Til min ven, Gustav Munch-Petersen | Analyse

Side 1

1

Skriv i genrer – Tom Kristensen ()

Tom Kristensen er en kendt dansk lyriker og kritiker, som trådte ind i den lyriske debut i mellemkrigstiden. Han var en veluddannet mand, som havde en universitetseksamen i engelsk filologi. Han blev i en ung alder kulturredaktør på avisen ”Politiken”, og det var han i lange perioder af sit forfatterskab. Kristensen var en moderne og ekspressionistisk kunstner og kunne se forskellen mellem kunst og virkelighed. Han havde fod indenfor både lyrikken, essayet, romanen, journalistikken og rejseskildringen. Da hans gode ven Gustaf Munch-Petersen døde i år 1938, skrev Tom Kristensen digtet ”Til min ven, Digteren Gustaf Munch-Petersen, der faldt som frivillig i Spanien” som minde og hyldest til ham. Dette digt vil jeg nu analysere, fortolke og perspektivere.

Digtet består af 3 strofer, der hver har 8 vers, og dets komposition og grafiske sammensætning er meget fast og organiseret til forskel fra digtets indhold, der er meget rodet. I strofe 3, vers 7 sker der dog et brud i selve kompositionen. Der opstår nemlig en uregelmæssighed: ”medens du hviler, skudt ned, skudt ned”. Når man overordnet ser på digtet, kan man med det samme se dette separate udtryk, og når man læser digtet, tænker man bestemt også over dette pludselige brud. Når man læser digtet højt, lyder ”skudt ned, skudt ned” faktisk som rigtige skud. Her er altså tale om onomatopoietikon, som er lydord. Kristensen bruger dette enkelte lydord for at vise, at der altså lige nu og her i digtet sker noget meget dramatisk, da Munch-Petersen dør. I alle digtets strofer er der enderim i vers b og d samt vers f og g. Det vil sige, at her er tale om krydsrim. Digtets rytme er fast og gentager de samme versefødder gennem hele digtet, og der opstår derved rytme. I hvert vers gøres der brug af daktyl, som består af en trykstærk stavelse efterfulgt af to tryksvage stavelser. En daktyl ser således ud: – u u.

I digtet gør Kristensen brug af mange adjektiver, der gør digtet mere spændende og beskrivende.

Det gør også sådan, at man får et bedre indblik i digtet. Der er subjekt og verbal i de fleste af versene, hvilket gør digtet nemmere at læse. Jeg oplever digtets stemning som kærlighedsfuldt og en blanding af positivitet og negativitet. Kristensen viser sin kærlighed til sin ven Munch-Petersen ved at skrive dette digt som en hyldest til ham. Det negative ved digtet er selvsagt Munch-Petersens død. Det positive er at Munch-Petersen endelig bliver kunstnerisk forstået ved sin død, hvilket jeg uddyber senere. Man kan ikke som sådan sige, at Tom Kristensen i digtet gør brug af et ”digter-jeg”. Man ved underbevidst, at det er ham selv, som taler og tænker, hvad der står i digtet. Men i

Side 2

2 digtet bruger han ikke ordet ”jeg”, men ordet ”vi”. Dette kan tolkes således, at det er ham selv og de andre kunstnere, som ikke forstod ham, men at det stadig inderst inde er ham selv, der mener, hvad der står. Tom Kristensen skriver dette digt til Munch-Petersen. Dette kan man primært se på digtets titel ”Til min ven, Digteren Gustaf Munch-Petersen, der faldt som frivillig i Spanien” men også i selve digtet. Man kan sige, at titlen på digtet anslår en beskedenhed på kunstens vegne. Kristensens ordvalg er naturligvis gammeldags, hvor alle substantiverne starter med store bogstaver, da digtet jo er fra 1938.

Tom Kristensen skrev dette digt i mellemkrigstiden, som fandt sted fra tiden mellem 1. - og 2.

verdenskrig. I denne tid frembrød den spanske borgerkrig også. Alt dette tumult har været med til at præge den tids kunst. Den 17. juli 1936 udbrød den spanske borgerkrig med et fascistisk kup mod den spanske regering. Oprøret mod den spanske regering blev ledet af generalen Francisco Franco, som handlede uden om det parlamentariske apparat, for det var den måde, han fandt naturlig.

