SRP om Trafficking i Samfundsfag A og Dansk A

Side 1

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

1

Studieretningsprojekt

STX 3.g

Dansk A

Samfundsfag A

1

STX 3.g

3. Z

Langkær Gymnasium og HF

1

http://kvindehandel.dk/?pid=1 Seneste besøg søndag den 6. december 2009.

Side 2

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

2

Abstract:

This assignment examines the grand international as well as national issue of . It takes its starting point in a specific explanation of the notion of , which includes its extent, development and the reasons why it’s possible to abuse women in a country like Den-mark and then a kind of discussion of those aspects.

The paper also includes an analysis of the documentary “the kingpins of prostitution”. The turning point of the analysis is how the documentary displays the women and kingpins. A stylistic analysis of the documentary will also be included, which will back up some of the theories and points that the assignment has made.

Furthermore the paper will discuss whether it is a prohibition that is the way to solve the issue, where advantages and disadvantages will be discussed. Some Danish legislation and different po-litical postures, will be included and drawn into a perspective

The assignment concludes that is a worldwide problem, which involves victims that don’t know their rights and always live in some kind of fear. It also shows that the question prohibition is complex and it’s very hard to say whether it is the right way to solve the problem.

Side 3

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

3

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................................................... 4

............................................................................................................................................. 5 Specifikt ......................................................................................................................................................... 5 Årsgager til at handel med mennesker er mulig ........................................................................................... 6 Frihedsberøvelse ........................................................................................................................................... 6 Et globaliseret marked ................................................................................................................................... 8 Prostitutionens bagmænd ................................................................................................................................. 9 Den dybdeborende dokumentar ................................................................................................................... 9 Intensivering og uafklarede spørgsmål ....................................................................................................... 11 Fortælleelementer ....................................................................................................................................... 12 To billeder .................................................................................................................................................... 13 Bag den pæne facade .................................................................................................................................. 14 Sympati ........................................................................................................................................................ 15 Intet andet end en vare ............................................................................................................................... 16 Afsløring ....................................................................................................................................................... 16 Legalisering eller forbud .................................................................................................................................. 17 Straffelovens § 262 a og Palermo-protokollen ........................................................................................... 17 Fordele og ulemper ..................................................................................................................................... 18 Splittede holdninger i den politiske arena .................................................................................................. 20 En anden vej: Asyllovgivningen til en revurdering? .................................................................................... 21 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 23

Side 4

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

4

Indledning

Kvindehandel, menneskehandel og , alle sammen begreber som dækker over det samfundsproblem, der synes tiltagende og næsten umulig at komme til livs.

Prostitution er et af de ældste erhverv i menneskets historie. Man har kunnet spore prostitution som indtægtskilde helt tilbage til de græske og romerske riger, og er sidenhen i større eller mindre grad

                          2
blevet accepteret som et erhverv .

Det, at komme med en specifik beskrivelse eller definition på hvad prostitution er, kan forekomme svært, eftersom der kan forekomme prostitution inden for mange felter. Margaretha Järvinen kom i

1990 med en definition, som stadig bevæger sig i et aktuelt spektrum. Denne opgave vil forholde sig til begrebet på samme måde som Järvinen:

”Prostitution – som i indhold og former præges af de eksisterende samfundsforhold – foreligger når mindst to handlende parter under markedsmæssige betingelser køber, respektive sælger fysisk adgang til en krop eller til andre seksuelle handlinger. [3] ”

Egentlig er det ikke prostitution i den traditionelle forstand, der ligger til grund for den store sam-fundsproblematik. I og med at prostitution er lovlig i Danmark, er det ikke denne, der umiddelbart er problemet, så længe der bliver betalt skat af indtægten ved prostitutionsvirksomhed [4]. Det aktuelle problem er derimod noget forholdsvist nyt, som tynger det danske og globale samfund. Begrebet kaldes ””, hvilket er en decideret handel med mennesker, primært med henblik på at bruge disse til prostitution.

Denne opgaves omdrejningspunkt vil være traffickingproblematikken, som synes tiltagende. Der vil blive redegjort for selve begrebet ””, hvorefter problemets omfang, udvikling og årsag vil blive diskuteret. En kvalitativ analyse og fortolkning af dokumentaren ”Prostitutionens bagmænd” - ud fra en danskfaglig tilgang - vil fokusere på at finde frem til hvilket kvindesyn, der fremstilles i dokumentaren. Denne analyse vil dernæst danne grundlag for en diskussion om, hvor-vidt en fortsat legalisering eller et eventuelt forbud er løsningen på problematikken. Forskellige holdninger, aktuel lovgivning samt en ministeriel handlingsplans inddrages..

2

Rasmussen, Nell, Prostitution i Danmark, s. 11.

3

http://www.teorier.dk/tekster/margaretha-jarvinen-prostitution.php Seneste besøg onsdag den 25. november 2009.

4

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/pros/proslovg Seneste besøg onsdag den 25. november

2009.

Side 5

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

5

Specifikt

Som nævnt i indledningen er ”” et forholdsvis nyt begreb, der er kommet frem i de seneste årtier. Mange genkender formentlig ikke ordet og dets egentlige mening, eller hvilken flade, der berøres. Ordet er den internationale betegnelse for det, vi i Danmark kender som menne-skehandel eller kvindehandel.

Ordet ”Trafficking” refererer til den egentlige forbrydelse, der bliver begået. Dette sker ved at skaf-fe, transportere og sælge kvinder, tilsvarende måden som eksempelvis biltyveri og narkokriminalitet udføres på.

Eftersom problemet er blevet et globalt fænomen de senere år, er FN kommet med en direkte defini-tion af problemet i henhold til Palermo-protokollen. Denne blev vedtaget i år 2000 med specielt henblik på menneskehandel. Formålet med dette var at vedtage en FN-protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgelse af menneskehandel, med særligt henblik på handel med kvinder og børn. Protokollen skulle fungere som et supplement til FN’s konvention om bekæmpelse af grænse-overskridende organiseret kriminalitet. Danmark er et af de lande som tilknytter og anerkender den-ne definition som lyder: “at rekruttere, transportere, huse eller modtage en person ved brug af magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke fra en tredjeperson, der har kontrol med en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler” [5].

Denne aftale er ensbetydende med, at landene forpligter sig til at kriminalisere menneskehandlen, få straffet bagmændene, sørge for ofrenes sikkerhed, samt samarbejde om forfølgelse af menneske-handlerne. Dette gør det dermed muligt at lave en samlet indsat mod den internationale kriminalitet inden for trafficking området.

Det skal her gøres klart, at man ikke skal forveksle dette i forhold til denne opgave, med eksempel-vis udnyttelse af ”normal” arbejdskraft inden for dette begreb. Opgaven tager udgangspunkt i at bagmændene har et specielt formål: at de får størst mulig profit ud af de kvinder, der handles til sex.

5

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/pros/prostraf Seneste besøg onsdag den 25. november

2009.

Side 6

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

6

Årsgager til at handel med mennesker er mulig

Størstedelen af de udenlandske prostituerede, der befinder sig illegalt i landet, kommer fra Østeuro-

pa, Afrika og til dels Asien^{6}. Kvinderne der bliver transporteret og/eller sælges til Danmark kommer

hertil af forskellige grunde. En af de afgørende faktorer er fattigdommen, [7] som hersker i ulandene, hvor kvindediskrimination ikke er et særsyn [8].

