Regnvejrsstemning og Ode til regnen | Analyse

Side 1

Guldnotat til ’Regnen’

EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 2 NOTEPAPIRET ........................................................................................ 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ...................................................................... 2 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................... 2 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ................. 3 JEPPE AAKJÆR ........................................................................................ 3 SØREN ULRIK THOMSEN .......................................................................... 3 TEKST 6: REGNVEJRSSTEMNING (JEPPE AAKJÆR) .............................. 4 FAKTA .................................................................................................. 4 RESUMÉ ................................................................................................ 4 TEKST 7: ODE TIL REGNEN (SØREN ULRIK THOMSEN) ........................ 4 FAKTA .................................................................................................. 4 RESUMÉ ................................................................................................ 4 SAMMENLIGNENDE ANALYSE .......................................................... 5

KOMPOSITION / FORM ............................................................................ 5

Komposition i Aakjærs Regnvejrsstemning (tekst 6) ..................... 5 Komposition i Thomsens Ode til regnen (tekst 7) .......................... 6 Sammenligning af de to digtes komposition ..................................6 FREMSTILLINGEN AF REGNEN I DIGTENE .......................................................7 Regnen i Aakjærs Regnvejrsstemning (tekst 6) ..............................7 Regnen i Thomsens Ode til regnen (tekst 7) ...................................8 Sammenligning af fremstillingen af regnen i de to digte ...............9 TANKER, SOM DIGTERJEGETS MØDE MED REGNEN GIVER ANLEDNING TIL ........ 11 Tanker i Aakjærs Regnvejrsstemning .......................................... 11 Tanker i Thomsens Ode til regnen ............................................... 13 SAMMENLIGNENDE FORTOLKNING ................................................ 14 Eksistentiel digtning .................................................................... 14 Menneskesynet ............................................................................ 15 Social digtning vs. personlig digtning .......................................... 15 Budskaber i digtene ..................................................................... 16 Formål med digtene .................................................................... 16 LITTERATURHISTORISK PERSPEKTIVERING ...................................... 17 MODERNE VS. FØRMODERNE DIGTNING ................................................... 17 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer, Trin for trin vejledning som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, elementer og citater vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din litterære artikel, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne, pointerne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til litterær artikel her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen er helt afgørende for din opgave, for din litterære artikel skal netop være en besvarelse af denne.

Opgaveformuleringen til den litterære artikel er forholdsvis åben, og derfor er det i høj grad op til dig at finde ud af, hvad indholdet af opgaven skal være. Den overordnede opgave for din litterære artikel hedder:

• Giv en sammenlignende analyse og fortolkning af Regn-vejrsstemning (tekst 6) og Ode til regnen (tekst 7)

Side 3

3

En sammenlignende analyse og en fortolkning kan være mange ting, men opgaveformuleringen giver dig to ting, som du skal fokusere på som en del af analysen:

• Du skal fokusere på fremstillingen af regnen i de to digte

• Du skal fokusere på de tanker, digterjegets møde med regnen giver anledning til i de to digte

Ud over disse to punkter, som skal med, bestemmer du selv, hvad du vil fokusere på ved digtene Regnvejrsstemning og Ode til regnen. Notatet her giver en række forslag til analysen, men det er op til dig at vælge, hvad du mere præcis vil have med.

NB: Vores forslag her i guldnotatet er, at du primært skriver om punkterne fra opgaveformuleringen, da de i sig selv sagtens kan fylde din artikel ud.

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Jeppe Aakjær

Forfatterskab og temaer

• Levede

• Digter, novellist og romanforfatter mm.

• Kendt for at sætte fokus på landarbejdernes og husmændenes dårlige vilkår på landet og for at kæmpe for at forbedre disse vilkår. Se evt. en video om Aakjærs berømte digt om den fattige Jens Vejmand her

Søren Ulrik Thomsen

Forfatterskab og temaer

• Født i 1956.

• Digter.

• Kendt for at tage store temaer som eksistens, liv og død op i sin digtning. Se evt. en video om Søren Ulrik Thomsens nyere digtning her.

Side 4

4

Tekst 6: Regnvejrsstemning

(Jeppe Aakjær)

Fakta

• Digtet er fra digtsamlingen Derude fra Kjærene (1899), der er Aakjærs debutsamling.

• Genren er et lyrisk digt, hvor fokus er på tanker, følelser og stemninger frem for på handlingen.

