SRP om Unge og Reality TV i Samfundsfag og Dansk

Side 1

Side 1 af 22

Side 2

Side 2 af 22

Abstract

This paper analyzes the Danish reality-show Paradise Hotel, and discusses what influence reality-tv has in the creation of the youths’ identities. In the post modern society the young people are free to form their identity as they wish, because traditions, norms and values are not constant but constantly evolving. Reality-tv is about real people in the real world. You could say that reality-tv is our society’s window – what we see is our reality. First I have tried to come up with a definition of the reality genre. In my analysis of Paradise Hotel I have used media theory and focused my analysis on personal- and environmental characteristics. In the discussion I used sociological and media theories to discuss reality-TV’s influence on the cre-ation of identity in the adolescence. The reality genre consists of three forms; documentaries, where you for instance follow ordinary people at their work or in their struggle with losing weight, magazines who are often about the society you live in with focus on crime, and gameshows, where you follow a group of ordinary people competing for a prize in the end.

Paradise Hotel is a reality-gameshow, where the development in the group plays a big part in the show. When youngsters watch reality they can relate to the participant. In the shows they see what norms and values rule in the group, and adapt these to their life. Consequently reali-ty-tv plays a part in the creation of identity in the youngsters’ lives.

Side 3

Side 3 af 22

Indholdsfortegnelse:

Abstract s. 2

Indholdsfortegnelse s. 3

Indledning s. 4.

Gør rede for Reality-genren s. 5-8

Analyser et eller flere afsnit af Paradise Hotel med fokus på bl.a. person- og miljøkarakteristik s. 8-14

Diskuter hvorvidt Reality-tv har betydning for unges identitetsdannelse s. 14-20

Konklusion s. 20-21

Litteraturliste s. 22

Bilag 1: Minervamodellen Vedlagt

Side 4

Side 4 af 22

Indledning

En ny generation er på vej. Den gå under betegnelsen ”Online-generationen”, og er vokset op med fjernsyn, computer og mobil. De skal nu ud og danne deres identitet i det senmoderne samfund, hvor traditioner og kulturelle normer og værdier er under opbrud, og i konstant for-vandling. Hvor skal de unge så finde fast grund? Det skal de igennem medier, nærmere be-stemt i fjernsynet, hvor reality-tv vil hjælpe de unge med at danne deres identitet, definere samfundets normer og værdier, og navigere dem igennem deres selvdannelsesprojekt.

I min opgave beskæftiger jeg mig med mediefænomenet reality-tv, og hvordan den har ind-flydelse på unge i dag. Emnet vil jeg undersøge i fagene dansk og samfundsfag. I dansk vil jeg derfor benytte mig af den hermeneutiske spiral, til at opnå forståelse indenfor serien Para-dise Hotel, samt give en definition af genren reality. Desuden vil jeg i min analyse bruge Pa-radise Hotel som empirisk materiale i reality-genren. I samfundsfag benytter jeg mig af en række teorier, fremsat af sociologer og medieforskere, for at finde ud af hvilken rolle reality-tv har i unges identitetsdannelse og hvor stor dens indflydelse er.

I min første problemstilling vil jeg redegøre for reality-genren, og forklare hvad der definerer et reality-program, og hvilke seersegmenter det henvender sig til.

Herefter vil jeg i anden problemstilling analysere 2 afsnit af reality-programmet, Paradise Hotel, hvor jeg vil give en resume af afsnittet, lægge vægt på miljø- og personkarakteristik, hvor jeg bl.a. benytter mig af aktantmodellen og knytter generelle ting hos reality-genren til Paradise Hotel.

Til sidst, i tredje problemstilling, vil jeg diskutere hvilken indflydelse reality-tv har på ungens identitetsdannelse. Her vil jeg benytte mig sociologiske teorier, fremsandt af Anthony Gid-dens, Thomas Ziehe, Abraham Maslow og Ronald Inglehart.

Jeg har benyttet mig af bøger, artikler og et speciale udleveret af mine vejledere. I samfunds-fag har jeg benyttet mig af sociologiske bøger samt Michaela Krigsagers speciale og i dansk har jeg benyttet mig at bøger omkring medier og et analyse skema for at kunne analysere Pa-radise Hotel. Derudover har jeg selv søgt information på nettet, hvor jeg har benyttet mig af Paradise Hotels egen hjemmeside på TV3, wikipedia samt viasatondemand for at kunne se de afsnit jeg har analyseret.

Side 5

Side 5 af 22

Gør rede for Reality-genren

Det første reality-program kom fra USA og hed An American Family, og blev sendt i 1973 i

10 afsnit af 1 times varighed, hvor man fulgte en amerikansk families hverdag. Herefter fulgte MTV realitytråden og sendte i 1990érne The Real World hvor man fulgte 7 unge bosat i So- Ho, New York [1]. Siden da er der blevet udviklet en lang række reality-programmer, som i dag fylder meget af sendefladen på fjernsynet.

Reality-genren er en sammensat størrelse hvor man skelner mellem 3 forskellige former:

1. Reality-dokumentarer.

2. Reality-magasiner.

3. Reality-gameshow.

Den første form, reality-dokumentarerne, består af programmer som Skadestuen og Fødegan-gen. Den beskæftiger sig med almindelige menneskers gøren og laden. Bare fordi man be-skæftiger sig med almindelige menneskers hverdag behøver det ikke at være kedeligt. Man kan benytte sig at et dramatisk og konfliktfyldt miljø, såsom en skadestue eller politistation.

Det nævneværdige ved denne form er, at det er ægte menneske, uden manuskript, on location, som man ikke kan bede om at tage en scene om igen. Desuden kan denne form få et vist se-riepræg, da man følger de samme personer udsendelse efter udsendelse.

