Morgen af Tom Kristensen og Tidlig Morgen af Jens August Schade | Analyse

Side 1

1

Guldnoter til ”To morgener”

EN HJÆLPENDE HÅND ......................................................................................... 2 NOTEPAPIRET .......................................................................................................... 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................................................................ 2 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN .................................. 3 RESUMÉ AF DIGTENE .......................................................................................... 4 TOM KRISTENSENS ”MORGEN” ................................................................................... 4 JENS AUGUST SCHADES ”TIDLIG MORGEN” ................................................................... 4 ANALYSEN .......................................................................................................... 5 GENRE ................................................................................................................ 5 RIM OG RYTME I ”TIDLIG MORGEN” .......................................................................... 17 TOM KRISTENSENS ”MORGEN” ................................................................................... 5 JENS AUGUST SCHADES ”TIDLIG MORGEN” ................................................................... 5 KOMPOSITION .................................................................................................... 6 TEMA OG BUDSKAB I ”TIDLIG MORGEN” ..................................................................... 18 FORTÆLLER OG PERSONER ................................................................................. 7 PERSPEKTIVERING ............................................................................................ 18 FORTÆLLER OG PERSONER I ”MORGEN” ....................................................................... 7 MODERNISMEN ..................................................................................................... 18 FORTÆLLER OG PERSONER I ”TIDLIG MORGEN”............................................................... 9 SURREALISMEN ...................................................................................................... 19 MILJØ ............................................................................................................... 12 MILJØ I ”MORGEN ” ............................................................................................... 12 MILJØ I ”TIDLIG MORGEN ” ..................................................................................... 12 SPROG OG STIL ................................................................................................. 14 SPROG OG STIL I ”MORGEN” .................................................................................... 14 SPROG OG STIL I ”TIDLIG MORGEN” ........................................................................... 15 METRIK - RIM OG RYTME ................................................................................. 16 RIM OG RYTME I ”MORGEN” .................................................................................... 16 TEMA OG BUDSKAB ......................................................................................... 17 TEMA OG BUDSKAB I ”MORGEN” .............................................................................. 17 EKSPRESSIONISMEN ................................................................................................ 20

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da til vejlednin-gen til litterær artikel her.

Side 3

3

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Selvom du ikke vælger at inddrage det i din litterære artikel, er det vigtigt at have baggrundsviden om forfatterne af de tekster, du læser.

Tom Kristensen

Liv

Tom Kristensen levede fra

Han fik en god uddannelse og blev hurtig en anset forfatter, men brød med alle faste rammer, tog på jordomrejse og levede et udfarende liv, der førte til, at han måtte opgive sit første ægteskab på grund af druk.

Litteratur

Tom Kristensens skrivestil er præget af rå og uslebne hverdagsbeskrivel-ser.

Der kan i hans digtning spores en angst for den totale livshengivelse ytret i druk, erotik og selvdestruktion.

Digtsamlingen Fribytterdrømme (1920) som digtet ”Morgen” er fra, er Kristensens programsættende debutsamling. I denne samling formulerede han et helt nyt lyrisk sprog og samtidig udtrykte han principperne for ek-spressionistisk kunst.

Inspiration

Tom Kristensen var inspireret af ekspressionismen, der er en kunstart med voldsomme udladninger af kraft og farver.

Han lod sig inspirere af den tyske filosof Friedrich Nietzsche, der er kendt for at nedskrive alle tidligere værdier og samfundssystemer. Han mente, at grunden må ryddes, før noget nyt kan bygges op. Nietzsche var nihilist, hvilket betyder, at han i udgangspunktet så menneskets liv som menings-løst.

Jens August Schade

Liv

Jens August Schade levede fra

Schade var en klassisk bohéme-digter, der levede uden fast bopæl i en tid præget af en stram og ideologisk tidsånd.

Side 4

4

Litteratur

Schade er først og fremmest kendt fror sine lyse og sødmefyldte kærlig-hedsdigte. Meget af hans poesi handler om kvinder, vin og skønhed, og

                                     1
han er blevet givet tilnavnet ”den lyse digter” .

Hans digtning er lyrisk og afspejler ingen handling i traditionel forstand.

Det overordnede budskab i hans digtning er universel kærlighed.

Inspiration

Han er inspireret af Freuds driftslære om den menneskelige seksualenergi.

Schade har desuden ladet sig inspirere af surrealismen og har eksperi-menteret med automatskrift, hvor han skrev frit associerende.

Desuden hentede han inspiration fra Kinas livsfilosofi om tilværelsens yin

og yang dvs. livets komplimentære sider^{2}.

1

Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd Litteraturens veje (2. udg. 2009) System

2

Mortensen, Klaus P. (red.) Litteraturens stemmer (2009) System

Resumé af digtene

Det er langt fra alle digte, der har en episk struktur, og de kan derfor være svære at konstruere et resumé over. Alligevel kan det være brugbart at forsøge at få overblik over deres indhold.

