Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Submarino i Samfundsfag B og Dansk A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPDansk ASamfundsfag B 23 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i dansk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Dansk A, Samfundsfag B, 23 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Side 1 af 23

Indhold

Indledning ............................................................................................................................................ 2 De sociologiske teorier......................................................................................................................... 3 Den sociale arv ................................................................................................................................. 3 Pierre Bourdieu ................................................................................................................................ 3 Anthony Giddens ............................................................................................................................. 5 Submarino ............................................................................................................................................ 6 Erindringerne om en mislykket barndom og en fordrukken mor ..................................................... 6 Nick .................................................................................................................................................. 8 Broren............................................................................................................................................. 10 Miljø ............................................................................................................................................... 11 De sociologiske teorier vs. Submarino .......................................................................................... 11 Fortolkning ..................................................................................................................................... 12 Den sociale arv i Danmark ................................................................................................................. 13 Vidensopsamling om social arv ..................................................................................................... 14 Firefeltstabellen .............................................................................................................................. 15 Risikofaktorer i barndommen og social arv ................................................................................... 15 Kriminalitet .................................................................................................................................... 17 Konklusion ......................................................................................................................................... 18 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 20 Bilag 1 ................................................................................................................................................ 23 Bilag 2 ................................................................................................................................................ 23 Bilag 3 ................................................................................................................................................ 23 Bilag 4 ................................................................................................................................................ 23

Side 2

Side 2 af 23

Indledning

Submarino: Torturmetode, hvor personens hoved holdes under vand til kvælningsgrænsen. Så er scenen sat for Jonas T. Bengtssons barske roman, hvor alene titlen fremkalder dystre tanker og frygtelige billeder på nethinden. Det er fortællingen om social arv og svigt af den tungeste slags i et samfund blandt de lavest rangerende og hårdest udsatte mennesker. Romanen følger to forsømte brødre, som lever under kummerlige kår i den evige jagt på lykke og opgørelsen med fortiden.

Brødrene er både mærket af morens misbrug og omsorgssvigt, men i særdeleshed også deres lillebrors tragiske død. Brødrenes far udmærker sig ved sit fravær, da vi intet hører om ham.

De to brødre har boet på børnehjem i en periode, hvorefter de igen føres sammen med deres mor, som tilsyneladende ikke magter at påtage sig det fulde ansvar som moderrollen medfører.

Romanens første del følger Nick, der bor på et pensionat efter en periode i fængslet. Hans hverdag går med at være vred, drikke elefantøl, styrketræne og indimellem ses med Sofie, Ana eller Ivan.

Romanens anden del følger Nicks navnløse bror, som er narkoman og enlig far til sønnen Martin.

Submarino sætter fokus på negativ social arv, som er et relativt omdiskuteret emne.

Hvilke faktorer gør sig gældende for videreførelsen af den negative sociale arv? Hvornår kan man tale om social arv? Hvor ser vi negativ social arv i Danmark? Ses der en sammenhæng mellem negativ social arv i Danmark og i Jonas T. Bengtssons roman Submarino? Dette er spørgsmål jeg vil forsøge at besvare gennem mit studieretningsprojekt om social arv i fiktion og virkelighed.

Jeg vil redegøre for begrebet social arv og dets oprindelse. Efterfølgende vil jeg redegøre for Pierre Bourdieus teori med henblik på den sociale baggrunds betydning for individets ressourcer og evner.

Jeg vil desuden give en kort redegørelse for Anthony Giddens’ strukturationsteori samt en kort opsummering af individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Det er interessant at inddrage Giddens, da hans teori ikke stemmer overens med Bourdieus.

Jeg vil analysere og fortolke Jonas T. Bengtssons roman Submarino med fokus på romanens fremstilling af social arv og individets udvikling. Jeg vil desuden inddrage karakteristik af centrale personer og miljø i min analyse samt et afsnit, der knytter de sociologiske teorier på Submarino.

Endelig vil jeg undersøge hvorvidt romanens fiktive univers adskiller sig fra den virkelige verden i Danmark blandt andet med udgangspunkt i Socialforskningsinstituttets analyser og undersøgelser.

Side 3

Side 3 af 23

De sociologiske teorier

Den sociale arv

Begrebet social arv har ikke en entydig definition hæftet på sig. Der findes imidlertid en lang række sociologiske teorier om social arv. Eksperterne har været uenige siden begrebet første gang blev defineret. (Internetkilde 1) Men fælles for alle handler social arv om den formodning, at der er en sammenhæng mellem individets sociale baggrund og individets livsforløb. (Internetkilde 2) Den svenske psykiater Gustav Jonsson udgav i 1969 bogen Det sociala arvet, som er baseret på hans doktorafhandling Delinquent Boys, Their Parents and Grandparents fra 1967. Han blev dermed fader til begrebet social arv. Doktorafhandlingen tager udgangspunkt i en undersøgelse af drenge med afvigende adfærd og beskriver kriminalitet i tre generationer. (Jonsson, 1) Ud fra doktorafhandlingen formede en teori om social arv sig, for hvilken den primære tese er, at sociale afvigelser nedarves og føres videre til den næste generation. (Jonsson, 7) Dette fænomen kaldes negativ social arv, og det er som oftest i den forbindelse vi taler om social arv i dag. Derudover tales der om mønsterbrydere i forbindelse med social arv. En mønsterbryder er et individ, der bryder med sin sociale eller negativ sociale arv og følger en anden vej end den forældrenes fodspor tegner. Herved skal ikke forstås, at den sociale arv forsvinder definitivt, men derimod modificeres, da der sker en social mobilitet opad. (Ploug 2007, 179)

Pierre Bourdieu

Den franske sociolog Pierre Bourdieu studerede og undersøgte en række samfundsområder fra slutningen af 1950’erne og frem til sin død i 2002. Bourdieu har med udgangspunkt i sine studier af blandt andet kabylerne i Algeriet og uddannelsessystemet i Frankrig ikke udviklet en egentlig teori, men snarere et sæt begreber, der forsøger at forklare den sociale baggrunds betydning for individets udvikling og handlinger. (Järvinen, 345) Begrebsapparatet kredser især om det centrale begreb habitus, som ifølge Bourdieu, er resultatet af den samlede socialisering individet har modtaget.

Socialiseringsprocessen er den proces, hvor barnet internaliserer de adfærdsmønstre og holdninger, der eksisterer i det pågældende opvækstmiljø, og derigennem udvikles til et individ med en personlighed. Det er denne proces, hævder Bourdieu, der former den habitus, som forekommer i ethvert individ og miljø. (Jerlang, 371) En vigtig pointe for Bourdieu er, at habitus er den kropsligt lagrede erfaring, der optages og ophobes i kroppen. (Jerlang, 371) Denne lagrede erfaring udgør summen af den viden, erfaring og påvirkning samt de oplevelser og tilbøjeligheder, der udgør rammen om det enkelte individs handlerum. (Ploug 2007, 36) Erfaringen lagres, ifølge Bourdieu, så

Side 4

Side 4 af 23 individet bliver i stand til at handle mere hensigtsmæssigt fremover. Habitus styrer desuden individet i retning af de situationer, der vil bekræfte dets habitus og undgår de situationer, der vil udfordre dets habitus. Det forklarer hvorfor individet oftest trives med andre, der har en lignende habitus. (Järvinen, 353)

Bourdieu tager udgangspunkt i, at alle mennesker har en medfødt natur lagret i kroppen. Den medfødte natur udgør de dispositioner som alle individer fødes med, tendensen til at handle og tænke på en, for alle individer, specifik måde. (Jerlang, 371) På samme måde opfatter Bourdieu habitus som en natur, der lagres i kroppen. Habitus lagres imidlertid ovenpå den medfødte natur og udgør de dispositioner, der formes af de samfundsmæssige strukturer. (Jerlang, 375) Habitus er altså et system af faste, men foranderlige dispositioner, som er determinerende for individets måde at tænke og handle på. (Järvinen, 353) Individet er ikke bevidst omkring disse kropsliggjorte handlingsmønstre. Når vi handler, sker det oftest førbevidst eller intuitivt. Individets intuition gør det muligt for individet at handle uden et mål, som hvis handlingen var bevidst. (Jerlang, 372) Et brud med de foranderlige dispositioner, vil i højere grad kræve bevidstheden om at bryde med dem.

