Analyse af "Tabt Paradis" og "Mørkeglans" af Pia Tafdrup

Side 1

[navn fjernet] Gymnasium og HF-kursus d.12/4-2010

Dansk

1

Skyldig mørkeglans

Det første digt ”Møkeglans” er skrevet af Pia Tafdrup og det stammer fra digtsamlingen Sekundernes Bro, fra 1988. Tafdrup har valgt at skrive digtet i 1. person ental og dette ses i sidste linje ”Jeg findes”. Digtet kan tolkes som værende meget sensuelt og erotisk, hvis man f.eks. kigger på opbygningen af selve digtet. Der er små indhak i venstre side af digtet og intervallet mellem disse bliver mindre jo længere man kommer i digtet og jo tættere man kommer på digtets STX 2.g passer godt sammen med resten af digtet som er erotisk. Når man læser digtet er der mange faktorer der er med til at få digtet til at virke sensuelt, intenst og erotisk. Ting som ”ild og omfavnelser”, ” stormer flod i blodet” og ”svedig nakke” er alle sammen med til at få digtet til at virke intenst og sensuelt. Ilden er lidenskab mellem mand og kvinde, der er flod i blodet fordi hjertet banker hurtigt og nakken er svedig fordi der så og sige ”sker noget”. Farven rød er også central og der er mange ting som leder tankerne hen på denne farve som repræsenterer kærlighed, lidenskab og liv. Der er brugt ord som ”blodet”, ”læber” og ”blodsøjlen” som alle får læseren til at tænke på farven rød. Digtet leder også læserens tanker hen på Ikarosmyten og det er ord som ”svanevinger” og ”flakkende” der får læseren til at tænke på Ikaros og hans flyvetur mod solen. Noget andet der også leder tankerne i retning af denne myte er ord som ”ild” og ”flod”, som repræsentere solen som han kommer for tæt på og havet som han efterfølgende styrter ned i.

Selve ordet ”Mørkeglans” som digtet hedder, er en klar oxymeron, da ordet er sammensat af to modsætninger. Mørke og glans bliver sat sammen, de bliver til et ord i stedet for to eller man kan sige at de smelter sammen. Da digtet er så sensuelt og erotisk, kan man sige at sammensmeltningen af ordene mørke og glans er det samme som den sammensmeltning der sker mellem mand og kvinde ved en orgasme.

Det andet digt hedder ”Tabt Paradis” og er også skrevet af Pia Tafdrup. Det stammer fra digtsamlingen Krystalskoven som blev udgivet i 1992 og digtet er skrevet i 3. person ental, i modsætning til det foregående som var skrevet i 1. person ental. Digtets navn føre læserens tanker over på Syndefaldsmyten og der er mange steder i digtet som netop er hentet fra denne fortælling. Syndefaldsmyten handler i korte træk om, Adam og Eva, samt den slange der frister dem til at spise af kundskabens træ, hvorefter de bliver smidt ud af paradis. Snogen i digtet er

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium og HF-kursus d.12/4-2010

Dansk

2 central fordi den jo netop er en slange, altså samme slags dyr som det der fik Adam og Eva smidt ud af paradis. Der er også brugt rigtig mange ord med startbogstavet ”s” og dette er igen med til at få læseren til at tænke på slangen. I ”Mørkeglans” er der tale om en sammensmeltning eller forening mellem mand og kvinde samt lys og mørke, mens der i dette digt nærmere er tale om en splittelse. I stykket ”..med den samme bevægelse hvormed den engang væltede ud af sit æg” er der netop tale om splittelse. Slangen har levet i sit eget lille paradis inde i ægget, men bliver nu splittet fra det og kommer ud i den virkelige verden hvor tingene er meget anderledes. Slangen bliver splittet fra sit paradis inde i ægget, der er altså tale om et ”Tabt Paradis”. Et citat der også viser at der er tale om en splittelse er dette: ”Slangen der har tabt sit paradis spærrer vej

(linjeskift) skiller skarpt og uanfægtet skygge og lys”.

”Tabt Paradis” og ”Mørkeglans” handler om to forskellige ting. Splittelse er centralt i ”Tabt Paradis”, mens det er helheden og sammensmeltningen der er i centrum i ”Mørkeglans”. To meget forskellige digte, fra forskellige perioder i Tafdrups karriere.

Højt at falde, dybt at flyve.

Smagen af den stærke vind er ikke længere under vingerne.

En ung svane skal holde sig i luften med egne vinger.

Skal den flyve videre i samme retning med risiko for komme for højt op eller skal verden på jorden undersøges inden rejsen forsættes.

Spørgsmålet er om vingerne har brug for et hvil, eller om de er stærke nok til at forsætte rejsen.

Den kloge ved at det er rigtig forkert at vælge uden omtanke.

Den meget lidt kloge vælger uden omtanke og risikere at fortryde sit valg.

Gør ikke som det de mange uvidne mælkebøtte frø.

De følger vinden, og hvis det stopper med at blæse, så falder de bare, uden at tænke over om de lander sikkert.