Tale og samtale - Smalltalkere af Morten Albæk

Guldnotat til ”Tale og samtale”

VORES FORTOLKNINGER ................................................................................................................................................................................................................................ 2

OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................................................................................................................................................................................. 2

TEMAET.................................................................................................................................................................................................................................................................... 3

PUNKTERNE .............................................................................................................................................................................................................................................................. 3

FREMGANGSMÅDE ........................................................................................................................................................................................................................................ 3

BEGREBSAFKLARING .................................................................................................................................................................................................................................................... 3

MED UDGANSPUNKT I TEKST OG BILLEDE ...................................................................................................................................................................................................... 4

TEKST 3: ”SMALLTALKERE” .......................................................................................................................................................................................................................................... 4

BILLEDE: SMALLTALK ................................................................................................................................................................................................................................................... 5

IDEBANK ........................................................................................................................................................................................................................................................ 6

MODERNE KOMMUNIKATIONSFORMER ........................................................................................................................................................................................................................... 6

STATUSOPDATERINGER ................................................................................................................................................................................................................................................ 7

SOCIALE MEDIERS BEGRÆNSNING................................................................................................................................................................................................................................... 7

BLASERTHED .............................................................................................................................................................................................................................................................. 7

SÅDAN KAN DU STARTE ................................................................................................................................................................................................................................. 7

HOVEDSPØRGSMÅL..................................................................................................................................................................................................................................................... 8

UNDERSPØRGSMÅL ..................................................................................................................................................................................................................................................... 8

Vores fortolkninger

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,

du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,

eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-

digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog

være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede

ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet

syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din

analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der

understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge i din ende-

lige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi me-

ner og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumenter,

elementer, citater vi finder, som det kunne være relevant at komme ind

på i en analyse og diskussion af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde

alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke me-

ningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at

komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop

din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden

hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analy-

sen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne herunder. På den

måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra

grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der

viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil

du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledning til

essay her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for dit

essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig

den retning og det tema, som du skal bygge din opgave op om. På den

måde er opgaveformuleringen en stor hjælp og en rettesnor for dit essay.

Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til

”Tale og samtale”.

Temaet

Temaet for dit essay står som det første i opgaveformuleringen. Temaet

er: ”Tale og samtale”. Der er altså tale om, hvordan vi kommunikerer

med hinanden i vores moderne samfund.

Punkterne

Ifølge opgaveformuleringen skal dit essay indeholde følgende elementer:

1. Du skal tage udgangspunkt i teksten ”Smalltalkere” og billedet

”smalltalk”.

2. Du skal undersøge muligheder og begrænsninger i forskellige

kommunikationsformer i det moderne samfund. Med kommuni-

kationsformer, menes der telefon, personlige samtaler ansigt til

ansigt, SMS, Skype, Twitter, Facebook m.fl. Du skal altså komme

med dine refleksioner over, hvordan disse måder at kommunikere

på fungerer i dag.

Fremgangsmåde

Du kan ofte begynde din opgave ved at formulere et centralt spørgsmål,

der knytter sig direkte til temaet i teksten. Dette spørgsmål kan efterføl-

gende danne baggrund for adskillige underspørgsmål, som udgør hoved-

delen af dit essay.

I vores noter vil vi give dig et indblik i, hvordan vi forstår teksten og bille-

det og derefter beskrive vores bud på centrale temaer i essayet. Du skal

imidlertid huske på, at et essay kan skrives på utallige måder. Din frem-

gangsmåde er derfor ikke nødvendigvis forkert, blot fordi den adskiller sig

fra vores.

Begrebsafklaring

Før du starter med at skrive dit essay, er det vigtigt, at du gør dig det klart,

hvad der menes med de mest centrale begreber. Dette er først og frem-

mest for at sikre, at du bruger dem korrekt, men også hvis du i løbet af dit

essay får brug for at reflektere over disse begreber.

De to centrale begreber i dette essay er begreberne tale og samtale. Sam-

tidig er begrebet selviscenesættelse også centralt.

 Tale

Dette begreb betyder en ”envejskommunikation”, hvor den der

taler, taler udelukkende for at blive hørt, uden interesse for hvad

den anden tænker eller mener. Tale kan derfor siges, at være

overfladisk, da det kan betegnes som en ”monolog”.

 Samtale

Begrebet samtale dækker over en ”tovejskommunikation”, hvor

man eksempelvis udveksler synspunkter og meninger. Den der ta-

ler, er altså ikke kun interesseret i selv at tale, men interesserer

sig for, hvad den anden person synes. En samtale kan betegnes

som en ”dialog” i modsætning til begrebet tale.