Derfor skal baggrunden for menneskehandel findes i både økonomiske og strukturelle forhold. Her-til kan ”push-pull” effekten tilknyttes. Ernst Ravenstein [9] var den første til at komme med en decide-ret teori, som stadig anerkendes verden over. Han ser på to aspekter af migrationsmønstrene, legal som illegal. Den del der skubber migranterne, i dette tilfælde de prostituerede, væk fra sit hjemsted, og den del der trækker dem til det nye sted. Han mener, at disse faktorer eller kriterier ligger til grund for overvejelsen om hvorvidt en migration er nødvendig. Som ”hovedgrupper” er der to, som Ravenstein skelner mellem, de økonomisk betingede og de ikke økonomisk betingede [10]. Baggrun-den for trafficking er oftest en kombination af de økonomiske og ikke økonomiske. Potentielle ofre i fattige lande befinder sig i en sårbar situation. Ofrene tilhører ofte marginaliserede grupper, som kæmper med fattigdom, arbejdsløshed og manglende uddannelse. Alle disse faktorer betegnes ud fra modellen som ”push-faktorer”. Denne sårbare situation bliver udnyttet af kriminelle bagmænd.

Den relative rigdom i de vestlige lande, efterspørgslen efter billig arbejdskraft og efterspørgslen i sexindustrien betegnes alle som ”pull-fatorer”. Kombineret men potentielle ofres drøm om en bedre fremtid er disse faktorer med til at forstærke de kriminelle bagmænds forretning. Dermed forekom-mer problemet mere komplekst end som så. Det handler ikke udelukkende om bagmændenes inte-resse i ”forretningen”, men også for kvinderne om at få chancen for et nyt liv.

Frihedsberøvelse

I den ovenstående redegørelse for at handel med mennesker er mulig, fremstår forholdet mellem kvinderne og bagmændene som et samarbejde. Dette skal ikke misforstås, da der på ingen måde er tale om dette.

6

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/pros/prostraf Seneste besøg onsdag den 25. november

2009.
7

http://politiken.dk/indland/article479063.ece Seneste besøg onsdag den 2. december 2009.

8

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/pros/prostraf Seneste besøg onsdag den 25. november

2009.
9

http://en.wikipedia.org/wiki/Ernst_Georg_Ravenstein Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.

10

Lykke-Andersen, Christensen, P. Jensen, Stelzner og Wium Olesen Naturgeografi - Jorden & Mennesket s. 316

Side 7

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

7

Menneskerettighedserklæringen blev i 1948 vedtaget i FN og blev stemplet som universelle [11]. De er en erklæring, og kan derfor ikke hænge nogen op juridisk set for at overtræde dem, som det eksem-pelvis er muligt ved en direkte underskrivning af en konvention [12]. De fungerer derimod ofte som en form for moralske og etiske grundregler, som verden bør forholde sig til.

Trafficking er et klart brud på disse menneskerettigheder i henhold til artikel 4 og 13 som lyder:

Artikel 4: ”Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal

være forbudt”^{13}.

Artikel 13: ” 1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser. 2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at

                        14
vende tilbage til sit eget land” .

Disse to artikler brydes direkte af bagmændene ved den måde, hvorpå at de ”holder” og lokker kvinderne hertil. Der er tre forskellige metoder som hyppigst bruges [15]:

⮚ Ved den første metode er kvinderne fra starten klar over at de skal prostituere sig, men er ikke klar over under hvilke vilkår. Når det så først går op for dem, er det for sent, eftersom de nu har en ”gæld”, der skal betales tilbage. Det er dog vigtigt at pointere, at denne gæld er fiktiv og helt ude af proportioner i forhold til de omkostninger, som bagmændene måtte ha-ve haft.

⮚ Anden metode som benyttes er, at kvinderne lokkes til landet under falske forudsætninger.

De bliver eksempelvis tilbudt job eller ægteskab af bagmændene, men når de når frem, viser det sig, at dette blot var varm luft. Nu står de så igen i en fiktiv gæld til bagmændene, som skal arbejdes af ved seksuelle ydelser.

⮚ Den tredje metode er også den mest barske og hårdkogte. Kvinderne bliver kidnappet og tvinges ud i sexindustrien, hvorefter de eventuelt bliver solgt flere gange til flere forskellige lande, hvor de forbliver bagmændenes ejendom.

Alle tre metoder strider mod begge artikler, henholdsvis artikel 4 og 13, i menneskerettighedserklæ-ringen. Da de kvinder der handles ikke kan bevæge sig frit, som artikel 13 henviser til, pga. deres ”gæld” er dette en klar overtrædelse. I og med at slaveri defineres således i henhold til de internati-onale overenskomster er dette helt klart også et brud på artikel 4:

11

At noget er universelt, er ens betydning med at det er gældende for alle ligegyldig hvilken nationalitet eller overbe-

visning den pågældende skulle have.
12

Andersen, Branner, Feldstein, Hastrup, Nielsen, Roslyng-Jenswn, Seidelin, Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd s. 107

13

Andersen, Branner, Feldstein, Hastrup, Nielsen, Roslyng-Jenswn, Seidelin, Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd s. 125

14

Andersen, Branner, Feldstein, Hastrup, Nielsen, Roslyng-Jenswn, Seidelin, Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd s. 125

15

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kvha/kvhabagm Seneste besøg torsdag den 26. no-

vember 2009.

Side 8

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

8

”Det at eje mennesker som slaver, livegenskab, gældsslaveri, salg og udbytning af børn samt tvangsægteskab - herunder også kvinder som ledes ud i prostitution og økonomisk afhængighed

                       16
med slavelignende karakter” .

Dette brud er ikke ”bare” et brud i henhold til menneskerettighedserklæringen, men også et brud med EU-lovgivning og Palermo-protokollen som dansk straffelovgivning tager sit udgangspunkt i.

Den ovenstående diskussion af problematikken i henhold til menneskerettighederne, viser at bag-mændene er kolde og kyniske.. De er fuldstændig ligeglade med de handlede kvinder, og opfatter dem nærmere som en genstand eller produkt, frem for hvad de egentlig er.

Et globaliseret marked

Som tidligere nævnt ”valfarter” de prostituerede, ved hjælp af bagmændene, til de rigere lande, hvor Danmark er inkluderet, i håb om et bedre liv. Det er svært at definere hvor stor en del af det samle-de antal af prostituerede, der kommer fra udlandet. Der er dog en formodning om, at der ca. ophol-der sig 2000 udenlandske kvinder i prostitutionsmiljøet, hvilket stort set udgør halvdelen af det

                      17 18
samlede antal prostituerede .

Endnu svære er det at kortlægge omfanget af kvindehandel globalt set. Her anslås det dog at kvin-dehandel ikke bare omsætter men afkaster op imod 7 milliarder U.S. dollars om året, hvilket, for at sætte det i perspektiv, skyder kvindehandel ind på en tredjeplads over de mest indbringende krimi-

               19
nelle virksomheder .

Flere mener at åbningen af landegrænser EU-landene imellem, som resultat af globaliseringen, har bevirket at antallet af udlandsprostituerede er steget markant de senere år. Efter landegrænserne er blevet åbnet, er det blevet langt lettere at transportere kvinderne fra deres hjemlande og ind i de europæiske lande [20] [21]. Her skal det gøres klart, at der er forskellige lande, der agerer en form for ”bufferlande”. Disse lande er eksempelvis Spanien og Italien hvor de prostituerede oftest allerede har fået opholdstilladelse. Fælles for landene er at de er medlem af Schengen-samarbejdet [22] inden for EU, som Danmark også er medlem af. Dette gør det muligt for de prostituerede, ifølge reglerne

16

http://www.leksikon.org/art.php?n=2338 Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.

