1
Guldnoter til ”To morgener”
EN HJÆLPENDE HÅND ......................................................................................... 2
NOTEPAPIRET .......................................................................................................... 2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................................................................ 2
BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN .................................. 3
RESUMÉ AF DIGTENE .......................................................................................... 4
TOM KRISTENSENS ”MORGEN” ................................................................................... 4
JENS AUGUST SCHADES ”TIDLIG MORGEN” ................................................................... 4
ANALYSEN .......................................................................................................... 5
GENRE ................................................................................................................ 5
TOM KRISTENSENS ”MORGEN” ................................................................................... 5
JENS AUGUST SCHADES ”TIDLIG MORGEN” ................................................................... 5
KOMPOSITION .................................................................................................... 6
FORTÆLLER OG PERSONER ................................................................................. 7
FORTÆLLER OG PERSONER I ”MORGEN” ....................................................................... 7
FORTÆLLER OG PERSONER I ”TIDLIG MORGEN”............................................................... 9
MILJØ ............................................................................................................... 12
MILJØ I ”MORGEN ” ............................................................................................... 12
MILJØ I ”TIDLIG MORGEN ” ..................................................................................... 12
SPROG OG STIL ................................................................................................. 14
SPROG OG STIL I ”MORGEN” .................................................................................... 14
SPROG OG STIL I ”TIDLIG MORGEN” ........................................................................... 15
METRIK - RIM OG RYTME ................................................................................. 16
RIM OG RYTME I ”MORGEN” .................................................................................... 16
RIM OG RYTME I ”TIDLIG MORGEN” .......................................................................... 17
TEMA OG BUDSKAB ......................................................................................... 17
TEMA OG BUDSKAB I ”MORGEN” .............................................................................. 17
TEMA OG BUDSKAB I ”TIDLIG MORGEN” ..................................................................... 18
PERSPEKTIVERING ............................................................................................ 18
MODERNISMEN ..................................................................................................... 18
SURREALISMEN ...................................................................................................... 19
EKSPRESSIONISMEN ................................................................................................ 20
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,
du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,
eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-
digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog
være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede
ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet
syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din
analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i
din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad
vi mener og tage stilling til, om du er enig.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-
ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en
analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-
taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.
Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i
gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-
lyse og fortolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og
fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at
prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne
herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og
arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der
viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da til vejlednin-
gen til litterær artikel her.
3
Baggrundsviden for analysen og fortolkningen
Selvom du ikke vælger at inddrage det i din litterære artikel, er det vigtigt
at have baggrundsviden om forfatterne af de tekster, du læser.
Tom Kristensen
Liv
Tom Kristensen levede fra
Han fik en god uddannelse og blev hurtig en anset forfatter, men brød
med alle faste rammer, tog på jordomrejse og levede et udfarende liv, der
førte til, at han måtte opgive sit første ægteskab på grund af druk.
Litteratur
Tom Kristensens skrivestil er præget af rå og uslebne hverdagsbeskrivel-
ser.
Der kan i hans digtning spores en angst for den totale livshengivelse ytret i
druk, erotik og selvdestruktion.
Digtsamlingen Fribytterdrømme (1920) som digtet ”Morgen” er fra, er
Kristensens programsættende debutsamling. I denne samling formulerede
han et helt nyt lyrisk sprog og samtidig udtrykte han principperne for ek-
spressionistisk kunst.
Inspiration
Tom Kristensen var inspireret af ekspressionismen, der er en kunstart
med voldsomme udladninger af kraft og farver.
Han lod sig inspirere af den tyske filosof Friedrich Nietzsche, der er kendt
for at nedskrive alle tidligere værdier og samfundssystemer. Han mente,
at grunden må ryddes, før noget nyt kan bygges op. Nietzsche var nihilist,
hvilket betyder, at han i udgangspunktet så menneskets liv som menings-
løst.
Jens August Schade
Liv
Jens August Schade levede fra
Schade var en klassisk bohéme-digter, der levede uden fast bopæl i en tid
præget af en stram og ideologisk tidsånd.
4
Litteratur
Schade er først og fremmest kendt fror sine lyse og sødmefyldte kærlig-
hedsdigte. Meget af hans poesi handler om kvinder, vin og skønhed, og
han er blevet givet tilnavnet ”den lyse digter”
1
.
Hans digtning er lyrisk og afspejler ingen handling i traditionel forstand.
Det overordnede budskab i hans digtning er universel kærlighed.
Inspiration
Han er inspireret af Freuds driftslære om den menneskelige seksualenergi.
Schade har desuden ladet sig inspirere af surrealismen og har eksperi-
menteret med automatskrift, hvor han skrev frit associerende.
Desuden hentede han inspiration fra Kinas livsfilosofi om tilværelsens yin
og yang dvs. livets komplimentære sider
2
.
1
Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd Litteraturens veje (2. udg. 2009) System
2
Mortensen, Klaus P. (red.) Litteraturens stemmer (2009) System
Resumé af digtene
Det er langt fra alle digte, der har en episk struktur, og de kan derfor være
svære at konstruere et resumé over. Alligevel kan det være brugbart at
forsøge at få overblik over deres indhold.