Her kan Bourdieus teori tilknyttes social arv, da et brud med den sociale arv, ifølge Bourdieu, vil kræve bevidst refleksion, et ønske om at flytte væk og orientering mod nye mål og værdier.

(Brejnrod, 121)

Kapital er et andet centralt begreb, Bourdieu operer med. Med kapital forsøger Bourdieu at begrebsliggøre de ressourcer og evner, individet er i besiddelse af. (Ploug 2007, 38) Bourdieu taler om, at selve muligheden for at udvikle kapital bunder i individernes forskelle i habitus, og selve muligheden for at tilegne sig kapitalerne er på forhånd defineret via individets og forældrenes sociale position. (Jerlang, 382) Der skelnes mellem tre grundlæggende kapitalformer: økonomisk, kulturel, og social kapital. Økonomisk kapital vedrører indkomst, pengeressourcer og økonomisk magt. (Ploug 2007, 38) Kulturel kapital udgør mængden af viden, uddannelse, information og dannelse samt eksaminer og titler. Den kulturelle kapital findes, ifølge Bourdieu, i tre skikkelser: inkorporeret i form af habitus, objektiveret ved for eksempel en bog og institutionaliseret i form af en titel for eksempel en eksamen. (Callewaert, 136) Social kapital vedrører slægtskabsrelationer samt netværket af vigtige kontakter og bekendtskaber, som individet kan klare sig igennem. (Ploug

2007, 38) Den fjerde kapitalform er den symbolske kapital. Her refererer Bourdieu til anerkendelse og prestige, i og med symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for evne eller handling, som tillægges positiv værdi i en bestemt social gruppe. (Järvinen, 352)

I forhold til de objektive muligheder, altså de muligheder individet reelt set har i form af sine

Side 5

Side 5 af 23 kapitaler, hersker der, ifølge Bourdieu, social differentiering. Det vil sige, der hersker en ulighed i fordelingen af og adgangen til de samfundsmæssige ressourcer og goder, da kapitalerne er afhængige af forældrenes position. Bourdieu antager for eksempel, at hvis ens forældre har en akademisk uddannelse, har barnet lettere ved at gebærde sig inden for det kulturelle felt, i kraft af en allerede foreliggende viden fra forældrene. Derved mener Bourdieu, at der er større chance for, at barnet selv vil få en akademisk uddannelse. Her ses sammenhængen mellem de objektive muligheder og de subjektive forventninger, som har været genstand for Bourdieus analyser blandt andet ved analyserne af klasser og køn. Disse forhold hænger sammen, da Bourdieu mener, at et barn med en privilegeret social baggrund vil sætte højere ambitioner for sig selv, idet barnets objektive muligheder er større på grund af forældrenes sociale position. (Järvinen, 353) Herved kan man tale om social arv i forbindelse med Bourdieus kapitaler.

For kort at uddybe Bourdieus analyser af køn, kan kvindens rolle nævnes. Bourdieu mener, at kvinder i mandsdominerede samfund er mindreværdige, da de selv er blevet socialiseret ind i de tankestrukturer. Kvindekroppen er, ifølge Bourdieu, desuden i høj grad en fremmedgjort krop, der objektiveres gennem udefrakommende blikke og behandlinger. (Järvinen, 354)

I Bourdieus sociologi er det helt centralt, at samfundet ikke kan betragtes som en enhed, men derimod bestående af en række mindre sociale rum. Denne sociale lilleverden kaldes et felt. Her kan de forskellige kapitaler bruges, såfremt de er relevante for feltet. Bourdieu taler om, at samfundet består af en række forholdsvis autonome felter, der hver især har sin egen doxa. Et felts doxa kan sidestilles med normer, værdier og regler. (Järvinen, 358) Kapitalformerne bruges således til at opnå anerkendelse og prestige inden for et felt, hvor alle kapitalerne ikke nødvendigvis er i spil. Et felt kan for eksempel være uddannelsessystemet. Her vil det især være væsentligt at besidde den kulturelle kapital. (Jerlang, 381) Fælles for alle felter er den indbyrdes konkurrence mellem feltets etablerede og nytilkomne, der sikrer feltets beståen. (Järvinen, 359)

Anthony Giddens

Den britiske sociolog Anthony Giddens forsøger at forklare sammenhængen mellem samfundets strukturer og det handlende individ gennem strukturationsteorien. (Brejnrod, 77) Kernen i denne handler om, at menneskets handlinger konstant producerer og reproducerer samfundet, hvorved samfundets strukturer er rammen for den menneskelige handling uden at være determinerende for handlingen. Ved strukturerne skal ifølge Giddens forstås de regler og ressourcer, der ordner de sociale systemer. Disse strukturer kan ikke handle selv, da de kun eksisterer i menneskelig adfærd og bevidsthed. Derfor kræver det handlende aktører, hvis strukturerne skal ændres. Men det er ikke

Side 6

Side 6 af 23 altid let at ændre på, da strukturerne og aktørernes handlinger er præget af vaner. (Brejnrod, 78) Giddens forsøger at forklare individets identitetsdannelse ved en række karakteristiske forhold i det senmoderne samfund. (Christoffersen m.fl.) Aftraditionaliseringen er ifølge Giddens et opgør med traditionen og rollens forudbestemte karakter. I det senmoderne samfund er individet ikke længere påvirket af opvæksten i samme omfang. (Ploug 2007, 40) Giddens mener, at identiteten skabes af mennesket selv gennem sociale relationer, samt de valg der træffes. (Brejnrod, 80) Individet står imidlertid overfor en uendelig mængde valgmuligheder, som ofte udvikler angst. Giddens mener, at afhængighed er en udbredt reaktion på den angst. (Brejnrod, 83)

Det senmoderne samfunds mangel på rollemodeller samt faste normer og værdier at forholde sig til, fører, ifølge Giddens, til den øgede refleksivitet. Da der ikke er en fast rollemodel at forholde sig til, spejler individet sig i andres adfærd. (Brejnrod, 81)

Giddens mener, at det senmoderne samfund giver individet mulighed for at handle selvstændigt uden at være bundet af den sociale baggrund i samme grad som førhen. Det skyldes, at individet vil indse, at muligheder og fremtid afhænger af en selv, og dermed nedbrydes især begrænsningerne mentalt om social arv. (Ploug 2007, 40)

Submarino

Submarino er en socialrealistisk roman fra 2007 af den danske forfatter Jonas T. Bengtsson.