17

Rasmussen, Nell, Prostitution i Danmark, s. 56

18

http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/C7925E9C-94AF-47CA-9F5C-

7557A9CA14B0/0/prostitutionens_bagmaend_2008.pdf Bogmærket vedrørende omfanget af kvindehandel.
19

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kvha/kvhahele Seneste besøg torsdag den 26. novem-

ber 2009.
20

http://politiken.dk/indland/article541722.ece Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.

21

http://www.eubev.dk/assets/0000/7374/menneskehandel.pdf Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.

22

Schengen-samarbejdet tager udgangspunkt i Schengen-traktaten, der blev indgået mellem 1985 og 1990. Formålet var at nedlægge europæiske grænseposter og fjerne grænsekontrollen inden for ”Schengenområdet” samt harmoni-sere eksterne grænsekontroller.

Side 9

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

9 for samarbejdet, at være lovligt i Danmark i op til tre måneder. Dette gør det ekstremt svært for po-litiet at smide dem ud og påvise en egentlig kriminalitet, eftersom de opholder sig lovligt i landet [23].

Man kan selvfølgelig ikke sige at globaliseringen, har været med til skabe kvindehandlen. Det kan dog uddrages, at åbningen af landegrænser har ”gødet” grobunden for en tiltagende illegal kvinde-handel i Danmark og resten af Europa.

Prostitutionens bagmænd^{24}

En ideografisk kvalitativ metode kan bruges til at få en subjektiv holdning til trafficking som et samfundsproblem. Man vil kunne danne sig et indtryk af, i dette tilfælde DR-redaktionen, som en enheds opfattelse af den nationale og globale problematik.

                                                                  25
”En dokumentarfilm er en udsendelse, der tager sit udgangspunkt i virkeligheden” . Sådan opfatter

de fleste dokumentargenren. I og med den tager sit udgangspunkt i virkeligheden, er det vigtigt at den ikke nødvendigvis afspejler den hele sandhed. En dokumentar er bearbejdet og formidlet, og dermed sker der en subjektivering, som gør at den aldrig bliver 100 % universel.

Man skelner som oftest mellem to ”hovedgrupper” inden for dokumentaren: ”den observerende” og

”den dybdeborende”^{26}. Det skal gøres klart, at der ikke er en klar grænse mellem disse to typer.

Man vil derfor sjældent kunne sige at en dokumentar udelukkende er dybdeborende eller observe-rende. Derimod bevæger en dokumentar sig oftest i et spektrum mellem de to. En tendens der har været de senere år er, at reality som endnu en kategori er begyndt at optræde mere og mere som et element i dokumentarerne.

Dokumentaren ”Prostitutionens bagmænd” ligger sig tæt op af den dybdeborende dokumentar, hvis hensigt umiddelbart er at afsløre en direkte overtrædelse af loven eller at skabe debat om et aktuelt problem, som oftest er juridisk eller politisk betinget. Man bliver som oftest præsenteret for det spe-cifikke problem fra dokumentarens start, hvor det sædvanligvis også gøres klart hvilken vinkling der i dokumentaren vil forekomme på problemet. [27]

Den dybdeborende dokumentar

I den dybdeborende dokumentar optræder journalisten som regel i en meget fremtrædende rolle.

Dette er også tilfældet i ”Prostitutionens bagmænd”. Her optræder journalisterne Line Gertsen og

23

http://politiken.dk/indland/article541722.ece Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.

24

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm

25

Gitte Horsbøl, Jette Meldgaard Harboe, Den iscenesatte virkelighed, s 59.

26

Gitte Horsbøl, Jette Meldgaard Harboe, Den iscenesatte virkelighed, s 60.

27

Gitte Horsbøl, Jette Meldgaard Harboe, Den iscenesatte virkelighed, s 61.

Side 10

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

10 andre som optræder under dæknavne, eksempelvis ”Niko”, som en form for detektiver, hvis eneste hensigt formelt set er at få sandheden ud til den brede befolkning.

”Prostitutionens bagmænd” blev sendt første gang tilbage i maj 2008, hvor debatten om kvindehan-del var lige så aktuel, som man ser den i dag. Selv før dokumentaren blev vist, har man på DR’s hjemmeside kunnet læse en programbeskrivelse, hvis forord lyder: ”DR infiltrerede prostitutions-branchen i København og afdækkede med skjult kamera, hvordan kvinder bliver behandlet og brugt

      28
til sex.” . Dette, plus diverse trailere i ugen op til programmet, samt den indledende voiceover lige

før programmet, har en virkelig interessevækkende effekt, der forbereder seeren på, hvad der den kommende time vil tone frem på skærmen. Samtidig med det forberedende aspekt, giver en sådan præsentation også en del af anslaget og en form for spændingsopbyggelse. Dokumentaren har en klar forløbsstruktur, som der minder meget om berettermodellen, som benyttes inden for litteraturen med et anslag, en præsentation, en uddybning, et point of no return, en konfliktoptrapning, et kli-maks og en udtoning.

29

Anslaget spiller specielt i denne dokumentar en stor rolle. Derfor vil den videre analyse tage sit udgangspunkt i denne i efterfølgende afsnit.

I Præsentationen bliver de formodede bagmænd præsenteret. De to, der tages udgangspunkt i, er ”Pidam” og ”Skovnæs” som via skjult kamera giver seeren et overordnet indtryk af, hvordan arbej-det som bagmand er.

I uddybning er det voiceoveren og de skjulte optagelser af Pidam, der afklarer nogle af de uklare punkter i forhold til bordeldriften. En ny person under navnet Alexander Agabalian inddrages. Han

28

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm Seneste besøg onsdag den 2. december 2009.

29

Gitte Horsbøl, Jette Meldgaard Harboe, Den iscenesatte virkelighed, s 79 og

http://www.dfi.dk/FilmIUndervisningen/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-
spillefilm/~/media/Sektioner/Boern%20og%20unge/Film-i-undervisningen/kongekabale-
berettermodellen.ashx?w=400&h=267&as=1. . Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.

Side 11

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

11 er velset inden for både integrationen og armensk kristent kulturcenter. Agabalian giver oplysninger om, igen gennem skjult kamera, hvordan pigerne udvælges og hvordan de kommer til landet.

Konfrontationen af Agabalian samt inddragelsen af en Advokat og en Revisor danner rammen for point of no return. Det er nu afsløret, at det ikke blot er forholdsvis suspekte typer som Skovnæs og Pidam, men også højtstående velsete borgere, der står bag prostitutionsdriften. Og DR-redaktionen har nu noget, der skal følges til dørs.

Skjulte optagelser danner nu igen rammen for Konfliktoptrapningen. Afsløringen af advokatens og revisorens kriminelle aktivitet, viser hvor mange led der egentlig står bag trafficking. Der bygges en stemning op omkring optagelserne, og seeren vil uden tvivl sidde med en følelse af afmagt efter-som de mennesker der er til for at håndhæve loven, bryder den.

Klimakset kommer da de begge to konfronteres af DR’s journalister, hvilket naturligvis kommer bag på dem, og de går straks i forsvarsposition, hvor de benægter alt [30].

Lige efter kommer udtoningen, hvor alle de løse ender samles. Som en afslutning følger en razzia, der ender ud i nogle få anholdelser. Men både politi og skat fremstår til sidst magtesløse, da de ved at bordellet vil åbne igen få dage efter og føre driften videre.