Tom Kristensens ”Morgen”
I Tom Kristensens digt ”Morgen” beskriver de fire første strofer fire for-
skellige morgener fra de fire årstider. Først i femte strofe indtræffer en
reel handling. En mælkedreng sparker til ting på gaden, idet han går igen-
nem byen. Han skuer ind i vinduerne omkring sig, mens han udbringer
mælk fra sin vogn og taber drikkepengene ned i kloakken. Til sidst beskri-
ves han som ”Dagens Pionér” (p. 16, strofe 10, vers 8).
Jens August Schades ”Tidlig Morgen”
Jens August Scahdes ”Tidlig Morgen” udspiller sig kun over én situation,
hvor han og hans elskede er i færd med at stå op. Mørket får jeg’et til at
tænke på et gammelt minde, hvor han gik med sin far gennem mørket.
Dengang følte han også, at hans elskede var med ham, selvom hun endnu
ikke var født. Han beskriver himlen og sin elskede ud fra dette minde,
indtil digtet igen vender tilbage til den nutidige situation, hvor hans elske-
de laver kaffe.
5
Analysen
I opgaveforlæget bliver du bedt om at lave en sammenlignende analyse og
fortokning mellem de to digte. For at lette denne sammenligning har vi
analyseret de to digte sideløbende og drager i løbet af analysen paralleller
mellem dem.
Genre
Tom Kristensens ”Morgen”
”Morgen” kan betegnes som et dramatisk digt.
Lyriske elementer
Tom Kristensens digt ”Morgen” indeholder i de fire første strofer mange
elementer fra det traditionelle lyriske digt, men strofe fem bryder med
den udelukkende poetiske stemningsbeskrivelse.
Et dramatisk digt
Digtet kan karakteriseres som et dramatisk digt, da det indeholder direkte
oplevelser og replikker:
”Det blev Snek! Gu’ blev det ej! Een på Tæven! Een i Nakken! Så til
Helved! Mønten rulled ned til Helved i Kloakken” (p. 16, strofe 8, vers
5-8).
Jens August Schades ”Tidlig Morgen”
”Tidlig Morgen” kan betegnes som et lyrisk (prosa)digt
Ingen episk historie
Jens August Schades digt ”Tidlig Morgen” indeholder ikke nogen decide-
ret episk historie. Der er dog episke tendenser i den historie, der fortælles
i parantesen:
”jeg husker dette graa Mørke, som min Far og jeg gik igennem, da jeg
var yngre i den graa Vintermorgen, og Fuglene pippede svagt” (p 17,
ll. 6-9).
Det episke er dog ikke det dominerende i digtet.
Et lyrisk digt
Det dominerende i digtet er stemningsbeskrivelserne, tankerne og hold-
ningerne. Derfor kan ”Tidlig Morgen” karakteriseres som et lyrisk digt.
Det lyriske digt er karakteriseret ved, at det bærer præg af en meget per-
sonlig karakter, hvilket ”Tidlig morgen” også gør. Digtet kredser om en
oplevelse i nu’et, hvilket også er kendetegnende for det lyriske digt.
6
Komposition
Noget af det, der er mest iøjenfaldende ved et digt er dets komposition.
Kompositionen er altid værd at lægge mærke til, fordi den også har be-
tydning for sprog og indhold.
Ydre komposition
Antal vers og strofer siger ikke kun noget om digtets udseende, men for-
tæller også noget om dets indhold.
Strofer og vers i de enkelte digte
Digtet ”Morgen” består af 10 strofer med hver 8 vers.
Digtet ”Tidlig morgen” består kun af én lang strofe med 30 vers.
Sammenligning
”Tidlig morgen” fremstår som én lang ordstrøm uden niveauer, mens
”Morgen” fremstår mere opbrudt og overskuelig på grund af de regel-
mæssige opbrydninger i strofer.
Indre komposition - forløb og opbygning
For at skabe overblik over et længere digt kan det være en fordel at lave
inddelinger i det. Samtidig kan det lette den indholdsmæssige forståelse.
Indre komposition i ”Morgen”
I digtet ”Morgen” er der et klart skel mellem fjerde og femte strofe. De
fire første strofer beskriver fire forskellige morgener ved forskellige årsti-
der: En september-, en december-, en marts og- en junimorgen. Herefter
skifter beskrivelsen over til at omhandle en mælkedreng og hans morgen.
Det, der sker i digtet beskrives som en cyklisk tid. De fire årstider følger
kontinuerligt efter hinanden, og mælkedrengens morgen kunne have væ-
ret en hvilken som helst morgen.
Indre komposition af ”Tidlig morgen”
”Tidlig morgen” er skrevet ud i ét, men alligevel sker der et klart brud ved
indsættelsen af parentesen, der strækker sig fra vers 6-27.
I parentesen er der et tidsmæssigt flashback, hvor jegpersonen tænker
tilbage på en bardomserindring. Resten af digtet foregår over det korte
tidsrum fra jeg’et bestemmer sig for at stå op, til han gør det.