Den anden form, reality-magasiner, som fx kunne være Station 2, rummer flere forskellige indslag. Som udgangspunkt er der en studievært der præsenterer hverdagens dramaer, hvor favorit emnerne oftest er kriminalitet og redningsaktioner. De benytter sig både af rekonstruk-tioner af scenarier eller optagelser af aktioner. I disse programmer bliver seerne også inddra-get i uopklarede kriminelle handlinger, hvis de har noget nyt at bidrage til i efterforskningen.

Disse programmer viser på en gang, hvordan vores samfund er præget af vold og dårlig moral, men også at der er mulighed for at rette op på skaderne igen. Den viser folk, såsom politi og brandvæsen, der leverer en heroisk indsats, ved at opretholde ro og fred. Det er altså troen på fællesskabet og at retfærdigheden nok skal sejre som bærer reality-magasinerne.

1

Madsen, Peter & Svendsen, Erik. Medier. 1. udgave, 3. oplag 2007. GYLDENDAL. S. 79

Side 6

Side 6 af 22

I den tredje form, reality-gameshow, er det er konkurrencemonumentet der er det afgørende.

Her kan mere eller mindre kompetente mennesker være med, i enten et talentshow som X- Factor eller Talent, eller reality-gameshows som Robinson, Big Brother eller Paradise Hotel.

I disse shows skabes en kunstig situation og bestemte tilstande, som deltagerne skal fungere under. De kan isoleres fra omverden eller samles for at finde den bedste sanger. Fælles for dem alle er at gruppen af deltagere langsomt men sikkert skrumper ind igennem konkurren-cen. Deltagerne er ikke styret af noget manuskript, så man ved ikke hvad der sker eller hvor-dan deltagerne reagerer på konkurrencen, hverken som producent eller seer. Denne usikker-hed garanterer derimod stor underholdningsværdi. I reality-gameshow er der altid en præmie til vinderen, enten i form af penge, en pladekontrakt e.l.

I reality-gameshow har den udvikling som foregår i gruppen stor betydning. Der bliver lavet og nedbrudt alliancer i et væk. Grunden til dette er at disse shows ikke er en hyldest af kollek-tivet, men derimod af individet. Det handler om at overleve og vinde i konkurrencesamfundet.

Det er kun nr. 1 som får en gevinst – i de fleste tilfælde – og målet helliger midlerne i disse shows.

Det er i høj grad også det psykologiske spil som fascinerer mange ved reality-gameshows.

Seerne følger deltagerne hele tiden. Når de snakker sammen med hele gruppen over mad. Når de diskuterer indbyrdes i deres alliancer og når de er alene med kameraet. Det er sjældent at deltagerne har den samme rolle i alle 3 situationer. Her snakker den tyske sociolog Erving Goffman om forskellige personligheder, som man påtager sig alt efter situationen. Når man optræder på forskellige scener har man forskellige personligheder. Erving Goffman eksempli-ficerer sin teori med tjeneren. Ude i restauranten er han på front-stage; han snakker høfligt med kunderne og imødekommer deres ønsker, hvorimod ude i køkkenet kan han være på back-stage, og her kan han sige hvad han virkelig føler om kunderne. Sådan foregår det også i mange af reality-gameshows. Man spiller et skuespil og opfører sig så det gavner situationen bedst muligt.

For at vinde kræver det refleksion og selvrefleksion. Man skal ofte være beregnende for at nå langt, men i sidste ende skal man også have overbevist seerne om at man besidder gode vær-dier, da det ofte er seerne som bestemmer den endelig vinder.

Side 7

Side 7 af 22

Reality-gameshows er ”jeg-bekender” programmer. Programmerne giver indblik i de sociale og psykologiske mekanisermer som er en del af den vestlige kultur. Dermed giver program-merne også et indblik i hvordan samfundet er opbygget og hvilke sociale og psykologiske

normer der hersker^{2}.

Reality fjernsyn er også et eksempel på det som kaldes infotainment – det er på en gang in-formation og underholdning (engelsk: entertainment), hvor vi bliver underholdt men samtidig lærer noget [3]. Det er programmer som Forældre Forfra hvor man lærer hvordan man skal væ-re en god forælder, eller livsstils programmer som De Fantastiske Fem eller Du er hvad du spiser som fortæller os hvordan vi skal spise, se ud og leve. Fjernsynet kan altså kompensere for brister i vores barndom. Hvis vi aldrig lærte at klæde os ordentligt, spise ordentlig eller være gode forældre kan vi lærer det igennem disse programmer. Fjernsynet og disse pro-grammer er blevet et kollektivt opdragende organ, hvor ”coaching tv” hjælper os med alt det

vi ikke selv kan^{4}.

Ikke alle danskerne er lige begejstret for reality-genren, og specielt ikke for reality-gameshows. For lettere at anskueliggøre den danske befolkning, benytter jeg mig af Minerva modellen [5]. I det grønne segment er der mange veluddannede mennesker, der ser tydeliggørel-sen af hverdagslivets overlevelses mekaniser som underlødigt tv, som det rene trash-tv. I det rosa segment provokeres man af tilsidesættelsen af fællesskabets værdier og den sejrrige indi-vidualisme. Unge, som er villige til at afprøve flere roller i samfundet, har en legende hold-ning til livet og som gerne vil være dynamiske og fleksible har et andet syn på genren. I det blå segment og hos mennesker der bejler til at kommer op i dette samfundets rigeste lag er der ikke de store betænkeligheder ved spillet.

