Den trætte selvrealisering | Analyse

Side 1

Guldnoter til kronik om ”Den trætte selvrealisering”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ............................................................................................. 1 OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................................................... 1 TEMAET ...................................................................................................................... 1 Studieophold i udlandet ..................................................................................... 10 PUNKTERNE ................................................................................................................. 2 ANDRE PERSPEKTIVER TIL DISKUSSION .............................................................................. 10 TEKST 6: ”DEN TRÆTTE SELVREALISERING”......................................................................... 2 Fakta om teksten ................................................................................................. 2 SYNSPUNKTER I TEKST 6 (REDEGØRELSE)................................................................. 2 SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ............................................................................................. 2 TRE HOVEDSYNSPUNKTER ............................................................................................... 2 Unge realiserer og brander sig selv gennem udlandsrejser ................................ 2 Rejser gør ikke nødvendigvis de unge klogere og mere modne .......................... 3 Faglige studieophold er vigtigere end selvrealisering ......................................... 4 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ....................................................... 4 SÅDAN KAN DU SKRIVE DIN KARAKTERISTIK ......................................................................... 4 ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 6 ................................................................................ 5 Subjektive argumenter ........................................................................................ 5 Kritisk holdning til de unges rejsevaner ............................................................... 5 Understøtter sin argumentation med etos- og logosappeller ............................. 6 Argumenterer med det formål at skabe debat ................................................... 7 DISKUSSION ............................................................................................................. 8 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................................................................... 8 EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 6 ..................................................................... 8 Rejser og udlandsophold som selvrealisering ...................................................... 8 Unges udlandsrejser er en måde at brande sig selv på ....................................... 9 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd Opgaveformuleringen

Guldnotatet er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, pointer og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i kronikken. Du kan umuligt bruge alle notaterne i din kronik, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod benytte noterne som inspiration til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin-vejledning

Hvis du gerne vil have et større overblik over, hvordan man skriver en kronik på STX, har vi lavet en trin for trin-vejledning til kronik, der går igennem kronikskrivningen fra start til slut. Vejledningen viser dig, hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal have med.

Hent vejledningen til kronik her.

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp, når du skal skrive din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgave-formuleringen til kronikken om ”Den trætte selvrealisering” (tekst 6).

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er:

• ”Unges selvrealisering”.

Så snart unge mennesker i dag er færdige med deres gymnasieuddannelse, rejser de ud i verden på backpackerture og højskoleophold for at opleve verden og realisere sig selv. Spørgsmålet er dog, om modenhed og almen dannelse kræver, at vi rejser om på den anden side af jordkloden? Eller om vi kan lære lige så meget og blive klogere på os selv ved at blive hjemme?

Side 3

2

Punkterne

Med temaet om unges selvrealisering i fokus skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:

• En redegørelse for synspunkterne i ”Den trætte selvrealisering”

(tekst 6). Martin Ellermann i bund og grund mener med teksten. For hvert

• En karakteristik af argumentationsformen i tekst 6.

• En diskussion af synspunkterne i tekst 6.

Tekst 6: ”Den trætte selvrealisering”

Fakta om teksten

Forfatter: Martin Ellermann, cand. mag. i amerikanske studier.

Genre: En debatartikel, bragt i Berlingske Tidende, 1. september 2009.

Synspunkter i tekst 6 (redegørelse)

Sådan skal du redegøre

Det første, du skal gøre i din kronik, er at finde de væsentligste synspunkter i ”Den trætte selvrealisering” (tekst 6). Med din redegørelse skal du især sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet om selvrealisering blandt unge mennesker.

Du skal altså finde Martin Ellermanns mest centrale synspunkter i teksten og sammenfatte dem på en neutral måde for din læser; dvs.

uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord. Redegørelsen er det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå.