Ordet ”og”, der er et sideordnende bindeord, indleder 11 af de 20 vers i
digtet: (l. 3, 9, 10, 13, 16, 19, 20, 23, 28, 29 og 30). Dette giver læseren en
fornemmelse af, at digtet hænger sammen og skal læses og forstås ud i én
køre.
7
Sammenligning
Begge digte er skrevet i datid, men alligevel giver de udtryk for to forskel-
lige tidsfornemmelser. Mens Tom Kristensens ”Morgen” giver læseren en
fornemmelse af en cyklisk tid, er det i Jens August Schades ”Tidlig mor-
gen” en enkeltsituation, der skildres.
Fortæller og personer
Da digt-genren er en genre, der oftest udtrykker noget personligt, er det
oftest skrevet i 1. person ental med udgangspunkt i et ”jeg”. Det er vigtigt,
at du er opmærksom på, hvorvidt digtet, du skal analysere, læner sig op
ad denne lyriske tradition eller bryder med den, og hvad det i såfald bety-
der.
Fortæller og personer i ”Morgen”
I digtet ”Morgen”, er der ikke nogen ”jeg-fortæller”, der optræder i selve
digtet, men der er dog stadig en fortæller. Fortælleren stiller sig højere
end begivenhederne og beskrivelserne i selve digtet, netop fordi han ikke
selv optræder deri.
Fortælleren kommer med en direkte tiltale til mælkedrengen, som han
beskriver:
”Mælkedreng! Du ligned…” (p. 16, strofe, 9 vers 1) og ”Mælkedreng!
Du ejed…” (p. 16, strofe 10, vers 1).
Mælkedrengen skildres med ironi
Der er kun én person i digtet: en mælkedreng. Over halvdelen af digtet fra
strofe 5- 10 handler om denne mælkedreng.
Mælkedrengen går skødesløst gennem byen og sparker til alle de ting, der
ligger der. Alligevel er der en vis stolthed over ham, som fortælleren dog
skildrer med ironi, fordi det han går op i og er stolt over er de få drikke-
penge, han har fået:
”og med Frue-Myndighed skelede til Regnskabsbogen” (p. 16, strofe
6, vers 7-8) og ”som Forretningssansens Støver” (p. 16, strofe 7 vers
4).
Mælkedrengen sammenlignes med en dværg
Mælkedrengen sammenlignes med en dværg:
”Mælkedreng! Du ligned disse dagsky, mørkedrukne Dværge, som
fortumlet vælted ud af høje, grå Kaserners Bjærge” (p. 16, strofe 9
vers 1-4).
8
Selvom han går rundt i storbyen, sammenlignes han med et eventyrligt
væsen, der kommer lyssky ud af bjerget. Selvom han er repræsentant for
storbymennnesket, skildres han som en slags fortidigt levn.
Det beskrives, at mælkedrengen skuer ind gennem ruderne mod hjem-
mets hygge, som han er afskåret fra:
”Og hans Øjne, som var skjulte af Kaskettens store Skygge, spej-
dede og fik et Skær af Hjemmets morgenvågne Hygge” (p. 16,
strofe 6, vers 1-4).
Han står dermed udenfor og længes mod det hyggelige og hjemlige. Det-
te passer til sammenligningen med dværgen, der vil blive i sin mørke hule
og ikke komme ud i dagen og lyset.
Mælkedrengen som en del af byen
I sidste strofe tillægges mælkedrengen flere tillægsord:
”Mælkedreng! Du ejed Gydens kyniske og hundske Frækhed parret
med den åbne Gades asfalt-lette, raske Kækhed”. (p. 16, strofe 10,
vers 1-4).
I disse vers kædes mælkedrengen sammen med henholdsvis en gydes og
en åben gades egenskaber dvs. både det udspekulerede og åbenheden.
I modsætning til de traditionelle sammenligninger mellem personer og
naturen, der ofte optræder i den lyriske digtning, er der i dette digt sam-
menligninger med byen. Dét at mælkedrengen sammenlignes med by-
rummet understreger, hvor tæt knyttet, han er til det. Dette er et typisk
modernistisk træk.
Mælkedrengen som personificering af ”Dagens Pionér”
Til sidst kaldes mælkedrengen for dagens pionér:
”som et Sendebud fra Travlhed, som en Dagens Pionér” (p. 16, strofe
10 vers 7-8).
Mælkedrengen personificeres som dagens pionér og dermed dén, der
bebuder dagens kommen.
En pionér er et menneske, der går forrest og har til opgave at rydde vejen
for andre. Da Tom Kristensen på mange måder var en nyskaber indenfor
den lyriske tradition i Danmark, kan mælkedrengen ses som den pioner-
skikkelse, han selv ønsker at være.
9
Fortæller og personer i ”Tidlig morgen”
I ”Tidlig Morgen” er fortælleren den samme som jeg-personen, der op-
træder i digtet, hvilket gør det personligt og nærværende.
Fortælleren kommer med en direkte tiltale til sin elskede:
”Elskede, Solen staar snart op…” (p. 17, l. 1) og ”Og Du gik ved siden
af os, Elskede” (p. 17, l. 13).
Tiltalen med ”du” gør, at læseren føler sig inddraget i digtet.
