SOP om Kræftens Bekæmpelse i Dansk A og IT A

Side 1

Studieretningsprojekt

HHX 3. år

HHX3CØ11

Dansk - A

Vejleder:

IT - A

Vejleder:

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium 2012

Side 2

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 2 af 28

Abstract

This project investigates in which way the Danish organisation Kræftens Bekæmpelse is using the technology to communicate with their target group. This organisation is only getting 5 % of their income from the state; therefore they have to convince the Danish citizens to support their project by donating money. The report is worked out by the two subject information technology and danish. The combination of the two subjects makes it able to solve the problems of this case by their methods. The used methods in IT are a construction analyse of the website cancer.dk, and an analyses of their way to use pictures and colours. Used methods in danish are analyse of argumentation, writing methods and the three ways of appeal to their receivers. To find out how Kræftens Bekæmpelse is using their communication strategy, their campaigns and way of using the social media has been involved. Based on the above, the organisation has a great way of approaching their target group. They are using all the possibilities of the language, which gives them a chance to influence their large target group. At the same time they know how to use the technology, which gives better possibilities to get out their message and contemporary marketing themselves. Because of this knowledge, they have created a strong identity and a great image, which is one of their strengths. The danish population knows that they stands for and what they are doing. That makes them positively convinced and the chances for Kræftens Bekæmpelse to receive a donation, is then a bit bigger.

Side 3

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 3 af 28

Indholdsfortegnelse

Abstract .................................................................................................................................. 2 Indholdsfortegnelse ................................................................................................................ 3 Indledning .............................................................................................................................. 5 Kommunikation ..................................................................................................................... 6 Afsender ............................................................................................................................. 6 Besked ................................................................................................................................ 7 Medie ................................................................................................................................. 8 Modtager ............................................................................................................................ 9 Effekt ................................................................................................................................. 9 Cancer.dk ............................................................................................................................... 9 Webdesign ....................................................................................................................... 10 Rough ........................................................................................................................... 10 KISS ......................................................................................................................... 10 Gestaltloven ............................................................................................................. 11 First Things First ...................................................................................................... 11 Farver ........................................................................................................................... 11 Typografi ..................................................................................................................... 12 Billeder ......................................................................................................................... 13 Logo ............................................................................................................................. 13 Brugerflade ...................................................................................................................... 14 Brugervenlighed ........................................................................................................... 15 Henvendelsesformer .................................................................................................... 16 Støj ........................................................................................................................... 17 Sociale medier ...................................................................................................................... 18 Facebook .......................................................................................................................... 18 Youtube ............................................................................................................................ 20 Blogging ........................................................................................................................... 20 Kampagner ........................................................................................................................... 20 Lev Livet Mand ............................................................................................................... 21 Støt Brysterne .................................................................................................................. 21 SWOT-analyse ..................................................................................................................... 22

Side 4

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 4 af 28

Interne faktorer ................................................................................................................ 22 Eksterne faktorer .............................................................................................................. 23 Sammenfatning ................................................................................................................ 23 Konklusion ........................................................................................................................... 24 Litteraturliste ........................................................................................................................ 25 Bilag ..................................................................................................................................... 28 Bilag 1: Lasswells kommunikationsmodel ...................................................................... 28 Bilag 2: Hjælp og rådgivning ........................................................................................... 28 Bilag 3: Forside ................................................................................................................ 28 Bilag 4: Børn og unge ...................................................................................................... 28 Bilag 5: Diverse logoer .................................................................................................... 28 Bilag 6: Støt Kræftsagen .................................................................................................. 28 Bilag 7: Youtube: Kræftens Bekæmpelse ........................................................................ 28 Bilag 8: Lev Livet Mand & Kræftens Bekæmpelse......................................................... 28 Bilag 9: Støt Brysterne & Kræftens Bekæmpelse ........................................................... 28

Side 5

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 5 af 28

Indledning

Rigtig mange danskere dør af kræft, faktisk er Danmark det land, der har den højeste kræftdødelighed i norden. [1] Den hyppigste kræftform hos mænd er prostatakræft [2], mens det hos kvinderne er brystkræft. Selvom Danmark er et lille land, har Kræftens Bekæmpelse stadig kunnet indsamle penge nok, til at kunne forske så meget på området, at de er blevet rangeret som verdens 29. bedste forskningsinstitution (2011) [3]. Dermed er de også Danmarks bedste indenfor området. De har en vision kaldet ”Liv Uden Kræft” og gør alvor af disse ord, ved at fokusere på deres tre hovedformål: forskning, forebyggelse og patientstøtte. Disse tre emner samler organisationen penge ind til, ved hjælp fra frivillige i hele landet. Det offentlige betaler kun 5 % af hele Kræftens Bekæmpelses indtægter, resten kommer i form af indsamlede midler, varesalg, lotterier og kapitalindtægter. Kræftens Bekæmpelse har hjemmesiden cancer.dk som er udgangspunktet for organisationen.

Derudover har organisationen også oprettet flere hjemmesider, som ligger til grund for

deres kampagner, her kan bl.a. nævnes Lev Livet Mand^{4} og Støt Brysterne^{5}, som også

senere vil blive inddraget i rapporten. Kræft er en sygdom der kan ramme alle, ung som gammel. Det er derfor vigtigt, at Kræftens Bekæmpelse får oplyst alle omkring diverse former for kræftsygdomme og ikke mindst om forebyggelse. Organisationens målgruppe er meget bred og dens markedsføring skal derfor også ramme bedt. Kræftens Bekæmpelse skal altså overbevise Danmarks befolkning om, at de skal støtte lige præcis deres koncept og samtidig argumentere for deres udsagn. Men hvordan fanges modtagerens opmærksomhed omkring en støtteorganisation, og hvad får overhovedet befolkningen til at støtte? I det følgende vil dette blive undersøgt ved hjælp af en redegørelse, af henvendelsesformen samt medieplatformen hos Kræftens Bekæmpelse. Herefter fokuseres på cancer.dk, hvor der gives en grundig analyse af hjemmesidens design og brugerflade, med fokus på organisationens kommunikative strategi. Derudover vil opgaven indeholde sammenligninger af sociale medier og udvalgte kampagner med organisationens teknologiske og kommunikative strategier. Afrundingsmæssigt vil organisationens

1

Danmark er nordens nummer sjok på kræftområdet, http://www.dst.dk/Statistik/bagtal/

kraeftdoedelighed.aspx
2

Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun manden har. Kirtlen er beliggende rundt om mandens

urinrør lige nedenfor urinblæren, og er normalt på størrelse med en kastanje.
3

Kræftens Bekæmpelse laver Danmarks bedste forskning, http://videnskab.dk/krop-sundhed/undersogelse-

kraeftens-bekaempelse-laver-danmarks-bedste-forskning
4

Lev livet mand, http://levlivetmand.dk/

5

Støt brysterne, http://stoetbrysterne.dk/

Side 6

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 6 af 28 kommunikative styrker og svagheder blive inddraget, hvilket afsluttes med en samlet konklusion.

Kommunikation

Da organisationens målgruppe er meget bred vil nedenstående også bærer præg af dette.

De enkelte kampagner, med en smallere målgruppe, vil være mere målrettet og derfor også have en bedre effekt på modtageren. Kræftens Bekæmpelse er blevet en stor organisation, fordi de formår at tale overbevisende til folket. Deres kommunikationsform har derfor givet dem et skub i den rigtige retning. Derudover har medierne været med til at brede deres budskab, ved at sørge for god mediedækning og god omtale når det gælder deres projekter, indsamlingsshows og forskningsresultater. Mister organisationen troværdigheden hos befolkningen, mister de altså langsomt deres indtægter, derfor er kommunikation vigtig. For at få et samlet overblik over kommunikationen i støtteorganisationen Kræftens Bekæmpelse, opdeles emnet i dette afsnit efter Lasswells kommunikationsmodels, [6] fem punkter; afsender, besked, medie, modtager og effekt.

