Et eksempel fra STX 2.g
Analyse af to stemmer fra "Requim" af Peer Hultberg
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Dansk A og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
To stemmer
”Requiem” er en samling korte tekststykker, skrevet af Peer Hultberg i 1985. ”Requiem” består i 611 siders blandede stemmer i en dødsmesse, og gennemskriver 537 punktuelle nedslag i den moderne bevidsthed og erfaringsdannelse. Jeg vil ud fra to udvalgte tekststykker – henholdsvis 52 og 112 – foretage en analytisk gennemgang med fokus på personkarakteristik samt en typografisk analyse, for på denne måde at STX 2.g Fælles for de to tekststykker er at de hver især fremviser det enkelte subjekts ensomhed og monomani. Monologerne fremstår hver især som et nedslag i den menneskelige psyke og fremviser personens forsøg på desperat at forbinde sig til omverdenen, og hvorledes dette slår fejl.
"Hvorfor han skulle holde sig tilbage, nej det forstod han bare ikke […]" Således starter Peer Hultberg tekststykke nummer 52. Manden, i hvem og omkring hele handlingen finder sted, har et problem. Det udspringer fra hans behov for uafgrænset frihed, som fører til den frustration, der præger monologen. Hele tekststykke 52 karakteriseres af, hvad der nærmest synes en endeløs tankestrøm af spekulationer og opdigtede scenarier, hvor manden forsøger at retfærdiggøre sin friheds- og tilfredsstillelsestrang over for sig selv: ”[…] lad os nu sige, han tog en uge til Gran Canaria, var det så meningen, han skulle leve helt afholdende, hele ugen, hvad glæde havde hun i grunden af det, om han lå og onanerede hver nat eller om han havde mødt en sød kvinde […]” Denne frihedstrang refererer han for resten til som værende komplet naturlig: ”[…]det var ganske naturligt, ja man kunne tilmed sige at det modsatte ikke blot ville være unaturligt, men også til stor belastning for selve forholdet […]” Friheden, hvilken han betragter som en naturgiven ret, er en af forudsætningerne for genoptagelsen af deres forhold. Han vil gerne gøre det klart at der skal herske frihed i forholdet, hvilket han også sætter som betingelse for deres forholds genoptagen: "[…] jeg er villig til at genoptage vores forhold, men du må ikke tro, at det betyder at jeg tilsværger dig evig troskab, for det gør jeg ikke, jeg gør hvad jeg har lyst til, og du kan også gøre hvad du har lyst til […]" Denne sidste citerede sætning – ”og du kan gøre hvad du har lyst til” – ændrer han imidlertid opfattelse af, da konen bekendtgør, at hun tager en weekend væk sammen med sin gamle elsker.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.