Jeg-fortællerens far
Jeg-fortællerens far optræder i jegets barndomserindring:
”jeg husker dette graa Mørke som min Far og jeg gik igennem, da jeg
var yngre” (p. 17, ll. 6-7).
Jeg-fortællerens forelskelse
Jeg-fortællerens ”elskede” optræder både i hans nutid og i hans erindring:
”Og Du gik ved Siden af os, Elskede – dit Smil var allerede hos mig
dengang, selvom Du ikke var født endnu,” (p. 17, ll. 13-15)
”Og nu staar vi op i det virkelige Liv – og Du er blevet ’voksen’” (p. 17,
ll. 28-29).
Selvom jeg-fortællerens elskede endnu ikke var født, dengang hans minde
fandt sted, føler han alligevel, at hun har fulgt ham hele vejen, hvilket
tyder på stor kærlighed til hende.
Jeg-fortællerens elskede sammenlignes med månen og solen, hvilket også
tyder på en stor forelskelse:
”og nedover Skuldrene til Knæet, der var som en Maane, mens Solen
var den lyserøde Hat” (p. 17, ll. 23—24).
Bevægelsen fra oppe i nutiden og nede i fortiden
Hele parantensen, der strækker sig fra vers 6-27 er en erindring og fore-
stillinger, erindringen frembringer hos jegfortælleren.
Der er en tydelig forskel på det, der sker i jeg-fortællerens nutid og hans
fortidsminde. Den inddeling af digtet, vi foretog under afsnittet ”Komposi-
tion” bliver nu brugbar for indholdsanalysen. Forskellen mellem det, der
beskrives før, under og efter parantesen, kan ses helt ned på ordniveau.
Før parantesen: Mens jeg-fortælleren beskriver nutiden inden parante-
sen, er der hyppig brug af forholdsord, der relaterer sig til at være oven-
over: ”op” l. 1 og 2 og ”over” l. 4 og 5.
10
I parantensen: I selve parantesen, der beskriver jeg-fortællerens erin-
dring, bruges forholdsord, der beskriver det at være i en mellemposition:
”igennem” l. 7, ”i” l. 8, 10 og 11, ”ved Siden af” l. 13
I slutningen af og efter parantesen: Hen mod slutningen af parantesen
optræder der en blanding af forholdsord, der relaterer sig til det at være
nede, imellem og oppe
Det at være nede: ”ned” l. 16 og 18, ”nedover” l. 23.
Det at være i en mellem position ”i” l. 19, 21, 27 og 28.
Det at være ovenover ”op” l. 20, 25 og 28.
Bevægelsen ned i underbevidstheden
Forholdsordene beskriver en bevægelse, der går oppefra, igennem, ned
og op igen. På det indholdsmæssige plan bevæger digtet sig på samme
måde fra jeg-fortællerens nutid og bevidsthed ned i hans erindring og
drømmetænkning i fortiden og tilbage til hans bevidsthedsplan i nutiden.
I fortællerens nutid tænker han over dagligdags realiteter som det at stå
op og at lave kaffe, men i hans underbevidsthed og erindringen tænker
han på svævende ukonkrete ting, hvor både barndommen, nutiden, him-
lens elementer og konkrete beklædningsstykker sammenblandes.
Den drømmende fortidserindring
Parantesen indledes med, at hovedpersonen genkalder sig en erindring:
”jeg husker” (p. 17, l. 6).
Erindringen bliver dog hurtigt drømme-lignende og urealistisk. Jeg-
fortællerens far og hans elskede optræder på samme tid og sted, selvom
hans elskede endnu ikke er født:
”Og Du gik ved Siden af os, Elskede- dit Smil var allerede hos mig
dengang, selv om Du ikke var født endnu” (p. 17, ll. 13-15)
Det er et sammenblandet univers, der optræder i jeg-fortællerens drøm-
mende erindring. Det, der sammenblandes, kan opdeles i:
Ting: ”Blegsellerier” (l. 16), ”hvide Skobaand” (l. 17), ”lyserøde
Hat” (l. 22), ”mørkerøde Mure” (l. 25).
Kropsdele: ”Knæet” (l. 23), ”friske Læber” (l. 26).
Himmellegemer: ”alt, hvad der straalede i Himlen” (l. 21), ”Maa-
ne” (l. 23), ”Solen” (l. 24).
De meget forskellige genstande: ting, kropsdele og himmellegmer opstil-
les ved siden af hinanden og sammenlignes med hinanden. Dette giver et
11
billede af et univers, hvor alting ligestilles, og det hverdagslige, det men-
neskelige og det store universelle er på samme plan.
Parantesen som underbevidstheden
Det er samtidig værd at lægge mærke til, at parantesen fylder det meste
af digtet, og at det er i parantesen, at både det handlingsmæssige, de
centrale beskrivelser og sammenlignerne findes. Der er et paradoks i, at
alt det centrale i digtet står i en parentes, mens det hverdagslige står
udenfor parantesen.
At det centrale er sat indenfor parantesen kan tolkes på den måde, at det
vigtige ligger i det ubevidste, i drømmen og erindringen. Det er dette lag,
man ikke umiddelbart lægger mærke til på samme måde, som man ofte
springer over en parentes.