Resumé I digtet Ode til regnen giver digterjeget en række grunde til, at Digtet Regnvejrsstemning beskriver et digterjeg, der kigger ud af sin lille hytte på landet og observerer, hvordan regndråberne drypper fra hustaget og ned på jorden. Jeget tænker over, hvordan hans egen tid på jorden er ligesom regndråberne, der falder. Ligeså støt som regnen falder, går tiden mod enden og evigheden for jeget. Endelig tænker han over, hvor forskellige regndråberne kan være. Nogle er klare og fulde af solens lys, mens andre er blevet til mudder.

Tekst 7: Ode til regnen

(Søren Ulrik Thomsen)

Fakta

• Digtet er udgivet i avisen Politiken, 2010.

• Genren er en ode, hvilket betyder ’sang’. Det er en form for højstemt digt, der ’besynger’ eller priser noget bestemt.

Resumé han elsker regnen. Det gør jeget, fordi den er en skrift på ruden, fordi den udgør et slør i byen, og fordi han oplever, at regnen græder for ham. Videre elsker han regnen fordi den er god at falde i søvn til og eventyrlig at lytte til om natten, og fordi den på en mystisk måde forbinder himlen og jorden. Endelig elsker han den, fordi den gør kvinder smukkere, fordi den gør, at man kan være i fred for andres larm, og fordi den er grundlaget for selve digtet, ligesom et negativ er grundlaget for et fotografi.

Side 5

5

Sammenlignende analyse

Din sammenlignende analyse af digtene skal basere sig på de punkter fra opgaveformuleringen, som du skal have med. Her viser vi en række elementer, som det kunne være oplagt at fokusere på, og vi viser samtidig, hvad disse kan bruges til i en sammenlignende analyse. Ud fra de elementer, vi fremhæver her, er det din opgave at udvælge, hvad du vil bruge i netop din analyse. For en grundigere indføring i, hvordan man kan analysere digtene, hent analysemodel til digt her.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i analysen og at dokumentere dine pointer med henvisninger og citater fra

tekst 6 og 7. − ”Fra en-som Vraa jeg stir-rer ud

Komposition / Form

I arbejdet med digte er det altid en god idé at begynde med at få klarhed over opbygningen af teksten og dens indhold

(kompositionen/formen). Her viser vi, hvordan de to digte hver

for sig er komponerede, og vi giver en kort sammenligning af de to digtes komposition.

Komposition i Aakjærs Regnvejrsstemning (tekst 6)

Ydre komposition

Den ydre komposition handler om, hvordan digtet rent formelt er bygget op. Dvs. hvor mange strofer og vers, det består af, hvilken rytme det er skrevet i osv.

• Strofer og vers: Digtet Regnvejrsstemning består af otte strofer med to vers i hver.

• Rim: I hver strofe er der enderim: ”slud” rimer på ”ud”, ”skjæg” rimer på ”væg” osv.

• Rytme: Rytmen i digtet er jambisk. Dvs. at hele digtet er skrevet med den metriske rytme ’tryksvag – trykstærk’.

Første stavelse er tryksvag, næste stavelse er trykstærk osv: i Dag-ens Graa og Vej-rets Slud” (str. 1, ll. 1-2)

Indre komposition

Den indre komposition handler om, hvordan indholdet er bygget op.

• Lineært forløb: Digtet er bygget lineært op, dvs. at det er bygget op som en fortælling fra A til B uden nogen afvigelser. Det begynder med at jeget kigger ud fra hytten, og derefter beskriver det hans tanker i rækkefølge.

Side 6

6

• Inddeling i afsnit: Digtets indhold kan inddeles i to afsnit:

1. Situationen (str. 1-3): I strofe 1-3 introduceres situationen for læseren. Jeget kigger ud fra sin hytte og ser regndråber falde fra taget og ned på jorden.

2. Jegets refleksioner (str. 4-8): I strofe 4-8 følger så digterjegets refleksioner og tanker over situationen.

Opsummering

Alt i alt er kompositionen i Aakjærs digt Regnvejrsstemning forholdsvis harmonisk og traditionel. Opbygningen og strukturen er den samme hele digtet igennem, og dette giver læseren en oplevelse af ro og sammenhæng.

Komposition i Thomsens Ode til regnen (tekst 7)

Ydre komposition

• Strofer og vers: Digtet Ode til regnen består af ti strofer med to vers i hver samt én sidste strofe, hvor der kun er ét vers.

Dermed skiller den sidste strofe (”Derfor elsker jeg regnen”) sig ud og tildeles en særlig betydning i digtet.

• Rim: Der er ikke noget fast rimskema i digtet. Dog er der enkelte bogstavrim som ”lodrette lyshav”(str. 2), ”silende sang”(str. 5) og ”tordner mod bilernes tage”(str. 6).