Borgerkrigen varede 3 år med det resultat, at Franco sejrede. Alle vidste, hvor den spanske borgerkrig førte hen. Man kan sige, at den spanske borgerkrig var en generalprøve på 2.

verdenskrig. Grunden til at mange unge europæere og amerikanere frivilligt drog til Spanien var, at de unge mennesker var imod Franco og hans fascisme. Mange af de frivillige krigere var kunstnere og intellektuelle, og derfor blev den spanske borgerkrig en meget litterær krig. Munch-Petersen var en af disse krigere, og hans frivillighed og impulsivitet var bl.a. med til at gøre ham en krigshelt.

Munch-Petersen døde som 26-årig som frivillig i den spanske borgerkrig på regeringens side.

Allerede som helt lille tegnede og malede han meget, og i gymnasietiden begyndte han at skrive digte. Med sit sprog var Munch-Petersen forud for de fleste af de danske kunstnere i mellemkrigstiden, og eftertiden har efterhånden erkendt ham som en foregangsmand for den lyriske modernisme. I år 1935 flyttede han til Bornholm og giftede sig med Lisbeth Hjort, og de fik sammen to børn. I de breve som han sendte fra Spanien, fremstillede han sin krigsdeltagelse som en fortsættelse af hans kunstneriske arbejde, og han skrev, at han gjorde sin pligt overfor hans kone og børn, da han brugte hans kraft i Spanien. På en måde kom hans tidsmæssige kamp, for det han håbede ville blive til en bedre verden og ny frihed, til sidst til at foregå med våben og ikke længere med billeder og ord. Munch-Petersen var en bestemt mand, som ikke lod sig præge af andre mennesker, uanset om det var hans familie og nære venner eller de utilfredse anmeldere, der igen nedgjorde ham. Hans impulsivitet gjorde, at han blev kendt for at gøre sine forestillinger til handlinger. Derfor blev ingen chokerede, da han lige pludselig valgte at blive frivillig i den spanske borgerkrig. Han levede nemlig efter ordsproget ”lev stærk, dø ung”.

Side 3

3

Man kan sige, at Kristensens og Munch-Petersens digte og tankegange tilhører to vidt forskellige perioder. Kristensens tilhører ekspressionismen. Han koncentrerede sig altså om noget udtryksfuldt, og gav udtryk for, hvad han havde inden i sig. Munch-Petersens digte og tankegange tilhører derimod surrealismen, der er en ”underbevidstheds-realisme”. Han koncentrerede sig om det ubevidste, og man bemærkede også hurtigt hans utraditionelle skrivemåde, hvor han bl.a. altid skrev med små bogstaver. Kristensens og Munch-Petersens tankegange og digte tilhører altså to forskellige ismer.

Digtet ”Til min ven, Digteren Gustaf Munch-Petersen, der faldt som frivillig i Spanien” beskriver Munch-Petersen som person og lyriker, og hvordan Munch-Petersen var uforståelig fra sin omverden. Kristensen fremstiller nærmest Munch-Petersen som en type eller generation for sig selv.

Ingen forstod Munch-Petersen, da han levede. Først efter hans død, kunne folk forstå ham. Det kan man allerede se i 1. strofe, vers 1: ”Pludselig ser vi det hele”. Et andet eksempel på dette giver han i

strofe 2, vers 1 og 2: ”Ordene kom fra det indre” / ”ingen af os kan forstå”, hvor han er mere

uddybende end i vers 1 i strofe 1. I strofe 1, vers 2 skriver Kristensen: ”God er en pludselig død”.