Idealseeren er derfor erhvervsaktive kvinder i alderen 15 – 30, hvilket man godt forstår, da de konflikter og situationer der er i reality-shows ofte er relevante for folk der er på vej til at etablere sig i voksenlivet. De ser jævnaldrene som har samme problemer som dem selv. Der-udover fungerer reality tv også som godt sladrestof. Folk elsker at sladre, men det er bare ikke

2

Madsen, Peter & Svendsen, Erik. Medier. 1. udgave, 3. oplag 2007. GYLDENDAL. S. 74 – 78.

3

Madsen, Peter & Svendsen, Erik. Medier. 1. udgave, 3. oplag 2007. GYLDENDAL. S. 78.

4

Madsen, Peter & Svendsen, Erik. Medier. 1. udgave, 3. oplag 2007. GYLDENDAL. S. 81

5

Bilag 1

Side 8

Side 8 af 22 så fedt at sladre om fiktive personer, da deres manuskript allerede er skrevet – det er det ikke i

     6
reality .

Reality er så populært fordi det er vores tids troldspejl. Dem der er med er almindelig menne-sker – og dermed os selv. De er vores stedfortrædere, og vi griner, græder og bliver bange med disse når vi ser det.

Vi kan konkludere at reality-genren er sammensat af 3 forskellige former for tv; dokumenta-rer, magasiner og gameshows, som alle har deres specielle træk. Gængse for dem alle er at de omhandler almindelige mennesker, motiveret af emotioner og affekt, hvis handlinger har kon-sekvenser og med et formål om at underholde. Om man så følger personalet på et sygehus eller politistation, ser Sporløs eller Station 2 for at finde ud af hvordan landet ligger eller blot vil underholdes med talentprogrammer som Popstars eller gameshows som Paradise Hotel, så tilhører alle disse den overordnede genre reality-tv. Derudover kan vi konkludere at mål-gruppen, for især reality-gameshows er kvinder mellem 15 – 30 år som selv er i gang med at navigere i samfund og definere dem selv.

Analyser et eller flere afsnit af Paradise Hotel med fokus på bl.a. person- og mil-jøkarakteristik

Konceptet bag Paradise Hotel kommer oprindeligt fra USA, og blev første gang sendt i Dan-mark i 2005 på den kommercielle tv-kanal TV3. Programmet han været så stor en succes så TV3 så de i øjeblikket er i gang med 6. sæson af den danske udgave. Serien nåede i 2009 sit største antal seer da omkring 400.000 danskere fulgte med i finalen i 5. sæson [7]. Det er pro-duktionsselskabet Mastiff, der står for den tekniske og praktiske proces. Rammerne er et luk-sus hotel i Mexico hvor deltagerne har mikrofon på sig og bliver filmet døgnet rundt. Der er intet manuskript, men produktionsholdet har foretaget praktiske forberedelser af den fysiske ramme og redigerede det efterfølgende indhold. Desuden tillægges der underlægningsmusik, lydeffekter og grafik. Konceptet er et socialt spil med adjektiver som fest, leg og flirt [8].

6

Madsen, Peter & Svendsen, Erik. Medier. 1. udgave, 3. oplag 2007. GYLDENDAL. S. 77.

7

http://da.wikipedia.org/wiki/Paradise_Hotel

8

Krigsager, Michaela. Paradise Hotel – et visuelt eventyr. S. 102

Side 9

Side 9 af 22

Paradise Hotel er et reality-program og tilhører reality-gameshow formen. Som i alle reality-shows er det almindelig mennesker som deltager, i den forstand at det ikke har krævet noget bestemt talent, som fx sang- eller dansetalent at være med. De er blevet castet af TV3, således de er et repræsentativt udsnit af yngre mennesker [9]. Deltagernes handlinger er for det meste baseret på følelser, hvilket har konkrete konsekvenser for deltagernes forhold indbyrdes. Pro-grammets opgave er at underholde, og passer derfor rigtig godt på definitionen af et reality-gameshow. Målgruppen for showet er kvinder mellem 15 – 30 år [10].

Spillet er nemt at forstå; det handler om at stå tilbage som den sidste deltager. Hele dette sce-nario foregår på det luksuriøse hotel i Mexico, hvor deltagerne indlogeres i ca. 3 måneder.

Antallet af deltagere er fra start ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, som skal danne par.

Der er dog altid et overtal af enten mænd eller kvinder som bor alene på Solo-værelset. Hver uge foregår udskillelsesprocessen, som foregår under parceremonierne, hvor den person som ikke indgår i et par bliver sendt hjem. Som udgangspunkt skiftes der med at være overtal af mænd og kvinder, som gør at den ene uge er det mændene der vælger partnere og den næste uge kvinderne. Efter hver parceremoni kommer en ny deltager ind, for at der igen er ubalance i forholdet mellem kønnene så udskillelsesprocessen kan forsætte.

Undervejs opstår der uventede episoder kreeret af produktion for at skabe underholdning. Dis-se episoder bevirke som regel af en deltager kommer i en svær situation, skal træffe et valg eller får en hemmelig mission. Underholdningen består i de mange diskussioner og intriger,

der opstår mellem showets deltagere i forsøget på at danne/splitte par.

I finalen skal de 2 sidste par konkurrere mod hinanden og en jury af hjemsendte deltager fra sæsonen skal stemme og dermed afgøre hvem der skal være vinderparret. Derefter skal vin-derparret ud i troskabsprøve for at afgøre hvordan præmien på 500.000 skal fordeles. De kan enten udvise hinanden tillid og dele præmien eller snyder deres partner og beholde en del af beløbet selv, uden den anden får noget [11].

Jeg har valgt at analyser 2 afsnit. Det første afsnit jeg vil analysere er 1. afsnit, som er et af de mere atypiske, fordi det er det første, og det andet afsnit som jeg vil analysere er afsnit 24,

9

Krigsager, Michaela. Paradise Hotel – et visuelt eventyr. S 42.

