Byens Lys | Analyse

Side 1

Guldnotat til ”Byens lys”

EN HJÆLPENDE HÅND ......................................................... 1 NOTEPAPIRET .....................................................................1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................................1 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN .......... 1

HF 2. år

EN KULTURHISTORISK BEVÆGELSE: KULTURRADIKALISMEN .............2

INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ............ 2

ANALYSE OG FORTOLKNING AF ”BYENS LYS” ........................... 4 DIGTTYPE ..........................................................................5 KOMPOSITION ....................................................................5 SYNSVINKEL- OG FORTÆLLERPOSITION ......................................8 SPROG ..............................................................................8 AMBIVALENS I DIGTET ......................................................... 10 TITLEN OG SLUTNINGEN ...................................................... 11 PERSPEKTIVERENDE TEKSTER ............................................. 12 AT BRUGE DE SEKUNDÆRE TEKSTER........................................ 12 BIRGITTE TINDBÆK: STORBYEN I LITTERATUREN ........................ 12 PER STOUNBJERG: AT SKRIVE STORBYEN (1987) (UDDRAG) ........ 13

EMIL BØNNELYCKE: RAADHUSPLADSEN (1918) ....................... 14 JOKEREN: KØBENHAVN KØBENHAVN ..................................... 15 NANOK BODEGA EFTER: JOKUM ROHNDE OG SØREN ULRIK

THOMSEN: KØBENHAVN CON AMORE. (2006). ....................... 16

Tip: For at springe til et sted i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et an-det syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge til citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin-for-trin-vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til introducerende artikel her og analysemodellen til novelle her.

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Det kan være nyttigt at vide noget om forfatteren, der har skrevet den centrale tekst, du skal i gang med at analysere, men der er intet krav om,

at du behøver medtage noget om ham/hende i dit analyserende oplæg.

Desuden kan det være nyttigt at vide noget om tiden, teksten er skrevet i, og de bevægelser, der gjorde sig gældende dengang. Derfor er der kort medtaget en gennemgang af kulturradikalismen.

Side 3

2

Forfatteren: Poul Henningsen (PH)

Liv og forfatterskab

• Poul Henningsen () er både kendt som ophavsmand til

PH-lampen inden for arkitekturen, en række digte og revyer inden for det litterære felt og artikler inden for journalistikken.

• PH var kulturradikal.

• Selvom han blev fyret fra Politikken for sine samfundsrevsende udtalelser, fortsat han som revyforfatter bl.a. med Op og ned med Jeppe (1937), der vendte op og ned på Holbergs kendte stykke

Jeppe på Bjerget.

• Han bruger som lyriker i høj grad hverdagssprog i en let jazzet rytme. Rimene er anarkistiske og fungerer kun i det talte sprog.

Der er sjældent et omkvæd, der formår at binde det sammen.^{1}

En kulturhistorisk bevægelse: Kulturradikalismen

• Den oprindelige radikalisme dækker over det moderne gennem-bruds miljø, men får ny skikkelse i kulturkampen i 20ernes og

30ernes Danmark. Det kan derfor ses som en udvidelse af Georg

Brandes’ program fra det moderne gennembrud.

1

Klaus P. Mortensen (red.) (2009) Litteraturens stemmer Systime

• Kulturradikalisterne sætter individets frihed højt og kritikken ret-tes mod alt, der kvæler denne frihed: opdragelse, offentlig moral, kønsroller, ægteskab, social ulighed, manglende demokrati osv.

• Talerøret er bladet Kritiske Revy (), som PH er med til at grundlægge og som især er forum for en række arkitekter, der forsøger at fremme funktionalismen, der går ud på at forene form og funktion, hvor designet udspringer direkte af funktionen. Poul Henningsens lamper er gode eksempler på dette. Det er et opgør mod pynt, og nøgleordet er enkelthed, klarhed, lys og luft.

• Kulturradikalismen går ind for en reel kulturrevolution, hvor det småborgerlige snerperi og kulturindustrien med reklamer og uge-blade står for skud. Udgangspunktet hentes i Freuds psykologi og marxistisk samfundsteori.

• Selv i dag er kulturradikalismen stadig aktuel, og en forfatter som

                            2
Klaus Rifbjerg er fx kulturradikalist.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte en introduce-rende artikel, og hvordan man skal sørge for, der kommer en rød tråd igennem den. Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget Johannes Fibiger og Gerd Lütken (2009, 2. udg.) Litteraturens veje Systime

Side 4

3 til analysen af hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde

tråd også kan binde an til de tekster/billeder, du vælger at relatere den til.

I opgaveforlægget får du at vide, at du skal skrive en introducerende arti-kel om oplevelser af storbyen. Det er meget vigtigt, at du er opmærksom på, at det derfor er storbyen, der er fokus for hele din artikel. Det er dog et meget bredt emne, og det er en god idé fra start at gøre dig klart, hvad dit delemne eller dit fokus skal være inden for rammerne af det overord-nede tema, der er storbyen. Nogle af indgangsvinklerne til denne kunne være:

Storbyen vs. landet

Du kan vælge at have fokus på oplevelsen af storbyen over for landet.

