Profeterne i Evighedsfjorden | Analyse

Side 1

20. Januar 2014 Skriftlig aflevering

”Mennesket er født frit og alle steder ligger det i lænker”

Der er møgbeskidt i Kim Leines roman, Profeterne i evighedsfjorden. Lort og lus, melklumper i parykkerne, gammel flæsk og regn og tåge, aborter der lugter af branket kød, kogalde og stank og sved. Men norskfødte Kim Leine er også kendt for de usminkede fortællinger og de barske historier.

I debutromanen Kalak fra 2007 følger vi hovedpersonen Kim, som først lever i et incestuøst forhold til sin homoseksuelle far, dernæst flygter til grønland, hvor han bliver misbruger af både kvinder og stoffer indtil han til sidst begynder at skrive sine historier og bliver til forfatteren Kim Leine – dermed kan der drages parallel mellem Kim Leines eget liv og hovedpersonen, Morten Falck, og de øvrige hovedpersoners barske historier i Kim Leines andre romaner.

I Profeterne i evighedsfjorden hedder hovedpersonen Morten Falck. Han drømmer om at studere til fysikus i København, men ender på faderens ordre med at studere teologi. Sognepræst skal han ikke være, så han bliver missionærpræst på Grønland, på Sukkertoppen, hvor alle gode hensigter drukner i voldtægter, druk, udnyttelse, straf og nådesløshed. Det sku´ være så godt, men det er det langtfra.

Og så er der oveni købet udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Hababuk og hans kone Maria Magdalene, som ikke vil føje sig efter den danske konge. “Det er ikke vores konge”, prædiker Hababuk. Morten Falck må tale dem til fornuft; det er en del af hans opgave som kristen prædikant i Grønland. Men han er splittet. For også i ham lurer det sene 1700-tals begyndende tanker om frihed og lighed og overalt hører han sig selv citere den franske oplysningsfilosof, Rousseau - “Mennesket er frit og overalt ligger det i lænker”.

Romanen starter med en prolog - her vil det sige en få sider lang beskrivelse af et mord på en enke i Grønland den 14. august 1793. Første kapitel er dateret til og her følger vi første gang Morten Falck og kapitlet er fortalt af den alvidende fortæller fra Morgen Falcks synsvinkel.

Prologen er et vigtigt fortællegreb i Leines roman. At starte med en dramatisk begivenhed, et anslag, dateret mange år efter romanens første kapitel begynder, fanger min og læserens opmærksomhed, og giver mig lysten til at læse videre, selvom det faktisk er en af de mest komplicerede romaner, jeg har læst, med de utallige personer, synsvinkler, handlingsforløb og årstal.

Bogens anden del er inddelt i 11 kapitler stadig fortalt af den alvidende fortæller, men med forskellig synsvinkler (Herudover indeholder romanen breve og dagbøger fra Morten selv og andre bipersoner, som selvfølgelig er skrevet 1. persons-fortæller.) I disse kapitaler udrulles tiden i Grønland og København fra 1785 til 1793 – og i hvert kapitel brydes et et af kristendommens 10

(ganske vist 11 her) bud.

Side 2

20. Januar 2014 Skriftlig aflevering

Det er et komplekst værk, Kim Leine har skrevet. Man genkender Kim Leines fokus på sjælens selvmodsigelser og på den indre splittelse. Og den ydre, den der opstår mellem to forskellige kulturer, når nogen vil bestemme over de andre.

Jo, der stinker på sukkertoppen, så man nærmest kan lugte det, mens man læser. Forfatteren er i stand til at beskrive den sanselige ækelhed i en sådan grad, at man føler at man som læser selv står der med Morten ved sin side – det giver en lyst til både at kaste bogen fra sig og samtidig læse videre. Men selv stanken på Sukkertoppen som beskrives, er kompleks, for Maria Magdalene siger, at “... skidtet havde ligesom en funktion, det var naturligt og ikke noget, der generede én. Når man bliver kristen (...) bliver skidtet først til skidt, noget der skal undgås og fjernes, noget der lugter grimt og føles skamfuldt.”

