra,

Kroghs Forlag, 2003.

 Geisling, Dorte og Peter Qvortrup: Første hjælp til dit arbejdsliv, People’sPress,

1. Udgave, 1. Oplag, 2008.

 Hird, Suzanne og Schultz, Johnny: Politikens bog om STRESS, Politikens For-

lag, 1. Udgave, 1. Oplag, 2006.

 Netterstrøm, Bo: Klar besked om stress, Aschehoug, 1997.

 Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2007.

 Bilag: Nielsen og andre: Stress blandt erhvervsaktive danskere, ugeskrift for læ-

ger, 8. Nov. 2004.

 Pedersen, Kirsten: Stress - Den moderne udfordring, Aschehoug, 1. Udgave,

1.oplag, 2004.

Internet:

 http://www.mannaz.com

 http://www.ncsa.dk

 http://www.nucleus.dk

 http://www.sst.dk

 http://www.stressforeningen.dk

 http://www.si-folkesundhed.dk

Bilag 1:

Figuren viser det limbiske system, som via hypothalamus er i stand til at påvirke frigi-

velsen af ACHT fra hypofysen og dermed cortisol mængden i blodet. Cortisol kan på

sin side hæmme sin egen frigørelse via negativ feedback på hypothalamus og hypofy-

sen.

Bilag 2:

Figuren viser det autonome nervesystem, som består af en sympatisk – og en parasym-

patisk del. Disse dele påvirker de samme organer, men med forskellig effekt. Romertal-

lene angiver hjernenerverne.

Det sympatiske system

Det parasympatiske system

Åndedræt

Hurtigt

Langsomt

Puls

Øget

Nedsat

Blodtryk

Højt

Lavt

Muskler

Øget blodtilførsel

Nedsat blodtilførsel

Hud

Nedsat blodtilførsel

Øget blodtilførsel

Tarme

Nedsat aktivitet

Øget aktivitet

Lunger

Øget passage

Nedsat passage

Svedkirtler

Øget svedudskillelse

Nedsat svedudskillelse

pupiller

Udvidede

Sammentrukne

Hjerne

Øget aktivitet

Nedsat aktivitet

Tabellen viser virkninger i det autonome nervesystem. Det ses, at det sympatiske og

parasympatiske er stik modsat af hinanden som omtalt i hovedafsnittet.

Bilag 3:

Figuren viser katekolaminerne, adrenalin og noradrenalins struktur. Disse frigøres fra

binyremarven ved stimulation via det sympatiske nervesystem.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. (Figur 1. Side 6).

http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-1.htm (figur 1.5).

Netterstrøm, Bo: Netterstrøm, DA Forlag, 2002.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. (Figur 3. Side 8).

Adrenalin er det stresshormon, der som det første frigives ved akutte stresssituationer (også

under fysiks aktivitet og ved frygt), hvor kroppen mobiliserer kræfter og frigiver energi til at

”kæmpe eller flygte”. Det dannes i binyremarven, og det får hjertet til at slå hurtigere og krafti-

gere, blodtrykket til at stige, blodgennemstrømningen i de arbejdende muskler bliver øget og

vejrtrækningen lettes. Hormonet er også med til at forstærke følelser som vrede og irritation, og

belaster hjertet på sigt

Cortisol har betydning for sukker-, fedt- og proteinomsætningen, og det er bl.a. med til at styre

vores søvn. Cortisolniveauet stiger bl.a. ved dårlig søvnrytme, men især ved stress gennem læn-

gere tid. Et højt Cortisolniveau nedsætter hjernecellernes aktivitet, og Cortisolen begynder at

nedbryde hjernecellerne. Cortisol er dermed det farligste stresshormon. Det kan resultere i

skrumpning af hjernen ved længere tids påvirkning.

Bilag 4:

Figuren illustrerer begrebet negativ feedback. Dette betyder at hormon A stimulerer

udskillelsen af hormon B, som så hæmmer udskillelsen hormon A. Ved negativ feed-

back opnås en mere konstant koncentration af begge hormoner.

Bilag 5:

Figuren viser, hvordan CRF (RH) frigives fra cellen i hypothalamus og føres med lokale

blodkar til hypofysens forlap. Her stimulerer det hypofysecellerne til at afgive ACTH.