Vælger du dette, kunne en måde at indlede dit analyserende oplæg være:

En af de største forskelle på at bo i en storby og på landet er menneske-mængden. I storbyen er der stort set mennesker over alt, mens man på landet kan gå i flere timer uden at møde nogen. Paradoksalt nok er der allivel mange ensomme mennesker i storbyen. I digtet ”Byens lys” af Poul Henningsen skildres denne ensomhed…

Eller:

I en storby har man lettere ved at blive isoleret, fordi alle er beskæftiget med sine egne gøremål. I en landsby kender de fleste hinanden, og man er derfor sjældent helt alene. Det er dog samtidig lettere at skille sig ud i en lille by og blive stemplet for en usædvanlig opførsel, fordi der bliver lagt mærke til alting. I ”Byens lys” af Poul Henningsen erklæres det, at storbyen gør individet anonymt…

Vælger du at fokusere på storbyen over for landet, er det relevant at relatere til:

• Tekst 4 og Jokerens syn på, at folk uden for København aldrig vil kunne forstå københavnere.

• Billede 1 i forhold til de steder, hvor storbymennesket kan søge ly.

• Billede 2 og den måde, storbymennesket er stresset i modsæt-ning til det, man forbinder landsbymennesket med.

Ensomhed og fremmedgjorthed

Du kan have fokus på oplevelsen af at være ensom og fremmedgjort i byen. Hvis du vælger dette som din indgangsvinkel, kunne du indlede med:

I storbyen er man konstant omgivet af mennesker, men alligevel kan man godt blive ensom. Hvis man hele tiden er optaget af at komme fra det ene punkt til det andet, glemmer man at stoppe op og orientere sig i forhold til sine medmennesker. I digtet ”Byens lys” står der netop, at…

Eller:

Når man betragter storbyen udefra, kan den se ud som en myretue, hvor alle mennesker vrimler frem og tilbage mellem hinanden uden at tage

Side 5

4 notits af, hvem de egentlig er omgivet af. Dette frembringer en frem-medgørelse blandt mennesker, og i digtet ”Byens lys”, står der direkte, at byen er som en ”Myretue” (P. 7, l. 3).

Vælger du denne indgangsvinkel, kan du relatere din opgavebesvarelse til:

• Tekst 1, hvor Birgitte Tindbæk kommer ind på, at storbymenne-sket kan gå under i ensomhed.

• Tekst 2, hvor Per Stounbjerg nævner storbyens modpoler som nærhed og distance. • Tekst 2, hvor Per Stounbjerg peger på de forskellige modpoler i

• Billede 2, der viser fremmedgørelse mellem menneskene, der al-le er på farten. • Tekst 3, hvor Emil Bønnelycke giver et utvetydigt positivt billede Ambivalens over for storbyen

Du kan fokusere overordnet på den måde, storbyen er og bliver skildret på samt den ambivalens, der tillægges den. Forslag til indledninger kunne så være:

Storbyen er både mangfoldighed og ensomhed, stress og afkobling, trafik-larm og mobilitet. Alt efter, hvilket blik, man lægger på den, kommer den til at tage sig ud på en ny måde. Denne tvetydighed i skildringen af storby-en ses i Poul Henningsens digt ”Byens lys.

Eller:

Storbyen har alt, hvad man har brug for: mange mennesker, let adgang til indkøb, skolegang, job og mulighed for at komme hurtigt fra det ene sted til det andet. Storbyen er alt, hvad det moderne menneske kan be-gære. Når Poul Henningsen i ”Byens lys” skriver, at den også indeholder mange negative ting, er det fordi…

Vælger du dette fokus, kan du relatere din opgavebesvarelse til:

• Tekst 1, hvor Birgitte Tindbæk beskriver de forskelligartede må-der at se storbyen på.

storbyen indenfor litteraturen.

af storbyen skriver, at han aldrig er hjemløs i storbyen.

Analyse og fortolkning af ”Byens lys”

Når du skriver en introducerende artikel, er det ikke det samme som at foretage og skrive en analyse af en tekst. I den introducerende artikel skal du introducere til et emne og til hjælp gøre brug af den skildring, en anden tekst kommer med i forhold til dette emne. Selv mere ydre karakteristika som form og fortællerposition er med til at fortælle noget om en teksts tema og indhold. Derfor kan også disse dele sættes sammen med hoved-temaet. I dette tilfælde er hovedfokus for opgaven storbyen, og vi vil i afslutningen af hvert punkt knytte analysen til storbyperspektivet, så det gør det lettere for dig at se, hvilke forbindelseslinjer, man kan trække

Side 6

5 mellem det overordnede emne og teksterne. Disse afsnit markerer vi med en grøn overskrift.

Digttype

Digtet er hverken helt entydigt lyrisk, episk, dramatisk eller knækprosaisk.

Der kan dog argumenteres for en blanding mellem dramatisk/Lyrisk digt.

Dramatisk/lyrisk digt

Blandingsform

Der er dramatiske træk i digtet, da der er direkte tale som en indre mono-log og oplevelser og tanker knyttet til dramatiske episoder. Digtet inde-holder dog ikke nogen decideret historie og er derfor langt fra et episk digt. Det udtrykker i stedet tanker, meninger, holdninger og stemninger som er det lyriske digts kendetegn. Det bærer præg af en meget personlig karakter, hvilket også er kendetegnende for det lyriske digt, men der er ikke faste rimmønstre og metrik som i den traditionelle lyriske genre.

