Danmark for Folket af Oskar Hansen | Analyse

Side 1

Guldnoter til To digte om Danmark

EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 1 TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ........................................................................ 1 OPGAVEFORMULERINGEN................................................................ 1 TEKST 1: DANMARK, MIT FÆDRELAND (H.C. ANDERSEN) .................. 2 FAKTA .................................................................................................... 2 RESUMÉ ................................................................................................. 2 TEKST 2: DANMARK FOR FOLKET (OSKAR HANSEN) ........................... 2 FAKTA .................................................................................................... 2 RESUMÉ ................................................................................................. 2 INDGANGSVINKLER .......................................................................... 2 SAMMENLIGNENDE ANALYSE OG FORTOLKNING .............................. 3

OPBYGNING/KOMPOSITION ........................................................................ 3

Opbygning af Danmark, mit fædreland (tekst 1) ............................ 3 Opbygning af Danmark for folket (tekst 2) ..................................... 4 Sammenligning af de to digtes komposition................................... 4 SAMMENLIGNING AF DIGTENES FREMSTILLING AF DET NATIONALE OG DET AT VÆRE DANSK ................................................................................................... 4 Stilen og tonen i fremstillingen ....................................................... 5 Fremstilling af hvad Danmark er .................................................... 5 Fremstilling af hvad det vil sige at være dansker ........................... 6 Hvem tilhører landet? ..................................................................... 6 Naturen vs. folket............................................................................ 7 Historien og fremtiden .................................................................... 7 VIRKEMIDLER I DIGTENE ............................................................................. 8 Særlige virkemidler i Danmark, mit fædreland (tekst 1) ................ 8 Særlige virkemidler i Danmark for folket (tekst 2) .......................... 9 Sammenligning af virkemidlerne i de to digte ................................ 9 SAMMENLIGNENDE FORTOLKNING OG PERSPEKTIVERING ................ 9 HVAD ER ”DANMARK” OG ”DANSKEREN” IFØLGE DIGTENE? ........................... 10 FUNKTION OG BUDSKAB .......................................................................... 10 LITTERATURHISTORISK PERSPEKTIVERING ..................................................... 11 Forskellige opfattelser af det danske i litteraturhistorien ............ 11 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd Opgaveformuleringen

Guldnotatet er en indsamling af alle de analyser, pointer og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i den litterære artikel. Du kan umuligt fylde alle notaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne som en hjælpende hånd til at komme i gang med din egen litterære artikel.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin-vejledning

Hvis du gerne vil have et større overblik over, hvordan man skriver en litterær artikel på STX, har vi lavet en trin for trin-vejledning, der går igennem skrivningen af en litterær artikel fra start til slut. Vejledningen viser dig, hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal have med.

Hent vejledningen til litterær artikel ved at klikke her.

Opgaveformuleringen er helt afgørende for din opgave, for din litterære artikel skal netop være en besvarelse af denne.

Opgaveformuleringen til den litterære artikel er forholdsvis åben, og derfor er det i høj grad op til dig at finde ud af, hvad indholdet af opgaven skal være. Den overordnede opgave for din litterære artikel hedder:

• Lav en sammenlignende analyse og fortolkning af Danmark, mit fædreland (tekst 1) og Danmark for folket (tekst 2).

En sammenlignende analyse og fortolkning kan være mange ting, men opgaveformuleringen nævner to ting, som du skal have med som en del af din litterære artikel:

• Du skal fokusere på fremstillingen af det nationale og det at være dansk i de to digte.

• Du skal give en perspektivering (fx til litteraturhistorisk periode eller genren).

Ud over disse to punkter, som skal med, bestemmer du selv, hvad du vil fokusere på ved digtene. Notatet her giver en række forslag til analyse og fortolkning, men det er op til dig at vælge, hvad du mere præcis vil have med.

Side 3

2

Tekst 1: Danmark, mit fædreland (H.C. Andersen)

Fakta

• Digtet er fra 1850 og blev trykt i avisen Fædrelandet.