 Selviscenesættelse

Dette begreb dækker over en bevidst måde at fremstille sig selv

på. Selviscenesættelsen handler grundlæggende om at fremstå

som noget, man ikke nødvendigvis er. I de fleste tilfælde handler

det om at vise et mere positivt billede af en selv. Et eksempel på

dette er ens profil på Facebook, hvor folk typisk lægger en dæm-

per på deres negative sider og viser alle feriebillederne, festbille-

derne og familieidylbillederne.

Med udganspunkt i tekst og billede

Da dit essay skal tage udgangspunkt i teksten og billedet, er det vigtigt at

du har helt styr på, hvad disse to handler om, og hvilke synspunkter de

indeholder. Vi vil nu vise dig, hvordan vi forstår teksten ”Smalltalkere” og

billedet ”Smalltalk”. Du skal huske på, at der er mange måder at forstå en

tekst på, så din forståelse af den kan være lige så rigtig som vores, på

trods af at de adskiller sig fra hinanden.

Tekst 3: ”Smalltalkere”

Fakta om teksten

 Forfatter: Morten Albæk, cand. mag. i historie og filosofi og direk-

tør i Vestas

 Udgivelsesår: 2008

 Genre: Uddrag af Nedslag – mellem det vi siger og det vi gør

Resume

Morten Albæks tekst omhandler unges tendens til på den ene side at have

mange bekendte, men samtidig ingen nære relationer. Morten Albæk

hævder, at selvom unge mennesker kommunikerer som aldrig før, er de

også ensomme som aldrig før. Morten Albæks påstand er, at dette skyldes

at unge mennesker udelukkende taler og ikke samtaler. Albæk beskriver

altså nutidens unge som smalltakere, der på trods af mange bekendtska-

ber, ingen nære relationer har.

Hovedsynspunkter

Unge samtaler for lidt og taler for meget

Morten Albæks hovedsynspunkt er, at unge taler for meget og samtaler

for lidt. Morten Albæk hævder, at grunden til den stigende ensomhed

blandt Danmarks unge kan findes i netop dette. Morten Albæk skriver:

”Men for undertegnede er paradokset snarere en selvfølgelighed, for hvis

du er vokset op i en kommunikationskultur, der ikke differentierer mellem

form og indhold, og som sætter kvantitet højere end kvalitet, ja, så er det

min overbevisning, at du er ude af stand til at deltage i en samtale.”

Man kan sige, at dette er Morten Albæks beskrivelse af nutidens unge i

Danmark.

Morten Albæks løsning

Morten Albæks løsning på problemet er, at nutidens unge bør samtale

noget mere og tale mindre. Det vil sige, at Morten Albæk mener, at de

unge bør indse, at grunden til ensomheden skal findes i deres overfladiske

kommunikationsformer:

”Og først når vi kender hinanden, kan vi føle tryghed ved hinanden, og

når vi føler tryghed, oplever vi også den fortrolighed, der er fundamen-

tet for venskaber og værnet mod ensomhed.”

Billede: Smalltalk

Fakta om billedet

 Kunstner: Robert Tinney

 Udgivelsesår: august, 1981

 Udgivelsessted: Forsiden af det canadiske tidsskrift Bye

Tolkning

Der er naturligvis mange mulige fortolkninger af billedet. Det vigtige er, at

du på den ene eller anden måde kobler det sammen med hovedemnet i

dit essay.

Isolation og adskillelse

Vi tolker billedet som en illustration af den isolation og adskillelse, som

smalltalk fører med sig. Farverne i ballonen kan illustrere de små nuancer

i smalltalk. Samtidig kan ballonens form tolkes, som et symbol på at sam-

talen altid går i ring. Den mest centrale forståelse af billedet er imidlertid

at både ballonen og øen på billedet, kan ses som et symbol på en isolation

og en adskillelse imellem dem. Denne forståelse kan kobles direkte på

Morten Albæks hovedpointé; billedet illustrerer at smalltalk kan sættes lig

med isolation og ensomhed, som Morten Albæk også mener.

Anden tolkning: Smalltalk som bro mellem mennesker

Alternativt kan du tolke billedet på den måde, at ballonen er et symbol på

smalltalk, der langsomt nærmer sig øen. Du kan se øen som symbol på det

isolerede menneske. I denne tolkning står billedet altså i modsætning til

Morten Albæks påstand, idet tolkningen hævder, at smalltalk er en måde

langsomt at nærme sig hinanden.