Dermed modsætter digtet sig at blive entydigt klassificeret under én af de traditionelle hovedgenrer.

Komposition

Ydre komposition/Form

Strofer og vers

Digtet indeholder 9 strofer med henholdsvis 6, 4, 8, 4, 6, 4, 4, 4, og 4 vers.

Der kan argumenteres for, at der er en slags symmetri i verseantallet i stroferne, hvor strofe tre, der som den eneste strofe indeholder otte vers, bliver omklamret af strofer med fire og derefter seks vers. Versene i de enkelte storfer er dog ikke lige lange, og digtets ydre komposition giver generelt et ustruktureret indtryk.

Ende- og ørerim

Der er ikke nogle faste rimmønstre i digtet, selvom der er enderim i alle stroferne. Reelt fungerer de fleste af rimene kun, hvis de bliver læst højt.

1. strofe: her rimer vers 3 og 6: ”smil” og ”sexappeal”

2. strofe: her rimer vers 2 og 4: ”bryn” og ”byen”

3. strofe: her rimer vers 2 og 4 ”lyn” og ”byen” og 5 og 6: ”krig” og ”forbi” samt vers 7 og 8: ”flinkt” og ”Instinkt”

4. strofe: her rimer vers 2 og 4: ”gryn” og ”byen”

5. strofe: her rimer vers 2 og 5: ”kuppelrundt” og ”strålebundt” samt

3 og 6: ”landevejen” og ”himmeltegn”

6. strofe: her rimer vers 2 og 4: ”skyen?” og ”byen”

Side 7

6

7. strofe: rim i vers 2 og 4: ”anonym” og ”byen”

8. strofe: vers 1 og 2: ”lotteri” og ”småtteri” samt vers 4 og 5: ”over-bord” og ”gror” idéen om, at der skulle være et skarpt skel her. Der er dermed hele tiden

9. strofe: vers 2 og 4: ”bryn” og ”byen”

Rime som ”bryn” og ”byen” er egentlig kun ørerim, hvilket vil sige, at det kun rimer, hvis man hører det blive læst højt, eller hvis man selv udtaler dem. Det er derfor ikke et øjerim, der også er gældende som rim, hvis man ser på, hvordan de er stavet.

Rim på byen

Rimplanet peger med stor tydelighed på, hvad digtet handler om. Byen bliver rimet sammen med både ”bryn”, ”lyn”, ”gryn”, ”skyen?” og ”ano-nym”. Disse meget forskellige ord, der bliver parret sammen med byen, kan fortolkes på den måde, at forfatteren Poul Henningsen vil pege på, at der også tematisk er mange forskellige ting, der ”rimer” på byen, dvs.

mange ting, storbyen kan forbindes med. Indre komposition/forløb og opbygning

Form Udviklingen i digtets skildring af lys

Der er generelt ikke særlig meget ro over den ydre komposition og form.

Det grafiske præg er rodet og tilfældigt og derfor langt fra summetrisk og velordnet. Rimene er også forholdsvis tilfældige, og der er ikke et ordnet rimmønster digtet igennem. Man kan argumentere for, at der sker et handler lys form- og indholdsmæssigt skift fra 6. strofe, hvorefter stroferne alle er på fire vers, og fortælleren henvender sig direkte med retoriske spørgsmål.

Den sidste strofe (strofe 9) er dog en gentagelse af strofe 2, hvilket bryder indre stridigheder i digtet, der modarbejder hinanden og dermed forhin-drer, at der kommer en stabil komposition og summetrisk orden.

Ydre komposition i forhold til oplevelser af storbyen

Som det er tilfældet i mange moderne digte, er stroferne og versene ikke lige lange, der er et uroligt rimmønster og mangel på symmetri. Det, dig-tet skildrer, er storbyen, og storbyen er lige så rodet og usystematisk som digtet selv. Digtets form svarer dermed til dets indhold og det, det temati-serer. Samtidig viser de mange forskellige ting, ordet ’byen’ rimer på, at byen indeholder mange forskellige ting og ikke kan forstås entydigt. Dig-tets form spiller dermed sammen med dets indhold og tematik på flere planer.

Der er ikke tale om noget handlingsforløb i digtet, men alligevel kan man godt tale om en udvikling i det. Digtet hedder ”Byens lys”, og der er en tematisk udvikling i forhold til de indholdsmæssige ting, der i digtet om-

Side 8

7

• Lys og varme: Strofe 1 er knyttet til ord, der omhandler lys og Håb i lyset varme: ”Byens lys der tændes” (p. 7, l. 1), ”stier og synker ildn” (p.

7, l. 5.)