Afsender

Kræftens Bekæmpelse er en nonprofitorganisation, der kæmper for at samle penge ind til forskning af alle kræftformer, forebyggelse og ikke mindst til støtte af i forvejen kræftramte. For at indsamle nok til f.eks. forskning, har organisationen lavet en masse kampagner for at gøre befolkningen opmærksom på problemet. Deres mest udbredte koncept er kampagnen ”Støt Brysterne”, som er til fordel for kvinder med brystkræft. I

2011 valgte Kræftens Bekæmpelse at sætte fokus på mænd og kræft. Organisationen oprettede derfor kampagnen ”Lev Livet Mand”, som et led i projektet. Derudover har de også en masse andre kampagner der berører hele målgruppen, f.eks. ”Skru ned for solen mellem 12 og 15”. De sørger altså for, at kampagnerne rettes mod alle i en fælles kamp mod kræft. Deres hjemmesider for diverse kampagner og cancer.dk har til fælles, de er flittige til at oplyse modtageren, hvor pengene kommer fra, og hvad de vil blive investeret

i. Da deres indtægter afhænger af modtagernes donationer, er troværdighed og et godt image altafgørende.

6

Bilag 1: Lasswells kommunikationsmodel

Side 7

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 7 af 28

Besked

En af grundende til, at organisationen Kræftens Bekæmpelse er blevet så stor som i dag, er måden at kommunikere på. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er fundamentet for videregivelse af information, kommunikationen starter altså typisk herfra. Da det er modtageren, der skal give et økonomisk bidrag, bliver Kræftens Bekæmpelse nød til at imødekomme, overbevise og argumentere for, at alle målgruppens modtagere skal støtte netop deres koncept. Selvom førnævnte kampagner rammer forskellige segmenter i målgruppen, har de dog stadig en masse kommunikative fællestræk. Ens for dem alle er, at brugerfladen og opbygningen af siden er stillet op således, at det er nemt for brugeren at finde rundt og komme frem til de nødvendige oplysninger. I disse oplysninger argumenteres der godt for organisationens sag, da de benytter alle sprogets funktioner.

Pathos fremkommer i form af det følelsesmæssige, der er ladet til de alvorlige kræftsygdomme. Da sygdommen er så bred er risikoen for, at modtageren selv har kræft eller kender en der har, forholdsvis stor. Der skal derfor ikke meget mere til, end et billede af en kvinde, der har mistet alt håret efter et kemoforløb, før enten kvinden bliver rørt af tanken ”det kunne være mig” eller at manden bliver påvirket, da det lange hår typisk er identitet for kvinder. [7] Brugen af Pathos er dog stadig en smule tilbageholdt, da Kræftens Bekæmpelse vil miste læsere, ved at skrive for meget om frygt. Ethos findes i Kræftens Bekæmpelses troværdighed. Det at modtageren føler en hjælp ved at benytte siden, og at siden ser professionel ud, gør siden pålidelig. Modtageren får derfor tillid til sidens indhold og dermed også deres faktuelle oplysninger, hvilket bevæger sig hen til Logos. Logos taler til modtagerens fornuft i form af videnskabelige undersøgelser, både i forhold til kræftramte, men også i forbindelse med indtægter og udgifter. Ved at Kræftens

Bekæmpelse benytter alle tre appelformer, har de derfor også nemt ved at argumenterer for deres sag. Der vil hele tiden være en information, der vil kunne begrunde en anden.

Samtidig er teksterne skrevet forståeligt for den enkelte dansker, man skal derfor hverken være forsker eller have faglig viden inden for området, for at forstå deres budskab. Ved at benytte et let sprog er det nemt for organisationen, at få en tekstmæssig sammenhæng og samtidig kunne formulere deres budskab overbevisende til modtageren.

7

Bilag 2: Hjælp og rådgivning

Side 8

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 8 af 28

Medie

Udover Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, kommunikerer de også med omverdenen gennem massemedierne. [8] Organisationen bruger altså medierne som platform for deres budskab. De anvender først og fremmest internettet via deres hjemmeside, men bruger også fjernsynsmediet som medieplatform, og ikke mindst deres trykte foldere og brochurer både til kræftramte og pårørende [9]. Udover at internettet bliver brugt gennem deres egen hjemmeside og diverse kampagners sider, bliver nettet også brugt via de sociale medier.

Kræftens Bekæmpelse har oprettet en facebook side, hvor de kan gøre modtagerne opmærksomme på dem selv og ikke mindst brande sig ved at lægge billeder, nyheder og små reklameklip op på siden. Det er ikke kun cancer.dk der har en facebook side, organisationens kampagner har også fået en facebook side hver, så Kræftens Bekæmpelse har en bedre mulighed for, at nå ud til alle de mennesker der befinder sig i det yngre segment, som befinder sig på facebook. Tv-mediet bliver brugt som reklameplatform.

Kræftens Bekæmpelse brugte i drift af marketingsafdelingen og projektudgifter et samlet beløb på 64.551 mio. kr. i 2010 [10]. Det er mange penge at bruge udelukkende på markedsføring, men medierne giver også organisationen en hjælpende hånd med på vejen.

Netaviser skriver artikler om forskningsresultaterne, tv-nyhederne kommenterer på de årlige indsamlede beløb til brystkræft i form af små klip fra indsamlingsshowet Støt Brysterne. TV2 Charlie har sågar i deres nye reklamekoncept ”Charlie Charity” givet

                                  11
Kræftens Bekæmpelse gratis reklameplads . Da både TV2 Charlie og Kræftens

Bekæmpelse har værdier, som omsorg og ansvarlighed, kan de derfor sammen hjælpes ad med at forme hinandens identitet. Kræftens Bekæmpelse valgte at reklamere for deres Julelotteri, hvilket passer godt til målgruppen for TV2 Charlies seere, men samtidig har de også lagt reklamespotet ud på deres facebook side, så resten af organisationens målgruppe også har mulighed for at se reklamen. [12]

Kræftens Bekæmpelse supplerer altså de forskellige platforme med hinanden og sørger for at ramme bredt i kampen om at sprede deres budskab.

8

”Massemedier er de medier der overfører budskaber fra et centralt sted til mange spredte, anonyme modtagere over store afstande på kort tid.” Kjørup, Søren, Medier og mennesker, dansklærerforeningen og

forfatteren, 1991
9

Under litteraturlisten findes nogle af de brochurer og foldere som man gratis kan bestille hjem via Kræftens

Bekæmpelses hjemmeside.
10

Kræftens Bekæmpelses årsrapport 2010

11

Gratis reklamer for Kræftens Bekæmpelse på tv2 Charlie,

http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=5660&no_cache=1&print=1
12

Videoer slået op af Kræftens Bekæmpelse, https://www.facebook.com/#!/video/?id=906

Side 9

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 9 af 28

Modtager

Målgruppen for Kræftens Bekæmpelse er hele den danske befolkning. Deres hjemmeside og informationer generelt henvender sig til alle tre indsatsområder. Forebyggelse i form af raske danskere, der bedst muligt vil undgå at blive ramt af kræft. Patientstøtte til allerede kræftramte danskere, samt pårørende der ønsker vejledning under og efter et sådant forløb.

Sidst men ikke mindst forskning, som er til gavn for både de sygdomsramte, men også den raske del af befolkningen. I denne kommunikationssituation er det altså hele den danske befolkning, der er modtager.

Effekt

Kræftens Bekæmpelses kommunikation er bygget ens op uanset om budskabet er placeret i foldere, reklamer eller på deres hjemmeside. I de forskellige kampagner giver både udtryksformen og selvfremstillingen en sammenhæng og lighed, som gør at modtageren nemt forbinder kampagnen med organisationens identitet. Grundet den brede målgruppe, rammer Kræftens Bekæmpelse også bredt. Da de har valgt mange forskellige medieplatforme, kan de derfor også specificere deres markedsføring uden at skulle ændre på formen, da den i forvejen er udformet, så den er forståelig for alle.