Tom Kristensens ”Morgen”

I Tom Kristensens digt ”Morgen” beskriver de fire første strofer fire for-skellige morgener fra de fire årstider. Først i femte strofe indtræffer en reel handling. En mælkedreng sparker til ting på gaden, idet han går igen-nem byen. Han skuer ind i vinduerne omkring sig, mens han udbringer mælk fra sin vogn og taber drikkepengene ned i kloakken. Til sidst beskri-ves han som ”Dagens Pionér” (p. 16, strofe 10, vers 8).

Jens August Schades ”Tidlig Morgen”

Jens August Scahdes ”Tidlig Morgen” udspiller sig kun over én situation, hvor han og hans elskede er i færd med at stå op. Mørket får jeg’et til at tænke på et gammelt minde, hvor han gik med sin far gennem mørket.

Dengang følte han også, at hans elskede var med ham, selvom hun endnu ikke var født. Han beskriver himlen og sin elskede ud fra dette minde, indtil digtet igen vender tilbage til den nutidige situation, hvor hans elske-de laver kaffe.

Side 5

5

Analysen

I opgaveforlæget bliver du bedt om at lave en sammenlignende analyse og fortokning mellem de to digte. For at lette denne sammenligning har vi analyseret de to digte sideløbende og drager i løbet af analysen paralleller mellem dem.

Genre

Tom Kristensens ”Morgen”

”Morgen” kan betegnes som et dramatisk digt.

Lyriske elementer

Tom Kristensens digt ”Morgen” indeholder i de fire første strofer mange elementer fra det traditionelle lyriske digt, men strofe fem bryder med den udelukkende poetiske stemningsbeskrivelse.

Et dramatisk digt

Digtet kan karakteriseres som et dramatisk digt, da det indeholder direkte oplevelser og replikker:

”Det blev Snek! Gu’ blev det ej! Een på Tæven! Een i Nakken! Så til Helved! Mønten rulled ned til Helved i Kloakken” (p. 16, strofe 8, vers

5-8).

Jens August Schades ”Tidlig Morgen”

”Tidlig Morgen” kan betegnes som et lyrisk (prosa)digt

Ingen episk historie

Jens August Schades digt ”Tidlig Morgen” indeholder ikke nogen decide-ret episk historie. Der er dog episke tendenser i den historie, der fortælles i parantesen:

”jeg husker dette graa Mørke, som min Far og jeg gik igennem, da jeg var yngre i den graa Vintermorgen, og Fuglene pippede svagt” (p 17, ll. 6-9).

Det episke er dog ikke det dominerende i digtet.

Et lyrisk digt

Det dominerende i digtet er stemningsbeskrivelserne, tankerne og hold-ningerne. Derfor kan ”Tidlig Morgen” karakteriseres som et lyrisk digt.

Det lyriske digt er karakteriseret ved, at det bærer præg af en meget per-sonlig karakter, hvilket ”Tidlig morgen” også gør. Digtet kredser om en oplevelse i nu’et, hvilket også er kendetegnende for det lyriske digt.

Side 6

6

Komposition

Noget af det, der er mest iøjenfaldende ved et digt er dets komposition.

Kompositionen er altid værd at lægge mærke til, fordi den også har be-tydning for sprog og indhold.

Ydre komposition

Antal vers og strofer siger ikke kun noget om digtets udseende, men for-tæller også noget om dets indhold.

Strofer og vers i de enkelte digte

• Digtet ”Morgen” består af 10 strofer med hver 8 vers.

• Digtet ”Tidlig morgen” består kun af én lang strofe med 30 vers.

Sammenligning

”Tidlig morgen” fremstår som én lang ordstrøm uden niveauer, mens ”Morgen” fremstår mere opbrudt og overskuelig på grund af de regel-mæssige opbrydninger i strofer.

Indre komposition - forløb og opbygning

For at skabe overblik over et længere digt kan det være en fordel at lave inddelinger i det. Samtidig kan det lette den indholdsmæssige forståelse.

Indre komposition i ”Morgen”

I digtet ”Morgen” er der et klart skel mellem fjerde og femte strofe. De fire første strofer beskriver fire forskellige morgener ved forskellige årsti-der: En september-, en december-, en marts og- en junimorgen. Herefter skifter beskrivelsen over til at omhandle en mælkedreng og hans morgen.

Det, der sker i digtet beskrives som en cyklisk tid. De fire årstider følger kontinuerligt efter hinanden, og mælkedrengens morgen kunne have væ-ret en hvilken som helst morgen.

Indre komposition af ”Tidlig morgen”

”Tidlig morgen” er skrevet ud i ét, men alligevel sker der et klart brud ved indsættelsen af parentesen, der strækker sig fra vers 6-27.

I parentesen er der et tidsmæssigt flashback, hvor jegpersonen tænker tilbage på en bardomserindring. Resten af digtet foregår over det korte tidsrum fra jeg’et bestemmer sig for at stå op, til han gør det.

Ordet ”og”, der er et sideordnende bindeord, indleder 11 af de 20 vers i digtet: (l. 3, 9, 10, 13, 16, 19, 20, 23, 28, 29 og 30). Dette giver læseren en fornemmelse af, at digtet hænger sammen og skal læses og forstås ud i én køre.