• Lys og kulde: Strofe 3 handler ligesom strofe 1 om lys og ild, men det bindes her sammen med kulde: ”Bag alle disse bål der flam-

mer/med lysreklamers kolde lyn” (p. 7, ll. 11-12). ner, er det lyset, der står ovenover det hele og dermed vinder over kulden

• Lys og varme: Strofe 5 omhandler igen varme og lys: ”Over os står og regnen:

lyset/ varmt og kuppelrundt/ som et brandskær” (p. 7, ll. 23-25), ”Fjerne folk i mørket/ ser et strålebundt. Over regnen står et himmel-

”strålebundt” (p. 7, l. 27).

Det negative i byen Indre komposition i forhold til oplevelser af storbyen Der er som vist en række gentagende og genkommende mønstre i digtet.

Digtet går fra at omtale lys og varme i forbindelse med noget positivt til at forbinde det med noget negativt og til sidst noget positivt igen. Sammen-kædningen af ord giver et klarere billede af den måde, byen er skildret på i digtet. Det sted, hvor byens lys kædes sammen med kulde og noget negativt, er der, hvor reklamer, maskiner, bomber og krig kommer ind i billedet: hed, der ligger i skildringen af lyset, viser også storbyens dobbelthed. Den

”Bag alle disse bål der flammer/ med lysreklamers kolde lyn” (P. 7, ll. rodede indre komposition antyder storbyens indre rod.
11-12) og ”Man tænker på maskiner og på bomber og krig:/ hundre-

de knald- alting forbi” (p. 7, ll. 15-16).

Selvom lyset forbindes med reklamer, bomber og krig som kolde ting, er der alligevel håb i lyset. Det kolde lys får ikke det sidste ord, men i stedet bliver lyset forbundet med varme, der står ovenover regnen. Dette kan tolkes på den måde, at selvom der er kulde, regn og negative byfænome-tegn” (p. 7, ll. 26-28).

Der er ikke tale om et handlingsforløb i digtet, og en af stroferne bliver endda gentaget, så det er også svært at pege på, at der sker en reel udvik-ling i det. Man kan dog pege på den rolle, lyset spiller og de ting, det bliver sat sammen med. Lyset forbindes både med noget varmt og noget koldt, ligesom storbyen gør det. Storbyen er både den smukke lyssætning, der varmer og det kolde reklame- og industrialiserings univers. Den tvetydig-

Side 9

8

Synsvinkel- og fortællerposition

Det er vanskeligt at foretage en personkarakteristik i digtet, men der er altid en fortællende instans, der udtaler sig fra en bestemt position.

Fortæller

Fortælleren konstaterer

Fortælleren i digtet karakteriserer, vurderer og konstaterer ting omkring byen. Stilen er meget opremsende og punktformsagtig, så tingene, der beskrives, synes at være sansebeskrivelser, fortælleren får i øjeblikket:

”Byens lys der tændes,/ Chaplins gamle film./ Myretuen er med sit

bedste smil.” (p. 7, ll. 1-3).

Intet lyrisk jeg

I digtet er der intet lyrisk jeg, og fortællerinstansen gemmer sig bag ved konstateringer og erklæringer. Dette peger på, at digtet er moderne og med vilje bevæger sig væk fra den traditionelle lyriske tradition, hvor et udsigende jeg ofte fortæller om sine følelser for et du.

Henvendelsesteknikker

Fortælleren gør i stedet brug af en række andre henvendelsesteknikker:

• Bydemåde og direkte henvendelse: ”Kravl op og kik ud over by-en” (p. 7, l. 10).

• Retoriske spørgsmål: ”Hvad trækker folk til disse steder/ og dette

flammebål mod skyen?” (p. 7, ll. 29-30).

• Direkte læserhenvendelser: ”Hvad vil du mon på denne sten-tomt?” (p. 8, l. 33)

Fortællerpositionen i forhold til opfattelsen af storbyen

Der optræder ikke et tydeligt jeg i digtet, hvilket stemmer overens med digtets egen opfattelse af, at jeget bliver anonymt i storbyen. Fortælleren stiller sin egen opfattelse af storbyen i tvivl ved at komme med retoriske spørgsmål. Dette viser den ambivalens, fortælleren selv har i forhold til storbyen.

Sprog

Konstaterende stil

Som beskrevet under punktet om fortæller- og synsvinkelposition, er sti-len konstaterende. Den konstaterende og punktformsprægede stil skabes blandt andet gennem brug af ufuldstændige sætninger, der mangler led fx:

”Her lever vi i skorstensskoen/med milevidt fra bryn til bryn,/ en

jungle til menneskenes sovende børn” (P. 7, ll. 7-9).

”Man tænker på maskiner og på bomber og krig:/ Hundrede knald

alting forbi.” (p. 7, ll. 15-16).

Side 10

9

Ordvalg

Der er ikke brugt højstemte metaforer eller symboler i digtet. Ordene, der er brugt i digtet, er moderne og peger på storbyens indretning. Det er et digt, der med vilje peger på sin egen modernitet. Fx henvises til:

- ”Chaplins gamle film” (p. 7, l. 2)

- “sexappeal” (p. 7, l. 6)

- “lysreklamer” (p. 7, l. 12)

Det er ord taget fra forskellige registrer, hvilket er et tegn på det moder-ne.