10

Krigsager, Michaela. Paradise Hotel – et visuelt eventyr. S. 40.

11

Krigsager, Michaela. Paradise Hotel – et visuelt eventyr. S 103.

Side 10

Side 10 af 22 som er et mere typisk afsnit, hvori der er et af programmets faste ritualer, parceremonien (ud-skillelsesprocessen). Begge afsnit af fra 5. sæson af programmet.

I min analyse vil jeg først give et referat af hvad der er sket i det pågældende afsnit. Herefter vil jeg forklare hvordan miljøet og dermed deltagernes liv på hotellet bliver påvirket af pro-duktionen. Hefter vil jeg forklare hvordan personerne agerer med hinanden, og forklare hvilke roller de indtager i fællesskabet vha. af aktantmodellen. Derudover vil koble Erving Goffmans teorier omkring front- og back-stage ved at komme med konkrete eksempler fra afsnittene.

Aktantmodellen kan bruges til at finde ud af hvad det er for nogle roller, de forskellige delta-ger har. Aktantmodellen er lettest at bruge på eventyr og andre tekster, som er meget konkre-te, men den kan mere eller mindre bruges på alle tekster [12].

Projektaksen viser subjektet og dets mål objektet. Konfliktaksen viser hjælperen, der hjælper subjektet, og modstanderen, der forsøger at forhindre subjektet i at opnå sit mål.

Første afsnit af sæson 5 blev sendt første gang på TV3 d. 9/2 2009 og varer 35,58 minutter

eksklusiv reklamer. Vi bliver præsenteret for de nye deltager som består af 5 drenge; Kristian, Mikkel, Benjamin, Ronnie og Jon og de 5 piger; Kit, Sanne, Pernille, Reka og Line Sofie, samt værten, Rikke.

12

Mikkelsen, S. Helga, Schou, Oluf Hans. Film i Dansk. 1. udgave, 1. oplag 2004 Systime. S. 29.

Figur 1 viser aktantmodellen

Side 11

Side 11 af 22

Drengene tjekker samlet ind på hotellet som de første. Her mødes de med værten Rikke, inden de samles i loungen for at møde pigerne. Derefter præsenterer pigerne sig selv – en ad gan-gen. Derefter skal deltagerne selv danne de par som de starter i. Allerede her kommer der un-derliggende intriger, kampe og konflikter mellem drengene, da Kristian og Mikkel begge vil have Kit som partner. Ikke desto mindre bliver parrene: Kristian og Kit, Mikkel og Sanne, Benjamin og Reka, Ronnie og Pernille, og Jon og Line Sofie.

På værelserne får parrene kort mulighed for at snakke sammen - indtil de afbrydes af Rikke, som samler pigerne, og beder dem om at finde ud af hvad de har til fælles. Pigerne finder hur-tig ud af at de har det tilfældes, at de alle sammen har været sammen med en tidligere delta-ger, den selvudnævnte sex-maskine, Gleager. Imens pigerne snakker nærmer Gleager sig Loungen - og i samme øjeblik det står klart for dem, at det er ham der er deres fællestræk, kommer han gående ind. Dette afføder naturligvis en række reaktioner. Dels fra pigerne, som meget overraskede, spærrer øjnene op. Men allermest fra Gleager, som slet ikke har set den komme.

Det hele bliver derefter afsløret fra drengene, og selv om de prøver ikke at stille for mange sure miner op, så er det helt klart at de her ser en kæmpe trussel.

Gleager flytter ind på Solo, og afsnittet slutter af med en gallamiddag.

Afsnit 24 af sæson 5 blev sendt første gang d. 19/3 2009 på TV3 og varer 34,10 minutter eks-

klusiv reklmaer.

Afsnittet starter med at hotellets nye pige Line Marie får en fredning. Hun vil egentlig først stå ved Gleager, men selv om det er det han helst vil, så skylder han Cecilie noget, og er nødt til at vælge hende, hvis de vil vinde hende over i deres gruppe.

Efter lang tids snak bliver det derfor besluttet, at hun skal stille sig ved Martin, og dermed true Claudia, som lige nu er partner med Martin.

Da Line Marie senere får et brev om, at hun skal offentliggøre sit valg – og hun annoncerer at hendes valg falder på Martin, bliver Claudia rasende. Hun prøver at bejle til sin gamle partner Ronnie, men han er glad for Belinda, og afviser at stå med Claudia. Claudia prøver sig i stedet med Gleager, som ikke giver helt klart svar på om han vil vælge hende eller Cecilie.

Til parceremonien forsøger Claudia sig derfor med at vælge Gleager, hvor hun står sammen med Cecilie, og i valget mellem de to, tager Gleager Cecilie, og sender dermed Claudia hjem.

Side 12

Side 12 af 22

Efter farvel flyttes der bagage, så de nye par bor sammen. Ronnie flytter sammen med Belin-da, Line Marie flytter ind til Martin, Gleager og Cecilie deler seng, og de gamle Benjamin og Maiken, og Jon og Line Sofie fortsætter i deres værelser.

Miljøet i de 2 afsnit er mere eller mindre ens. Begge afsnit foregår på hotellet, hvor deltagerne vartes op af butlere, tjenere og kokke. Miljøet i afsnittene bliver ikke påvirket af ting som sker udenfor hotellet – de lever i en boble. Hvis der sker ændringer i miljøet eller samfundet inde på hotellet er det produktionsholdet som går ind og ændre det. Det er altså dem som kreerer det samfund hvori deltagerne agerer.

