SOP om Frida Kahlo i Dansk A og Spansk A

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning.........................................................................................................................................2

1.Fridas liv........................................................................................................................................3

1.1. Livet inden ulykken.................................................................................................................3

1.2. Ramt af polio...........................................................................................................................4

1.3 Las Cachuchas..........................................................................................................................5

1.4. Ulykkens dag...........................................................................................................................6

1.5. Elefanten og duen....................................................................................................................7

1.6. Den sidste tid...........................................................................................................................8

2. Tre portrætter..............................................................................................................................9

2.1. Autorretrato en la Frontera Entre Mexico y los Estados Unidos.............................................9

2.2. Las dos Fridas........................................................................................................................12

2.3. El Abrazo de Amor de El Universo, la Tierra (Mexico), yo, Diego y el Señor Xolotl.........13

3. Surrealist eller ej .......................................................................................................................15 Konklusion......................................................................................................................................17 Litteratur- og kildefortegnelse.....................................................................................................18 Bilag 1.................................................................................................................................................

Bilag 2.................................................................................................................................................

Bilag 3.................................................................................................................................................

Side 2

2

Indledning

I efteråret 2008 var jeg på studietur til Mexico, hvor jeg bl.a. så Frida Kahlos hus i bydelen Coyoacán i Mexico city, hvor flere af hendes billeder var udstillet. Det gjorde stort indtryk på mig, men samtidig forstod jeg ikke alle hendes malerier og kunstværker. Men de var intense og livsbekræftende. Hvilket gjorde, at jeg fik endnu mere lyst til at vide mere om denne anerkendte kunstner.

Derfor vil jeg redegøre for Frida Kahlos liv og værker. Derpå vil jeg analysere tre af hendes værker nemlig; ”Selvportræt mellem grænsen til Mexico og USA, 1932”, ”De to Frida’er 1939”, og ”Universets kærlige omfavnelse, jorden (Mexico), Diego jeg, og Señor Xolotl 1949.

Ydermere vil jeg komme ind på Frida Kahlos selvbiografiske og til tider surrealistisk træk i hendes værker. Ligeledes vil jeg komme ind på hvordan alt dette kan sættes ind i en historisk sammenhæng. Dette vil jeg gøre ved hjælp af bøger og internettet.

Side 3

3

1. Fridas liv

1.1 Livet inden ulykken

1

Frida Kahlo blev født i 1907 den 6. juli i den daværende forstad Coyoacán til Mexico city, som den tredje af fire piger. På dåbsattesten kom der til at stå; Magdalena Carmen Frieda Kahlo y Calderón.

Egentlig var det at blive maler og kunstner ikke noget Frida havde drømt om skulle blive hendes karriere. Men derimod ville hun være læge. Men en tragisk ulykke ændrede hendes liv brat da hun var 18 år.

2

Moderen var af spansk-indiansk afstamning og faderen var søn af ungarske jøder, der tidligere var immigreret til tyskland. Derfor var hun også meget bevidst om sin multikulturelle baggrund, og malede flere billeder af sin slægt som relaterede til dette.

Fridas far, som hun havde et stærkt forhold til, og som hun selv beskrev som varm og hjertelig, kom til Mexico i 1891 i en alder af 19 år. Han ændrede sit ellers så tyske navn Wilhelm Kahl til det mere spanske ”Guillermore Kahlo” og konverterede til ateismen i stedet for jødedommen.

I 1898 giftede han sig så med Fridas mor Mathilde Calderon y Gonzales. Frida og hendes mor havde ikke et særligt godt forhold til hinanden, hvilket måske skyldes helt fra Fridas fødsel, hvor hendes mor ikke havde kræfter til at tage sige af hende, da hun blev syg efter fødslen, og derved ikke give modermælk til Frida. Så familien var nødt til at ansætte en kvinde, som Frida havde mulighed for at amme ved. Hvilket sandsynligvis også var inspirationen til hendes billede ”min

amme og jeg” fra 1937.^{3} Hvor en ukendt indiansk kvinde med en prækolonial maske for ansigtet

ammer Frida.

Året 1907 hvor Frida egentlig blev født, var tre år før udbruddet af den Mexicanske revolution [4], men bl.a. på grund af revolutionen opgav hun altid selv sit fødselsår som 7. juli 1910, for at kunne sige at hun at hun blev født, da den indtraf. Hun identificerede sig stærkt med denne begivenhed, hvilket også afspejler sig i mange af hendes malerier.

1

Internet 2

2

Frida Kahlo y Diego Rivera, Marianne Havsteen og Estíbaliz Hernández M. Brink s. 37

3

Internet 1

4

En periode med borgerkrige og modstand mod den daværende diktator fra år 1910 til engang i 1930’erne

Side 4

4

Ligeledes var familien før revolutionen utrolig velstillet. Fridas far var fotograf og arbejde på et stort projekt, som skulle være udkommet i 1921, hundredåret for den mexicanske uafhængighed.

