Et eksempel fra HHX 3. år

Den Store Gatsby | Analyse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Den store Gatsby

“It was an age of miracles, it was an age of art, it was an age of excess and it was an age of satire.”- F. Scott Fitzgerald

Den store Gatsby er en roman fra 1925, som er skrevet af den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald. Romanen er gennem tiden blevet en klassiker, og siges at være den bog der beskriver de brølende 20’ere bedst. Romanen omhandler hovedsageligt hovedpersonen Jay Gatsby, en ung, mystisk, millionær der bor på West Egg, i sommeren 1922. Gennem romanen følger man, den tilbageholdte, Nick Carraway, som er fortælleren af historien om Gatsby. Nick er brugt som en personal fortæller, som skifter mellem en indre og ydre synsvinkel.

Nick kommer til New York med et håb om at blive en dygtig aktiesælger, men hans fokus kommer på alt andet end aktier. Han bliver hurtigt sat ind i den betændte situation mellem hans kusine Daisy, og hendes mand Tom, som har en affære med Myrtel. Nick får et godt øje til den berømte golfspiller Jordan, som er veninder med Daisy, og sammen hjælper de Gatsby med at charmere sig ind på Daisy. Nick og Jordan prøver at være objektive omkring de andres rod, og ønsker bare at observere udviklingen, men det lykkes dem ikke. De er vidner til klimakset, da Gatsby afslører, at han har et forhold til Daisy, og da Myrtel bliver kørt ned. Efter denne dag kan ingen af dem forblive objektive og allierer sig med modsatte hold, og kan derfor ikke forblive sammen.

HHX 3. år ham til en spændende figur, da man bare ved, han er ung og rig. Rygterne siger 100 forskellige ting, så ingen kan gøre sig klog på hvem han er, dog kommer folk hver weekend til hans overdådige fester. Nick Carraway er den eneste person, der nogensinde lærer den ægte Gats-by at kende, og han finder ud af, at alt han gør, er for hans livs kærlighed, Daisy. Det viser sig nemlig, at Gatsby som fattig og ung løjtnant har forelsket sig dybt i den rige skønhed, ved navn Daisy. Deres forelskelse var gensidig, men da Gatsby bliver sendt til militærtjeneste, gifter Daisy sig med den rige Tom. For at vinde Daisy tilbage, opbygger han sin rigdom ved at være spiritus- smugler, og holder overdådige fester - i håb om at hun en dag vil deltage. På trods af at Gatsby er ude i noget skidt, beskriver Nick ham som ren, da Gatsbys motiv er kærlighed.

Nick har gennem hele romanen en særlig respekt, og beundring for Gatsby.

Romanen har en cirkulær komposition, den starter hvor den slap for alle med undtagelse af Nick. Daisy og Tom flygter til et nyt sted, Jordan fortsætter sit liv, og Gatsby er

Side 2

2 igen glemt. Nick har derimod gennemgået en forvandling, han starter med at blive beskrevet som en rose og blåøjet, en rose er symbol for kærlighed og at være blåøjet er billedsprog for at være naiv, og man danner sig hurtigt et billede af Nick som naiv, og evigt kærlig. Tom skubber rundt med ham, og han kan ikke sige ham imod, han lader de andre tage kontrollen. Tom og de andre personer trækker Nick med ind i deres liv, og han begynder lige så stille at blive en del af det. “I was within and without. Simultaneously enchanted and repelled by the inexhausti-ble variety of life.” Selvom Nick ufrivilligt fester med Tom, så opdagede han efterhånden, at der er en del af ham, som nyder det. Ligeledes er det med Gatsbys fester, for da festerne stopper, følte han, at der er noget, som mangler.

Efter Gatsbys død træder Nick for første gang virkelig i karakter, og lige pludselig er han ikke bare en flue på vægen mere, men derimod en stærk kriger for sit hjerte og sine værdier. Hans udvikling kommer til udtryk, når han snakker med Jorden om, at de ikke skal være sammen mere, og hun siger ”du sagde at en dårlig chauffør kun var sikker indtil hun mødte en anden dårlig chauffør? Nå, men jeg mødte en anden dårlig chauffør, ikke? Jeg mener det var skødesløst af mig at tage så meget fejl.” Jordan var sikker på, at Nick var ”hendes gode chauffør”, som ville navigere udenom hende, når hun ”kørte dårligt”, men til sidst står han op for sig selv, og ”de kører galt”. Her pointerer Jordan, at Nick ikke længere er en neutral og vigende karakter, men at han er klar til at kæmpe for sin sag, også selvom at det vil bringe kampe og hårde sammenstød.

Hans forvandling bliver også tydelig i forbindelse med hans sammenstød med

Tom, i New York, efter Gatsbys død. Nick nægter at give ham hånden, når de mødes, og spørger i stedet spydigt ind til ham. Nick er pludselig angriber, han finder sig ikke i at blive skubbet rundt mere, og Tom går i forsvar mod ham. Pludselig er Tom ikke så stor og farlig mere, Nick er i kontrollen nu ”jeg gav ham hånden; det virkede dumt at lade være, for pludselig følte jeg at jeg snakkede med et barn”.