Side 7

7

Sammenligning

Begge digte er skrevet i datid, men alligevel giver de udtryk for to forskel-lige tidsfornemmelser. Mens Tom Kristensens ”Morgen” giver læseren en fornemmelse af en cyklisk tid, er det i Jens August Schades ”Tidlig mor-gen” en enkeltsituation, der skildres.

Fortæller og personer

Da digt-genren er en genre, der oftest udtrykker noget personligt, er det oftest skrevet i 1. person ental med udgangspunkt i et ”jeg”. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvorvidt digtet, du skal analysere, læner sig op ad denne lyriske tradition eller bryder med den, og hvad det i såfald bety-der.

Fortæller og personer i ”Morgen”

I digtet ”Morgen”, er der ikke nogen ”jeg-fortæller”, der optræder i selve digtet, men der er dog stadig en fortæller. Fortælleren stiller sig højere end begivenhederne og beskrivelserne i selve digtet, netop fordi han ikke selv optræder deri.

Fortælleren kommer med en direkte tiltale til mælkedrengen, som han beskriver:

”Mælkedreng! Du ligned…” (p. 16, strofe, 9 vers 1) og ”Mælkedreng!

Du ejed…” (p. 16, strofe 10, vers 1).

Mælkedrengen skildres med ironi

Der er kun én person i digtet: en mælkedreng. Over halvdelen af digtet fra strofe 5- 10 handler om denne mælkedreng.

Mælkedrengen går skødesløst gennem byen og sparker til alle de ting, der ligger der. Alligevel er der en vis stolthed over ham, som fortælleren dog skildrer med ironi, fordi det han går op i og er stolt over er de få drikke-penge, han har fået:

”og med Frue-Myndighed skelede til Regnskabsbogen” (p. 16, strofe

6, vers 7-8) og ”som Forretningssansens Støver” (p. 16, strofe 7 vers

4).

Mælkedrengen sammenlignes med en dværg

Mælkedrengen sammenlignes med en dværg:

”Mælkedreng! Du ligned disse dagsky, mørkedrukne Dværge, som fortumlet vælted ud af høje, grå Kaserners Bjærge” (p. 16, strofe 9 vers 1-4).

Side 8

8

Selvom han går rundt i storbyen, sammenlignes han med et eventyrligt væsen, der kommer lyssky ud af bjerget. Selvom han er repræsentant for storbymennnesket, skildres han som en slags fortidigt levn.

Det beskrives, at mælkedrengen skuer ind gennem ruderne mod hjem-mets hygge, som han er afskåret fra:

”Og hans Øjne, som var skjulte af Kaskettens store Skygge, spej-dede og fik et Skær af Hjemmets morgenvågne Hygge” (p. 16, strofe 6, vers 1-4).

Han står dermed udenfor og længes mod det hyggelige og hjemlige. Det-te passer til sammenligningen med dværgen, der vil blive i sin mørke hule og ikke komme ud i dagen og lyset.

Mælkedrengen som en del af byen

I sidste strofe tillægges mælkedrengen flere tillægsord:

”Mælkedreng! Du ejed Gydens kyniske og hundske Frækhed parret med den åbne Gades asfalt-lette, raske Kækhed”. (p. 16, strofe 10, vers 1-4).

I disse vers kædes mælkedrengen sammen med henholdsvis en gydes og en åben gades egenskaber dvs. både det udspekulerede og åbenheden.

I modsætning til de traditionelle sammenligninger mellem personer og naturen, der ofte optræder i den lyriske digtning, er der i dette digt sam-menligninger med byen. Dét at mælkedrengen sammenlignes med by-rummet understreger, hvor tæt knyttet, han er til det. Dette er et typisk modernistisk træk.

Mælkedrengen som personificering af ”Dagens Pionér”

Til sidst kaldes mælkedrengen for dagens pionér:

”som et Sendebud fra Travlhed, som en Dagens Pionér” (p. 16, strofe

10 vers 7-8).

Mælkedrengen personificeres som dagens pionér og dermed dén, der bebuder dagens kommen.

En pionér er et menneske, der går forrest og har til opgave at rydde vejen for andre. Da Tom Kristensen på mange måder var en nyskaber indenfor den lyriske tradition i Danmark, kan mælkedrengen ses som den pioner-skikkelse, han selv ønsker at være.

Side 9

9

Fortæller og personer i ”Tidlig morgen”

I ”Tidlig Morgen” er fortælleren den samme som jeg-personen, der op-træder i digtet, hvilket gør det personligt og nærværende.

Fortælleren kommer med en direkte tiltale til sin elskede:

”Elskede, Solen staar snart op…” (p. 17, l. 1) og ”Og Du gik ved siden af os, Elskede” (p. 17, l. 13).

Tiltalen med ”du” gør, at læseren føler sig inddraget i digtet.

Jeg-fortællerens far

Jeg-fortællerens far optræder i jegets barndomserindring:

”jeg husker dette graa Mørke som min Far og jeg gik igennem, da jeg var yngre” (p. 17, ll. 6-7).