Tre hovedsynspunkter

Vi har her fundet tre hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter, som udbygger, hvad han mener. Hovedsynspunkterne er:

• Unge realiserer og brander sig selv gennem udlandsrejser

• Rejser gør ikke nødvendigvis de unge klogere og mere modne

• Unge skulle hellere tage på studieophold i udlandet

Unge realiserer og brander sig selv gennem udlandsrejser

Unge rejser ud straks efter eksamen

Det er blevet almindeligt herhjemme, at lige så snart unge mennesker har fået studenterhuen på, rejser de ud i verden for at realisere sig selv:

”De fleste havde fjerne og diffuse intentioner om at begynde på et studium engang hen ad vejen, mens alle de specifikke planer omhandlede de post-gymnasiale dannelsesrejser eller det selvudviklende højskoleophold.”

Side 4

3

Bruger rejseoplevelser til at promovere sig selv

De unges udlandsrejser er en vigtig del af den fortælling, de skaber om sig selv. Det bliver altså en måde, hvorpå vi alle sammen brander eller promoverer os selv:

”I voksenlivet vil den livsvigtige »water-cooler«-snak (på jobbet, Facebook eller Twitter) – hvor du konstant afkræves at have været til intim- eller stadionkoncerter, jordomrejser eller New

Yorkshopping, wellness-ophold eller løbet Berlin Maraton – gøre os til slaver af vores egen branding.”

OBS: Ordet ”water-cooler”-snak hentyder her til de uformelle samtaler og udveksling af erfaring, som man især i USA har hen over vandkøleren. Martin Ellermann har læst amerikanske studier, hvilket sikkert er grunden til, at han har brugt et amerikansk eksempel.

Herhjemme ville man sammenligne det med kollegaers sludren i frokostpausen.

Vi bruger rejser som en del af vores CV

Udlandsrejser handler ikke kun om at komme ud og se verden og opleve noget. Et lige så vigtigt aspekt er, at vi bagefter kan føje rejserne til vores CV, så fremtidige arbejdsgivere kan se, at vi har udviklet os selv i udlandet:

”Listen med muligt CV-pynt er lang, og mange føler nok, det ville være rart, hvis man blot hurtigt kunne strege nogle af posterne:

Backpacke i Thailand: Tjek!, Højskole i Silkeborg: Tjek!,

Studieophold i Californien: Tjek!.”

”Oplevelses-CV’et kan åbenbart ikke blive omfattende nok, og det betragtes næsten som en synd at blive magelig, hvile i sig selv og være lykkelig med det, man har.”

Rejser sikrer de unge en plads i fællesskabet

Et andet vigtigt aspekt ved udlandsrejser og højskoleophold er, at de sikrer de unge en plads i fællesskabet. Faktisk risikerer man at blive set lidt skævt til, hvis man ikke har haft den obligatoriske rygsæk-rejse:

”Man var på alle måder en lidt tør og kedelig størrelse, hvis man ikke brændende ønskede at komme ud og få en på opleveren.”

”Fællesskabet vil ofte se lidt skævt til dem, der havde mulighederne, men ikke tog dem.”

Rejser gør ikke nødvendigvis de unge klogere og mere modne

De unge bliver ikke klogere af udlandsophold

Martin Ellermanns gennemgående pointe i artiklen er, at det er en fordom, at unge mennesker nødvendigvis bliver klogere og mere modne af at rejse eller tage på højskole:

”Det er min helt klare opfattelse, at der ikke er noget mønster i de

bekendtskaber, jeg er stødt på ift. modenhed/intelligens og

hyppighedsgraden af udlands- og højskoleophold.”

”Et halvt års eksperimenteren med medikamenter i Goa eller fire måneders landsstævneforberedelser i Ollerup kan måske give lidt afkast i form af kvote 2 point, men ikke nødvendigvis ændre dig til et bedre, mere vist menneske.”

Side 5

4

Udlandsrejser er en flugt fra hverdagen

For mange unge er rejserne ud i verden ikke så meget en måde at udvikle sig selv, som det er en flugt fra den kedelige hverdag. Vi er simpelthen bange for at kede os og gro fast, og derfor kan vi ikke hvile i os selv og finde fred i hverdagen:

”At rejse (i traditionel forstand) er jo ikke nødvendigvis at leve, og flugten fra dagligdagen er vel – hvor eksotisk den end måtte være – stadig blot en flugt.”