• Digtet har opnået stor popularitet, og der er skrevet flere melodier til det. Det optræder bl.a. som sang i Højskole-sangbogen under titlen ”I Danmark er jeg født”, hør den her.

Musikeren Sebastian har desuden lavet en populærudgave af sangen, som du kan høre her.

Resumé

Digtet Danmark, mit fædreland beskriver jegets forhold til Danmark og hans oplevelse af landet. Danmark er jegets hjem og fødested, og han elsker landet. Han oplever det danske sprog og den danske natur som smuk, og han mindes den store danske historie og beder Gud bevare landet.

Tekst 2: Danmark for folket (Oskar Hansen)

Fakta

• Digtet er fra 1934 og blev trykt i Socialdemokratiets partiprogram.

• Digtet har været Socialdemokratiets slagsang, og der er sat melodi til digtet. Det kan høres her. guldnoterne.

Resumé

Digtet Danmark for folket beskriver, hvordan Danmark skal være et land, hvor der er plads til alle, der vil arbejde. Slagordet ”Danmark for folket” skal nå ud til alle arbejdere rundt omkring i samfundet, og der opfordres til kamp imod dem, som vil bekæmpe retten til frihed for alle. I Danmark skal der være frihed til at tænke og plads til alle.

Indgangsvinkler

Når man skriver en litterær artikel, er det vigtigt at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være den ’røde tråd’ i opgaven. I denne opgave skal du finde én eller flere indgangsvinkler, der kan være gode i en sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte.

Der er flere forskellige muligheder for en indgangsvinkel, men det kunne være:

• Digtenes måde at fremstille det nationale og det danske på

• Nationalromantik vs. den danske arbejderbevægelse

• Skabelsen af det nationale i digtningen

NB: Alle disse punkter kommer vi yderligere ind på i løbet af

Side 4

3

Sammenlignende analyse og fortolkning

Din sammenlignende analyse af digtene skal fokusere på din valgte indgangsvinkel og punktet om at fokusere på fremstillingen af det nationale og det at være dansk, som opgaveformuleringen kræver.

Her analyserer vi de vigtigste elementer i digtene, som det kunne være oplagt at fokusere på, og vi viser samtidig, hvad disse kan bruges til i en sammenlignende analyse og fortolkning. Ud fra de elementer vi fremhæver her, er det din opgave at udvælge, hvad du vil bruge i netop din analyse og fortolkning. For en grundigere indføring i, hvordan man kan analysere digtene, hent analysemodel til digt her.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i analysen og fortolkningen og at dokumentere dine pointer med henvisninger og citater fra teksterne.

Opbygning/komposition

I arbejdet med digte er det altid en god idé at begynde med at få klarhed over opbygningen af teksterne og deres indhold. Her viser vi, hvordan de to digte hver for sig er komponerede, og vi giver en kort sammenligning af de to digtes opbygning.

Opbygning af Danmark, mit fædreland (tekst 1)

Ydre komposition

Den ydre komposition handler om, hvordan digtet rent formelt er bygget op. Dvs. hvor mange strofer og vers, det består af, hvilken rytme det er skrevet i osv.

• Strofer og vers: Digtet Danmark, mit fædreland består af fire strofer med otte vers i hver.

• Faste rim: Rimene i stroferne er ens: Der er enderim i vers 1 og 3,

2 og 4, 6 og 7, samt vers 5 og 8.

• Fast rytme: Rytmen i digtet er jambisk. Dvs. at digtet er skrevet med den metriske rytme ’tryksvag – trykstærk’. Første stavelse er tryksvag, næste stavelse er trykstærk osv:

− ”I, Dan-mark er jeg født der har jeg hjem-me

der har jeg rod der-fra min ver-den går” (str. 1, v. 1-2)

Dette er en klassisk måde at skabe rytme på i et digt, som giver et harmonisk og sammenhængende indtryk.

Indre komposition

Den indre komposition handler om, hvordan indholdet er bygget op.

• Cyklisk opbygning: Digtet er bygget cyklisk op, i og med at det i sidste strofe vender tilbage til udgangspunktet fra strofe 1. Det begynder og ender med den samme erklæring om, at jeget har hjemme i Danmark og elsker landet. Den cykliske struktur giver et indtryk af sammenhæng og harmoni.

