Sommersonntag | Analyse

Side 1

Sommersonntag

Man hører tit om hverdagens “helte”, hvad enten det er en læge, som har reddet et døende barn eller en pilot, der har nødlandet et fly til perfektion. For lægen eller piloten er det bare en del af deres arbejde og samtidig borgerpligt, men er det også borgerpligt, hvis man skal ofre et nært familiemedlem? Skal man i sådan en situation vælge det, der er mest etisk korrekt eller skal man være egoistisk? Kan man leve et normalt liv bagefter, hvis man har været ude for sådan en oplevelse? Den tyske instruktør, Fred Breinersdorfer, giver sit bud på dette surrealistiske spørgsmål i den ni minutter lange kortfilm “Sommersonntag”.

Hansen arbejder som brovagt og sørger for, at broen er lukket, når der kommer et tog igennem, og at den er åben, når et skib sejler under. En dag har han sin døve søn, Micha, med på arbejde, da hans ex ikke har hentet ham. Hansen giver Micha sin kasket på og foreslår, at han går udenfor og maler et billede af broen og skibene.

Mens Micha er ude, sker der et strømsvigt i kontoret, og det beskæftiger Hansen, så han ikke bemærker, at Micha er hoppet ned på et lille udspring på broen, hvor hans fars hat faldt ned. Da Hansen får strømmen op at køre igen, opdager han sin søn. Han skal nu vælge, om han vil sænke broen og dræbe sin søn, eller lade toget og dets passagerer forulykke. Toget kan han ikke få kontakt til, og Micha kan ikke høre ham. Han vælger at sænke broen, og slår dermed sin egen søn ihjel.

“Sommersontag” er en genretypisk kortfilm, idet den opfylder alle af Richard Raskins kriterier. Den centrale karakter er Hansen, da det er hans valg, der er centralt for handlingen og udviklingen i filmen. Valget er, om Hansen skal redde sin søn og lade togpassagererne dø eller omvendt. Filmens miljø etableres i starten, men der er alligevel ingen, der kan forudse den drejning, filmen tager. Den centrale “ting” er broen - den har en særlig betydning for både hovedkarakteren og historien, da det er Hansens arbejdsplads og, da det er den, der slår hans søn ihjel. Lyden er helt klart central i filmen, og det kommer vi også ind på senere i analysen. Filmen er åben for, at vi som seere aktivt kan være med til at forestille os hvilke tanker, der går igennem Hansen under forløbet. Til sidst er der kun det med i filmen, der bygger op til eller er vigtigt for den centrale handling - valget. Der er ingen overflødig baggrundshistorie, og instruktøren har i hvert fald hørt om begrebet “kill your darlings”.

Side 2

Synsvinklen skifter undervejs mellem Hansen og Micha, hvilket kommer til udtryk gennem lyden.

3:35 og 5:39 er to eksempler på, hvornår synsvinklen ligger hos Micha. Vi befinder os her i døve Michas univers, og der er derfor ingen lyd til stede.

Filmen indledes med, at Hansen står på kirkegården. Hansen går en kort tur på omkring 5 minutter, hvor han genfortæller, hvad der skete ved broen, den dag hans søn døde. Flashbackets varighed svarer altså til nogle få minutter, hvorimod episoden, som man ser tilbage på, svarer til omkring en halv time. Togets høje hastighed og de korte hurtige klipninger bidrager til følelsen af, at alting går utroligt hurtigt. Disse filmtekniske virkemidler opbygger på den måde spænding, og det ender ud i det store klimaks, hvor Micha dør, og toget passerer broen. Filmens slutning er en smule åben, da man ikke er sikker på, om Hansen vil komme sig over sit tab, eller får noget at vide om, hvordan hans liv nu vil se ud.

Kortfilmens spændingsopbygning passer utroligt godt til berettermodellen. Vi har derfor indsat kortfilmen i modellen nedenfor:

Side 3

Ikke mange filmtekniske virkemidler er blevet brugt igennem “Sommersontag”, men dem der dog gøres brug af, hænger godt sammen og danner en helhed, som gør det lettere for seeren at forstå.

Virkemidlerne skal derfor bruges til at påvirke seeren til at give et indblik i, hvordan det hele hænger sammen. Det vil sige, at man kan bruge filmens virkemidler til at opfange noget af det vigtige, som ikke bliver sagt eller gjort i filmen. De er med for at have en indflydelse på filmens sympati, og dermed også filmens budskab og præmis.

I filmen spiller den lydmæssige del en vigtig rolle, hvilket bestemt ikke er atypisk for en kortfilm.

Lyden giver oftest et indblik i, hvordan stemningen er i det bestemte miljø eller sted, hvor filmens primære handling foregår. Lyden giver en forskellig stemning afhængig af hvem der er i fokus og hvilken sekvens og del af filmen, der er i fokus. I det første minut af filmen, hvor seeren får en introduktion af miljøet, er der baggrundsmusik med stryger og klaver, som giver en følelse af idyl og sommer. Man finder med det samme ud af, at det er sommer, som titlen også antyder.

Baggrundsmusikken i disse indstillinger kaldes ikke-diegetisk lyd, da det ikke er en del af handlingen med musik, men det er blevet lagt ind under redigeringsarbejdet. Der er ved næsten alle handlinger gjort brug af reallyden, som er den lyd, der kommer hvis telefonen ringer, toget kører forbi, broen bliver flyttet og når døre smækker i. Alle disse ting er der eksempler på i indstillingerne mellem 1:02 - 2:18. Når der er reallyd i filmen, vil seeren automatisk få en form for tryghed, da det alle er velkendte lyde, vi kender fra hverdagen. Da strømmen pludselig efter 3:45 minutter går ud, bliver der helt stille i filmen, dette betyder, at filmen pludselig bliver mere dramatisk, og at seeren samtidig vil blive mere utryg ved situationen. At strømmen går, er et kæmpe vendepunkt for filmen.

