Sammenlignende analyse: Til en veninde & Ode til kvinde

Side 1

1

Guldnotat: Sammenlignende analyse af

”Til en veninde” og ”Ode til kvinde”

PRÆSENTATION AF TEKSTERNE .................................................................... 1 DIGTENES KOMPOSITION.............................................................................. 2 FORTÆLLERE I DIGTENE ................................................................................ 3 SPROG OG STIL ............................................................................................. 3 SAMMENLIGNENDE FORTOLKNING .............................................................. 4 Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive din sammenlignende analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument. • Genre: Rapsang.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i netop din opgave.

Hvis du vil vide mere om at analysere digte, kan du læse Studienets • Temaer: guide til digtanalyse her. - Sex

Præsentation af teksterne

”Til en veninde”

• Genre: Digt.

• Forfatter: Emil Aarestrup.

• Udgivet: 1838 i digtsamlingen Digte.

• Indhold: Der er ingen decideret handling i digtet. Derimod indeholder digtet et digterjegs hyldest til en veninde, der omtales som ”du” i digtet.

• Temaer:

- Kvindelig mystik

- Begær

- Kvindelighed

- Forholdet mellem mand og kvinde.

”Ode til kvinde”

• Kunstner: L.O.C. (Liam O’Connor).

• Udgivet: 2012 på cd’en Prestige, Paranoia, Persona.

• Indhold: I sangen taler et digterjeg til en kvinde. Jeget beskriver, hvordan manden og kvinden mødes i byen, hvorefter de tager hjem sammen og har sex.

- Begær

- Syndefald

- Forholdet mellem mand og kvinde.

Side 2

2

Digtenes komposition

En god måde at komme i gang med en analyse af digte eller sange er ved at starte med at se på, hvordan er digtet opbygget. Herunder gennemgår vi, hvordan kompositionen er i henholdsvis ”Ode til kvinde” og ”Til en veninde”.

Vers og strofer - I ”Til en veninde” ses anaforen ”der er” hele otte gange i

• ”Til en veninde”

- Der er fire strofer med fire vers i hver.

- Digtet har altså en fast og regelmæssig struktur.

- Det betyder, at digtet kan synges, og at det fremstår som et stykke klassisk lyrik.

• ”Ode til kvinde”

- Der er tre strofer af forskellig længde.

- De to første strofer har hver seksten vers, imens det tredje kun har syv vers.

- Dertil kommer et omkvæd, der optræder to gange og har to vers.

- Til slut er der en outro, som også består af to vers.

- Denne uregelmæssige opbygning er typisk for rapsange.

Rim og rytme

”Til en veninde”

• Krydsrim: Digtet gør brug af krydsrim, hvor de sidste stavelser i

andet og fjerde vers rimer, fx ”blik/musik”. Til gengæld rimer

første og tredje vers’ sidste stavelser ikke, fx ”læbe/stemme”. Det

giver rimskemaet ABCB.

- Brugen af krydsrim giver digtet en fast og regelmæssig rytme.

• Anaforer: Anaforer betyder, at man gentager ét eller flere ord i starten af en sætning.

digtet.

- Anaforen virker som en understregelse af det, som gentages. Det bliver her til en understregelse af alle de karaktertræk, ”der er” ved veninden.

• Jamber: Digtet er bygget over en fast rytme, der består af jamber

(hvor en tryksvag stavelse er efterfulgt af en trykstærk stavelse).

Det giver en fast rytme, der gør, at digtet kan synges.

- Brugen af jamber i ”Til en veninde ses her”, hvor de trykstærke stavelser er markeret med understregning:

”Der er en Klarhed paa din Pande,/Der er et Mørke i dit
Haar,/Der er en strøm af Blomsteraande/Omkring dig,

hvor du staaer og gaaer.”

”Ode til kvinde”

• Løs struktur: I digtet er der en løs struktur, og rimene er ikke regelmæssige, som de er i ”Til en Veninde”.

