Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, Engelsk A, International Økonomi A …
2008
Den 19. december 2008
HHX 3. år
[STUDIERETNINGSPROJEKT IT-
KRISEN]
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 3
Emnebegrundelse .............................................................................................................................................. 4
1990’erne .......................................................................................................................................................... 4
IT-boblen ............................................................................................................................................................ 7
Amerikanske kulturtræk .............................................................................................................................. 12
Bolig-boblen..................................................................................................................................................... 13
Sub-prime krisen.......................................................................................................................................... 14
Amerikanske kulturtræk .............................................................................................................................. 17
Pengepolitik ..................................................................................................................................................... 18
Renteudvikling før it-boblen ........................................................................................................................ 19
Renteudvikling imellem it-boblen og bolig-boblen ..................................................................................... 21
Formålet med disse renteændringer ........................................................................................................... 24
Hvilken indflydelse har den førte pengepolitik haft .................................................................................... 26
Indflydelse på boligmarkedet .................................................................................................................. 27
Konklusion ....................................................................................................................................................... 27
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 28
Materiale omkring it-boblen ....................................................................................................................... 28
Materiale omkring bolig-boblen .................................................................................................................. 29
Materiale omkring pengepolitik .................................................................................................................. 30
Materiale omkring kulturtræk ..................................................................................................................... 32
Andet materiale ........................................................................................................................................... 32
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
3
Abstract
Over the past decade the United States has experienced two following crisis that has shocked the
foundation of the United States economy with the severe consequences of the United States having
to overcome two economic recessions. In early 2000 the dot-com bubble deflated and shortly after
came the housing bubble. This paper therefore explains the background for both of these infamous
bubbles and the impact it had on the American economy.
In the light of that, it addresses the question whether monetary policy and the growth of the federal
fund rate had an influence in the development of both bubbles. In addition, it also addresses the
question whether the cultural heritage in the United States, had any significant impact in the
development of both bubbles.
Monetary policy and cultural heritage indeed had an impact on both bubbles and the overall
American economy. Especially monetary policy was one of the main factors of the outcome of the
housing bubble; the Federal Reserve had implemented a far too loose monetary policy, which
triggered an enormous increase in housing prices. Because the American people are very
individualistic and have a very masculine society, they may well be one of the factors, of the
development of the dot-com bubble.
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
4
Emnebegrundelse
I år 2000 så verden det amerikanske aktiemarked krakelere, it-boblen var bristet og milliarder af
dollars, var gået tabt på investeringer i fremtidens teknologi. Den skulle vise sig at være
katalysatoren for både bolig-boblen og den nuværende kreditkrise. Mange beskyldte de såkaldte
dot-com virksomheder for udfaldet af it-krisen, men er det rimeligt at give dem skylden når it-
boblen i virkeligheden, var et verdensomspændende fænomen? De spillede i hvert fald deres part i
it-boblen, men der skal vel to til at danse tango.
Eksempler er der nok af hvis man perspektivere til verdenshistorien og hver gang er det, det samme
mønstre af grådige og optimistiske handlinger der ledere til økonomiske nedture. Det er vel den
menneskelige natur at søge efter storhed, men er vi virkelig så arrogante, at vi ikke kan lære af
vores egne fejl. Det store spørgsmål må så være, hvilke konsekvenser har disse økonomiske nedture
for vores samfund og er det virkelig det værd?
Jeg vil i opgaven komme ind på baggrunden for it-boblen og boligboblen, hvor jeg har valgt at
fokusere på dot-com virksomhederne og sub-prime krisen, Jeg vil endvidere beskrive
pengepolitiske og kulturelle træk og deres indblanding i disse kriser. Jeg vil gøre dette ved hjælp af
information i form af grafer, tabeller, citater og diverse artikler, som kan give mig et indblik, i de
problemer der opstår når en økonomisk boble brister og jeg vil i sidste ende, konkludere på hvad jeg
har fundet frem til.
1990’erne
Det var i denne periode, at internet industrien virkelig slog igennem. Hvor internettet kun havde
været tilgængeligt på et forholdsvist lavt plan, skabte Tim Berners-Lee og Robert Cailliau i 1990 en
ny tid for internettet med kreationen af ”hypertext” systemet som gør internettet til, det vi kender i
dag. Endvidere bringer Microsoft det nye styresystem Microsoft 3.0 på banen og dette styresystem
skulle vise sig at revolutionere computer software branchen og The World bliver i 1990 den første
kommercielle udbydere af ”dial-up” internet
1
. Disse tre eksempler er kun en brøkdel, af utrolig
mange nye opfindelser som blev bragt på markedet i 1990’erne og disse opfindelser skulle vise sig
at danne baggrund for it-krisen, da det nu var muligt for almindelige privat personer at bevæge sig
frit på internettet og med den nye computer teknologi, var det pludseligt ikke nødvendigt at have
1
http://www.computerhope.com/history/htm
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
5
den store uddannelse for at oprette blogge og hjemmesider og for den sags skyld virksomheder på
nettet.
Den amerikanske økonomi blev også påvirket positivt af denne nye teknologi.
”After rising at less than a 1 percent annual rate in the early part of the decade, productivity
was growing at about a 3 percent rate toward the end of the 1990s”
2
Der står i citatet, at hvor produktivitetsevnen i starten af 1990’erne kun steg med mindre en 1
procent per år, skete der en markant stigning i slutningen af 1990’erne, hvor den steg med 3 procent
per år. Dette gjorde at amerikanske virksomheder kunne vokse hurtigere, uden at påvirke
inflationen og endvidere det faktum at den nye teknologi gjorde det muligt for virksomheder at
effektivisere deres virksomheder, for eksempel arkitektur branchen kunne pludselig nedsætte den
nødvendige arbejdskraft, da en computer kunne gøre det meste af arbejdet. Sygehusvæsenet blev
også mere effektivt, i form af at diagnoser blev færdiggjort hurtigere og mere grundigt. Alt dette
medvirkede også til at inflationen ikke steg, da folk var bange for at miste deres job, så de krævede
kun forholdsvis lave lønstigninger.
“Unexpectedly modest demands from workers for wage increases -- a result, possibly, of the
fact that workers felt less secure about keeping their jobs in the rapidly changing economy --
also helped subdue inflationary pressures”
3
Mange var skeptiske overfor dette opsving, da man ikke var sikker på om det kunne holde og hvis
man tager et blik på arbejdskraften, vil man kunne forstå den skeptiske holdning. Problemet var, at
den nye teknologi fordrev folk fra deres arbejdspladser, hvilket kunne blive en trussel for den
amerikanske økonomi, dog på grund af mange nyoprettede industrier fandt folk hurtigt arbejde igen
og man begyndte derfor at tale om en mangel på arbejdskraft da arbejdsløsheden var på sit laveste.
”By mid-1999, the number of "potential workers" aged 16 to 64 -- those who were
unemployed but willing to work if they could find jobs -- totaled about 10 million, or about 5.7
percent of the population. That was the lowest percentage since the government began
collecting such figures (in 1970)”
4
Hvis denne mangel på arbejdskraft skulle gå hen og ske, ville inflationen stige markant på grund af
krav om lønstigninger hvilket ville tvinge den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, til at
påvirke økonomien med pengepolitiske indgreb, som med stor sikkerhed ville have været en
2
http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm
3
http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm
4
http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
6
hævelse af federal funds renten, og derved holde inflationen nede og samtidig tilbageholde USA’s
økonomiske opsving.
“Many authors suggest that Greenspan’s Fed deviated from its normal behavior because it
recognized changes in the economy, such as higher productivity growth. In particular, it held
interest rates steady despite a booming economy and falling unemployment that normally
would have triggered a tightening”
5
Der blev dog ikke fortaget den store intervention fra Federal Reserves side. En god indikation på
dette er at federal funds renten holdte sig forholdsvis stabil i midten og slutningen af 1990’erne,
også et tegn på at de ikke ønskede at bremse den amerikanske økonomi med indførelse af en stram
pengepolitik og derved holde inflationen nede og som der også står i citatet ovenover mente mange
forfatter, at Alan Greenspans Federal Reserve system havde fraveget sig fra den normale tankegang,
fordi de havde set ændringer i økonomien. Tabellen nedenunder giver et godt billede, af den stabile
rente og som man kan se, er renten den 1. februar 1995 på 6,00 procent point og springer man frem
i tiden er der fortaget nogle små justeringer, men den ligger dog den 16. november 1999 på 5,50
procent point, altså kun ændring på 50 basispoint over 4 år. Den lille ændring illustreres også i
grafen nedenunder.
Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88
5
http://www.econ.jhu.edu/people/ball/aeawp.pdf
0,00
1,00
2,00
3,00
4,00
5,00
6,00
7,00
Federal Funds renten
Federal Funds renten
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
7
Hvor mange så udviklingen med økonomisk opsving og lav arbejdsløshed blandet med en stabil
inflation, som noget der skulle holde for evigt, var andre mere skeptiske. Den amerikanske
nationalbanks daværende direktør, Alan Greenspan sagde i 1997 følgende;
"Regrettably, history is strewn with visions of such `new eras' that, in the end, have proven to
be a mirage"
6
Når man på dansk oversætter det bliver det til følgende udsagn; Desværre er historien fyldt med
forestillinger om såkaldte nye tider, der i sidste ende har vist sig at være et fatamorgana.
IT-boblen
Kort sagt var it-boblen, cirka perioden , en blanding af en ny teknologis store
fremtidsudsigter og investorernes villighed til at skyde penge i internet virksomheder, som reelt set
ikke tjente nogle penge. Da det gik op for folk at disse virksomheder i virkeligheden ikke tjente
nogle penge, selvom priserne på deres aktier var sky høje, begyndte folk at slå tvivl om denne
branches fremtidsudsigter og det var på dette tidspunkt at boblen bristede.
I situationer som denne er det den menneskelige natur at prøve på at finde den skyldige, men i dette
tilfælde er det simpelthen ikke muligt da det ikke kun var en person eller dot-com virksomhederne
alene der var skyld i krisen, men en blanding af grådighed, optimisme, dumdristighed, ”get big fast”
mottoet, en overvurdering af dot-com virksomhedernes aktuelle værdi og det såkaldte ”gold rush”,
en reference til det amerikanske ”California Gold Rush”
7
i 1848. Så ikke nok med at man ikke bare
kan skyde skylden på en person, for virkelig at forstå krisens omfang er det nødvendigt at behandle
alle ”skyldige parter” dvs. investorerne og venture kapitalisterne, dot-com virksomhederne, og
selvfølgelig det amerikanske folk og den mentalitet der også lå bag dette ”gold rush”. Så mit mål
nu, er at finde ud af hvad disse parter gjorde for at puste til ilden og skabe it-boblen og senere
recessionen i den amerikanske økonomi.
Dot-com virksomhederne er oftest dem, man forbinder med it-boblen. Hvis man beskylder dot-com
virksomhederne for krisen bliver man nød til også at beskylde investorerne da dot-com
virksomhederne ikke havde været meget, uden de mange investeringer.
Dot-com virksomhederne havde eksisteret et godt stykke tid før 1990’erne, men det var dog først i
denne periode at de fik det helt store gennembrud. Man var forbløffet over de nye muligheder og
6
http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm
7
http://www.learncalifornia.org/doc.asp?id=118
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
8
opfindelser disse virksomheder repræsenterede. Ikke nok med at diverse investorer pumpede penge
ind i disse virksomheder uden de store bekymringer og uden sikkerhed for fremtiden,
“Venture capital firms were throwing money at any and all dot-coms to help them build
market share, never mind whether they could ever be profitable”
8
red USA på økonomisk bølge. Arbejdsløsheden var lav, produktionsevnen var stigende, inflationen
var stabil og deres BNP voksede.
Kilde: Gælder for inflationsudviklingen
9
Kilde: Gælder for arbejdsløshedsgrafen
10
8
http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec=&spon=&scp=3&s
q=dot%20com%20bubble&st=cse
9
http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0
10
http://data.bls.gov/PDQ/servlet/SurveyOutputServlet
Inflation
1999
2,19 %
1998
1,55 %
1997
2,34 %
1996
2,93 %
1995
2,81 %
1994
2,61 %
1993
2,96 %
1992
3,03 %
1991
4,25 %
1990
5,39 %
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
9
Kilde: Gælder for BNP udviklingen
11
Kilde: Gælder for produktivitetsvæksten
12
Som man kan se ud fra de fire grafer, er USA i et økonomisk opsving. Som jeg før har beskrevet, er
det utrolig positivt at deres arbejdsløshed er meget lav, uden at det har en negativ effekt
inflationen. Min pointe med dette er at generelt set, så havde dot-com virksomhederne en utrolig
positiv effekt på den amerikanske økonomi, så hvorfor er det man ofte giver dem skylden for it-
boblen? En forklaring på dette kan være at selvom dot-com virksomhederne havde en utrolig høj
værdi på aktie markedet, var det ikke en reel værdi. Så selvom virksomhederne på papir var utrolig
mange penge værd, så kunne de ikke skabe et positivt resultat dvs. de ikke havde ikke nogle penge
til at betale for eksempel ansatte eller det det kostede at vedligeholde deres virksomhed på nettet,
for eksempel blev ansatte betalt med aktier i virksomheden og på grund af den store værdi og de
gode fremtidsudsigter om stigende værdi var mange ansatte tilfredse med dette.
“Unlike the worrisome decline in the stock prices of solidly grounded technology firms due to a slowdown in
profits, the sharper plunge taken by some of the trendy Internet companies that had no earnings in the first
place has proved comforting to those who believe in the rationality of markets. After all, many of them
lacked one key asset -- a sensible business plan. Even the most traditional brokers and investment banks set
aside the notion that a company's stock price should reflect its profits and urged investors not to miss out on
the gold rush. At the craze's zenith, Priceline, the money-losing online ticket seller, was worth more than the
airlines that provided its inventory”
13
11
http://www.nationmaster.com/time.php?stat=eco_gdp-economy-gdp&country=us-united-states
12
http://www-2.danskebank.dk/Link/BladetInvesteringfeb2003/$file/dbInvesteringsamlet.pdf
13
http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec=&spon=&scp=3&s
q=dot%20com%20bubble&st=cse
0,00
2.000,00
4.000,00
6.000,00
8.000,00
10.000,00
1998
BNP
I mia. $
”Forklaring: Figuren viser, at produktivitetsvæksten i
USA igen er historisk høj. Dette tilskrives udbredelsen af
internet og den teknologiske udvikling og innovation.”
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
10
Citatet beskriver hvordan mange virksomheder led under aktie markedets fald, men det var værre
for de virksomheder der aldrig havde skabt profitabel omsætning og at det ikke var overraskende da
mange af dem kun manglede en ting, dog en utrolig vigtig ting, en fornuftig forretningsplan. Ikke
nok med det så havde mange investerings banker sat fornuften til side, specielt det faktum, at ens
aktie værdi burde reflektere ens omsætning og rådede virksomhederne stærkt til ikke at gå glip af
”the gold rush”. Den beskriver også et sjovt eksempel hvor der står, at en pengetabende online
billetsælger, var mere værd end flyselskabet der leverede servicen. Da dot-com virksomhederne
ikke selv var i stand til at omsætte penge, så levede de reelt set af investorernes penge eller ved at
sælge sine aktier til folket, altså Initial public offering”,.
14
“It was a brave new era, in which more than a dozen fledgling dot-coms that nobody had
ever heard of could pay $2 million of other people's money for a Super Bowl commercial”
15
hvilket ikke kunne forsætte for evigt og hvilket der også resulterede i at mange af disse
virksomheder, gik konkurs allerede før it-boblen indtræf og mange ideer som var utrolig innovative,
kunne sagtens havde været en succes i dag, gik til grunde på grund af dårlig planlægning af
virksomhedernes fremtidige økonomi, og som der bliver beskrevet i citatet, var det en ny tid, hvor
ukendte dot-com virksomheder kunne bruger 2 millioner dollars af andres penge på reklamer under
Super Bowl finalen, (Finalen i amerikansk fodbold). På baggrund af dette så kan man jo
selvfølgelig stille spørgsmålet om hvordan de, uden nogen profit kunne blive så store? Dette
skyldtes konceptet ”brand awareness”, altså dot.com virksomhedernes plan var at skabe så meget
reklame omkring deres koncept, at det senere hen skulle give profit, altså ”get big fast” planen. På
grund af dette og på grund af at det var svært at sætte en virkelig værdi på virksomhederne, så skød
deres aktier i vejret dvs. på papir var de millioner af penge værd, men for eksempel her hjemme i
Danmark omsatte enhver butik på strøget flere penge end disse dot-com virksomheder.