Romanens to dele hedder Ivan og Martin, da det er de to personer, som har værdi i henholdsvis Nick og hans navnløse brors liv. Romanen har desuden en prolog, som åbner fortællingen brat med in medias res. Slutningen udgør en prolog berettet af Nick.

Romanens fortællere er Nick og broren, og selve fortællertypen er en eksplicit jeg-fortæller, da historiernes forløb fortælles af de to brødre. Begivenhederne i romanen sker i takt med brødrenes fortælling. Dette kaldes medsyn. Foruden medsyn, er der bagudsyn, da forløbet ikke er kronologisk.

(Internetkilde 11) Romanen er derimod spækket med flashbacks, hvor brødrene ser tilbage på deres barndom. Her er fortælletidspunktet, modsat ved medsyn, efter den fortalte tid. Disse flashbacks skaber dynamik i romanen, og det er netop her fokus rettes ind på det centrale tema.

Erindringerne om en mislykket barndom og en fordrukken mor

”Da vi vågnede i morges, var han helt stille. Da vi alle sammen vågnede i morges, da mor gik ud af værelset, hvor hun havde sovet hele natten, lå han der bare helt stille. I sin barnevogn, i entreen.

Helt hvid. Mor har sovet her hele natten, men hun har ikke hørt noget” (Bengtsson, 9)

Sådan indledes fortællingen, og allerede her sættes fokus på det gennemgående problem svigt.

Side 7

Side 7 af 23

Brødrenes traumatiske barndom og deres fordrukne mor beskrives skiftevis gennem brødrenes erindringer fra barndommen via fragmentariske tilbageblik og deres nutidige oplevelser med moren, som er blevet en ældre dame. Det er især gennem brorens erindringer, der dannes et billede af moren og brødrenes opvækst. Desuden fremstilles hun indirekte gennem deres erindringer som kynisk, usoigneret, barnlig, ulykkelig, egoistisk, ustabil og opmærksomhedskrævende. På trods af, at hun for det meste fremstår som en usoigneret alkoholiker, som hverken var i stand til at tage vare på sig selv eller sine børn, gik hun op i sit udseende. Det hænger formentlig sammen med hendes hyppige samvær med mænd. ”Selvom der ikke var mad, var der altid dyr shampoo i badeværelset.”

(Bengtsson, 209) Her fremstår hun egoistisk, da det er vigtigere for hende at se godt ud, end at kunne brødføde sine børn. På trods af, at hun ofte svigtede dem, forsøgte hun indimellem at holde sammen på dem som en familie. Dette fremstår imidlertid som et kunstigt forsøg på en pludselig vision om en lille lykkelig familie. ”Når hun grinte, grinte hun lidt for højt, når hun smilte, smilte hun lidt for meget. En rigtig familie, sagde hun.” (Bengtsson, 231) Men morens svigt forværres.

Broren erindrer en episode, hvor moren kommer hjem for at finde sin flaske. ”Hun skreg nu. Ikke ord længere. Bare høje lyde. Stod og trampede i gulvet som en lille pige.” (Bengtsson, 291) Her fremstilles tydeligt den rolleombytning, der synes at være til stede gennem næsten hele deres barndom, og som bliver endnu tydeligere ved lillebrorens fødsel. De to brødre forsøger at passe deres lillebror og give ham omsorg, alt imens de begynder at kopiere morens adfærdsmønstre. De drikker af hendes flasker, spiser hendes piller, sniffer maling og lim. Her er det tydeligt, at individets udvikling afhænger af opvækstmiljøet.

Lillebrorens død bliver et vendepunkt i morens liv, da hun beslutter at ændre på sin tilværelse. Hun fik besøg af en ny mand, som oven i købet havde et fast job som revisor. Men hendes forsøg på normalitet og familie kulminerede, da drengene slog manden ned. Det voldsomme overgreb skyldtes formentlig, at drengene var bange for, at der med en ny mand skulle opstå en ny tragedie af samme art som den med lillebroren. På baggrund af morens forsøg på at ændre sin skadelige adfærd kan man på sin vis hævde, at hun gennemgår en udvikling. Omvendt kan det også ses som et udtryk for en egoistisk handling, da hun får det til at se normalt ud på overfladen for mandens skyld, og hendes sønner virker som et middel til at opnå dette. Det er en facade hun forsøger at opretholde.

Gennem brødrenes erindringer fra deres barndom fremstilles moren som et bærende eksempel på de store fysiske og psykiske belastninger, hun fører videre til drengene, som senere går hen og rammer Martin, hendes barnebarn. Tesen ”ødelagte mennesker ødelægger mennesker der ødelægger”

(Internetkilde 9) bliver i den grad til virkelighed.

Side 8

Side 8 af 23

På baggrund af brødrenes erindringer fremstilles moren på den ene side som en negativ person, da hun er roden til alt ondt. Men omvendt set får man sympati med hende, da hun jævnfør tesen formentlig selv er tynget af den sociale arv.

Brødrenes barndom er udtryk for en tung social arv, der bliver deres fælles skæbne, og det der binder dem sammen i voksenlivet. Brødrene er tynget af et fælles barndomstraume og erindringerne fra barndommen, der gør det svært for dem at komme den sociale arv til livs. Individets udvikling er i den grad afhængig af den sociale baggrund som moren repræsenterer.

Nick

Under et bastant lag fernis af vold og vrede gemmer en fortvivlet, omsorgsfuld og følsom mand sig.

Det er Nick. Han er på mange måder en mand af to karakterer. På den ene side er han den vrede voldsdømte mand, og på den anden side gemmer sig en mere følsom og afmægtig karakter. Nicks hverdag er udadtil præget af vrede, styrketræning og elefantøl, men bag den hårde facade står større kræfter på spil. Der ligger en ulmende fortid, som hastigt forsøger at indhente Nick, og som i den grad må siges at påvirke hans adfærd og udvikling. Nick er indelukket og dårlig til at bearbejde sit traume, og taler derfor ikke med nogen om sin fortid. Han stiller sin mor til ansvar for sin ulykkelige tilværelse, og barndommens smertelige minde har udviklet sig til vrede i Nicks sind.

Nicks forhold til moren i sit voksenliv er præget af denne evindelige vrede og en trang til hævn. Det ses blandt andet, da Nick dukker op ved morens dødsleje, og siger til lægen: ”Hun har ikke fortjent kun at dø” (Bengtsson, 208) Nick føler, at han står tilbage som spillets taber, hvis hun dør uden videre smerte. Han ønsker, at hun bliver sat i deres magtesløse sted, inden hun dør. Dette nag til moren er i høj grad grobund for Nicks vrede og kritiske indstilling til livet. Derfor kan man også hævde, at Nicks adfærd bunder i hans sociale baggrund. Men som det udtrykkes i Politiken, kan Nicks adfærd også være resultatet af det miljø, han færdes i. Nick udtaler: ”Jeg kunne bruge en slåskamp lige nu” (Bengtsson, 60) ”Og man forfalder til at forstå ham. For volden er den benzin, der holder rotteræset i det vilde Nordvest i gang, de smadrede biler, slagsmålene og voldtægten det sprog, man har at kommunikere med.” (Internetkilde 6)

Nick er som resultat af sin elendige opvækst og livet i et hårdt miljø blevet en mentalt ustabil mand.