Den elskede i erindringen og i nutiden
Der er en forskel på den måde, jeg-fortællerens ”elskede” optræder i hans
nutid og i hans erindring.
I nutiden beskrives hun som én, der er blevet voksen og kan lave
kaffe.
I fortiden sammenlignes hun med de store himmellegmer og hen-
des smil er så gennemtrængende, at det følger ham helt tilbage i
erindringen.
Den elskede er derfor smukkest og kærligheden mest storslået i
den drømmende erindring.
Sammenligning mellem fortæller og personer i de to digte
Antallet af personer
I ”Morgen” er der kun én person, og fortælleren optræder ikke selv i dig-
tet. Mælkedrengen er en personificering af dagens budbringer. Han kal-
des en pionér, hvilket er et menneske, der har til opgave at gå forrest som
en fortrop. Dette kan være etbillede på det, Tom Kristensen også selv
ønskede at være.
I ”Tidlig Morgen” optræder der imodsætning til i ”Morgen” flere personer:
jegfortælleren, der både udsiger og deltager i digtet, hans elskede og hans
far. Dog er jegpersonen den centrale i digtet, og de andre personer er kun
med for at fortælle noget om jeget.
12
Ydre og indre
I ”Morgen” repræsenterer mælkedrengen det moderne bybillede og til-
lægges mange af den moderne storbys egenskaber. Han er et billede på
moderniteten.
Digtet ”Tidlig morgen” er modsat centreret om jegfortællerens indre un-
derbevidsthed i form af hans drømmende fortidserindring.
Miljø
Miljøet er altid værd at lægge mærke til, fordi det siger noget om både
personerne, tiden, handlingen og stemningen i digtet. Miljøet kan både
være det sociale og det rent fysiske miljø, personerne i digtet befinder sig
i.
Miljø i ”Morgen ”
Moderne storbymiljø
”Morgen” udspiller sig i et storbymiljø. I de første fire strofer beskrives
morgenstemningen i storbyen på fire forskellige årstider. Det er ikke en
traditionel lyrisk beskrivelse af et naturlandskab, men naturen sammen-
stillet med storbyen: ”og et Hus med en forvitret Mur fik smældet røde
Tegl imod himmelbåets Spejl” (p. 15 strofe 1 vers 5-7), ”og Eranthis’ gule
Glæde i et Vindue blinked lunt” (p. 15, strofe 3, vers 5-6).
Socialt miljø
Mælkedrengen i ”Morgen” hører til det lavere sociale lag. Han tæller sine
drikkepenge med omhu, men de beskrives ikke som om, de er meget
værd:
”Klink mod Rendestenens Kanter af de rådne Drikkepenge, Messing-
knapper, Disser, Janter.” (p. 16, strofe 8, veres 2-4).
Det er ikke den rige del af storbyen, han sammenlignes med, men gyden
og gaden, hvilket også understreger hans lave sociale placering.
Mælkedrengen kigger ind ad et vindue og ønsker sig ind til hyggen og det
mere borgerlige og bedre socialt stillede miljø:
”spejdede og fik et Skær af Hjemmets morgenvågne Hygge” (p. 16,
strofe 6, vers 4-5)
Miljø i ”Tidlig Morgen ”
Hjemlig atmosfære og mørk storby
I ”Tidlig morgen” foregår digtets handling i en hjemlig atmosfære, hvor
jegfortælleren er i færd med at stå op sammen med sin elskede.
13
I parantesen befinder jegfortælleren sig imidlertid udenfor i byen, hvor
han hører fuglene og togene:
” og Fuglene pippede svagt, og Togene fjløjtede i den graa Vinter-
morgen i den blaalilla By”(p. 17, ll. 9-11)
Dermed ses en kontrast mellem det miljø, hvor jegfortælleren befinder sig
og dér, hvor han drømmer sig tilbage til. Han sidder trygt indenfor, men
hans drømmende barndomserindring er knyttet til en vandring udenfor i
storbyen.
Socialt miljø
Der afsløres ikke meget omkring det sociale miljø i ”Tidlig morgen”. Jeg-
fortælleren giver sig god tid med at stå op, nyde morgenen og få lavet
kaffe, hvilket viser, at digtet formegentlig foregår i et almindeligt midde-
klassemiljø. Dette kan være en af grundene til, at jegfortælleren længes
tilbage mod sin barndom, hvor han gik rundt i den gråvintermorgen og
følte sig fri under stjernerne, mens han i sit ”virkelige” liv er blevet voksen
og skal foretage sig almindelige, trivelle hverdagsting som at stå op og
drikke kaffe.
Sammenligning af miljøerne i de to digte
Længsel mod hjemmet eller storbyen
Mens mælkedrengen i ”Morgen” længes ind mod hjemmets hygge og lys,
længes jegfortælleren i ”Tidlig morgen” ud mod storbyens åbne himmel.
Dette har at gøre med flere ting:
Miljøbeskrivelserne af storbyen i ”Morgen” er en skildring af di-
rekte råhed, mens storbyen i ”Tidlig morgen” forbindes med den
åbne himmel og drømmende associationer.