16
Kilde:http://moneycentral.msn.com/investor/charts/chartdl.aspx?showchartbt=Redraw+chart&D4=1&DD=
1&D5=0&DCS=2&MA0=0&MA1=0&CF=0&symbol=%24COMPX&nocookie=1&SZ=0&CP=0&PT=11
14
http://www.investopedia.com/terms/i/ipo.asp?viewed=1
15
http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec=&spon=&scp=3&s
q=dot%20com%20bubble&st=cse
16
Bjerge, Peder og Thorhauge, Claus: It-boblen Da internettet rykkede vores verden.
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
11
Grafen viser Nasdaqs aktiekurs som indeholder både amerikanske og ikke amerikanske
virksomheder og giver et godt billede af dot-com virksomhedernes utrolig hurtige vækst, men også
den hurtige nedtur. Ordsproget ”højt at flyve, dybt at falde” passer vist godt ind i dette tilfælde.
Endvidere giver det også et godt billede af den ”falske værdi” virksomhederne havde, da man ud fra
grafen kan se at, i februar måned år 2000 nåede Nasdaq toppen med en værdi på 4.669,69, hvilket
var mere en det doble end året før.
17
”Fra oktober 2000 til juni 2001 faldt indekset med 42 %, hvilket bevirkede en massiv
afskedigelse i sektoren. Dette skete i forlængelse af en storordre nedgang på 30 % det år”
18
Da it-boblen bristede, havde det en kæmpe effekt på it markedet og som citatet beskriver, faldt
indekset på under et år med 42 procent hvilket forårsagede en massiv afskedigelse i it-sektoren og
det skete i forlængelse af en ordre nedgang på 30 procent det år.
Jeg har indtil nu beskrevet de negative effekter it-boblen har haft på den amerikanske økonomi, men
er det muligt der også er en positiv side af denne boble?
“In the years since the bubble burst in 2000, the way Americans work and communicate has
changed dramatically, in large part because the technological infrastructure laid down in the
1990s has been put to such remarkable use.
19
Dot-com virksomhederne brugte i 1990’erne alle mulige aspekter af internet teknologien, min
pointe er at hvis man for eksempel havde været mere passive med brugen af denne teknologi, kunne
det muligvis have taget 10 år ekstra for den, at nå til det stadie hvor den er i dag og ville det så ikke
også være muligt at denne globaliseret verden vil lever i, måske slet ikke ville have været så
globaliseret? Mit argument er derfor at eftersom man havde brugt alle aspekter af teknologien og
gjorde den til det den er i dag, har man også forbedret den verden vi lever i. Virksomhederne blev
gjort mere konkurrence dygtige, hvilket kun kan være positivt for et lands økonomi.
20
Man kan også
se det som en form for darwinistisk lov, for da boblen sprang, blev de svage sorteret fra og de
stærke som for eksempel Google og Microsoft blev tilbage og jeg tro ikke at de var blevet så store
vis ikke at de havde haft den konkurrence som eksisteret før krisen.
17
http://moneycentral.msn.com/investor/charts/chartdl.aspx?showchartbt=Redraw+chart&D4=1&DD=1&D5=0&DCS=
2&MA0=0&MA1=0&CF=0&symbol=%24COMPX&nocookie=1&SZ=0&CP=0&PT=11
18
http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf
19
http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/chapters/0722-1st-
gros.html?_r=1&scp=30&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
20
http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/chapters/0722-1st-
gros.html?_r=3&scp=30&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
12
“The stuff built during infrastructure bubbles — housing and telegraph wire, fiber-optic cable
and railroads doesn’t get plowed under when its owners go bankrupt. It gets reused — and
quickly by entrepreneurs with new business plans, lower cost bases, and better capital
structures. And when new services and businesses are rolled out over the new infrastructure,
entrepreneurs can tap into the legions of users who were coaxed into the market during the
bubble. This dynamic is precisely what has made Google the “it” company of this decade
…”
21
Man kan perspektivere til den amerikanske historie hvor en lignende boble fandt sted. Da telegrafen
blev introduceret på markedet i 1845, blev verden grebet af en telegraf feber, alle ville have en del
af kagen, fuldstændig det samme som skete før it-boblen.
22
“Investors lost gobs of money, but the United States soon had the world’s most extensive
telegraph system: more than 23,000 miles by 1852, with an additional 10,000 under
construction, compared with just 750 miles in France. Rate wars drove down prices, spurring
new telegraph-dependent businesses
23
Investorer mistede masser af penge, men udfaldet af denne feber var at USA, havde det største
telegraf netværk i verden allerede i 1852 og på grund af den høje konkurrence på markedet, kom der
flere og flere uafhængige telegrafvirksomheder på markedet. Så alt i alt kan man i begge tilfælde
sige, at selvom nogen led tab har USA i længden vundet på disse bobler.
Amerikanske kulturtræk
Ifølge Geert Hofstedes cultural dimensions, er USA et meget individualistisk (IDV) land og de har
et meget maskulint (MAS) samfund.
Kilde: http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml
Der skal i figuren fokuseres på søjlerne med initialerne IDV og MAS da det er de to der viser hvor
mange procent ud af 100, der tyder på om det enten er et individualistisk eller kollektivistisk og om
det er et maskulint eller feminint samfund. USA’s individualistiske tal er 91, hvilket betyder at USA
er et utroligt individualistisk land. Når det gælder maskulinitet har de et tal på 62, hvilket er over
verdensgennemsnittet som er 50, hvilket indebærer at USA er et maskulint samfund, hvor forskel på
21
http://freakonomics.blogs.nytimes.com/2007/06/26/the-benefits-of-a-bubble-even-when-
burst/?scp=11&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
22
http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/review/Postrel-t.html
23
http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/review/Postrel-t.html
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
13
køn er stor. Det indebærer også at USA er et meget konkurrencepræget samfund
24
. Jeg er enig med
Hofstedes undersøgelser om, at USA er et individualistisk og maskulint samfund, men jeg vil dog
forholde mig skeptisk overfor hans undersøgelser, da de frembringer en meget stereotyp opfattelse
af et lands kultur og jeg vil mene at der er forskel på hans undersøgelser og realiteten i det land han
har undersøgt. Min pointe er at han ikke har taget højde fra variablen, men kun for den
gennemsnitlige person.
Spørgsmålet er så om disse to faktorer, har haft betydning for udviklingen af it-boblen? Mit svar på
dette spørgsmål er ja. Begrebet ”the american dream” fremstår for mig, som en meget
individualistisk tankegang og det er vel også et af de det amerikanske billeder på frihed. På dansk
kan man sammenligne det med det danske begreb ”enhver er sin egen lykkes smed” og var det ikke
også hvad it-boblens udvikling bestod af?
25
Dvs. var det ikke dot-com virksomhedernes drøm at
starte noget fra bunden og gøre det til noget succesfuldt. Min pointe er så, at hvis man blander dette
med et maskulint og meget konkurrencepræget samfund, har man så ikke det amerikanske folks
ydelse til it-boblens udvikling? Igen må mit svar være et klart ja.
Bolig-boblen
Kort fortalt var bolig-boblen en økonomisk krise som skete i forlængelse af den lempelige
pengepolitik som Federal Reserve havde indført på markedet. Renterne var lave og bankerne var
derfor mindre forsigtige med udlån og investeringer. Folk kunne derfor nemt få bevilliget et lån når
de ønskede at købe hus, hvilket medførte at boligpriserne steg meget progressivt.
“Never before have home prices risen so fast, for so long, in so many countries including the
United States, reveals a front-page story in the world's most respected financial periodical.”