Intensivering og uafklarede spørgsmål

Selve dokumentaren og anslaget indledes af en sort skærm og en kvindestemme, der spørger ”hvad

kan jeg hjælpe dig med?"^{31} som i første omgang ikke direkte leder ens tanker hen på prostitution,

men derimod en ganske almindelig hverdags situation vedrørende salg og køb i en hvilken som helst butik. Tankerne bliver dog hurtigt afbrudt, da et kvindeøje der får lagt makeup hurtigt klippes ind. De næste 20 til 30 sekunder klippes flere sekvenser med closeups og skilte fra DR ind, samtidig med at kvindestemmen fortsætter med at komme med spørgsmål, der mere og mere leder tankerne hen på prostitutionsmiljøet. DR-produktionen benytter sig her af ”In medias res”, hvor tilskueren nærmest smides ind i selve forløbet, hvor der bliver indsamlet informationer. Dette kan virke forvir-rende, men er også med til at intensivere indledningen og gøre den interessant. En lyshåret kvinde toner dernæst frem samt en voiceover, der kommer med to faktuelle oplysninger som fastslår for seeren, at varen der sælges er sex. Denne konstatering og den indledende sætning ”hvad kan jeg hjælpe dig med?", underbygger den holdning til kvinder, som dokumentaren mener, at bagmændene har, nemlig: at kvinderne er et produkt, der skal sælges og ikke et rigtig menneske af kød og blod.

30

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm Henholdsvist 47:16 og 52:33 inde i filmen.

31

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 00:07 inde i filmen.

Side 12

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

12

Dernæst følger man den blonde kvinde, der går fra bil til bil, tilbyder sig og forhandler pris. Billedet skifter, i små intervaller mellem billeder af kvinden og hendes ”indsats”, og hvad der i øvrigt fore-går på gaden om hende. Det hele virker meget intenst og opbygger en stemning af spørgsmål som: hvem er kvinden? Hvorfor lige disse sekvenser? Og er hun prostitueret?

Det hele forløses da hun giver sig til kende og konfronterer og informerer en kunde om, at hun er journalist. Lige efter konfrontationen splittes billedet. I den ene side ses de prostituerede i gaderne, og i den anden en sløret kvinde, der fortæller sin frygtelige historie. Resten af anslaget fortsætter lidt over 5 minutter, hvor selve dokumentarens omdrejningspunkt afsløres af voiceoveren, der for-klarer, at der i prostitutionsmiljøet forekommer fire led, der vil blive behandlet senere i udsendel-sen: de bordeldrivende, de bordelejende, dem der skaffer kvinderne og dem der ordner regnskaber-ne. Indimellem optræder eksperter, der underbygger de teorier, holdninger og dybdeborende spørgsmål, der præsenteres af journalisterne og voiceoveren.

Hele anslaget af sluttes af at den blonde kvinde smider parykken [32] og afslører, at hun har været klædt ud og i virkeligheden er Line Gertsen. Herefter sætter hun sig ind en bil med et DR logo og kører ud for at finde ”sandheden”. Dermed er Dokumentaren sparket i gang. Seeren har fået den fornødne information, men der ligger stadig en form for mystik omkring de små filmstumper fra anslaget. Man venter i spænding på at få afklaret, hvem de mennesker, der optræder i filmklippene, er. DR logoet har også en reklame effekt. Det at man ser det umiddelbart efter den ”fantastiske” indledning understreger kanalen at det er den der har fremstillet dette.

Fortælleelementer

I starten af ”præsentationen” bliver det gjort klart fra producentens side, at Gertsen ikke har været alene, og at der står et helt hold bag hende. Man får her en kort uddybning af, hvordan holdet har båret sig ad, alt dette er noget voiceoverens behagelige stemme beretter. Dernæst bliver seeren præ-senteret for en af ”Prostitutionens bagmænd”. En journalist er her undercover, og alt bliver optaget med skjult kamera [33]. Manden kalder sig Pidam og bliver præsenteret som en af hovedmændene, der har været i gang længe. Alt imens optagelserne af Pidam løber over skærmen, kommenteres det hele af voiceoveren. Dette gør at seeren hele tiden er med. Den effekt som brugen af voiceover får i den-ne film er, at man som seer får et bedre indblik i de forskellige situationer, samtidig med at det gør filmens emne mere klart og forståelig. Fortælleren eller voiceoveren i filmen er alvidende og spiller en stor rolle for filmens virkning på seeren.

32

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 04:53 inde i filmen.

33

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 05:54 inde i filmen.

Side 13

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

13

Interviews [34] som fortællerform inddrages også i ”Prostitutionens bagmænd”. De deciderede inter-viewes forekommer flere gange, både når der spørges ind til eksperternes vurdering af konkrete dele af det stof, der er frembragt, når kvinderne som ofre interviewes og når journalisten afslører sig selv og konfronterer bagmændene, forekommer der også interviewes. Dette er med til at skabe et mere realistisk og faktuelt billede, samtidig med at pigernes personlige beretninger hermed underbygges med fakta og forklaringer.

De skjulte optagelser [35] forekommer også som et fortællende element. En meget stor del er opbygget af disse sekvenser, hvilket giver en indikation af, at det ikke er en iscenesættelse, men et rent billede af virkeligheden. Dette er naturligvis ikke korrekt, da dokumentaren subjektiveres af virkemidler såsom: voiceoveren, klipningen og udvælgelsen af hvilke dele af optagelserne, der skal tone frem på seernes skærme rundt om i stuerne.

De skjulte optagelser blev umiddelbart lige efter udsendelsen anmeldt til pressenævnet af blandt andet Alexander Agabalian. Pressenævnet vurderede dog at optagelserne var nødvendige for at af-sløre kriminaliteten, og en sag ikke vil kunne rejses, da indholdet har en sådan samfundsmæssig interesse, at det har været et must at fremføre disse i dokumentaren [36].

To billeder

En anden filmisk effekt seeren for alvor stifter bekendtskab med er, hvor billedet på tv-skærmen deles op i to. Brugen af dette middel giver forskellige indvirkninger på filmens udtryk og er med til, på nogle punkter, at personificere problematikken.

Dette sker eksempelvis ved konfrontationen Alexander Agabalian [37], hvor at journalisten sidder i den ene side og Agabalian i den anden. Man har ved denne indgriben skabt en form for konflikt mellem journalisten og Agabalian, hvor den ene er lovbryderen og den anden en form for lov-håndhæver. En sådan personificering af problemet er med til at gøre det lettere for seeren at forstå den egentlige konflikt.

Denne effekt, hvor billedet splittes, bruges også i en anden sammenhæng ved fremvisning af under-coverfilmstumperne med forbryderne. Disse er typisk klippet sammen med tilfældige billeder fra de københavnske gader, som kunne have været billeder fra en hvilken som helst storby [38]. Billederne er af trafikken, som bare kører i hverdagens almindelige tummerum. Der inddrages sågar billeder af familier, der går tur ved søerne i København, alt imens at de ulovlige forhandlinger, der også strider

34

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm eksempelvis 14:32, 34:33 og 47:27 inde i filmen.

35

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm eksempelvis 18:00 og 40:36 inde i filmen.

36

http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/144316.htm Seneste besøg onsdag den 2. december 2009.

37

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 30:45 inde i filmen.

38

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm eksempelvis 20:16 inde i filmen.