Side 5

4

• Refræn/omkvæd: Det sidste vers i hver strofe er det samme: ”dig - Strofe 2 handler om de forskellige typer af arbejdere, som

elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!” Denne linje virker som et slags omkvæd, der er det helt centrale i digtet. Dette giver en klar handelsarbejdere og fiskere.

struktur til digtet, idet hver strofe bygger op mod omkvædet.

Opbygning af Danmark for folket (tekst 2)

Ydre komposition

• Strofer og vers: Digtet Danmark for folket består af tre strofer med ti vers i hver.

• Rim: Der er enderim i vers 2 og 4, vers 5 og 6 samt vers 7 og 8 i hver strofe.

• Metrik: Metrikken i digtet er præget af daktyler, dvs. den metriske rytme ’trykstærk - tryksvag - tryksvag’:

− ”Dan - mark - for – fol - ket, det – kling - er - og - gror”

Dette er også en klassisk metrik, der giver en sammenhængende og flot rytme i digtet. Den daktyliske metrik brydes dog længere nede i stroferne, og dette skaber lidt mere dynamik i digtet.

Indre komposition Sammenligning af digtenes fremstilling af det nationale

• Tematisk opbygning: Digtet er bygget tematisk op, sådan at hver strofe omtrent omhandler hver sit underemne:

- Strofe 1 introducerer temaet om Danmark for folket og handler ellers om det arbejdende individ, som bygger

Danmarks fremtid op.

folket består af, nemlig industriarbejdere, landarbejdere,

- Strofe 3 åbner så perspektivet op og taler om kampen for det fælles og frie samfund og om Danmarks plads i den internationale verden.

• Slagordet som omdrejningspunkt: Slagordet om ”Danmark for folket” er hele omdrejningspunktet for digtet. Denne sætning udgør både begyndelsen og enden af hver strofe. Dette giver et meget entydigt og sammenhængende udtryk.

Sammenligning af de to digtes komposition

De to digtes kompositioner ligner hinanden. Begge digte har en slags omkvæd, som de vender tilbage til, og som også er titlerne på digtene, og begge digte er bygget op på en fast og rytmisk måde, der gør dem mulige at synge. Begge digte er komponerede på en harmonisk og klar måde, sådan at de kan få et tydeligt budskab igennem til modtagerne.

og det at være dansk

Ifølge opgaveformuleringen er det et krav, at du i din sammenlignende analyse skal fokusere på digtenes fremstilling af det nationale og det at være dansk; dvs. spørgsmålet om på hvilke forskellige måder digtene fremstiller det danske.

Side 6

5

Stilen og tonen i fremstillingen Sammenligning

Subjektiv og følelsesbetonet stil og tone (tekst 1)

Fremstillingen i digtet Danmark, mit fædreland er meget subjektiv og følelsesbetonet. Det, der betones, er jegets helt personlige følelser i forhold til landet. Dette betyder, at når vi andre danskere læser eller synger digtet, så ’overtager’ vi jeget og dets stærke følelser for landet:

”Du danske sprog, du er min moders stemme, / så sødt velsignet du mit hjerte når” (str. 1, v. 3-4)

”dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!” (str. 1, v. 8)

”med vilde svaners rede, /

I grønne øer, mit hjertes hjem hernede” (str. 4, v. 5-6)

En kæmpende stil og tone (tekst 2)

Fremstillingen af Danmark og det at være dansk i digtet Danmark for fædreland”:

folket er præget af, at digtet er et kampdigt eller en slagsang, der ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme / […] / Du danske sprog, du er

opfordrer modtagerne til at kæmpe for at skabe et bedre Danmark, hvor der er fokus på folket. Derfor benyttes også mange opfordrende ord og en kæmpende stil og tone:

”Danmark for folket, / det klinger og gror, /
det er de stærke, / de sejrende ord.” (str. 1, v. 1 -4)

[Studiekompassets understregning]

”Danmark for folket - / fra hytte og hus, / stærkt skal det stige / som

vårvindens sus,” (str. 2, v. 1-4) [Studienets understregning]

Der er en markant forskel i stil og tone i de to digte, og det gør, at de fremstiller Danmark på to forskellige måder. I tekst 1 gør det følelsesfulde og subjektive sprog, at Danmark fremstår som et land, der i sig selv er værd at elske og bevare. I tekst 2 gør den kæmpende og opfordrende stil, at Danmark fremstår som et land, der skal gøres til et godt land for folket.