Idebank

Når du har styr på tekstens hovedsynspunkter og har en idé om, hvordan

du vil fortolke billedet og koble det sammen med temaet tale og samtale,

er det tid til, at du selv kommer på banen. Essayet kræver at dine associa-

tioner, refleksioner og tanker om emnet og temaet kommer på banen. For

at vise dig selv i dit essay, er det altid en god idé at inddrage cases, ek-

sempler og situationer, der har relevans for det emne, du skriver om. Det-

te er med til at gøre sagen og emnet mere håndgribeligt og spændende at

læse om, og man mærker på den måde dig bag ordene.

Idébanken er tænkt som det sted, hvor dine tanker bliver sat i sving, og

hvor du kommer dybere ind i emnet og temaet.

Hvilke sager og tilfælde kender du til, som kunne bruges i din refleksion

over emnet tale og samtale?

Herunder hjælper vi dig lidt på vej med eksempler, du kan inddrage i dit

essay, eller som kan få dig til at tænke videre selv.

Moderne kommunikationsformer

Der er utallige måder at kommunikere på i forhold til for blot få år siden.

Stort set alle af disse kommunikationsformer er begrænsede i forhold til

at stå ansigt til ansigt og idet anvendelsen af disse kommunikationsformer

er steget kraftigt, kunne det være relevant at inddrage i essayet.

SMS

Anvendelse af SMS som kommunikationsmiddel er steget kraftigt i Dan-

mark. SMS (Short Message System) anvendes typisk til korte beskeder og

hilsener. Vi kan således altid komme i kontakt med hinanden, men

spørgsmålet er, hvorvidt dette kan betegnes som noget socialt.

I 2006 blev der sendt 10 milliarder SMS’er, svarende til 5 per dag per per-

son. Se statistikken her.

Læs om SMS’er her.

Facebook

Facebook er det mest fremtrædende sociale medie i dagens Danmark. Se

statistikken for brugen af Facebook her.

Facebook består af mange elementer, hvor man konstant kan iscenesætte

sig selv, som den man gerne vil være. Man kan hævde, at man altid har

muligheden for at redigere sine billeder og på den måde udelukkende

fremstille sig selv, som den man ønsker, at andre tror man er. Med andre

ord kan man udelukke sine negative sider.

Statusopdateringer

Statusopdateringer er et middel, hvormed man altid kan lade sine venner

vide hvor man er, og hvad man pt. er optaget af. Man kan således også

her fremstille sig selv, som den man ønsker at være, men ikke nødvendig-

vis er i virkeligheden.

Læs om Facebook generelt og statusopdateringer her.

Twitter

Twitter er et andet – og forholdsvis nyt – socialt medie. Her kan brugere

skrive såkaldte blogs, om lige præcis hvad de har lyst til; fra politiske em-

ner til overfladiske beretninger om hvad de går og laver.

På Twitter har brugeren således den samme mulighed for at iscenesætte

sig selv, som også eksisterer på Facebook.

Læs om Twitter her.

Sociale mediers begrænsning

Generelt kan man sige, at alle sociale medier har den begrænsning, at de

giver brugeren muligheden for at iscenesætte sig selv. Dette kan man

hævde, er en begrænsning i forhold til sociale udfoldelser; hvis man aldrig

viser sine negative sider, så kender folk ikke rigtigt personen.

Samtidig kan den hyppige selviscenesættelse på eksempelvis Facebook

give en ensom person anledning til at tro, at alle andre lever et fyldestgø-

rende liv med venner, kæreste og spændende oplevelser. Man kan over-

veje om ikke folk har en tendens til at glemme, at mange iscenesætter

deres egen identitet via sociale medier. I den forstand kan man diskutere,

hvorvidt de sociale medier er asociale.

Blaserthed

Blaserthed er en høflig ligegyldighed, der eksisterer, hvor der er mange

mennesker samlet på ét sted. Begrebet blev introduceret af Georg Simmel

og det betyder, at vi ser hinanden som objekter og ikke som subjekter.

Dette kan relateres til Morten Albæks begreb om at tale; man kan hævde,

at vi heller ikke ser hinanden som subjekter, når vi taler sammen.

