Debatten centrifugerer ud i sniksnak | Analyse

Side 1

Guldnotat til ’Skriftlighed og mundtlighed’

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2 OPSUMMERING .............................................................................. 7 NOTEPAPIRET ................................................................................. 2 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ........................ 7 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2 OPGAVEFORMULERINGEN ................................................... 2 ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 4 .................................................. 7 TEMAET ........................................................................................ 3 PUNKTERNE ................................................................................... 3 OPBYGNING OG OMFANG ................................................................. 3 DEBATTEN CENTRIFUGERER UD I SNIKSNAK (TEKST 4): ............ 3 FACTS OM TEKSTEN ......................................................................... 3 RESUME ........................................................................................ 3 SYNSPUNKTER I TEKST 4 [REDEGØRELSE] ................................. 4 SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ............................................................... 4 HOVEDSYNSPUNKTER ....................................................................... 4 Stor forskel på skriftsprog og talesprog ................................ 5 Skriftsproget har på en god måde domineret det offentlige rum frem til moderne tid ....................................................... 5 Talesproget giver dårlig kvalitet i den offentlige debat ........ 6 SÅDAN SKRIVER DU DIN KARAKTERISTIK ................................................ 7 Objektiv tone (etos-argument) .............................................. 7 Taler til fornuften (logos-argument) ...................................... 8 Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord. 9 OPSUMMERING .............................................................................. 9 DISKUSSION .......................................................................... 10 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................................... 10

1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 4 ................................. 10

2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ........................................ 12 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer, Trin for trin vejledning som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, elementer og citater vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din kronik, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul på kronikken. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledning til kronik her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Skriftlighed og mundtlighed”.

Side 3

3

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er: ”skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum”.

Den offentlige debat foregik frem til det 20. århundrede primært skriftligt i aviserne. Nu foregår debatten i det offentlige rum i langt højere grad mundtligt i radio og på tv. Spørgsmålet, som tages op i tekst 4, er, om den mundtlige debat er af ringere kvalitet end den skriftlige debat?

NB: ”Det offentlige rum” vil i praksis sige de steder, hvor debatten om vores samfund foregår. I dag er det primært i medier som aviser, radio, tv og på internettet.

Punkterne

Med temaet ”skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum” i baghovedet skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:

• En redegørelse for synspunkterne i Debatten centrifugerer ud i sniksnak (tekst 4).

• En karakteristik af argumentationsformen i Debatten centrifugerer ud i sniksnak (tekst 4).

• En diskussion af synspunkterne i Debatten centrifugerer ud i sniksnak (tekst 4).

Opbygning og omfang

Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen, derefter går videre til karakteristikken og slutter af med diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det redegørende til det analyserende og diskuterende. Husk at gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af din opgave!

Debatten centrifugerer ud i sniksnak

(Tekst 4):

Facts om teksten

Forfatter: Søren Mørch, historiker

Genre: Debatartikel, bragt i Politiken, 30. oktober 2010

Modtagere: Politikens læsere

Resume

I tekst 4 skriver Søren Mørch om, hvordan talesproget er ved at overtage rollen fra skriftsproget som den dominerende form for

Side 4

4 kommunikation i det offentlige rum. Siden bogtrykkerkunsten blev opfundet i 1400-tallet har skriftsproget sikret en saglig og rationel offentlig debat, hvilket har ført til store samfundsfremskridt som fx sekulariseringen og en velorganiseret videnskab. I det 20. århundrede har fremkomsten af radio, telefon, tv m.v. imidlertid gjort, at talesproget har vundet frem i den offentlige debat. Dette er et problem, fordi talesproget ikke er lige så grundigt som skriftsproget. Skriftsproget lægger op til eftertænksomhed og kritik, hvorimod talesproget lægger op til en mere følelsesbetonet og overfladisk debat. Den eneste trøst er, at de virkelig vigtige beslutninger dog stadig tages vha. af skriftsproget.

