Et eksempel fra STX 3.g
Strømsvigt af Ida Jessen | Analyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Strømsvigt
Ofte er den nemmeste løsning på ophobende problemer at gå i selvbenægtelse ved at fortrænge sine dæmoner, pakke dem langt væk og sætte en facade op som om alting er i den skønneste orden – også over for sig selv. ”Strømsvigt” er en novelle, som er skrevet af Ida Jessen, og som blev udgivet i novellesamlingen ”De uskyldige” i 1994. Hun er en succesfuld 27-årig forfatter fra Sjælland, der både har skrevet romaner og noveller til børn, hvor- STX 3.g der og er afhængige af hinanden. Det sætter tydeligt sine spor i ”Strømsvigt”, der handler om kvinden Lisbeth, der er dybt utilfreds med sin livssituation og afhængighed af andre. Novellen starter in medias res, hvor hovedpersonen Lisbeth står foran et vindue i sin stue. Det er onsdag, den eneste aften på ugen, hun har for sig selv, idet hendes mand Jens går til vandpolo. Pludselig går strømmen, og det går op for hende, at hun har en trang til en kop te, men indser at hun endnu engang er for sent på den til, at det kan lade sig gøre. Dette sætter gang i en hel del flashbacks, hvor hun gør sig nogle reflekterende tanker.
Den indre komposition er ikke kronologisk opbygget men organiseret således, at det er et opbrudt forløb, hvor man springer i tid fra den nære fortid i stuen, til diverse fortider fra tidligere samme dag, som tiden som kærester inden børnene, da hun blev gravid og dengang de mødtes, for til sidst at ende i nutiden, hvor Jens kommer hjem. Novellen bruger altså en panoramisk fremstilling med noget beskrivende indimellem, idet langt størstedelen består af dels detaljerede flashbacks, som fører til andre flashbacks, der enten tager Lisbeth længere frem eller tilbage i fortiden. Disse tilbageblik giver læseren en vigtig forudsætning for at kunne forstå historien og gemmer samtidig på konfliktstoffet samt det tematiske: at leve i et ægteskab med børn, hvor rollerne vendes rundt. Den fortællertype, der benyttes, er en personbunden 3. persons-fortæller, hvor man har adgang til Lisbeths tanker og følelser. Dette tillader læseren at se ting fra hendes synsvinkel, hvorfor man får indtrykket af, at Lisbeth ikke er en helt pålidelig fortæller på grund af hendes skiftende sindstilstand.
Gennem hele novellen fylder personkarakteristikken af Lisbeth meget – både den indirekte, men også den direkte.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.