Men planerne blev ødelagt på grund af revolutionen, og familien Kahlo endte i en økonomisk krise. Hvilket også gjorde at Frida i en tidlig alder måtte hjælpe til familiens indtægt.

1.2. Ramt af polio

5

Men ikke kun økonomien var et problem i Fridas unge liv. For i en alder af seks, blev Frida ramt af polio [6], hvilket betød, at hendes højre ben blev tyndt og uudviklet, samtidig blev hendes fod hæmmet i at udvikle sig. Under sygdommens 9 mdrs. forløb sørgede hendes far for, at Frida trænede sine muskler i både ben og fod, men trods deres anstrengelser forblev fod og ben vanskabt. [7] Frida prøvede at skjule det ved at bære lange bukser, tre par sokker på højre fod og lange mexicansk klæder, som også senere hen blev en del af hendes eksotiske image. Men lige meget hjalp det. En barndomsveninde af Frida huskede selv hvordan de plejede at råbe ”Frida, pata de palo!” som betød Frida træben.

Grundet Fridas sygdom, blev hun en meget anderledes og ensom pige. Derfor opfandt Frida også en imaginær veninde som kunne danse i stedet for at halte. Hun kunne holde hende med selskab når hun følte sig alene. Denne ”veninde” og denne del af hende selv var også begyndelsen til den alternative Frida, som optræder i mange af hendes selvportrætter. I sin personlige dagbog kommer hun også med en længere forklaring af oprindelsen af [8]

”De to Frida’er” som er et selvportræt fra

1939.

”Jeg må have været omkring seks år gammel da jeg oplevede et inderligt, imaginært venskab med en pige… mere eller mindre på min alder. På ruden i det, der dengang var mit værelse, og som vendte ud mod Calle de Allende [9], åndede jeg på en af de nederste ruder i vinduet. Og med fingeren tegnede jeg en ”dør”......... gennem denne ”dør” slap jeg fantasien ud, skyndsomt og med

             10
stor fornøjelse.”

Sådan fortsætter hendes dagbog flere sider, om hvordan hun træder ind i sin fantasiverden, og møder sin imaginære veninde, som altid var der for hende og ventede på hende. Hun beskriver hvordan hun altid var glad og grinte, men at hun hverken kunne huske udsende eller farve. Hun

5

Frida Kahlo y Diego Rivera, Marianne Havsteen ogEstíbaliz Hernández M. Brink s. 37

6

En smitsom virussygdom i hjerne og rygmarv som ofte medfører varige lammelser

7

Frida Kahlo, Hayden Herrera Aschehoug s. 21

8

Bilag 2

9

Gaden hvorpå Frida boede med sine forældre og søstre i ”Det blå hus”

10

Citat fra ”Frida Kahlo, Dagbog – et selvportræt” s. 245

Side 5

5 beskriver også hendes lette dansen som om hun var vægtløs. Alt dette viser tydeligt hvilken fantasiverden Frida levede i og samtidig var denne verden frihed og tryghed for hende, og et udspring af hendes forfærdelige sygdom polio.

1.3. Las Cachuchas

11

I 1922 kom Frida, som en ud af 35 piger, på det store gymnasium ”Escuela Nacional

Preparatoria”, med i alt 2000 elever. Efter at hun havde afsluttet den tyske skole; Colegio Alemán.

Gymnasiet tilbød de bedste uddannelsesmuligheder og havde strenge optagelseskrav, der forberedte til de højere uddannelser så som læge, der var Fridas ønske. Hun læste derfor biologi, zoologi og anatomi.

Men samtidig var skolen også hovedsæde for mange politisk og ideologisk oprører. Der fandtes adskillige kliker og grupper. Selv var Frida medlem af gruppen ”Las Cachuchas” som var opkaldt efter de kasketter gruppen bar som kendetegn. Gruppen og oprørerne bestod af syv drenge og to piger. Hvor den ene af dem, var skolens mest veltalende, og Fridas ungdoms kæreste Alejandro Gómez Arias gennem 3 år. Gruppen var tilhængere af kultur- og undervisningsminister José Vasconcelos og hans socialistiske og nationalistiske ideer. Såsom at den mexicanske uddannelse skulle baseres på ”vort blod, vort sprog og vort folk” som han selv udtalte det. Hvilket også skulle blive grundlæggende for Fridas malerier flere år senere. Og som led i hans forsøg på at opnå at uddanne mexicanere i deres kunst, ansatte han maleren Diego Rivera, der malede malerier med mexicansk historie og kultur. På denne skole blev fremtids værdierne for Frida og mange andre elever i høj grad formet.

Det var også her hun for første gang mødte den noget ældre maler Diego, der var et af gruppens ”Las Cachuchas” yndlingsofre for narrestreger og drillerier. Han var i færd med at male sit første vægmaleri; Skabelsen. og lignede lidt en krydsning mellem en frø og en Buddha, og var altid iført en Stetson-hat [12], et pistolbælte og store overalls. Gruppen generede ham ofte under hans arbejde på skolen, men værst af alle var Frida, som måske ubevidst var tiltrukket af ham og hans arbejde.