Som analysen hævder, bliver vold Nicks gennemslagskraft i livet. Det bliver, for Nick, et ”sprog” han har lært lige siden han var helt lille. Det er den måde han udtrykker sig på. (Internetkilde 16) Volden bliver en af Nicks måder at håndtere sin sorg og vrede på. En anden væsentlig afreageringsfaktor er den overdrevne styrketræning. Han bruger styrketræningen til at pumpe sine aggressioner ud, men han er også drevet af den kamp om territorier, der hersker blandt de brutale

Side 9

Side 9 af 23 mænd. Nick har efter sin voldsdom opnået respekt og behandles som leder af territoriet. Denne anerkendelse driver Nick, og styrketræningen bliver et middel til at undslippe den ellers ubærlige hverdag. På samme måde bliver hans rutinemæssige og store mængder elefantøl et middel til at flygte fra hverdagen. ”Fortsætter med at drikke. Fortsætter med at skænke op, glasset må ikke blive tomt.” (Bengtsson, 31) Her udtrykkes det, hvordan Nick bruger alkoholen som en flugtvej. Nick er konstant på flugt fra fortiden, og det afspejles i hans handlinger. Trods morens svigt, giver han kærligheden et nyt forsøg i form af forholdet til den jugoslaviske flygtning Ana. Dette er for igen at blive svigtet, da hun gør det forbi. Nick gav Ana sin tillid, fordi han forstod hende. Han er ganske vist ikke flygtet fra krig, som Ana, men han kan alligevel sidestilles med en flygtning. Ana voksede op som flygtning uden et hjem og var vant til, at krigen frarøvede hende, de mennesker hun havde kært. På samme måde kender Nick til at miste og vokse op i et ustabilt hjem. Ana er et af Nicks forsøg på at bryde med den sociale arv, men da hun gør det forbi med ham, falder han tilbage i mønsteret, og hun bliver endnu en kilde til hans endeløse vrede.

På den ene side kan Sofie ses som Nicks måde at afreagere på, i form af den rutinemæssige sex, hun tilbyder ham. Omvendt kan det hænge sammen som det beskrives i Information. ”..Sofie på værelset ved siden af som beredvilligt byder sin krop til, mod at Nick lægger det døve øre til historier om hendes tvangsfjernede søn, som hun ikke længere må se. Når han ikke har lyst til at slå hende - bare slå - er han måske ved at holde lidt af hende.” (Internetkilde 10) Det beskrives næsten som om, deres forhold bygger på gensidig egoisme eller trang til opmærksomhed, indtil det lader til, at Nick udvikler følelser for Sofie. En helt tredje årsag til at han ses med Sofie, kan være ensomhed. ”Her tidligt om morgenen ser jeg, efter deres ansigter i loftet” (Bengtsson, 28) Det overfladiske eller seksuelle forhold til Sofie hjælper Nick ud af sin ensomhed og savnet til sine brødre.

Selvom Nick ved første indtryk kan virke som en kynisk voldsmand, fastgjort af sin sociale baggrund, ses et eksempel på hans omsorgsbevidste side ved behandlingen af Ivan. I Ivan har Nick fundet en, der befinder sig endnu længere nede på samfundets bund. Han forsøger at tage hånd om Ivan for at give ham den omsorg, han selv er gået glip af. Men Nicks forsøg mislykkes, idet Ivan opnår yderligere afkræftelse, da Nick forsøger at skaffe ham sex. Men Nick ved ikke bedre.

Vendepunktet i Nicks liv bliver, da Ivan kvæler Sofie under samleje, og Nick påtager sig ansvaret.

Her ses snarere en udvikling end to personligheder, som først antaget. I starten var Nick udpræget vred, selvdestruktiv, ufølsom, ustabil og voldelig, hvor han ender med at være mere neddæmpet,

Side 10

Side 10 af 23 omsorgsfuld og følsom. Det ses blandt andet ved, at Nick tager ansvaret for mordet for at beskytte Ivan. Dette kan også være udtryk for et forsøg på at bryde med den sociale arv.

Broren

Nicks navnløse bror er enlig far til Martin på seks år, som han ihærdigt forsøger at være en god far for, hvilket er svært side om side med sin evige jagt på et godt fix. ”Hver dag er jeg en opdagelsesrejsende, der kortlægger nye mørkeblå floder på mine inderlår.” (Bengtsson, 178) Broren beskrives indirekte gennem sine handlinger og lyster samt erindringer fra barndommen. Han tænker mere på barndommen end Nick, der forsøger at fortrænge den. Det skyldes nok, at broren selv er far og dermed er bange for at begå de samme fejl som sin mor. En anden forskel på de to brødre er deres måde at udtrykke sig på. Nick vender sin vrede udad gennem volden, hvor broren vender sin vrede indad, og prøver at bearbejde den gennem sit heroinmisbrug.

Broren forsøger konstant at dække over sit misbrug både overfor omverdenen og Martin. Han lever et dobbeltliv som far og misbruger. Men trods sit misbrug har han et godt forhold til sin søn. Han er et kærligt menneske, hvilket ses i hans gentagne forsøg på at give Martin en stabil og tryg hverdag.

Men han er styret af sin evige trang til heroin og formår derfor ikke at være der fuldt ud for Martin.

På trods af en hård barndom udvikler broren selvsamme mønster, som han voksede op under. Han forsøger gentagne gange at bryde med det mønster. Men da moren til Martin dør, kollapser hele hans liv. Han forsøger først at undvære heroinen, men vender hurtigt tilbage til den, da han føler sig svigtet af Martins mor. Heroinen bliver hans midlertidige flugt fra hverdagen. ”Låser døren efter mig. Nu er det min fest. Nu er det min fødselsdag. Nu er det jul. Nu er det min tid, fars tid. Lige nu er der kun mig og min højre underarm” (Bengtsson, 168) Side om side med heroin og kriminalitet forsøger broren, at være den far for Martin, som han aldrig selv har haft, og det er her hans slående overlevelsesdrift skinner igennem. Han har en ambition om at give Martin et godt liv. Men han vægter fixet meget højt, og Martin er ofte overladt til sig selv. Han forsøger at opretholde en facade udadtil, for at heroinen, som måske i virkeligheden er hans baby og store kærlighed, ikke bliver taget fra ham. Men elendigheden tager en drejning, da morens arv bliver brorens vendepunkt i livet.

Han slår sig ned som fuldtidsdealer med morens arv. Her undergår han en enorm udvikling. Han går fra at have ingen kontrol til at have kontrol over sit liv. Han skaber rutine i hverdagen, skifter færdigretterne ud med hjemmelavet mad og vigtigst af alt, han er mere tilstede for Martin. Det bliver tydeligt, at Martin er brorens drivkraft. Han giver ham viljen til at kæmpe for et godt liv for dem begge. Lykken vender dog brat, da broren begår selvmord ved torturmetoden submarino, fordi

Side 11

Side 11 af 23 han er blevet taget for at deale heroin. Han giver op, fordi han endegyldigt har svigtet sin søn. Her ses det igen, at den sociale baggrund har betydning for individets udvikling.

Miljø

De to brødres fortællinger foregår i Københavns Nordvestkvarter på samfundets bund blandt de mest fattige, udpinte og fortvivlede eksistenser. Miljøet er gennemsyret af elendighed, og for mange bliver den eneste udvej alkohol og stoffer. Det er et samfund præget af vold, kriminalitet, misbrug, svigt, sex og håbløshed, hvilket blandt andet kommer til syne, da Nick tager et kig ud af sit vindue.