Visdom kommer gennem søgen i vores indre

En anden af Martin Ellermanns pointer er, at erfaring og dannelse ikke kun er et spørgsmål om at flytte sig rent fysisk. Vi kan blive lige så livskloge og erfarne ved at søge ind i os selv:

”Modsætningen til H.C. Andersens »At rejse er at leve« kunne f.eks.

findes i den amerikanske 1800-tals forfatter Henry David Thoreaus transcendentalistiske tanker, hvor rejsen, oplevelserne og visdommen ikke kommer fra den fysiske, geografiske færd, men gennem en søgen i sit indre og sin nærhed.”

Faglige studieophold er vigtigere end selvrealisering

Samfundet har brug for international viden

Ifølge Martin Ellermann skulle de unge hellere bytte deres selvrealiserende backpack-rejse eller højskoleophold ud med et studieophold i udlandet. De seneste år er antallet af sådanne studieture faldet, og det skader det danske samfund, der har brug for international viden:

”[det] er katastrofalt for et lille land, der er afhængig af, at nogle af vores dygtige studerende tager ud og tilegner sig ny viden.”

De danske unge er for kræsne

Én af grundene til, at færre unge tager på studieophold, er ifølge Martin Ellermann, at de har for høje forventninger, og at de ikke gider yde den ekstra indsats, det kræver at tilegne sig viden i et fremmed land:

”De danske studerende er nok en smule forkælede og gider i mindre grad end tidligere lave det store arbejde der skal til, før et udlandsophold bliver en realitet.”’

Argumentationsformen [karakteristik]

Sådan kan du skrive din karakteristik

Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette gør du ved at finde frem til og analysere de mest karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter Martin Ellermann bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker på læserne.

Her vil vi vise dig nogle af de væsentligste argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de bruges til at overbevise læseren.

Side 6

5

Argumentationsformer i tekst 6

Subjektive argumenter

Artiklen giver udtryk for personlige oplevelser og holdninger Overordnet set benytter Martin Ellermann sig af en subjektiv form for fremstilling af problemstillingen, dvs. at han bruger sig selv og sine egne oplevelser og holdninger til at argumentere med:

”Det er min helt klare opfattelse, at der ikke er noget mønster…”

”…[jeg] knoklede da også i mere end et halvt år for at spare op således, at jeg kunne bruge tre måneder på at zigzagge hen over det Brug af ironi amerikanske kontinent.”

Denne stærkt subjektive fremstillingsform kan både forstås som en svag og en stærk måde at argumentere på:

• Svag argumentation: Den meget subjektive argumentationsmåde kan virke svag på den måde, at den er afhængig af, om man har tillid til skribenten eller ej. Hvis læseren ikke har tillid til, at skribentens ”opfattelse” er rigtig, fungerer argumentationen ikke.

• Stærk argumentation: Det tydelige, subjektive standpunkt kan dog også virke som en styrke i argumentationen - på to måder:

- Identifikation: Læseren kan identificere sig med skribenten, fordi han træder så tydeligt frem i artiklen. Dette vil gøre, at budskabet står stærkere hos modtageren.

- Skaber etos: Martin Ellermann lægger ikke skjul på, at han også selv rejste ud i verden efter gymnasiet, og denne indrømmelse gør, at man som læser får fornemmelsen af, at

Ellermann taler ærligt og sandt i sin tekst. Ligeledes skaber det en høj grad af troværdighed (etos), fordi man fornemmer, at

Ellermann ved, hvad han taler om, når han selv har prøvet det.