Bogens hovedtema er uden tvivl ulykkelig kærlighed, dog er romanen spækket med spændende sidetemaer. F. Scott Fitzgerald formår som tidligere nævnt at skildre tendenserne i 20’erne, hvor jazzen blev populær, Wall-Street blomstred og den amerikanske drøm lokkede.

Drømmen om at der er en ny chance i Amerika, hvor fortiden er glemt, og hvor kun nuet gælder.

Side 3

3

På trods af den amerikanske drøm bliver det klart i bogen, at fortiden altid vil jagte drømmen, og at det altid vil være en forskel på ”de nyrige” og ”de rige.” I bogen er det symboliseret ved de 3 forskellige steder udenfor New York, askedalen som er for arbejdere, og så er der West Egg hvor de nyrige, drømmere bor, og så er der East Egg hvor de rige, af arv bor. Der er en god dynamik i, at East Egg og West Egg ligger over for hinanden, da det skaber en klar kontrast. Man kan være heldig at arbejde sig op fra askedalen, til West Egg, men hvis ikke man er født rig, kommer man aldrig over på den anden side. Karaktererne fra East Egg er også anderledes af opførsel end dem fra West Egg, da de er beskrevet som dovne og overfladiske, hvorimod dem fra East Egg er hårdtarbejdende og har dybde. Den hårdtarbejdende og dybe Gatsby vinder tydeligvis Nicks respekt, hvorimod han afslutningsvis ender med at foragte de dovne og overfladiske mennesker fra East Egg. ”Du er mere værd end hele den forbandede flok tilsammen.”

Nick forlader New York med noget helt andet end han havde forventet, han havde forventet at han ville kunne blive en rig og succesfuld obligationssælger, og leve den amerikanske drøm. Da han forlader New York, har han indset, at den Amerikanske drøm er en illusion, da at man ikke kan løbe fra sin fortid - fortiden vil på et eller andet tidspunkt indhente os alle. Nick indser, at overklassemenneskerne ikke har hjertet på det rigtige sted, men derimod er overfladiske og egentlig ikke noget han ønsker at være en del af. Derfor gør han det modsatte af Gatsby, han har lært af Gatsbys fejl, og han ønsker ikke at kæmpe for noget, som ikke kommer nogle vegne. Nick gør op med den Amerikanske drøm, og igennem romanen advarer han folk om at lave den samme fejl som Gatsby, da at Gatsby i sidste ende ikke fik noget ud af hans hårde kamp.. Hvis det ikke lykkedes for den store Gatsby, hvem kan så? ”Han var kommet langvejsfra til denne blå plæne, og han havde følt sig så tæt på sin drøm at han næsten ikke kunne undgå at gribe den. Han vidste ikke at den allerede lå bag ham, et eller andet sted derude i det store mørke hinsides byen hvor republikkens dunkle marker bølgede un-der nattehimlen. Gatsby troede på det grønne lys, den orgastiske fremtid der år for år trækker sig tilbage foran os. Den slap fra os denne gang, men det betyder ikke noget – i morgen vil vi løbe hurtigere, strække armene længere frem … Og en skønne morgen. Så vi kæmper videre, som både mod strømmen der uophørligt føres tilbage til fortiden.”

Side 4

4

1

Hvis man læser Francis Scott Fitzgeralds biografi er det umuligt ikke at se forbindelsen mellem ham og Gatsby. De er begge født i Minnesota, og er ikke af en velhavende familie.

Derefter bliver de begge udsendt til krig, og forelsker sig i en smuk og rig pige. Ingen af dem kan få pigen, fordi at de ikke har penge nok, men det lykkes dem at tjene penge i New York.

Den store forskel er bare, at F. Scott Fitzgerald får sin drømmepige, hvorimod Gatsby dør i forsøget på at få sin Daisy. Det er bemærkelsesværdigt, at F. Scott Fitzgerald fortæller en historie, hvor han nedgør overklassen, fremstiller den amerikanske drøm som en illusion, og beretter at jagten på en overklassepige er en ulykkelig kærlighedshistorie – han fraråder egentlig sit egent liv.

Læser man mere om F. Scott Fitzgeralds liv, finder man ud af, at han har døjet med alkoholproblemer, depressioner og har kæmpet hårdt for altid at have en god indkomst.

Måske føler han, at han ligesom Gatsby døde, da han fik sin drømmepige. Måske fandt han ud af, at livet som overklasse ikke var for ham, at de alle var overfladiske, og at han nu var fanget.

Måske ønskede han at være Nick frem for Gatsby, at han ligesom Nick kunne havde gjort op med overklassen og indset at den amerikanske drøm bare var en illusion. Nick valgte overklasse pigen fra til fordel for hans værdier, og hans ønsker, han rejste væk fra New York og levede i stedet som forfatter. Måske er romanen en fortælling om hans valg om at være Gatsby, men hans ønske om at kunne være Nick. “My characters are all Scott Fitzgerald.” —F.

Scott Fitzgerald

1

http://www.biography.com/people/f-scott-fitzgerald-9296261#early-life

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.