”Jeg sidder i vindueskarmen og drikker en lunken øl. Jeg har talt elleve røde biler, syv alkoholikere, fire narkomaner og to cykler med barnesæde.” (Bengtsson, 20) Miljøet er ikke beskrevet gennem lange detaljerede udredninger, men snarere gennem brødrenes handlinger, som det også angives i Granns anmeldelse. ”Det er miljøbeskrivelserne, der er det rigtigt stærke i Submarino. Men det er ikke fordi, man får lange passager om, hvordan verden nu hænger sammen i Kbh. NV, for miljøet får liv gennem personerne.” (Internetkilde 8)

Det miljø brødrene færdes i, kan inddeles i flere små miljøer. Der er blandt andet det narkomiljø, broren færdes i. Det er et brutalt miljø, der især er præget af kriminalitet, fortvivlelse og egoisme.

Det er ”survival of the fittest”, der er gældende inden for det miljø. Det ses, da broren bliver tæsket og frarøvet sit sidste fix og alle sine penge. Det miljø Nick færdes i er ligeledes præget af kriminalitet og fortvivlelse, men samtidig ensomhed, vold, respekt og aggressivitet.

Bodybuildermiljøet er dog også præget af en form for venskab. Det er her Nick mødes med Kamal og dyrker sin hobby sammen med de andre vægtløftere.

Trods et, på overfladen, kynisk og håbløst univers findes der kærlighed mellem en far og en søn, omsorg for en endnu mere fortvivlet eksistens og et lille håb gemt under overfladen. De to brødres udvikling er bundet af den sociale baggrund, men miljøet de færdes i, har også betydning for deres udvikling.

De sociologiske teorier vs. Submarino

Blandt de tidligere behandlede teorier kan Bourdieus begreber kobles på Submarino. Her gør habitus begrebet sig især gældende, da det ses i Submarino, hvordan brødrenes tragiske barndom bliver determinerende for hele deres voksenliv, der får katastrofale følger. Ifølge Bourdieu er individet oftest ikke bevidst omkring sine valg og handlinger, som han mener, har en sammenhæng med individets sociale baggrund. Dette kan forklare nogle af Nick og brorens handlinger. Da alle deres erfaringer, påvirkninger og oplevelser fra barndommen er kropsligt lagret hos dem, vil de på

Side 12

Side 12 af 23 baggrund af Bourdieus teori, have større tendens til at træffe dårlige valg. Desuden finder Bourdieu en sammenhæng mellem individets muligheder og dets kapitaler. Her må brødrene siges at være ringe udrustet. Moren havde indimellem et job som tjener. Der vidnes altså ikke om nogen højere uddannelse, og derfor har brødrene ikke megen kulturel kapital med i bagagen. Ifølge Bourdieu vil brødrene i form af deres kapitaler ikke have lige så privilegerede muligheder som andre børn.

Bourdieu vil tilmed hævde, at brødrene har ringere ambitioner i kraft af deres færre muligheder.

Herved kan det forklares, hvorfor brødrene ikke har sigtet efter uddannelse og et stabilt arbejde.

Ifølge Bourdieu stiller individet sig tilfreds med dets position i samfundet, i og med individet trives bedst med folk, der har samme sociale position. Dette gør sig også gældende i Submarino, hvor Nick er sammen med Ana, som har samme sociale position i samfundet som ham selv.

Bourdieus felt kan også kobles på romanen. Broren arbejder sig op inden for ”narkofeltet”, da han bliver fultidsdealer og besidder byens bedste heroin. Han opnår, ifølge Bourdieu, anerkendelse.

Bourdieus teori kan også bruges i forhold til kvindens rolle. I Submarino repræsenterer kvinderne enten sex eller svigt. Bourdieu mener, at mindreværdige kvinder er socialiseret ind i den tankestruktur. Dette kan sammenlignes med Sofie, som stiller sig til rådighed for Nick, når han ønsker det. Modsat Bourdieu mener Giddens ikke, at individets baggrund er så deterministisk for dets livsforløb. Han ser derimod det senmoderne individ som selvstændigt og frit til at handle uafhængig af sin sociale baggrund.

Fortolkning

Submarino er socialrealisme, da romanen behandler emner med et socialt indhold, og det er desuden en kritisk skildring af samfundets underklasse, hvilket fremhæver de socialrealistiske træk.

Romanens centrale tema er negativ social arv, hvilket ligger implicit i fortællingen. Derudover behandler Submarino en række emner, der ofte kan findes i forbindelse med negativ social arv. Et overordnet emne, der behandles er svigt. Det kommer meget tydeligt til udtryk ved morens fravær. I den forbindelse ses kritikken af et samfund, der ikke tager vare på de svageste. Det er ikke en kritik af de mennesker, der befinder sig på samfundets bund, men snarere en kritik af samfundets manglende indsats overfor disse mennesker. Normalt får voldsmænd, narkomaner og fordrukne mødre ikke sympati, men det er netop, hvad Bengtsson vil opnå med portrætterne af de to brødre.

Bengtsson taler på de svages vegne, og hans hensigt er at opnå forståelse. Set i et større perspektiv er Submarino fortællingen om at befinde sig på samfundets bund og trods gode hensigter ikke formå at komme op til overfladen. Det er fortællingen om at være anderledes, og det er netop her Bengtsson vil have samfundet til at indse, at disse mennesker er mennesker ligesom os andre, og at

Side 13

Side 13 af 23 de fortjener et værdigt liv. ”… bruger sit skrivetalent til at tale med en stemme, der ellers er meget let at overhøre i vores samtid. Han fortæller nemlig historier om de mennesker, der har for travlt med at overleve til at de kan komme til orde i offentligheden” (Kiesow, 3) Det er et indlæg i den offentlige debat og en opfordring til samfundet om at gøre noget for disse mennesker, som ikke selv formår, at bryde den negative sociale arv. Dette forhold udtrykkes desuden gennem titlen, da brødrene ikke holdes under vand, men langt større kræfter i form af den negative sociale arv.

(Internetkilde 9)

I romanens prolog forestiller Nick sig, at de besøger morens grav. Her distancerer han sig fra hadet til sin mor. ”Men hvis man skal sige noget, så var det, at hun … hun prøvede. Hun prøvede virkelig.” (Bengtsson, 384) Det samme gør sig gældende for broren, som gang på gang forsøger at være en god far for Martin. Jævnfør dette er et andet væsentligt budskab, at forældre gør alt hvad de kan, men nogle gange mangler de nødvendige ressourcer, da de selv er ramt af den sociale arv.

Det er en barsk fortælling og en kritik af systemet i Danmark. Men trods romanens elendigheder er der et lille håb. Håbet ses i brødrenes evige drivkraft. I virkeligheden giver de ikke op på noget tidspunkt. De forsøger hele tiden at forbedre deres liv, samtidig med, at de gør en indsats for at forbedre andres liv. Det er her romanens håb spirer midt i en elendighed af svigt og misbrug.