Kritisk holdning til de unges rejsevaner

Ellermanns tekst er først og fremmest præget af en stærkt ironisk tone. Ironi er en form for retorisk virkemiddel, hvor man siger ét, men i virkeligheden tydeligvis mener det modsatte. Fx skriver Ellermann:

”Kommer man – af forskellige grunde – ikke af sted, og dermed misser det opstillede foto ved Ayers Rock eller den farverige maveforgiftning i Guatemala, kan man ikke på samme måde hævde at vide noget som helst om livet.”

Den ironiske tone er for Ellermann et effektivt middel til at påvirke læseren til at være enig i hans holdninger, fordi han på denne måde får fremstillet modpartens synspunkter som overdrevne og latterlige.

Brug af negative ord og vendinger (patos)

I sin artikel gør Martin Ellermann brug af mange negative ord og vendinger til at beskrive de unges rejselyst. Fx:

”Den trætte selvrealisering”

Side 7

6

”(…) dette skamløse globetrotteri”

”(…) det gennemtærskede H.C. Andersen-citat »At rejse er at leve«” Ellermanns valg af sprog og ord afspejler hans negative holdning til de unges rejsevaner. Samtidig er de med til at påvirke læseren, fordi de mange negative ord og vendinger appellerer til modtagerens følelser.

Understøtter sin argumentation med etos- og logosappeller

Brug af konkrete eksempler (etos)

Som en del af sin argumentation bruger Martin Ellermann en stribe meget konkrete eksempler i sin tekst:

”Et halvt års eksperimenteren med medikamenter i Goa eller fire måneders landsstævneforberedelser i Ollerup (…)”

”I voksenlivet vil (…) du konstant afkræves at have været til intim-eller stadionkoncerter, jordomrejser eller New Yorkshopping, wellness-ophold eller løbet Berlin Marathon”

Disse meget konkrete eksempler er gode til at skabe billeder i hovedet på publikum. De fleste af os har selv været på højskole, til koncert eller på storbyferie, og på den måde kan vi genkende os selv og vores omgivelser i Ellermanns eksempler. På den måde kommer hans argumentation til at virke meget troværdig (etos), hvilket er en god måde at overbevise sine læsere.

Henviser til kendte forfattere (etos)

I løbet af sin tekst henviser Martin Ellermann flere gange til både H.C.

Andersen og den amerikanske forfatter Henry David Thoreau, der taler om, at vi kan foretage rejser i vores indre. Ved at henvise til de to forfattere viser Ellermann, at han er vidende og erfaren om det emne, han taler om, hvilket giver ham en høj grad af troværdighed og tillid hos læseren.

Appellerer til læsernes fornuft (logos)

I sin argumentation for, at de unges selvrealiserende udlandsrejser er egoistiske og unødvendige, henviser han til en undersøgelse, der viser, at danske studerende tager på færre faglige studieophold end tidligere:

”I øjeblikket er der undersøgelser fremme, der viser, at danske universitetsstuderende tager mindre ud end for blot få år siden.”

Ved at henvise til en undersøgelse gør Ellermann brug af fakta og statistik til at underbygge sin argumentation. Dermed forsøger han at appellere til læsernes intellekt og logiske sans. Ellermann nævner dog ikke, hvem der har lavet undersøgelsen, og hvor den stammer fra, og dette gør, at hans modstandere let vil kunne kritisere hans argumenter.

Side 8

7

Argumenterer med det formål at skabe debat

Overdrevne og provokerende påstande

I sin artikel gør Ellermann brug af argumenter, der tydeligvis har til formål at skabe debat blandt hans læsere. Argumenterne indeholder nogle provokerende og overdrevne påstande, som fx at de unge kun rejser for at kunne prale over for vennerne, og at rejselysten snarere er en flugt fra dagligdagen:

”Det man ønsker at opnå er at fremstå verdensklog og berejst over for vennerne derhjemme (…) – og der føles derfor i mindre grad begejstring ved selve processen og opholdet.”

”(…) flugten fra dagligdagen er vel – hvor eksotisk den end måtte være – stadig blot en flugt.”