Cancer.dk

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er overskuelig og deres brede palette vises frem fra start. Dette ses i form af sidens strukturelle opbygning og måden at fremhæve sidens funktioner på, i form af menuer og hyperlink. Siden er bygget op således, at selv den mest uerfarne har evnen til at finde rundt på siden og føle søgningen overskuelig. Dette træder i kraft i form af organisationens brug af billeder, farver og ikke mindst skrifttype. Cancer betyder på engelsk kræft. Det kan virke misvisende at en dansk hjemmeside, har en engelskpræget URL-adresse, men ved at de anvender top-level internetdomænet .dk kan brugerne altså se, at der er tale om en dansk hjemmeside. [13]

Cancer.dk har et utal af undersider. Ved en nærmere analyse med udgangspunkt i forsiden, samt de tre sider forskning, børn og unge og til fagfolk i menuen, vil der deraf kunne udarbejdes en fælles konklusion for sidens generelle opbygning.

13

Internet Domain Names, http://www.livinginternet.com/i/iw_dns_name.htm

Side 10

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 10 af 28

Webdesign

Rough

Alle hjemmesidens menusider er bygget op omkring den samme skabelon [14]. Forsiden er dog en undtagelse, da den skal rumme flere oplysninger og andre mulige genveje. [15] Det ses tydeligt, at alle siderne er bygget op via en tabel, da oplysningerne er struktureret i kasser, hvilket gør siderne overskuelige og gør at de forskellige emner ikke flyder sammen.

Brugerne har nemt ved hurtigt at søge i den retning de ønsker, da forsiden er bygget op via tydelige menuer og markerede hyperlink. Siderne med tilgang fra de to øverste menulinjer på forsiden, er begge bygget op med en menu i venstre side, hvorunder der er placeret en boks kaldet Støt Kræftsagen. [16] Brugeren har nu mulighed for, under det meste af forløbet på siden, at støtte med et beløb, som frivillig eller som medlem, når som helst. Får brugeren pludselig lyst til at hjælpe, skal vedkommende derfor ikke gå fra søgningen.

Cancer.dk er en dynamisk hjemmeside, hvor oplysningerne ofte kan ændre sig.

Hjemmesidens design skal derfor ikke ændre sig fra gang til gang. Siden er i den anledning struktureret efter de tre nedenstående it baserede koncepter.

KISS

Ved forkortelsen forstås udtrykket: ”Keep It Simple and Straight (Stupid)”. Hele dette koncept spender over ideen om enkelthed. Siden skal være så enkel som mulig. Layoutet skal være til at overskue og unødvendige oplysninger skal fjernes. Dette ses blandt andet i hjemmesidens opbygning, hvorpå de holder teksterne korte og via hyperlink kan brugeren læse mere. Derved fylder der ikke overflødig tekst rundt på en side, som alle brugere alligevel ikke vil kunne bruge netop i hver enkelts specifikke søgen. Kræftens Bekæmpelse vælger derfor i stedet, at have mange menuer og hyperlink, så brugeren har nemmere ved at specificere deres konkrete søgning. Farvevalget er også forholdsvis neutralt og organisationen har valgt, at holde ét farvetema på hver side, hvilket er en fungerende måde at dele siden op på og samtidig gør at brugeren kan skelne mellem dem. Nærmere uddybning af farvevalgene på hjemmesiden forklares under punktet farve.

14

Bilag 4: Børn og unge. Siden forskning og til fagfolk er bygget op på samme måde.

15

Bilag 3: Forsiden

16

Bilag 6: Støt kræftsagen

Side 11

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 11 af 28

Gestaltloven

Gestaltloven er en psykologisk teori der har til formål at skabe helhed for brugeren på

hjemmesiden.^{17} Da cancer.dk har mange undersider, er det derfor vigtigt at skabe en

sammenhæng på hele siden. Gestaltloven har opstillet fem punkter, hvilket cancer.dk alle opfylder.

• Loven om nærhed ses i form af de tekstrubrikker, der er placeret på alle siderne. Teksten står tæt sammen omgivet af, øverst en overskrift og nederst et hyperlink til videre læsning.

Disse to tydelig markerede linjer, danner en naturlig ramme om selve teksten.

• Loven om lighed går igen på alle sider, da alle hyperlink har samme knapfarve og at alle overskrifter har samme størrelse, tykkelse og skrifttype.

• Loven om lukkethed ses øverst på alle siderne, i form af en lukket farvet boks, men også nederst på alle siderne i form af en grå bjælke, hvori deres oplysninger befinder sig, samt

                      18
oplysninger om kræftlinjen.

• Loven om forbundenhed ses i menulinjen på alle undersider. Her danner de tre link ”få hjælp og viden”, ”Forebyg kræft” og ”Støt os” en linje gennem siden.

• Loven om linjer går igen fra overstående punkt, sammen med loven om lukkethed i form af sidens nederste grå informationsbjælke.

First Things First

Dette princip går ud på, at placere de vigtigste ting øverst på siden, den vigtigste sætning først i teksten, og ikke mindst at de vigtigste ord skal være placeret i overskriften. Ved at Kræftens Bekæmpelse benytter dette giver de hurtigt modtageren et overblik over sidens indhold, derved sparer organisationen modtageren en masse kræfter på, at søge rundt på siden. Dette ses i form af længere menu linjer på hver side. På den første side under siden Børn og unge, ligger der f.eks. et mindre tekstudsnit, der ellers ville være at finde under sidens menupunkter. Dette er en fordel, da brugerne hurtigt kan komme i gang og danne sig et overblik over, hvad siden egentligt indeholder af oplysninger.

Farver

Farvevalget på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside varierer. Kombinationen har en stor betydning, da farver både kan skabe ro, men også forvirring. Farverne på organisationens

17

Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006.

18

Se både bilag 3: Forsiden & bilag 4: Børn og unge

Side 12

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 12 af 28 sider kaldes RGB-farver og er sammensat af en rød, grøn og blå komponent, som kan gå ud fra 256 forskellige farveværdier, lige fra ingenting til fuld farve [19].

Forsidens gennemgående farve er den samme røde farve som logoet. Denne farve går igen på alle sidens hyperlink og som baggrundsfarve i diverse informationsbokse. Den røde farve er en ren grundfarve og symbolisere både kærlighed og varme, men også fare og advarsel. Farven tiltrækker øjet og skaber opmærksomhed. [20] De fire ovenstående symboler er alle punkter som kan forbindes med kræft og Kræftens Bekæmpelse. Kræftens

Bekæmpelse går ind med kærlig og varme til de kræftramte og pårørende. Samtidig er sygdommen livstruende og yderst alvorlig, derfor kan ord som advarsel og fare sagtens kobles på sygdommen.

Menupunktet forskning har en blid blå farve som gennemgående farve. Det vil sige, at sidens hyperlinks og farvede bokse nu bærer farven blå. Farven blå symboliserer stabilitet og kvalitet og giver brugeren en fornemmelse af åbenhed og vidde, hvilket passer godt til seriøsiteten ved forskning og deres statistiske oplysninger.

Under Børn og unge er farven grøn taget i brug. Ligeledes fra forrige side er hyperlinks og de farvede bokse nu i grøn. Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom og friskhed, hvilket passer godt til sidens målgruppe, altså både børn med kræft eller børn som er pårørende til en kræftramt.

På siden til fagfolk er temaet igen den røde farve, som også føres igennem på resten af hjemmesidens undersider. Fælles for alle siderne er den øverste del, som også på forskning og børn og unge markeres med rødt ved mouse-over, dette sker ligeledes ved knapperne i de tre større menuoverskrifter ”Få hjælp og viden”, ”Forebyg kræft” og ”Støt os”. En anden detalje som også er gennemgående på hjemmesiden, er den nederste grå bjælke med oplysninger om organisationen. Denne bjælke er gennemgående på alle siderne og udtrykker elegance, samtidig dannes der en jævn og neutral slutning for siden.