I begge afsnit går produktionsholdet ind og ændrer miljøet og præmisserne hvorpå deltagerne lever derinde. I første afsnit gør de, det ved at sætte end ny deltager ind – nemlig Gleager.

Gleager har både haft et forhold til samtlige af de kvindelige deltagere, og han truer de andre mandlige deltagernes eksistens på hotellet. Alle deltager skal nu revurdere deres position i miljøet og måske finde ud af, at deres position er ændret i forhold til før.

I det andet afsnit, giver produktionsholdet den nye Line-Marie en fredning – hun kan dermed ikke ryge ud i parceremonien den pågældende aften. Fordi Line-Marie har fået en fredning er der en større chance for, at det er en af de resterende piger som ikke overlever aftens parcere-moni. Pigerne skal nu ud og sikre sig at de har en partner til parceremonien.

I 1. afsnit jeg vil fokusere på udviklingen i gruppen. Allerede her er der blevet dannet allian-cer blandt deltagerne, selvom de endnu ikke kender hinanden særligt godt. Den ene gruppe består af Kristian, Benjamin, Reka og Kit. Den anden består af Ronnie, Jon, Line-Sofie og Pernille. Mikkel og Sanne står udenfor nogen af alliancerne, fordi ingen af drengene synes godt om Mikkel. Det er vigtigt for deltagerne at føle sig som en del af et fællesskab, hvor de føler tryghed og loyalitet, og det kan forklarer de hurtige grupperinger. Mikkel føler sig meget udstødt som resultat af at han ikke er en del af en alliance.

I 1. afsnit lærer vi nogle af deltagerne bedre at kende, både når de snakker alene med kamera-et, men også når de indgår i hele gruppen. Deltagerne bekender sig til kameraet og vi får bl.a.

at vide at Kit har fået lavet sin bryster større, at Sanne og Line-Sofie let forelsker sig og at Pernille føler sig klogere end de resterende deltager, fordi hun går på universitetet.

Side 13

Side 13 af 22

I det 2. afsnit vil jeg fokuserer på specielt deltagerne deres indbyrdes forhold og roller i afsnit-tet bl.a. vha. aktantmodellen. Jeg vil tage udgangspunkt i omstændigheder omkring parcere-monien, og have speciel fokus på Martin, Claudia og Gleager. Alle 3 deltager er i samme alli-ance, som udover de 3 består af Cecilie, Jon, Line-Sofie og potentielt Line-Marie.

Problemet i de 3 deltagers forhold er, at både Martin og Gleager vil have den nye Line-Marie som partner, men at Martin i det forgangene afsnit har lovet Claudia at han vil vælge hende til aftenens parceremoni.

For at finde ud af hvilke roller de forskellige deltager spiller i en fortælling, og i dette tilfælde i afsnittet, vil jeg benytte mig af aktantmodellen. Da der i dette afsnit er parceremoni betyder at der fra start af er mangel hos deltagerne, da der er en deltager for meget på hotellet.

I forhold til aktantmodellen bliver værtinden, Rikke giver, i det hun kan give Claudia, som bliver modtager, lov til at blive på hotellet. Det tætteste vi kommer på en hjælper i dette afsnit er Gleager, da han overvejer at vælge, Claudia frem for Cecilie, men i sidste ende ikke gør det. Modstanderen er både Martin, Line-Marie og Cecilie. Martin bliver modstander fordi han overtaler Line-Marie til at vælge hende, og Line-Marie fordi hun vælger Martin og derfor gør det umuligt for Claudia at stå ved ham. Udover det kan Cecilie også anses for at være en mod-stander da både hende og Claudia stiller sig ved Gleager og dermed kæmper om hans gunst.

For at anskueliggøre rollefordelingen har jeg indsat det i aktantmodellen.

I dette afsnit kan vi også anvende Erving Goffmans teorier omkring front- og back-stage med udgangspunkt i deltagerne Gleager og hans forhold og følelser omkring Martin. Jeg vil forkla-re hvordan Gleager agerer forskellige alt efter hvilken situation han befinder sig i. Martin og Gleager er som tidligere nævnt i samme alliance og spiller sammen. Derfor burde de kunne lide hinanden. Når Gleager snakker alene med kameraet og med bl.a. Line-Marie, Line-Sofie Figur 2 viser aktantmodellen benyttet på 24. afsnit af Paradise Hotel i 5. sæson

Side 14

Side 14 af 22 og Jon kommer han med negativ bemærkning omkring Martin, og det virker ikke som om at han kan lide Martin. Han siger at han synes at Martin er en farlig spiller, er bange for ham og frygter ham meget, og lufter sågar ideen om at sende ham ud, da han synes han er en farlig spiller at have i mod sig. Jon og Gleager bliver også enige om, bag Martins ryg, at så snart muligheden bød sig skulle de sørge for at Gleager fik Line-Marie som partner. Derimod når de er i samme lokale har Gleager en anderledes, mere positiv indgangsvinkel til Martin, hvor de hjælpes af med at finde frem til en god løsning som skal sikre Martin en stærk position på hotellet. Gleager agerer alt efter hvilken scene han er på, og hvordan det gavner ham mest – præcis som Erving Goffmans teorier siger.

Vi kan konkludere at Paradise Hotel er et typisk reality-gameshow. Det handler om at være tilbage som den sidste og vinde præmie. Det hele foregår i et kunstigt, isoleret miljø, hvor det er produktionsholdet som skaber rammerne. Deltager indgår i fællesskaber, for i sidste ende at beskytte sig selv. De påtager sig bestemte roller, som seeren kan identificere sig selv med, og agerer så det gavner dem selv mest.

