Analyse af "En æggesnaps"

Side 1

Dansk stil – En æggesnaps

Side 1 af 7

En æggesnaps

Teksten ”En æggesnaps” er skrevet af Tove Ditlevsen i 1948 – altså i efterkrigstiden. Man kan i Litteraturens Veje læse, at denne tids forfatterskaber var mest domineret af mænd, som kom fra kultiverede og velstående miljøer. Tekster fra denne tid er derfor bygget op omkring dette miljø.

Tove Ditlevsen er dog en undtagelse. Ditlevsen kom fra arbejderklassen og dermed et helt andet miljø og en anden kultur. Endvidere var hun ikke uddannet og er som forfatter selvlært. Hendes tekster er socialrealistiske skildringer af barne- og pigeliv i arbejderklassen på denne tid, og man mærker tydeligt hvilken indgang og holdning, Ditlevsen har til dette. Hun skildrer livet, som det nu engang er med viljer, som knækkes, børn, som forulempes seksuelt, livet, som er indeklemt og gråt og længslen for at komme ud, der gang på gang forhindres. Livet her er efter Ditlevsens mening altså langt fra et privilegium, men derimod noget man vil ud af, akkurat som hun selv prøvede på i sit eget liv ved at gifte sig med mænd, som placerede hende i en anden social klasse.

Novellen er skrevet i 1948, som man må gå ud fra også er den tid, novellen foregår i, idet der ikke er nævnt et andet årstal. Dette kan sagtens passe, idet livet, som skildres i novellen, umiddelbart nemt kan foregå i denne tid, idet moderens job er fabriksarbejde, hvor hun er nødt til at arbejde længe hver dag på nær søndag for overhovedet at have råd til tøj og mad. Man hører endvidere ikke meget til velfærdsstaten i novellen.

Den fortalte tid i novellen er meget kort. Den strækker sig kun fra, at barnet står og venter på, at moderen kommer hjem fra arbejde, indtil de begge har spist aftensmad, og moderen sætter sig ind i stuen. Det må altså ikke være mere end et par timer eller halvanden, og idet barnet har haft STX 2.g har stegt frikadellerne mor, de skal bare varmes”, må det være omkring tidsrummet

Novellens handling udspiller sig i det fattige arbejdermiljø. Der nævnes intet om geografisk placering, men man ved dog, at moderen og datteren bor i en boligblok, idet man i starten af novellen får at vide at ”Nu var Hansen på tredje kommet hjem, og Ketty fra sodafabrikken, og fyrbøder Henriksens kone”. Man kan formode, at de bor i taglejligheden, idet alle skridtene fra forskellige personer, som barnet hører, standser et par etager under hende. Man kan endvidere formode, at vi befinder os i København, idet Ditlevsen selv voksede op på Vesterbro. Boligen udstråler fattigdom og mangel på vedligeholdelse. Det kan man se på side et, linje niogtredive til fyrre, hvor der står, at ”… den skærmløse pære, der svingede lidt frem og tilbage og lavede skygger på det falmede tapet” samt i linje 46: ”foran et skåret spejl.” Man kan altså se, at moderen ikke har nok penge til at vedligeholde boligen indvendigt, men derimod må hun bruge al hendes løn på leje STX 2.g

Miljøbeskrivelsen i novellen lægger meget vægt på, at vi befinder os i et fattigt samfund, som ikke har særlig mange midler i hverdagen, og som ikke rigtigt kan se noget lys i tilværelsen. Det kan ses på side et, linje seksogfyrre, hvor moderen står og lægger make-up foran et spejl ”… i det grå morgenskær.” Endvidere står der i teksten, at moderen ikke klager over hendes tilværelse, fordi

Side 2

Dansk stil – En æggesnaps

Side 2 af 7 den er trist men derimod mest af vane, fordi ”… det nu engang var god tone at klage over alt”. Her hører man om normen i dette arbejdersamfund på den tid. Alle er utilfredse med deres tilværelse, og det eneste man kan finde på at snakke om er, hvor dårligt ens arbejde og tilværelse er. Dette er noget af det eneste, man hører om samfundet udenfor – dog får man også at vide på side et, linje otte til ni, om Carlsberg: ”Næsten hver dag tudede ambulancen af sted med en eller anden – og det var jo så vældig en fabrik”. Dette vidner om de uhyre dårlige sikkerhedsforanstaltninger, som er taget på arbejdspladserne på denne tid.