Den sociale arv i Danmark

Den sociale arv i Danmark er en aktuel debat, ikke mindst inden for sociologien, men også i den politiske debat og i socialarbejdernes hverdag. Der findes ulighed i alle samfund, men hvorvidt det skyldes social arv eller ej, findes der en række forskningsprojekter, analyser og undersøgelser, der forsøger at afkode. Det er svært at give et præcist billede af den sociale arv i Danmark, da mange forskellige forhold gør sig gældende. Der må først og fremmest skelnes mellem positiv social arv og negativ social arv. Heraf er forskere, sociologer, politikere m.fl. hovedsageligt optaget af den negative sociale arv. Hvor politikere forsøger at lave tiltag, der kan mindske den negative sociale arv, er forskere og sociologer væsentligt mere optaget af, i hvilken grad og hvorfor den negative sociale arv føres videre. Denne viden gør politikerne brug af. Et væsentligt forsøg på at udligne skellet i Danmark var velfærdsstatens opbyggelse i 1960’erne. (Ploug 2005, 13) Ifølge seniorforsker Mads Jæger er den sociale arv i Danmark blevet mindre over tiden. Dette mener han blandt andet skyldes velfærdsstatens opbyggelse. Jæger peger dog på, at den sociale arv ikke længere er aftagende, men konstant. (Internetkilde 12) En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hævder imidlertid, at den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden. Dette er dog kun baseret på det uddannelsesmæssige område. I 1990 fik omkring 38 % unge med ufaglærte forældre ikke en

Side 14

Side 14 af 23 uddannelse udover folkeskolen. Indtil 2005 faldt det lidt, og i 2011 er det igen 38 % der ikke får en uddannelse udover folkeskolen. (Internetkilde 13) Et af velfærdsstatens forsøg på at mindske den sociale arv inden for uddannelsesområdet er SU’en. Analyser fra OECD viser, at over 15 % unge i alderen 20 til 24 år i Danmark ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Trods SU’en er det flere end i vores nordiske nabolande, hvor under 10 % ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

(Ploug 2007, 137) Velfærdsstaten har altså ikke elimineret den negative sociale arv definitivt. Dette er imidlertid kun et lille udsnit af, hvordan den sociale arv forholder sig i Danmark. I det følgende undersøges negativ social arv i ressourcesvage familier og socialt belastede familier.

Vidensopsamling om social arv

I rapporten Vidensopsamling om social arv udarbejdet af forskere knyttet til forskningsprojektet om social arv præsenteres resultater af en lang række analyser af sammenhængen mellem opvækst i socialt belastede kår og unges livssituation. Resultaterne er baseret på registeroplysninger om alle børn i Danmark født i 1966, og de understøtter teorien om, at børn arver deres forældres problemer.

Rapporten hævder altså, at en væsentlig årsag til børn og unges problemer i Danmark er social arv.

(Internetkilde 14, 6) En af konklusionerne i rapporten er, at de risikofaktorer som børn kan blive udsat for i deres barndom, har afgørende betydning for deres senere liv. Denne konklusion bygger på en undersøgelse af danske børnefamilier i 1999, hvor 10 procent af de 3½-åige danske børn havde alvorlige problemer i deres relationer til jævnaldrende. Dette gjaldt især børn med arbejdsløse forældre, og børn hvis mor havde psykiske problemer. Der ses således en klar sammenhæng mellem de nævnte børns problemer og omfanget af de sociale belastninger i familien. (Internetkilde 14, 10) Dette mønster gør sig også gældende i det fiktive univers i Submarino. Her ses en tydelig sammenhæng mellem morens psykiske problemer og brødrenes adfærd. Det ses også i en tidlig alder, hvor brødrene begynder at kopiere morens usunde adfærdsmønstre. Denne undersøgelse finder desuden en lighed med Bourdieus teorier, som også finder opvækstvilkårene afgørende for individets livsforløb.

Undersøgelsen hævder også, at risikoen for selvdestruktiv adfærd, herunder narkomani og selvmordsforsøg er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. Hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ, er svært at vurdere, da disse fordoblinger og tredoblinger fremstilles som dramatiske overhyppigheder. (Ejrnæs, 14)

Side 15

Side 15 af 23

Firefeltstabellen

Morten Ejrnæs forholder sig kritisk til begrebet social arv og finder resultaterne i rapporten Vidensopsamling om social arv misvisende, hvorfor han fremlægger en alternativ teori. Ifølge Ejrnæs er det en undtagelse, at børn arver forældres problemer. Dette kan bevises med udgangspunkt i bilag 1. Firefelttabellens resultater bygger på undersøgelser af alle børn født i 1966.

Tabellen viser sammenhængen mellem at være vokset op i en problem- eller problemfrifamilie, og de unge der pådrager sig problemer. Tabellen viser, at 8 % af de unge fra en problemfamilie, får et problem, hvor 4 % af de unge fra en problemfrifamilie som minimum rammes af et problem. Der ses altså en fordobling af risikoen. (Ejrnæs 2010, 16)

Denne opgørelse stemmer ikke overens med Bourdieus teori, da han modsat firefeltstabellen anser et brud med den sociale arv for en undtagelse, i og med der findes en sammenhæng mellem den sociale baggrund og individets livsforløb og handlinger hos alle mennesker. Opgørelsen her lader altså til i højere grad at kunne identificere Giddens end Bourdieu, da Giddens ikke mener, at individets sociale baggrund er determinerende for de valg individet træffer. Ifølge Giddens kan det senmoderne mennesker handle selvstændigt uden at være bundet af den sociale baggrund, da individet vil indse, at fremtiden afhænger af en selv. Men Giddens taler også om de afvigelser det frie valg kan medføre. Ifølge Giddens kan den angst som ofte kommer med det frie valg føre til afhængighed. Dette kan forklare de to brødres afhængighed af henholdsvis alkohol og heroin i Submarino. Ifølge firefelttabellen er brødrene dog en del af de undtagelser, der finder sted ved opvækst i en problemfamilie. Romanens skildring af social arv adskiller sig her fra virkeligheden, i og med brødrenes tilværelse langt fra er det gængse resultat af opvækst i en problemfamilie.

Risikofaktorer i barndommen og social arv

Risikofaktorer i barndommen og social arv er udarbejdet af Mogens Nygaard Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet i år 2003. Resultaterne er baseret på den danske forløbsundersøgelse af børn født i 1966, som er blevet fulgt frem til de blev 27 år. (Internetkilde 5, 1) Bilag 2 tager udgangspunkt i forløbsundersøgelsen af langtidsvirkninger, hvor der ses en sammenhæng mellem forældres alkohol- og stofmisbrug og en række alvorlige sociale begivenheder og livsvilkår for børnene. Tabellen er inddelt i en række hændelser eller konsekvenser, som er beskrevet ved odds ratio, 95 % grænser og signifikansniveauet. Odds ratio viser sandsynligheden for en hændelse sammenlignet med jævnaldrene, som ikke har ikke har oplevet denne belastning. 95 % grænsen angiver, hvor stor den statistiske usikkerhed er. Tabellens tal er signifikante på P<0,0001-niveau, hvilket betyder, at det er en meget sikker sammenhæng. Tabellen viser blandt andet, at børn fra

Side 16

Side 16 af 23 misbrugsfamilier har 8,8 gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet sammenlignet med alle børn i samme aldersgruppe. Til gengæld er den statistiske usikkerhed relativt højere her end for de andre hændelser. Tabellen viser også, at risikoen for at børnene bliver anbragt udenfor hjemmet er

3,8 gange så stor sammenlignet med børn, der ikke kommer fra misbrugsfamilier. Brødrene i Submarino passer på dette scenarie, da de i en periode anbringes udenfor hjemmet. Her ses altså en lighed med den sociale arvs skildring i romanen kontra den sociale arv i virkeligheden. Det ses også, at risikoen for udvikling af narkomani er 3,6 gange så stor. Broren hører i høj grad til i den risikogruppe, da han har et massivt heroinmisbrug. Risikoen for selvmordsforsøg er ikke blandt de mest risikable. Her er risikoen bare dobbelt så stor sammenlignet med børn, der ikke kommer fra misbrugsfamilier. Trods dette begår broren selvmord i romanens slutning.