Storbyen og naturen

Storbyen ses ofte som det modsatte af naturen, men i digtet sammenkæ-des og integreres de to ting i hinanden. Byen knyttes til en række ting, der har med naturen at gøre:

- ”Myretuen” (p. 7, l. 3)

- ”Skorstensskoven” (p. 7, l. 7 og p. 8, l. 41)

- ”bryn til bryn” (p. 7, l. 8 og p. 8, l. 42) (forstået som skovbryn)

- ”jungle” (p. 7, l. 9)

Storbyen vs. Naturen

Selvom storbyen kædes sammen med naturen, sættes den også i mod-sætning til den:

• Lyset fra byen kan ses fra landevejen, og det er derfor adskilt fra

landevejen ”Over os står lyset/ varmt og kuppelrundt/som et

brandskær set fra landevejn” (p. 7, ll. 23-25).

• Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor man vil forlade landets fred og ro til fordel for byen: ”Hvad trækker folk til disse steder/

og dette flammebål mod skyen?/ Dérude var marker og glæder og

ro.” (p. 7, ll. 29-31).

Her sættes storbyen i modsætning til naturen, selvom den i flere af de andre strofer er blevet sammenlignet med den.

Sproget i forhold til opfattelser af storbyen

Ordene i digtet er hentet fra mange forskellige registrer, og det er hoved-sageligt moderne ord, der er brugt. Det viser, at storbyen forbindes med noget moderne, men samtidig noget spaltet, der kan tage elementer fra alle mulige dele af samfundet, naturen og det levede liv. Der ligger også en ambivalens i den kombination af sproglige sammenligninger og mod-stillinger til landet, der på én gang findes i digtet. Dette viser, at byen både har noget tilfælles med landet, men også til stor del adskiller sig fra natu-ren.

Side 11

10

Ambivalens i digtet

Byen både positivt og negativt

Det billede, der gives af storbyen er ambivalent, fordi fortælleren er be-vidst om både de positive og negative ting ved storbyen. Sætningen: ”Al-ligevel så elsker vi byen” går igen fire gange i digtet (p. 7, l. 14, l. 22, l. 32 og p. 8, l. 44). Dette Alligevel markerer, at der er visse negative ting med storbyen, men at der alligevel er noget, der gør, at man elsker den. Ved at være opmærksom på, hvornår dette ”alligevel” indtræffer i digtet, kan man opspore, hvad der beskrives som negativt.

Det negative storbymaskineri

De ting, der beskrives som negativt ved storbyen er dens reklamer, ma-skiner og krigspotentiale. Alt dette nævnes i strofe 3:

”Bag alle disse bål der flammer/ med lysreklamers kolde lyn” (P. 7, ll.
11-12) og ”Man tænker på maskiner og på bomber og krig:/ hundre-

de knald - alting forbi” (p. 7, ll. 15-16).

En usandsynlig fabel

I digtet beskrives den proces, der finder sted i storbyen som ”en usand-synlig fabel”:

”Det er en usandsynlig fabel./Små bitte svage usle gryn,/ som stavler

og splitter et babel af sten.”

Dette kan fortolkes på den måde, at den evindelige proces, de ubetydeli-

ge mennesker (= Små bitte svage usle gryn) foretager sig i storbyen, er at

opbygge nye relationer og nye bygninger op for igen at splitte dem ad.

Fortælleren forholder sig distanceret til det og bedømmer det som ”en usandsynlig fabel”, fordi det er en gentagende proces, der egentlig ikke fører nogen steder, og derfor er det usandsynligt, at den finder sted, men i byen gør det.

Fremmedhed og ensomhed

Der er flere ting i digtet, der giver et billede af storbyen som et sted for ensomhed og fremmedhed:

- I digtet refereres til Babelstårnet fra Bibelen: ”som stavler og splitter et babel af sten” (p. 7, l. 21). Bibelhistorien handler om, hvordan menneskene af Gud blev dømt til ikke at kunne kommu-nikere, og storbyen skildres derfor som et sted, hvor folk har svært ved at kommunikere.

- Der stilles direkte spørgsmålstegn ved, hvad mennesket vil i storbyen, hvor det er dømt til ensomhed og anonymitet: ”Hvad

vil du mon på denne stemtomt?/Her er du tabt og anonym./Du
møder kun vrimlende ensomhed her./ Kom ind- du forsvinder i

byen ” (p. 8, ll. 33-36).

- Det indikeres, at man i storbyen er ligeglad med andres eksi-

stens: ”Liv eller død- kun småtteri/Hvem spør om du og dine går

Side 12

11

til bunds, overbord/ skæbner går ned – storbyen gror.” (p. 8, ll. Slutningen ”Alligevel så elsker vi byen”

37-39).

Glæden og roen på landet

Digtet stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er ved byen, når glæden og roen fandtes på landet:

”Dérude var marker og glæder og ro.” (p. 7, l. 31).

Ambivalensen i forhold til opfattelser af storbyen

Der kan være mange forskellige opfattelser af storbyen, og digtet peger på mange af disse forskelligartede holdninger. Fortælleren er klar over, at byen indebærer både ensomhed, uendelige nedrivnings- og opbygnings-processer og ligegyldighed. Alligevel ’elsker vi byen’, konstateres der.

Dermed er der en stor grad af tvetydighed i opfattelsen af storbyen og en ambivalens i forhold til, hvordan man skal forholde sig til den.