Fremstilling af hvad Danmark er

Danmark som hjem og familie (tekst 1)

I digtet Danmark, mit fædreland fremstilles Danmark som jegets hjem og familie. Dette betones med ordvalg som ”moders stemme” og ”mit

min moders stemme / […] / Danmark, mit fædreland!” (str. 1, v. 1, 3, 8)

På den måde overføres de positive træk fra hjemmet og familien til Danmark, så at den følelsesmæssige tilknytning til landet forstærkes.

Danmark er folkets, lighedens og frihedens land (tekst 2)

I digtet Danmark for folket betones det, at Danmark er et land, hvor alle er lige og har lige meget at skulle have sagt, og hvor frihed og lighed er helt basale værdier:

”Danmark for folket - / det klinger fra nord, / plads for os alle / ved
samfundets bord. / Kamp imod dem, der vil storme og slå / de friheds lyse

skanser, som vort folk bygger på.” (str. 3, v. 1-6)

Side 7

6

Sammenligning andre, nemlig at man er født i landet og taler dansk. Dette er typisk for Tekst 1 er præget af den nationalromantiske tankegang, der lægger vægt på, at Danmark er et land med en bestemt ånd, hvor lige netop danskerne har hjemme. Derimod lægger tekst 2 vægt på nogle bestemte, politiske værdier som folkestyre, lighed og frihed, når Danmark skal defineres.

Fremstilling af hvad det vil sige at være dansker Hvem tilhører landet?

At være dansk er at være født i landet og tale dansk (tekst 1)

I tekst 1 fremstilles det at være dansk som det, at man er født i landet af danske forældre, og at ens primære sprog er dansk:

”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, / der har jeg rod, derfra min
verden går. / Du danske sprog, du er min moders stemme” (str. 1, v. 1-3)

Dansk er den, der vil arbejde, og som har viljen (tekst 2)

I tekst 2 fremstilles det at være dansk først og fremmest som det at være én af folket. Det vil især sige at have viljen til at arbejde for landet, folket og fællesskabet:

”Hver den, der virker med evne og ånd, / og hver og en der skaber med
den barkede hånd, / hver den, der ærligt i arbejdets flid / vil bygge op den
nye dag, den nye folkets tid. / Plads for dem alle, plads for alle, der vil /

Danmark for folket.” (str. 1, v. 5-10)

Sammenligning

I fremstillingen af, hvad det vil sige at være dansker, er digtene også

forskellige. Tekst 1 lægger vægt på det, som adskiller danskere fra plads for alle, der vil / Danmark for folket.” (str. 2, v. 5-10)

nationalromantikken, hvor man forsøgte at definere en bestemt national identitet i modsætning til andre folk. Tekst 2 lægger derimod vægt på viljen til at arbejde for fællesskabet. Hvor dansker i tekst 1 er noget, man er født til at være, er det altså noget, man ifølge tekst 2gør sig fortjent til gennem hårdt arbejde for fællesskabet.

Danmark er Guds land (tekst 1)

I H.C. Andersens digt fremstilles Danmark som et land, der er velsignet af Gud. Det danske nationalflag, Dannebrog, som ifølge sagnet er givet os af Gud, er tegnet på Guds velsignelse af landet:

”hvor Dannebrogen vajer, - /

Gud gav os den - Gud giv den bedste sejr!” (str. 2, v. 6-7)

”Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder” (str. 3, v. 7)

Danmark er det arbejdende folks land (tekst 2)

I digtet Danmark for folket fremstilles Danmark som folkets land.

