SRP om Tyrkiet i Samfundsfag A og Dansk A

Indledning

Tyrkiet er på mange måder så et sammensat land, at mange europæere har vanskeligt ved at danne sig et overblik. En øst og vest problematik har floret siden republikkens dannelse, og er det grundlæggende emne, jeg har beskæftiget mig med i denne opgave. I den tyrkiske forfatning, kommer det til udtryk hvordan staten skal være sekulær, og det er et ansvar militæret påtager sig alvorligt. Via en redegørelse med kendskab til samfundsfaglig metode, vil jeg prøve at belyse militærets fremtræden i samfundet og Islams udfoldelse hos befolkningen.

Ligeledes er det vigtigt at understrege det kultursammenstød, der kommer til udtryk, via det uddrag taget fra Orhan Pamuks roman ”sne”. Hovedpersonens karakter bliver udmalet med en analyse, som forklarer det spændingsfelt, han er udsat for. Til slut, med henblik på at udlede en brugbar konklusion, vil jeg sætte fokus på redegørelsen, og diskuterer identiteten, der egentlig er med til at fortælle det kompleks, Tyrkiet oplever som nation..

Fra imperium til nationalstat

Tyrkiet blev dannet ved ruinerne af Det Osmanniske Rige i 1923, på baggrund af underskrivelsen af Lausanne-traktaten. Dette var en kulmination på en hård magtkamp mellem den lille ydmygende hær, med Mustafa Kemal i front – senere kendt som Atatürk, og de allierede sejrsherrer fra 1.verdenskrig. Resultatet blev en anerkendelse af republikken Tyrkiet, der nu var en territorial afgrænset stat, med hele Europa som forbillede.

”Der er ikke nogen anden civilisation – civilisation betyder vestlig civilisation” udtalte landets første præsident Atatürk. Heri indikerede han en direkte afstand til det tidligere imperium, der vægtede islam højt og var altså på lige fod med de øvrige arabiske lande. Med henblik på streng sekularisme udformede han en række radikale reformer, der kom til at præge Tyrkiet for altid. Hans nationalistiske bagland havde centrum i den lille anatolske by, Ankara. Mustafa Kemal besluttede at gøre den til hovedstad. Til dels var flytningen i sig selv et stærkt symbol på overgangen til noget nyt, da Istanbul i århundreder havde været osmannerrigets hovedstad. Dels var flytningen et udtryk for Mustafa Kemals militære pragmatisme: Ankara på den anatolske højslette ville være ulig lettere at forsvare, end Istanbul ved besværlige stræder og tæt på de mangeårige europæiske fjender. Et parlament i Ankara blev derfor hurtigt valgt, og det betød at oprettelsen af Det republikanske folkeparti (CHP), der de følgende 27 år skulle blive det eneste lovlige samt altdominerende parti i republikken.

Der skulle renses ud.