Titlen og slutningen

Alle storbyer

Der er hverken et bestemt sted eller en bestemt tid, der skildres i digtet, og det kan derfor være et billede på alle byer. Som digtets titel angiver, er der heller ikke fokus på én bestemt by, men en skildring af byen som så-dan.

Digtet slutter med den sætning, der går igen i fire gange i digtet: ”Alligevel så elsker vi byen.” Der er i digtet mange argumenter imod byen og de ting, den indeholder. Dog indskydes det flere gange ”Alligevel elsker vi byen”. Der er ikke nogen egentlige argumenter for, hvorfor man skulle elske den, men det konstateres bare. At digtet slutter med denne sætning markerer dog, at det er denne sætning, der kommer til at stå som digte-rens sidste holdning til storbyen.

Titlen ”Byens lys”

Forklaringen på, at slutningen lyder ”Alligevel elsker vi byen”, ligger i dig-tets titel. Argumentationen for, at man skal elske byen, ligger i de stem-ninger, byen kædes sammen med især i forbindelse med lyset. Digtet hedder ”Byens lys”, og skildringen af lyset går igennem hele digtet som det, der tillægger byen en positiv stemning. Byen forbindes med det ly-sende, og det bliver denne stemningsbeskrivelse fremfor noget rationelt og logisk, der er argumentet for, at byen alligevel er værd at elske.

Sætninger som ”Byens lys der tændes./ Chaplins gamle film” (p. 7, ll. 1-2)
og ”Over os står lyset/varmt og kuppelrundt” (p. 7, ll. 23-24) skaber en

speciel stemning, der viser, hvorfor man ”alligevel” elsker byen.

Side 13

12

Storbyen alt i alt

Det overordnede billede, der i digtet gives af oplevelsen af storbyen er, at vi elsker den på trods af alle de negative ting, der er i den. På trods af alle de negative ting, storbyen er, kan vi ikke undvære den.

Perspektiverende tekster

Din introducerende artikel skal sættes i relation til dele af materialet fra hæfte 1. Vi anbefaler, at du først har helt styr på analysen af hovedtek-sten og først derefter finder ud af, hvilke tekster, du kan sætte i forbindel-se med den. På den måde sørger du for, at det bliver analysen af hoved-teksten, der kommer til at være fokuspunktet og undgår at den mest cen-trale tekst kommer til at stå i skyggen af de andre. Der er absolut intet krav om, at du skal inddrage alle de sekundære tekster fra hæfte 1, og det anbefaler vi faktisk, at du lader være med at gøre. Det bliver ikke en bedre opgave af, at du fylder den op med en masse tilfældige ting fra de øvrige tekster, men du bør tænke nøje over, hvilke af teksterne, og hvad i tek- Storbyen er alt sterne, der gør dem relevante for netop din opgave. Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for teksterne og billederne samt sætter dem i relation til ”Byens lys”.

At bruge de sekundære tekster

En god måde at indlede på, når du skal bruge de sekundære tekster, er at dykke ned et konkret sted i teksten, du vil referere til. Det kan fx gøres på den måde, at du direkte citerer fra teksten, du vil relatere til og derefter viser, hvordan citatet kan bruges i forhold til hovedteksten. Nogle af tek-sterne er mere relevante i forhold til digtet end andre, og derfor fylder nogle af guldnotatets beskrivelser af teksterne også mere end andre.

Birgitte Tindbæk: Storbyen i litteraturen

Tolkning af teksten

Teksttype

Teksten “Storbyen i litteraturen” er et uddrag fra en præsentation af stor-bylitteratur på folkebibliotekernes hjemmeside Litteratursiden.dk. Det er dermed en generel, fagpræget tekst om storbylitteratur.

Tekstens hovedpointe er, at storbyen rummer næsten alt. Storbyen rum-mer mange modsætninger som at menneskene lever tæt, er kropsnære og bundet af en anonym frihed, men samtidig kan blive ensomme. Stor-byen er ambivalent og dobbelttydig, fordi den rummer mange modsæt-ninger:

Side 14

13

”mulighederne, af den anonyme frihed, den gi’r dig, men den er også stedet, hvor du kan gå ned, gå under i en ensomhed så dyb, som var du på en øde ø” (p. 5, ll. 6-7).

Storbyen er en litterær udfordring

Netop fordi, storbyen kan rumme alt og en mangfoldighed af modsætnin-ger, er den svær for litteraturen at indfange:

”Der er ikke noget mærkeligt i, at den store by er udfordrende for lit-teraturen: at indfange det væsentligt bymæssige, at udvinde mønstre af dens mangfoldige impulser til sanserne og intellektet og tage stil-ling til det, som livet i byen gør ved menneskelivet.” (p. 5, ll. 8-11).

Den indeholder den personlige skæbnefortælling og er sted for både out-sidere og drømmere og er generelt den perfekte modernitets kulisse:

”byen som perfekt kulisse til beskrivelse af det moderne menneskes ensomhed og udsathed” (p. 5, ll. 19-20).