Jeg-fortællerens forelskelse

Jeg-fortællerens ”elskede” optræder både i hans nutid og i hans erindring:

”Og Du gik ved Siden af os, Elskede – dit Smil var allerede hos mig dengang, selvom Du ikke var født endnu,” (p. 17, ll. 13-15)

”Og nu staar vi op i det virkelige Liv – og Du er blevet ’voksen’” (p. 17, ll. 28-29).

Selvom jeg-fortællerens elskede endnu ikke var født, dengang hans minde fandt sted, føler han alligevel, at hun har fulgt ham hele vejen, hvilket tyder på stor kærlighed til hende.

Jeg-fortællerens elskede sammenlignes med månen og solen, hvilket også tyder på en stor forelskelse:

”og nedover Skuldrene til Knæet, der var som en Maane, mens Solen var den lyserøde Hat” (p. 17, ll. 23—24).

Bevægelsen fra oppe i nutiden og nede i fortiden

Hele parantensen, der strækker sig fra vers 6-27 er en erindring og fore-stillinger, erindringen frembringer hos jegfortælleren.

Der er en tydelig forskel på det, der sker i jeg-fortællerens nutid og hans fortidsminde. Den inddeling af digtet, vi foretog under afsnittet ”Komposi-tion” bliver nu brugbar for indholdsanalysen. Forskellen mellem det, der beskrives før, under og efter parantesen, kan ses helt ned på ordniveau.

Før parantesen: Mens jeg-fortælleren beskriver nutiden inden parante-sen, er der hyppig brug af forholdsord, der relaterer sig til at være oven-over: ”op” l. 1 og 2 og ”over” l. 4 og 5.

Side 10

10

I parantensen: I selve parantesen, der beskriver jeg-fortællerens erin-dring, bruges forholdsord, der beskriver det at være i en mellemposition:

”igennem” l. 7, ”i” l. 8, 10 og 11, ”ved Siden af” l. 13

I slutningen af og efter parantesen: Hen mod slutningen af parantesen optræder der en blanding af forholdsord, der relaterer sig til det at være nede, imellem og oppe

• Det at være nede: ”ned” l. 16 og 18, ”nedover” l. 23.

• Det at være i en mellem position ”i” l. 19, 21, 27 og 28.

• Det at være ovenover ”op” l. 20, 25 og 28.

Bevægelsen ned i underbevidstheden

Forholdsordene beskriver en bevægelse, der går oppefra, igennem, ned og op igen. På det indholdsmæssige plan bevæger digtet sig på samme måde fra jeg-fortællerens nutid og bevidsthed ned i hans erindring og drømmetænkning i fortiden og tilbage til hans bevidsthedsplan i nutiden.

I fortællerens nutid tænker han over dagligdags realiteter som det at stå op og at lave kaffe, men i hans underbevidsthed og erindringen tænker han på svævende ukonkrete ting, hvor både barndommen, nutiden, him-lens elementer og konkrete beklædningsstykker sammenblandes.

Den drømmende fortidserindring

Parantesen indledes med, at hovedpersonen genkalder sig en erindring:

”jeg husker” (p. 17, l. 6).

Erindringen bliver dog hurtigt drømme-lignende og urealistisk. Jeg-fortællerens far og hans elskede optræder på samme tid og sted, selvom hans elskede endnu ikke er født:

”Og Du gik ved Siden af os, Elskede- dit Smil var allerede hos mig dengang, selv om Du ikke var født endnu” (p. 17, ll. 13-15)

Det er et sammenblandet univers, der optræder i jeg-fortællerens drøm-mende erindring. Det, der sammenblandes, kan opdeles i:

• Ting: ”Blegsellerier” (l. 16), ”hvide Skobaand” (l. 17), ”lyserøde Hat” (l. 22), ”mørkerøde Mure” (l. 25).

• Kropsdele: ”Knæet” (l. 23), ”friske Læber” (l. 26).

• Himmellegemer: ”alt, hvad der straalede i Himlen” (l. 21), ”Maa-ne” (l. 23), ”Solen” (l. 24).

De meget forskellige genstande: ting, kropsdele og himmellegmer opstil-les ved siden af hinanden og sammenlignes med hinanden. Dette giver et

Side 11

11 billede af et univers, hvor alting ligestilles, og det hverdagslige, det men-neskelige og det store universelle er på samme plan.

Parantesen som underbevidstheden

Det er samtidig værd at lægge mærke til, at parantesen fylder det meste af digtet, og at det er i parantesen, at både det handlingsmæssige, de den drømmende erindring.

centrale beskrivelser og sammenlignerne findes. Der er et paradoks i, at alt det centrale i digtet står i en parentes, mens det hverdagslige står udenfor parantesen. Antallet af personer

At det centrale er sat indenfor parantesen kan tolkes på den måde, at det vigtige ligger i det ubevidste, i drømmen og erindringen. Det er dette lag, man ikke umiddelbart lægger mærke til på samme måde, som man ofte springer over en parentes.

Den elskede i erindringen og i nutiden

Der er en forskel på den måde, jeg-fortællerens ”elskede” optræder i hans nutid og i hans erindring.

