Til min ven, Gustav Munch-Petersen | Analyse

Skriv i genrer – Tom Kristensen ()

Tom Kristensen er en kendt dansk lyriker og kritiker, som trådte ind i den lyriske debut i mellemkrigstiden. Han var en veluddannet mand, som havde en universitetseksamen i engelsk filologi. Han blev i en ung alder kulturredaktør på avisen ”Politiken”, og det var han i lange perioder af sit forfatterskab. Kristensen var en moderne og ekspressionistisk kunstner og kunne se forskellen mellem kunst og virkelighed. Han havde fod indenfor både lyrikken, essayet, romanen, journalistikken og rejseskildringen. Da hans gode ven Gustaf Munch-Petersen døde i år 1938, skrev Tom Kristensen digtet ”Til min ven, Digteren Gustaf Munch-Petersen, der faldt som frivillig i Spanien” som minde og hyldest til ham. Dette digt vil jeg nu analysere, fortolke og perspektivere. Digtet består af 3 strofer, der hver har 8 vers, og dets komposition og grafiske sammensætning er meget fast og organiseret til forskel fra digtets indhold, der er meget rodet. I strofe 3, vers 7 sker der dog et brud i selve kompositionen. Der opstår nemlig en uregelmæssighed: ”medens du hviler, skudt ned, skudt ned”. Når man overordnet ser på digtet, kan man med det samme se dette separate udtryk, og når man læser digtet, tænker man bestemt også over dette pludselige brud. Når man læser digtet højt, lyder ”skudt ned, skudt ned” faktisk som rigtige skud. Her er altså tale om onomatopoietikon, som er lydord. Kristensen bruger dette enkelte lydord for at vise, at der altså lige nu og her i digtet sker noget meget dramatisk, da Munch-Petersen dør. I alle digtets strofer er der enderim i vers b og d samt vers f og g. Det vil sige, at her er tale om krydsrim. Digtets rytme er fast og gentager de samme versefødder gennem hele digtet, og der opstår derved rytme. I hvert vers gøres der brug af daktyl, som består af en trykstærk stavelse efterfulgt af to tryksvage stavelser. En daktyl ser således ud: – u u.

I digtet gør Kristensen brug af mange adjektiver, der gør digtet mere spændende og beskrivende. Det gør også sådan, at man får et bedre indblik i digtet. Der er subjekt og verbal i de fleste af versene, hvilket gør digtet nemmere at læse. Jeg oplever digtets stemning som kærlighedsfuldt og en blanding af positivitet og negativitet. Kristensen viser sin kærlighed til sin ven Munch-Petersen ved at skrive dette digt som en hyldest til ham.