NB: Du skal ikke lave et resume af teksten i din kronik, men en redegørelse for synspunkterne. Hovedsynspunkter

Synspunkter i tekst 4 [redegørelse]

Sådan skal du redegøre

Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste synspunkter i Debatten centrifugerer ud i sniksnak (tekst 4). Med din redegørelse skal du især sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet ” skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum”. Du skal finde Søren Mørchs synspunkter i tekst 4 og præsentere dem objektivt for din læser, dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord. Redegørelsen skal være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå. Opgaven bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i karakteristikken og ender med diskussionen.

Vi har her fundet tre hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad Søren Mørch i bund og grund mener i teksten. For hvert hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter i teksten, som udbygger, hvad han mener med hovedsynspunkterne.

• Stor forskel på skriftsprog og talesprog: Der er afgørende forskelle på skriftsproget og talesproget. Skriftsproget er grundigt og lægger op til en kritisk tilgang til et emne.

Talesproget er derimod hurtigt og overfladisk, og lægger op til en mere følelsesmæssig tilgang.

• Skriftsproget har på en god måde domineret det offentlige rum frem til moderne tid: Helt frem til det 20. århundrede

Side 5

5 har skriftsproget været den dominerende form for kommunikation i det offentlige rum, hvilket har skabt stor fremgang for samfundet.

• Talesproget giver dårlig kvalitet i den offentlige debat:

Talesproget er blevet den dominerende faktor i den offentlige debat, og det gør, at debatten bliver mere overfladisk og følelsesladet og mindre rationel og saglig.

Stor forskel på skriftsprog og talesprog

Talesproget er medfødt, skriftsproget er tillært

Talesproget er noget, alle lærer automatisk fra helt lille, som noget næsten medfødt, og det er derfor en helt naturlig ting, som man ikke tænker over. Derimod er skriftsproget noget, man møjsommeligt tillærer sig gennem sin barndom og ungdom, og som man er meget mere reflekteret i forhold til:

Talesproget er om ikke medfødt, så næsten: Alle mennesker har et talesprog. Når der er én, der taler, er der mindst én og ofte flere, der tales til. Den, der taler, har ordet.

Skriftsproget er meget anderledes. Det skal læres. Man skal blive skriftklog og kunne beherske teksten. Det er, som ethvert skolebarn og enhver universitetsstuderende har erfaret, en langvarig, tornefuld og besværlig proces.

Hvem har magten - afsender eller modtager?

Der er stor forskel på at udtrykke sig skriftligt og mundtligt. I talesproget er det den talende, der har magten, fordi man ikke på samme måde som ved skrift har tid til at analysere og kritisere udsagnene. I skriftsproget er det derimod i mindst lige så høj grad er modtageren, der har magten, fordi man som læser netop har tid og mulighed for at kritisere det skrevne:

”I mundtligheden var det den talende, der havde ordet og magten.

Da skriftsproget i sin tid med bogtrykkerkunstens opfindelse blev industrialiseret, var det tendentielt læserne, der fik magten.”

Skriftsproget har på en god måde domineret det offentlige rum frem til moderne tid

Bogtrykkerkunsten skabte en skriftlig offentlighed

Teknikken til at trykke skriftlige medier som fx bøger og aviser blev opfundet i midten af 1400-tallet. Dette betød af skrifter, som man før møjsommeligt skulle genskrive i hånden, nu kunne genproduceres i så mange eksemplarer, som man ønskede det.

Effekten af denne nye teknologi var, at der blev en helt ny skriftlig offentlighed med et nyt og stort potentiale:

”Det epokegørende ved bogtrykkerkunsten var, at den industrialiserede skriftsproget, som var opfundet 4-5.000 år i

Side 6

6 forvejen. På de 50 år fra 1450 til 1500 blev der foruden et ukendt, men kæmpestort antal pjecer, tabeller og traktater produceret flere bøger end i de forudgående 1.000 år. Virkningen var voldsom. Det industrialiserede skriftsprog - den sekundære skriftlighed - gjorde opdagelserne, reformationerne og flere videnskabelige og kunstneriske offentligheder mulige.”