• Allitteration: Der gøres brug af allitteration eller bogstavrim, hvor den samme konsonant optræder som det første bogstav i en række ord umiddelbart efter hinanden.

Side 3

3

- Det ses eksempelvis med gentagen brug af bogstavet f i - ”Til en veninde”: ”Der er en Verden i dit Indre,/En
digtets første vers: ”Find dem, foder dem, fingerknep dem, sværmerisk, chaotisk Vaar – /Som jeg umulig kan
fuck dem, forlad dem”. forglemme,/Som jeg tilbeder og forstaaer.”

- Allitteration er et klassisk virkemiddel, som skaber sammenhæng og rytme i det vers, de indgår i.

• Parrim:

- Flere steder i sangen optræder der parrim, hvor den sidste stavelse i et vers rimer med den sidste stavelse i det efterfølgende vers, som det er tilfældet her:

”For ægte mænd de holder kyssene bag tæppet /

Folk de ved det kun hvis du siger vi har kneppet.”

• Indrim:

- Indrim kaldes den slags rim, hvor der er to ord, som rimer i den samme sætning.

- Det forekommer også i ”Ode til kvinde”, som det ses her, hvor fornem rimer på nem:

”Og du gik fra fornem til for nem”.

Fortællere i digtene

• Man kalder jeg-fortællere for det lyriske jeg, når de optræder i digte og sange.

• I både ”Ode til en veninde” og ”Til en veninde” er der et lyrisk jeg, der fortæller, som det ses i de to eksempler her:

- ”Ode til kvinde”: ”Folk de ved det kun hvis du siger vi har kneppet”.

- I begge digte er der, som eksemplerne viser, også et ”du”, som det lyriske jeg taler til.

- Brugen af ”jeg” og ”du” får digtene til at virke personlige, fordi det også er de ord, man vil bruge i en samtale mellem to personer. Derfor virker det næsten, som om læseren får et indblik i en personlig samtale eller kommunikation mellem to personer.

Sprog og stil

Det er altid en god idé at lave en sproganalyse, når du analyserer tekster, men med en digtanalyse er det specielt vigtigt. I digte er hvert ord og vending betydningsbærende, fordi digte ofte er så korte og koncentrerede.

Ordvalg

• ”Ode til kvinde”:

- I ”Ode til kvinde” indgår mange nye og moderne ord som eksempelvis: ”fingerknep”,” fuck”, ”ex”, ”knepper”,

”lortet”, ”Louboutin”.

• ”Til en veninde”:

- I ”Til en veninde” er ordene mere traditionelle i forhold til den lyriske genre. Det gælder eksempelvis ord som:

”ætheriske”, ”drøm”, ”trolddom”, ”blomsteraande”,

”sværmerisk” og ”vaar”.

Side 4

4

• Ordvalg viser to forskellige tider:

- Der er altså stor forskel på, hvilke ord der er anvendt i de to digte. Det kan ses som et udtryk for, at de to tekster er fra hver ”fornem til for nem”.

sin tid. • ”Til en veninde”:

- Aarestrups digt indeholder traditionelt poetisk sprog, som er typisk for digte skrevet i 1830’erne.

- De mange moderne ord i L.O.C.’s raptekst er typiske for

nutiden og for rapgenren. Ordvalget bærer præg af, at tingene Læbe,/ Der er en Afgrund i dit Blik,/Der er i Lyden i din
siges meget direkte, og det gør, at især mange unge kan Stemme / En Drøms ætheriske Musik.”

identificere sig med teksten. - Her beskrives det ved hjælp af billedsprog, hvordan der er Billedsprog og symboler

• ”Ode til kvinde”:

- I ”Ode til kvinde” er det ved hjælp af billedsprog og symboler beskrevet, hvordan kvinden i digtet mister sin uskyld.