Novellens hovedperson er datteren, som har det svært og bekymrer sig meget i sin hverdag.

Bekymringerne bunder i, at hun hver eneste dag står ude i opgangen til lejligheden, hvor hun bor og venter på, at hendes mor skal komme hjem fra arbejde. På side et, linje tolv til femten, står der:

”Hun stillede til altid op på sin lyttende post, lidt før man med rimelighed kunne forlange moderen skulle være der.” Hun ser altså hver dag frem til, at moderen kommer hjem, og har nok ventet på det hele dagen, idet hun er så ivrig efter, at moderen skal komme, at hun stiller sig ud, et stykke tid før moderen ville være i stand til at være hjemme. Hendes store bekymring over, at moderen måske ikke kommer hjem, bunder i de mange ulykker, som sker på moderens arbejde, hvor ambulancen flere gange om dagen kører fra med udrykning. Derfor står hun også og græder, da moderen lader vente på sig og for ikke at lade andre vide hvorfor hun græder, står hun og træder sig selv over tæerne ”… for at tårerne, der dryppede tungt helt ned i kælderen, kunne få en håndgribelig årsag.” Idet moderen så kommer hjem, lysner det hele for datteren, for hun har stået og forberedt sig på det værste. På side et, linje seksogtyve kan man læse, at ”Verden fyldtes af lys og hjertet af ro” idet moderen kom hjem. Nu er alt i orden igen.

Datteren lever ikke et rigtigt barneliv. Hun har mange pligter i hjemmet, som forældre normalt ville tage sig af, men idet moderen arbejder længe hver eneste dag, er det datteren, som tager sig af alt i hjemmet. Hun laver aftensmad til moderen, når hun kommer hjem fra arbejde, og når datteren kommer hjem fra skole, vasker hun op efter aftensmaden den foregående aften.

Endvidere er hun alene hver morgen og skal dermed sørge for selv at komme op, ordne sig, spise morgenmad og komme i skole. Moderen tager af sted på arbejde, allerede inden datteren står op, som man kan læse på side to, linje seksoghalvtreds til syvoghalvtreds. Endvidere kan man læse på side et, linje treogtredive, at hun var mager som en syg hund af at klare sig selv dagen igennem.

Datteren er ikke beskrevet som en pæn pige, tværtimod, idet ordet ”styg” bliver brugt om hende.

Hun er velvokset og ikke meget mindre end moderen men mager som en syg hund, som også blev nævnt tidligere. Hendes ansigt er lille med bekymrede træk samt med en spids hage og en usund, grå hud, som hun har fået af det bekymrede og temmelig fattige liv i en boligblok, hvor der som regel ikke kommer meget sollys ind. Hendes øjne er dog smukke og lyser, store, mørkeblå og alvorlige i ”… det lille stygge ansigt.” Man siger, at øjnene er sjælens vinduer. Derfor gør det, at hun har store, mørkeblå øjne, at man får en fornemmelse af, at hun har en smuk personlighed, som dog ikke kommer til udtryk, idet hun lever i den hverdag, som hun gør. Derfor er sjælen blevet alvorlig og har tilpasset sig til hendes levemåde, fordi det har været sådan altid – eller i hvert fald siden hendes far forlod familien, da hun var tre år gammel, fordi han var sømand. Derfor husker

Side 3

Dansk stil – En æggesnaps

Side 3 af 7 hun heller ikke sin far. Det gør også, at hun altid synes hun det samme som sin moder, der siger til sine kollegaer på Carlsberg, at han ikke skal vove på at komme tilbage.