• I nutiden beskrives hun som én, der er blevet voksen og kan lave kaffe.

• I fortiden sammenlignes hun med de store himmellegmer og hen-des smil er så gennemtrængende, at det følger ham helt tilbage i erindringen.

• Den elskede er derfor smukkest og kærligheden mest storslået i

Sammenligning mellem fortæller og personer i de to digte

I ”Morgen” er der kun én person, og fortælleren optræder ikke selv i dig-tet. Mælkedrengen er en personificering af dagens budbringer. Han kal-des en pionér, hvilket er et menneske, der har til opgave at gå forrest som en fortrop. Dette kan være etbillede på det, Tom Kristensen også selv ønskede at være.

I ”Tidlig Morgen” optræder der imodsætning til i ”Morgen” flere personer: jegfortælleren, der både udsiger og deltager i digtet, hans elskede og hans far. Dog er jegpersonen den centrale i digtet, og de andre personer er kun med for at fortælle noget om jeget.

Side 12

12

Ydre og indre Socialt miljø

I ”Morgen” repræsenterer mælkedrengen det moderne bybillede og til-lægges mange af den moderne storbys egenskaber. Han er et billede på moderniteten. værd:

Digtet ”Tidlig morgen” er modsat centreret om jegfortællerens indre un-derbevidsthed i form af hans drømmende fortidserindring.

Miljø

Miljøet er altid værd at lægge mærke til, fordi det siger noget om både personerne, tiden, handlingen og stemningen i digtet. Miljøet kan både være det sociale og det rent fysiske miljø, personerne i digtet befinder sig i.

Miljø i ”Morgen ”

Moderne storbymiljø

”Morgen” udspiller sig i et storbymiljø. I de første fire strofer beskrives morgenstemningen i storbyen på fire forskellige årstider. Det er ikke en traditionel lyrisk beskrivelse af et naturlandskab, men naturen sammen-stillet med storbyen: ”og et Hus med en forvitret Mur fik smældet røde Tegl imod himmelbåets Spejl” (p. 15 strofe 1 vers 5-7), ”og Eranthis’ gule Glæde i et Vindue blinked lunt” (p. 15, strofe 3, vers 5-6).

Mælkedrengen i ”Morgen” hører til det lavere sociale lag. Han tæller sine drikkepenge med omhu, men de beskrives ikke som om, de er meget

”Klink mod Rendestenens Kanter af de rådne Drikkepenge, Messing-knapper, Disser, Janter.” (p. 16, strofe 8, veres 2-4).

Det er ikke den rige del af storbyen, han sammenlignes med, men gyden og gaden, hvilket også understreger hans lave sociale placering.

Mælkedrengen kigger ind ad et vindue og ønsker sig ind til hyggen og det mere borgerlige og bedre socialt stillede miljø:

”spejdede og fik et Skær af Hjemmets morgenvågne Hygge” (p. 16, strofe 6, vers 4-5)

Miljø i ”Tidlig Morgen ”

Hjemlig atmosfære og mørk storby

I ”Tidlig morgen” foregår digtets handling i en hjemlig atmosfære, hvor jegfortælleren er i færd med at stå op sammen med sin elskede.

Side 13

13

I parantesen befinder jegfortælleren sig imidlertid udenfor i byen, hvor han hører fuglene og togene:

” og Fuglene pippede svagt, og Togene fjløjtede i den graa Vinter-morgen i den blaalilla By”(p. 17, ll. 9-11)

Dermed ses en kontrast mellem det miljø, hvor jegfortælleren befinder sig og dér, hvor han drømmer sig tilbage til. Han sidder trygt indenfor, men hans drømmende barndomserindring er knyttet til en vandring udenfor i storbyen. åbne himmel og drømmende associationer.

Socialt miljø • I ”Morgen” er der mørkt ude i storbyen, mens der er lys i stuen:

Der afsløres ikke meget omkring det sociale miljø i ”Tidlig morgen”. Jeg-fortælleren giver sig god tid med at stå op, nyde morgenen og få lavet kaffe, hvilket viser, at digtet formegentlig foregår i et almindeligt midde-klassemiljø. Dette kan være en af grundene til, at jegfortælleren længes tilbage mod sin barndom, hvor han gik rundt i den gråvintermorgen og følte sig fri under stjernerne, mens han i sit ”virkelige” liv er blevet voksen og skal foretage sig almindelige, trivelle hverdagsting som at stå op og drikke kaffe.

Sammenligning af miljøerne i de to digte

Længsel mod hjemmet eller storbyen

Mens mælkedrengen i ”Morgen” længes ind mod hjemmets hygge og lys, længes jegfortælleren i ”Tidlig morgen” ud mod storbyens åbne himmel.

Dette har at gøre med flere ting:

• Miljøbeskrivelserne af storbyen i ”Morgen” er en skildring af di-rekte råhed, mens storbyen i ”Tidlig morgen” forbindes med den

”Hjemmts morgenvågne Hygge, hvor en ensom Lampe trængte,

Mørket op i Trappekrogen” (p. 16, strofe 6, vers 4-6). I ”Tidlig morgen er det omvendt”. Indenfor er der mørkt, mens der i jeg-fortællerens erindring om storbyen er lys: ”Og Stjernerne straale-de som hvide Blegsellerier ned fra Himlen” (p. 17, l. 16).