Danmark er et sted for den helt almindelige arbejder, og hvor det er arbejderen i industrien, på landet, i handelen og i fiskeriet, der udgør landets kerne:

”nynne sin sang, hvor maskinerne slår, / og nynne ud, hvor muldens
mænd langs agrene går / synge ved disk og ved pult på kontor, / og
storme ud til havets mænd langs skibes kølvandsspor. / Plads for dem alle,

Side 8

7

Sammenligning

I de to digtes fremstilling af Danmark ses det, at de er udtryk for to forskellige historiske tidspunkter og ideologier. Andersens digt er skrevet i nationalromantikken, hvor Gud blev regnet som den højeste myndighed, og den som i sidste ende bestemte landets skæbne. Oskar Hansens digt er derimod udtryk for en senere socialistisk tankegang.

Socialismen regner ikke med Guds indgriben, men kun med den kraft og vilje, som folket selv kan skabe. Det er folket, ikke Gud, der skaber landet og dets fremtid, og derfor tilhører landet også folket.

Naturen vs. folket

Idealisering af den danske natur (tekst 1)

Hos H.C. Andersen idealiseres den danske natur. Dvs. det er kun det smukke og dejlige ved naturen, som nævnes, og ikke fx regnvejr og blæst:

”Hvor reder sommeren vel blomstersengen / mer rigt end her, ned til den
åbne strand? / Hvor står fuldmånen over kløverengen / så dejlig, som i

bøgens fædreland?” (str. 2, v. 1-4)

Idealiseringen af naturen gør, at modtageren kun fokuserer på det smukke og gode ved landet.

Ikke fokus på naturen, men på folket (tekst 2)

I Danmark for folket nævnes naturen næsten ikke. Derimod er der et massivt fokus på folket, som fremstilles meget positivt:

”Hver den, der virker med evne og ånd, / og hver og en der skaber med
den barkede hånd, / hver den, der ærligt i arbejdets flid / vil bygge op den

nye dag” (str. 1, v. 5-8)

”de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på” (str. 3, v. 6) Sammenligning

I H.C. Andersens digt fremstilles sproget, historien og især naturen som det, der kendetegner Danmark. I Oskar Hansens digt er alt dette afløst af folket og fællesskabet. Dette viser et skift i mentaliteten fra

1800-tallets nationalromantik og til 1930’ernes socialisme. I nationalromantikken fokuserer man på alt det skønne og værdifulde, som landet er i sig selv, mens man i socialismen fokuserer på, hvad folket sammen kan skabe og gøre landet til.

Historien og fremtiden

Et land med en stor fortid – og en meningsfuld nutid

I Danmark, mit fædreland fremstilles Danmark som et land med en stor historie og fortid. Landet har i 1800-tallet tabt sin storhed i Napoleonskrigene, men i digtet opvejes dette af den indre værdi, som er i landet, og som guldhornene er symboler på. Vendingen ”Gud giv den bedste sejr” hentyder til, at selvom landet ikke sejrer i krig, så findes der en endnu bedre sejr, som landet kan få (hvad det er for en sejr, nævner digtet ikke, men det er en anden sejr end krigens):

”Gud giv den bedste sejr!” (str. 2, v. 7)

Side 9

8

”Engang du herre var i hele Norden, / bød over England - nu du kaldes
svag, / et lille land, - og dog så vidt om jorden / end høres danskens sang
og mejselslag. / Du danske friske strand, - / plovjernet guldhorn finder, - /

Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder” (str. 3, v. 1-7)

Fremtiden er folkets tid (tekst 2)

I Danmark for folket er der ikke fokus på historien, men derimod er der meget fokus på fremtiden og på at skabe en bedre tid for det arbejdende folk:

”hver den, der ærligt i arbejdets flid / vil bygge op den nye dag, den nye

folkets tid.” (str. 1, v. 5-6)

Sammenligning

H.C. Andersens digt er overvejende nostalgisk og tilbageskuende. Det fokuserer på Danmarks fortid og på den værdi, der ligger i denne fortid, som noget der binder os sammen som danskere. Derimod fokuserer Oskar Hansens digt på landets fremtid og på det, vi som folk sammen kan skabe og gøre landet til.

