Tilværelsens ulidelige lethed af Milan Kunderas | Analyse

Side 1

Litterær artikel

Tilværelsen ulidelige lethed af Milan Kundera

Et bindende og livsvarigt ægteskab, bygget på kærlighed eller ej, kan opfattes som både en befriende afslutning på en lang rejse eller en byrde, der binder enhver til et uudgrundeligt ansvar. Ligegyldig hvordan man anskuer mødet med kærlighed er det en revolutionerende begivenhed, som definerer et menneske ind til marven.

Milan Kundera skriver i romanen Tilværelsens Ulidelige Lethed fra 1984 om hovedpersonen Tomas’ konfrontation med en altoverskyggende kærlighed der tvinger ham til at tage stilling til udformningen af hele hans eksistens.

Den postmoderne litteratur i og omkring 1980erne var præget af en dualistisk opfattelse af tilværelsen. Forholdet mellem det transcendente og immanente blev et tilbagevendende tema, der både gjorde op med den tidligere opfattelse af en entydig universel sandhed og placerede mennesket i en langt mere fragmenteret verden, hvor erkendelsen blev flygtig og sandheden udefinerbar. Postmodernismen afskriver således rationalismen og lægger i stedet vægt på den subjektive og individuelle virkelighed, hvor entydige svar er umulige af opnå.

Det paradoksale forhold mellem modsætninger blev udgangspunktet for en række litterære værker, herunder Tilværelsens Ulidelige Lethed af den tjekkiske forfatter Milan Kundera. I romanen lever hovedpersonen Tomas et liv midt i modsætningerne og han tvinges konstant til at vælge hvor han tror hører til.

I Tilværelsen Ulidelige Lethed introduceres vi først til den gådefulde modsætning mellem tyngde og lethed. I et uafhængigt afsnit fortalt af en ukendt fortæller, præsenteres der et universelt sæt af modpoler, som definerer et hvert menneskeliv:

                                1
”Hvad er positivt, tyngde eller lethed?”

. I følge fortælleren er det en problemstilling, der aldrig er blevet besvaret og derfor må mennesket nødvendigvis svæve mellem de to muligheder, ude af stand til at tage stilling, fordi der ikke eksisterer noget entydigt svar eller nogen mulighed for at vælge om. Den filosofiske introduktion til historien om Tomas lægger vægt på fordelene og ulemperne ved et liv i både tyngde og lethed;

1

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 44-45

Side 2

”Den tungeste byrde knuser os, vi segner under den, den presser os mod jorden”^{2}

men samtidig bides der også mærke i at ”jo tungere byrden er, des nærmere jorden er

                                   3
vort liv, des virkeligere og sandere er det.”

. Et virkeligt liv, her underforstået et virkeligt liv i den immanente og sanselige verden, kræver altså en hvis byrde.

Ansvaret vil holde mennesket på rette kurs og forhindre at vi misbruger vores ene chance for et jordnært og sandt liv. Samtidig vil et liv i lethed fritage mennesket for alt ansvar og muliggøre at det kan udfolde sig og leve frit for bekymringer. En umiddelbar mere tiltalende mulighed, men samtidig ”bevirker det absolutte fravær af byrde at mennesket bliver lettere end luft, stiger til vejrs, fjerner sig fra jorden og den

                4
jordiske tilværelse” . Hermod forsvinder alvoren fra livet, det der sikrer det substans

og ”det bliver kun halvt virkeligt og dets bevægelser bliver lige så frie som

             5
betydningsløse”. Der findes ikke nogle entydige sandheder – heller ikke i dette her

tilfælde, så modsætningen tyngde – lethed forbliver gådefuld og ubesvaret.

Introduktionen fungerer som en slags tidlig forklaring på de tanker hovedpersonen Tomas gør sig i den egentlige handling, da han forelsker sig i den unge pige Tereza.

Stadig med en anonym fortæller som udgangspunkt, beskrives nu historien om mødet mellem de to og hvordan Tomas ”blev grebet af en uforklarlig kærlighed til denne

næsten ukendte pige”^{6}, som senere i følge jeg-fortælleren viser sig at være nøglen til

hele Tomas’ liv. Tyngde og lethed er netop den mangetydige udfordring, som Tomas’ konfronteres med. Enten skal han bede hende flytte til Prag for altid, leve med ham og dermed sikre sig et liv med byrde og tyngde, eller også skal han lade hende rejse væk og fortsætte sin frie tilværelse i ulidelig lethed. Som det beskrives i introduktionen er kærligheden en tyngde, som vil sætte en i forbindelse med det jordiske og sande liv og det vil tvinge en til at se virkeligheden. Tomas siger selv, at det kun kunne være

”kærligheden der således var kommet for at gøre ham opmærksom på sin eksistens”^{7}.

Præcis dette udtryk er en direkte oversættelse, af hele referenceniveauet, som Tomas’ oplever det. Af flere omgange forsøger han, at overbevise sig selv om, at det rigtige valg eksisterer. At han ikke er komplet fortabt, men vil være i stand til at tage en

2

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 17-19

3

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 23-25

4

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 26-29

5

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 30-33

6

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 71-73

7

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 128-130

Side 3

beslutning, men må til sidst konstatere at ”et menneske aldrig kan vide hvad det skal

                         8
ønske, for det lever kun et liv.”

. Ligesom den mere kontemplative introduktion når

Tomas frem til, at der ikke findes et svar på hans mest basale problemstilling; Tereza eller det frie liv, tyngde eller lethed og at det skyldes det simple faktum, at livet ikke er gentagelse, en skitse eller en prøve på noget andet.

Referencelaget og handlingen beskriver den samme virkelighed. Den dualistiske tilgang til begivenhederne er et typisk postmoderne træk, ligesom manglen på en universel, lettilgængelig og entydig sandhed.

I en evig søgen efter den rette eksistens svæver mennesket mellem adskillelige modpoler, en tilværelse af enten lethed eller tyngde, og skal man tro på Milan Kundera, findes der stadig intet svar. Tomas fortsætter med at leve sin ulideligt lette tilværelse, men knytter sig samtidig til Tereza, der udgør en tyngde. Således forbliver han midt i mellem modsætningerne, ude af stand til at vælge en side. Han formår at undvige at tage endeligt stilling til det universelle spørgsmål om hvorvidt man bør stræbe efter tyngde eller lethed, men ikke uden omtanke, som uddraget af Tilværelsen Ulidelige Lethed viser.

8

Milan Kundera: Tilværelsen ulidelige lethed, linje 160-161