Side 14

14

Sprog og stil

Sprog og stil i ”Morgen”

Upoetiske træk

Ordvalg: Der er brugt et stort udvalg af upoetiske hverdagsord som ”Blik-spand”, ”Franskbrød”, ”Flødepotter” (p. 15, strofe 5, vers 3, 5 og 6) osv.

Dette er et typisk modernistisk træk.

Brud med digte-konventioner: De første fire strofer af digtet er en ”tradi-tion” digterisk skildring af de fire årstider. Dog er årstidsbeskrivelsen kæ-det sammen med storbyen, hvilket er et nyt og moderne træk. Digtet kunne reelt være stoppet efter beskrivelsen af de fire årstider, men netop fordi det fortsætter med upoetiske hverdagsord og storbyskildringer bry-der det med det gamle poetiske digttradition.

Poetiske sammenstillinger

På trods af de mange upoetiske hverdagsord og brud med digt-konventionerne, er sproget i ”Morgen” alligevel poetisk. Dette har at gøre med de mange sammenligninger og sammenstillinger af ord og sætninger.

Sammenligninger: Sammenligninger forekommer, når ordet ”som” direk-te optræder. Der er flere eksempler på poetiske sammenligninger i digtet:

”hvor en strammet Himmel knitred som en blå og kølig Silke” (p. 15, stro-fe 1, vers 2-3), ”når de tunge Grene vugged som et blødt og yppigt Leje”

(p. 15, strofe 4, vers 2-3) ”som et Sendebud fra Travlhed, som en Dagens Pionér” (p. 16, strofe 10, vers 7-8)

Sammenstillinger af sætninger: Ud over de direkte sammenligninger, er der også sammenstillinger i digtet, hvor forskellige områder, der ikke tra-ditionelt hører sammen, optræder i samme sætning: ”og et Hus med en forvitret Mur fik smældet røde Tegl imod Himmelblåets Spejl, så at Farven kalngfast glitred” (p. 15, strofe 1, vers 5-8) og ”Mælkedreng! Du ejed Gy-dens kyniske og hundske Frækhed parret med den åbne Gades asfalt-lette, raske Kækhed” (p. 16, strofe 10 vers 1-4)

Sammenstillinger af ord: Der forekommer også sammenstillinger på ord-niveau og ord, som Tom Kristensen selv har konstrueret: ”Lygtearmen” (p.

15, strofe 3, vers 3) , ”sølvbleg” (p. 15, strofe 4, vers 1), ”Træskoslæber”

(p. 15, strofe 5, vers 4), ”morgenvågne” (p. 16, strofe 6, vers 4), ”Frue- Myndighed” (p. 16, strofe 6, vers 7) og ”mørkedrukne” (p. 16, strofe 9, vers 2) .

Sammenblandede sanser: Digtet er meget sanseligt, og det er ikke kun syns, føle og høresansen, der er med til at skabe den sanselige stemning i digtet, men også en blanding af disse sanser. Dette kaldes samsansning

Side 15

15 eller synæstesi: fx er der en sammenblanding af se-, høre- og følesansen:

”hvide Toner sitred” (p. 15, strofe 1, vers 4) og Se- og høresansen: ”Farven klangfast glitrede” (p. 15, strofe 1, vers 4).

Besjæling og personificering

Besjæling: Besjæling er, når man giver en konkret ting menneskelige egenskaber. Dette forekommer i digtet flere steder: ”Lygtearmen bar en Række blanke Dråbers Perlekæde” (p. 15, strofe 3, vers 3-4), ”hvor en ensom Lampe trængte Mørket op i Trappekrogen” (p. 16, strofe 6, vers 5-

6) og ”...Gydens kyniske og hundske Frækhed parret med den åbne Gades asfalt-lette, raske Kækhed” (p. 16, strofe 10 vers 2-4)

Personifikation: Personifikation er, når man giver et abstrakt begreb per-sonlige egenskaber. Dette forekommer i digtet, da mælkedrengen perso-nificeres som dagens pionér og dermed dén, der bebuder dagens kom-men: ”som et Sendebud fra Travlhed, so en Dagens Pionér” (p. 16, strofe

10, vers 7-8)

Sprog og stil i ”Tidlig Morgen”

Poetisk og hverdagsligt ordvalg

Der er brugt poetisk ordvalg, der traditionelt bruges i digte og poesi så-som ”Solen” (p. 17, l. 1), ”Fuglene” ( l. 3), ”Himlen” (l. 4), ”Stjernerne” (l.

16), ”Maane” (l. 23).

Dog er de poetiske ord sammenlignet med hverdagslige ord som ”blegsel-leri”, ”skobaand”, ”hat” ”knæ” osv.

Sammenblandingen af disse to sfærer gør, at digtet fremstår mindre poe-tisk

Sanselighed

I ”Tidlig Morgen” er brugt mange sansebeskrivelser.