En interessant observation i forbindelse med forløbsundersøgelsen er, at det viste sig, især at være morens misbrug, der var udslagsgivende for om børnene senere udviklede en afhængighed.

(Internetkilde 5, 26) Dette er interessant, fordi moren i Submarino både har et alkohol- og pillemisbrug. Her ses altså en klar sammenhæng mellem social arv i virkeligheden og skildringen af denne i romanen, da det netop er morens misbrug, der får konsekvenser for brødrenes livsforløb.

Bourdieu kan også inddrages i forbindelse med bilag 2, da brødrene i form af deres kapitaler ikke har nær så privilegerede muligheder som andre. Derfor har de, ifølge Bourdieu, også ringere ambitioner og forventninger til sig selv, hvilket ikke gør det lettere at bryde med den sociale arv.

Bourdieu taler også om habitus som en natur, der lagres i kroppen. Individet handler ubevidst ud fra denne kropsligt lagrede ”natur”. Jævnfør denne teori har brødrene større tendens til at udvikle lignende adfærdsmønstre med moren, herunder misbrug, da de ubevidst handler ud fra den kropsligt lagrede natur.

Bilag 3 tager udgangspunkt i en undersøgelse af sammenhængen mellem forældres mentale lidelser og en række alvorlige sociale begivenheder samt livsvilkår for børnene. Sammenlignet med tabellen i bilag 2 ses en markant forskel på, for eksempel, risikoen for vold i hjemmet. Tabellen i bilag 3 viser, at børn af forældre med mentale lidelser har 4,1 gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet sammenlignet med børn af forældre uden mentale lidelser. Her er risikoen altså næsten halvt så stor, sammenlignet med børn af forældre med et misbrug. Risikoen for udvikling af narkomani er også relativt lavere hos børn af forældre med mentale lidelser end børn af forældre med et misbrug. I bilag 3 er risikoen 2,1 sammenlignet med 3,6 i bilag 2. Dermed viser det sig, at forældre med misbrug har dårligere indflydelse på børnenes selvdestruktive adfærd senere i livet end forældre med mentale lidelser. Det skyldes formentlig, at barnet i højere grad påvirkes af et

Side 17

Side 17 af 23 misbrug, da det kan have afgørende betydning for forældrenes mulighed for at tage sig af barnet.

Desuden finder der ofte en rolleombytning sted i forbindelse med forældres misbrug, hvilket indebærer, at barnet i en tidlig alder er nødt til at påtage sig dele af voksenrollen. Dette kan påvirke barnets handlinger og valg helt ind i voksenlivet. Det ses blandt andet i Submarino, hvor morens svigt som følge af et misbrug får konsekvenser for brødrene i hele deres livsforløb. Ifølge Giddens er det ikke den sociale baggrund, der er styrende for individets livsforløb og eventuel afhængighed.

Giddens mener, at de mange valgmuligheder som individet hele tiden står overfor kan medføre angst, der kan resultere i afhængighed af blandt andet stoffer og alkohol, som det ses i Submarino.

Kriminalitet

En analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for LO i 2007 tager udgangspunkt i kriminalitet. Resultaterne bygger på et stort talmateriale fra kriminalregistre. Det fremgår af analysen, at der er en sammenhæng mellem negativ social arv og kriminalitet. (Internetkilde 16, 7) Tabellen i bilag 4 Belastet barndom forfølger folk viser sammenhængen mellem voksne, der er blevet svigtet i barndommen og forbrydelser. Der ses en tydelig forskel mellem de, der ikke har været udsat for svigt i barndommen sammenlignet med de, der har været udsatte. Forskellen ses især ved forbrydelserne ”simpel vold” samt ”tyveri og indbrud”. Tabellen viser, at 13 personer ud af

1000 fra gruppen ”ingen børnesag” blev sigtet for simpel vold. Her blev 63 ud af 1000 i gruppen ”anbragt uden for hjemmet” sigtet. Det er omkring 5 gange så mange. Tilsvarende ses det, at omkring 5 gange så mange af de voksne, der havde været anbragt blev sigtet for smugleri og narko i forhold til dem, der ikke havde haft en børnesag. Der ses også en tydelig forskel ved tyveri og indbrud. Her blev 156 ud af 1000 sigtet i gruppen ”anbragte uden for hjemmet” sammenlignet med

28 ud af 1000, hvor der ingen børnesag var. Tabellen viser altså, at der er en sammenhæng mellem at opleve svigt som barn og lovbrud som voksen. Tabellen giver et billede af den negative sociale arvs gennemslagskraft i forhold til kriminalitet. Dette forhold ses desuden på tabellen Negativ social arv, som viser sammenhængen mellem de straffede fra ressourcesvage hjem og arbejdsmarkedet.

Her ses det, at 48 % fra gruppen ”uden børnesag” er i job, hvor kun 29 % fra gruppen ”anbragt uden for hjemmet” er i job. Desuden har dem der har været anbragt, og dem der har været omfattet af en børnesag i højere grad en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, end dem der ingen børnesag har haft. Fagfolk mener, at den lave grad af beskæftigelse til dels er et udtryk for, at systemet ikke hjælper de tidligere kriminelle tilstrækkeligt. (Internetkilde 16, 9)

Ifølge denne undersøgelse er Submarino næsten en tro kopi af den negative sociale arv i virkeligheden i forhold til kriminalitet. De to brødre var udsat for en svær grad af omsorgssvigt

Side 18

Side 18 af 23 gennem hele livet, dette kan ifølge tabellen Belastet barndom forfølger folk forklare deres dom for henholdsvis vold og narkomani, da der er større risiko for disse forbrydelser hos de, der blev forsømt i barndommen. Gustav Jonssons doktorafhandling hævder desuden, at kriminalitet og anden form for afvigelse nedarves og består fra generation til generation, og oven i købet bliver mere omfattende. (Jonsson, 7) Dette forhold gør sig gældende i Submarino, da morens adfærdsmønstre føres videre til sønnerne, hvor graden af forbrydelser forstærkes i form af røveri, narkomani og vold. Der ses her en tydelig sammenhæng mellem den negative sociale arv i fiktion og i virkeligheden. Omvendt set adskiller universet i Submarino sig fra virkeligheden, ifølge firefeltstabellen, som anser forældres sociale problemers videreførelse som en undtagelse. Det lader imidlertid ikke til at være en undtagelse i Submarino, hvor det igennem erindringerne fra brødrenes barndom bliver tydeligt, hvor påvirkede de er af deres opvækst.

Der er en lang række forskellige undersøgelser og analyser af social arv i Danmark, som lader til at have forskellige konklusioner. Nogle undersøgelser finder en tydelig sammenhæng mellem individets sociale baggrund og livsforløb. Dette ses blandt andet i nogle analyser af ressourcesvage familier og i forbindelse med misbrug og andre sociale afvigelser. Omvendt findes der også undersøgelser, der ikke finder individets sociale baggrund så determinerende for dets livsforløb.