Diskuter hvorvidt Reality-tv har betydning for unges identitetsdannelse

Identitet er en subjektiv vurdering af hvordan vi definere os selv i et socialt system eller en gruppe. Derudover kan identitet også have en objektiv side i det vores identitet i andres øjne er forskellig fra vores egne opfattelse. Det er de socialiseringsprocesser som vi indgår i der er med til at skabe vores identitet, samt de herskende normer, værdier og vaner i samfundet.

I det traditionelle samfund bar identitetsdannelsen præg af familiernes og den klasse man til-hørtes værdier, normer og traditioner. Det betød ofte, at man overtog forældrenes erhverv eller efterlevede deres ønsker. Individerne var i højere grad end i dag fastløst i de roller sam-fundet havde udstedt og i den sociale arv.

Sociologen George Herbert Mead mener at individet i barndommen skaber sin identitet igen-nem rolletagning – altså imitation af andre. I denne sammenhæng gennemgår barnet en socia-liseringsproces, hvor barnet overtager roller der er knyttet til bestemte kendte personer, til at efterligner mere generelle roller der optræder i samfundet. Det interessante i forhold til identi-

Side 15

Side 15 af 22 tetsdannelsesprocessen er at der foregår en internalisering. Altså optagelse og indlæring af det

omgivende samfunds normer og værdier^{13}.

I det senmoderne samfund har individet fået en kulturel frisættelse, som sociologen Thomas Ziehe beskriver det. Denne frisættelse betyder, at individet i højere grad kan afsøge grænser.

Vi er ikke længere bundet til traditionelle værdier og forudbestemte livsforløb. Man overtager dermed ikke længere sin identitet, men noget man selv finder og perfektionerer. Identiteten bliver dynamisk og udskiftelig og noget som vi kan videreudvikle og ændre igennem hele livet. Han siger at medierne kan være med til at tilbyde os deres billeder, og at vi derfra kan få ideer til at udvikle vores identitet.

Mediernes rolle i det senmoderne samfund kan blive en erstatning for den nærhed man har mistet i forandringsprocessen fra industrisamfundet til det moderne og videre i det senmoder-

ne samfund^{14}.

Sociologen Anthony Giddens ser ligesom Ziehe positivt på senmoderniteten og de potentialer samfundet giver individet. Et af disse er friheden til at forme sin egen personlige livsstil og livs fortælling, samt at reflektere over de valg vi træffer. Refleksionen går ud på at kunne na-vigere blandt de mange udtryk som vi som individer udsættes for. Her spiller medierne en stor rolle, da de giver os indsigt i hvordan andre lever deres liv [15].

Vi er gået fra at have et mangelbehov til at have et vækstbehov. Ifølge socialpsykologen Abraham

Maslow udvikler individet sig i forhold til de be-hov det står overfor. Derfor udviklede han sin be-hovspyramide, hvor der i bunden er basale fysio-logiske behov. I takt med at disse behov opfyldes retter individet sin opmærksomhed mod de næste utilfredsstillede behov i pyramiden, som er sociale behov.

13

Bundgård, Bruun Maria, Iversen, Bundgård Evald, Lund, Secher Thomas. Sociologisk set – en grundbog i

sociologi. 1. udgave, 1. oplag. SYSTIME. S. 40 - 41.
14

Bundgård, Bruun Maria, Iversen, Bundgård Evald, Lund, Secher Thomas. Sociologisk set – en grundbog i sociologi. 1. udgave, 1. oplag. SYSTIME. S. 43 – 44.

15

Bundgård, Bruun Maria, Iversen, Bundgård Evald, Lund, Secher Thomas. Sociologisk set – en grundbog i sociologi. 1. udgave, 1. oplag. SYSTIME. S. 54 - 55

Figur 3 viser Maslows behovspyramide.

Side 16

Side 16 af 22

I dag er der ikke længere mange som er optaget af at indfri de nederste behov, men er i stedet mere fokuserede på at opfylde de behov som ligger øverst.

Roland Inglehart har formuleret en teori om det postmaterielle samfund. Hans pointe er at i takt med den velstandsstigning som vesten har oplevet, har vi som individer ændret vores fo-kus i forhold til behovstilfredsstillelse. Hans undersøgelse viste at der var sket et skifte fra en mere traditionsbunden og hierarkisk opbygget verden over en moderniseret verden med stræ-ben efter økonomisk velstand til en mere søgen og frisat verden. De skift der sker økonomisk og politisk har indflydelse på de kulturelle værdier og normer. Ingleharts definition af nuti-dens samfund er et samfund hvor individer i stigende grad stræber efter at tilfredsstille de behov der findes i toppen af Maslows behovs-pyramide. Nemlig selvrealisering og det at kunne udtrykke sig selv er et nøgle ord for det moderne individ. Man kan derfor sige at

Maslows behovspyramide er vendt på hove-

det^{16}.

Professor i medievidenskab, Jostein Gripsrud, hævder at den måske vigtigste institution for sekundærsocialisering er massemedierne i den forstand at medierne giver os signaler om, hvem vi er og hvad der forventes af os i det omgivende samfund. Som modtager bliver vi nødt til at forholde os til hvor vi selv befinder os og hvem vi gerne vil være. Medierne tilbyder os stof som vi kan se os selv i. Medierne er dermed med til at forme den omverden vi lever og spejler os selv i. Medierne viderefører budskaber og værdier som præger vores adfærd. Derfor udgør medierne et interessant genstandsfelt i sociologien [17].

16

Bundgård, Bruun Maria, Iversen, Bundgård Evald, Lund, Secher Thomas. Sociologisk set – en grundbog i sociologi. 1. udgave, 1. oplag. SYSTIME. S. 51 - 54

17

Bundgård, Bruun Maria, Iversen, Bundgård Evald, Lund, Secher Thomas. Sociologisk set – en grundbog i sociologi. 1. udgave, 1. oplag. SYSTIME. S. 51

Figur 4 viser den omvendte behovspyramide.

