Tunge, mørke natteskyer | Analyse

Side 1

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016

1

Tunge, mørke natteskyer

Hvad er meningen med livet egentlig? Det har mange mennesker nok overvejet på et tidspunkt i deres liv.

Før videnskaben gav os mulige svar på vores eksistens, brugte endnu flere mennesker end i dag religionen til at besvare de eksistentielle spørgsmål. Religion har gennem tiderne hjulpet mange med at overvinde angst og følelsen af livets meningsløshed. I digtet ”Tunge, mørke natteskyer” af Jakob Knudsen fra 1890 følger vi udviklingen hos det lyriske jeg, som ender med at overvinde dødsangsten ved at tage sin tilflugt til Gud og håbet om paradis.

Digtet er opbygget med fem strofer, som hver består af otte vers. Alle stroferne er opbygget på samme måde. Formen er meget fast, og rytmen er bunden. For alle stroferne gælder det, at der er krydsrim på formen ABABCDCD. De fem vers beskæftiger sig med hver sit emne på indholdssiden. Digtet er lyrisk, og det er derfor i høj grad stemninger, tanker og følelser, der er i centrum. I den første strofe introduceres læseren for stemningen i digtet. Det er ved at blive nat, hvilket både skal forstås billedligt og på realplanet.

Den anden strofe beskæftiger sig med temaet angst og frygt. Digtets jeg beder om, at digtets du, som er

Gud, skal være hos jeget: ”Vær mig nær, thi uden dig / ensomhed mig truer” (l. 9-10). Den tredje strofe
handler om meningsløshed: ”Lad mig føle, hver gang når / livet bliver mig øde / at du, Fader, hos mig står ”

(l. 17-19). Digtets jeg beder i denne strofe gud om at hjælpe sig ud af meningsløsheden. Den fjerde strofe handler om døden, og også her håber jeget på hjælp fra Gud. Den sidste strofe sætter rammen om digtet sammen med den første og er med til at skabe en cirkelkomposition. Cirkelkompositionen opstår især, fordi strofernes første to vers minder meget om hinanden og beskriver en sammenlignelig stemning.

I digtet optræder en åbenlys fortæller og et lyrisk jeg. Det kan ses ved, at ordet ”mig” optræder i digtet.

Synsvinklen ligger hos jeget. Virkningen af det lyriske jeg og den indre synsvinkel i dette digt er, at læseren får sympati for jeget, og derfor kan læseren lettere blive påvirket af de følelser, som indgår i digtet, og måske relatere til digtets eksistentielle problemstillinger. Digtets tid er præget af et lavt fortælletempo. Der er fokus på stemning og følelser i digtet, og det strækker sig egentlig ikke over en bestemt tidsperiode, men fremstår som noget almen gyldigt, der gælder til alle tider. Det understøttes af verberne i digtet, som enten er i bydeform, ”fri mig ud” (l.15), eller en del af en fremtidsform, fx ”hjertet vil omlejre” (l. 22). Enkelte verber er også handleverber, fx ”op ad himlen drager” (l. 2), men de bruges til at beskrive stemningen. Det lave fortælletempo er med til at gøre digtet og de følelser, det beskriver, meget intense, fordi følelserne og stemningen kommer i fokus.

Side 2

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016

2

I digtet spiller kontraster en vigtig rolle. Der er en klar kontrast mellem digtets jeg og digtets du, ligesom der er en kontrast mellem det lyse og det mørke. I anden strofe optræder sætningen ”vær mig nær” to gange. Denne formulering må derfor være vigtig, og den fortæller noget om jegets forhold til du’et. At digtets du er Gud, slås fast i slutningen af første strofe: ”Vær os nær, du kære Gud” (l. 7). Digtets jeg beder digtets du om at være nær, og digtets jeg har altså brug for Gud. Beskrivelserne af digtets du indeholder betydningsladede, positive ord, fx ”lindrer” og ”lyser”. Som læser forbinder man digtets du med noget positivt og lyst, og digtet spiller meget på netop lys og mørke. I den første strofe beskrives miljøet, og det er ved at blive mørkt. Der er mørke skyer og sorte krager på himlen, og man får et indtryk af, at stedet er koldt og øde. På billedplanet afspejler miljøbeskrivelserne den tilstand, som jeget er i. I den tredje strofe når natten og mørket helt ind i jeget, og endnu en gang beder digtets jeg Gud om hjælp: ”da skænk mig livsens trøst” (l. 23). Mørket i jeget symboliserer den meningsløshed, som strofen handler om. I den fjerde strofe