11

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s. 11

12

En slags cowboyhat fra slutningen af 1800 tallet

Side 6

6

1.4. Ulykkens dag

13

Den 17. september 1925 skete det forfærdelige, men sandsynligvis også den største begivenhed i Fridas liv. Efter skole skulle Frida og Alejandro til Coyoacán med bussen, som så mange andre gange før. Men bussen nåede aldrig frem, da den kollideret med en sporvogn.

Ulykken kostede flere mennesker livet, men Alejandro overlevede uden videre men. Men værre var det for Frida. Hun var blevet slynget ud af bussen, fik tre brud på rygsøjlen, brækkede højre ben, knuste den ene fod, brækkede to ribben, kravebenet og et stykke gelænder gennemborede hendes underliv. Egentlig havde lægerne opgivet håbet om at rede hende, men Alejandro bønfaldt dem om, at operere hende.

Da Frida kom til bevidsthed oven på det hele, ønskede hun at se sine forældre, men de blev begge så chokerede at de ikke var i stand til at besøge hende. Så Fridas ældre søster trådte til, og blev hendes redning og gav hende modet på livet tilbage. [14]

Tre måneder var hun sengeliggende, hvoraf den ene måned lå hun på hospitalet. Hun lå konstant på ryggen da hun var bundet ind i en gipsbandage om hele kroppen. Derefter så det ud som om hun var i bedring, men hun fik jævnlig smerter i højre fod og i ryggen. Der var også gode perioder, hvor hun hverken havde smerter, eller man kunne se hendes halten. Men tilbagefaldende kom igen, hvor hun enten var sengeliggende eller på hospitalet. Efter sigende gennemgik hun omkring 35 operationer, som regel i rygsøjlen eller højre fod.

15

For at flygt fra kedsomheden og de begivenhedsfattige dage og nætter i sengen, begyndte hun at male. Hendes far havde i lang tid haft en æske med oliefarver og et par pensler stående, efter som han malede i sin fritid. Så han forærede dem til Frida. Samtidig fik hendes moder lavet et staffeli, der kunne stå i sengen. Ydermere blev sengen overdækket med en baldakin, hvor der på undersiden kom til at hænge et spejl i hendes fulde længde, så hun kunne se sig selv, og på den måde være sin egen model. I starten var det små portrætter af venner og familie hun malede, men senere hen blev det hendes selvportrætter der blev altdominerende og begyndelsen på hendes produktion. Selv sagde hun; ”Jeg maler min egen virkelighed. Det eneste jeg ved, er at jeg maler fordi jeg har brug for det, og jeg maler alt hvad der passerer gennem mit hoved, uden yderligere

           16
overvejelser”

13

Internet 2

14

Frida Kahlo, Hayden Herrera Aschehoug, s. 25

15

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s. 18

16

Citat af Frida Kahlo

Side 7

7

Det siger tydeligt noget om, hvordan hun malede sine følelser, og ofte ”gik det ud over” den dristige Frida, som ofte var en del af hendes portrætter og hende selv. Det var en måde, hvorpå

                                         17
hun kunne ”splitte sig i to” og fornægte sandheden.

Frida havde aldrig malet eller tegnet før, andet end i sine skolebøger på breve osv. Men alligevel havde hun altid været glad for kunstbøger. Og umiddelbart inden ulykken havde hun haft et fritidsarbejde hos en mexicansk gravør, som mente hun havde et enormt talent, han lærte hende at tegne ved at kopiere grafik.

Et par år efter ulykken var Frida igen så rask, at hun kunne genoptage forholdet til vennerne fra ”la Preparatoria” De præsenterede hende for nye venner, som deltog i opbygningen af Mexico. De førte til, at hun i 1928 meldte sig ind i Mexicos kommunistiske parti. Hun ændrede hurtigt stil, og blev påvirket af tre store kunstnere: Rivera, Orozco og Siqueiros, som alle lavede murmalerier og brugte flere historiske elementer i deres malerier. [18]

1.5. Elefanten og duen

I 1928 mødte hun Diego for første gang, ud over de gange hun havde drillet ham på gymnasiet.

Hun var fascineret af hans kunst, og bragte ham derfor et billede hun havde malet, hvor han bad og hans ærlige mening. Han mente hun havde talent, og begyndte at tilbringe søndagene med hende, hvor de malede. Men forholdet udviklede sig hurtigt, og han brugte hende som model, i flere han malerier.

Frida var stor beundrer af Riveras kunst, men evnede alligevel at skabe sin egen stil og koncentrerede sig specielt om detaljerne.

Den 21. august 1929 blev parret gift. Fridas forældre var ikke glade da de mente han var for gammel til Frida, for grim og fed. Men Frida insisterede, og faderen mente da også at det ville være bedst for Frida, da de efterhånden havde svært ved at forsørge hende. [19] Samtidig ville det være en fordel for Fridas fremtidige kunstneriske situation.