Virkemidler i digtene

I en digtanalyse er det altid en god idé at se nærmere på, hvilke virkemidler der særligt tages i brug i digtene. Dvs. med hvilke midler digtenes indhold formidles.

Særlige virkemidler i Danmark, mit fædreland (tekst 1)

Danmark tiltales som ”du”

Et særligt virkemiddel hos H.C. Andersen er det, at Danmark og alt det danske igen og igen tiltales direkte med ”du” og ”dig”:

”Du danske sprog, du er min moders stemme” (str. 1, v. 3)

”Engang du herre var i hele Norden” (str. 3, v. 1)

”Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme” (str. 4, v. 1) Denne måde at tiltale Danmark på har følgende virkninger:

• Danmark besjæles: I og med at Danmark tiltales med ”du”, fremstilles det, som om Danmark er en person eller et væsen med en sjæl. Dette er med til at skabe et større tilknytningsforhold til Danmark i digtet, fordi vi føler større følelsesmæssig tilknytning til levende end til døde ting.

• Et intimt kærlighedsforhold: Digtet iscenesætter læseren som et ”jeg”, der tiltaler Danmark som et ”du”, som jeget elsker: ”dig elsker jeg! – Danmark”. På den måde fremstår forholdet mellem den enkelte dansker og landet som et intimt kærlighedsforhold.

Gentagelser

Strofe 1 og 4: Strofe 1 gentages på en næsten identisk måde i sidste strofe. Dette gør, at billedet af Danmark som et hjem med et særligt sprog og en særlig natur indrammer digtet og forstærkes. Dette gør igen, at netop denne centrale strofe sidder bedre fast hos modtageren.

Side 10

9

Omkvædet: Gentagelsen af verset ”dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!”, som modtageren læser eller synger igen og igen, virker som en bekræftelse af det helt personlige kærlighedsforhold til landet.

Når man som dansker læser/synger sangen, kan man altså ikke undgå

at elske landet.

Særlige virkemidler i Danmark for folket (tekst 2)

Gentagelsen

I digtet gentages verset ”Danmark for folket” først og sidst i hver strofe. Dette gør, at denne sætning slås helt fast som digtets centrale budskab. Det gentages så mange gange, at det bliver et slagord, der, om ikke andet, i hvert fald sidder fast hos modtageren.

Skift fra ”dem” til ”os”

Et særligt virkemiddel i Danmark for folket er, at omkvædet skifter ordlyd fra ”plads for dem alle” i strofe 1 og 2 og til ”plads for os alle” i sidste strofe. Dette har følgende virkninger:

• Det at skifte til ”os” i sidste strofe er effektfuldt, fordi der altid lægges vægt på de sidste linjer i et digt.

• At bruge ”os” til slut lægger vægt på fællesskabet og det fælles danske.

• At skifte fra ”dem” til ”os” gør, at modtageren rent sprogligt til slut inddrages i digtet og gøres til en del af det danske fællesskab.

Dette betyder, at modtageren er mere tilbøjelig til at tage digtets budskaber til sig.

Sammenligning af virkemidlerne i de to digte

De sproglige virkemidler i de to digte virker på omtrent samme vis, nemlig til at understrege og forstærke budskabet i digtene.

I Danmark, mit fædreland gør den subjektive stil, det følelsesladede sprog og den direkte tiltale af Danmark, at det personlige og følelsesladede forhold til landet betones og fremhæves som det vigtige.

I Danmark for folket gør brugen af ”os”, eksemplerne på forskellige typer af arbejdere og gentagelsen af ordet ”folket”, at Danmark fremstilles som et kollektiv, hvor det er det fælles forhold til landet, der er det væsentlige.