• Farver: ”Mørke” (p. 17, l. 5), ”graa Mørke” (l. 6), ”graa Vintermor-gen” (l. 8 og 10), ”blaalilla By” (l. 11), hvide” (l. 16 og 17), ”lyse-rød” (l. 22 og 24), ”mørkerøde” (25)

• Lyde: ”Fuglene pippede svagt” (p. 17, l. 9), ”Togene fløjtede” (l.

10).

Side 16

16

Sammenligninger • I ”Tidlig Morgen”:

Der er brugt sammenligninger i digtet, hvor personerne, byen og naturen bliver sammenlignet i poetiske billeder: ”Solen staar snart op som vi staar op” (p. 17, ll. 1-2), ”Stjernerne straalede som hvide Blegsellerier” (p. 17, l.

16), ”mørkerøde Mure, der var som friske Læber” (p. 17, ll. 25-26).

Sammenligning af sprog og stil i de to digte

På trods af, at begge digte indeholder hverdagsprægede ord, bærer de også begge præg af poetiske sammenstillinger og ordvalg.

Et andet fællestræk i digtene er brugen af aposiopse. En aposiopese bety-der, at en sætning brydes bevidst op og fortsætter på næste linje. Dette er et lyrisk virkemidel, der får læseren til at stoppe op og overveje, hvordan sætningerne hører sammen.

• I ”Morgen”:

”og et Hus med en forvitret” (p. 15, strofe 1, vers 5), ”Mur” (p. 15, strofe 1, vers 5) .

Her står ordet ”Mur” på en ny linje, hvilket skaber et unaturligt brud ”og fryder os med Fuglene ” (p. 17, ll. 3)

”over det virkelige Liv” (p. 17, ll. 4).

Her skaber brudet en så pludselig overgang, at læseren kan blive i tvivl om indholdet. Sætningen kan enten betyde, at jeget fryder sig over det virkelige liv ligesom fuglene gør, eller at jeget fryder sig med fuglene, der flyver ovenover det virkelige liv.

Metrik - rim og rytme

Metrik er en samlebetegnelse for rim og rytme. Der findes mange forskel-lige slags rim, men ved rytme forstår man vekslen mellem trykstærke og tryksvage stavelser. Der kan godt være rytme i et vers, selvom der ikke rimer.

Rim og rytme i ”Morgen”

Rim

Som vi allerede konstaterede under analysen af digtets struktur, er der er tydeligt brud mellem fjerde og femte strofe. Dette kan også ses i rimene.

• I 1. og 4. stofe er rimene ens (i form af *A*ABCCB)

Side 17

17

• I 2. og 3. strofe er rimene også ens (i form af *A*AABBA) Alliterationen ses bl.a. i: ”Solen staar snart op som vi staar op” (p. 17, ll. 1-

• I resten af digtet er der en hel anden struktur i rimene (i form af

*A*A*B*B)

Rytme

Der er en klar rytme i digtet, hvilket blandt andet skabes gennem rimene og den gennemgående struktur i digtet.

Rytmen skabes også gennem brug af alliteration. Alliteration betyder bog-staverim og er, når to eller flere ord begynder med den samme bogstav tæt efter hinanden: ”Solsortfløjtet dukked og op fra Sommernattens Bund og i Solens først Stund imod Strålens Kærtegn klukked” (p. 15, strofe 5, vers 6-9) (egen fremhævning)

Rim og rytme i ”Tidlig Morgen”

Rim

Der er ikke nogen enderim i digtet.

Rytme

Da der ikke er enderim i digtet, er rytmen heller ikke lige så tydelig som i ”Morgen”, men der er alligevel rytme i det, hvilket blandt andet skabes gennem alliteration.

2) og ”i den blaalilla By, hvor jeg boede som Barn.” (p. 17 ll. 11-12) Tema og budskab

Tema og budskab i ”Morgen”

Temaer

• Storbyen

• Hverdagens tilbagevendende cyklus

• Udenfor overfor indenfor

• Tomhed

• Eksistentialisme

Budskab

Der er i digtet ”Morgen” et sansefuldt billede af en morgen i storbyen i et virvar af farver, larm, skrald, stress og jag. På grund af de fire første stro-fer, der skildrer fire morgener i fire forskellige årstider, virker det som om den efterfølgende situation med mælkedrengen også indgår som en cyk-lisk bevægelse, der finder sted hver morgen. Dermed bliver mælkedren-

Side 18

18 gen til en pionér for dagen ikke bare i denne konkrete morgen, men alle morgener. Storbyens bevægelse er ligesom naturens og årstidernes cyk-lisk.