26
Som der står i citatet har man aldrig før set boligpriserne stige så hurtig i så mange lande i så lang
tid. Hvilket også illustreres meget godt i grafen nedenunder.
Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
Grafen viser bolig prisernes årlige stigninger i 1. og 3. Kvartal.
Som man kan se ud fra grafen kom de største stigning i perioden med den højeste
24
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml
25
http://www.usatheamericandream.dk/page3.html
26
http://archive.newsmax.com/archives/articles/2005/6/27/25222.shtml
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
14
stigning på 14 procent i mellem 1. og 3. Kvartal 2005. Man kan også se hvor hurtigt markedet faldt
efter boblen bristede.
Det kulminerede så i 2005, 2006 eftersom huspriserne var steget så meget, så sad mange familier
med lån som var højere end værdien på deres bolig og i sidste måtte opgive at betale bankerne de
høje afdrag hvilket førte til at bankerne pludselig ikke tjente nogen penge og de begyndte derfor at
være mere forsigtige med deres udlån og investeringer, men det var for sent. Interbankmarkedet
mistede tillid til hinanden, da man var bange for selv at blive blandet ind i krisen og markedet gik i
stå og da boligpriserne begyndte at falde, så gik det virkelig galt. Banker og investeringsfonder
mistede milliarder på grund usikre sub-prime lån og ufaldet af denne krise er det vi oplever i dag,
hvor banker går konkurs på stribe da de ikke kan rejse kapital, da de på interbankmarkedet som sagt
har mistet tilliden til hinanden.
27
Sub-prime krisen
Den finansielle sektor opdeles lån i 3 forskellige klasser alt efter hvor gode de er, hvor prime er det
bedste, near-prime der næstbedste og sub-prime som det dårligste. Disse sub-prime lån (boliglån)
blev udstedt til folk med den værste kreditværdighed, altså nogen der normalt ikke ville være i stand
til at afbetale et lån.
28
I årende 2003 og 2004 lånte amerikanske banker kapital til folk med en
belåningsprocent på 95-97 procent. Endvidere blev lånende aftalt med en fast rente i 2-4 år og
derefter blev det lavet om til en variabel rente.
29
De virkelige problemer opstop når så renten
skiftede til den variable rente, for eksempel hvis man har optaget lånet i 2003 hvor renten i oktober
var nede på 3,50 procent og man 4 år efter skifter til den variable rente som, i 2007 lå på 5,25
procent hvilket er en stigning på 1,75 procent, hvilket er en høj stigning for folk med en allerede
dårlig kreditværdighed.
30
I september 2007 var 16 procent af alle boliglån sub-prime lån og 16
procent var på det tidspunkt i økonomiske vanskeligheder, det svarer til at lån for 128 milliarder
dollars var i problemer.
3132
Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
27
http://www.nytimes.com/2007/08/19/weekinreview/19bryant-
1.html?_r=1&scp=40&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
28
http://www.business.dk/article//okonomi/3/
29
http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond
30
http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond
31
http://www.business.dk/article//okonomi/3/
32
http://www.businessweek.com/magazine/content/08_06/b67516.htm
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
15
Figuren ovenover indeholder to modeller for hvordan låne systemet forgår. Venstre figur viser det
traditionelle låne system, hvor banken efter at havde godkendt husets værdi og hus køberens
kreditværdighed bevilliger hus køberen et lån og låntageren betaler derefter sine ydelser til banken.
Højere figur viser det ikke så velfungerende system nemlig sub-prime modellen. Det starter med at
banken bevilliger hud købere uanset kreditværdighed et lån, banken giver så disse sub prime lån
videre til dem med direkte sub-prime investeringer, primært andre banker eller hedgefonde, hvilket
også var dem som blev hårdest ramt af krisen.
33
Ved at banken sælger lånende videre, gør det
muligt for banken at afsætte flere lån hvilket ikke er muligt i den traditionelle model, da den eneste
betaling banken får der, er fra låntageren.
Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
Denne figur viser, hvad der gik galt.
Figuren til venstre viser, hvad der sker når der sker en fejl i den traditionelle model. Fejlen vil som
regel opstå når ”money flowet” stopper, dvs. når låntageren ikke er i stand til at afbetale sit lån,
hvorefter banken inddrager huset.
Figuren til højere viser, hvad der gik galt med sub-prime systemet. Man kan se at hele systemet går
i stå, da låntageren, ofte på grund af dårlig kreditværdighed, ikke er i stand til at afbetale lånet og da
banken ikke modtager penge fra låntageren så kan banken heller ikke tilbagebetale den kautionering
som den har modtaget fra for eksempel en anden bank. Hvis fortsætter med det samme eksempel,
vil det resultere i at den anden bank inddrager huset. Ved første øjekast lyder det ikke så galt
eftersom ejendomsboomet var i gang og priserne på boliger steg. Det blev dog et kæmpe problem
da bolig priserne begyndte at falde, da bolig-boblen bristede i 2006 på grund af de mange
tvangsauktioner og det inddragede hus var pludselig ikke, ligeså meget værd som det banken havde
kautioneret for.
I de senere år er der kommet mange mærkelige lån på markedet, for eksempel såkaldte ”teaser
loans” der har givet låntageren mulighed for selv at vælge hvordan det første år af lånet skulle se
ud, hvad angår afdrag og renternes højde. Dette har fristet mange låntagere med dårlig økonomi, da
tanken om praktisk talt at leve uden omkostninger i et år lyder meget tilfredsstillende. Problemet
33
http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
16
opstod så, når dette år var ovre, da renterne var steget i perioden og lånerne fik en høj månedlig
ydelse, hvilket mange låntagere ikke var i stand til at betale. Banker havde sågar oprettet lån direkte
rettet mod folk uden indkomst og uden arbejde, såkaldte NINJA lån, hvor NINJA står for ”No
Income No Job and Asset”.
34
Man kan så stille det store spørgsmål, hvorfor bankerne har valgt at låne penge ud til folk med en
dårlig kreditværdighed. En forklaring på dette kan være at jo lavere renten jo laver risiko syntes der
at være for bankerne, da hvis låntageren ikke var i stand til at afbetale sit lån kunne bankerne bare
overtage boligen og eftersom der var et ejendomsboom i gang og man forventede at priserne ville
stige kunne sælge boligen med overskud, altså en såkaldt ”win win situation”.
35
Det virkelige problem for boligejere især sub-primer låntagere, kom da bolig boblen bristede og
folk havde pludselig lån som oversteg værdien på deres bolig. Omkring 15-20 procent af låntagere
var i 2008 allerede ”underwater” dvs. at deres hus er mindre værd end det de skyldte. Endvidere
anslog Ben Bernanke at der ville ske 2,3 millioner tvangsauktioner i 2008, sammenlignet med et
gennemsnit på 1 million før boblen bristede.
36
Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
Figuren ovenover viser antallet bevilligede sub-prime lån i 2005 i Cleveland, USA en by kendt for
høj fattigdom og dens store arbejderklasse, altså et klassisk eksempel på et område med mange sub-
primer låntagere.
37
For many years, Cleveland was the sub-prime capital of America. It was a poor, working
class city, hit hard by the decline of manufacturing and sharply divided along racial lines
38
Som man kan se i figuren er områder som er helt mørkegrønne, områder hvor der bor 57-100
procent sub-primer lånere. Endvidere viste tal fra 2007 at 27 procent sub-prime låntagere allerede
var bagud med deres betalinger og at det ikke blev bedre, da der ville ske en gennemsnitlig stigning
34
http://www.business.dk/article//okonomi/3/
35
http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond
36
http://money.cnn.com/2008/12/04/news/economy/bernanke_mortgages/index.htm
37
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
38
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
17
i afdragene på 26 procent, hvilket vil svare til 400 dollars mere om måneden. Man forventede derfor
mere end halvdelen af de 450.000 sub-prime låntagere ville blive nød til at gå fra hus og hjem.
39
Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
By late 2007, one in ten homes in Cleveland had been repossessed”
40
Figuren viser tvangsauktioner fortaget i mellem den 1. januar 2006 og den 1. september 2007 i
Cleveland USA. Hver sort prik forstiller et hus der er blevet tvangsauktioneret. Der står i citatet
ovenover at, i slutningen af 2007 var 1 ud af 10 huse i Cleveland, blevet tvangsauktioneret, hvilket
også passer meget godt til figuren.