I ”Morgen” er der mørkt ude i storbyen, mens der er lys i stuen:
”Hjemmts morgenvågne Hygge, hvor en ensom Lampe trængte,
Mørket op i Trappekrogen” (p. 16, strofe 6, vers 4-6). I ”Tidlig
morgen er det omvendt”. Indenfor er der mørkt, mens der i jeg-
fortællerens erindring om storbyen er lys: ”Og Stjernerne straale-
de som hvide Blegsellerier ned fra Himlen” (p. 17, l. 16).
14
Sprog og stil
Sprog og stil i ”Morgen”
Upoetiske træk
Ordvalg: Der er brugt et stort udvalg af upoetiske hverdagsord som ”Blik-
spand”, ”Franskbrød”, ”Flødepotter” (p. 15, strofe 5, vers 3, 5 og 6) osv.
Dette er et typisk modernistisk træk.
Brud med digte-konventioner: De første fire strofer af digtet er en ”tradi-
tion” digterisk skildring af de fire årstider. Dog er årstidsbeskrivelsen kæ-
det sammen med storbyen, hvilket er et nyt og moderne træk. Digtet
kunne reelt være stoppet efter beskrivelsen af de fire årstider, men netop
fordi det fortsætter med upoetiske hverdagsord og storbyskildringer bry-
der det med det gamle poetiske digttradition.
Poetiske sammenstillinger
På trods af de mange upoetiske hverdagsord og brud med digt-
konventionerne, er sproget i ”Morgen” alligevel poetisk. Dette har at gøre
med de mange sammenligninger og sammenstillinger af ord og sætninger.
Sammenligninger: Sammenligninger forekommer, når ordet ”som” direk-
te optræder. Der er flere eksempler på poetiske sammenligninger i digtet:
”hvor en strammet Himmel knitred som en blå og kølig Silke” (p. 15, stro-
fe 1, vers 2-3), ”når de tunge Grene vugged som et blødt og yppigt Leje”
(p. 15, strofe 4, vers 2-3) ”som et Sendebud fra Travlhed, som en Dagens
Pionér” (p. 16, strofe 10, vers 7-8)
Sammenstillinger af sætninger: Ud over de direkte sammenligninger, er
der også sammenstillinger i digtet, hvor forskellige områder, der ikke tra-
ditionelt hører sammen, optræder i samme sætning: ”og et Hus med en
forvitret Mur fik smældet røde Tegl imod Himmelblåets Spejl, så at Farven
kalngfast glitred” (p. 15, strofe 1, vers 5-8) og ”Mælkedreng! Du ejed Gy-
dens kyniske og hundske Frækhed parret med den åbne Gades asfalt-
lette, raske Kækhed” (p. 16, strofe 10 vers 1-4)
Sammenstillinger af ord: Der forekommer også sammenstillinger på ord-
niveau og ord, som Tom Kristensen selv har konstrueret: ”Lygtearmen” (p.
15, strofe 3, vers 3) , ”sølvbleg” (p. 15, strofe 4, vers 1), ”Træskoslæber”
(p. 15, strofe 5, vers 4), ”morgenvågne” (p. 16, strofe 6, vers 4), ”Frue-
Myndighed” (p. 16, strofe 6, vers 7) og ”mørkedrukne” (p. 16, strofe 9,
vers 2) .
Sammenblandede sanser: Digtet er meget sanseligt, og det er ikke kun
syns, føle og høresansen, der er med til at skabe den sanselige stemning i
digtet, men også en blanding af disse sanser. Dette kaldes samsansning
15
eller synæstesi: fx er der en sammenblanding af se-, høre- og følesansen:
”hvide Toner sitred” (p. 15, strofe 1, vers 4) og Se- og høresansen: ”Farven
klangfast glitrede” (p. 15, strofe 1, vers 4).
Besjæling og personificering
Besjæling: Besjæling er, når man giver en konkret ting menneskelige
egenskaber. Dette forekommer i digtet flere steder: ”Lygtearmen bar en
Række blanke Dråbers Perlekæde” (p. 15, strofe 3, vers 3-4), ”hvor en
ensom Lampe trængte Mørket op i Trappekrogen” (p. 16, strofe 6, vers 5-
6) og ”...Gydens kyniske og hundske Frækhed parret med den åbne Gades
asfalt-lette, raske Kækhed” (p. 16, strofe 10 vers 2-4)
Personifikation: Personifikation er, når man giver et abstrakt begreb per-
sonlige egenskaber. Dette forekommer i digtet, da mælkedrengen perso-
nificeres som dagens pionér og dermed dén, der bebuder dagens kom-
men: ”som et Sendebud fra Travlhed, so en Dagens Pionér” (p. 16, strofe
10, vers 7-8)
Sprog og stil i ”Tidlig Morgen”
Poetisk og hverdagsligt ordvalg
Der er brugt poetisk ordvalg, der traditionelt bruges i digte og poesi så-
som ”Solen” (p. 17, l. 1), ”Fuglene” ( l. 3), ”Himlen” (l. 4), ”Stjernerne” (l.
16), ”Maane” (l. 23).
Dog er de poetiske ord sammenlignet med hverdagslige ord som ”blegsel-
leri”, ”skobaand”, ”hat” ”knæ” osv.