Bogtrykkerkunsten revolutionerede verden

Bogtrykkerkunsten betød, at det blev nemt og billigt at sprede budskaber og viden på skrift. Udvekslingen af viden om fx politik, religion og videnskab gik derfor langt hurtigere end tidligere, og derfor skete der en videns-revolution i Europa:

”Uden bogtrykkerkunst ingen sekularisering, ingen borgerlig offentlighed og ingen videnskab.”

Skriften er et magtfuldt våben

Skriftsproget er et grundigt sprog, der opfordrer til at man tænker sig godt om, inden man skriver. Med skriftsproget har man gode muligheder for at udøve grundig kritik, og derfor er skriften et magtfuldt våben:

”Til gengæld for anstrengelserne og afsavnene erhverver den skriftkloge sig tunge våben: Pennen styrer sværdet! Skriftsproget ligefrem opfordrer til kritik”

Talesproget giver dårlig kvalitet i den offentlige debat

Talesproget har overhalet skriftsproget

Efter at skriftsproget siden 1500-tallet har været den afgørende form for sproglighed i det offentlige rum, har talesproget overhalet skriftsproget i det 20. århundrede. Pga. radio, telefon og tv forgår en stor del af den offentlige debat i dag som tale og ikke som skrift:

”Anledningen til, at det kan ligge en bagklog på sinde at skrive om talen, er, at talesproget siden 1920'erne har været i færd med at skifte social position i forhold til skriftsproget.”

”1900-tallets bedrift var at industrialisere talesproget og skabe en oral offentlighed. […] den sekundære mundtligheds ensemble er sammenstykket af mange forskellige maskinerier: telefonen, grammofonen, radioen, talefilmen, båndoptageren, tv, mobiltelefonen, internettet osv.”

Talesproget er sniksnak, mens skriftsproget er indholdsmættet

Talesproget er en hurtig og umiddelbar form for kommunikation, der sjældent går i dybden med tingene, og derfor giver talesproget en dårlig kvalitet i den offentlige debat. Derimod egner skriftsproget sig godt til en alvorlig og indholdsmættet debat med rationelle holdninger og præcis argumentation:

Side 7

7

”Talen er en flydende strøm. Den drejer sig fortrinsvis om noget, der kun vanskeligt kan efterprøves: Fremtiden frem for nutiden og fortiden, følelser og fornemmelser frem for argumenter, billeder og metaforer frem for kendsgerninger, tillid frem for kritik, venlighed og empati frem for præcision, hurtighed og handlekraft frem for eftertanke og forberedelse, ungdom og idealer frem for overlæg og realisme.”

I sidste ende sejrer skriften stadig

Selvom det overfladiske talesprog har fået mere magt med de moderne medier, er det alligevel i høj grad vha. af skriftsproget, at de vigtigste beslutninger i vores samfund bliver taget, som fx love og regler. Derfor betyder den megen sniksnak i medierne i sidste ende ikke så meget:

”Man kan efter temperament glæde sig over eller græmmes ved, at det ikke betyder noget videre, at den demokratiske debat centrifugerer længere og længere ud i ligegyldig sniksnak, spin og vild med dans. Der er afbryder på kassen, og de afgørelser, der betyder noget, bliver nødvendigvis truffet af nogen, der kan læse indenad, og som kan skrive med pen og blæk.”

Opsummering

I tekst 4 skriver Søren Mørch om, hvordan talesproget er blevet den dominerende form for kommunikation i den offentlige debat i nyere tid. Fra 1500-tallet og frem til det 20. århundrede har offentligheden ellers været præget af skriftsproget, der har sikret en saglig debat med store fremskridt i samfundet som følge. Talesproget er langt mere overfladisk og følelsesladet end skriftsproget, og derfor er den offentlige debat i dag ikke af samme kvalitet som før i tiden.

Argumentationsformen

[karakteristik]

Sådan skriver du din karakteristik

Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter Søren Mørch bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker på læserne. Her vil vi vise dig nogle af de væsentligste argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren.