Amerikanske kulturtræk
Som jeg før har nævnt er USA et meget individualistisk og maskulint land. En individualistisk og
maskulin kultur er begge to faktorer der taler for at man ikke rigtig bekymrer sig om de fattige og
det faktum at USA har en utrolig høj indkomst fordeling taler meget godt for det argument og var
det ikke præcis det som hele sub-prime krisen gik ud på? Altså det faktum at bankerne, den stærk,
uden nogen form for etik bevilligede lån til fattige folk som ikke havde mulighed for at betale dem.
Begrebet ”the american dream” er igen en vigtig faktor for udfaldet af boblen, da for eksempel
bankerne egentlig bare ønskede at profitere mens der var chance for og en eller anden fattig person
skulle da ikke stå i vejen for det.
4142
For at perspektiver kan man tage Danmark som eksempel, for i modsætning til USA er Danmark et
meget feminint land, vi beskytter nemlig de svage og lånetyper som et NINJA lån ville aldrig blive
bevilliget af en bank her i Danmark. Jeg siger ikke at det er en dårlig ting at have et maskulint
samfund, det er jo en af de faktorer der har gjort USA til hvad det er i dag, men det er dog min
pointe at hvis de havde haft et lidt mindre individualistisk og maskulint samfund måske kunnet
undgået en del, jeg mener ikke hele bolig-boblen, men den kunne måske have udviklet sig lidt
mildere.
39
http://borsen.dk/invester/nyhed/116641/
40
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
41
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml
42
http://www.usatheamericandream.dk/page3.html
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
18
Pengepolitik
En kort definition af Federal Reserve System er følgende:
FED er opbygget af 12 banker, der fungerer som centralbanker for forskellige distrikter. De er spredt over
hele landet, her kan nævnes, New York City, Chicago og San Francisco. De bliver alle overvåget af Board of
Governors (BOG), som er FEDs øverste myndighed. BOG består af 7 medlemmer, der alle er udnævnt af
præsidenten til at sidde i en 14-årig periode. Hovedopgaven ligger i at vedtage fremtidens pengepolitiske
beslutninger. Federal Open Market Committee (FOMC), blev oprettet I 1923. Den består af de 7 medlemmer
af BOG samt 5 direktører fra de 12 centralbanker. Ideen er at skabe et homogent netværk, der er i stand til
at opfange økonomiske tendenser i distrikterne såvel som i nationale sammenhænge. Hovedopgaven for
FOMC er at instruere Open Market Desk (OMP), som er det organ, der står for implementering af
markedsoperationer ud i økonomien.”
43
Federal Open Market Committee (FOMC) det er deres aktioner der sørger for at holde USA i
økonomisk vækst og de skal derfor også sørger for at holde inflationen nede. For at gøre dette har
de nogle forskellige instrumenter de såkaldte pengepolitiske instrumenter, der er tre i alt; den første
er at styre pengemængden ved salg eller køb af statsobligationer, for eksempel hvis Federal Reserve
ønsker at stramme økonomien og mindske pengemængden kan de sælge statsobligationer til
bankerne og derved bringe disse penge ud af cirkulation. Det modsatte sker så når de køber
statsobligationer, da de nu sender penge i cirkulation og derved hæver de pengemængden. Den
anden er at hæve eller sænke federal funds renten og den sidste er at hæve eller sænke diskonto
renten. Generelt set er der to former for pengepolitik, den stramme og den lempelige. Den stramme
pengepolitik bruges når Federal Reserve ønsker at sænke inflation og for eksempel hvis der er en
overophedning af økonomien og man ønsker at sætte bremserne i, er det denne form for
pengepolitik man bruger. Dette kan gøres ved at hæve federal funds renten, da bank institutionerne i
USA er forpligtet af lov til at have et minimum i reserve, dette beløb sættes også af Federal Funds
System. Federal funds renten er denne rente bank institutionerne bruger når de låner penge imellem
hinanden også kaldet, ”interbankmarkedet”. Den rente som bankerne bestemmer i mellem hinanden
og er enten det samme eller højere end federal funds renten og det gennemsnitlige af de renter sat på
”interbankmarkedet” kaldes federal funds effektive rente. Ved for eksempel at hæve renten gør de
det mindre attraktivt for banker at låne penge ud, da der er større risiko, de vil også være mere
forsigtige med deres investeringer og pengestrømningen vil derfor stoppe og derved skabe en
opbremsning af økonomien. En anden mulighed for bankerne når de skal låne penge, for eksempel
hvis de ikke har det lovpligtige beløb i reserve er at de kan låne direkte fra Federal Reserve, ved
sådanne lån bruges diskonto renten og den er som regel højere end federal funds renten. En
43
http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
19
hævning eller sænkning af denne rente vil have samme konsekvenser som ved hævningen eller
sænkningen af federal funds renten.
Renteudvikling før it-boblen
I tabellen nedenfor kan man se renteudviklingen i perioden op til it-boblens sammenbrud.
Obs. Grafikken der er brugt for at vise renteændringer i Federal Funds renten gælder ikke for
diskonto renten, dog kan det se sådan ud, da renteændringerne er forholdsvis ens.
Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88
Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88
0,00
1,00
2,00
3,00
4,00
5,00
6,00
7,00
Federal Funds renten
Diskonto renten
Federal Funds og Diskonto renten i perioden 1995-
2000
Dato
Federal Funds
renten
Diskonto
renten
1. februar 1995
0,50 % 6,00 %
5,25 %
6. juli 1995
0,25 % 5,75 %
5,25 %
19. december
1995
0,25 % 5,50 %
5,25 %
31. januar 1996
0,25 % 5,25 %
5,00 %
25. marts 1997
0,25 % 5,50 %
5,00 %
29. september
1998
0,25 % 5,25 %
5,00 %
15. oktober 1998
0,25 % 5,00 %
4,75 %
Dato
Federal Funds
renten
Diskonto
renten
17. november
1998
0,25 % 4,75 %
4,50 %
30. juni 1999
0,25 % 5,00 %
4,50 %
24. august 1999
0,25 % 5,25 %
4,75 %
16. november
1999
0,25 % 5,50 %
5,00 %
2. februar 2000
0,25 % 5,75 %
5,25 %
21. marts 2000
0,25 % 6,00 %
5,50 %
16. maj 2000
0,50 % 6,50 %
6,00 %
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
20
Som man kan se ud fra både tabellen og grafen har der ikke været de store ændringer i renten. På
grund af en stabil og endda faldende inflations rate
Kilde: http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0
ønskede Federal reserve ikke at påvirke renten, men de sendte dog advarsler, ud til markedet om at
de store stigninger i aktiemarkedet tydet på en overophedning af økonomien og Federal Reserves
direktør udtalte sig også om dette med kommentaren ”irrational exuberance”.
44
Disse advarsler
havde dog ikke den store effekt på overophedningen af aktiemarkedet og Federal Reserver forholdte
sig foreløbigt passivt.
45
Men da de første problemer begyndte komme i 1998 og der var et godt eksempel på de problemer
der senere skulle komme.
De tog dog første gang direkte aktion, da LCTM
46
i 1998 var ved at gå fallit. FED samlede
flere Wall Street banker og investeringsselskaber til at samle USD 3.6 mia. for at rede LCTM.
Denne redningsaktion var noget atypisk for FED, da der ikke var tale om en bank, men FED
begrundede det med, at de internationale markeder ville have oplevet massive tab hvis FED
ikke havde reageret i tide
47
I 1998 valgte de også, at sænke renten 3 gange på grund af bekymringer om nedgangen i denne
generelle verdensøkonomi og ved at sænke rente signalerede Federal Reserve at de ønskede at holde
44
http://www.federalreserve.gov/BOARDDOCS/SPEECHES/htm
45
http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf
46
Long Term Capital Management Hedge Fund med sæde i New York, der specialiserede sig i kortsigtet
valutaspekulation. Var ved at gå fallit i september 1998 pga. fejlspekulationer i Rusland, men blev reddet af den
amerikanske stat. Bl.a. denitalienske nationalbank havde placeret penge i LTCM.
