Et eksempel fra STX 3.g
Tunge, mørke natteskyer | Analyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016
Tunge, mørke natteskyer
Hvad er meningen med livet egentlig? Det har mange mennesker nok overvejet på et tidspunkt i deres liv. Før videnskaben gav os mulige svar på vores eksistens, brugte endnu flere mennesker end i dag religionen til at besvare de eksistentielle spørgsmål. Religion har gennem tiderne hjulpet mange med at overvinde angst og følelsen af livets meningsløshed. I digtet ”Tunge, mørke natteskyer” af Jakob Knudsen fra 1890 følger vi udviklingen hos det lyriske jeg, som ender med at overvinde dødsangsten ved at tage sin tilflugt til Gud og håbet om paradis.
Digtet er opbygget med fem strofer, som hver består af otte vers. Alle stroferne er opbygget på samme måde. Formen er meget fast, og rytmen er bunden. For alle stroferne gælder det, at der er krydsrim på formen ABABCDCD. De fem vers beskæftiger sig med hver sit emne på indholdssiden. Digtet er lyrisk, og det er derfor i høj grad stemninger, tanker og følelser, der er i centrum. I den første strofe introduceres læseren for stemningen i digtet. Det er ved at blive nat, hvilket både skal forstås billedligt og på realplanet. Den anden strofe beskæftiger sig med temaet angst og frygt. Digtets jeg beder om, at digtets du, som er Gud, skal være hos jeget: ”Vær mig nær, thi uden dig / ensomhed mig truer” (l. 9-10). Den tredje strofe handler om meningsløshed: ”Lad mig føle, hver gang når / livet bliver mig øde / at du, Fader, hos mig står ” (l. 17-19). Digtets jeg beder i denne strofe gud om at hjælpe sig ud af meningsløsheden. Den fjerde strofe handler om døden, og også her håber jeget på hjælp fra Gud. Den sidste strofe sætter rammen om digtet sammen med den første og er med til at skabe en cirkelkomposition. Cirkelkompositionen opstår især, fordi strofernes første to vers minder meget om hinanden og beskriver en sammenlignelig stemning.
I digtet optræder en åbenlys fortæller og et lyrisk jeg. Det kan ses ved, at ordet ”mig” optræder i digtet. Synsvinklen ligger hos jeget. Virkningen af det lyriske jeg og den indre synsvinkel i dette digt er, at læseren får sympati for jeget, og derfor kan læseren lettere blive påvirket af de følelser, som indgår i digtet, og måske relatere til digtets eksistentielle problemstillinger. Digtets tid er præget af et lavt fortælletempo.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.