Argumentationsformer i tekst 4

Objektiv tone (etos-argument)

Mørch benytter en forholdsvis objektiv tone. Han bruger ikke nogen subjektive formuleringer som ”jeg synes” eller ”efter min

Side 8

8 mening”, men i stedet anvender han mange neutrale og passive formuleringer med ”man” eller ”det”. På den måde dækker han sine subjektive holdninger ind under en objektiv stil, hvor det ser ud som om, at hans holdninger er objektive sandheder. Dette er med til at give troværdighed til Mørchs argumenter (etos-argument):

- ”Hvis man ser bort fra”

- ”Man skal blive skriftklog og kunne beherske teksten”

- ”Sådan er det blevet, og der er kun én trøst”

- ”Det er værd at hæfte sig ved”

- ”Man kan efter temperament glæde sig over eller græmmes ved”

Taler til fornuften (logos-argument)

Henviser til historiske fakta fortiden, følelser og fornemmelser frem for argumenter, billeder og Mørch taler i tekst 4 til folks fornuft med rationelle argumenter.

Dette gør han især ved at henvise til historiske kendsgerninger og fakta, der skal få læserne til at indse bestemte pointer og synspunkter. Læseren vil oftest føle sig overbevist af rationelle argumenter, selvom disse ikke nødvendigvis underbygger synspunktet:

”Det epokegørende ved bogtrykkerkunsten var, at den industrialiserede skriftsproget, som var opfundet 4-5.000 år i forvejen. På de 50 år fra 1450 til 1500 blev der foruden et ukendt, men kæmpestort antal pjecer, tabeller og traktater produceret flere bøger end i de forudgående 1.000 år. Virkningen var voldsom. Det industrialiserede skriftsprog - den sekundære skriftlighed - gjorde opdagelserne, reformationerne og flere videnskabelige og kunstneriske offentligheder mulige. Uden bogtrykkerkunst ingen sekularisering, ingen borgerlig offentlighed og ingen videnskab.”

Stiller modsætninger op

En anden måde, hvorpå Mørch taler til læsernes fornuft, er ved at stille skriftsproget og talesproget op over for hinanden som modsætninger. På denne måde får han læserne til at indse med fornuften, at der er stor forskel på det skriftlige og det mundtlige i det offentlige rum:

”Talen er en flydende strøm. Den drejer sig fortrinsvis om noget, der kun vanskeligt kan efterprøves: Fremtiden frem for nutiden og metaforer frem for kendsgerninger, tillid frem for kritik, venlighed og empati frem for præcision, hurtighed og handlekraft frem for eftertanke og forberedelse, ungdom og idealer frem for overlæg og realisme.”

Årsag og virkning

Mørch henviser flere gange i sin artikel til ’årsag og virkning’. På den måde taler han til læsernes fornuft om, at de kan indse, at hans pointer er logiske, fordi de er effekten af en bestemt årsag:

Side 9

9

- ”Virkningen var voldsom”

- ”Det betyder, at de, der behersker maskineriet, kontrollerer kommunikationsindustrien, og det kan kun gøres ved hjælp af skriftsproget”

Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord

Mørch benytter værdiladede ord og vendinger, der skal påvirke læseren til at være enig med ham:

Fremmedord og intellektuel sprogbrug får Mørch til virke som en person med overblik og indsigt. Mørch fremstår med sit professionelle sprog som en autoritet, læserne kan stole på.

Dette styrker hans troværdighed som skribent (etos-argument):

• ”pro et contra”

• ”et kompliceret teknologisk ensemble og heldige magtpolitiske konjunkturer”

• ”den sekundære skriftlighed”

• ”en oral offentlighed”

• ”tornefuld”

• ”var det tendentielt læserne, der fik magten”

Kreativt og humoristisk sprog underholder læserne og får Mørch til at fremstå som en troværdig skribent med overskud. Disse ord og vendinger påvirker læserens følelser og gør, at læserne er mere tilbøjelige til at være enige med Mørch (etos- og patos-argument):

• ”Debatten centrifugerer ud i sniksnak” (overskriften)

• ”det kan ligge en bagklog på sinde”

• ”Den, der taler, har ordet”

• ”skriftklog”

• ”græd ikke, børnlille!”