Typografi

Alle siderne er ens når det kommer til typografi. Skrifttypen der bliver brugt minder om Arial. Dette er en grotesk skrift, da skrifttypen er uden seriffer. Den er hensigtsmæssig at benytte, når der kommunikeres via en skærm, da teksten ellers kan flyde sammen for øjet.

Teksten er hovedsagelig sort, hvilket er behageligt da den træder tydelig frem på den hvide baggrund, enkelte tilfælde, f.eks. på siden børn og unge skrives den introducerende del

19

Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006.

20

Viden om farvernes betydning, http://www.visible.dk/videnom/Farvers-betydning.php

Side 13

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 13 af 28 med hvid skrift, da det fremtræder mere klar på den grønne baggrund. Alle overskrifter og vigtige budskaber bliver fremhævet enten med en større skriftstørrelse eller ved at markere

teksten med fed.^{21}

Billeder

Billeder siger mere end tusind ord. Det at være ramt af kræft eller være pårørende til en kræftramt, kan være svært at sætte ord og følelser på. Kræftens Bekæmpelse bruger derfor billeder til at understøtte teksternes budskab. Med udgangspunkt i det øverste billede på de tre menusider forskning, børn og unge og til fagfolk, kan der trækkes en rød tråd gennem hjemmesidens brug af billeder.

På siden forskning holdes også billedet i den blå farve. Det er tydeligt at se, at vedkommende befinder sig i et laboratorium og er godt beskyttet. Hvilket er et symbol på hans arbejde, da han forsøger at beskytte befolkningen mod kræft i form af hans job inden for forskning. Hans højre arm skaber en linje over til overskriften for sidens introduktion,

                                                             22
mens hans venstre arm frembringer en blikretning mod sidens øvrige tekster.

På siden der er målrettet den yngre generation børn og unge, har organisationen valgt at bruge en pige og en dreng som frontfigur for denne side. Modtageren vil kunne identificere sig med siden via dette billede, samtidig vil modtager kvinden få et følelsesmæssigt indtryk, i form af moderrolleinstinktet. Billedet her appellere, ikke nær så meget til den mandlige modtager. Selvom faderen har en rolle, som familiens beskytter, vil den forrige side med færre følelser og faktiske tal tiltale ham mere.

Siden til fagfolk benytter organisationens egne fagfolk, som deres ansigt udadtil. På billedet sidder to kvinder i hvide kitler midt på deres arbejdsplads. Den ene lidt ældre kvinde, sidder med et skævt smil og kigger ud på modtageren. Hun viser derved overskud og glæde ved både arbejde og resultater, som også er indholdet på siden. Den yngre kvinde sidder og arbejder med et mere seriøst ansigtsudtryk. Her vises arrangement og fordybelse i projektet, hvilket er med til at forhøje troværdigheden i deres arbejde.

Logo

Kræftens Bekæmpelses logo er deres grafiske identitet og dermed organisationens varemærke. Modtageren vil altid knytte organisationens adfærd til logoet. Hvis organisationen foretager sig handlinger, som ikke lever op til modtagerens forventninger i form af organisationens værdier, vil det ændre logoets konnotative betydning og dermed

21

Bilag 4: Børn og unge

22

Kjørup, Søren, Medier og mennesker, dansklærerforeningen og forfatteren, 1991.

Side 14

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 14 af 28 risikere at skade deres image. Det at organisationen har et markant bedre image end gennemsnittet af de målte interesseorganisationer [23], gør også at de nemt kan brande sig udelukkende via deres logo. De behøver altså ikke have lange beskrivende tekster, men blot deres logo, evt. et fangende billede og ellers en kort tekst om kampagnens kernesag.

Kunden ved da allerede hvilket produkt der er tale om, hvad de skal gøre og hvordan de kan hjælpe. De 4 P’er i det klassiske marketingmiks er dermed opfyldt, blot i anledning af

et godt image og deres logo.^{24}

Udover Kræftens Bekæmpelses logo har de også udarbejdet andre logoer til deres kampagner. I kampen om brystkræft har de taget deres nuværende logo, ændret farven til lyserød og påført logoet to streger, logoet ligner nu en bh, hvilket viser baggrunden for kampagnen. [25] Derudover har de samtidig valgt en lyserød sløjfe, som supplerende logo til kampagnen. Ligesom man i gamle dage bandt en snor om fingeren når man skulle huske noget vigtigt, har Kræftens Bekæmpelse nu videreført princippet til deres kampagne. De lyserøde sløjfer bliver også solgt som fysiske varer, som kan bæres på tøjet, men samtidig sælges de også via nettet, så man via sit facebook profilbillede kan reklamere med, at man støtter brysterne. Konceptet med sløjfen har de forsøgt at bringe et skridt videre, i form af kræftkampen for mænd. Sløjfen er ændret til et slips og har nu fået farven blå. Konceptet er det samme, men dog ikke nær så udbredt som i kvindekampagnen. Derudover har det nye tiltag ik kun for skæg også fået et supplerende logo til det allerede eksisterende fra Kræftens Bekæmpelse. Logoet består ikke bare af et bestemt, men af flere former for overskæg, et eksempel ses i bilag 6. Skæggene har derudover også forskellige farver.

Grunden til, at der ikke bare findes ét bestemt logo, er forskelligheden blandt de mennesker der deltager i konceptet. Ikke alle er ens, men kampen tages stadig op sammen.

Brugerflade

Brugerfladen er det, der er mellem mennesket og maskinen. [26]

Det er i den anledning vigtigt at maskinen og brugeren kommunikerer rigtigt sammen. Derfor er det altafgørende, at brugeren kan finde ud af at benytte sidens funktioner. Da cancer.dk tiltaler en bred målgruppe i alle aldre og med erfaringer lige fra novicen [27] til eksperten, er det vigtigt at

23

Kræftens Bekæmpelses årsrapport 2010

24

Andersen, Ole E., Reklamekampagnen, 1. udgave, Forlaget Grafisk Litteratur, 2009

25

Bilag 5: Diverse logoer

26

Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006

27

”Person som har ringe erfaringer på et område og derfor ofte føler sig forlegen eller usikker”

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=novice&query=nudansk

Side 15

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 15 af 28 hjemmesiden er let og logisk at anvende. Der er her tale om, at brugerfladen skal være brugervenlig og samtidig må kommunikationen ikke slå fejl.

Brugervenlighed

Brugervenlighed er en løsning alle brugere kan sætte sig ind i uanset erfaring og baggrund.

Et brugervenligt design og brugervenlige funktioner skal derfor udarbejdes efter målgruppens behov. Det er i den forbindelse vigtigt for Kræftens Bekæmpelse, at vide hvem deres målgruppe er. Der er dog sat fem enkelte kriterier op for brugervenlighed [28], som cancer.dk alle går ind og udfylder.

1. Let at lære: Indlæringstiden for cancer.dk er minimal, da brugeren hurtigt kan danne sig et overblik over sidens mange muligheder. Menuerne er ikke til at overse og overskrifterne indikerer tydeligt, hvad siden indeholder.

2. Let at huske: Genindlæringstiden bliver derfor også formindsket, idet Kræftens Bekæmpelse i forvejen anvender et enkelt design, men samtidig giver farverne og billederne også et indtryk, som vil være noget brugerne kan genkende, og derved vil hjælpe undervejs i deres søgen.

3. Effektivt at bruge: Cancer.dk deler hjemmesiden op via deres mange menuer. Det bliver derfor overskueligt, og nemt at finde rundt. Da siden er så stor og indeholder så meget, kan siden dog til tider tage op til mellem 5 og 7 sekunder, om at skifte fra en side til en anden.