Sammenlignende fortolkning og perspektivering

Opgaven for din litterære artikel er både at give en sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte. Fortolkningen vil sige, at du skal samle dine iagttagelser og analyser til en art konklusion, hvor du giver en helhedsforståelse af de to digte. Dette skal du især gøre ved at sammenligne dem. En fortolkning kan gå i mange retninger, men den skal altid bygge på dine analyser. I de foregående sammenligninger har

Side 11

10 vi allerede været inde på mange elementer, der kan bruges i en fortolkning. Her viser vi nogle yderligere pointer, der kan bruges i en sammenlignende fortolkning af digtene. hel del danske statsborgere enten er indvandrere, der er født i andre Hvad er ”Danmark” og ”danskeren” ifølge digtene?

Det er oplagt at fokusere på temaet om, hvad Danmark og danskerne i bund og grund er, eftersom det er omdrejningspunktet i begge digte.

Landet eller folket i centrum?

En forskel mellem de to digtes titler og indhold er det, at H.C.

Andersen lægger vægt på landet som sådan, mens Oskar Hansen lægger vægt på folket. Hos Andersen er Danmark lig med det konkrete fødested, sprog og naturen, mens Danmark hos Oskar Hansen er lig med det arbejdende folk. landet og en oplevelse og følelse af sammenhold. Hver gang vi synger Perspektivering til i dag: Hvordan har disse to holdninger til, hvad det danske er, sat sine spor i folks opfattelse af det danske i dag? Hvilken opfattelse har vundet mest frem?

At være dansk: Medfødt eller et aktivt tilvalg?

H.C. Andersens digt kan tolkes sådan, at han mener, at det at være dansk er noget medfødt, som gælder alle, der er født i landet, og som taler sproget. Derimod kan Hansens digt tolkes sådan, at det at være dansk handler om et aktivt tilvalg af at være en del af folket, der har viljen til at kæmpe for fællesskabet.

Perspektivering til i dag: Disse to holdninger til, hvad det vil sige at være dansk, er interessante, hvis vi ser på situationen i dag, hvor en lande, eller oprindeligt stammer fra andre lande. Hvilken én af de to digtes opfattelser af det at være dansk giver de bedste muligheder for at integrere indvandrere? Og hvorfor?

Funktion og budskab

Digtene har forskellige funktioner og budskaber, som du kan komme ind på i en sammenlignende fortolkning.

Nationalromantisk funktion vs. politisk funktion

H.C. Andersens digt har primært den funktion at skabe kærlighed til sangen, føler vi, at vi er danske, fordi vi er født i Danmark, taler sproget og har kærlighed til landet. Oskar Hansens digt har derimod primært den politiske funktion at samle hele landets arbejdere til at stå sammen om at skabe en bedre fremtid for folket og landet.

Andersens digt taler til de nationale følelser, mens Hansens digt taler til handlekraften og den politiske vilje.

Konservativ holdning vs. progressiv holdning

Budskabet hos H.C. Andersen er, at Danmark i sig selv som land er værd at elske og holde af, og at de værdier, vi har som danskere, er

Side 12

11 værd at værne om. Denne holdning kan kaldes konservativ, fordi den Nationalromantisk opfattelse (H.C. Andersen) vil beskytte og bevare (konservere) det, som vi allerede har. Budskabet hos Oskar Hansen er derimod, at det danske folk bør stå sammen og

skabe en ny fremtid for Danmark, hvor det er det arbejdende folks vilje Romantikken (ca. ). Her opfattes det nationale/det danske

og sammenhold, der er de væsentlige værdier. Dette kaldes for en især som progressiv holdning, fordi den ønsker at skabe fremadrettede

(progressive) ændringer.

Litteraturhistorisk perspektivering

Ifølge opgaveformuleringen er det et krav, at du skal give en perspektivering. Denne kan du enten placere til sidst i din artikel efter fortolkningen og inden konklusionen, eller du kan skrive den som en del af din fortolkning. Det er op til dig at vælge, hvilken form for perspektivering du vil skrive. Opgaveformuleringen nævner perspektiveringer til genren eller de litteraturhistoriske perioder. Vi har her valgt at fokusere på en litteraturhistorisk perspektivering, der er oplagt, og som det helt sikkert vil være en god idé at tage op.