Side 14

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

14 mod de universelle menneskerettigheder, finder sted. Disse sekvenser giver en indirekte indikation af at forhandlingerne foregår over alt bag den meget tynde hverdagsfacade. Seeren får med disse midler indtrykket af at alle kan være en af prostitutionens bagmænd, og der blot kradses lidt i lak-ken, før at dette kommer til syne. Her er en vigtig pointe også valg af destinationerne for møderne og konfrontationerne. Det er svært at bedømme valget vedrørende, om det er DR-produktionen, der har valgt disse steder. Men i og med at det netop er velrenommerede steder såsom ”Søpavillonen” og ”D'Angleterre” [39], forstærker det denne hentydning, at al denne kriminalitet foregår lige under ”den pæne facade”.

Bag den pæne facade

Som tidligere nævnt er det ikke blot den suspekte del af trafficking og sex industrien der tages op til debat og vurdering i ”Prostitutionens bagmænd”. De fire led der tages stilling til, afspejler også en form for orden i den organiserede ”traffickingindustri”. Den almindelige dansker vil nok mene at de bagmænd, der tvinger kvinderne ud i prostitution, er de egentlige forbrydere. Dette er også en reali-tet i forhold til menneskerettighederne, altså det moralske og etiske regelsæt, som tidligere blev nævnt i afsnittet ”Frihedsberøvelse” i denne opgave. Men advokaten og revisoren kan straffes på lige fod med de andre bagmænd. Advokaten nævner eksempelvis en af de ting, de kan blive straffet for under en af de skjulte optagelser, hvilket også bliver bakket op af en ekspert som er skatteund-dragelse af særlig grov karakter [40]. I henhold til dansk lovgivning kan dette straffes med helt op til et år og seks måneders fængsel samt en bøde af meget stor størrelsesorden [41]. Man vil som seer stå med en uforståenhed over for disse to ”velsete” personer, der med deres status og formentlige høje ind-tjening, ikke ville behøve en sådan ekstern kriminel indtjening og samtidig risikere en afsløring.

Den føromtalte Agabalian er, ligesom advokaten og revisoren, en af prostitutionens bagmænd. Han er en af dem, der rekrutterer og transporterer kvinder fra østen til Danmark og går derfor ind under definitionen i henhold til Palermo-protokollen, som en traffickingbagmand. Samtidig i den ”civile verden” er han både medlem af armensk kristent kulturcenter i Danmark, og han har været rådgiver i Københavns kommune i forhold til integrationsspørgsmål. Men paradoksalt, under hans ellers så pæne facade, rådgiver han om og udfører trafficking, som strider mod de værdier, der normalt for-bindes med de to civile erhverv han har. Umiddelbart synes det her som om det er ulven, der vogter får.

39

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm henholdsvis 18:08 og 50:06 inde i filmen.

40

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 49:10 inde i filmen.

41

http://www.retssal.dk/?page=emne&id=1637&indexid=1584 Seneste besøg den 3. december 2009.

Side 15

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

15

Ved at stille disse profiler frem i lyset viser DR-redaktionen også, at det er folk i en hel anden ”li-ga”, der egentlig trækker i trådene, og at kvinderne i sig selv ikke har en chance mod en sådan ”magtfaktor”.

Sympati

DR-redaktionen benytter sig flere gange af interviewes med de handlede kvinder, der fortæller deres historie. Disse historie opbygges med henholdsvis interviewene og voiceoveren, der er med til at få budskabet klart igennem.

I et af disse interviewes møder vi kvinden ”Maja”, som både er sløret og har forvrænget stemme^{42}.

Brugen af disse virkemidler viser den angst og frygt, som pigerne lever i hver dag. Billederne af ”Majas” foldede hænder under interviewet giver også en forstærkende virkning. Seeren vil uden tvivl prøve at identificere sig med denne angst og frygt og prøve at sætte sig i ”Majas” sted, hvilket vil forekomme utroligt svært. Denne effekt gør at også seeren tænker: ”godt det ikke er mig”, sam-tidig med der skabes en forargelse over, at dette kan finde sted i et land som Danmark, ”hvor alle går rundt og har det så godt”.

Et andet virkemiddel der benyttes til at skabe medlidenhed er brugen af ”Majas” livshistorie og ikke ”bare” hændelsen med trafficking til Danmark. Voiceoveren fortæller om, hvordan hun som helt ung bliver voldtaget, hvorefter hun føder en søn, der straks efter fødselen fjernes [43]. Kort tid efter at ”Maja” kommer i kontakt med de sociale myndigheder, udvises hun fra Danmark. Disse oplysnin-ger verificerer også noget af teorien i afsnittet ”Årsager til at handel med mennesker er muligt” tid-ligere i denne opgave.

I slutningen af filmen hvor de løse ender samles, får man at vide af voiceoveren, at en af de andre interviewede kvinder, med dæknavnet ”Wan”, gik til politiet i 2007, men endnu ikke har hørt noget om, der vil blive lavet en videre efterforskning.

Disse virkemidler, der skaber en medlidenhedsfølelse, samt konstateringen af, at der ikke er blevet gjort noget i ”Wan’s” sag, afspejler en klar holdning fra DR-produktionens side. Nemlig at det hen-syn, der burde blive taget fra myndighedernes side, er langt i underkanten af det acceptable, og at kvindernes eksistentielle problemer ikke tages alvorligt.

42

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 24:10 inde i filmen.

43

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 24:10 inde i filmen.

Side 16

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

16

Intet andet end en vare

Kvinderne udstilles allerede i starten af dokumentaren, som før omtalt, som en forbrugsvare, ”hvad

kan jeg hjælpe dig med?"^{44}. Seeren får indtrykket af, at det er en forbrugsgenstand denne dokumen-

tar kommer til at omhandle. Realiteten er dybest set også denne, i hvert fald i forhold til de kyniske bagmænd. Agabalian fortæller, at når det omhandler 8 piger kan prisen holdes nede for disse. Han sidder reelt set og snakker om mængderabat [45] i forhold til menneskeliv. Han snakker også om at man skal afsætte tid til at tage ned og vælge dem, så man er sikker på at få den vare, man betaler for [46], hvilket igen indikerer, at de blot er som en vare, der vælges og tages ned fra hylderne i super-markedet.

Man får dog på et tidspunkt [47] et praj om fra producenternes side, at det faktisk ikke er de mest hård-kogte, de har fat i inden for miljøet. Pidam, som ellers udstilles som en af de hårde fyre, fortæller om nogen, der er endnu mere kyniske og brutale end ham selv. Han fortæller at disse personer uden videre afleverer to piger for 600 kroner for et døgn, hvorefter at køberen kan gøre præcis som de vil, hvilket Pidam trods alt tager afstand fra.

Disse bagmænd betragter pigerne som intet andet end en vare, der skal tjenes den størst mulige profit på, og som kan skaffes af vejen, hvis det bliver nødvendigt.

Advokaten og revisoren har ikke et egentligt forhold til pigerne, eftersom de ikke er i kontakt med disse. Men det er dog alligevel på denne måde, at advokaten kan tjene sine sorte 20.000 og reviso-ren sine sorte 1000 til 1500 i kvartalet. Alt sammen på bekostning af de unge ”forbrugesvarer”. Un-der konfrontationerne kan de to heller ikke komme med en fornuftig kommentar til, at de som bag-mænd faktisk gør det hele muligt [48].