4. Forståeligt/pålidelig: Idet Kræftens Bekæmpelse har fagfolk og centeret for

kræftforskning bag sig, er chancen for forkerte oplysninger minimale.

Pålideligheden er derfor ikke til at tage fejl af. Da cancer.dk formidler deres resultater og tekster på en normal forståelig måde, er komma- og stavefejl tæt på at være noget af det eneste, der kan skabe støj for læseren. [29]

Disse ting er dog endnu ikke fundet på siden.

5. Tilfredsstillende at bruge: Da ovenstående punkter er løst korrekt, er chancen for tilfredse brugere også stor, men brugerne af cancer.dk har alligevel muligheden for at beklage sig via Kræftens Bekæmpelses oplysninger nederst på hjemmesiden, hvis de ønsker noget ændret.

Kræftens Bekæmpelse har altså fulgt de ovenstående 5 brugervenlighedskrav. Dette viser at organisationen kender deres brugere og brugssituationen. Ønsker de at optimere deres

28

Molich, Rolf, Brugervenligt webdesign, 1. udgave, Teknisk Forlag, 2000

29

Se afsnittet om støj.

Side 16

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 16 af 28 løsning yderligere, kan de foretage en brugerundersøgelse og derved få optimeret hjemmesiden endnu mere, da ikke alle brugere gør cancer.dk opmærksom på ønsker til

små ændringer.^{30}

Henvendelsesformer

Kræftens Bekæmpelse henvender sig først og fremmest på en venlig og positiv måde.

Henvendelsesformen kommer til udtryk i den begrænsede brug af negativt ladede ord og billeder. Det ses blandt andet i dette udsnit fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside under menuen forebyg kræft – skru ned for solen:

”Solbeskyttelse er vigtig. Kræft i huden (almindelig hudkræft og modermærkekræft) er nemlig blevet den hyppigste kræftform i Danmark på grund af danskernes uhensigtsmæssige sol- og solarievaner. Hvert år registreres mere end 9000 nye tilfælde af kræft i huden, – og næsten dagligt dør en dansker af sygdommen. Disse tilfælde kunne være undgået, hvis danskerne havde haft bedre solvaner.”

Selvom Kræftens Bekæmpelse skriver om døds tilfælde, begrænser de sig stadig i deres valg af negative ord. Sygdommen hudkræft og modermærkekræft bliver nemlig ikke beskrevet i dette udpluk, men blot nævnt som kræfttyper. Ønsker læseren at finde mere information om kræfttypen skal læseren selv under få hjælp og viden søge under den bestemte kræftform. Samtidig ligger organisationen meget vægt på at informere modtageren omkring risikoen ved ikke, at beskytte sig mod solen. I stedet for at skrive det som en nødvendighed at beskytte sig, formulerer de sig i stedet, så læseren har et valg, dog med konsekvenser.

Under punktet forebyg kræft i menuen, findes siden bevæg dig, her fremkommer et andet godt eksempel på, hvordan Kræftens Bekæmpelse henvender sig til læseren.

”Der er de seneste år kommet mere dokumentation for, at fysisk aktivitet forbedrer folkesundheden og forebygger kræft. Her kan du få inspiration til mere bevægelse i din hverdag og blive klogere på motion og sundhed.”

Organisationen bruger generelt ikke deres budskab til, at konfrontere læseren med konsekvenserne af forkerte vaner, men påpeger i stedet hvilke løsningsforslag der kunne bruges i form af adfærdsændringer. De forebygger altså kræft ved hjælp af deres kommunikationsform.

30

Rose, Katja og Nina Sørensen, Brugervenlighed i praksis [en håndbog], 1. udgave, Bogforlaget Frydenlund, 2004.

Side 17

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 17 af 28

Kræftens Bekæmpelse bruger også på hjemmesiden argumentationer for, hvorfor modtageren skal støtte deres projekt. På menusiden drik mindre alkohol kan et argument fremhæves.

- Påstand: Alkohol er kræftfremkaldende

- Belæg: Alkohol indeholder skadelige stoffer som ethanol

- Hjemmel: Brystkræft, leverkræft, kræft i mund og spiserør, tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen fremprovokeres af alkohol

- Rygdækning: Kræftens Bekæmpelses statistikker

I forhold til appelformer er det logos der klart skinner igennem på cancer.dk. Formålet med appelformen er at gøre modtageren klogere og taler samtidig til fornuften. Da Kræftens Bekæmpelse argumenterer meget for deres projekter, anvender de logos, da et godt argument netop er underbygget af logos. Eksempler på diverse tekster der indeholder appelformen logos findes bl.a. under menuen forebyg kræft. Alle emnerne derunder er, som tidligere nævnt, bygget op således at teksterne informerer omkring forebyggelsen med belæg på faktuelle tal og undersøgelser.

Støj

Det er dog ikke altid, at afsender får det rette budskab ud til modtagerne. Der kan nemlig forekomme støj i kommunikationsprocessen. Støj er et begreb, der dækker over episoder, hvor det som modtageren hører eller ser, ikke er det samme som afsenderen mente. Støj kan ske i kommunikationsmodellens tre punkter: Afsender, Medie og Modtager. Det sker sjældent for større virksomheder som Kræftens Bekæmpelse, at fejl som, stavefejl og ulogiske rækkefølger forekommer på deres hjemmesider. Dog har Kræftens Bekæmpelse begået en fejl i forhold til markedsføringen af projektet om at få flere indsamlere, da de valgte et forkert medie. Kræftens Bekæmpelse valgte at få fem kendte danskere til at sende et kædebrev via e-mail ud til fem venner, med beskeden om at støtte op omkring projektet, og sprede budskabet ved selv at sende mailen videre. Deres mål var at se, hvem af de fem danskere der kunne skaffe flest indsamlere. Det endte i stedet med, at 35.666 personer havde modtaget mailen efter fire dage, og nogle op til flere gange. Det satte gang i kritikken af Kræftens Bekæmpelse, da nogen efterhånden så de mange mails som spam. [31] Organisationen kunne have mistet indsamlere ved denne form for markedsføring, da budskabet fra afsender ikke endte med at blive det samme for modtagerne. Det er derfor

31

Kampagne-kædebrev gået over gevind, http://www.computerworld.dk/art/66373/kampagne-kaedebrev-

gaaet-over-gevind

Side 18

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 18 af 28 vigtigt, at tage de nødvendige forholdsregler for at hindre støj i kommunikationen, da det kan få konsekvenser for organisationen.

Sociale medier

Sociale medier er medier der indeholder dialog, fællesskab og samarbejde. Brugerne kan altså selv skabe indhold på de sociale meder, samtidig med at kunne vurdere og kommentere på andres indhold. Kommunikationen føres nu videre fra envejskommunikation til flervejs-kommunikation. De sociale medier bliver også brugt som markedsføringsplatform, og typisk i form af viral markedsføring, da brugerne selv har mulighed for at dele links og videoer. Samtidig kan en større gruppe brugere dele tanker, holdninger og ideer, hvilket samler viden omkring et bestemt emne ét sted, hvilket virksomheder evt. kan bruge i deres overvejelser til udvikling.

Facebook

Facebook er et af de største sociale medier på verdensplan. Kræftens Bekæmpelse har derfor udnyttet denne tjeneste og dets væld af muligheder. Facebook er også den mest kendte tjeneste indenfor sociale medier. Her har 350 millioner mennesker en aktiv bruger, mens 50 % af brugerne anvender siden hver dag. [32] Facebook giver derfor Kræftens Bekæmpelse mulighed for at nå ud til mange på én gang. Ikke nok med at selve organisationen har en facebook side [33], så har alle deres kampagner også fået oprettet en

                                                   34             35
side hver. Eksempler på nogle af kampagnerne er Støt Brysterne , Lev Livet Mand og

Vidunderlivet [36]. Samtidig har konceptet Støt Brysterne og Lev Livet Mand også ført

kampagner bl.a. Lyserød Lørdag^{37} og Ik kun for skæg^{38} som også bliver markedsført via

det sociale medie facebook. Organisationen bruger altså facebook til markedsføring af alt

                           39
hvad de foretager sig. I øjeblikket

har Kræftens Bekæmpelse 155.085 likes [40]. De rammer altså mange mennesker ved brug af dette medie og kan derfor også nemt sprede deres budskab. Kampagnerne kan hele tiden opdateres ved hjælp af teknologien, hvilket er svært ved traditionelle medier.