Forskellige opfattelser af det danske i litteraturhistorien

Der er ca. 85 år imellem H.C. Andersens og Oskar Hansens digte, og denne store tidsforskel kan aflæses i de forskellige måder, de ser på Danmark og danskerne, som er typiske for de perioder, de tilhører.

Digtet Danmark, mit fædreland er udtryk for en nationalromantisk holdning til Danmark, der er typisk for den litteraturhistoriske periode

• Noget positivt:

- Der kan skabes fælles værdier og et stærkt sammenhold ud fra det nationale.

- Landet og loven kan bygge på de nationale værdier.

- Det enkelte menneske kan finde mening og værdi i sit liv ved at høre til en bestemt nation.

• Noget som er givet af Gud, og som ’altid’ har været der:

- Nationalromantikerne opfatter det danske som noget originalt, der altid har været der – helt tilbage fra før vikingetiden.

- Nationalromantikerne opfatter nationen som noget, Gud har bestemt, og som derfor har en uvurderlig, guddommelig værdi. Det er denne værdi, som skinner igennem i de storslåede skildringer af naturen, sproget og folket hos de nationalromantiske digtere – som fx H.C. Andersen.

- Folkeånden: Nationalromantikerne overtager den tyske filosof

Herders forestilling om, at hver nation har sin specielle folkeånd (”Volksgeist”). Dvs. at der er noget helt særligt, som kendetegner det enkelte folkeslag, og som gør, at de er

Side 13

12 forskellige og særegne. En udlænding kan fx ikke blive ægte dansk ifølge denne idé - også selvom han flytter til Danmark og bor her hele sit liv.

Socialistisk opfattelse af det nationale (Oskar Hansen)

Danmark for folket er derimod udtryk for en socialistisk opfattelse af det nationale, der er typisk for mellemkrigstidens litteratur (1920-40).

Her opfattes det nationale/det danske især som:

• Noget dobbelttydigt:

- På den ene side skal man ikke blive hængende ved alle de nationale traditioner, for de undertrykker ofte arbejderen (fx opdelingen af samfundet i klasser). Socialisterne tror ikke på

Herders nationalromantiske forestilling om en ’folkeånd’. I stedet for taler de om en ’arbejderånd’, der er international, og som derfor bryder med de nationale grænser. Folket og arbejderne er vigtigere end det nationale.

- På den anden side er det nationale noget positivt, fordi det kan bruges til at skabe sammenhold i befolkningen og blandt arbejderne, så de kan stå op imod de herskende klasser og skabe et lige samfund. Det er denne positive brug af det nationale, som vi ser i digtet Danmark for folket.

• Noget, som folket selv skaber: Blandt socialistiske digtere i mellemkrigstiden er man klar over, at det nationale ikke er noget fast eller urokkeligt, men at det er noget, som et folk selv skaber.

Dermed gælder det for socialisterne om at kæmpe for, at

Danmark og det danske bliver bevæget i retningen af det solidariske og frie, som er budskabet i digtet.

Plakaten ”Danmark for folket”

Plakaten ”Danmark for folket”, der følger med opgavesættet, illustrerer meget godt den socialistiske opfattelse af, hvad det nationale er:

• Plakaten viser et Danmarkskort, der er tegnet hen over et billede af en stor folkemængde. Dette illustrerer pointen om, at Danmark i bund og grund udgøres af folket og intet andet.

• Underst ses sloganet ”ARBEJDE BRØD FRIHED”. Disse tre nøgleord viser opfattelsen af, at Danmark først og fremmest skal være et land, der sikrer alle arbejde og mad på bordet samt lige frihedsrettigheder. De tre ord kan også fortolkes som hver sin gren af det socialdemokratiske program:

- ”Arbejde” står for fagforeningskampen, der handler om arbejde til flest mulige og på ordentlige vilkår.

- ”Brød” står for kampen mod den umiddelbare fattigdom og nød, som prægede Danmark i 30’erne.

- ”Frihed” står for den ideologiske kamp, dvs. kampen imod de storkapitalisterne og fascisterne, der mente, at en lille elite skulle herske over folket.