Asfaltens sange af Emil Bønnelycke | Analyse af digtsamling

Indledning

Jeg vil, i følgende opgave, analyse og fortolke Emil Bønnelyckes digtsamling Asfaltens sange (1918) med særligt fokus på fremstillingen af storbyen. Afslutningsvist vil jeg perspektivere til Jais Nielsens billede ”Afgang” (1918) og modernismebegrebet.

Jeg vil med særligt fokus på fremstillingen af storbyen under modernismen analysere og fortolke 2 STX 2.g jeg herefter perspektivere til et billede kaldet ”Afgang” af Jais Nielsen og senere flette det sammen med modernismebegrebet. Opgaven vil jeg besvare på baggrund af den viden, jeg tilegner mig under forløbet og jeg vil til sidst afrunde opgaven med en konklusion for at sammenfatte hele opgavens hovedindhold og -mål.

Emil Bønnelyckes digtsamling ”Asfaltens sange” fra 1918 er en digtsamling, der hylder den datidige moderne verdens storby. Det er en digtsamling, der fremlægger storbyen som et hektisk og anspændt samfund med høj fart og tempo både indenfor det industrielle, men så sandelig også for det enkelte hverdagsmenneske. Det er en digtsamling, der beretter om storbyens muligheder, sociale relationer og den kaotiske og blasfemiske levestil, der knytter sig til livet i storbyen. Det er samtidig også en digtsamling, der fremstiller storbyen som et sted for rationalitet, videnskab, industri og nøje planlagte skemaer. Alt dette udgør tilsammen, det Bønnelycke i sit digt ”Aarhundredet” kalder epokernes store selvmodsigelsestid. (Cand. Mag. Jakob Bækgaard) ”Glem alt om det pessimistiske syn på storbyen som sted for forurening og overfladiske oplevelser. Glem alt om en tilbagevenden til naturen er den eneste vej til menneskets frelse”

Analyse/fortolkning

Raadhuspladsen: Emil Bønnelyckes digt ”Raadhuspladsen” er et af disse hyldestdigte til den moderne verden: ”O, denne dag på rådhuset. Leve dens travlheds skønhed, leve dens hvide kjolers flygtige fest, leve den gyldne dag med grønt liv, vogne, røde, kinesiske parasoller, hovslag i asfalt, fortovscaféer, Kolonner af hvide faklende markiser, leve dens duft og kontinentale skønhed. Hurra! Hurra! Hør studinerne. Hurra! Hurra! O, piger” (Strofe 19, vers 1-4). Raadhuspladsen er et lyrisk digt, der lægger meget vægt på hele tiden at beskrive sceneriet og omgivelserne via dens meget positive adjektiver og verber, der er med til at drage læseren ind i digtet. Der er i digtet anvendt 1. persons-fortæller, højest sandsynligt ham selv, der oplever og tager deltagelse i begivenhederne, og det er også dennes tanker og følelser vi bliver berettet om. Digtets opbygning minder lidt om små brudstykker fra en roman med de lange sammenhængende strofer.