32

Hvad er sociale medier, http://www.ibiz-center.dk/muligheder/sociale-medier/hvad-er-sociale-medier

33

Kræftens Bekæmpelses facebook side, https://www.facebook.com/KraeftensBekaempelse?sk=wall

34

Støt Brysternes facebook side, https://www.facebook.com/stoetbrysterne

35

Lev Livet Mands facebook side, https://www.facebook.com/#!/levlivetmand?sk=info

36

Vidunderlivets facebook side, https://www.facebook.com/vidunderlivet

37

Lyserød Lørdags facebook side, https://www.facebook.com/pages/Lyser%C3%B8d-

L%C3%B8rdag/9880
38

Ik kun for skægs facebook side, https://www.facebook.com/events/9878743/

39

Dato: 03.02.12

40

Personer der synes godt om Kræften Bekæmpelses facebook side.

Side 19

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 19 af 28

Organisationen bruger forskellige måder at kommunikere på via facebook. Den første kommunikationsstrategi er ved, at brugeren kan købe sig til en lyserød sløjfe og dermed signalere at de støtter, hvilket stiller brugeren i et godt lys overfor gruppen af venner.

Facebook er i øvrigt også en side, hvor en selvfremstilling prioriteres højt. Brugerne kan derfor indbyrdes markedsføre Kræftens Bekæmpelse. Den anden måde er ved at lægge et lille koncept ud, som brugerne så skal involvere sig i. Et eksempel er ”Hvorfor døde Katrine?”

”På kun to uger er spillets videoer og animationer vist til over 200.000 unge på Facebook, tusinder har diskuteret kampagnen og knap 10.000 har

                                     41
involveret sig aktivt i at opklare mordgåden.”

Her bliver brugerne inddraget på en aktiv måde. De bliver altså underholdt og hver gang brugeren gør sig overvejelser, vil det ligge i baghovedet, at det er Kræftens Bekæmpelse der er afsender og at mordet formentligt har noget med kræft at gøre. Derved får brugeren altså også en viden omkring kræft. Et andet eksempel er tvetydig og her virker afsenderen næsten anonym. Konceptet ligger i, at kvinderne skriver i deres statusopdatering, ”jeg vil

have den på køkkenbordet”, ”.. i gangen”, ”.. under sengen”^{42}. Kampagnen handler

egentligt om, hvor man ønsker at have sin taske liggende, men da alle mandlige facebook brugere ikke kender historien bag, bliver diskussionen åbnet og snakken om Kræftens Bekæmpelse vil automatisk gå i gang. Organisationen præger dermed den seriøse snak om kræft med humoren, som er et godt virkemiddel i form af adfærdsændring. [43] Til sidst kommunikerer de via deres egen facebook side, hvor den logos prægede kommunikationsform igen træder i kraft. Her kan brugerne altså søge tilbage til og finde faktuelle oplysninger, hvis nysgerrigheden har bredt sig gennem de ovenstående kommunikationsstrategier.

Facebook har samtidig nogle udfoldningsbegrænsninger. Da designet på siden er ens for alle, er Kræftens Bekæmpelses eneste mulighed for at personliggøre siden, ved at lægge billeder og videoklip op fra kampagner osv. Dette er vigtigt, da facebook siden skal have en sammenhæng med hjemmesiden, så brugeren bliver bevidst om, at den troværdighed og identitet der findes på cancer.dk godt kan overføres til facebook siden.

41

Hvorfor døde Katrine?, http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2011kv4/hvorfordoede.htm

42

Facebook, tasker og brystkræft?, http://www.b.dk/danmark/facebook-tasker-og-brystkraeft

43

Humor kan ændre folks adfærd, http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/05/htm

Side 20

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 20 af 28

Youtube

I og med, at Kræftens Bekæmpelse har kampagnevideoer liggende på deres facebook side, er muligheden for at dele videoen med vennerne også en realitet. For yderligere at brede budskabet har de derfor også valgt at lægge videoerne op på youtube [44]. En ulempe ved denne side er afsender oplysningerne. Brugeren kan altså ikke med 100 % sikkerhed vide, hvem afsenderen er. Selvom ”KraeftensBekaempelse” selv lægger videoer op på youtube med deres kampagneklip, kan modtageren stadig komme i tvivl om afsenderen, da andre også kan lægge deres kampagner op. Det er ikke altid, at alle er lige opmærksomme på, hvem der har lagt videoen op. Laver en gruppe unge en video, som forslag til markedsføring for Kræftens Bekæmpelse, kan modtageren altså ikke se hvem der står bag, med mindre det fremhæves i filmen. Der kan derfor forekomme eventuelle misforståelser.

Et eksempel kan ses i bilag 8, hvor den øverste video er oploadet af 79Sonnyboy, mens det egentligt er Kræftens Bekæmpelse der står bag produktionen.

Blogging

En tredje metode Kræftens Bekæmpelse anvender inden for de sociale medier er blogging.

Blogging er en side med træk fra dagbogsskrivning. Indlæggene er korte, indeholder forskellige synspunkter og skrives ofte med en stærk personlig vinkel. I 2010 allierede Kræftens Bekæmpelse sig med syv af landets største modebloggere, i forbindelse med

                     45
kampagnen Vidunderlivet. De skulle her skrive hvad de selv syntes om sygdommen og

vedlægge linket til organisationens hjemmeside. Da Vidunderlivet har til formål at gøre opmærksom på forebyggelsen omkring livmoderhalskræft blandt unge piger mellem 16 og

26 år, var dette træk velovervejet. De syv bloggeres egen målgruppe var inden for samme segment, hvilket gjorde, at de fik sat gang i debatten hos de rette modtagere.

Organisationen bruger også blogging som kommunikationsform på deres hjemmeside i

form af ”Blog om kræft”^{46}, en side som nu er udviklet til siden Cancerforum.dk, hvor

kræftpatienter og pårørende kan mødes virtuelt og chatte om kræft og deres situation.

Kampagner

Kræftens Bekæmpelse fører dele af deres koncepter fra cancer.dk, videre over i deres kampagner. Dette kan blandt andet ses i de to nedenstående kampagner Lev Livet Mand og

44

Bilag 7: Youtube: Kræftens Bekæmpelse.

45

Når modeblogging reder liv, http://modebevaegelsen.dk/nar-modeblogging-redder-liv

46

Kræftens Bekæmpelses årsrapport 2010

Side 21

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 21 af 28

Støt Brysterne. Dog er der forskelle at tyde, da nedenstående kampagner henvender sig til to forskellige målgrupper, derudover er kampagnen Støt Brysterne mere udbredt end konceptet Lev Livet Mand, som er et forholdsvis nyt tiltag fra organisationens side. Med udgangspunkt i de to ovennævnte koncepters tiltag og formidlingsform sammenlignes siderne med cancer.dk, for at fremhæve sammenhænge i deres selvfremstilling.

Lev Livet Mand

I kampagnen Lev Livet Mand har Kræftens Bekæmpelse valgt at bruge hjemmesiden levlivetmand.dk til at informere om mænd og kræft, og ikke mindst om forebyggelse.