Dette udtryk er utrolig opsigtsvækkende, da man under normale forhold ikke forbinder døden med noget godt og positivt. Man kan tolke det sådan, at Munch-Petersen dør på en god måde, da han døde for sine idealer og ikke uden at have udrettet noget i sit liv. Munch-Petersens død åbnede Kristensens øjne for det positive ved impulsivitet og handlingskraft. Det fremstår i digtet, at Kristensen var meget fascineret af Munch-Petersen og så op til ham i den forstand, at han gerne selv ville leve på samme måde som ham, men ikke kunne eller turde. I strofe 1, vers 3 og 4 som lyder:

”Pludselig ser vi, hvad halsløs, / tankeløs Ungdom betød.” formår Kristensen at gøre de negative

ord ”halsløs” og ”tankeløs” positive, hvor han mener, at det netop godt kan være en positiv ting at være risikabel og impulsiv. I strofe 1, vers 5 og 6 bekræfter Kristensen, at Munch-Petersen var en

meget impulsiv mand: ”Kort var din hastige Vej fra” / ”Kroppen og Tanken til Ord”. Han mener

her, at Munch-Petersen handlede umiddelbart og derved var meget impulsiv. En anden bekræftelse

på hans impulsivitet kommer i strofe 2, vers 5 og 6: ”Det, som du sagde, var Sandhed” / ”samme

Sekund det blev til;”. Her menes der, at han i samme sekund han sagde noget, gjorde noget ved det.

Igen et eksempel på, at han handlede umiddelbart. Mens de to første strofer er baseret på Munch- Petersen som person og kunstner, handler tredje strofe mere om, hvordan de andre kunstnere har det efter hans død. I vers 1 og 2 i sidste strofe skriver Kristensen: ”Her skal vi andre nu vandre” / ”gennem et Ælte af Kunst”, hvor han mener, at han og alle andre mere eller mindre tænksomme kunstnere bliver holdt nede af alle de traditioner og uskrevne normer, der er omkring digtskrivning,

Side 4

4 mens Munch-Petersen, som groft sagt var ligeglad med, hvad andre tænkte om ham, ikke blev holdt tilbage på grund af hans impulsivitet. Munch-Petersen levede impulsivt, man han skrev også impulsivt. Det giver Kristensen et eksempel på i strofe 2, vers 3 og 4: ”Ingen Besindigheds Vægte”

/ ”bærer dit Prosadigt paa.”. Munch-Petersen overvejer altså ikke, hvad han skriver, før det er

skrevet på papiret. Hans digte er derfor også meget impulsive. Vers 7 i strofe 3 skiller sig meget ud fra alle de andre vers i digtet: ”Medens du hviler, skudt ned, skudt ned,”. Som skrevet ovenstående bryder ”skudt ned, skudt ned” harmonien i digtet, og er en umiddelbart negativ sætning. Men fordi han bruger ordet ”hviler” i stedet for eksempel ”ligger”, gør det sætningen langt mere positiv, fordi man får et indtryk af, at Kristensen mente, at Munch-Petersens skæbne var bedre end ”vi andres”.

Jeg tolker det sådan, at hele sidste strofe siger, at livet er umagen værd, at døden under visse omstændigheder også er det, ligesom digtets allerførste vers har konstateret det. Den traditionelle kunst er derimod ”et støvhob af gloser”, der lever på pengesamfundets nåde og barmhjertighed, nemlig ”en kedelig gældspost”.

Digtets sidste men også mest betydningsfulde vers lyder: ”dit Livs ubesindigste Digt.”. Her mener Kristensen, at Munch-Petersens død blev hans livs ubesindigste digt, hvor han igen gør et negativt ord ”ubesindig” til positiv. Man kan sige, at han mener, at Munch-Petersens død blev hans livs bedste digt. Hans deltagelse i krigen kan ses som en form for fuldbyrdelse af surrealismens formål med en helhed af liv og kunst, der bliver realiseret med en så konsekvent idealisme, at døden paradoksalt bliver hans forestillingers fuldbyrdelse.

Jeg mener, at Kristensens egentlige budskab med dette digt er at vise, at Munch-Petersen var en rigtig krigshelt, som kæmpede for sine idealer, og at det sagtens kan være en positiv ting at være impulsiv og skille sig ud fra mængden så længe, man formår at opnå det, man vil i livet. Han prøver også at sige, Munch-Petersen involverede sig så bindende med virkeligheden, at han døde af det…..