Dette ses snarere som en undtagelse. Overordnet lader det dog til, at Submarino på mange områder giver et realistisk billede af den negative sociale arv i Danmark.

Konklusion

Siden begrebet social arv blev skabt i 1967, har der været kamp om begrebet, som i dag bruges i en lang række sammenhænge og dermed ikke har en præcis definition. Sociologerne bruger i høj grad begrebet til at forklare sammenhængen mellem den sociale baggrund og individets livsforløb. Men også her er der forskellige opfattelser af, i hvor høj grad den sociale baggrund påvirker individets livsforløb. Her finder Bourdieu en væsentlig sammenhæng, da han mener, at individets livsforløb er afhængigt af individets sociale baggrund. Anthony Giddens mener derimod ikke, at den sociale baggrund er så deterministisk for individets livsforløb. Giddens taler om, at individet i det senmoderne samfund er selvstændigt, men at samfundets strukturer er rammen for den menneskelige handling. Bourdieu og Giddens præsenterer altså to modstridende teorier i forhold til social arv. Jonas T. Bengtssons roman Submarino er en skildring af den negative sociale arv, der primært synes at integrere Bourdieus teori. På trods af det, kan Giddens’ teori om det frie valgs påvirkning af individet også forklare brødrenes misbrug.

Side 19

Side 19 af 23

Den negative sociale arv i Submarino skildres desuden som et svært nedbrydeligt mønster, da de skæve adfærdsmønstre føres gennem tre generationer. Her ses det især, hvordan romanen forklarer individets udvikling som et resultat af den sociale baggrund. Dette bliver tydeligt, da morens adfærd føres videre til brødrene, som allerede i en tidlig alder udvikler usunde adfærdsmønstre. Den negative sociale arvs skildring i Submarino lader imidlertid til at have sammenhæng med en del af de undersøgelser og analyser, der behandler negativ social arv i Danmark. Dette fremkommer især ved undersøgelser med udgangspunkt i ressourcesvage og socialt belastede familier. Det er dog svært at give en præcis definition af den sociale arv i Danmark, da denne er undersøgt gennem mange forskellige analyser, som har givet forskellige resultater. Derfor vil det fiktive univers i nogle undersøgelser afvige fra virkeligheden. De fleste undersøgelser lader dog til at finde en sammenhæng mellem den sociale baggrund og individets udvikling. Desuden peger flere undersøgelser på, at tendensen til selvdestruktiv adfærd og kriminalitet er større hos de, der har haft en problemfyldt opvækst. Der findes altså overordnet en sammenhæng mellem Bengtssons fiktive univers og den negative sociale arv i Danmark.

Side 20

Side 20 af 23

Litteraturliste

Bøger

Bog skrevet af en forfatter

Bengtsson, Jonas T. Submarino. People’sPress, 2007.

Brejnrod, Poul. Sociologi. Gyldendal, 2009.

Callewaert, Staf. Fra Bourdieus og Foucaults verden – pædagogik og sociologi, diskurser og praktikker, efter det moderne. Akademisk Forlag, 2003.

Ejrnæs, Morten. Det ved vi om Social arv. Dafolo Forlag, 2010.

Jonsson, Gustav. Den sociale arvs onde cirkel – Kan den brydes? Nordisk Bogproduktion, 1998.

Ploug, Niels. Social arv sammenfatning 2005. Socialforskningsinstituttet 2005.

Ploug, Niels. Social arv og social ulighed. Hans Reitzels Forlag, 2007.

En tekst i en tekstsamling

Järvinen, Margaretha. ”Pierre Bourdieu” Klassisk og moderne samfundsteori, redigeret af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. Hans Reitzels Forlag, 2009.

En bog skrevet af flere forfattere

Christoffersen, Mogens Nygaard, m.fl. Ungdomssociologi. Columbus, 2005.

Ejrnæs, Morten, m.fl. Social opdrift Social arv. Akademisk Forlag, 2006.

En bog af to forfattere

Jerlang, Jesper og Jesper Jerlang. Socialisering og habitus – individ, familie, samfund. Hans Reitzels Forlag, 2003.

Artikel

Kiesow, Charlotte Holm. Hele portrættet om Jonas T. Bengtsson. iBureauet/Dagbladet Information,

2011.

Internetmateriale

Internetkilde 1

11. december 2011

http://www.dr.dk/socialarv/index.asp?ID=hvad_forside.htm&m=m_social.htm

Internetkilde 2

Mette-Line Thorup. Social arv og mønsterbrydere. iBureauet/Dagbladet Information, 2003.

11. december 2011

http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/soar

Side 21

Side 21 af 23

Internetkilde 3

Bjarne Hesselbæk. Morten Ejrnæs om social arv. Socialpædagogen, 2005.

12. december 2011

http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2005/07-
2005/Paedagogiske%20Dage%20Morten%20Ejrnaes%20om%20social%20arv.aspx

Internetkilde 4

12. december 2011

http://www.dr.dk/socialarv/index.asp?ID=hvad_MEjernes.htm&m=m_social.htm

Internetkilde 5

Mogens Nygaard Christoffersen. Risikofaktorer i barndommen og social arv.

Socialforskningsinstituttet, 2003.

12. december 2011

http://www.sfi.dk/graphics/Den_sociale_arv/workingpapers/1.pdf

Internetkilde 6

Lise Garsdal. Roman: En tilstand ved navn Nordvest. Politiken, 5. maj 2007.

13. december 2011

http://bibliotek.dk/infomedia.php?operation=getReview&faust=

Internetkilde 7

15. december 2011

http://www.sentura.dk/submarino_anmeldelse.html

Internetkilde 8

15. december 2011

http://granns.net/bog/?p=12

Internetkilde 9

Susan von Magius. Submarino af Jonas T. Bengtsson. Litteratursiden.dk, 2011.

20. december 2011

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/submarino-af-jonas-t-bengtsson

Internetkilde 10

Signe Lindskov Hansen. En roman: Et litterært fixerum. Information, 10. maj 2007.

16. december 2011

http://bibliotek.dk/infomedia.php?operation=getReview&faust=

Internetkilde 11

17. december 2011

http://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/tekstanalyse/fortaeller

Internetkilde 12

Mads Meier Jæger. Social arv i Danmark. Socialforskningsinstituttet.

18. december 2011

http://www.sfi.dk/social_arv-4511.aspx

Side 22

Side 22 af 23

Internetkilde 13

Jonas Schytz Juul. Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2011.

18. december 2011

http://www.ae.dk/files/AE_den-sociale-arv-er-ligesaa-staerk-som-for-20-aar-siden.pdf

Internetkilde 14

Niels Ploug. Vidensopsamling om social arv. Socialforskningsinstituttet, 2003.

20. december 2011

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=23614&reprid=0&filid=22&iarkiv=1

Internetkilde 15

Ugebrevet A4, 2007.

19. december 2011.

http://www.ugebreveta4.dk/~/media/UBA4/2007_33/A4_2007_33_A4.ashx

Internetkilde 16

16. december 2011

http://static.sdu.dk/mediafiles//0/B/0/%7B0B069FD7-B3F1-4960-B1D1-F303DCE22249%7DSaA-

DaA%20Social%20arv.pdf

http://samfundsfag.com/

12. december 2011

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/

12. december 2011

http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Arbejdspapirer/Arbejdspapirer/socialarv_misbrug.pdf

17. december 2011

Side 23

Side 23 af 23

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.