Teksten relateret til digtet

Nærhed og ensomhed

Storbyen i digtet er beskrevet som en ambivalens mellem både gode og dårlige ting, og det billede, Birgitte Tindbæk tegner, minder meget om dette. Det er hverken udelukkende positivt eller negativt, men en mulig-hed for både ensomhed og mangfoldighed. På den måde ligner opfattel-sen af byen i de to tekster hinanden meget.

Per Stounbjerg: At skrive storbyen (1987) (uddrag)

Tolkning af teksten

Teksttype

Teksten er et uddrag fra bogen Storbyen – orden og kloaklugt. Det er en generel gennemgang af litterære tekster, der omhandler storbyen og på den måde en fagpræget tekst.

At omdanne byen til litteratur

I teksten skildrer Per Stounbjerg, hvordan forskellige forfattere har for-mået at indfange storbyen i litteraturen. Han er inde på, at byen indehol-der modpoler i et spændingsfelt, der findes på alle niveauer og blandt andet indebærer nærhed over for distance, det sociale over for det krops-lige, det individuelle og det sproglige. Byen skildrer begge poler:

”Byen kan udtrykke begge poler i spændingsfeltet. Spændingen fin-des på alle niveauer: i byplanen, i den sociale orden, kropsligt og in-dividuelt” (p. 7, ll. 36-37).

Teksten i relation til digtet

Skiftende perspektiver

Ligesom digtet ”Byens lys” er det billede af storbyen, Per Stounbjerg giver, et billede af modpoler. Per Stounbjerg tager udgangspunkt i, hvordan

Side 15

14 byen er blevet skildret i litteraturen, og det billede han giver af den min-der om det, der også fremskrives i digtet.

Emil Bønnelycke: Raadhuspladsen (1918)

Tolkning af teksten

En lovprisning af storbyen

I prosateksten opremser Emil Bønnelycke alt det, storbyen består af, og den følelse, den giver ham. Han er meget begejstret for byen med alt, hvad den består af, hvilket ses i det ordvalg, han benytter sig af til at be-skrive den. Bønnelycke lovpriser de ting ved storbyen, man traditionelt forbinder med noget negativt:

• Bycentrum: ”Jeg lovpriser i ekstatisk Vandvid dette Centrum” (p.

8, l. 3).

• Trafikken: ”Trafikkens Skønhed, Travlhedens Helligdom” (p. 8, ll.

7-8) og ”Færdslen, Malstrømmen skal være den brusende Flod, hvori jeg bader mig i stum og ydmyg Henrykkelse” (p. 8, ll. 12-13) Inddragelsen af naturen og ”denne velgørende Trængsel og Trafik, som jeg tørste efter og begærligt har kastet mig i” (p. 8, ll. 38-39).

• Larmen: ”Dagen kimer sin Larm sødt ind i mit Øre” (p. 8, l. 9).

• Travlheden: ”O, denne Dag paa Raadhuspladsen. Leve dens Travl-heds Skønhed” (p. 8, l. 32).

• Enorme menneskemængder: ”i den hedeste menneskestrøm, midt i den mangfoldige Ytring af Liv, hvor jeg aldrig er hjemløs” (p.

9, ll. 41-42).

Naturen

Byen beskrives flere steder med ord, der hører til naturens ordregister:

• ”et stedsegrønt Minde” (p. 8, l. 2)

• ”Færdslen, Malstrømmen skal være den brusende Flod” (p. 8, ll.

12-13)

• ”Her blomstrer et Liv af Elegance og Skødesløshed” (p. 8, l. 14).

• ”leve den gyldne Dag med grønt Liv” (p. 8, l. 33).

(egen fremhævelse af ordene fra naturens ordregister).

Teksten relateret til digtet

Både Bønnelycke i ”Raadhuspladsen” og Poul Henningsen i ”Byens lys” bruger naturen som sammenligningsfelt til storbyen. I den ældre lyriske tradition brugtes naturen til at beskrive smukke ting med, og når naturen trækkes ind for at beskrive storbyen, er det et moderne træk. Naturen

Side 16

15

bruges i begge digte til at sige noget om storbyen i stedet for som kon- ”København København du’ drømmenes by/ Der’ ild i lortet fra Valby
trastbillede. by til Bellevue/ For folk udefra er dét stadig en gåde” (p. 10, ll. 16-

Syn på storbyen

Bønnelycke lovpriser storbyen med store ord, og hans skildring af den er ubetinget positiv. Her adskiller han sig fra Poul Henningsen, der giver et tvetydigt billede af storbyen, som noget, man kan elske på trods af, at den også har mange negative sider. Henningsen ser skorstenene, industrialise-ringen og maskinerne som noget negativt, mens også disse ting er positive for Bønnelycke. Mens Poul Henningsens digt peger på, at man hurtigt kan blive ensom og anonym i storbyen, er der i Bønnelyckes digt en erklæring om, at han aldrig er hjemløs i en storby med mange mennesker.

Jokeren: København København • Poul Henningsens ”Byens lys” indledes med: ”Byens lys der tæn- Fortolkning af teksten

Billedet af København

Det billede, der i rap-teksten ”København København” gives af byen, er, at den er fuld af vildskab, druk, hashrygning og afslapning som kontrast til landet. Det er stedet for drømme, og de, der ikke bor der, kan aldrig nå ind til en forståelse af det:

18).