Det er ikke nævnt, hvor gammel datteren er, men hun virker til at være mellem ti og tolv, idet hendes urolighed gentages hver eneste dag, og hun ikke er i stand til at sige til sig selv, at hun skal tage det med ro. Hendes iver efter moderens hjemkomst er også en yngre piges iver – ikke en ældres. Endvidere læner hun sig meget op ad sin moder i stedet for at stå på egne ben, hvilket også vidner om en pige, som endnu ikke er kommet i teenageårene.

Den største biperson, der optræder i novellen, er moderen. Hun har en rigtig hård hverdag med fabriksarbejde dagen lang. Hendes arbejde går ud på at vaske tomme flakser, så de er klar til at blive opfyldt endnu engang. Disse flasker kommer ind på samlebånd, så hun skal være hurtig. Man kan formode, at det er akkordarbejde, hvilket betyder, at hun får løn for, hvor meget der bliver lavet i løbet af dagen. Denne slags arbejde er meget opslidende, idet man er stresset dagen lang, fordi man skal lave en masse, samtidig med at nogle vælger at undlade at tage pauser simpelthen for at få lavet mere og dermed få mere i løn. Moderens arbejdsdag er endvidere en meget længere dag, end man er vant til i dagens Danmark. Det kan man læse, idet hun tager af sted, før datteren overhovedet står op om morgenen, og først kommer hjem, når datteren har haft aftensmaden klar et stykke tid. Det må altså være en arbejdsdag, som starter omkring kl. seks om morgenen og fortsætter til sytten. Nogle dage lader det også til, at hun arbejder over for lige at tjene nogle ekstra penge, idet der står, at ”Det var det samme hver dag, kortere eller længere tid, alt efter hvor forsinket moderen var.” Denne travle hverdag sætter sine spor på moderens udseende, som man får et indtryk af ikke er just nydeligt. Hendes naturlige udseende er ikke beskrevet ud over, at der står på side et, linje treogfyrre til fireogfyrre, ”Dagene havde været så ens i den sidste halve snes år, at hun næppe havde bemærket den forandring der var foregået med hendes ansigt”. Derimod er der skrevet flere steder, at hun bruger rigtig meget make-up for at dække sit ansigt og prøve at få det til at tage sig bedre ud. Dog virker det ikke til at det lykkes, idet man får indtryk af, at hun anvender alt for meget i dårlig kvalitet. På side et, linje syvogtredive til otteogtredive står der: ”… med et blegt, sødt smil i det sminkede ansigt”, mens der i linje femogfyrre til seksogfyrre står: ”Rødt på kinder og læber, en snavset pudderkvast ført henover det, og en sort lille børstes stryg over de tynde øjenvipper” og i linje syvogfyrre til otteogfyrre står:

”Slap det røde op købte hun en æske til, og der var pudder nok i verden til at drysse dette hærgede ansigt hvidt med i al evighed.” Der bliver altså lagt meget vægt på, at hun bruger meget make-up.

Endvidere vidner dette også om de før nævnte dage, som havde været så ens den sidste halve snes år – når hendes make-up slipper op, køber hun blot en ny æske, så alt kan fortsætte som før.

Endvidere fortsætter sidstnævnte tekststykke således: ”… og der var nok tørstige mænd i verden, til strømmen af tomme flasker der skulle skylles, ville glide sin ubarmhjertige samlebåndsvej længere end hendes rappe hænder formåede at gribe dem og skylle dem rene.” Det er altså det samme for moderen dag ud og dag ind, også når hun kommer hjem. Datteren har altid aftensmaden klar og har hver dag stillet den blomstrende pelargonie ud på bordet, hvilket hver dag får moderen ”… til at smile blegt og vanemæssigt fordi en urtepotte hørte hjemme i

Side 4

Dansk stil – En æggesnaps

Side 4 af 7 vindueskarmen og ikke på middagsbordet.” Hverdagen er altså en vane, og tingene skal stå hvor de høre hjemme og helst blive der. Det siger også lidt om moderens indstilling til livet – ting og mennesker skal helst blive, hvor de hører hjemme. Det betyder også, at moderen ikke kan rykke sig socialt, fordi hun ikke er indstillet på det. Det er umuligt for hende blot at forsøge eller endda drømme om at blive bedre stillet. Det er heller ikke muligt for hende at blive gift igen, fordi hun har været uden mand, lige siden datteren var tre år, og derfor har det været sådan for længe til, at moderen er indstillet på at lave om på det.