Side 17

Side 17 af 22

Når vi skal selvrealisere os selv, er medierne et godt værktøj som kan bruges på flere måder.

For det første giver mediet os mulighed for det, og for det andet kan medierne forstærke tran-gen til at realisere os selv, da de kan give den enkelte indsigt i andres liv og muligheder og dermed fortælle hvordan ens liv kunne være.

Medierne og specielt ungdomsprogrammer, reality-shows og doku-soaps tilbyder de unge en strøm af værdier, normer og holdninger som de unge kan spejle sig i. Medierne bygger nogle historier og fortællinger op hvor de unge kan spejle sig i fortællingens personer. Medierne er dermed med til at påvirke de unges adfærd, og bestemmer hvilken slags musik der høres og hvilket tøj man har på.

Nutidens unge bruger i dag medierne til at opretholde deres eksistensgrundlag og opfylde grundlæggende behov, i sær i de begyndende teenagereår, når identiteten skal dannes. De bruger alt fra tv, til computer og mobiltelefon. Medier er en inkorporeret del af online-generations hverdag, og spiller en stor rolle i deres individuelle såvel som deres sociale liv.

De unges medieforbrug har været genstand for stor debat. På den ene side siger folk at de un-ges mediebrug skaber afhængighed, koncentrationsbesvær, isolation eller zapparmentalitet, mens de på den anden side mener at de unges brug af medier er læringsfremmende, horisont-udvidende, fællesskabsdannende og fremtidskvalificerende.

En undersøgelse hos en 7. klasse tegner dog et andet billede af de unges mediebrug. Den viser at unge bruger medierne aktivt i identitetsproduktion og i opretholdelse af venskaber. Fjern-synet er i dag meget mere end blot en underholdningskasse, men har også fatiske og meta-kommunikative funktioner. De unge kan afbilde sig selv og kommentere de fællesskaber i indgår i. Disse funktioner gør det lettere for de unge at være unge.

Omkring skærmen får de unge skabt deres egne selvbilleder, internt og ekstern, og får gjort sig selv en del af venskabsgruppen. De unge kan igennem fjernsynskiggeri, distancere sig selv for forældrenes smag. I stedet for at se Discovery sidder de sammen med venner og ser reali-ty. Det skaber nemlig sammenhold. De unge begrunder deres valg af reality-tv fordi deltager tuder, skændes og er oppe at slås. De unge ville ikke finde det morsomt at sidde og se sådan et program alene, hvor man ikke har nogen at nedgøre tv-deltagerne sammen med. Medierne bliver et fælles rum for forhandling og konstruktion af identitet.

Reality-programmer er med deres udstilling af enkeltpersoner med til at skabe et fællesskab.

Det er i netop disse fællesskaber de unger forvalter normalitetskrav og kammeratskabsgrup-

Side 18

Side 18 af 22 perne bruges til at udrede de nye kriterier for, hvordan man opfører sig, hvad man tror på, hvad der er rigtig og forkert. Det er derfor bevidst at de ser reality, for herigennem har de nog-le konkrete eksempler at sætte normerne ud fra. Men når de bruger reality-programmer til at sætte kriterierne for god opførsel og normer betyder det også at de unge bliver følsomme over for den interne regulering i gruppen.

Stort set at hvad de unge foretager sig med medier kan se som et selvdannelsesprojekt. Det skyldes at deres identitet er i konstant forvandling med omverden. Deres identitetsdannelse er præget at øget refleksivitet og de kan iagttage, afbilde, tematisere og kommentere sig selv som de vil. Alle disse muligheder gør at de unge har meget frihed, og et stort spillerum til at udføre deres selvdannelsesprojekt.

Denne frihed bevirker, at de unge står på usikker grund. Det eneste sikre i deres tilværelse er deres familie. Dette gør det vanskeligt for de unge når de skal vælge imellem venner og fami-lie. Men samtidig er det vigtig for dem at holde kontakten men vennerne ved lige for at imø-dekomme ensomhed og meningstab og sikre sig sikkerhed.

Det er noget af det samme der er på færde når de unge sidder og ser reality sammen. De har en ambivalent følelse og er splittet mellem individualisering og gruppefællesskabet. De skal både forsøge at skabe deres helt eget æstetiserede selvbillede, men de skal også forsøge at opnå sikkerhed i fællesskabet. Det er derfor det er så vigtig ikke at falde udenfor det normale.

Og ikke at blive en af dem som bliver udstillet på tv-skærmen fordi de opfører sig afvigende for normalitetskravene. Dette skaber præstationsangst, fordi der er visse mindstekrav som man skal leve op til for at være ung på den rigtige måde. Det skaber sikkerhed at pege fingre af andre i et fællesskab.

De unge danner i dag med medierne deres egen selvforståelse og forsøger at skabe fælles refe-rencerammer i deres sociale liv på en og samme tid [18].

Manglen på rollemodeller og faste normer og værdier har betydet at vi i dag selv skal finde vores identitet, hvor den før i tiden i højere grad var arvet af forældrene. Vi skal finde vores identitet ved at reflektere og reflektere over sanseindtryk. Sociologier taler om at identitets-dannelse er blevet en refleksiv proces, hvor vi reflektere over os selv, hvem vi er og hvordan vi tænker. Samtidig spejler vi os selv i andre menneskers adfærd. Vi sammenligner vores egne handlinger med andres i tilsvarende situationer. Vi ved hvordan man elsker, lider, hader og

18

Når unge taler medier om venskaber, tudefjæs og net-ægteskaber.

