Rejsekammeraten | Analyse

Reisekammeraten

H.C. Andersen er verdenskendt for sine morsomme, velskrevne eventyr, som både indholdsmæssigt, men også sprogligt tager os med ud på rejser. Andersens sprogbrug fører os nemlig tit og ofte helt tilbage, til da vi var små, og alting var så nemt og enkelt. Reisekammeraten, som er skrevet i 1835 er bestemt ikke en undtagelse. Folkeeventyret handler om den stakkels Johannes, som netop har mistet sin far. Han er nu alene i livet og beslutter sig derfor for at drage ud i verden. En dag finder Johannes liget af en død mand, som to hæslige mænd ellers er ved at straffe. Johannes beslutter sig for at give de to mænd alt hvad, han ejer, hvis de bare vil lade liget hvile i ro. Johannes rejser da videre og møder en anden rejsende. Hurtigt bliver de rejsekammerater og meget tætte. En dag kommer de til en by, hvor de hører om denne dejlige og smukke, men alligevel forfærdelige prinsesse. Hun har nemlig den regel, at enhver mand må fri til hende - men hvis han ikke kan gætte de tre ting, hun tænker på, skal han straks hænges. Johannes har dog drømt om den dejlige prinsesse før og beslutter sig derfor for at prøve. Med hjælp fra rejsekammeraten lykkedes det Johannes at gætte de tre ting og dermed få prinsessen som sin kone. Prinsessens forhekselse er hævet, og hun elsker nu også Johannes meget højt. Folkeeventyret slutter med, at rejsekammeraten afslører, at han i virkeligheden er den døde mand, Johannes tidligere har hjulpet. Rejsekammeraten har nu betalt sin gæld, og Johannes og prinsessen lever lykkeligt videre.

I 1835 forfattede H.C. Andersen som sagt Reisekammeraten. Før i tiden havde historien været et folkeeventyr med titlen Dødningen. Folkeeventyr er historier, der går fra mund til mund, men dette er ikke tilfældet for Reisekammeraten. Denne tekst er nemlig en blanding af både et folkeeventyr, men også et kunsteventyr. Historien har selvfølgelig bibeholdt nogle træk fra den gamle form i Dødningen, men Andersen har også tilført nye, mere personlige træk til eventyret. Men hvilke forskellige træk kendetegner så henholdsvis genrerne folkeeventyr og kunsteventyr? I forhold til folkeeventyr er der tale om undergenren trylleeventyr. Reisekammeraten foregår i et overnaturligt rum, hvor væsner som alfer og trolde eksisterer. Dette ses blandt andet, da der i teksten skrives: (…) saae han de nydelige smaa Alfer lege nok saa lystigt; (s. 40, l.