De mange år, hvor moderen selv har skullet sørge for datteren og sig selv. samtidig med, at hun har haft dette udtærende fabriksarbejde, har gjort hende meget grov og mere maskulin. I teksten står der, at hun har en meget grov, sminket mund og på side tre, linje et hundrede og femten til et hundrede og sytten er der en beskrivelse igen af ”disse alt for røde og grove læber der sjældent havde skælvet i gråd, og hvis linjer aldrig var blødgjort af ømme og kærlige ord. En fabrikspiges hastigt kyssede og glemte mund.” Dette vidner om denne grove livsstil som både manden og kvinden i huset og manglen på ømhed og kærlighed.

Ud over moderen og datteren hører man også hurtigt om tre underboere, hvoraf den ene arbejder sammen med moderen, der kommer hjem, og hver gang datteren hører fodtrin, håber hun på det er hendes mor. Endvidere hører man kort om faderen, som er sømand og ikke har været hjemme, siden datteren var tre år gammel. Moderen siger selv, at ”han skal ikke vove at komme her tilbage igen”, hvilket dog mest er for at overbyde sine kollegaer på Carlsberg, som kalder ham en sjover.

Barnet hader ham også, men ikke på samme måde, idet hendes had mest af alt udsprang af den ømhed hun nærede for sin mor. ”Barnets had var stumt” står der på side to, linje toogtres Forholdet mellem moderen og datteren er ikke fantastisk godt. Datteren nærer en stor ømhed og kærlighed for sin mor og er klar over, hvor meget moderen gør for, at den lille familie kan hænge sammen i hverdagen og få mad og tøj. Moderen gør dog ikke meget for denne hengivenhed ud over at arbejde hele dagen. Der er ingen tillid fra moderen til datteren overhovedet, hvilket er muligt at se på side to, hvor datteren blot vil samle nogle penge op og lægge dem tilbage i moderens pung, men hvor moderen tror, at hun er i færd med at stjæle fra hende. Dette vidner også om den dårlige kommunikation, der er mellem mor og datter. Hvis de kommunikerede og havde samtaler hver dag, ville moderen kende datteren meget bedre og vide, at hun ikke kunne finde på at stjæle fra hende samt vide, hvad datteren mente om moderen. Hun tænker: ”hun troede jeg ville stjæle, hun troede jeg tog penge fra hende – måske tror hun jeg har gjort det før – som om jeg ikke kostede hende nok i forvejen”. Selvom forholdet mellem de to ikke er så godt, er der stadigvæk kærlighed mellem dem. Moderen er ikke glad for at være uvenner med datteren og kalder hende derfor ind til hende i stuen, hvor hun snakker til hende, men datteren ved ikke, hvad hun skal sige til sit forsvar, idet hun kun kan bruge ord, en tyv også kunne bruge. Det ender med, at moderen siger, at datteren kan røre sig en æggesnaps, hvorefter datteren bliver henrykt og siger, at hun også vil røre en til moderen. Det er altså kun en lille ting som en æggesnaps, der skal til for at forene dem.

Side 5

Dansk stil – En æggesnaps

Side 5 af 7

Gennem hele novellen får man ikke nogen navne. Der bliver kun refereret til personerne med ordene ”Moderen”, ”Barnet” og ”hun”. Dette kan være en reference til, hvordan der bliver set på disse arbejderfamilier med samfundets øjne. Disse personer er blot objekter i samfundet, som – ligesom moderen – arbejder på en fabrik, og er et lille bitte led i en større sammenhæng, eller som datteren, der blot går i skole, men også kommer til at skulle arbejde som en lille del af en større sammenhæng. Den sociale arv er meget udbredt på denne tid. Derfor kommer datteren sandsynligvis også til at arbejde på fabrik ligesom sin mor. Hvis ikke på Carlsberg så på en anden.

