Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................... 2
Karakteristik af et u-land .................................................................................................................. 2
Ulandsbistand – mål, motiver og strategi .......................................................................................... 2
Mål.................................................................................................................................................... 2
FN’s mål for ulandsbistand ........................................................................................................... 3
Tabel 1 – De rige industrilandes u-landsbistand, i procent af BNP, 2008. ................................... 3
Motiver ............................................................................................................................................. 3
Strategi.............................................................................................................................................. 3
Fordelingen af den danske ulandsbistand ....................................................................................... 3
Bilateral bistand ................................................................................................................................ 4
Tabel 2 – Modtagere af bilateral bistand ...................................................................................... 4
Multilateral bistand........................................................................................................................... 4
Tabel 3 - Danmarks multilaterale bistand ..................................................................................... 4
Fordelingen af modtagerlande af den danske ulandsbistand ........................................................ 4
Korruption ........................................................................................................................................ 5
Tabel 4 – Korruption .................................................................................................................... 5
Projekter i Tanzania .......................................................................................................................... 5
Skole for piger .................................................................................................................................. 6
Bekæmpelse af HIV/ADIS ............................................................................................................... 6
Landbrug .......................................................................................................................................... 6
Konklusion .......................................................................................................................................... 7
Kildefortegnelse .................................................................................................................................. 8
Bøger ................................................................................................................................................ 8
Internet.............................................................................................................................................. 8
Karakteristik af den danske
ulandsbistand
Rikke Thune IBC Kolding – 3HHA 28. september 2010
Side 2 af 8
Indledning
Vi har arbejdet med ulandsbistanden i Danmark, og jeg har fået til opgave at lave en karakteristik af
mål, motiver og strategi i den danske ulandsbistand. Endvidere vil jeg redegøre for fordelingen af
den danske ulandsbistand på baggrund af bilaget ”Bistandskronen”. Jeg vil ydermere diskutere
baggrunden for valg af lande, som modtager af dansk ulandsbistand. Afslutningsvis vil jeg redegøre
for, hvilke projekter der er iværksat i Tanzania og analysere og diskuter baggrunden for projekterne.
Til at besvare overstående vil jeg anvende kapitel 31 i grundbogen, som omhandler
udviklingsbistanden. Endvidere vil jeg benytte udviklingsministeriets hjemmeside.
Karakteristik af et u-land
Et u-land er et land, der har meget lav indkomst pr. indbygger, lavt BNP, lavt uddannelsesniveau,
høj arbejdsløshed og det meste af produktionen ligger i den primære sektor. Endvidere er der en høj
fødselsrate, ofte stor ulighed blandt befolkningen og staten er ofte korrupt og diktatorisk, ofte er der
protektionisme på mangelvarer, dårlig infrastruktur, høj analfabetisme, landene er tidligere kolonier
og ofte blevet udplyndret, uddannelse er kun for privilegerede, og u-landene har ofte monoeksport
af landbrugsvarer og råstoffer, hvilket gør at landene er særlige sårbare overfor svingende priser på
verdensmarkedet.
For at forbedre vilkårene for befolkningen bør overstående punkter forbedres. Dette kan ske ved
hjælp af ulandsbistand fra de rige industrilande.
Ulandsbistand – mål, motiver og strategi
Mål
I år 2000 vedtog stats- og regeringschefer en række målsætninger på udviklingsområdet frem til 2015. Vi
kalder målene for 2015 målene. 2015 målene går ud på at halvere fattigdommen, sikre skolegang for alle
børn, sikre ligestilling for kvinder, nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele, nedbringe dødeligheden
blandt gravide og fødende kvinder med to tredjedele, spredningen af hiv/aids og andre smitsomme
sygdomme skal stoppes, sikre bæredygtigt miljø og skabe et globalt partnerskab for udvikling.
Danmark har som hovedformål at andelen af ekstremt fattige, der er tvunget til at leve for mindre end 1$ om
dagen, være halveret.
FN’s mål for ulandsbistand
I 2000 fastsatte FN som mål, at de rige landes bistand skulle udgør 0,7 % af BNP. Det fremgår af tabel 1, at
det kun er få lande, der kan leve op til målet. Det er kun Sverige, Luxembourg, Danmark, og Holland, der
lever op til målet.
Tabel 1 – De rige industrilandes u-landsbistand, i procent af BNP, 2008.
Motiver
Søren Pind, der er udviklingsminister, fremlægger følgende hovedmotiver til ydelsen af bistand:
Moralsk grund: At alle har ret til frihed – frihed fra fattigdom og undertrykkelse.
1
Vi skal hjælpe de fattige
lande, da vi har en forestilling om, at velstillede mennesker er forpligtet til at hjælpe fattige mennesker.
2
Sikkerhedsmæssige grund: Vestlige lande er afhængige af naturressourcerne til produktionen, som bliver
udvundet i mange u-lande. Derfor kan vi i Vesten ikke opretholde det nuværende velstandsniveau og tro at
resten af verden ser til. U-landene er derfor nød til at være med, ellers går det galt sikkerhedsmæssigt.
3
Ved
at øge velstanden i de fattige lande, begrænser vi ’velfærdsflygtninge’, der vandrer til f.eks. Danmark og
søger job.
4
Søren Pind mener økonomisk set, at hvis der bliver skabt et marked, hvor befolkningen i u-landene selv kan
producere nogle ting, som andre gerne vil købe, skaber det velstand lokalt. Landene kan eksportere
produkterne til hinanden, således alle får glæde af det.
5
Strategi
Udviklingsminister Søren Pind fremlægger strategien for de kommende års danske bistand: ”Frihed fra
fattigdom – frihed til forandring”.