Den film der ellers virkede meget idyllisk, med en selvsikker far og en glad dreng, er pludselig vendt til noget helt andet. Skriget 6:55 står i stor kontrast til, hvordan Mischa ellers har været portrætteret i filmen - døv og stum. Vi kan se, hvordan det påvirker hans far at høre sin søn skrige.

Der er blevet gjort brug af flere kameravinkler. I 4:12 ser man tydeligt Micha nedefra i frøperspektiv, da han står på broen og kigger efter faderens hat, som han skulle passe godt på. Ved

6:15, da drengen står nede på den plads, hvor broen skal være, ser man det fra Hansens synsvinkel, som kommer fra tårnet, altså fugleperspektiv. Instruktøren af filmen har valgt at vise dette fra fugleperspektiv, da det får Micha til at virke svag og uvidende over for, hvad der skal ske. Dette foregår lige op til det store klimaks, hvor faderen skal vælge, om han vil dræbe sin søn, eller et helt

Side 4

tog fyldt med passagerer. Det betyder også, at det er en meget vigtig sekvens for analyse af kortfilmen. Fugleperspektivet fortsætter, da man hører og ser den skrigende Micha, lige før han bliver dræbt. Igen bliver han fremstillet lille og sårbar. Det ultranære billede bliver brugt bl.a. 6:19, hvor den grædende far står i et kæmpe dilemma. Vi er helt tæt på ham, og kan se alle følelserne spille i hans ansigt, mens han kæmper med beslutningen. Da Mischa står på afsatsen, efter at han sprang efter kasketten, vises hans ansigt også lidt oppefra, men solen lysende ned på hans ansigt.

Han fremstår lille og uskyldig, og solens lys kan tages som et tegn på, at han snart skal op i himlen

(6:40).

Det er typisk for en kortfilm, at farverne spiller en stor rolle for filmens opfattelse. Dette skyldes, at der ikke som regel ikke er tid til at forklare eller fortælle hele filmens opbygning eller de indbyrdes relationer. Derfor er farverne vigtige for at skabe en sammenhæng mellem de forskellige personers handlinger og følelser. I “Sommersontag” er Michas trøje er rød, hvilket enten kan symbolisere fare eller kærlighed. I dette tilfælde symboliserer den selvfølgelig kærligheden til hans far. Derudover har toget også den røde farve, som netop symboliserer fare. Både for passagererne i toget og for Micha.

Broen, som også spiller en central rolle i kortfilmen, kan enten symbolisere en overgang eller forbindelse til noget. I forhold til toget med passagererne er det mere overgangen mellem liv og død. Da Hansen skal tage beslutningen om hvad han skal gøre, er broen oppe og viser, at vejen til livet for alle passagererne er lukket, som betyder at hvis toget ikke kommer over broen vil alle passagererne dø. Hvis Hansen vælger at lukke broen, og dermed dræbe sin søn, baner han vej for en masse menneskers liv idet toget kan køre sikkert over broen. Kort sagt, den ene side af broen symboliserer døden, mens den anden side symboliserer livet.

Filmen er delt op i to dele. Den ene del foregår i datid, dvs. at der er flashbacks til det, som Hansen står og tænker tilbage på, da han står på kirkepladsen. Filmens egentlige handling er således et flashback. Instruktøren har valgt at springe frem og tilbage i tiden ved at bruge krydsklipning.

Krydsklipning foregår, når to forskellige handlinger følges i forskellige miljøer, men som på en eller anden måde har en sammenhæng og betydning. Flashbackene er med til at give en mere følelsesmæssig fortælling. Man ser altså faderens reaktion, på alt det som er sket, til Michas begravelse. Derudover tænker Hansen også over, om der var noget, som han kunne have gjort anderledes. Disse flashbacks leder derfor op til en naturlig undren eller diskussion. Derudover

Side 5

bliver der også gjort brug af kontinuitetsklipning igennem filmen. F.eks. under klimakset, hvor der konstant bliver filmet lynhurtigt mellem toget og Hansen i hans pressede og ophedede situation.

Dette skaber en følelse af stress, fordi man hele tiden kan se toget komme tættere og tættere på broen.

Hovedtemaet i kortfilmen er valg. Udover dette hovedtema er der undertemaer som kærlighed.

Filmen belyser skildringen mellem etik og indre værdier. Hansen elsker sin søn meget højt, men vælger alligevel at gøre det etiske korrekte. Han vælger at redde 293 mennesker i stedet for 1.

Nutidens samfund er egoistisk og det personlige behov står alt for ofte forrest i køen. Filmen

“Sommersonntag” er et godt eksempel på, hvordan en sådan situation skal takles, idet at Hansen vælger mange andres behov frem for sit eget. Dilemmaet løses i sidste ende, og Hansen vælger det rigtige valg. Om han vil komme sig over tabet af sin søn eller ej er uvist, men der er ingen tvivl om, at Micha betød noget helt specielt for ham.

Der blev kort nævnt noget om borgerpligt i indledningen, og om hvornår man kan tillade sig at være egoistisk. I forrige afsnit blev der nævnt, at valget Hansen tog var etisk korrekt, men kan man overhovedet kalde det dette? Hvornår kan man tillade sig at dræbe et andet menneske for at skåne et større folkemængde? Et liv er et liv, uanset hvordan der ses på det. Det kan diskuteres, om Hansen gjorde det rigtige eller ej. Hvis man ser på det som en helhed, gjorde Hansen det rigtige, men hvornår kan det være rigtig at lade et andet menneske omkomme, for at andre mennesker kan leve?