I denne novelle er der anvendt en alvidende fortæller, som fortæller i 3. person. Den alvidende fortæller indeholder både den indre og ydre synsvinkel samt forfatterkommentarer.

Forfatterkommentarerne kommer til udtryk i beskrivelserne – især i forbindelse med fortælling om moderen, hvor der ofte anvendes tillægsord om hende. F.eks. på side tre, linje et hundrede og seksten: ”disse alt for røde og grove læber”. Det er forfatterens mening om moderens læber, som kommer til udtryk. Den indre synsvinkel kommer til udtryk, idet vi får indblik i moderens og datterens tanker og følelser. Et eksempel på følelser kan findes på side tre, linje et hundrede og nitten, hvor der står at moderen ”føler barnets tavshed som en smerte og et skred i det gode bestående”. Datterens tanker får man at vide i forbindelse med, at moderen tror, at hun har stjålet. Tanken er refereret tidligere, hvor barnet tænker, at moderen troede, at hun ville stjæle og måske tror, hun har gjort det før. Hun tænker også, at hun selv synes, at hun koster moderen nok i forvejen.

Tove Ditlevsen prøver med denne novelle at fortælle, hvordan tilværelsen er i det miljø, hun er vokset op i. Det forsøger hun ved at fortælle en andens historie om, hvordan det er at leve i arbejderklassen – både som barn og voksen.

Novellen starter in media res. Dvs. at vi springer direkte ind i handlingen – i dette tilfælde med sætningen: ”Barnet stod med køkkentrappen med begge hænder på gelænderet…” Vi får altså ikke nogen oplysninger om personer, tilhørsforhold eller udseende, før vi kommer ind i handlingen.

Opbygningen er meget ligetil, og der er ikke nogen spring i tid – hverken frem eller tilbage. Derfor er det også meget nemt at tegne en tidslinje over novellen.

Novellens opbygning er altså meget lineær i tid. Den kan ikke deles op i den klassiske orden-uorden-orden – model. Derimod kan man sige, at den er bygget op som uorden-orden-uorden-orden. Der er altså en ekstra uorden på i starten, idet datteren står hjemme og er meget urolig,

Side 6

Dansk stil – En æggesnaps

Side 6 af 7 imens hun venter på moderen. Da moderen så kommer hjem, er der igen orden i tilværelsen, og alt er som det skal være. Derefter kommer der igen uorden i tilværelsen, idet moderen tror, at datteren prøver på at stjæle fra hende. Dette problem bliver dog løst, idet moderen siger, at datteren kan røre sig en æggesnaps. Dette får hende til at lyse op og sige, at hun rører en til dem begge. Dermed er der endnu engang orden i tilværelsen.

Teksten omhandler primært temaet sociale forhold. Endvidere omhandler den opvækst, bekymring, forhold mellem mor og datter samt identitetsdannelse.

Datteren og moderen lever i arbejderklassen, som Tove Ditlevsen normalt skriver om. Det er ikke muligt for disse personer at bevæge sig op ad den sociale stige, men de er fanget i denne arbejdertilværelse og grundet den sociale arv, vil datteren også fortsætte med at leve denne tilværelse. Ditlevsen selv levede i denne klasse og forsøgte at klatre op ad denne sociale stige, men hun havde ikke særlig stor succes. Hun giftede sig med en bedre stillet mand, men senere blev hun skilt fra ham igen. Derfor skriver hun på denne måde om vanskelighederne ved at få at bedre liv, når man er født ind i en dårligt stillet klasse.

Opvæksten i arbejderklassen var meget præget af bekymringer – som datterens i teksten. Der var en stor risiko forbundet med tilværelsen i arbejderklassen både i forbindelse med jobbet, som normalt foregik på en fabrik med store tunge maskiner. Dette er dog blevet forbedret betydeligt til i dag, men dengang var sikkerheden næsten lig med nul.