Afsløring

DR-produktionen har med ”Prostitutionens bagmænd” taget stilling til problemet. De har formået med diverse midler at skabe en dokumentarfilm, der rammer seeren, men vigtigst af alt afsløre hvem de virkelige bagmænd er. Med dokumentarens meget åbne afslutning, hvor der ikke fremføres en egentligt konklusion, men nærmere en konstatering af problemet, lægges der op til debat.

Betoningen af de to centrale problemer inden for overproblemstillingen stilles helt klart overfor seeren: kvinderne behandles som skidt, og de egentlige bagmænd, der ”skummer fløden” er gemt

44

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 00:07 inde i filmen.

45

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 20:45 inde i filmen.

46

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 27:50 inde i filmen.

47

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm 16:53 inde i filmen.

48

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm henholdsvis 47:55 og 53:35 inde i filmen.

Side 17

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

17 bag de pæne facader. Det skal dog gøres klart endnu engang, at denne dokumentar ikke kommer med et universelt ”svar”, hvilket som udgangspunkt heller ikke er meningen.

Man fornemmer også i afslutningen en ”magtesløshedsfornemmelse”. Specielt det sidste interview med en anonym betjent, der siger følgende: ”Det er fint med en handlingsplan, hvis der afsættes ressourcer, og det skal være løbende og vedholdende. Der skal graves dybt. Østeuropæerne har vi opgivet. Man kan sagtens give dem en bøde for at stå og trække på gaden. Så tager man bare pen-gene fra dem, også skal de have flere kunder.”

Denne ”afsløring” har uden tvivl ført videre til det meget centrale debatemne inden for prostituti-onsspørgsmålet, nemlig om det er en legalisering eller en kriminalisering, der er løsningen på pro-blemet?

Legalisering eller forbud

Den store samfundsdebat vedrørende et ubetinget forbud af prostitutionen har, siden vores broder-nationer Sverige og Norge indførte et forbud, svirret i et politisk såvel som i offentligt forum. Det store spørgsmål har hele tiden været, om det at købe sex skal være strafbart. For at denne diskussion kan udspecificeres er det en nødvendighed at gøre klart, hvilken lovgivning der er i det danske sam-fund på prostitutions og trafficking området.

Straffelovens § 262 a^{49}^{50} og Palermo-protokollen^{51}

Retsgrundlaget mod trafficking blev som sagt dannet med vedtagelsen af den før omtalte Palermo-protokol, som også førte til ændringer eller en udvidelse af dansk straffelov i 2002. Den blev udvi-det med endnu en paragraf, § 262 a, som omhandler den deciderede menneskehandel.

Udvidelsen afspejler bestemmelsen den ratificering, som Danmark har foretaget af FN’s definition på trafficking. Definitionen bliver afspejlet igennem den nye paragraf i form, af § 262 a. Dette kan eksempelvis ses i henvisningerne til andre paragrafer såsom § 260 om ulovlig tvang og § 261 om frihedsberøvelse [52]. De to ord tvang og frihedsberøvelse, lægger sig også tæt op af ordene ”bortfø-

relse” og ”unødig magt” som bliver brugt i definitionen af trafficking/menneskehandel i Palermo-

protokollen, hvilket viser at den danske stat gør en indsats for at opfylde konventionens ”retnings-

49

Rasmussen, Nell, Prostitution i Danmark, s. 61

50

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007

- 2010 s. 8.
51

Er også kendt som FN’s konvention mod transnational organiseret.

52

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007

- 2010 s. 8.

Side 18

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

18 linjer”. Der står ikke i konventionen hvad den egentlige strafferamme skal være, hvilket formentlig skal være op til det enkelte land. I § 262 a, og altså i Danmark lyder straffen således:

”For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer, transportere, overfører,

huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der …^{53} ”. Straffen lyder umiddelbart hård, men

der forekommer også overtrædelse af flere paragraffer i henhold til straffeloven.

Det faktum, at man har vedtaget en ny lov på baggrund af en FN-konvention, viser i den grad hvil-ken holdning den danske stat har til problemet. Med ændringen af den danske straffelov, og for-mentlig også ændringen af de andre landes straffelove vedrørende grænseoverskridende organiseret kriminalitet, har det været med til at nedbryde de nationale retssystemer, som gør det muligt at lave en fælles indsats imod menneskehandel.

Selvom denne indsats som forekommer forholdsvis målrettet og intens, virker det ikke som om at dette har afskrækket bagmændene. Eksempelvis viser ”Prostitutionens bagmænd” at 4 års fængsel ikke afskrækkede Skovnæs, der i dag stadig fører bordeldrift i stor stil. Så spørgsmålet om et direkte forbud efterhånden er vejen frem.

Fordele og ulemper

Ændringen af straffeloven og ”underskrivningen” af Palermo-protokollen, er uden tvivl et skridt i den rigtige retning og afspejler den klare holdning fra Danmarks side i forhold til Trafficking. Men spørgsmålet er om lovgivningen rammer nogle forkerte punkter, og om en kriminalisering af prosti-tutionen ikke er den eneste virkelige løsning på problemet?

En kriminalisering vil uden tvivl nedbringe efterspørgslen på prostituerede, da flere af kunderne formentlig ikke vil løbe risikoen som Reden stop kvindehandel siger: ”Når Danmark kriminaliserer køb af prostitution, vil det ikke længere være ansvarsfrit at misbruge kvinderne, og det vil begrænse

            54
efterspørgslen” . Den form for forbud der midlertidig er taget op til diskussion er, at det skal være

ulovligt at gå til en prostitueret, men ikke ulovligt at være det, som også er kendt som den svenske model [55]. Reden stop kvindehandel pointerer også, at med en sådan kriminalisering vil Danmark definitivt tage afstand fra opfattelsen af kvinder som ”en handelsvare”, som vi så det i ”Prostitutio-nens bagmænd”. I Redens redegørelse for problemet bruger de Sverige som et forgangsland og ar-

53

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007

- 2010 s. 8.
54

http://www.kvindehandel.dk/?pid=51 Seneste besøg lørdag den 5. december 2009.

55

http://www.kvindehandel.dk/?pid=51 Seneste besøg lørdag den 5. december 2009.

Side 19

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

19 gument for, hvorfor der skal et forbud til Danmark. Her pointerer de at antallet er prostituerede er nedbragt markant siden loven blev indført i 1999 [56].

                    57
”Seksualpolitisk forums ” pressemeddelelse falsificerer Redens udmeldinger vedrørende, at den

svenskemodel nedbringer prostitutionen [58]. Der blev sommeren over, pga. at det nu i år er ti år siden at loven blev til, lavet en række undersøgelser om, hvorvidt at loven havde nedbragt antallet af pro-stituerede. Undersøgelserne samt samtaler med svensk politi der ”færdes” i miljøet dagligt, viser at dette desværre ikke er tilfældet. Politiinspektøren, inden for en speciel trafficking gruppe, Jonas Trolle siger om situationen: ”For et år siden så vi 10-15 kvinder på gaden om dagen. Nu ser vi 20-

30 kvinder hver dag [59] ”, hvilket viser en total modsætning af den forventede situation. Som presse meddelelsen også pointere, har forbuddet med garanti været med til at lukke noget af den synlige bordeldrift, men en egentlig løsning er ikke kommet heraf. Derimod synes der en langt mere kom-pliceret organisering af prostituerede, der er blevet mere lyssky, hvor kvinderne flyttes ud i forstæ-derne, eller ind på stripklubber i byen eller helt enkelt ud på gaderne. Gennemsigtigheden af marke-dets omfang forsvinder fuldstændig med en kriminalisering, og på mange måder tvinges mange af

                                  60
de prostituerede ud i ”kriminelle gråzoner

”, som Vivi Hollænder siger.