• Rytme: Rytmen i digtet er fri. Der er ikke nogen fast metrisk rytme i digtet. I stedet sættes rytmen af ordet ”fordi”, der indleder alle stroferne udtagen str. 6 og 11.

Indre komposition

• Cyklisk forløb: Digtet er bygget cyklisk op. Dvs. at det ikke er bygget op som en fortælling fra A til B, men derimod udgør en cirkelstruktur. Den sidste strofe kæder alle de øvrige strofer sammen til en sluttet enhed, hvor sidste strofe opklarer alle de øvrige strofers ”fordi”.

• Inddeling i afsnit: Digtets indhold kan inddeles i to afsnit:

1. Jegets refleksioner (str. 1-10): I strofe 1-10 kommer digterjeget med en lang række refleksioner og tanker om, hvad regnen betyder for ham.

2. Konklusion (str. 11): I den særlige strofe 11 følger konklusionen på alle refleksionerne.

Sammenligning af de to digtes komposition

Søren Ulrik Thomsens digt Ode til regnen er mere frit komponeret end Jeppe Aakjærs Regnvejrsstemning. Det har ingen bestemt rytme eller rimskema, og det består af mere ’løse’ refleksioner end Aakjærs digt, der er mere stramt komponeret.

Denne forskel er typisk for skellet imellem ’førmoderne’ og

Side 7

7

’moderne’ digtning. Se evt. afsnittet ”Perspektivering” til sidst i guldnotatet.

Fremstillingen af regnen i digtene

Ifølge opgaveformuleringen er det et krav, at du i din sammenlignende analyse skal fokusere på fremstillingen af regnen i digtene; dvs. spørgsmålet om hvordan regnen dramatisk på læseren.

fremstilles i digtene. Vi tager her fat på, hvordan regnen fremstilles i hvert af digtene og viser til sidst, hvordan dette kan bruges i en sammenlignende analyse.

Regnen i Aakjærs Regnvejrsstemning (tekst 6)

Regnen som stemningsskaber

Stemningsskabende ord og vendinger

I digtet Regnvejrsstemning er regnen en stemningsskaber, som det også fremgår af titlen. Regnen giver et melankolsk og dybsindigt præg til digtet, hvilket markeres af formuleringer som ”Graa”, ”slud” og ”hænger i tagets skjæg”:

Fra ensom Vraa jeg stirrer ud i Dagens Graa og Vejrets Slud.

Nys pisked Regn mod Husets Væg, nu hænger Dryp i Tagets Skjæg. (str. 1-2, ll. 1-4)

Regnen som glas

I strofe 3 fremstilles regnen som glas. Regn kan ikke ”splintres”, kun glas har denne egenskab:

De Draaber falder een for een og splintres brat mod Gaardens Sten. (str. 3, ll. 5-6)

Det at fremstille regnen som glas gør, at dens fald virker mere Regnen som symbol

Regnen besjæles

I strofe 4 besjæles regndråberne. Dvs. de fremstilles som om de havde menneskelige egenskaber. Regndråber har ikke noget ”kald”, og de kan ikke ”pønse på” noget. Kun mennesker kan dette, og derfor fremstilles regnen reelt som et menneske:

En Draabe fik ej andet Kald end det at pønse paa sit Fald. (str. 4)

Denne besjæling går videre i digtet, sådan at regnen hele tiden kan læses som et symbol på menneskets indre.

Regndråbers fald som symbol på menneskets liv og død

I digtet fremstilles regndråbernes fald som et symbol på mennesket og dets liv og død. Ligesom dråberne uundgåeligt

Side 8

8 falder til jorden og splintres, er det også uundgåeligt at mennesket til sidst ’falder’ og dør:

De Draaber falder een for een lande ’midt i mudderet’.

og splintres brat mod Gaardens Sten. (strofe 3)

[…]

- Som Dryp fra Tag saa synker ned min Nat, min Dag mod Evighed. (strofe 5)

Regndråbers fald som symbol på tiden

I digtet fremstilles regndråberne som et symbol på tidens gang og den skæbne, som tiden fører med sig, hvilket i sidste ende er døden. Ligesom regndråberne falder støt, går tiden støt, og menneskets tid rinder ud:

Og uden Stands, mens Regnen slaar, idag forvandles til igaa . (str. 6)

[…]

Saa drypper ned ens Hjærteblod i Evighedens staalgraa Flod. (str. 8)

Regnen som symbol på forskellige skæbner

I strofe 7 kan regnen læses som et symbol på, at mennesker har meget forskellige skæbner:

Een Draabe fyldt af Lysets Guld, een levret sort som Jordens Muld. (str. 7)