Generaliseringer skærer alle unge over én kam

De overdrevne og provokerende argumenter fra Ellermann kommer også til udtryk gennem en række generaliseringer, hvor han skærer alle unge mennesker over én kam:

”De danske studerende er nok en smule forkælede og gider i mindre grad end tidligere lave det store arbejde der skal til, før et udlandsophold bliver en realitet.”

”De skal konstant udforske nye steder på globen, og det er vel tvivlsomt om de nogensinde vil kunne finde ro i en dansk dagligdag uden konstante afbræk.”

Denne måde at beskrive nutidens ungdom som én samlet gruppe risikerer at give en stereotyp og fordomsfuld opfattelse af de unge i dag. Der levnes altså ikke plads til de unge mennesker, som tænker og handler anderledes, end Ellermann beskriver det i sin tekst.

Retoriske spørgsmål indeholder allerede svaret

Martin Ellermann understreger sin påståelige og provokerende skrivestil ved at gøre brug af en række retoriske spørgsmål. Retoriske spørgsmål er et argumentativt virkemiddel, hvor taleren eller skribenten stiller et spørgsmål uden dog at forvente et svar, fordi spørgsmålet i virkeligheden selv indeholder svaret. Fx:

”er der virkelig ting, man bare ikke kan lære i sit nærmiljø, hvor man har afkodet og affundet sig med alle de overordnede retningslinjer, og derfor kan fokusere på alle nuancerne i tilværelsen (…)”

”Er det her, man lærer noget om verden eller sig selv, mens man fører primitive samtaler om, at maden smager ”velli good” og ikke en dag går uden, at man har afvist tiggende børn eller adskillige kraftigt insisterende mahogni-giraf-sælgende lokale.”

Det er tydeligt, at Ellermann allerede har draget konklusionen på disse spørgsmål, og at svaret i begge tilfælde er nej. Dette understreges af, at Ellermann ikke sætter spørgsmålstegn efter sine udsagn, selv om de reelt er udformet som spørgsmål.

Teksten lever op til sin genre som debatartikel

Teksten er skrevet som en debatartikel til Berlingske Tidende. Denne type tekster bliver typisk trykt sammen med læserbreve, kronikker og andre personlige indlæg. Formålet med teksten er at skabe debat

Side 9

8 blandt læserne, og det vil sandsynligvis lykkes. Det skyldes bl.a.

tekstens brug af:

• En meget subjektiv og personlig fremstillingsform

• Mange generaliserende og provokerende påstande

• Ironi og mange negative ord og vendinger

Diskussion

Hvordan skal du diskutere? at de foretager en rejse til udlandet. Det er med til at gøre de I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig ”unges selvrealisering”. Du skal diskutere synspunkterne på dette tema i tekst 6 og argumentere for dine egne holdninger i forhold til temaet på en nuanceret måde. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse og karakteristik af tekstens synspunkter og argumenter og bruge dette som springbræt til en større diskussion af temaet. Din diskussion kan altså indeholde følgende:

• En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens synspunkter på unges selvrealisering

• En mere selvstændig del, hvor du kommer med dine egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Det er godt at være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.

En diskussion af synspunkterne i tekst 6

Du kan grundlæggende overveje følgende punkter og spørgsmål, som tager udgangspunkt i synspunkterne i tekst 6.

Rejser og udlandsophold som selvrealisering

Er rejser og studieophold i udlandet en nødvendig del i unge menneskers læring og modningsproces?

- Ja, det er i høj grad en vigtig oplevelse i alle unge menneskers liv, unge mennesker mere modne og bevidste om sig selv.

- Ja, rejser til andre lande er med til at åbne unges øjne for, at der er andre kulturer og måder at leve på, end vi gør derhjemme.

- Ja, i en globaliseret verden er det meget vigtigt, at de unge tager til udlandet og lærer andre sprog og henter ny viden. Det er den eneste måde, det danske erhvervsliv kan overleve på.