Teksten i relation til digtet

Skildringen af lys

Både Jokerens og Pul Henningsens tekst indledes med en skildring af lys:

• Jokerens ”København København” indledes med: ”Yo hvor fan

kommer alt det lys fra/Søndag morgen, jeg burde gå i kirke – få en
ny start/ Be om forladelse – for yo jeg tror sgu/ Men nogle gange
er det svært der hvor jeg bor du/ I downtown Kbh. K” (p. 10, ll. 1-

5)

des./Chaplins gamle film./Myretuen er med sit bedste smil./Helt
fra horisonten/ stier og synker ildn./Selv en storby har sin sexap-

peal” (p. 7, ll. 1-6).

I Jokerens ”København København” er lyset en generende påmindelse om, at en ny dag er startet, og at man burde gå i kirke og gøre andre ting som en ny dag pålægger én. I Poul Henningsens tekst er byens lys en del af en øjebliksskildring, der giver et billede af, hvor smuk byen kan være.

Dermed er lyset i Jokerens tekst forbundet med noget negativt, mens det hos Poul Henningsen er forbundet med noget positivt.

Side 17

16

Byen som kontrast til landet

I Jokerens tekst skildres byen som kontraststed til landet. De, der kommer fra landet vil aldrig kunne forstå den, og det, der bedst karakteriserer den er, at den er ”langt fra Lars Tyndskids marker” (p. 10, l. 26). Her er det slang, rap-udtryk og moderne elementer, der bruges til at karakterisere byen. I ”Byens lys” bliver naturen brugt som sammenligningselement til storbyen.

Nanok Bodega Efter: Jokum Rohnde og Søren Ulrik

Thomsen: København Con Amore. (2006).

Tolkning af billedet

Con Amore

Billedet er taget fra bogen København Con Amore, der betyder ”Køben-havn med kærlighed”. Det illustrerer en bodega, hvor der i bygningen højere oppe er malet en enorm tegning af en hånd, der holder fast om Ekstra Bladet. Uden for bodegaen holder en grå bil, og der ligger vandpyt-ter på vejen, der vidner om, at det lige har regnet. Himlen er dog blå, og farverne på bodegaen og huset er også meget gule og lyse. De mørke dele af vejen og bodegaens tag bliver dermed opvejet af det lyse på bygnin-gerne og i himlen. Nanok Bodega Sat i forbindelse med titlen på bogen København Con Amore , hvor billedet er taget fra, får det til at fremstå som et lille, elsket sted, fotografen beundrer. Det er et billede af et lille hjørne af København, som fotografen gerne vil videregive og vise til an-dre.

Billedet sat i relation til digtet

Et udpluk af København

Billedet skildrer en bygning med en bodega, der kunne være et læ for storbyens stress og jag. I digtet forsøger Poul Henningsen at give et hel-hedsbillede af storbyen, men i den beskrivelser er der ikke afslapningsste-der eller tryghedssteder som det, der er på billedet. Det er storheden i lyset og bysceneriet, der er det smukke for Poul Henningsen, mens det på billedet er de små fristeder, man kan søge hen i.

Peter Funch: Manipuleret foto, sammensat af flere fotos, fra serien Babel Tales

På farten

Billedet fra serien Babel Tales viser et storbymiljø, hvor ti forskellige men-nesker løber i forskellige retninger, mens kun én mand i mellemgrunden står stille. Der er mange forskellige mennesketyper, der er repræsenteret på billedet, men ingen ser på hinanden og alle er på vej ud af billedet.

Dette kan tolkes på den måde, at alle menneskene er travlt optaget af deres egne ting og ikke sanser nogen andre omkring sig. Billedet er desu-

Side 18

17 den taget fra en serie, der hedder Babel Tales, hvilket henviser til den bibelske beretning, hvor menneskenes sprog blev opdelt, og de ikke var i stand til at kommunikere.

Håb for menneskene

I højre hjørne af billedet kommer der en solstråle ned og rammer en fugl, der flyver fremad. Fuglen repræsenterer frihed, og fuglen på billedet lig-ner en due, hvilket er symbol på positive værdier som fred, skønhed og uskyld. Bortset fra nogle få træer, der skimtes i baggrunden, er fuglen det eneste natur på billedet. At en fugl er placeret forrest kan symbolisere, at der trods det daglige stress og jag er håb for storbymennesket.

Billedet i relation til digtet

Storbymennesket

Menneskene på billedet løber ud og ind mellem hinanden og er et billede på storbymennesket, der løber forvirrede og fortravlede rundt. I digtet skildres også denne fart og travlhed, men til trods for det, har digterens fortællerstemme en kærlighed til byen. På billedet kan duen, der bliver ramt af solen i højre hjørne, symbolisere et fredspotentiale eller et håb for menneskene. I digtet er der på samme måde positive glimt ved storbyen.

Lyset, der beskrives i digtet, kan sammenlignes med det lys, der kommer frem i højre side af billedet og oplyser storbysceneriet. Til trods for alle de negative sider, der er i storbyen, viser både digtet og billedet, at der også er positive elementer i den.