Vasopressin dannes af celler i hypothalamus, men transporteres i disses akonser og fri-

gøres til blodet fra hypofysens baglap.

http://www.ncsa.dk/fileadmin/template/ncsa/pdf_filer/Faglig_viden_om_stress.PDF

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/Cortisol3.svg/315px-Cortisol3.svg.png

http://www.ncsa.dk/fileadmin/template/ncsa/pdf_filer/Faglig_viden_om_stress.PDF

http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/2/022.pdf (figur 6).

http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/2/022.pdf (figur 22).

Bilag 6:

Historie omkring udviklingen af PTSD

En gruppe personer i en stor virksomhed fik som belønning for afdelingens store års-

omsætning foræret en ski-weekend med privatfly fra Kastrup og ophold på hotel. Alle

glædede sig og stemningen var løftet, da de en sen fredag aften drog af sted. På vej

til opholdsstedet efter knap en times flyvning brød det elektriske system på det lille

privatfly imidlertid sammen. Der blev mørkt i kabinen, og de to piloter kunne ikke se

instrumenterne. det var tydeligt for alle, at også piloterne var mere eller mindre pa-

nikslagne, de råbte til hinanden og bandede. Efter en hasarderet nødlanding i sneen,

hvor maskinen blev svært beskadiget og brød i brand, men hvor ingen i øvrigt pådrog

sig andet end mindre knubs, slap alle ud med liv og førlighed i behold. Deltagerne fik

efterfølgende krisehjælp og mulighed for at tage toget hjem, hvilket mange valgte.

Otte måneder senere havde 10 ud af 12 stadig symptomer på PTSD. De klagede over

dårlig nattesøvn, og mange havde mareridt, hvor de drømte om at flade ned eller

andre katastrofer. Lyden af et fly, der passerede hen over hovedet på dem, kunne få

hjertet til at dunke, og mange kunne ikke undlade at følge lyden med bekymring for,

at en ulykke ville indtræffe. I vågen tilstand havde mange flashback oplevelser, hvor

de udfrivilligt genoplevede den traumatiske begivenhed meget stærkt. Mange klagede

over at have mistet interessen for mange ting, inklusive tidligere hobbies og familie-

medlemmernes ve og vel. Nogle ville helst undgå selskabelighed og socialt samvær.

På arbejdet følte de sig uengagerede og ineffektive og havde svært ved at huske og

koncentrere sig. Enkelte rapporterede, at de efter ulykken var hyppigere syge, og to

var blevet allergiske over for stoffer, som ikke tidligere havde generet dem. To af

kvinderne havde fået uregelmæssig menstruation.

Denne historie er et eksempel på, hvordan en traumatisk udløst vedvarende stresstil-

stand i lang tid efter hændelsen kan påvirke tænkning, følelsesliv, søvnmønstre, immun-

forsvar og hormonbalancen.

Bruhn, Peter og Claesson, Mogens H, mm.: Hjernen og stress, HjerneForum, 2002. (historie side 20)

Bilag 7:

Fysiske symptomer på stresshormoner:

- Hjertebanken

- Hurtig og overfladisk vejrtrækning

- Svedeture

- Indre uro og rysten/dirren af hænder

- Muskelspændinger

Ved længerevarende stresshormonpåvirkning:

- Svimmelhed

- Kvalme

- Appetitløshed

- Mavekneb og rumlen

- Hyppige infektioner

- Nedsat libido og potens

- Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer på kronisk påvirkning af stresshormoner:

- Uoplagthed og træthed koncentrations – og hukommel-

sesbesvær

- Rastløshed

- Irritabilitet

- Anspændthed

- Depression

Adfærdsforstyrrelser ved kronisk påvirkning af stresshormoner:

- Søvnløshed

- Ubeslutsomhed

- Lav selvfølelse

- Vrede

- Nedsat præstationsevne

- Misbrug af alkohol, medicin og stimulantia

Tabellen viser hvilke symptomer der opstår hos personer med stress.

Bilag 8:

Figuren viser de tre gennemgående faser en stressramt gennemgår.

Bilag 9:

Figuren viser stressvægten. Omdrejningspunktet er oplevet belastning og stress håndte-

ring (coping). Vægten på skålene bestemmes af belastningen og ressourcer.

Hird, Suzanne og Schultz, Johnny: Politikens bog om STRESS, Politikens Forlag, 2006.

Netterstrøm, Bo: Stresshåndtering, Hans Reitzels Forlag, 2007 (figur s.15).