Teksterne holdes korte og deles gerne op i flere afsnit, hvilket fremmer lysten til at læse og overblikket over hele tekstens indhold. Samtidig argumenterer Lev Livet Mand på denne side i form af statistikker og faktuelle tal, ligesom cancer.dk gør det. [47] Hjemmesiden er koblet sammen med cancer.dk således at der på siden levlivetmand.dk er hyperlinks som bringer læseren frem til sider fra cancer.dk, derved undgår Kræftens Bekæmpelse at de samme tekster optræder flere gange og mindsker dermed også mulige redundans situationer. Markedsføringsmæssigt får konceptet Lev Livet Mand opmærksomhed gennem kampagnen Ik kun for skæg, som går ud på at samle penge ind og sætte fokus på emnet ved, at man som mand skal lade sit skæg gro. Kræftens Bekæmpelse får altså sat fokus på kræftemnet på en positiv og underholdende måde. Cancer.dk støtter alle former for kræft og gør også opmærksom på dette via f.eks. comedy aid, som er et standup show til fordel for hele Kræftens Bekæmpelse. Organisationen fører altså underholdningsfaktorerne videre fra deres koncept i helhed og videre til deres kampagner. Dermed bruger Kræftens Bekæmpelse de samme teknologiske alternativer og samme kommunikative strategier uanset om der er tale om hele koncept eller om de enkelte kampagner.

Støt Brysterne

For at udlede, at det ikke kun er i mandekampagner der findes relationer til cancer.dk, undersøges derfor også kvindekampagnen Støt Brysterne.

Her kan ligheder findes nederst på begge hjemmesider. Både på cancer.dk og på Støt Brysternes hjemmeside er der nederst på siden placeret en bjælke med organisationens oplysninger samt genveje [48]. Disse genveje er hyperlink til cancer.dk. På den måde inddrages cancer.dk også på denne side. Ligesom Lev Livet Mand og cancer.dk gjorde opmærksomme på kampagnerne via underholdene tiltag, bruges dette tiltag også i

47

Bilag 8: Lev Livet Mand & Kræftens Bekæmpelse

48

Bilag 9: Støt Brysterne & Kræftens Bekæmpelse

Side 22

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 22 af 28 kampagnen Støt Brysterne. Her bruges hele oktober måned på at gøre opmærksom på brystkræft, i den anledning afholdes der et årligt brystgallashow, Lyserød Lørdag og andre events som frivillige sætter i værk. Samtidig kan også de førnævnte virale markedsføringsmuligheder gennem de sociale medier fremhæves i forhold til kampagnen [49]. Derved kommunikerer Støt Brysterne altså også det seriøse budskab ud på en underholdende måde. Da Støt Brysterne konceptet er en af de største kampagner Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet, betyder det samtidig at det er et koncept, som befolkningen er opmærksomme på. Dette er blandt andet en af grundene til, at befolkningen frivilligt farver Danmark lyserød hele oktober måned. [50] Denne kampagne henvender sig til kvinden, da det er kvinderne der bærer brysterne og dermed også risikoen for brystkræft. Derudover indeholder konceptet også en sex-appel som henvender sig til manden, dette gør at kampagnen i bund og grund både henvender sig til mænd og kvinder, hvilket er en faktor for at kampagnen er blevet så stor som den er.

SWOT-analyse

Interne faktorer

De interne faktorer indeholder styrker og svagheder hos Kræftens Bekæmpelse.

Organisationen har et utroligt godt image i form af deres troværdighed, logo og ikke mindst deres hjemmeside. Hjemmesiden er bygget professionelt op og fremhæver de elementer, som organisationen ønsker at lægge vægt på. Kræftens Bekæmpelse har haft fokus på de kræftformer som ”lyder godt”. Der er f.eks. ikke lavet en kampagne om prostatakræft eller lungekræft, selvom det er to af de kræftformer, som slår flest mennesker ihjel, hvilket er misvisende [51]. Deres mange års erfaringer på forskningsområdet har givet modtageren en tro på, at deres resultater er oprigtige og at baggrunden for resultatet er gennemarbejdet, hvilket er en stor fordel for Kræften Bekæmpelse. På baggrund af dette er organisationen blandt andet også omtalt en del i medierne, både i form af deres kampagneudspil, forskningsresultater og generelle udtalelser omkring sundhed. Kræftens Bekæmpelse har derfor godt styr på medierne og hvad de bringer frem i lyset. Dette kan dog have konsekvenser for modtagerens fulde opfattelse af organisationen. Da Kræftens Bekæmpelse er så stor en organisation og har troværdigheden med sig, kan de næsten udtale sig om hvad som helst, selvom det ikke er inden for deres speciale. Modstandere

49

Facebook, youtube & blogging

50

Det sker, http://stoetbrysterne.dk/det%20sker.aspx

51

Populisme bag Støt Brysterne-kampagne http://www.information.dk/215079

Side 23

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 23 af 28 mener samtidig, at der skal haves i mente, at organisationen består af mange ansatte, organisationen blander sig derfor også i politik og økonomi, som ligger i deres interesse og

                 52
ikke i de kræftramtes.

Eksterne faktorer

Muligheder og trusler hos Kræftens Bekæmpelse uddybes i dette afsnit. En mulighed for organisationen er, at målrette deres markedsføring noget bedre. Hvert enkelt segment vil derfor opnå en bedre forståelse af budskabet. Hvis ikke budskabet bliver kommunikeret korrekt ud, kan der opstå forvirring og budskabet om adfærdsændring vil da gå tabt.

Samfundet er blevet mere individualiseret, den enkelte har derfor et større behov for at skille sig ud, hvilket markedsføringskonceptet også skal bære præg af i form af en mere målrettet markedsføring. Web 2.0 er baseret på mange-til-mange kommunikation, dette har organisationen allerede taget i brug i form af de sociale medier, altså i form af youtube, facebook og blogs. Derudover har de også allerede inddraget mobilmarkedet i deres markedsføring i form af deres Støt Brysterne applikation. [53]

Denne app bruges også til at formidle informationer ud, samtidig arrangeres konkurrencer som underholdningsmiddel, og ikke mindst er der selvfølgelig også her, mulighed for at donere penge til organisationen. Når der er tale om web 2.0 går kommunikationen over landegrænser, Kræftens Bekæmpelse skal derfor også til at tænke i kulturforskelle, da modtagerne nu ikke kun bliver danskere, men hele verdensbefolkningen.

Sammenfatning

Når alt tages i betragtning har Kræftens Bekæmpelse altså rigtig mange fordele. Image og troværdighed er organisationens vigtigste element i hele deres koncept. Dog skal de være opmærksomme på, ikke at være misvisende, både i forhold til deres udtalelser udenfor deres kompetenceområde, men også i forhold til deres indsatsområder. Samtidig skal organisationen forsøge sig med lidt mere målrettet markedsføring, da forståelse af budskabet er altafgørende i kommunikationen mellem Kræftens Bekæmpelse og deres målgruppe. Sidst men ikke mindst skal brugen af web 2.0 udnyttes til fulde, da det er fremtidens teknologi der er tale om. Det er måden at ramme det yngre segment på og ikke mindst at få budskabet spredt ud til hele verden. Kræftens Bekæmpelse skal dog være

52

Er Kræftens Bekæmpelse et kæmpe BEDRAG mod den danske befolkning?

http://www.youtube.com/watch?v=Dea0SQ7xKWo
53

App Store - Støt Brysterne, http://itunes.apple.com/dk/app/stot-brysterne/id8?mt=8

Side 24

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 24 af 28 opmærksomme på eventuelle kulturelle forskelle, og derved have det i tankerne når billeder og tekster skal udarbejdes til kommende kampagner.