Kilde:http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%2019
79.pdf
47
http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf
0,00%
1,00%
2,00%
3,00%
4,00%
5,00%
6,00%
Inflations udvikling i perioden
Inflations udvikling
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
21
gang i den amerikanske økonomiske udvikling. Der skulle dog ikke gå lang tid før boblen bristede
og it-krisen indtræf.
48
Renteudvikling imellem it-boblen og bolig-boblen
I tabellen nedenfor kan man se renteudviklingen i mellem it-boblen og den nutidige bolig-boble.
Obs. Grafikken der er brugt for at vise renteændringer i Federal Funds renten gælder ikke for
diskonto renten, dog kan det se sådan ud, da renteændringerne er forholdsvis ens.
Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88
48
http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf
Dato
Federal Funds
renten
Diskonto
renten
3. januar 2001
0,50 % 6,00 %
5,75 %
4. januar 2001
6,00 %
5,50 %
31. januar 2001
0,50 % 5,50 %
5,00 %
20. marts 2001
0,50 % 5,00 %
4,50 %
18. april 2001
0,50 % 4,50 %
4,00 %
15. maj 2001
0,50 % 4,00 %
3,50 %
27. juni 2001
0,25 % 3,75 %
3,25 %
21. august 2001
0,25 % 3,50 %
3,00 %
17. september
2001
0,50 % 3,00 %
2,50 %
2. oktober 2001
0,50 % 2,50 %
2,00 %
6. november 2001
0,50 % 2,00 %
1,50 %
11. december
2001
0,25 % 1,75 %
1,25 %
6. november 2002
0,50 % 1,25 %
0,75 %
25. juni 2003
0,25 % 1,00 %
2,00 %
30. juni 2004
0,25 % 1,25 %
2,25 %
10. august 2004
0,25 % 1,50 %
2,50 %
21. september
2004
0,25 % 1,75 %
2,75 %
10. november
2004
0,25 % 2,00 %
3,00 %
14. december
2004
0,25 % 2,25 %
3,25 %
2. februar 2005
0,25 % 2,50 %
3,50 %
22. marts 2005
0,25 % 2,75 %
3,75 %
Dato
Federal Funds
renten
Diskonto
renten
3. maj 2005
0,25 % 3,00 %
4,00 %
30. juni 2005
0,25 % 3,25 %
4,25 %
9. august 2005
0,25 % 3,50 %
4,50 %
20. september
2005
0,25 % 3,75 %
4,75 %
1. november
2005
0,25 % 4,00 %
5,00 %
13. december
2005
0,25 % 4,25 %
5,25 %
31. januar 2006
0,25 % 4,50 %
5,50 %
28. marts 2006
0,25 % 4,75 %
6,75 %
10. maj 2006
0,25 % 5,00 %
6,00 %
29. juni 2006
0,25 % 5,25 %
6,25 %
17. august 2007
5,25 %
5,75 %
18. september
2007
0,50 % 4,75 %
5,25 %
31. oktober 2007
0,25 % 4,50 %
5,00 %
11. december
2007
0,25 % 4,25 %
4,75 %
22. januar 2008
0,75 % 3,50 %
4,00 %
30. januar 2008
0,50 % 3,00 %
3,50 %
16. marts 2008
3,00 %
3,25 %
18. marts 2008
0,75 % 2,25 %
2,50 %
30. april 2008
0,25 % 2,00 %
2,25 %
8. oktober 2008
0,50 % 1,50 %
1,75 %
29. oktober 2008
0,50 % 1,00 %
1,25 %
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
22
Obs. Som man kan i grafen er der et knæk i diskonto renten, dette skyldes at den d.9. januar
vedtog Federal Reserve på anmodning af de 12 Federal Reserve banker, at ændre på diskonto
renten ikke i form af en hævning eller sænkning af renten, men en opdeling af diskonto renten
så den består af en primær og en sekundær diskonto rente, dvs. at den primære diskonto rente
er for bank institutioner der er i en nogenlunde sund økonomisk situation og det er den rente
de bruger når de skal låne penge fra en federal reserve bank og det er også kun den primære
rente der er opgjort efter knækker. Den sekundære rente er for de bank institutioner som er i
en mindre sund økonomisk situation og som måske har brug for akutte lån. Den sekundære
rente ligger for det meste 50 basis point højere end den primære rente.
49
Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88
I modsætning til årende op til it-boblen har der i perioden mellem it-boblen og bolig-boblen været
store ændringer i renten, dette ses tydeligt i tabellen og grafen ovenover. Der tre gode grunde til
disse stigninger, den første er; efter it-boblen bristede, gik den amerikanske økonomi ind i periode
med recession og for at sparke gang i den amerikanske økonomi havde Federal Reserve nedsat
renten flere gangen, renten nåede sit laveste punkt den25. juni 2003 hvor den lå på 1 %. Den anden
grund til de store renteændringer, (i år 2003 hvor grafen kurven vender) sker på grund af bolig-
boblen og på grund af en stigende inflation som også kan ses i graferne nedenunder, hvor den første
illustrere de stigende huspriser for et middelstort hus og den anden viser inflationens udvikling fra
49
http://www.federalreserve.gov/boarddocs/press/monetary/2003//default.htm
0
1
2
3
4
5
6
7
8
08
Federal Funds
renten
Diskonto renten
Federal Funds og diskonto renten i perioden
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
23
Det er tydeligt at de lave renter USA oplevede i 2003 har haft en stor effekt på de
stigende priser på boligmarkedet og den lave rente har også medvirket til en forhøjet inflation da i
stiger inflationen med over 1 %. De stigende boligpriser bliver også godt hjulpet på vej
af inflationen.
Obs. Grafen viser de stigende huspriser indekset i USA for et middelstort hus i en periode
over 21 år. Den røde kurve viser huspris indekset hvor der er taget højde for inflationen, altså
det reelle hus pris indeks. Den blå kurve viser den nominelle huspris indeks, altså hvor der
ikke er taget højde for inflationen.
Kilde: http://housingbubble.jparsons.net
Kilde:http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_c
urrentPage=0
0
25
50
75
100
125
150
175
200
225
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Home Price Index
Year
S&P/Case-Shiller National Home Price Index
Inflation-adjusted home price index
Nominal home price index
0
1
2
3
4
Inflation i perioden
Inflation i perioden 2000-
2007
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
24
Den sidste grund til de store renteændringer sker i perioden 2006 og frem hvor bolig-boblen brister
og vi for den nuværende finanskrise. Renten er faldet kraftigt ligesom i perioden efter it-boblen og
den 28. oktober 2008 nåede renten for anden gang i dette årti ned på 1 procent point.
Formålet med disse renteændringer
Da it-boblen bristede, gik USA ind i en mindre recession, dette medførte at arbejdsløsheden steg
og produktivitetsvæksten faldt.
Kilde: http://www-2.danskebank.dk/Link/BladetInvesteringfeb2003/$file/dbInvesteringsamlet.pdf
Kilde: http://data.bls.gov/PDQ/servlet/SurveyOutputServlet
Som man kan se ud fra de to grafer faldt produktivitetsvæksten i perioden fra cirka 4
procent om året til omkring 0 procent året hvilket er en utrolig negativ udvikling. Man kan
endvidere se at arbejdsløsheden steg fra 4 procent af arbejdskraften i 2000 til næsten 6 procent af
arbejdskraften i 2002. Terroristangrebet den 11. september 2001 havde også sin effekt på den
amerikanske økonomi, dog meget lille men eftersom USA var i en økonomisk recession, skabte det
usikkerhed i samfundet og på det amerikanske marked.
50
Før it-boblen bristede, burde man nok
have ført en strammer pengepolitik for at nedkøle det overophedede aktiemarkedet, men Federal
Reserver valgt i stedet at fokusere på at holde inflationsraten nede og eftersom den lå stabilt i
perioden op til it-boblen, ønskede Federal Reserve dog heller ikke at bremse den økonomiske
fremdrift der eksisterede, de sendte dog advarsler ud til markedet, dog uden den store effekt. Så de
ventede til efter at boblen havde bristet og derefter indførte de en lempelig pengepolitik for at
stimulere det hårdt ramte marked. Det blev gjort i form mange sænkninger af federal funds renten, i
håb om at det ville få pengemængden i samfundet til at stige for eksempel alene i 2001 blev renten
sænket 12 gange fra 6,00 procent point til 1,75 procent point. Ikke nok med det så blev renten
sænket yderligger 50 basis point 2003 så den nåede et historisk lavt tal på bare 1 procent point i
2003.