Sammenblandingen af disse to sfærer gør, at digtet fremstår mindre poe-
tisk
Sanselighed
I ”Tidlig Morgen” er brugt mange sansebeskrivelser.
Farver: ”Mørke” (p. 17, l. 5), ”graa Mørke” (l. 6), ”graa Vintermor-
gen” (l. 8 og 10), ”blaalilla By” (l. 11), hvide” (l. 16 og 17), ”lyse-
rød” (l. 22 og 24), ”mørkerøde” (25)
Lyde: ”Fuglene pippede svagt” (p. 17, l. 9), ”Togene fløjtede” (l.
10).
16
Sammenligninger
Der er brugt sammenligninger i digtet, hvor personerne, byen og naturen
bliver sammenlignet i poetiske billeder: ”Solen staar snart op som vi staar
op” (p. 17, ll. 1-2), ”Stjernerne straalede som hvide Blegsellerier” (p. 17, l.
16), ”mørkerøde Mure, der var som friske Læber” (p. 17, ll. 25-26).
Sammenligning af sprog og stil i de to digte
På trods af, at begge digte indeholder hverdagsprægede ord, bærer de
også begge præg af poetiske sammenstillinger og ordvalg.
Et andet fællestræk i digtene er brugen af aposiopse. En aposiopese bety-
der, at en sætning brydes bevidst op og fortsætter på næste linje. Dette er
et lyrisk virkemidel, der får læseren til at stoppe op og overveje, hvordan
sætningerne hører sammen.
I ”Morgen”:
”og et Hus med en forvitret” (p. 15, strofe 1, vers 5), ”Mur” (p. 15,
strofe 1, vers 5) .
Her står ordet ”Mur” på en ny linje, hvilket skaber et unaturligt brud
I ”Tidlig Morgen”:
”og fryder os med Fuglene ” (p. 17, ll. 3)
”over det virkelige Liv” (p. 17, ll. 4).
Her skaber brudet en så pludselig overgang, at læseren kan blive i
tvivl om indholdet. Sætningen kan enten betyde, at jeget fryder
sig over det virkelige liv ligesom fuglene gør, eller at jeget fryder
sig med fuglene, der flyver ovenover det virkelige liv.
Metrik - rim og rytme
Metrik er en samlebetegnelse for rim og rytme. Der findes mange forskel-
lige slags rim, men ved rytme forstår man vekslen mellem trykstærke og
tryksvage stavelser. Der kan godt være rytme i et vers, selvom der ikke
rimer.
Rim og rytme i ”Morgen”
Rim
Som vi allerede konstaterede under analysen af digtets struktur, er der er
tydeligt brud mellem fjerde og femte strofe. Dette kan også ses i rimene.
I 1. og 4. stofe er rimene ens (i form af *A*ABCCB)
17
I 2. og 3. strofe er rimene også ens (i form af *A*AABBA)
I resten af digtet er der en hel anden struktur i rimene (i form af
*A*A*B*B)
Rytme
Der er en klar rytme i digtet, hvilket blandt andet skabes gennem rimene
og den gennemgående struktur i digtet.
Rytmen skabes også gennem brug af alliteration. Alliteration betyder bog-
staverim og er, når to eller flere ord begynder med den samme bogstav
tæt efter hinanden: ”Solsortfløjtet dukked og op fra Sommernattens Bund
og i Solens først Stund imod Strålens Kærtegn klukked” (p. 15, strofe 5,
vers 6-9) (egen fremhævning)
Rim og rytme i ”Tidlig Morgen”
Rim
Der er ikke nogen enderim i digtet.
Rytme
Da der ikke er enderim i digtet, er rytmen heller ikke lige så tydelig som i
”Morgen”, men der er alligevel rytme i det, hvilket blandt andet skabes
gennem alliteration.
Alliterationen ses bl.a. i: ”Solen staar snart op som vi staar op” (p. 17, ll. 1-
2) og ”i den blaalilla By, hvor jeg boede som Barn.” (p. 17 ll. 11-12)
Tema og budskab
Tema og budskab i ”Morgen”
Temaer
Storbyen
Hverdagens tilbagevendende cyklus
Udenfor overfor indenfor
Tomhed
Eksistentialisme
Budskab
Der er i digtet ”Morgen” et sansefuldt billede af en morgen i storbyen i et
virvar af farver, larm, skrald, stress og jag. På grund af de fire første stro-
fer, der skildrer fire morgener i fire forskellige årstider, virker det som om
den efterfølgende situation med mælkedrengen også indgår som en cyk-
lisk bevægelse, der finder sted hver morgen. Dermed bliver mælkedren-
18
gen til en pionér for dagen ikke bare i denne konkrete morgen, men alle
morgener. Storbyens bevægelse er ligesom naturens og årstidernes cyk-
lisk.
Fascination og afsky
Der er en blanding af fascination og en afsky for storbyen i digtet. På trods
af de mange negativt ladede ord og det affald og den travlhed, storbyen
forbindes med, tillæges den skønhed i beskrivelsen af morgenen. I virke-
ligheden synes det nærmere at være de folk, der bliver indendøre, der
ironiseres over.