Konklusion

Kræftens Bekæmpelse er en organisation med en meget bred målgruppe. Derfor kommunikerer organisationen også gennem flere forskellige medieplatforme. Internettet, tv og trykte medier er alle steder, hvor organisationen markedsfører sig og forsøger at skabe kontakt til deres målgrupper med en henvendelsesform indeholdende de tre appelformer, argumentation, samt en positiv skrivemåde. Kræftens Bekæmpelse har brugt deres hjemmeside, som udgangspunkt i deres kommunikation. En god selvfremstilling er udgangspunktet for et godt image og en pålidelig identitet, hvilket skal skabe indkomsten for organisationen. Kræftens Bekæmpelse har gennem deres valg af farver, typografi, billeder og ikke mindst opbygning af siden, ramt hele målgruppen. Grundet den gennemførte brugervenlighed har organisationen samtidig gjort, at selv den urutinerede internetbruger vil kunne finde rundt på siden. Budskabet opfanges derfor af modtageren uden påvirkning af støj, hvilket er til stor fordel for Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse har gennemgående i deres koncept holdt sig til deres kommunikationsstrategi, hvilket tydeligt ses i deres selvfremstilling, både i brugen af de sociale medier og ikke mindst i deres kampagner. Samtidig har web 2.0 teknologien givet organisationen gode muligheder, som organisationen skal benytte sig endnu mere af. I forhold til facebook kunne Kræftens Bekæmpelse sagtens anvende dette medie mere aktivt, da de mange burgere anvender facebook dagligt, og samtidig binder mediet målgruppen sammen på tværs af aldersgrupperne. Organisationen har altså et hav af stærke sider, som de glædeligt bruger i deres kamp om, at samle penge ind til deres formål. Dog er der stadig forbedringer at finde, bl.a. i form af mere målrettet markedsføring. Alt i alt, har de altså med et godt image, troværdighed, overbevisende kommunikations- og fremstillingsteknikker samt en pålidelig identitet sikret sig vejen ind til modtagerens hjerner og hjerter, ung som gammel.

_____________________________________________________________________________________________________________ Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt.

Dato:______________ Navn:_____________________________________

Side 25

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 25 af 28

Litteraturliste

• Andersen, Nina Blom, Kan humor ændre folks adfærd, dr.dk, 1. august 2011, kl. 11.03,

http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/05/htm

• Andersen, Ole E., Reklamekampagnen, 1. udgave, Forlaget Grafisk Litteratur, 2009.

http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/05/htm (dato: 30.01.12)

• Cancer.dk, Hvorfor døde Katrine?”, 07.12.11,

http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2011kv4/hvorfordoede.htm

• Computerworld.dk, Kampagne-kædebrev gået over gevind,

http://www.computerworld.dk/art/66373/kampagne-kaedebrev-gaaet-over-gevind

• Danmarks statistik, Danmark er nordens nummer sjok på kræftområdet,

http://www.dst.dk/Statistik/bagtal/kraeftdoedelighed.aspx (dato: 30.01.12)

• Donskov, Anne Sofie, Når modeblogging reder liv, 30. marts 2010,

http://modebevaegelsen.dk/nar-modeblogging-redder-liv (dato: 02.03.12)

• Fajstrup, Marianne, Facebook, tasker og brystkræft?, Berlinske, 8. oktober 2010, kl.

05.57, http://www.b.dk/danmark/facebook-tasker-og-brystkraeft (dato: 30.01.12)

• Grouleff, Malene, Kampagne-kædebrev gået over gevind, Computerworld.dk,

http://www.computerworld.dk/art/66373/kampagne-kaedebrev-gaaet-over-gevind (dato:

30.01.12)

• Henriksen, Carol, Modeller for kommunikation og public relations, 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag, 2001.

• Innovationscenter for eBuisness, Hvad er sociale medier?,

http://www.ibiz-center.dk/muligheder/sociale-medier/hvad-er-sociale-medier (dato:

03.01.12)

• Itunes, App Store - Støt Brysterne, 18. oktober 2011:

http://itunes.apple.com/dk/app/stot-brysterne/id8?mt=8 (dato: 30.01.12)

• Jensen, Joel Ulf, m.fl., skrivgodt.dk, 1. udgave, Frydenlund og forfatterne, 2001.

• Kjærum, Alexander, Populisme bag Støt Brysterne-kampagne, Information.dk, 12.

november 2009, http://www.information.dk/215079 (dato: 30.01.12)

• Kjørup, Søren, Medier og mennesker, dansklærerforeningen og forfatteren, 1991.

• Kræftens Bekæmpelse – facebook side,

https://www.facebook.com/KraeftensBekaempelse?sk=wall
• Kræftens Bekæmpelse, Ik kun for skæg, http://www.ikkunforskaeg.dk/

Side 26

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 26 af 28

• Kræftens Bekæmpelse, Ik kun for skæg - facebook side,

https://www.facebook.com/events/9878743/
• Kræftens Bekæmpelse, Lev livet mand, http://levlivetmand.dk/

• Kræftens Bekæmpelse, Lev livet mand - facebook side,

https://www.facebook.com/events/9878743/#!/levlivetmand

Kræftens Bekæmpelse, Lyserød Lørdag – facebook side,

https://www.facebook.com/pages/Lyser%C3%B8d-L%C3%B8rdag/9880
• Kræftens Bekæmpelse, Støt brysterne, http://stoetbrysterne.dk/

• Kræftens Bekæmpelse, Støt Brysterne - facebook side:

https://www.facebook.com/stoetbrysterne

• Kræftens Bekæmpelse, Vidunderlivet – facebook side,

https://www.facebook.com/vidunderlivet
• Livinginternet.com, http://www.livinginternet.com/i/iw_dns_name.htm (dato: 02.01.12)

• Molich, Rolf, Brugervenligt webdesign, 1. udgave, Teknisk Forlag, 2000.

• Novicen: ”Person som har ringe erfaringer på et område og derfor ofte føler sig forlegen

eller usikker” http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=novice&query=nudansk

• Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006.

• Rose, Katja og Nina Sørensen, Brugervenlighed i praksis [en håndbog], 1. udgave, Bogforlaget Frydenlund, 2004.

• TV2.dk, Gratis reklame for Kræftens Bekæmpelse på tv2 Charlie,

http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=5660&no_cache=1&print=1 (dato: 30.01.12)

• Videnskab.dk, Undersøgelse: Kræftens bekæmpelse laver Danmarks bedste forskning,

13. december 2011, kl. 10.30, http://videnskab.dk/krop-sundhed/undersogelse-kraeftens-

bekaempelse-laver-danmarks-bedste-forskning (dato: 30.01.12)

• Visible.dk, Viden om Farvers betydning, http://www.visible.dk/videnom/Farvers-

betydning.php (dato: 01.02.12)

• Er Kræftens Bekæmpelse et kæmpe BEDRAG mod den danske befolkning?,

http://www.youtube.com/watch?v=Dea0SQ7xKWo

Gratis materiale fra Kræftens Bekæmpelse

Nedenstående materiale blev modtaget d. :

• 0408, Kan brystkræft arves?

• 0440, Jeg har fået kræft

Side 27

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 27 af 28

• 0569, Kræftens Bekæmpelse i ord og tal

• 0647, Det danske sundhedsvæsen (engelsk)

• 0790, Sku ned for solen mellem 12 og 15

• 2200, Brystkræft, dansk

• 2201, Brystkræft, engelsk

• 2951, Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2010

• 2694, Over hele landet støtter frivillige kampen mod kræft

• 2695, Brystkræftgruppen – til gensidig glæde

Side 28

Dansk & IT

HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse

Side 28 af 28

Bilag

Bilag 1: Lasswells kommunikationsmodel

Bilag 2: Hjælp og rådgivning

Bilag 3: Forside

Bilag 4: Børn og unge

Bilag 5: Diverse logoer

Støt Brysterne: Lev livet mand:

Ik kun for skæg:

Bilag 6: Støt Kræftsagen

Bilag 7: Youtube: Kræftens Bekæmpelse

Bilag 8: Lev Livet Mand & Kræftens Bekæmpelse

Bilag 9: Støt Brysterne & Kræftens Bekæmpelse