515253
50
http://www.fas.org/irp/crs/RL31617.pdf
51
www.the-privateer.com/rates.html
52
http://www.scribd.com/doc/352307/Subprime-Lending
53
http://useconomy.about.com/od/inflationfaq/f/Control_Infla.htm
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
25
”En faldende tendens på de amerikanske aktiemarkeder igennem 2001 til 2002 og
terrorangrebet i september 2001 var startskuddet til en markant lempelse af pengepolitikken i
USA den pengepolitiske rente (federal funds rate) blev således sænket fra omkring 6½ pct. I
starten af 2001 til 1¾ pct. i slutningen af 2001, jf. figur 1a og 1b. I løbet af 2002 til 2004 blev
renten sænket yderligere til et rekordlavt niveau på blot 1 pct.”
54
Kilde: www.the-privateer.com/rates.html
Disse pengepolitiske indgreb har også påvirket den amerikanske økonomi positivt, de kom ud af
recessionen og der var ejendomsboom i gang, som virkelig fik økonomien i gang igen, men denne
lempelige pengepolitik havde dog sine dårlige sider. Da de store sænkninger i federal funds renten
har medført at bankerne har været mere risikovillige angående lån og investeringer, hvilket fremmer
pengestrømningen og pengemængden. Dette er selvfølgelig positivt for den amerikanske økonomi,
men det medførte dog at de gik direkte ind i en ny krise nemlig sub-prime krisen og som jeg har
forklaret før medførte de store sænkninger af renten, blandet med stigende boligpriser at bankerne
uddelte lån til folk der ikke var kreditværdige.
Ejendomsboomet havde dog også et dårligt aspekt. På grund af de store stigninger på bolig
markedet medførte en stigende inflation, som også illustreres i grafen nedenunder.
54
http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Lempelig_pengepolitik_-
_En_medvirkende_aarsag_til_finanskrisen.pdf
0
2
4
6
8
08
Federal Fund Renten i perioden 2001-
2008
Federal Funds
renten
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
26
Kilde:http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0
Federal Reserves respons på dette var at hæve federal funds renten og derved gøre det mindre
attraktivt for bankerne at låne og udlåne penge og på den måde håbede man at markedet ville køle
ned. I perioden mellem 2003 og den 13. december 2005 havde Federal Reserve hævet renten 13
gange fra 1 procent point til 4,25 procent point.
5556
De renteændringer der er blevet fortaget fra cirka 2006 til 2008 fra Federal Reserves side har været
for at rede USA fra endnu en recession eftersom bolig-boblen bristede og sendte de ellers så
lukrative bolig priser ned endte mange med lån der var mere værd end deres bolig, så man nedsatte
renten for at nedsætte lånets størrelse. Renten blev for eksempel fra den 18. september 2007 til den
29. oktober 2008 sænket fra 5,25 procent point til kun 1,25 procent point. Så man forsøger fra
Federal Reserves side at fører en lempelig pengepolitik for at stimulere det krise ramte marked efter
bolig-boblens nedtur.
Hvilken indflydelse har den førte pengepolitik haft
Hvis nu Federal Reserve havde valgt at føre en stram pengepolitik under it-boblen kunne det meget
vel have medført at it-sektoren ikke havde vokset til den størrelse den har i dag, men det kunne dog
måske havde taget toppen af boblens katastrofale nedtur på den amerikanske økonomi. Men på den
anden side kan man så stille spørgsmålet om en stramning af pengepolitikken overhoved havde haft
en virkning på det hurtigt voksende marked.
Efter min menig synes jeg at Federal Reserve tog den rigtige beslutning, ride bølgen ud og bagefter
prøve at reparere det ødelagte, det faktum at deres reparation havde en effekt på udviklingen af
bolig-boblen var der ingen der havde forudset.
55
www.the-privateer.com/rates.html
56
http://useconomy.about.com/od/inflationfaq/f/Control_Infla.htm
0
1
2
3
4
Inflation i perioden
Inflation i perioden 2000-
2007
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
27
Indflydelse på boligmarkedet
Som før nævnt var Federal Reserves’ forsøg på at redde økonomien efter it-boblen med til at
fremme udviklingen af bolig-boblen, men eftersom økonomi er en underlige størrelse kan det være
svært at forudse hvad morgendagen bringer. Det er jo meget nemt at være bagklog og sige hvad de
gjorde galt og hvad de kunne have gjort for at forhindre den i at briste. Hvis de for eksempel havde
valgt at føre en strammer pengepolitik tidligere, altså allerede omkring , så kunne de
muligvis have forhindret bolig priserne i at stige. Hvis de dog havde valgt at gør det, så tror jeg ikke
at den amerikanske økonomi havde kommet sig over it-boblen og angrebet på World Trade Center
så hurtigt som de nu engang gjorde, så man kan vel sige at det var det rigtige valg Federal Reserve
foretog sig. En ting undrer jeg mig dog over. Havde de virkelig ikke forudset det faktum at når de
førte en så lempelig pengepolitik at økonomien ville bliver overgearet? Det er jo ikke ligefrem
første gang at en økonomisk krise finder sted i USA. Efter it-boblen bristede kan man diskutere om
den også frembragte noget positivt, hvilket jeg bestemt mente den gjorde da it-markedet ikke havde
haft den størrelse uden den massive konkurrence. Spørgsmålet er så hvilken effekt bolig-boblen
havde på den amerikanske økonomi. Et svar på dette spørgsmål kan kun være negativt, da hvem
profiterede dengang boblen bristede, bankerne gjorde i hvert fald ikke og den amerikanske økonomi
fik heller ikke noget positivt ud af denne krise og den har været startskuddet til den efterfølgende
kreditkrise, da efter boblen da folk pludselig ikke kunne betale bankerne resulterede det i at både
banker og realkreditinstitutter stoppede med at stole på hinanden og derfor stoppede de også med at
låne hinanden penge og derfor er interbankmarkedet frosset fast og pengestrømningen i samfundet
er ligeså.
Min konklusion må derfor være at den førte pengepolitik har haft en negativ indflydelse på
økonomien, efter min mening førte de en alt for lempelig pengepolitik, hvilket i sidste ende førte til
højere arbejdsløshed, inflation, lavere produktivitetsvækst, hvilket ironisk nok var det de prøvede at
bekæmpe og hvis ikke verdens ”rigeste” nation havde nok fattige mennesker, så har de i hvert fald
fået stykker til.
Konklusion
Var dot-com virksomhederne skyld i it-boblen? Min holdning fra starten, var at uden investorerne,
så var dot-com virksomhederne ikke kommet langt og det er stadig den holdning, jeg har efter at
have undersøgt sagen, men de havde dog en del af skylden med deres grådige og optimistiske
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
28
holdninger og handlinger, som overophedede det amerikanske aktiemarked og den var i sandhed
katalysatoren til de to efterfølgende kriser.
Det skal også siges, at en del af skylden også kan skyldes den kulturarv det amerikanske folk
besidder, eftersom det individualistiske og maskuline samfund også havde en indflydelse på
udviklingen af it-boblen. En konkurrencepræget tankegang som pressede dot-com virksomhederne
til det yderste og det er derfor mit argument, at it-boblen både havde en negativt såvel som en
positiv effekt på den amerikanske økonomi. Da efter min menig, så havde it-sektoren ikke udviklet
sig så hurtigt, som den gjorde i dette konkurrenceprægede samfund fyldt af optimisme og
grådighed. Det på den anden side også den optimisme og grådighed, der efter min menig var med til
at gøre it-boblen til det, den nu engang var.
Det individualistiske og maskuline samfund, havde også en betydning for udfaldet af bolig-boblen.