Ved at kriminalisere prostitution gør man også prostitutionen til et snorlige samfundsproblem, i stedet for at se på det som en form for delmængde, hvor flere forskellige aspekter spiller ind. Man bliver nødt til at se det fra flere vinkler. Der er eksempelvis også de danske kvinder, der er glade for deres erhverv. Man vil ikke kunne kalde et forbud en form for diskrimination af disse kvinder og deres erhverv, men det vil alligevel forekomme forkert at fjerne deres indtægtskilde ved et forbud.

Kritikere mener også at et forbud selvfølgelig vil sende et endnu klarere signal end de tidligere ud-videlser af straffeloven, men samtidig også virke som en form for propaganda [61]. De mener, at det egentlig ikke er for at komme problemet til livs, men at skabe et image udadtil som siger at Dan-mark tager problemet seriøst. Dog er det en vigtighed at understrege, at lovgivningen giver en indi-kation af landets holdning til problemet og viser aktivitet i debatten, og dermed bidrage til et inter-nationalt samarbejde.

56

http://kvindehandel.dk/?pid=59 Seneste besøg lørdag den 5. december 2009.

57

Seksuelpolitisk forum er et netværk, som har til formål at påvirke den seksualpolitiske debat i Danmark og udlandet

i en frisindet og nøgtern retning.
58

http://www.seksualpolitik.dk/presse-gadeprostitution.html Seneste besøg lørdag den 5. december 2009

59

http://www.seksualpolitik.dk/presse-gadeprostitution.html Seneste besøg lørdag den 5. december 2009

60

http://www.seksualpolitik.dk/presse-gadeprostitution.html Seneste besøg lørdag den 5. december 2009

61

http://www.information.dk/199464 Seneste besøg fredag den 4. december 2009.

Side 20

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

20

Splittede holdninger i den politiske arena

Emnet har som i det offentlige rum længe været diskuteret på Christiansborg, og der forekommer en stor uenighed blandt politikerne, selv indenfor partierne er der stridige holdninger til spørgsmålet. I august 2009 kunne man læse i Information om splittelsen i det Radikale Venstre, hvor der var stor uenighed, hvor Marianne Jelved på den ene side vil støtte op omkring et forbud som Socialdemo-kraterne og SF. Hvorimod den anden part samt pressen sætter spørgsmålstegn ved dette i forhold til partiets ideologi. Ved et forbud ville partiet, som fastslået i artiklen, gå imod deres eget slogan der

lyder: ”Vi tror, du kan selv”^{62}. Så en af grundene til at det kan forekomme så svært at gennemtrum-

fe et forbud, er at forbud i en sådan grad, strider mod nogle af partiernes liberalistiske holdninger.

Den ”socialistiske” fløj med Socialdemokratiet og SF i spidsen er ikke i tvivl om at et forbud er vejen frem. Det holder fast på at prostitutionen er et socialt problem, som der skal begrænses [63]. En af de ting SF ligger til grund for en kriminalisering af prostitutionen er at, vi aldrig opnår ligestilling uden. Men der vil straks opstå paradokset vedrørende lovgivningen, at det egentlig kun er mænd der kan straffes efter den ”svenskemodel” der anbefales af SF.

På højrefløjen fløjen har et parti som Dansk folkeparti en helt anden opfattelse af hvad løsningen måtte være på trafficking problemstillingen. Op til europaparlamentsvalget kom Morten Mes-serschmidt med den klare udmelding: ”Indsats mod trafficking! Grænsekontrollen skal genindføres, og vi skal have en samordnet erfaringsudveksling med Europas kvindekrisecentre. Østlandene skal forpligtes på at bekæmpe kvindehandel - ellers skal de skæres i EU-tilskud [64].”. En helt klar udmel-ding, som også afspejler partiets generelle holdning til globaliseringen og det generelle EU-samarbejde. Udmeldingen viser også at Dansk Folkeparti er tilhængere af forklaringen på, hvorfor man de senere år har set et ”prostitutions boom”, som der blev redegjort for i afsnittet: ”Et globali-seret marked”. Dog er dette forslag langt fra velset i de andre partier, da et sådan tiltag ville sende et signal til de andre EU-lande om, at vi ikke er så meget for et samarbejde og en fælles indsats, der kan være fatal for løsningen af problemet.

Med de mange forskellige ikke ideologiske såvel som ideologiske holdninger i folketinget så vel som internt i partierne, gør det utroligt svært at vedtage en fornyelse af lovgivningen i forhold til legaliseringsspørgsmålet. Alle disse synspunkter bevidner også om trafficking kompleksitet, da der er så mange forskellige forhold, der skal tages stilling vedrørende problematikken.

62

http://www.information.dk/199464 Seneste besøg fredag den 4. december 2009.

63

http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=44035 Seneste besøg lørdag den 5. december 2009.

64

http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt_Hvem_tror_du_p%C3%A5_.asp#again Seneste besøg søn-

dag den 6. december 2009.

Side 21

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

21

En anden vej: Asyllovgivningen til en revurdering?

I regeringens handlingsplan som omhandler perioden vedrørende handel med menne-sker, fremgår der en masse gode initiativer, såsom: formidling og informationskampagner, opsø-gende arbejde, mødesteder, krisecentre, vejledning osv. [65]. I stedet for et decideret forbud mener en stor del af befolkningen, at oplysning er bedre en et forbud. Ifølge Politikken: ”Hele 78 procent af

                                                                    66
alle adspurgte i undersøgelsen mener, at der er brug for flere oplysningskampagner” , hvilket også

var et af målene i forhold til handlingsplanen. Dette stemmer også godt overens med hvordan kvin-dernes ”uvidenhed”, med hensyn til hvordan det danske samfund er skruet sammen, fremstår i ”Pro-stitutionens bagmænd” og dermed bliver til ofre. En kriminalisering vil som før pointeret uden tvivl nedbringe efterspørgselen på prostituerede. Men kvinderne har brug for at få den fornødne viden, så de ved hvilke rettigheder de har. Det skal her gøres klart som pointeret i opgavens tidlige-re afsnit ”Årsager til at handel med mennesker er mulig”, at mange af kvinderne der kommer hertil, flygter fra deres tidligere land for at finde ”lykken” i Danmark, og har derfor ingen interesse i at blive sendt tilbage til deres hjemland. Så udover at kvinderne skal informeres om deres rettigheder, skal der være en mulighed for at de kan få en eventuel hjælp efter de har meldt sig. Som vi ser det i ”Prostitutionens bagmænd”, og specielt i Majas tilfælde, udvises kvinderne fra Danmark, hvilket formentlig ikke er den rigtige måde at håndtere sådanne kvinder på efter så lang tids fysisk og psy-kisk vold. Med en sådan hjemsendelse i baghovedet vil de fleste af kvinderne formentlig tænke sig om en ekstra gang før de går til myndighederne. Dette er en realitet, som bør ændres. I handlings-planen fra 2007 – 2010 omtales det om og om igen, at kvinderne skal forberedes på hjemsendelse inden for 30 dage [67]. Men spørgsmålet går derefter på om en eventuel lempelse af asyllovgivningen i forhold til Trafficking spørgsmålet eventuelt skulle tages op til en revurdering i den kommende fremtid, for på den måde, sammen med mere information, at opbygge en fælles kamp med de pro-stituerede mod bagmændene.