Det var et åbent forhold, med problemer som utroskab af Diego. Han var damernes ”ven” og kunne ofte ikke holde sig fra sine modeller. Frida svarede igen ved at være ham utro, men ikke kun med mænd, men også kvinder, som han ofte selv havde været sammen med. Men stadig beundrede de hinanden, og ikke mindst hinandens kunst. [20]

17

Frida Kahlo, Hayden Herrera, s. 7

18

Frida Kahlo y Diego Rivera, Marianne Havsteen og Estíbaliz Hernández M. Brink, s. 22

19

Frida Kahlo y Diego Rivera, Marianne Havsteen og Estíbaliz Hernández M. Brink , s. 23

20

Frida Kahlo, Hayden Herrera, s. 37

Side 8

8

21

I 1930 rejser Frida og Diego så til USA. Diego havde fået til opgave at male flere murmalerier i San Francisco og andre steder. Frida havde svært ved at falde til og forsone sig med den nordamerikanske stil og mentalitet. Men Frida producerer flere billeder bl.a. som takkegaver til deres venner.

Samtidig blev hun igen og igen mindet om ulykken og dens konsekvenser år for inden. Da hun i

1930 blev gravid for første gang, men aborterede ufrivilligt. Hun blev igen i 1932 gravid, men aborterede også her. Det viser billedet ”Henry Ford Hospital” som hun malede, hvor hun gengiver situationen, hvor hun ligge alene i en stor seng og man får indtrykket af ensomhed og

           22
hjælpeløshed.

I 1933 rejser parret tilbage Til Mexico. Egentlig ville Diego gerne have blevet, da han var blevet fascineret af landet og menneskerne. Men Frida var stædig og fik ham med til Mexico. Hun ønskede at komme hjem og male, som hun havde lægtes efter. Men Frida blev indlagt igen og fik sin tredje abort.

I begyndelsen af 1935 flyttede Frida for sig selv ind til byen. Diego havde været sammen med hendes søster Christina, da hun havde stået som model til to af hans murmalerier. Men hans sidespring fik den konsekvens, at også Frida nu havde sidespring, både med mænd og kvinder.

Som var meget usædvanligt i 1930’erne. Men først i 1939 [23], fire år efter de var flyttet fra hinanden, blev de skilt. Men der skulle ikke gå andet end et år, før de fandt ud af, at de ikke kunne undvære hinanden alligevel, og giftede sig derfor igen. I Tiden efter 1935 malede Frida flere forskellige billeder, som relaterede til hændelsen med sin søster og Diego, hvor hun følte en enorm afmagt. Det var billeder der viste sorg, fortvivlelse og ikke mindst psykisk smerte. [24]

1.6. Den sidste tid

25

Efter Diego og Frida igen var blevet gift, forløb Fridas liv noget roligere. Det var særdeles tvunget på grund af helbredet, men også fordi hun havde fundet en form for ro igen.

Samtidig var anerkendelsen af Fridas kunst voksende, og modtog flere offentlige anerkendelser for sin indsats. Ligeledes var hun på mange af de kollektive udstillinger der fandt sted i Mexico.

21

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s. 31

22

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s. 37

23

Frida Kahlo y Diego Rivera, Marianne Havsteen og Estíbaliz Hernández M. Brink , s. 45

24

Frida Kahlo y Diego Rivera, Marianne Havsteen og Estíbaliz Hernández M. Brink, s. 26

25

Frida Kahlo y Diego Rivera, Marianne Havsteen og Estíbaliz Hernández M. Brink, s. 27

Side 9

9

I 1942 blev Frida ansat som kunstner på kunstakademiet for maler og billedhuggerkunst.

Undervisningen her var anderledes og adskilte sig fra undervisningen på andre kunstskoler.

Lærerne ønskede at eleverne fik indarbejdet den mexicanske kultur i deres bevidsthed.

Men Frida var kort tid efter nødt til at stoppe, da hun igen fik problemer med ryggen, og igen skulle spændes i korset. Hun havde store smert, og fik mere og mere medicin, men drak også alkohol for at dulme smerterne. Hun malede nu også færre protrætter men flere stilleben [26] I 1953 havde hun sin første og sidste soloudstilling i sig eget hjemland Mexico, som havde været hendes store ønske. Det blev en stor succes, hvor hun selv deltog, da hun blev kørt der til i ambulance, og sengen blev kørt dertil, så hun kunne ligge ned under hele ferniseringen.

I alt nåede Frida at male 143 billeder, hvor 55 af dem var selvportrætter.

Kort efter hendes 47. fødselsdag om natten den 13. juli, 1954 døde Frida. Som dødsårsag konstaterede man lungebetændelse. Men mange mener også det kan have været selvmord, da afskedsbreve og noter i hendes personlige dagbog kunne tyde på det. [27]

2. Tre portrætter

28

2.1. “Autorretrato en la Frontera Entre Mexico y los Estados Unidos”

“Selvportræt på grænsen mellem Mexico og USA” Forestiller Frida Kahlo selv, som står som en statue, med et koldt blik, på en grænsesten mellem Mexico og USA. Hvor det til højre for hende illustrer Mexico, og til venstre for hende USA. På stenen står der skrevet; ”Carmen Rivera pintó su retrato el año d 1932” som betyder; ”Carmen Rivera malede sit portræt i år 1932” Det var ikke typisk for hende at bruge sit fornavn Carmen på sine malerier. Men i 30’erne brugte hun og Diego det ofte, da de ikke havde lyst til at bruge det tyske navn Frida i nazismens fremgangsperiode, og samtidig brugte pressen i USA navnet Carmen under deres ophold. Det er malet med oliefarver på metal, i en størrelse af 31,8 x 35 cm. Hun påbegyndte portrættet i 1932 den 31. august.