• ”ligegyldig sniksnak, spin og vild med dans”

Opsummering

Argumentationen i tekst 4 er bygget op om en objektiv tone, hvor Søren Mørch fremstiller sine synspunkter, som om de var objektive sandheder. Sproget er præget af fremmedord og en del intellektuelle termer, der får Mørch til at fremstå som en dygtig og vidende skribent. På den måde skaber han troværdighed om både sig selv og sine synspunkter. Selve synspunkterne fremføres ofte vha. logos-argumenter, hvormed

Side 10

10

Mørch forsøger at få sine læsere til at indse det rigtige i pointerne.

Diskussion

Du har nu fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i teksten, og du er nået til at skrive selve diskussionen, der er det største og vigtigste afsnit i din kronik. Det er her, din subjektive holdning til emnet skal skinne igennem.

Hvordan skal du diskutere?

I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig: ”skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum”. Du skal diskutere synspunkterne på dette tema i tekst 4 og give dine egne holdninger til kende i forhold temaet. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse for tekstens synspunkter og bruge disse som springbræt til en større diskussion af temaet. Du kan også med fordel inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende punkter:

1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til Søren Mørchs synspunkter på skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum.

2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine helt egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.

1. En diskussion af synspunkterne i tekst 4

Du kan grundlæggende overveje følgende punkter og spørgsmål, som tager udgangspunkt i synspunkterne i tekst 4 på skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum.

• Er du enig med Mørch i, at debatten i det offentlige rum mest af alt er en gang sniksnak?

- Ja, politikkernes debatter på tv bliver fx ekstremt overfladiske og handler kun om at fremtræde på en populær måde over for seerne.

Side 11

11

- Nej, for debatten foregår både mundtligt og skriftligt og i mange forskellige medier. Derfor er debatten lige så grundig eller måske endnu mere grundig end før i tiden.

• Er du enig med Søren Mørch i, at der er stor forskel på skriftlig og mundtlig kommunikation?

- Ja, det skriftlige er langsomt, grundigt og eftertænksomt, mens det mundtlige hører hjemme i hverdagen, hvor det skal gå stærkt med kommunikationen.

- Nej, man kan sige præcis det samme skriftligt og mundtligt. Det er kun et spørgsmål om at øve sig i at skrive og i at tale på en effektiv måde.

• Er du enig med Søren Mørch i, at skriftlig kommunikation egner sig bedre til debat i det offentlige rum end mundtlig kommunikation?

- Ja, skriftlighed giver mulighed for en meget mere gennemtænkt og rationel form for kommunikation, fordi man virkelig har tid til at tænke over tingene, når man skriver og læser. Mundtlig kommunikation er alt for følelsesbetonet og irrationel, og derfor er talesproget ikke særlig effektivt i en saglig, offentlig debat.

- Nej, det mundtlige har også store kvaliteter i den offentlige debat. Med talesproget kan man netop give udtryk for de umiddelbare tanker og følelser, som også er en vigtig del af en offentlig debat. Desuden foregår det meste af fx den politiske debat som mundtlige diskussioner i folketinget.

- Fx: Det bedste er at kombinere det skriftlige og det mundtlige. Det skriftlige er godt til de tunge og alvorlige dele af den offentlige debat, mens det mundtlige er godt, fordi hele befolkningen nemt kan udtrykke sig vha. talesproget. På den måde kan alle sider i en debat blive hørt.

• Spiller talesproget nogen positiv rolle i det offentlige rum?

- Talesproget er vigtigt, fordi alle kan ytre sig mundtligt.

Ikke alle har evnerne eller tiden til at sætte sig ned og skrive et indlæg i debatten, men alle kan give deres mening til kende mundtligt. På den måde er talesproget godt for demokratiet, fordi det får hele folket i tale.

- Talesproget er meget brugbart i den offentlige debat, fordi en mundtlig debat er meget hurtigere og nemmere at følge end en skriftlig debat. Fx ville der ikke være særlig mange, som ville læse en skriftlig politisk

Side 12

12 debat, hvorimod de mundtlige debatter på tv er meget populære.