Ligesom nogle dråber er ”fyldt af lysets guld”, mens andre er ”levret sort som jordens muld”, gælder det for os mennesker, at vi har meget forskellige skæbner. Nogle er heldige at ’lande’ et sted, hvor de kan ’skinne som guld’, mens andre er uheldige at Regnen i Thomsens Ode til regnen (tekst 7)

Regnen som et mønster med betydning

Regnens mønster

I digtet udnytter Thomsen det, at regnen kan udgøre et mønster som en ”skråskrift” eller et ”slør”. På den måde skaber digtet bestemte billeder hos læseren af regnen som et grafisk mønster:

Fordi dens nervøse skråskrift iler henover lyntogets ruder (str. 1) og fordi dens halvgennemsigtige slør svajer foran højhusets lodrette lyshav (str. 2)

Disse billeder, som digtet skaber hos modtageren, er med til at involvere læseren i digtet.

Regnen som et digt

I strofe 1 og 4 fremstilles regnen som en skrift med en mystisk betydning. Skriften er ”nervøs skråskrift” og et ”efterårshaiku”.

Et haiku er et kort digt, ofte med en underfundig betydning.

Side 9

9

Regnen fremstilles altså som noget, der har betydning ligesom sproget:

Fordi dens nervøse skråskrift iler henover lyntogets ruder (str. 1)

[…]

og fordi den prikker sit efterårshaiku på forruden selvom det straks viskes ud (str. 4)

Regnen som en aktiv og positiv kraft

I Thomsens digt fremstilles regnen overordnet som en positiv kraft, der gør noget aktivt ved digterjeget.

Besjæling af regnen

I digtet besjæles regnen. Dvs. det fremstilles som om regnen havde menneskelige karaktertræk. Regnen kan ikke ”græde” eller ”synge”. Dette er menneskelige træk, som digtet rent sprogligt tildeler regnen: fordi den græder på mine vegne over dét jeg alligevel ikke kan glemme (str. 3)

[…]

fordi det er en velsignelse at falde i søvn til dens silende sang (str. 5)

Regnen som noget helligt

Regnen fremstilles i strofe 7 som ”et sakramente”, hvilket betyder ’en hellig handling’. Regnen bliver altså en mystisk og guddommelig handling, der forbinder himlen og jorden: fordi den forbinder himlen og jorden i et hemmelighedsfuldt sakramente (str. 7)

Regnen som digterisk inspiration/materiale

I strofe 10 fremstilles regnen som ”negativet til dette digt”. Dette er en metafor, hvor digtet fremstilles som et fotografi og regnen som negativet til fotografiet: og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt er negativet til dette digt: (str. 10)

Regnen fremstilles altså som udgangspunktet for digtningen eller som det råmateriale, som digtet er blevet til ud af.

Sammenligning af fremstillingen af regnen i de to digte

I artiklen skal du ifølge opgaveformuleringen først og fremmest lave en sammenlignende analyse af de to digte. Derfor viser vi her med nogle punkter, hvilke pointer der kan være i at sammenligne, hvordan de to digte fremstiller regnen. Det gør vi ved først at vise lighedspunkter og dernæst forskelle i digtene.

Ligheder mellem digtenes fremstillinger af regnen

Regnen er ikke bare ’regn’

Fælles for de to digte er det, at regnen ikke fremstilles naturalistisk. Regnen er ikke bare vanddråber, der falder fra

Side 10

10 himlen, men er i begge digtene noget andet og mere. I begge digte skabes en forholdsvis højtidelig stemning omkring regnen.

Regnen besjæles

I begge digte besjæles regnen. Dvs. den tildeles nogle menneskelige træk:

• Hos Aakjær ”pønser” regnen på sit ”kald”.

• Hos Thomsen ”græder” regnen, og de lyde, der fremkommer, når den falder, bliver til ”sang” og ”stor musik”.

Regnen som stemningsskaber • Aakjær kalder regnen for ”Graa”, ”Slud” og ”levret sort”, og I begge digte har fremstillingen af regnen en stemningsskabende effekt:

• Hos Aakjær er regnens ”pisken mod Husets Væg” og dens

”Dryp i Tagets Skjæg” med til at give et melankolsk præg til digtet.

• Hos Thomsen giver billederne af regndråberne som et haikudigt og af regnens ”silende sang” og dens ”store musik” en højtidelig stemning til digtet.

Jeget skaber regnens betydning

I begge digte er det digterjeget, der tillægger regnen nogle bestemte betydninger. Regnen har ikke disse betydninger i sig selv, men det er noget, som fremstillingen tildeler den. Jeget reflekterer over regnen og giver i den proces regnen nogle bestemte betydninger.