- Nej, unge mennesker behøver ikke at rejse om på den anden side af jorden for at lære sig selv at kende. Modenhed og visdom handler om at søge ind i selv, og det kan man lige så godt gøre herhjemme.

Er du enig i, at det at rejse kan være en måde at realisere sig selv?

- Ja, mødet med andre lande og folkeslag er med til at udvikle og modne de unge mennesker. Når man lærer noget om fremmede kulturer, så lærer man også noget om sig selv.

Side 10

9

- Ja, unge i dag lever en så tryg og beskyttet tilværelse, at de stort set aldrig er tvunget til at handle og opleve verden på egen hånd.

Når de rejser ud, lærer de at handle og tænke selvstændigt.

- Nej, de unges rejser handler ofte mere om druk og strandture, og det har ærligt talt ikke meget med selvrealisering at gøre.

- Nej, det er begrænset, hvor meget de unge lærer om sig selv og fremmede kulturer på deres rejser. De rejser ofte i flok og mødes med andre unge fra Skandinavien og Vesteuropa, så de får snarere bekræftet deres egen måde at være på.

Unges udlandsrejser er en måde at brande sig selv på

Er du enig i, at mange unge kun tager ud at rejse, fordi det er dét, alle andre gør?

- Ja, udlandsrejser efter gymnasiet er blevet så obligatoriske, at mange unge drager ud i verden uden overhovedet at tænke over, om de rent faktisk har lyst til at komme af sted.

- Ja, der bliver set skævt til de, der ikke ønsker at komme ud at rejse, så hvis man ikke ønsker at stå uden for fællesskabet, er det bare med at komme af sted.

- Nej, unge i dag er så selvstændige, at hvis de tager ud at rejse, så er det også, fordi de har lyst til det.

Er det godt at have udlandsrejser og højskoleophold på sit cv, hvis man ønsker et godt job bagefter?

- Ja, rejser i udlandet vidner om, at man er et selvstændigt og nysgerrigt menneske, der ønsker at lære nyt om verden og sig selv

- Ja, en rejse eller et højskoleophold på cv’et vil højst sandsynligt bringe dig foran i jobkøen. Chefer kan godt lide, at deres medarbejdere viser initiativ og gåpåmod, og det er i høj grad egenskaber, der udvikles gennem rejser.

- Nej, medmindre du søger et job som rejseguide, er det fuldstændig lige meget, om du har rejst et år i Østen efter gymnasiet. Det er helt andre kompetencer som fx dygtighed og gode karakterer, som arbejdsgivere lægger vægt på.

Er rejser og oplevelser i udlandet en måde, hvorpå unge kan fremstille og markedsføre sig selv, fx på de sociale medier?

- Ja, det er tydeligt, at det for mange unge handler om at blive bekræftet og få opmærksomhed, fx når de lægger billeder fra deres rejser ud på Facebook.

- Ja, næsten alle unge går op i, at der ligger billeder, videoer og kommentarer på deres Facebook, som får dem til at tage sig godt ud. Fx billeder fra en badestrand sydpå og statusopdateringer fra rejser til New York eller Bangkok.

- Nej, så unuanceret kan man ikke stille tingene op. Mange unge tager afstand fra denne måde at fremstille sig selv i de sociale medier, fordi de mener det er overfladisk og opmærksomhedskrævende.

Side 11

10

Studieophold i udlandet

Er du enig i, at faglige studieophold burde prioriteres langt højere af de unge?

- Ja, fagligt styrkende studieophold burde fylde langt mere hos de unge, end det gør i dag. Med et studieophold får de unge chancen for at opleve et andet land, samtidig med at de bliver klogere.

- Ja, det er helt afgørende for vores samfund, at vi indhenter international viden og erfaringer. Det kan de unge være med til, hvis de studerer på udenlandske universiteter og læreanstalter.

- Ja, det er temmelig egoistisk af de unge at bruge deres ophold i udlandet på strandferie og diskoteker, når de lige så godt kunne bruge tiden på at gøre sig klogere og bidrage med nyttig viden til samfundet.