• Hvad er vigtigst i det offentlige rum: Det skriftlige eller det mundtlige?

- Det skriftlige er vigtigst, for på skrift kan man udtrykke sig mere grundigt og argumentere bedre, end man kan med talesproget.

- Talesproget er vigtigst, for den mundtlige debat er selve grundlaget for offentligheden. Uden det mundtlige ville der slet ikke være nogen skriftlighed.

- Det er afgørende med en god blanding mellem det skriftlige og det mundtlige i det offentlige rum. Det mundtlige sikrer, at mange bliver hørt, og at mange kan følge med i debatten. Og det skriftlige sikrer, at debatten kan trækkes op på et mere grundigt niveau, hvor man kan overveje de enkelte sager i dybden og formulere sig tydeligt og gennemtænkt. På den måde supplerer det mundtlige og det skriftlige hinanden.

2. Andre synspunkter og perspektiver

Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre synspunkter og perspektiver på temaet ” skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum”. Vi viser her nogle perspektiverende punkter, der går ud over tekst 4, og som du evt. kan bruge i din diskussion.

Mediernes skyld?

Den overfladiske debat skyldes ikke nødvendigvis talesproget.

Medierne og især tv har meget stor indflydelse på, hvor grundig eller hvor overfladisk den offentlige debat bliver. Når journalister fx kun giver politikere ti sekunder at udtale sig i, bliver de tvunget til at udtale sig meget hurtigt og overfladisk. Medierne er afhængige af sine modtagere, og på tv klipper man hurtigt videre til noget nyt, fordi man er bange for, at folk skal kede sig og zappe væk. Når politikere og andre samfundsdebattører ikke får tilstrækkelig tid til at udtale sig i medierne, bliver debatten automatisk præget af slagord og overfladiske argumenter.

”Live”-tv: aktualitet og sensation

I nyhedsprogrammer på tv er det en stærk tendens, at man forsøger at gøre udsendelsen så ”live” som muligt. Dette

Side 13

13 betyder, at man hele tiden vil have politikere og andre betydningsfulde folk til at udtale sig mundtligt i det offentlige rum. Journalisterne vil have folks reaktioner her og nu, for i journalistikken er det afgørende at komme først med folks reaktioner og at gøre nyheden så aktuel som muligt. Journalister forsøger desuden at fange politikerne ’på det forkerte ben’, så at de kommer til at ’tale over sig’ eller sige noget, de ikke burde have sagt. Hvis politikerne skulle udtrykke sig skriftligt, ville disse situationer ikke opstå. På den måde er den stigende grad af mundtlighed i det offentlige rum udtryk for, at journalistikken er blevet mere sensationspræget.

Internettet

Internettet er det nye medie i vores tid, som dominerer det offentlige rum i stadig stigende grad. Det interessante ved internettet er, at man her kan udtrykke sig både skriftligt og mundtligt. Skriftlige internetblogs, hvor folk giver deres mening til kende om alt mellem himmel og jord, er meget populære.

Samtidig lægger folk videoer ud på hjemmesider som fx Youtube, hvor de ytrer sig mundtligt. På internettet dominerer det mundtlige ikke over det skriftlige. Derimod er der en balance mellem det skriftlige og det mundtlige.

Hitlers retorik: det forførende talesprog

Det største skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, når nogen får lov til at styre den offentlige debat totalt, er nazisternes antisemitiske retorik i 30’erne. Især var Adolf Hitlers store taler en meget effektiv måde at overbevise mange tyskere om det rigtige i at forfølge jøderne. Hitler byggede sine taler op på en særlig måde, hvor han begyndte meget stille og derefter råbte højere og højere og mere aggressivt. Han talte med store ord om ”det stolte tyske folk”, og om hvordan jøderne var skyld i alle tyskernes ulykker. På den måde talte han direkte til folkemængdens følelser, hvilket han ikke kunne have gjort lige så effektivt på skrift.

Se klip fra Hitlers taler:

http://www.youtube.com/watch?v=yNk_osZWScw og
http://www.youtube.com/watch?v=_Q-6H4xOUrs.