Forskelle mellem digtenes fremstillinger af regnen

Negative ord og vendinger vs. positive ord og vendinger

Fremstillingerne af regnen i de to digte er forskellige på den måde, at regnen hos Aakjær fremstilles med melankolske og negative ord, mens Thomsen fremstiller regnen i meget positive vendinger.

han beskriver, hvordan dråberne ”splintres brat” og ”synker ned” – alle negative og melankolske ord og vendinger.

• Thomsen forbinder derimod regnen med positive og mystiske ord og vendinger som ”velsignelse”,

”hemmelighedsfuldt sakramente”, ”stor musik” og

”flydende lys”.

Regnen som symbol på menneskets skæbne vs. regnen som symbol på en større kraft

I begge digte er regnen noget andet og mere end blot vanddråber, men på forskellige måder:

Side 11

11

• Hos Aakjær er regndråberne et symbol på mennesket og dets skæbne, som er døden. Ligesom regndråberne falder,

”synker ned / min Nat, min Dag mod Evighed”.

• Hos Thomsen er regnen derimod ikke et symbol på mennesket, men på en større kraft udenfor mennesket.

Regnen fremstilles som en kraft, der kan nogle af de ting, vi mennesker ikke formår: Den ”græder på mine vegne” og den ”forbinder himlen og jorden”.

Selve digtets forhold til regnen

• Hos Thomsen er regnen i sig selv et direkte udgangspunkt for digtet. Jeget i Ode til regnen forstår regnen som et smukt digt, der kan læses på flere forskellige måder, og jeget siger direkte, at regnen er ”negativet til dette digt”. Dvs. jegets oplevelser med og sansninger af regnen er det, der har skabt digtet.

• Hos Aakjær er det ikke regnen i sig selv, der er udgangs-punktet for digtet, men derimod temaet om menneskets skæbne. Regnen benyttes som et symbol på denne skæbne, mens regnen i sig selv er mindre interessant. Menneskets skæbne: døden

• Titlerne: Denne forskel mellem de to digte ses også af titlerne. I Aakjærs Regnvejrsstemning er det den ’stemning’, regnen kan skabe, der er afgørende. Thomsens Ode til regnen er derimod en ’sang’ (’ode’) til regnen. Her er det altså regnen i sig selv, der er central.

Tanker, som digterjegets møde med regnen giver anledning til

Ifølge opgaveformuleringen skal du som en del af din sammenlignende analyse og fortolkning af digtene se på, hvilke tanker digterjegets møde med regnen i de to digte giver anledning til. Vi forstår formuleringen forholdsvis tekstnært. Dvs.

at det er de tanker, som jeget i digtene reflekterer over, som du skal tage op, og ikke så meget dine egne tanker. Du skal så udfolde, hvad der mere kan ligge i digterjegets tanker og refleksioner i din artikel. Her giver vi nogle bud på, hvilke tanker der kommer frem i de to digte, og hvad der mere kan ligge i disse.

Tanker i Aakjærs Regnvejrsstemning

En gennemgående tanke hos jeget i Regnvejrsstemning er, at menneskets skæbne ligger lige så fast, som det at regndråberne med tiden rammer jorden. I digtet fremstilles denne skæbne på

Side 12

12 en forholdsvis negativ og melankolsk måde, hvilket ses af sprogbrugen:

• Mennesket ”splintres” ved døden.

• Døden er et ”fald”, hvor mennesket ”synker ned”

• Livet på jorden er på den måde kun en slags ’langsom død’, hvor vores liv langsomt rinder ud ligesom regnen, der drypper:

− Saa drypper ned ens Hjærteblod i Evighedens staalgraa Flod.

(str. 8)

Heller ikke ”Evigheden”, dvs. det der er efter døden, fremstilles på nogen positiv måde, men som en hård og ubarmhjertig ”staalgraa Flod”.

Livets mening

I strofe 4 tager digterjeget selve meningen med livet op til overvejelse på en indirekte måde:

En Draabe fik ej andet Kald end det at pønse paa sit Fald. (str. 4)

Det, der kan ligge i digterjegets tanker her, er bl.a.:

• Ingen dybere mening: Der er ikke nogen dybere mening med vores liv, ud over at vi i sidste ende skal dø. Vi har fx ikke noget religiøst eller overjordisk ”kald”.

• Kun spørgsmål, ingen svar: Mennesket er overladt til at stille de store spørgsmål om livet. Vi må ”pønse på vores fald”. Hvorfor skal vi dø? Hvad er livets mening, når vi til sidst alligevel dør?