Side 19

Side 19 af 22 dør – måske fra virkeligheden med oftest fra mediernes iscenesatte virkelighed. Vores egen virkelighed kan derfor kommer til at virke kedelig i forhold til den iscenesatte [19].

En forudsætning for at reality-tv skal have en indflydelse på unges identitetsdannelse er at de henvender sig til de unge og især reality-gameshows, og specielt Paradise Hotel, henvender sig til teenager. Det er deres målgruppe, og de år hvor identitet formes. Showene præsenterer de unge for nogle værdier og normer, omkring hvordan man opfører sig, går klædt og generelt lever deres liv. Derfor er reality-tv i høj grad med til i dag at forme de unges identitet, da de ved at se disse shows, præsenteres for en bestemt måde at leve på som de enten kan forkaste eller adapteres. Samtidig kan unge også samles omkring disse shows, og få en følelse af soci-alt sammenhold, som kan medvirke i deres socialiseringsprocesser, og dermed identitetsdan-nelse.

19

Christoffersen, Nygaard Mogens, Mørck, Yvonne & Sørensen, Mazanti Kjeld. Ungdomssociologi, 2. udgave,

1. oplag 2005. Columbus. S. 18 – 19.

Side 20

Side 20 af 22

Konklusion

Reality tog dens indtog i fjernsynet for ca. 36 år siden, og har derefter taget medieverdenen med storm, og er i dag blandt de mest populære programmer på sendefladen, med shows som X-Factor, Station 2, Politistationen og Paradise Hotel.

Genren reality-tv er sammensat af 3 forskellige former; dokumentarer, magasiner og ga-meshows, som alle her deres karakteristiske træk. Generelt for dem alle er at de handler om almindelig mennesker som agerer af emotionelle årsager. Det fascinerende ved reality-tv er at det undersøger sociale og psykologiske mekaniser som hersker i samfundet. Det fungerer som vor tids trodsspejl, da det er almindelig mennesker – og dermed os selv, som vi ser i showene.

Vi får et indblik i hvilke normer og værdier som hersker i samfundet, og oftest bliver vi også underholdt. Reality-gameshow er den mest populær indenfor genren. Dens målgruppe er kvinder mellem 15 – 30 år.

Paradise Hotel er et eksempel på reality-gameshows. Vi følger en gruppe almindelig unge menneskers gøren og laden på et luksus-hotel i Mexico, hvor de konkurrere om en økonomisk præmie på 500.000 kr. Under hele programmet er de isoleret på hotellet, og miljøet minder mest om en boble. Når der sker ændringer i miljøet er det produktionsholdet som ændrer præmisserne for deltagerne i konkurrencen. Det er udviklingen i gruppen, og de relationer og roller som de indgår i der generer underholdningen i programmet. Fortællingen er opbygget på en speciel måde, og deltagerne indtager bestemte roller, som seerne kan relatere sig til. Det viser aktantmodellen, som oprindelig blev brugt til eventyrer. Den viser at programmet inde-holder gode såvel som onde karakterer.

Ifølge sociologerne Anthony Giddens og Thomas Ziehe er traditioner, normer og værdier un-der opløsning, og identitetsdannelsen er blevet frisat i forhold til det traditionelle samfund.

Unge skal i dag derfor selv ud at afsøge grænser, og selv danne deres identitet. Reality-tv gi-ver de unge mulighed for at få et indblik i samfundets normer og værdier. Hvordan man skal opfører sig, gå klædt og hvilken musik man skal hører. Reality-tv tilbyder de unge alternative indtryk på hvordan samfundet fungere; og hvordan man opfører sig i samfundet. Reality-tv tilbyder de unge et fællesskab, som de kan tage del i. De indgår i nogle socialiseringsproces-ser baseret på reality-tv, som også har indflydelse på deres selvdannelsesprojekt. Unge har i stigende grad brug for at selvrealisere sig. Det kan de især igennem reality, som først og

Side 21

Side 21 af 22 fremmest giver dem muligheden for det, men også forstærke trangen, da de følger med i andre jævnaldrenes liv.

Reality-tv er blevet en del af det 21 århundrede såvel som tv program lavet for at underholde med dens opbyggede fortællinger, og uforudsigelighed, samt en del af ungen identitetsdannel-sesprojekt fordi det er samtidens troldspejl hvor de unge kan få indblik i samfundets normer, værdier og regler.

Side 22

Side 22 af 22

Litteraturliste

Bøger:

- Madsen, Peter & Svendsen, Erik. Medier. 1. udgave, 3. oplag 2007. GYLDENDAL.

- Christoffersen, Nygaard Mogens, Mørck, Yvonne & Sørensen, Mazanti Kjeld. Ung-domssociologi, 2. udgave, 1. oplag 2005. Columbus.

- Bundgård, Bruun Maria, Iversen, Bundgård Evald, Lund, Secher Thomas. Sociologisk set – en grundbog i sociologi. 1. udgave, 1. oplag. SYSTIME.

- Thorndal, Hansen Morten. Sociologi ABC kernestof fra C til A-niveau. 1. udgave, 2.

oplag 2009. Columbus.

- Mikkelsen, S. Helga, Schou, Oluf Hans. Film i Dansk. 1. udgave, 1. oplag 2004

Systime

Speciale:

- Krigsager, Michaela. Paradise Hotel – et visuelt eventyr.

Hjemmesider:

- http://da.wikipedia.org/wiki/Paradise_Hotel
- http://www.tv3.dk/paradisehotel5?Itemid=3551
- http://viasatondemand.com/Series/Paradise-Hotel/Season-5.list - for at se de afsnit

som jeg har analyseret.

Artikel:

- Når unge taler medier om venskaber, tudefjæs og net-ægteskaber.