Fascination og afsky

Der er en blanding af fascination og en afsky for storbyen i digtet. På trods af de mange negativt ladede ord og det affald og den travlhed, storbyen forbindes med, tillæges den skønhed i beskrivelsen af morgenen. I virke-ligheden synes det nærmere at være de folk, der bliver indendøre, der ironiseres over. ninger, er jegfortællerens hverdag præget af realiteter som det, at han Tema og budskab i ”Tidlig Morgen”

Temaer

• Forhåbning

• Drøm overfor realitet I opgaveformuleringen bliver du bedt om at perspektivere til modernis-

• Erindring overfor nutid

• Storby overfor hjemlighed

• Eksistentialisme

Budskab

I ”Tidlig morgen” kan morgenen forbindes med et håb om en ny begyn-delse. Digtet er skrevet i 1944 under 2. verdenskrig, og når Jens August Schade skriver, at jegfortælleren og hans elskede snart skal stå op og fry-de sig over det virkelige liv, kan det være en forhåbning om, at det også vil ske i det store verdens-perspektiv.

Det surrealistiske i underbevidsthedens drømmeverden spiller en vigtig rolle i digtet. Mens drømme-erindringen indeholder poetiske sammenlig-skal stå op og få lavet kaffe og af erkendelsen af at være voksen. Jegfor-tælleren drømmer sig tilbage til en erindring, hvor det at bevæge sig rundt i storbyen forbindes med noget romantisk.

Perspektivering men.

Modernismen

Modernitet og modernisme

Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem modernitet og modernisme. Der er stor uenighed om dateringen af begge dele.

Side 19

19

• Moderniteten er de nye, moderne samfundsmæssige forandrin- Identitetsløshed ger, der fandt sted. Nogle mener, at den moderne verden udvik-les i renæssancen og andre at det er oplysningstiden i i 1700- tallet, mens en tredje opfattelse er, at den begynder kort før år-hundredeskiftet omkring 1900. med moderniteten.

• Modernismen er en betegnelse for den kunstperiode, der har sin oprindelse i moderniteten. Modernismen tolker på det moderne og en verden, der er i konstant forandring. Den egentlige moder-nisme i litteraturen får først sit store gennembrud i efterkrigsti-den.

Nedbrydning af de traditionelle værdier

Den modernistiske opfattelse af samfundet er et samfund i dyb splittelse uden traditionelle værdier. På grund af erfaringen af splittelse og identitetsløshed handler moderne I efterkrigstiden dannes det moderne velfærdssamfund præget af storby-liv, industri og teknologi, som de modernistiske forfattere forholder sig til.

Ensomhed

Modernitetsoplevelsen er præget af en fornemmelse af fremmedhed og fremmedgørelse, da det menneskelige bånd er byttet ud med en varegø-relse og storbylivets anonymitet.

Modernitetserfaringen er en erfaring af identitetsløshed. Den faste for-nemmelse af identitet, der lå i det traditionsbundne samfund, hvor den enkelte blot overtog tidligere generationeres roller og normer, nedbrydes Dermed bliver individet frisat og må søge efter sin egen identitet Den vanskelige kunst

Modernistisk kunst er ofte vanskelig at forstå, da kunstnerne vil, at kun-sten skal svare til de moderne erfaringer, der også er komplicerede og opbrudte.

Et generelt træk er, at der er fokus på tingene og tingsliggørelsen.

digtning ofte om tomheden, mennesket er sat overfor.

Surrealismen

Selvom du i opgaveformuleringen kun bliver bedt om at perspektivere til modernismen, skader det ikke at udvide perspektiveringen eller lade sig inspirere af de øvrige tendenser, de pågældende forfattere var inspireret af. Da Jens August Schade er en af de centrale surrealister indenfor dansk

Side 20

20 litteratur, kan du derfor også drage paraleller til surrealismen i din per-spektivering.

Surrealismens oprindelse

Betegnelsen ”sur” betyder på fransk ”over”, og sur-realisme kan dermed oversættes med ”overrealisme”.

Surrealismen belv udbredt i 1920’erne og indgår i den ekspressionistiske avantgarde

Det ubevidste

Surrealismen tager udgangspunkt i det ubevidste og ønsker at sprægne det realistiske verdensbillede.

Freud og psykoanalysen er en stor inspirationskilde for surrealismen, og den surrealistiske digtning bygger ofte på Freudiansk symbolsprog om det ubevidste.

I kunsten er der ofte forvirrende og provokerende sammenblandinger af virkelighed og drøm, og det der beskrives er oftest sjælelige landskaber i stedet for noget ydre. I dette univers brydes alle lovmæssigheder om-kring tid og rum, og alt bliver muligt.

Ekspressionismen

Da Tom Kritsensen er inspireret af ekspressionismen, ligger der også per-spektiveringsmuligheder til ekspressionistiske tendenser.

Ekspressionismens oprindelse

Betegnelsen ”Expressio” er lation og betyder udtryk. Ekspressionismen lægger i modsætning til impressionsimen vægt på kunstens udtryksside.

Det er en kunstart, der opstår i 1920’erne som en forlængelse af symbo-lismen

Det ubevidste

Ekspressionismen dyrker den splintrede verden uden egentlig mening eller helhed. Individet er splittet og overladt til sig selv. Derfor kan ek-spressionsimen ses som et tidligt udtryk for modernismen.

Det er ikke den virkelighedsnære gengivelse, der er det centrale, men kraften i den individuelle oplevelse.