De forskellige skæbner (samfundskritik)

I strofe 7 reflekterer jeget over de meget forskellige skæbner, som vi mennesker har. Nogle er som ”fyldt af Lysets Guld”, mens andre er mindre heldige og er ”levret sort som Jordens Muld”.

Når man kender lidt til Jeppe Aakjærs øvrige forfatterskab, er det oplagt at forstå denne strofe som en social kritik:

• De velstillede: Dråberne, der er ”fyldt af Lysets Guld”, kan forstås som de mere velstillede i samfundet, fx borgerskabet i byerne og bønderne på landet. Ordet ”Guld” er ikke tilfældigt, for det peger på, at disse folk har penge.

• De fattige: Dråberne, der er ”levret sort som Jordens Muld”, kan forstås som de landarbejdere, som Aakjær var fortaler for. I stedet for at være som ”Guld”, er de fattige landarbejdere hårdt arbejdende i ”Jordens Muld”, og de er beskidte som mudder.

Den fattige landbefolkning (samfundskritik)

Digtet giver anledning til at overveje den fattige landbefolknings triste og fattige vilkår:

Side 13

13

• Jeget: I strofe 1 fremstilles jeget rent sprogligt som en person, der bor i en afsidesliggende hytte (”ensom vraa”).

Dette viser, at digterjeget er fra landet.

• Et uretfærdigt samfund: Strofe 7 lægger op til en samfundskritik. Det er i digtet helt tilfældigt, hvilke dråber der bliver ”Fyldt af Lysets Guld”, og hvilke der bliver ”levret sort som Jordens Muld”. På samme måde er det i samfundet helt tilfældigt, hvem der bliver rige, og hvem der bliver ludfattige landarbejdere.

Tanker i Thomsens Ode til regnen

Der er betydning i naturen

I Ode til regnen er digterjeget optaget af, at regnen kan ligne en slags skrift eller et digt. Regnen, der er et stykke natur, kan for os mennesker betyde noget mere end bare at være regn. I strofe 1 hedder det, at regnen er en ”skråskrift”, og i strofe 4 laver regnen et ”efterårshaiku”, dvs. et digt. I disse formuleringer kan der ligge følgende pointer:

• Betydning i naturen: I naturen kan der ligge mange betydninger, og et naturfænomen som regn, kan sige os mennesker mange ting, som ikke ligger i naturen i sig selv.

• Et mysterium: Naturen er et mysterium, for heri ligger nogle store betydninger, som vi mennesker kun kan ane.

Mere mellem himmel og jord

I digtet forbinder jeget regnen til noget, der er større end ham selv. Det er ikke Gud, men snarere en mystisk eller poetisk fornemmelse af, at regnen kan symbolisere noget, der er mere end mennesket:

• Regnen symboliserer noget helligt, der forbinder det jordiske (det materielle og konkrete) med det himmelske

(det immaterielle, det åndelige, det metafysiske):

− fordi den forbinder himlen og jorden

i et hemmelighedsfuldt sakramente (str. 7)

Menneske og natur hænger sammen

I jegets tanker i Ode til regnen ligger den betydning, at naturen og mennesket hænger tæt sammen med hinanden. Regnen er et naturfænomen, som jeget knytter tæt til sig selv:

• Følelsesmæssig tilknytning: I strofe 3 hedder det, at regnen ”græder på mine vegne”. Dvs. at naturen tager del i jegets sorg over ”dét jeg alligevel ikke kan glemme”. På den måde knyttes regnen rent følelsesmæssigt tæt til jeget.

• Oplevelser med mening: Regnen (naturen) giver jeget nogle gode og indholdsrige oplevelser, der giver mening til hans liv. Dette ses af formuleringer som:

Side 14

14

− det er en velsignelse / at falde i søvn til dens silende sang // og Denne helhedstænkning giver mening til digterjegets liv, og
eventyrligt at vågne i mørket / når den tordner mod bilernes

tage (str. 5-6)

− man har lov til at være i fred / indtil dens store musik stilner

af (str. 9)

Naturen giver fred

I digtet ligger den tanke og erfaring, at regnen (og naturen) kan ”litteraturhistorisk perspektivering”.

give mennesket en fred indeni, som vi har vanskeligt ved at finde i os selv. (Se citater oven for)

Naturen som poetisk inspiration

I strofe 10 ligger den tanke, at regnen er inspiration for digtningen. Dette kan man udvide til at sige, at naturen for digterjeget er en stor poetisk inspirationskilde.

