De tre fjer | Analyse

Side 1

Eventyranalyse af ”De tre fjer”

Indledning:

Først vil jeg give et resume af eventyret, derefter vil jeg analysere eventyret, og efter det vil jeg perspektivere til nogle andre eventyr. Og til sidst vil jeg give en beskrivelse af eventyret og lave konklusionen.

Analyse

Dette eventyr handler om 3 brødre, de 2 kloge og den mindre begavede, som skal dyste om riget, da deres far er døende. Men der kan jo kun være en, der kan eje riget, så de skal ud og dyste mod hinanden i 3 prøver. Prøverne blev dirigeret af 3 fjer, som skulle vise dem hver deres vej, hvor de to brødre skulle mod øst og den sidste mod vest. Da de var færdige med prøverne havde de to kloge brødre undervurderet Tosseper, så de havde ikke gjort sig umage, hvilket gjorde at de tabte de tre prøver til Tosseper. Men brødrene protesterede til deres far, da de ikke mente han var værdig nok til at overtage riget. Faderen gav dem en sidste mulighed, så de piger de havde fundet i tredje prøve skulle hoppe igennem en ring, som førte til at Tosseper vandt endnu en prøve og dermed overtog riget og fik prinsesen.

Eventyret er skrevet af brødrene grim som er to tyske sprogforskere og folkeeventyrindsamlere, som har skrevet eventyr i lange baner. De levede fra år

Eventyret ”de tre fjer” er et kunsteventyr, da der bevidst er arbejdet med sproget, og da personerne er uddybet betydeligt. Strukturen bliver langt mere kompleks, og det samme gør fortællingens symbolik og psykologi.

Hovedpersonen og hans 2 brødre skal udfordres gennem 3 prøver, som helten altså Tosseper gennemføre og vinder. Eventyret kendetegnes også ved tallet 3, som forekommer mange steder. Det ses allerede i overskriften (”de 3 fjer”), endvidere er der 3 prøver for de 3 brødre. Et folkeeventyr kendetegnes også ved, at der er remser med som ses på linje 17 i eventyret.

Side 2

"Jomfru grøn, jomfru skær, sprinkelben kær, sprinkelbens hund, sprinkel, vær ej sen, se efter, hvem der banker, brug dine ben."

Eventyr indeholder ofte magiske rekvisitter som f.eks. i Aladdin hvor den magiske lampe opfylder ønsker, eller i Askepot hvor er græskaret forvandles til en smuk hestevogn. I vort eventyr er eksempelvis lemmen ved siden af fjeret, som fører til en dør, hvor bag en stor talende skrubtudse.

Skrubtudsen er altså personificeret, da den kan tale, hvilket er et typisk eventyrtræk.

I de tre fjer er der faste vendinger som i begyndelsen med ”der var engang” som gør, at nu starter fortryllesen, som giver læseren en forventning til et godt eventyr.

Eventyret har en objektiv fortæller, da fortælleren udelukkende bruger ydre synsvinkel, da man ikke hører i eventyret at nogle personer giver udtryk for følelser, og der fortælles neutralt og uden vurdering af stoffet. Det giver også den effekt, at læseren selv må gøre det fortolkende stykke arbejde og forstå personerne ud fra deres handlinger.

Eventyret foregår i et kongerige, hvor der er et slot (ses på linje 6). Det nærmere miljø er ikke beskrevet.

Eventyret følger 3 sønner, hvor hovedpersonen er tosse Per, som betegnes som en enfoldig tavs søn

(linje 2-3), men også ses som et fæ af de to andre sønner (linje 2 strofe 7) som dog alligevel ender med at klare alle tre udfordringer bedre end hans brødre og overtage riget og blive konge.

Man kan i høj grad sammenligne de tre fjer med H.C Andersens eventyr Klodshans, da der i begge eventyr er 3 brødre, hvor de 2 første er beskrevet som kloge, og den sidste er beskrevet som klodset eller mindre begavet. Brødrene skal igennem 3 prøver, hvor det ender med at den klodsede gennemfører og vinder prøverne. I begge historier gør det sig gældende at de 2 kloge brødre nedgør den tredje bror. I begge eventyr vinder begge de ubegavede brødre kongeriget og prinsesen.

Man kan også sammenligne eventyret med et andet eventyr af H.C. Andersen, nemlig Fyrtøjet, hvor den hjemvendte soldat møder heksen. Han skal igennem tre prøver, så heksen kan få sit fyrtøj og

Side 3

soldaten kan få sine penge. I Fyrtøjet går tallet 3 mange gange igennem som i de tre fjer.

Eksempelvis 3 hunde, 3 prøver, 3 kamre og 3 døre. I begge eventyr ender hovedpersonen med at overtage riget og få prinsesen.

Eventyret giver et håb til folk, der har noget at kæmpe for og viser, at man godt kan vinde selvom de andre er bedre end en selv, ligesom man ser i de tre fjer med de to gode brødre bliver slået i prøverne til den mindre begavede bror.