beskrives et andet af livets svære spørgsmål, nemlig døden: ”Og når dødens nat engang / over mig sig
sænker” (l. 25-26). Igen spiller du’et en rolle: ”dine fugles morgensang / i den høje sommer” (l. 29-30). Jeget

forbinder du’et med sommer og evigt lys og ønsker, at den høje sommer skal redde ham fra at dø. ”Hvor dag altid er lang”, skriver Knudsen i linje 31. En uendeligt lang dag giver klare associationer til tanken om paradiset.

Den femte strofe starter næsten ligesom den første. Det allerførste vers starter med ”Tunge mørke”, mens strofe fem starter med ”Tung og mørk”. Kompositionen er en cirkelkomposition, men der er en væsentlig forskel på strofe 1 og strofe 5. Miljøet og naturbeskrivelserne i digtet afspejler de følelser, som jeget har. I den første strofe er der kun mørke, ind til linje 7 og 8, som er en bøn til du’et. Den sidste strofe er ikke lige så mørk og trist som den første: ”hist kun bag et vindue mat – vågelys der brænder” (l. 35-36). Der er stadig mørke, selvom der brænder et lille lys. Det lille lys kan ikke få mørket til forsvinde, så jeget har brug for Gud

til at lyse den mørke død op, som der står i den sidste strofe: ”lyser op den mørke død / tak, du lysets

Fader!” (l. 39-40). Ordet ”Fader” optræder flere steder i digtet, og faderen skal forstås som Gud. Til sidst siger digtets jeg tak til gud. Taknemmeligheden viser, at jeget har overvundet den frygt og angst, som har præget sindsstemningen. Jeget ved, at vi har brug for Gud for at håndtere livets svære dilemmaer, angst, meningsløshed og døden.

Digtet handler altså om nogle af livets eksistentielle spørgsmål, og hvordan Gud kan hjælpe os ud af angsten og meningsløsheden. Et andet digt, som beskæftiger sig med, hvordan Gud kan redde os fra mørket, er ”Den mørke nat forgangen er” af Hans Christian Sthen, som blev skrevet i 1589. Sthen var ligesom Knudsen præst, men de to digte har helt forskellige syn på livet og troen. Sthens digt tematiserer også mørket, men der er en helt anderledes positiv stemning over digtet. Frygten spiller ikke en lige så stor

Side 3

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016

3

rolle, for der er ingen tvivl om, at Gud vil ”give os lykke og gode råd / sin nådes lys os tilsende”, som det

gentages i hver af de fem strofer. I hans digt er Gud i centrum, modsat Knudsens digt, hvor jeget fylder langt mere. At jeget er kommet i fokus er et typisk træk for den gryende modernitet, som var i samfundet på dette tidspunkt. Det traditionelle er kendetegnet ved, at meningen på forhånd er givet i troen på Gud som skaber og i hvert menneskes faste, gudgivne plads i samfundet. I det moderne stilles der spørgsmålstegn ved alt dette, og det bliver op til individet selv at finde mening i det tilsyneladende kaos.

Det er Knudsens digt et godt billede på. Han finder et forholdsvis traditionelt svar på spørgsmålene, nemlig at tage tilflugt til Gud, men nu på en mere inderlig og individualiseret måde, end vi ser det hos Sthen. Den

’traditionelle’ tendens hos Knudsen kan også ses i ordvalget, og i at digtet er bygget forholdsvis traditionelt op med bunden rytme og en fast form.

Religion kan hjælpe mennesker med at besvare nogle af livets eksistentielle spørgsmål. I Jakob Knudsens digt fra 1890 ender det lyriske jeg med at overvinde sin dødsangst ved at have en tro på Gud og håbet om paradis. Men meningen med livet og svarene på de eksistentielle spørgsmål er ikke lette at finde, og de er bestemt ikke givet på forhånd, som det er tilfældet i Hans Christensen Sthens traditionelle digt ”Den mørke nat forgangen er”. I Knudsens digt er det op til det lyriske jeg selv at finde meningen med livet, og den finder han i troen på Gud.