Spejlbillede af en ung mand i balance af Peter Høeg | Analyse

”Spejlbillede af en ung mand i balance” af Peter Høeg

Analyse, fortolkning og perspektivering

”Spejlbillede af en ung mand i balance” er en novelle skrevet af Peter Høeg, som er udgivet i år 1990. Peter Høeg blev født den 17. maj 1957 i København, hvor han også er vokset op. I 1984 blev han færdiguddannede som mag.art. i litteraturvidenskab, og efter en omflakkende periode som bl.a. idrætslærer og danser, debuterede han i 1988 med ”Forestilling om det tyvende århundrede”. Allerede ved sin udgivelse tiltrak romanen sig stor opmærksomhed. I 1990 udkom novellesamlingen, ”Fortællinger om Natten”, som bl.a. indeholdt ”Spejlbillede af en ung man i balance”. Med denne udgivelse blev Høeg omtalt som et forfattertalent med internationalt potentiale. Det endelige gennembrud som gjorde ham verdensberømt, kom i 1992: kriminalromanen ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Høeg rostes til skyerne for sin store fortælleevne, sin sproglige formåen og solgte nu uhørt mange bøger i forhold til danske standarder. Men med udgivelsen ”De måske egnede” i 1993 begyndte kritikken af dukke op. Anmeldere anklagede Høegs STX 1.g STX 1.g Den Tredje Verden, fik ikke just kritikken til at forstumme. På nær det enkelte og personlige digt, ”Første og sidste kapitel” i antologien ”Trykt - og Godt” (1998), til Høegs forlægger og nære ven, Merethe Riis, lod forfatteren ikke høre på sig længe. Men på trods af kritikken regnedes Høegs STX 1.g Romanen ”Elefantpasserens børn”, som Høeg har arbejdet på siden 2009, er lige netop udkommet i september i år.

Genre: ”Spejlbillede af en ung man i balance” placerer sig som sagt ind i genren novelle, og kan derfor defineres som en kortere fiktionsprosatekst. Den handler kun om nogle få personer, den har ét handlingsforløb som får konsekvenser for hovedpersonens liv, den foregår i et begrænset antal miljøer og strækker sig over en begrænset tidsperiode. Resumé: Novellen handler om en ung mand, som fremstiller spejle. Han lever efter sine ”egne” regler. Han er ligeglad med andres meninger. Han føler hverken kærlighed, begær, jalousi og ensomhed. Han vedkender sig kun vrede.

I maj 1927 bliver den unge spejlmager spurgt, om han ville konstruere et spejlteleskop til et nyt nordisk observatorium, lidt udenfor Göteborg. Han svarer ja, og bygger gennem den følgende vinter spejlteleskopet. For at få slebet spejlet, rejser han til udlandet for at finde en verdenskendt, kvindelig glassliber. Han finder hende ikke og rejser tilbage til Göteborg, hvor hun er.