I forgrunden af billedets venstre side, skal symbolisere Mexico. Det er der fyldt med frodige og farverige blomster, hvor der derimod på den anden side står en generator, en lampe og til sidst noget der kunne ligne en højtaler eller et varme apparat. Generatorens ”rødder” dvs. dens ledning

26

Et maleri hvor motivet er en opstilling af livløse genstande, fx frugter, blomster, fisk el. vildt

27

Internet 2

28

Bilag 1

Side 10

10 går i jorden, og over på den mexicanske side, og forbinder som det eneste de to modstridende lande, ved at suge kraft fra Mexicos planterige. Den anden ende af ledningen går op til stenen hvorpå Frida står, som et symbol på, at hun er nødt til, at ”køre” på det sidste strøm fra en generator, der trækker sin kræft i Mexico. Midt mellem den tvedelte verden står Frida Kahlo i en elegant lang lyserød kjole og hvide blondehandsker. Kjolen har tre flæser forneden, som muligvis kan symbolisere hvert af de tre år Diego’erne boede i USA. I sin venstre hånd bærer hun det mexicanske flag og i sin højre en cigaret. Men da hun har armene over kors, kommer de til at høre til på ”den rigtige” side, hvilket viser en form for loyalitet til Mexico. Om halsen bærer hun en stor halskæde, som muligvis kunne være et af de præcolumbianske [29] smykker som Frida holdt så meget af.

Som sagt blev det malet i 1932, imens hun og hendes mand var i USA. Frida havde ikke et særlig godt forhold til ”gringolandet”, som hun selv kaldte det. Hun mente de var for hvide og lignede blege ubagte rundstykker. Og især brød hun sig ikke om de rige, da de bare holdt fester og flere fester, uden at tænke på at der var tusinder af fattige der sultede. De manglede al form for følsomhed og god smag.

Men lige så lidt hun kunne lide menneskerne, lige så meget beundrede hun teknikken og udviklingen i landet. Hun længtes dog alligevel efter Mexico, dets liv og de stærke kontraster mellem lys og mørke.

I mellemgrunden ses en dynge sten, hvor nogle af dem er skredet ud. Hvilket kan symbolisere Frida og Diegos forhold i skred. Der ligger også tre figurer på jorden på den mexicanske side.

Figurerne forestiller to præcolumbianske frugtbarhedsguder en lys og en mørk, som symboliserer hendes egen lyse og mørke side og et dødningehoved som et tegn på livscyklus, og stammer fra den aztekiske mytologi. I gammelmexicansk betyder døden nemlig også altid genfødsel og liv. [30] Frida brugte dødninge hovedet i utallige af sine motiver, bl.a. også i kræft af, at hun levede på kanten af døden i mange år af hendes liv.

I mellemgrunden på den amerikanske side, er en fabrikker med store vinduer og fire tynde og høje skorsten, hvorpå der er skrevet FORD. Foran fabrikken, er der noget der ligner store tanke eller også skorsten, og har en form for lange arme der får dem til at ligne robotter.

29

Præcolumbiansk er et udtryk, der refererer til den mexicanske kultur så som eksempelvis azteker- og

mayakulturen der fandt sted før den europæiske påvirkning.
30

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s. 72

Side 11

11

Baggrunden på portrættet er vigtigt, da den tydeligt viser modsætningen mellem det kunstige USA og det naturlige Mexico. Det forestiller, på den mexicanske side, to gamle guder ved navn Quetzalcoatl og Tezcatlipoca som er repræsenteret af henholdsvis solen som spyer ild og en kvart månen. De er placeret i hver deres sky, over en præcolumbiansk tempelruin [31]. Sandsynligvis er det sol og måne pyramiderne, som er de ældste og mest kendte i Mexico. Normalt er det to ruiner hver for sig, hvor solpyramiden er den størst. Men her er de ”smeltet” sammen, ligesom månen og solen er det, i kræft af deres skyer rører hinanden og lynet der slår ned.

Fridas sammensætning af sol og måne, var et tegn på dualitet [32], og et tegn for verdens funktion.

Det var også en ide om, evig krig mellem lys og mørke, hvor solen var den mandlige del og

månen den feminine.^{33}

På den amerikanske side ses den amerikanske industriverden og de dystre skyskrabere som ser livløs, kedelig og grå ud. Op af de fire skorsten fra Ford-fabrikken kommer en stor røgsky, hvori det amerikanske flag er indhyllet. Det ser ”livløst” og stift ud og har nogle matte farver, hvor den blå del af flaget, mere eller mindre går i et med himlen. Hvor der på den mexicanske halvdel er farver og kultur bag.