Holistisk tankegang (helhedstænkning)

I Ode til regnen ligger en ’holistisk’ tankegang. ’Holisme’ betyder, at man ser alting som en helhed, og det gør digterjeget i høj grad:

• Naturen og jeget hænger sammen.

• Himmel og jord hænger sammen.

• Natur og digtning hænger sammen.

derfor kan han konkludere, at han ”elsker regnen”.

NB: Sammenligningen mellem tankerne i de to digte bliver taget op i de næste afsnit ”sammenlignende fortolkning” og

Sammenlignende fortolkning

Opgaven for din artikel er både at give en sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte. Fortolkningen vil sige, at du skal samle dine iagttagelser og analyser til en art konklusion, hvor du giver en helhedsforståelse af de to digte. Dette skal du gøre ved at sammenligne dem. En fortolkning kan gå i mange retninger, men den skal altid bygge på dine analyser. Her viser vi en række pointer, der kan bruges i en sammenlignende fortolkning af digtene. Vi baserer vores fortolkninger på de analyser vi har lavet i de foregående afsnit.

Eksistentiel digtning

Begge digte har fokus på eksistentielle temaer. De handler begge to primært om noget indre i mennesket og om menneskets

Side 15

15 eksistens. I en sammenlignende fortolkning kan du evt. komme ind på følgende:

• Aakjærs Regnvejrsstemning er eksistentielt, idet digtet handler om menneskets uundgåelige skæbne, og om vores evne til at stille spørgsmål og forundres over, at vi lever, og at vi skal dø.

• Thomsens digt Ode til regnen er eksistentielt på den måde, at det forsøger at nærme sig svar på nogle af de store spørgsmål i tilværelsen, så som:

− Ifølge digtet er der en dybere betydning i naturen end

den vi kan se med det blotte øje.

− Ifølge digtet er der mere mellem himmel og jord.

Menneskesynet

I en fortolkning kan du komme ind på de to forskellige menneskesyn, der fremkommer i de to digte:

• Menneskesynet i Aakjærs digt er forholdsvis pessimistisk:

− Dette ligger allerede i titlen Regnvejrsstemning, der kan

fortolkes sådan, at mange menneskers liv er gråt og trist.

− Aakjær fokuserer i digtet mere på, at mennesket skal dø,

end på de positive i at vi lever.

− Med døden som perspektiv kan menneskets liv virke

meningsløst.

• Menneskesynet i Thomsens digt er derimod forholdsvis optimistisk:

− Thomsen ser en dybere mening i naturen og dermed

også i menneskets liv.

− Jeget hos Thomsen ”elsker regnen”. Når jeget kan

forholde sig så positivt til noget så trivielt som regn, har han generelt et positivt livssyn.

Social digtning vs. personlig digtning

En sammenlignende fortolkning kan se på forholdet mellem individ og samfund. Aakjærs digt fokuserer i nogen grad på samfundsmæssige problemer, mens Thomsens digt er meget personligt:

Aakjærs sociale digtning

Ved at lade en person fra de grå og triste landegne være hovedperson i Regnvejrsstemning, lægger Aakjær en social kritik ind i digtet. Pointer i en fortolkning kan være:

• Uligheder: Aakjær viser på en poetisk måde, hvor uretfærdige de sociale uligheder i samfundet er. Ligesom det er tilfældigt, hvor dråberne lander, er det tilfældigt, hvilken position i samfundet man fødes ind i.

Side 16

16

• De fattiges liv: Døden venter alle. Men det er klart værst for de fattige og udslidte landarbejdere, hvis korte tid på jorden er et levende helvede. Det er deres ”Hjerteblod”, der drypper ned i ”Evighedens staalgraa Flod” (str. 8).

Thomsens personlige digtning

Ode til regnen er et meget personligt digt, hvor det er jeget egen kærlighed til regnen, der er i fokus. Her er den sociale verden blot den baggrund, hvorpå digtet udspiler sig. Det afgørende i digtet er derimod jegets indre verden, og den dybere mening, som jeget oplever i mødet med regnen.

Budskaber i digtene

I en fortolkning er det oplagt at komme ind på, hvilke budskaber, der kan ligge i digtene. Dette kan være mange ting, men vi giver her vores bud:

Budskaber hos Aakjær:

• Skæbnen: Menneskets skæbne er fastlagt: Vi skal alle i sidste ende dø, og vores liv er blot en slags kort forspil til døden.

• Meningen: Vi mennesker ved ikke, hvad vores liv går ud på.

Vi kender ikke meningen med livet, men må nøjes med at stille de store spørgsmål.

• Ingen frelse: Der er ikke nogen kristen frelse eller noget lykkeligt liv efter døden, men kun dette korte liv på jorden.