Forholdet mellem mor og datter er også et tema i denne tekst. Det er meget svært at have et velfungerende forhold i den lille familie i teksten. Moderen tager, som nævnt tidligere, på arbejde før datteren står op og kommer ikke hjem før til aftensmaden, hvor hun selvfølgelig er meget træt.

Spændingskurve

Spænding fra start da datteren venter på moderens hjem-komst og er bekymret

En konflik optrappes grundet datterens og moderens dårlige

Konflikten tilspidses Datteren vil rydde idet moderen lader op, men moderen

Point of no return.

tror hun vil stjæle

Udtoning. Moderen kalder datteren ind til sig i stuen hvorefter hun rører ægesnaps til dem begge.

Side 7

Dansk stil – En æggesnaps

Side 7 af 7

Derfor snakker de ikke særlig meget sammen, men de viser i stedet deres kærlighed til hinanden i gerninger. Moderen tjener penge til mad og tøj, hvilket datteren ved og sætter pris på, mens datteren tager sig af de huslige pligter, såsom opvask, madlavning osv. Det er endvidere i denne tid datterens identitet dannes. Dermed kan man selvfølgelig sige sig selv, at hendes personlighed vil komme til at bære meget præg af denne opvækst i arbejdersamfundet, hvilket selvfølgelig også medfører den sociale arv. Datteren kender ikke til andre levemåder, og derfor vil hun sandsynligvis også komme til at leve på samme måde som moderen, når hun vokser op.

”En æggesnaps” forholder sig rigtig godt til Tove Ditlevsens øvrige forfatterskab. I Litteraturens Veje kan man læse, at hun skildrer barne- og pigeliv i arbejderklassen uden at gøre det bedre end det er. Man kan endvidere læse på internetsiden Netleksikon: "Tove Ditlevsen" , at hendes forfatterskab knytter sig til privatlivet gennem forskellige emner som barnets ensomhed og konflikter mellem barn og voksen. Hun skriver om ægteskabet, skilsmisser og forholdet mellem barn og voksen. Mange af disse temaer er at finde i ”En æggesnaps”, hvor Ditlevsen først og fremmest skriver om barne- og pigeliv i arbejderklassen. Herunder kommer mange af de øvrige temaer, såsom konflikter mellem barn og voksen samt skilsmisser, idet moderens skilsmisse er skyld i den lille families situation.

Livet i arbejderklassen bliver beskrevet ligedan i forskellige tekster fra den samme periode. H.C.

Branner har skrevet novellen ”Hannibals træsko”, som omhandler drengen Hannibal, som også kommer fra arbejderklassen. Hans far prøver på at få ham op ad den sociale stige ved at indsætte ham i en dyr privatskole. Dette lykkes dog ikke, idet han er fra den arbejderfamilie, som han er.

Denne tekst viser altså ligesom ”En æggesnaps”, hvor svært det er at skifte social status, når man er født ind i en arbejderfamilie. Hannibal er endvidere, ligesom datteren, beskrevet som en ret grim person. Der er altså ikke tid eller den store interesse i at pleje sit udseende i dette arbejdersamfund.

Teksten forholder sig godt til den tid, den er skrevet i. Arbejderklassen var meget præget af denne fattigdom og lange arbejdsdage for de voksne. Det er også det, Ditlevsen har prøvet at skildre gennem sit forfatterskab – nemlig den virkelighed der eksisterede i hendes barndom. Dermed kan man også sammenligne med i dag, og hvordan samfundet har udviklet sig. Velfærdsstaten er kommet meget mere frem og i stedet for at have disse lange arbejdsdage og dermed intet familieliv, er det muligt at få tilskud, således at det er muligt at have en arbejdsdag fra otte til seksten og stadig have nok penge til bolig, mad og tøj. Teksten har altså ikke den store relevans i dagens Danmark. Vi har også gjort op med den sociale arv, idet børn ikke længere bliver det samme som deres forældre. Dog er der stadig interesse i tekster som Ditlevsens, idet det giver et indblik i den store udvikling, Danmark har set siden da.