Frida er tydeligvis blikfanget i dette billede. Hun er den mest markant i farverne, og er placeret lige i center. Det fortæller også klart, hvordan hun stod på grænsen mellem USA, det industrialiserede og Mexico det naturlige. Hendes forhold til USA var ambivalent, og pinte hende.

Hun savnede sit hjemland, det var der hun hørte til, og der hun gerne ville være.

Min personlige vurdering af billedet er positiv. Jeg får tydeligt fornemmelsen af, at hun var splittet i to, og egentlig ikke ønskede at opholde sig i USA da det er malet dyster og i grålige toner.

Derimod er det tydeligt at se, at det er Mexico hun elsker. Frodigheden og farverne gør det meget mere interessant.

Det er også forholdsvis nemt at tolke, hvis man ikke har baggrundsviden om frida, da det er fyldt med detaljer og symboler. Så det er også et billede der fortæller meget, uden at man har sat sig ind i emnet om Frida Kahlo.

31

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s.36

32

Dualitet: to modsatte el. modstridende kræfter, fx gud og djævel el. lys og mørk

33

Frida Kahlo, Hayden Herrera, s. 55

Side 12

12

34

2.2. Las dos Fridas

De to Frida’er, som titlen på dette portræt betyder, er malet i 1939 på et 173,5 x 173 cm stort lærred, og dermed et af de største hun har lavet. Det er malet kort efter sin skilsmisse med manden Diego Rivera, og består af to personligheder, nemlig den Mexicanske Frida i tehuanadragt [35] og den anden og mere europæiske Frida i en hvid, europæisk kniplingskjole med små røde blomster for neden. Dragten som den mexicansk Frida har på er en dragt delt i to og meget enkel.

Nederdelen en militærgrøn med en hvid kant forneden. Blusen er mørkeblå med en gul-orange stribe i den store halsåbning og rundt på trøjen. Dragten ser ikke elegant ud, men meget bekvem og typisk påklædning for Frida. Begge hjerter på kvinderne er blottet men forbundet til hinanden af en åre. Begge har de et trist, men også alvorligt ansigtsudtryk. De sidder på en flettet bænk og holder hinanden i hånden med et fast greb. I Baggrunden ses en sort og oprevet himmel med grå skyer. Den mexicanske Frida sidder til højre og den europæiske til venstre.

Med billedet her, prøvede Frida at bearbejde sin skilsmisse og problemer med Diego. Den del af hendes personlighed som Diego elskede og beærede var den mexicanske del. Hun sidder derfor med et lille ovalt billede af Diego som barn, i sin venstre hånd. Fra billedet er den åre, som løber igennem de to Frida’er og ender på den europæiske Fridas skød. Åren bløder, men hun prøver at holden den lukket med en kirurgisk klemme for ikke at forblød. Denne Frida er den uelskede Frida og hendes hjerte er blottet under kjolen, og i modsætning til den anden Frida, hvor det er blottet uden på kjolen, men stadig er helt. Den europæiske Fridas hjerte er åbent, og har et ”snit” på tværs gennem hjertet så det indre er blottet.

Den blødende Frida prøver desperat at standse blodet, som kommer fra Diego og den lille ramme, gennem en blodåre der forbinder de to. Men Det er håbløs, og det bliver ved med at dryppe. Og nogle af de små røde blomster på hendes hvide kjole bliver forvandlet til blodpletter. [36] Baggrunden af de voldsomme og mørke skyer viser kvindernes arrighed og indre kaos. De sidder i et total tomt rum, og kun med den oprevne himmel i baggrunden, som på mange andre af hendes billeder. Det var med til at understrege hendes følelse af ensomhed og isolation.

34

Bilag 2

35

En mexicansk folkedragt

36

Frida Kahlo, Hayden Herrera, s. 81

Side 13

13

Problemerne og ikke mindst skilsmissen mellem Frida og Diego der var optakten til dette portræt, førte også til en økonomisk vanskelig situation for Frida, da hun nægtede at modtage finansiel støtte fra sin tidligere mand. Hun var nødt til at tjene penge på en eller anden må. Så dette billede var det først der blev malet, med hensigt på at sælge. Derfor blev de følgende portrætter også meget ens. [37] Men samtidig med de finansielle problemer, gik det også ned af bakke med Fridas heldbred, så i slutningen drak hun en flaske cognac og dagen. Hvilket også gjorde at hendes billeder blev mindre detaljeret, da det jo af naturlige årsager er vanskeligt, når man har drukket en flaske cognac. Men selvom de var mindre detaljerede og mere ens, var det ikke ensbetydende med, at det var nogle svage billeder. Tvært imod, tiden efter skilsmissen i 1939, lavede hun nogle af sine stærkeste selvportrætter.