- Det kommer fx til udtryk i denne passage fra første strofe:

”Find, dem, foder dem, fingerknep dem, fuck dem, forlad

dem/100 til en taxa, kom godt hjem, sad den/

Som din hvide kjole inden du spildte rødvin/

Og du gik fra fornem til for nem”.

- Sætningen ”Som din hvide kjole inden du spildte rødvin” er en måde at bruge billedsprog til at sige, at kvinden mister sin uskyld. Det hvide kan her ses som symbol for det uskyldige, og rødvinen og dermed den røde farve kan symbolisere det blod, der spildes ved tabet af kvindens mødom.

- Denne fortolkning af, at kvinden mister sin uskyld, understreges af det sidste vers, hvor hun går fra at være

- Digtet har det tilfælles med ”Ode til kvinde”, at kvinden eller duet i digtet beskrives ved brug af billedsprog, hvilket illustreres i eksemplet her: ”Der er en Trolddom paa din noget mystisk, fortryllende og dragende ved kvinden.

- Eksempelvis ved ”en Afgrund” i blikket. En afgrund er noget, man kan falde i. Øjnene er altså noget, man kan komme til at falde i og måske ikke komme op fra igen.

- ”En Trolddom” på læben er det lokkende ved kvinden. Det er en måde at beskrive, hvordan manden bliver

”tryllebundet” af hendes skønhed.

Sammenlignende fortolkning

De to digte ”Til en veninde” og ”Ode til kvinde” har både ligheder og forskelle. Hvad disse er beskrives herunder.

Ligheder mellem ”Til en veninde” og ”Ode til kvinde”:

• De er begge skrevet fra et mandligt lyrisk jeg til et kvindeligt du. Dette fremgår også af begge titler. De er altså begge skrevet til en kvinde.

• De er derfor begge en mands ord til en kvinde.

Side 5

5

Forskelle mellem ”Til en veninde” og ”Ode til kvinde”:

• I de to digte ses meget forskellige fremstillinger af kvinden.

• I ”Ode til kvinde” beskriver det lyriske jeg, at kvinden ”gik fra fornem til for nem”, og at hun er ”degraderet til åbningen jeg kom gennem.”

• Sådan er beskrivelsen af kvinden gennem hele ”Ode til kvinde” med undtagelse af to steder, hvor et citat fra Søs Fengers kærlighedssang ”Du er” indgår med ordene: ”For du er det smukkeste jeg endnu har set.”

• Det betyder, at det lyriske jegs forhold til kvinden ikke kun er grimt og beskidt, men at der også er en skønhed ved kvinden, som jeget beskriver. Dermed kan man sige, at jeget i ”Ode til kvinde” har et tvetydigt forhold til kvinden.

• I ”Til en veninde” beskrives kvinden overvejende positivt, hvilket fx ses i digtets sidste strofe: ”Der er en Verden i dit

Indre,/En sværmerisk, chaotisk Vaar-/Som jeg umulig kan
forglemme,/Som jeg tilbeder og forstaaer.”

• Jeget i ”Til en veninde” tilbeder kvinden. Han beundrer hende helt og aldeles for alt, hvad hun er. Dermed beskrives kvinden mere positivt i ”Til en Veninde” end i ”Ode til kvinde”. Der er ikke noget beskidt eller urent ved kvinden i ”Til en Veninde”, som det er tilfældet i beskrivelsen af kvinden i ”Ode til kvinde”.

• Dog er der også en mørkere side ved veninden i digtet. Det ses med brug af ord som trolddom, afgrund, mørke og chaotisk.

Med de ord menes der ikke, at kvinden er ond. Brugen af disse ord kan tolkes, som om kvinden er så skøn, at hun lokker og indbyder til syndige tanker.

• Dermed er der i begge digte et tvetydigt forhold til kvinden fra det lyriske jegs side, men overvejende beskrives kvinden i ”Til en Veninde” mere positivt end kvinden i ”Ode til kvinde”.