Samtidig understreger citatet problematikken ved den tids (og vor tids) kolonialisme;

“Kolonisternes forsøg på at uddrive skidtet, bringer blot mere med sig”, som Per Krogh Hansen formulerede det i Berlingske tiden den 7. februar.

Morten Falck er uden tvivl et komplekst menneske, som er splittet mellem på den ene side begær og tanker om frihed og på den anden side sin pligt som teolog og missionær. Allerede da Morten kommer til København for at studere på teologistudiet som seksogtyve årig, bliver han tiltrukket og fascineret af byens synderlighed, ækelhed og begær. På gader og stræder går let klædte kvinder og piger rundt i forsøget på at få tiltrukket velbetalende mænd. Og hver aften, når Morten lægger sig til at sove, vågner nattelivet i 1700-tallets København fyldt med druk og hor, som han sagligt beskriver, næsten med foragt: "De prostituerede børn er tit segnefærdige og blege af træthed, de lokker kunder til med karikerede obskøne fagter som deres voksne alfonser har lært dem, men som virker skærende falske for alle andre end dem der virkelig ønsker at tro på dem, de pæne herrer med ren samvittighed.” lyder Mortens beskrivelse af det forkerte, som alligevel for hver aften tiltrækker Morten mere og mere, indtil han giver efter for liderligheden. Han ved udmærket hvad der er korrekt og forkert, men alligevel vælger han at have sex med en hermafrodit på et tidspunkt i romanen. Og netop dét er et eksempel på den splittelse, der præger Morten Falck.

Efter Morten har færdiggjort sin uddannelse som præst, oplever han en stadig voksne interesse for de franske tænkere og filosoffer som eksempelvis Rosseau, som Morten gentagende gange citerer:

”Mennesket er født frit og alle steder ligger det i lænker”. På dette tidspunkt er den franske revolution og - oplysningstidens tanker snart omsat til handling - begyndt at røre på sig. Og på mange måder bliver Morten Falck et billede på denne tid. Morten er et perfekt tidsbillede af dette, netop fordi han er så splittet og står med det ene ben halvt inde i Oplysningstiden.

Da han tager til Grønland for at prædike, oplever han også profeternes ulmende oprør mod de vestelige drukbolde som kommer til Grønland for at hærge naturen. Endnu engang står Morten med en splittelse: den danske konge og Kristendommen ønsker at Morten skal stoppe denne opstand, men samtidig sympatiserer Morten alligevel med grønlænderne som netop er et eksempel på den nye verdens frihedsbegreber og Rousseaus berømte citat: ”mennesket er født frit og alle steder ligger det i lænker”. Grønlænderne er født frie, men de behov som kolonisterne, altså systemet, har påduttet Grønlænderne begrænser de indfødtes frihed – og Mortens for den sags skyld, som ikke

Side 3

20. Januar 2014 Skriftlig aflevering kan få den grønlandske enke, han faktisk forelsket sig i - og som konstant på kæmpe med dette begær, med sin natur. Ja, mennesket ligger i lænker, og "De lænker, der falder ham mest i øjnene, kønsdriftens, er dem, det er sværest at sprænge." som Thomas Bredsdorff skrev i en anmeldelse af bogen i Politiken den 4. januar.

Romanen modtog Nordisk Råds litteraturpris sidste år, og med god grund. Romanen er et stykke ualmindeligt gennemarbejdet litteratur, som ovenikøbet bidrager til en vigtig debat om Danmarks medvirken til Grønlands deroute og kolonialisme i det hele taget. Men bogen er lang. Det skyldes muligvis min alder, men 521 siders 1700-tals grønlandshistorie krydret med I.P. Jacobsenske naturbeskrivelser og Knausgaard-lignende detaljerige beskrivelser af dagligliv, gjorde, at jeg sommetider havde svært ved at holde mig vågen. Men jeg gjorde det, og det var det absolut værd.