Tema og budskab i ”Tidlig Morgen”
Temaer
Forhåbning
Drøm overfor realitet
Erindring overfor nutid
Storby overfor hjemlighed
Eksistentialisme
Budskab
I ”Tidlig morgen” kan morgenen forbindes med et håb om en ny begyn-
delse. Digtet er skrevet i 1944 under 2. verdenskrig, og når Jens August
Schade skriver, at jegfortælleren og hans elskede snart skal stå op og fry-
de sig over det virkelige liv, kan det være en forhåbning om, at det også vil
ske i det store verdens-perspektiv.
Det surrealistiske i underbevidsthedens drømmeverden spiller en vigtig
rolle i digtet. Mens drømme-erindringen indeholder poetiske sammenlig-
ninger, er jegfortællerens hverdag præget af realiteter som det, at han
skal stå op og få lavet kaffe og af erkendelsen af at være voksen. Jegfor-
tælleren drømmer sig tilbage til en erindring, hvor det at bevæge sig rundt
i storbyen forbindes med noget romantisk.
Perspektivering
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at perspektivere til modernis-
men.
Modernismen
Modernitet og modernisme
Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem modernitet og
modernisme. Der er stor uenighed om dateringen af begge dele.
19
Moderniteten er de nye, moderne samfundsmæssige forandrin-
ger, der fandt sted. Nogle mener, at den moderne verden udvik-
les i renæssancen og andre at det er oplysningstiden i i 1700-
tallet, mens en tredje opfattelse er, at den begynder kort før år-
hundredeskiftet omkring 1900.
Modernismen er en betegnelse for den kunstperiode, der har sin
oprindelse i moderniteten. Modernismen tolker på det moderne
og en verden, der er i konstant forandring. Den egentlige moder-
nisme i litteraturen får først sit store gennembrud i efterkrigsti-
den.
Nedbrydning af de traditionelle værdier
Den modernistiske opfattelse af samfundet er et samfund i dyb splittelse
uden traditionelle værdier.
I efterkrigstiden dannes det moderne velfærdssamfund præget af storby-
liv, industri og teknologi, som de modernistiske forfattere forholder sig til.
Ensomhed
Modernitetsoplevelsen er præget af en fornemmelse af fremmedhed og
fremmedgørelse, da det menneskelige bånd er byttet ud med en varegø-
relse og storbylivets anonymitet.
Identitetsløshed
Modernitetserfaringen er en erfaring af identitetsløshed. Den faste for-
nemmelse af identitet, der lå i det traditionsbundne samfund, hvor den
enkelte blot overtog tidligere generationeres roller og normer, nedbrydes
med moderniteten.
Dermed bliver individet frisat og må søge efter sin egen identitet
Den vanskelige kunst
Modernistisk kunst er ofte vanskelig at forstå, da kunstnerne vil, at kun-
sten skal svare til de moderne erfaringer, der også er komplicerede og
opbrudte.
Et generelt træk er, at der er fokus på tingene og tingsliggørelsen.
På grund af erfaringen af splittelse og identitetsløshed handler moderne
digtning ofte om tomheden, mennesket er sat overfor.
Surrealismen
Selvom du i opgaveformuleringen kun bliver bedt om at perspektivere til
modernismen, skader det ikke at udvide perspektiveringen eller lade sig
inspirere af de øvrige tendenser, de pågældende forfattere var inspireret
af. Da Jens August Schade er en af de centrale surrealister indenfor dansk
20
litteratur, kan du derfor også drage paraleller til surrealismen i din per-
spektivering.
Surrealismens oprindelse
Betegnelsen ”sur” betyder på fransk ”over”, og sur-realisme kan dermed
oversættes med ”overrealisme”.
Surrealismen belv udbredt i 1920’erne og indgår i den ekspressionistiske
avantgarde
Det ubevidste
Surrealismen tager udgangspunkt i det ubevidste og ønsker at sprægne
det realistiske verdensbillede.
Freud og psykoanalysen er en stor inspirationskilde for surrealismen, og
den surrealistiske digtning bygger ofte på Freudiansk symbolsprog om det
ubevidste.
I kunsten er der ofte forvirrende og provokerende sammenblandinger af
virkelighed og drøm, og det der beskrives er oftest sjælelige landskaber i
stedet for noget ydre. I dette univers brydes alle lovmæssigheder om-
kring tid og rum, og alt bliver muligt.
Ekspressionismen
Da Tom Kritsensen er inspireret af ekspressionismen, ligger der også per-
spektiveringsmuligheder til ekspressionistiske tendenser.
Ekspressionismens oprindelse
Betegnelsen ”Expressio” er lation og betyder udtryk. Ekspressionismen
lægger i modsætning til impressionsimen vægt på kunstens udtryksside.
Det er en kunstart, der opstår i 1920’erne som en forlængelse af symbo-
lismen
Det ubevidste
Ekspressionismen dyrker den splintrede verden uden egentlig mening
eller helhed. Individet er splittet og overladt til sig selv. Derfor kan ek-
spressionsimen ses som et tidligt udtryk for modernismen.
Det er ikke den virkelighedsnære gengivelse, der er det centrale, men
kraften i den individuelle oplevelse.