Læs om begrebet ’blaserthed’ og Georg Simmel her

Sådan kan du starte

En god måde at starte et essay på, er ved at formulere et hovedspørgs-

mål, som du kan reflektere over. Hovedspørgsmålet skal knytte sig direkte

til tekstens tema. På baggrund af hovedspørgsmålet kan du formulere

nogle underspørgsmål, som du også reflekterer over. Disse underspørgs-

mål baserer sig på hovedspørgsmålet, således at du belyser, diskuterer og

reflekterer over flere aspekter ved hovedspørgsmålet ved at reflektere

over underspørgsmålene.

Hovedspørgsmål

Der er mange mulige forslag til dit hovedspørgsmål. En fællesnævner ved

dem alle er, at de naturligvis skal bygge direkte på emnet i teksterne.

Her følger nogle forslag til et hovedspørgsmål:

 Er det ikke en god ting, at unge i dag har et stort netværk?

 Sætter nutidens unge kvantitet over kvalitet, hvad angår venska-

ber?

 Hvorfor er der så mange, der føler sig ensomme, og hvilke konse-

kvenser har det?

Tanken er at hovedspørgsmålet skal fungere som den overordnede un-

dren og røde tråd i dit essay. Det er det overordnede spørgsmål, som du

er interesseret i, og som du reflekterer over og forsøger at brede ud for

din læser. Samtidig med du reflekterer, undres du, tager stilling og stiller

nye og flere spørgsmål, som viser flere sider af hovedspørgsmålet.

For at vise dig hvordan dette forgår i praksis, har vi på baggrund af hoved-

spørgsmålet: ’Hvorfor er der så mange, der føler sig ensomme og hvilke

konsekvenser har det?’ lavet en brainstorm af mulige underspørgsmål,

som åbner hovedspørgsmålet op og breder det ud for læseren. Disse un-

derspørgsmål udgør selve kroppen af dit essay.

Underspørgsmål

Som vi nævnte før, er der utallige måder at gribe dette essay an på. Fælles

for dem alle er, at du skal reflektere og diskutere over de centrale emner,

som du vælger. Dette er vores 3 forslag til underemner

 Hvorfor er ensomheden blevet så udbredt i dagens Danmark?

 Hvilken betydning har ensomheden i dagens Danmark?

 Hvilke konsekvenser kan ensomheden have i fremtiden?

Hvorfor er ensomheden blevet så udbredt i dagens Danmark?

Under dette underspørgsmål reflekterer vi over, hvorfor det har udviklet

sig til at unge er ensomme. Skyldes det udviklingen af forskellige sociale

medier, der gør det muligt for de unge at iscenesætte sig selv, som de

gerne vil fremstå? Eller skyldes det en mere generel samfundsudvikling?

Refleksion om årsager

 Hvorfor er det blevet sådan, at unge har mange bekendtskaber,

men er ensomme?

 Har forståelsen af hvad det vil sige at være social ændret sig?

Morten Albæk skriver:

”…de unge taler og taler, men jo mere de taler, jo mere ensomme bliver

de”.

Har det at være social ændret betydning?

Dette kunne altså tyde på, at selve forståelsen af hvad det vil sige at være

social, har ændret sig.

 Mener de unge selv, at jo mere de bruger sociale medier (som ek-

sempelvis facebook), jo mere sociale er det?

Du kan eksempelvis diskutere fænomenet ”venner” på Facebook, og om

hvordan det sommetider anses som prestigefyldt (positivt) at have mange

”venner”.

 Kan dette spille en rolle i forhold til en mulig årsag til ensomhe-

den?

 Er facebook i virkeligheden et socialt medie?

 Hvilken rolle spiller selviscenesættelse for ensomheden?

Selviscenesættelse

Du kan eventuelt overveje om muligheden for konstant selviscenesættel-

se på eksempelvis Facebook, gør, at de unge er blevet vant til ikke at vise

andre, hvordan de er under overfladen.

 Er det et produkt af en samfundsmæssig udvikling?

Du kan overveje, om den stigende ensomhed er en bagside ved individua-

lismen, som man siger i stigende grad præger det danske samfund.

 Er det overhovedet noget nyt at folk er isolerede og ensomme?

Tilbage i 1988 synger C. V. Jørgensen ”alle sover vi trygt i århundredets

største isolation

” og hentyder til en bred strøm af generthed i den danske

befolkning, der gør os ”bange” for at gøre andre opmærksomme på hvem

vi virkelig er.

Læs lyrikken til ”Abonnenten” fra ”Storbyens små oaser” (1988) her:

http://www.ebbemunk.dk/cvs_tekster/index.html

 Kan det være rigtigt, at der slet ikke er sket en ændring i forhold

til isolation og ensomhed, men at der blot er mere fokus på det i

vore dage?