Ud fra min mening, er billedet ikke ret sigende, når man første gang ser på det, og ikke kende Frida Kahlos baggrund. Men igen så snart man kommer til at kende hende og hendes baggrund, kan man godt forstå hendes bitterhed over sin mands mange affærer og forhold.

Jeg mener også der er en form for surrealistiske træk i billedet, selvom Frida helst ikke ville at det skulle opfattes sådan, da det ikke er fysisk muligt at have sit hjerte uden på kroppen.

38

2.3. El Abrazo de Amor de El Universo, la Tierra (Mexico), yo, Diego y el

Señor Xolotl

Universets kærlige omfavnelse, Jorden (Mexico), mig, Diego og Señor Xolotl. Som billedet hedder på dansk, og blev malet i 1949. [39]

Frida tegnede en sketch til det i 1947 i sin dagbog, som et af de eneste billeder.

Det forestiller Frida som holder Diego i sine arme, da hun følte en moderrolle for ham, fordi hun ikke selv kunne få børn. De er omkranset af flere forskellige mexicanske planter hovedsaligt forskellige kaktusser, som slår deres rødder i universet. Alt dette bliver holdt af jordgudinden Cihuacoatl. For foden af Frida og Diego ligger deres hund Señor Xolotl, men som også repræsenterer det hundeagtige væsen i mexicansk mytologi der bevogter dødsriget. Den bærer de døde på sin ryg, over den nidobbelte flod og ind i underverdenen, hvor de så igen kan genopstå.

37

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s.52

38

Bilag 3

39

Frida – Edición Conmemorativa, errendringsværk. Ukendt forfatter s. 18

Side 14

14

Hunden symboliserer også den genfødsel, der følger efter døden, som mexicanerne tror på. Den livsfilosofi har præcolumbiansk rødder, og fejres den 2. november hvert år, som en slags helligdag, hvor man tager på kirkegården med picnickurv og fejrer de døde. Det er også et udtryk for at man takker for livet. For i Mexico bliver døden nærmere forstået som en overgang til et

                           40
andet liv end at man ”forsvinder”.

Den højre side af billedet er oplyst af dagen og solen, og er lidt større og mere dominerende end den venstre, som symboliserer mørke og månen.

På billedet er det tydeligt at se hvordan den gammelmexicanske mytologi fremstår i kræft af gudinden i baggrunden, solen, månen og hunden som vogter dødsriget. Hun udtrykker kraftigt det dualistisk princip mellem dag og nat, der bliver flettet sammen.

Frida bærer en stor rød tehuanakjole. Hun har udslået hår, og har et stift blik fremadrettet lige som Diego og gudinden. Fra Fridas venstre bryst springer der blod ud og flere stråler. Hvor der derimod fra gudindens kommer livgivende mælkedråber ud. Da hun er tegn på alt liv ifølge mytologien. Det er igen Fridas manglende evne til at føde børn, der får det til at strømme ud med blod, da er et tegn på smerte.

Frida holder en nøgen Diego i sine arme, som om han var hendes barn. Hun holder ham som en madonna, samtidig med at gudinden også holder om ham. Frida ønskede mere end noget andet et barn med Diego, og ville opkalde det Dieguito efter Diego.

Diegos har et tredje øje i panden og samtidig et sørgmodigt blik. Det tredje øje er et tegn på visdom, da Frida beundrede hans intelligens. Samtidig holder han det rensende flammebundt i sin højre hånd, som står for fornyelse og genfødsel.

Farverne i billedet der er brugt, er som på mange andre af Fridas malerier nemlig naturlige røde, brune og gullige farver. Det giver en ro i billedet. Men alligevel er der noget spræl i med Fridas store røde kjole, og den glødende sol.

Selve billedet er temmelig fantasifuldt og subjektivt. Dog genkender man tydeligt Diego og Fridas ansigter og væsen.

Billedet er malet i normalperspektiv, men med hovedpersonen, Frida trukket en del ind i billedet, hvilket gør hende lille.

40

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s. 72

Side 15

15

I alt er billedet et meget sigende billede, men også meget svært at analyser og tolke. Selv så jeg på billedet, og tænkte, at her var der en masse at tage fat i. Det er der sådan set også, men det er svært, da man er nødt til at være ekstremt godt inde i den gamle mexicanske mytolog og historie.

3. Surrealist eller ej

Hvis man kunne spørge Frida Kahlo selv, ville hun klart selv sige nej. Hun opfattede ikke sig selv som ”en af dem” og malede hvad der passerede gennem hendes hoved.

I 1339 rejste Frida til Paris for at udstille nogle af hendes værker på opfordring af den franske André Breton som var surrealismens manifester. Hun omtalte dem som; Forrykte bundter af horeunger til surrealister. Der var til at brække sig over, og mente hun at de var intellektuelle. [41] Det var hårde udtalelser. Men Frida mente ikke selv at hun var en del af dem. Hun malede blot hvad der passerede gennem hendes hoved. Men var det rigtigt?