Konklusion er uden tvivl et stort globalt problem, som synes tiltagende de senere år, specielt med den progressive globalisering. Trafficking fremstår utrolig komplekst i forhold til de problem-stillinger der optræder. En fastsættelse af hvad der egentlig gør, at de handlede kvinder ender under

65

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007

- 2010 s. 16 og 17.
66

http://politiken.dk/indland/article218130.ece Seneste besøg lørdag den 5. december 2009.

67

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007

– 2010 eksempelvis s. 4 og 20

Side 22

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

22 disse kummerlige forhold er en svær vurdering. En ting ligger fast. I både henhold til den danske lovgivning og Palermo-protokollen er trafficking dybt ulovligt, og i forhold til menneskerettighe-derne er det direkte frihedsberøvelse og vil være noget af det tætteste, vi kommer på nutidens slave-ri.

Den vedtagende Palermo-protokol bevidner om problemets omfang og seriøsitet. Danmark er et af de lande med lovgivning, der tilkendegiver at landet ikke finder sig i situationen og har taget kam-pen op mod trafficking og dens bagmænd.

Analysen af ”Prostitutionens bagmænd” aktualiserer dog at lovgivningen ikke har resulteret i ønsket om et Danmark, der ikke er befængt med den groteske menneskehandel. Det konstateres at de tilsy-neladende velsete borgere, sidder på toppen af ”traffickingvirksomheden” og laver store penge, mens kvinderne lever under groteske vilkår og betragtes som en handels- og forbrugsvare. Alt dette sker under facaden af det ”gode” Danmark, mens myndighederne står magtesløse og ser til, mens frustrationen bredes i det civile og politikere.

Legaliseringsspørgsmålet er blevet rejst i forhold til prostitutionen, men fremstår ligeledes kom-plekst. En kriminalisering vil formentlig nedbringe efterspørgslen og samtidig sende et klart signal om, at den slags ikke tolereres i landet. Men samtidig er den også med til at gøre området mere for-dækt og lyssky, som man har set det i eksempelvis Sverige. Samtidig fremgår det af de seneste un-dersøgelser at forbuddet ikke har nedbragt prostitutionen men har flyttet den fra bordellerne og ud i andre dele af samfundet.

Disse realiteter medfører også splittelsen i det offentlige forum ved den enkelte person såvel som ved de politiske partier. Dette gør det særdeles svært at komme frem til en entydig afgørelse om-kring denne problemstilling, som har kørt i debatten de senere år.

Den generelle uvidenhed vedrørende trafficking er en af de største barrierer inden for problemkom-plekset. Information og anerkendelse af problemet et af de første små vigtige skridt i retning af be-kæmpelsen af .

Side 23

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

23

Litteraturliste

Artikler:

- ”Et forbud mod prostitution er en falliterklæring” Information 6. august 2009

http://www.information.dk/199464 Seneste besøg fredag den 4. december 2009.

- ”Ekspert: Prostitution er et fattigdomsproblem” Politiken 04. mar 2008.

http://politiken.dk/indland/article479063.ece Seneste besøg onsdag den 2. december 2009.
- Flere vil forbyde købesex ”26. dec 2006. http://politiken.dk/indland/article218130.ece Seneste besøg lørdag

den 5. december 2009.

- ”Åbne grænser letter kvindehandel” Politiken 19. jul 2008. http://politiken.dk/indland/article541722.ece Se-

neste besøg torsdag den 26. november 2009.

Bøger:

- Andersen Lars, Branner Hans, Feldstein Lene, Hastrup Kirsten, Nielsen Morten Winther Bülow, Roslyng- Jenswn Palle, Seidelin Michael, Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd, 2006 Gyldendals Boghandel, Nordisk For-

lag A/S, København, 1.udgave, 2. Oplag 2007

- Gitte Horsbøl, Jette Meldgaard Harboe, Den iscenesatte virkelighed, 2004 – 2005 Jette Meldgaard Harboe og

Gitte Horsbøl og Systime A/S. 1. Ugave, 3. Oplag.

- Hjort Birgitte Graakjær, Lind-Jensen Trine, Voetmann Vibe Klarup, Bjønness Jeanett, Høigård Cecilie, Poulsen Odile, Thielst Peter, Købt eller Solgt om prostitution og trafficking, Forfatterne og Klim 2008, 1. Udgave 2008.

(Blev kun brugt som inspiration til valg af emne til opgaven).

- Lykke-Andersen, Christensen, P. Jensen, Stelzner og Wium Olesen Naturgeografi - Jorden & Mennesket.

- Olsen Mimi, Schou Hans Oluf, Levende Billeder, 2007 Forfatterne og Systime A/S, 1.udgave 1. Oplag.

- Rasmussen, Nell, Prostitution i Danmark, Servicestyrelsen 2007, 1. Udgave, 1 oplag.

Film:

- DR-dokumentarens redaktion og teknik, Andersen Christian, Jensen Steen ”Prostitutionens bagmænd”, DR

2007 – 2008. (Filmen kan findes og ses: http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm ved at

trykke på ”Se dokumentaren” lige under titlen og billedet.)

Internetsider:

- http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt_Hvem_tror_du_p%C3%A5_.asp#again Seneste be-

søg søndag den 6. december 2009.

- http://www.dfi.dk/FilmIUndervisningen/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-
spillefilm/~/media/Sektioner/Boern%20og%20unge/Film-i-undervisningen/kongekabale-
berettermodellen.ashx?w=400&h=267&as=1. . Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.
- http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/26.htm Seneste besøg onsdag den 2. december 2009.
- http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/144316.htm Seneste besøg onsdag den 2. december 2009.
- http://kvindehandel.dk/?pid=59 Seneste besøg lørdag den 5. december 2009.
- http://www.kvindehandel.dk/?pid=51 Seneste besøg lørdag den 5. december 2009

Side 24

[navn fjernet] 3. Z

8. december 2009 Langkær Gymnasium & HF

Samfundsfag og Dansk Studieretningsprojekt

24

- http://www.leksikon.org/art.php?n=2338 Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.
- http://www.retssal.dk/?page=emne&id=1637&indexid=1584 Seneste besøg den 3. december 2009.
- http://www.seksualpolitik.dk/presse-gadeprostitution.html Seneste besøg lørdag den 5. december 2009
- http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=44035 Seneste besøg lørdag den 5. december 2009.
- http://www.teorier.dk/tekster/margaretha-jarvinen-prostitution.php Seneste besøg onsdag den 25. novem-

ber 2009.

- http://en.wikipedia.org/wiki/Ernst_Georg_Ravenstein Seneste besøg torsdag den 26. november 2009.

Rapporter:

- Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Handlingsplan til bekæmpelse af handel med menne-sker 2007 – 2010, Statsministeriet, 1. Udgave.

- https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/pros/proslovg Seneste besøg onsdag den 25.

november 2009. (Faktalink om kvindehandel).

- https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/pros/prostraf Seneste besøg onsdag den 25. no-

vember 2009. (Faktalink om kvindehandel).

- https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kvha/kvhabagm Seneste besøg torsdag den 26.

november 2009. (Faktalink om kvindehandel).

- https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kvha/kvhahele Seneste besøg torsdag den 26.

november 2009. (Faktalink om kvindehandel).

- http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/C7925E9C-94AF-47CA-9F5C-
7557A9CA14B0/0/prostitutionens_bagmaend_2008.pdf (Politi rapport, redegørelse).
- http://www.eubev.dk/assets/0000/7374/menneskehandel.pdf (Prostitution i en Europæisk kontekst)