 Er selviscenesættelse på eksempelvis facebook blot et ”skrig om

hjælp” for en isolation og ensomhed, som ikke er ny?

Individualister?

Morten Albæk siger i et interview om vores nuværende generation, ”Vi er

en generation af ansvarsløse egocentrikere”

 Er der en forbindelse imellem en stigende individualisme og en

stigende ensomhed?

 Hvorvidt har en stigende individualisme ledt til ensomhed, eller

har ensomheden ledt til individualisme?

 Hvilken betydning har det i dagens Danmark?

Hvilken betydning har det i dagens Danmark?

 Bliver folk mere og mere individualistiske eller blot mere og mere

ensomme?

Læs interviewet her: http://www.nyborg-

gym.dk/UV/AV/dansk/1b/1b_tidligere_stileemner.htm

 Leder den stigende ensomhed til individualistiske unge?

 Hvilke problemer kan de unge få senere i livet, hvis de ikke formår

at være sociale?

 Hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden?

 Hvad vil det betyde for vores samfund i fremtiden, hvis denne ud-

vikling fortsætter?

 Vil vi ende med et samfund, hvor alle er ensomme?

Refleksion om konsekvenser

Unge og depression

Morten Albæk skriver:

”Cirka hvert tredje unge menneske føler sig med en vis hyppighed ensom”.

I en artikel i BT d. 30. september 2009, nævnes det af antallet af unge på

lykkepiller er steget med 76 procent i løbet af de sidste 5 år

 Kan det tænkes at eksplosionen af antallet af depressioner hos de

unge og de unges mangel på nære relationer hænger sammen?

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/danmark/teenagere-paa-lykkepiller

Morten Albæk skriver følgende:

”…hvis du er vokset op i en kommunikationskultur, der ikke differentierer

mellem form og indhold, og som sætter kvantitet højere end kvalitet, ja, så

er det min overbevisning, at du er ude af stand til at deltage i en samtale”.

 Er det rigtigt, at nutidens unge ikke differentierer (skelner) imel-

lem form og indhold? – Går de virkelig kun op i hvordan de frem-

står, i stedet for hvordan de er?

NB: Under dette emne kan du referere til billedet ”Smalltalk” og argu-

mentere for, at det illustrerer nutidens unge; deres overfladiske fokus på

hvordan de fremstår (ballonen) og den bagvedliggende ensomhed (øen).

 Hvis dette passer, så er det vel ikke blot de unges evne til at delta-

ge i en samtale, der er svækket?

 Er det kun de unges evne til at deltage i samtaler, der er svækket,

eller er det evnen til generelt at indgå i et personligt fællesskab?

Prøv at overveje hvorledes dette kan påvirke de unge senere i livet. Ikke

blot i forhold til ensomhed, men i forhold til deres karrieremæssige udfol-

delse og generelt deres evne til at medvirke og deltage i samfundet etc.

Hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden?

Refleksion om fremtidige konsekvenser

Unge og ensomhed

 Ender vi med et samfund hvor alle er ensomme?

Morten Albæk skriver:

”Det unge menneske skal, ligesom sine forældre, lære at tale noget mindre

og samtale langt mere. For det er i samtalen med ret til modsigelse, som

gør dig klog på, hvad dine medmennesker mener, tænker og føler om det,

du mener”.

 Hvordan skal unge kunne ændre deres vaner fra at tale til at sam-

tale?

 Bliver de unge en generation af ensomme individualister, hvis de

ikke ændrer sig?

Er det et problem?

 Kan det ikke tænkes, at de unge ændrer sig automatisk, efterhån-

den som de bliver voksne?

Tænk over om nutidens asociale selviscenesættelse er en glidebane

imod en fuldstændig afskrivning af nære relationer for fremtidige ge-

nerationer.

Fremtidige generationer

 Hvad med fremtidige generationer? Bliver de endnu mere asocia-

le end de nuværende unge?

 Vil ensomheden ”tvinge” os til at indgå i nære relationer?

Opsummering

Disse 3 underemner kan kort sagt siges at være fortid, nutid og fremtid;

hvordan er det endt sådan (fortid), hvilken betydning har det i dag (nutid)

samt hvilken betydning får det i fremtiden.

Disse 3 underspørgsmål kan hver især inddeles i yderligere underspørgs-

mål, som du kan reflektere aktivt over i dit essay.

Dette er de aspekter, som vi er noget frem til. Endnu en gang skal det

understreges, at dette ikke er en facitliste; der er mange muligheder for at

lave et godt essay.