Frida var i dialog med sig selv, og af det kom ofte billede der lyste af ligefremhed og raseri. Hun malede sig selv flækket, grædende ved siden af sit udtagne hjerte, eller stort blødende i en hospitalsseng med rummet fyldt af svævende symboler omkring sig.

Selvfølgelig kan man drømme eller forestille sige sådan nogle effekter. Men nej, det kan ikke lade sig gør. Flere af hendes malerier, var surrealistiske mener jeg, da det er en måde hvorpå hun gengiver sine fantasier, sit sjæleliv og sine drømme. Men samtidig var det også en måde hvorpå hun kom af med sine lidelser og pinsler. Hendes måde at se livet på var da også markant anderledes som surrealisterne. Hun var markant mere historisk og kulturel.

Hun skildrede sig selv som en kvinde med en enkel mexicansk klædedragt, de koloniale øreringe og den store præcolumbianske jadekæde [42] som viser hendes store interesse for historie og kulturindflydelse.

41

Frida Kahlo, Andrea Kettemann, s. 51

42

En kæde af et grønligt, hårdt mineral.

Side 16

16

Fra omkring starten af 30’erne malede Frida oftest sine selvportrætter, hvor problematikken var af individuel karakter, men altid havde noget med hende selv at gøre. Og der fandtes her ingen grænser mellem det fortrolige, den reale verden, det synlige og den fiktive verden, fantasien.

Lige fra starten havde den Mexicansk historiske og kulturelle del klart stor indflydelse på Fridas malerier. Men hvad skyldes det?

Da Frida kom til skade i 1925, og bare lå i sin seng, var hun nødt til at tage sige til noget, for ikke at kede sig ihjel. Hun begyndte at male som bare i starten var tidsfordriv, men hun blev hurtigt fanget af det. Hendes ulykke havde givet hende et andet syn på livet, hvor hun indimellem legede med døden, men alligevel holdte den på afstand længe nok til at skabe sig en karriere.

Lige fra hendes første portræt hun malede, hvor hun så sig selv i spejlet i 1926, er det som et råb om opmærksomhed, og en dialog mellem en person der var splittet i to.

Side 17

17

Konklusion

Af dette to ugers lange projekt, har jeg helt sikkert fundet ud af en del mere om Frida Kahlo, end jeg troede jeg vidste. Frida var en enorm stærk kvinde, med en viljestyrke og mentalitet som få andre. Hun har kæmpet mod ekstreme smerter fysisk, og ikke mindst psykisk, bl.a. i kræft af hendes mand Diego, som ikke gjorde det nemt for hende at være kone. Men også i starten af hendes karriere, var det svært for hende at blive anerkendt, da mange mente hendes billeder virkede stødende.

Fridas billeder var ofte portrætter af hende selv, da hun selv var motivet hun kedet bedst. Det var hendes smukke ydre, mod hendes forpinte inde. De præsenterede ofte det kaos og de pinsler hun led af. Men kræsede altid om hende selv. At male portrætter var en måde hvorpå hun kunne afgive sine egne pinsler til en fiktiv Frida.

De tre værker jeg har analyseret var i høj grad nogle interessante portrætter. De var ikke alle lige nemme at tolke, da nogle af dem er tvetydige. Men man kommer langt dybere ind under billedet, og finder ud af hvorfor hun havde brug for at male motiverne. Samtidig havde de også en virkning på hende, at hun var i stand til at forstå sig selv og sin egen virkelighed.

Ligeledes kom jeg frem til, at den mexicanske kultur og historie også var enorm betydningsfuld og meningsfuld for Frida. Hendes rødder tilbage fra det indianske, Spanske og Ungarske gjorde ligeledes indtryk. Hun brugte ofte elementer fra den mexicanske folkekunst men også fra den præcolumbianske, det var dog ofte i kraft af hendes påklædning som var meget iøjnefaldende.

Frida Kahlo var, og vil forsat være en af de største og mest fremtrædende kunstnere i det 19 århundrede. Hendes farverige personlighed, hendes karakteristiske næsten sammenvoksede øjenbryn, og hendes skælsættende ulykke vil altid blive husket.

Side 18

18

Litteratur- og kildefortegnelse

Bøger:

Enlace Cultural SA de CV; Frida – Edición Conmemorativa. Dolores Béistegui 2007

Fuentes, Carlos; Sarah M. Lowe; Hans Rasmussen: Frida Kahlo. Dagbog – Et selvportræt.

Gyldendal 1995.

Havsteen, Marianne; Estíbaliz Hernández M. Brink: Frida Kahlo y Diego Rivera. Gyldendal uddannelse 2002

Herrera, Hayden; Frida Kahlo - Malerierne. Aschehoug 2002

Kettemann, Andrea; Frida Kahlo – Benedikt Taschen 1993

Wegener, Vibeke; Veje ind i billedet – maleriets sprog. Clemenstrykkeriet 2001

Internetkilder:

Internet 1 - http://www.fridakahlofans.com/index.html

Internet 2 - http://www.fridakahlofans.com/indexspanish.html

Andre kilder:

Spillefilmen ”Frida”, 2002, udgivet af Miramax