• De fattige: Netop fordi, der ikke er nogen frelse efter livet, bliver dette liv desto vigtigere. Derfor er det en katastrofe, at mange mennesker på landet lever under elendige vilkår.

Budskaber hos Thomsen:

• Noget større: Der findes noget større i verden, end vi mennesker umiddelbart kan erfare.

• Naturens poesi: Naturen (fx regnen) kan være en poetisk budbringer, der viser os mennesker det, som er større end os selv.

• Verden som digt: Hele verden og naturen kan forstås som en slags digt eller kunst, hvis man holder sin tilgang til verden åben og ikke lukker den i en ensrettet, rationel tankegang.

Formål med digtene

Formålet med de to digte er forholdsvis forskelligt:

Formålet hos Aakjær

Aakjær vil få læserens øjne op for menneskets og især landarbejdernes livsvilkår og for uretfærdighederne i samfund o.

år 1900. Han vil ændre noget i den sociale verden med sit digt.

Side 17

17

Formålet hos Thomsen

Thomsen vil derimod vise læseren en ny måde at se verden på, nemlig gennem poetiske briller. Med digtet sætter han ord på nogle af de erfaringer, vi som mennesker ellers har vanskeligt ved at formulere. Thomsen vil ikke ændre noget i den sociale verden, men han vil vise et alternativ til den logisk-rationelle måde, som vi opfatter verden på i dag.

Litteraturhistorisk perspektivering

Mod slutningen af din artikel kan det være flot, hvis du kan perspektivere din analyse og fortolkning til et emne uden for teksterne. En perspektivering kan gå i mange forskellige retninger. Vi har her valgt at fokusere på en litteraturhistorisk perspektivering, der er oplagt, og som det helt sikkert vil være en god idé at tage op.

NB: En perspektivering er ikke et krav til opgaven, men kan være det, der får din artikel helt op at ringe.

Moderne vs. Førmoderne digtning

Der er ca. 110 år imellem Aakjærs og Thomsens digte, og denne store tidsforskel kan aflæses på flere måder i digtene. Generelt kan man sige, at Ode til regnen er et ’moderne’ digt, mens Regnvejrsstemning er et ’førmoderne’ digt (fra før 1. og 2.

verdenskrig). Vi viser her, hvordan dette ses i digtene, og hvordan du evt. kan bruge det i en perspektivering.

Fri komposition vs. regelbundet komposition

Som vi har set i guldnotatets afsnit om ”komposition” er kompositionen i Ode til regnen meget friere end kompositionen i Regnvejrsstemning. Aakjær bruger en fast metrik og et fast rimskema, mens rytme og rim er sat fri hos Thomsen.

• Denne forskel i komposition er typisk for forskellen mellem

’førmoderne’ og ’moderne’ digtning. I den førmoderne digtning overholdt man de lyriske regler om en fast form og rytme. Den moderne digtning er derimod karakteriseret ved, at formen er mere fri, og at man gør op med de lyriske regler.

• Forskellene i kompositionsteknik kan ses som et udtryk for, at Thomsen lever i en ’friere’ tid end Aakjær, hvor tanken og de menneskelige udfoldelser ikke begrænses.

Jegets rolle i digtning (det individuelle vs. det kollektive) Der er en vis forskel på den rolle, som jeget indtager i de to digte. Digterjeget hos Thomsen er i centrum for digtet, idet

Side 18

18 digtet i sidste ende handler om jeget. Derimod handler Aakjærs digt nærmere om et bestemt tema, nemlig landarbejdernes eksistens.

• Forskellen mellem jegerne kan læses som et udtryk for, at individet (jeget) spiller en meget større rolle i det moderne samfund end i det førmoderne samfund. I det moderne er vi mere individualiserede, mens man i det det førmoderne gik mere op i det kollektive og fælles.

Digtningen handler om sig selv

En tredje måde, hvorpå man kan se, at digtene tilhører forskellige litteraturhistoriske perioder, er ved at se på, om digtene forholder sig til sig selv som digte. Moderne digtning handler ofte om sig selv.

• Thomsen reflekterer i digtet over digtets egen natur og over, hvilke præmisser det er blevet til på: Digtet handler i høj grad om sig selv som sprog og digt:

− fordi dens flydende lys på den sorte asfalt

er negativet til dette digt: (str. 10)

• Aakjær medtænker ikke digtet selv eller sprogets rolle i sit digt. Hans digt handler ikke om digtet selv, men om det tema, han skriver om.

• Den moderne digtning handler om sig selv, mens den førmoderne digtning handler om noget uden for sig selv.