- Nej, unge skal ikke føle sig pressede til at læse i udlandet. Hvis de føler, at de får mere ud af at rejse rundt med en rygsæk på ryggen, så skal de gøre det.

- Nej, viden kan ikke altid gøres op i diplomer og eksamensresultater. De unge kan høste lige så meget nyttig og brugbar viden ved at rejse som ved at studere i et fremmed land.

Andre perspektiver til diskussion

Vi viser her et par perspektiverende punkter og eksempler, der går ud over tekst 6, og som du evt. kan bruge i din diskussion.

Er udlandsrejser en ren egoistisk handling, der udelukkende er centreret om den unges egen person?

- Ja, som teksten beskriver det, så handler rejserne om selvudvikling og selvrealisering. Der er altså tale om ture, der udelukkende er rettet mod den unge og hans eller hendes egen person.

- Nej, backpacker-ture og højskoleophold handler i høj grad om fællesskab og samvær med andre. De fleste unge rejser ud i verden sammen med deres kammerater, og de får en oplevelse for livet sammen.

- Nej, på rejser til udlandet møder man mennesker fra andre lande og kulturer, som man lærer at forholde sig til og kommunikere med. På den måde handler rejser om lære andre at kende, og derigennem lærer man også meget om sig selv.

På hvilke andre måder realiserer unge sig selv i dag end gennem rejser?

- Sociale medier: Langt de fleste unge har en profil på Facebook, Twitter eller Myspace, som de bruger til at iscenesætte sig selv og deres liv. Denne måde at fremstille sig selv er også en form for selvrealisering, fordi de unge bruger de sociale medier til at fremstille sig selv og sit liv på en bestemt måde.

Side 12

11

- Reality-tv: Rigtig mange unge mennesker har en drøm om at være med i Paradise Hotel, X-Factor, Fristet osv. Gennem disse programmer kan man blive kendt og populær på ingen tid og på den måde realisere sig selv.

- Job: Mange unge mennesker får et fuldtidsjob, når de er færdige dannende modningsproces.

med gymnasiet, og for nogen bliver deres arbejde en måde at realisere sig selv. Her kan de bruge og udvikle en række kompetencer, fx deres kreativitet, menneskekendskab eller evne til at samarbejde med andre, og på den måde udvikle sig selv.

- Frivilligt, socialt arbejde: En del unge mennesker udfører en form for socialt arbejde, fx at være kontaktperson for udsatte børn, besøge ældre mennesker eller arbejde på en lektiecafé. Også mange unge bruger deres udlandsrejser til at lave frivilligt arbejde, fx at arbejde på børnehjem, hjælpe med oprydning og genopbygning efter naturkatastrofer og andet humanitært arbejde. På den måde hjælper de andre, samtidig med at de lærer noget om sig selv.

Er det den ydre selvrealisering eller den indre dannelse, der er den vigtigste for unge i dag?

- Det er den ydre selvrealisering, hvor de unge iscenesætter sig selv på Facebook eller i reality-tv, der er det vigtigste i nutidens samfund. De unge er hele tiden ekstremt bevidste om, hvilket billede der tegner sig af dem på de sociale medier, og hvordan de tager sig ud over for andre, og på den måde er det tydeligt, at deres selvrealisering især sker i det ydre.

- Mange unge gider ikke gøre opmærksom på sig selv hele tiden, og de søger i stedet at realisere sig selv gennem en form for indre dannelse. Det sker fx ved at koncentrere sig om sit job, studier eller fritidsinteresser, og på den måde sker der en naturlig og

- De to ting skal ikke nødvendigvis adskilles. Unge mennesker i dag er så gode til at håndtere de sociale medier, at deres Facebook-eller Twitter-profil er en integreret del af deres identitet og måde at realisere sig selv. Det er der ikke noget farligt eller forkert i.

Tværtimod er det positivt, at unge mennesker er så gode til at håndtere de sociale medier, fordi det bliver vigtigt i fremtiden.