Eftersom man i disse samfund ikke bekymre sig om de svage, er det min pointe at hvis de måske
havde været lidt mindre individualistisk og maskulint samfund, måske kunne have ændret på
boblens udfald.
Hvad det pengepolitiske aspekt angår, er det min pointe, at hvis man før it-boblen havde været lidt
mere aggressive med de pengepolitiske interventioner, kunne man måske have mindsket udfaldet af
it-boblen og den efterfølgende recession. Det modsatte gælder for bolig-boblen, da der er min
pointe, at man skulle havde været mere passiv og ikke indfører en så lempelig pengepolitik, da det
efter min menig var denne intervention, som satte gang i bolig-boblen.
Hvis jeg holder fast i min pointe fra før, er det på samme tid også min pointe at de pengepolitiske
interventioner i perioden mellem it-boblen og bolig-boblen, havde en utrolig negativ effekt på både
bolig-boblen og den amerikanske økonomi generelt.
Litteraturliste
Materiale omkring it-boblen
Bjerge, Peder og Thorhauge: It-boblen Da internettet rykkede vores verden
1. Udgave, 1. Oplag Børsens Forlag A/S, 2004
ISBN: 5-9
http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/review/Postrel-t.html
http://www.computerhope.com/history/htm
http://borsen.dk/nyhed/22416/
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
29
http://www.gdsnet.org/classes/TheFabulous_Nineties.pdf
http://knowledge.wharton.upenn.edu/article.cfm?articleid=689
http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec
=&spon=&scp=3&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
http://bits.blogs.nytimes.com/2007/10/17/carlota-perez-on-the-web-20-bubble/
http://www.nytimes.com/2007/10/17/business/media/17bubble.html?_r=2&hp&oref=slogin
http://bits.blogs.nytimes.com/2007/10/18/the-fear-bubble/#more-550
http://freakonomics.blogs.nytimes.com/2007/06/26/the-benefits-of-a-bubble-even-when-
burst/?scp=11&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
http://www.nytimes.com/2007/07/06/business/06insider.html?scp=12&sq=dot%20com%20bubble
&st=cse
http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/chapters/0722-1st-
gros.html?scp=30&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
http://www.econ.jhu.edu/people/ball/aeawp.pdf
Materiale omkring bolig-boblen
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm
http://www.business.dk/article//okonomi/3/
http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond
http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/okonomi/08/0918_herloev_lund_finanskrisen.html
http://archive.newsmax.com/archives/articles/2005/6/27/25222.shtml
http://www.fas.org/irp/crs/RL31617.pdf
http://www.businessweek.com/investor/content/oct2006/pi_498031.htm
http://www.businessweek.com/magazine/content/08_06/b67516_page_3.htm
http://www.moneyweek.com/investments/property/is-subprime-todays-dot-com.aspx
http://www.businessweek.com/archives/1999/b3615038.arc.htm
http://www.nytimes.com/2007/08/19/weekinreview/19bryant-
1.html?scp=40&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
http://www.nytimes.com/glogin?URI=http://www.nytimes.com/2008/11/28/opinion/28krugman.ht
ml&OQ=_rQ3D1Q26scpQ3D27Q26sqQ3DdotQ2520comQ2520bubbleQ26stQ3Dcse&OP=7cea02
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
30
16Q2FQ5BoAcQ5BpQ7D9grQ7DQ7DV)Q5B)zz!Q5BbbQ5B)!Q5BQ7DdQ5DqQ5DQ7DqQ5B)!u
rf@F7qQ25-VFU
http://www.nytimes.com/glogin?URI=http://www.nytimes.com/2007/08/19/weekinreview/19bryant
-
1.html&OQ=_rQ3D1Q26scpQ3D40Q26sqQ3DdotQ2520comQ2520bubbleQ26stQ3Dcse&OP=564
43705Q2FQ3AvXEQ3AQ5CLQ26pQ23LLQ7DQ3DQ3AQ3DQ22Q22ZQ3AQ22tQ3ATDQ3AvX
XQ5EJ5Q23XuJXvQ3ATDEQ23wQ515Q7D8THQ7CQ7DgB
http://finance.yahoo.com/tech-ticker/article/53094/U.S.-House-Price-Decline-Could-Be-Worse-
than-Great-Depression?tickers=^gspc,fre,fnm
http://sosnsw.blogspot.com/2007/03/excessive-regulation-house-prices-in.html
http://www.infoplease.com/ipa/A0908373.html
http://www.infoplease.com/business/money/market-interest-mortage-rates-2006.html
http://www.btgnow.net/da/2008/10/btg-explains-what-is-the-credit-crisis-what-is-the-credit-crunch/
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/03/13/AR01733_pf.html
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7521250.stm
http://afp.google.com/article/ALeqM5hWSjWmGJ4YXTh3PM5kOC7csTT48g
http://www.oecd.org/document/26/0,3343,en_2649_34597__1_1_1_1,00.html
http://money.cnn.com/2008/12/04/news/economy/bernanke_mortgages/index.htm
http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2001/09/03/309308/index.htm
http://money.cnn.com/2008/12/01/news/ignored_warnings.ap/index.htm
http://money.cnn.com/2001/04/06/home_auto/q_homeequity/index.htm
http://money.cnn.com/2000/05/04/banking/q_bankrate/
http://money.cnn.com/2008/08/12/real_estate/prime_defaults_price_drops/index.htm
http://money.cnn.com/2008/05/28/markets/thebuzz/index.htm
http://imf.org/external/pubs/ft/weo/2004/02/chp1pdf/fig1_10.pdf
http://knowledge.wharton.upenn.edu/special_sections/subprime/glossary_full.cfm
Materiale omkring pengepolitik
http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
31
http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm
http://www.business.dk/article//borsnyt/8/
http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Lempelig_pengepolitik_-
_En_medvirkende_aarsag_til_finanskrisen.pdf
http://www.federalreserve.gov/pubs/bulletin/2002/0702lead.pdf
http://www.federalreserve.gov/BOARDDOCS/SPEECHES/htm
http://www.newyorkfed.org/aboutthefed/fedpoint/fed32.html
http://www.federalreserve.gov/monetarypolicy/reservereq.htm#table1
http://www.the-privateer.com/rates.html
http://www.economist.com/opinion/displaystory.cfm?story_id=E1_NPPDNTV
http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20si
den%201979.pdf
http://www.moneycafe.com/library/fedfunds.htm
http://library.hsh.com/?row_id=88
http://www.federalreserve.gov/boarddocs/press/monetary/2003//default.htm
http://useconomy.about.com/od/monetarypolicy/a/fed_funds_rate.htm
http://useconomy.about.com/od/inflationfaq/f/Control_Infla.htm
http://useconomy.about.com/od/glossary/g/Expansionary.htm
http://useconomy.about.com/od/glossary/g/Contractionary.htm
http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/fed.htm
http://useconomy.about.com/od/monetarypolicy/p/Other_tools.htm
http://www.nationmaster.com/encyclopedia/Monetary-policy
http://www.nationmaster.com/encyclopedia/Monetary-policy-of-the-USA
http://www.ecb.int/pub/pdf/scpwps/ecbwp891.pdf
http://cryptome.info/0001/frs101708.htm
http://www.economagic.com/em-cgi/data.exe/fedbog/fedfund
Studieretningsprojekt It-krisen
2008
32
Materiale omkring kulturtræk
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml
http://www.usatheamericandream.dk/page3.html
Andet materiale
http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0
http://mysite.verizon.net/vodkajim/housingbubble/
http://data.bls.gov/cgi-
bin/dbdown?Your+request+was+invalid+for+this+Data+Access+Service.+Please+attempt+other+d
ata+requests.+Thank+you+for+using+LABSTAT.
http://www-2.danskebank.dk/Link/BladetInvesteringfeb2003/$file/dbInvesteringsamlet.pdf
http://www.nationmaster.com/time.php?stat=eco_gdp-economy-gdp&country=us-united-states
http://data.bls.gov/PDQ/servlet/SurveyOutputServlet
Kureer, Henrik og Lundgren, Svend: International økonomi A-niveau
1. Udgave, 2. Oplag Forlaget Kurlund og forfatterne, 2006
ISBN: 8-5