6
Fordelingen af den danske ulandsbistand
Bistanden i procent af BNP udgjorde 0,81 % i 2007, hvilket svare til, at Danmark ydede 13.949,48 mio. kr. i
bistand. Heraf var 8.982,99 mio. kr. ydet i form af bilateral bistand, og 4.966,50 mio. kr. var ydet i form af
multilateral bistand.
7
Det svarer til, at ca. 60 % af bistanden går til bilateral bistand.
1
http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi
2
International økonomi A – Kurlund, udgave 1 – side 201
3
http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi
4
International økonomi A – Kurlund, udgave 1 – side 199
5
http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi
6
http://www.um.dk/NR/exeres/C0CEFA35-D77F-4C34-8C36-25052E12790A,frameless.htm?NRMODE=Published
7
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/FaktaOgTal/Bistandskronen/Landefordeling/
11,9
27,8
5,9
27,8
7,8
18,8
Anden multilateralbistand
11,9 %
EU-systemet 27,8 %
Regionale udviklingsbanker
5,9 %
Andre FN-organisationer
27,8 %
FN's udviklingsfond 7,8 %
Verdensbankgruppen 18,8 %
Bilateral bistand
Tabel 2 – Modtagere af bilateral bistand
8
Tabel 2 viser fordelingen af den bilaterale bistand. Det fremgår af tabellen, at det hovedsageligt er
afrikanske lande, der modtager bilateral bistand fra Danmark.
Multilateral bistand
Tabel 3 - Danmarks multilaterale bistand
9
Tabel 3 viser, at den multilaterale bistand primært går til FN’s organisationer og EU systemet.
Fordelingen af modtagerlande af den danske ulandsbistand
Den danske bistand er målrettet mod, at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved at fremme
bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Ligeledes er kvindernes
deltagelse i udviklingsprocessen, et bæredygtigt miljø, og at fremme menneskerettigheder,
demokrati samt politisk stabilitet vigtigt.
Den danske bistandspolitik hviler på overstående hovedprincipper, der er styrende for, hvordan
ulandsbistanden anvendes.
8
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/FaktaOgTal/Bistandskronen/Landefordeling/
9
http://ioa2.systime.dk/index.php?id=393 – figur 31.5
64
10
20
6
Afrika
Latinamerika
Asien/Mellemøsten
Europa
Korruption
Tabel 4 – Korruption
10
Tabel 4 viser, at korruption hovedsageligt finder sted i Afrika. Korruption har stor økonomisk betydning for
landet, og derfor er lande med høj korruption ofte fattige. Alligevel udbetaler Danmark størstedelen af
bistanden til Afrika, da Danmarks motiv til bistand i de afrikanske lande er et humanitært motiv. Dog kan det
diskuteres, om Danmark skal støtte lande med høj korruption, da virkningen af bistanden ikke er så rentabel
som muligt.
Danmark støtter anti-korruptionslovgivning og – strategi, og der er kontant afregning, hvis regeringen ikke
lever op til sine løfter om at bekæmpe korruptionen. F.eks. reducerede Danmark i december 2006
budgetstøtte til Tanzania med 18 mio. kr. Årsagen var, at regeringen ikke havde fremlagt et lovforslag om
skærpet korruptionsbekæmpelse i november 2006, som lovet.
Det er vigtigt for Danmark at reducere landenes korruption og skabe en stabil politik, som er forudsætningen
for at bistanden mindsker fattigdommen.
Projekter i Tanzania
Formålet med den danske bistand til Tanzania er at bidrage til en bæredygtig og socialt afbalanceret
økonomisk vækst. Ligeledes skal levevilkårene for den fattigste del af befolkningen forbedres, især
for kvinderne. I 2009 udgjorde ulandsbistanden til Tanzania ca. 500 mio. kr.
Der fokuseres på tre hovedområder til anvendelse af bistanden: Fremme et dynamisk erhvervsliv,
forbedre den almene sundhedstilstand, og forbedre forvaltningen af naturressourcerne. Ligeledes
ydes der støtte til demokrati og god regeringsførelse, ligestilling, forbedring af den offentlige
forvaltning og samarbejde mellem danske og tanzaniske virksomheder. Endvidere yder Danmark
budgetstøtte, det vil sige, at bistanden går direkte til Tanzanias statsbudget, og på den måde er
10
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/BistandIPraksis/SvindelOgKorruption/Omfanget
AfSvindelMedDanskBistand/GeografiskFordeling/
bistanden med til at finansiere gennemførelsen af landets fattigdomsstrategi.
11
I Tanzania er
følgende projekter igangsat:
Skole for piger
I Tanzania samarbejdes der med den lokale NGO Help to Self Help (H.S.H). Organisationen driver
en skole i Arusha, som minder om en dansk ungdoms-/husholdningsskole. På skolen får ca. 250
fattige teenagepiger undervisning og uddannelse. Skolelederen og alle ansatte er veluddannede
tanzanianere. På skolen ydes der rådgivning til kvindegrupper.
Danmark yder bistand i form af økonomisk hjælp og rådgivning, og der føres tilsyn med en
håndværkerskole og 11 skoler for småbørn beliggende i lokalområdet.
12
Bekæmpelse af HIV/ADIS
Det nordøstlige Tanzania har en stigende kurve for hiv-smittet. Mange forældre er smittet af den
dødelige sygdom. Folkekirken har derfor bygget et børnehjem, hvor børn af afdøde forældre kan bo,
da de øvrige familier i byerne ikke kan huse flere børn.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale samarbejdspartnere på flere forskellige fronter.
F.eks. er der ung-til-ung undervisning, hvor de unge lærer om retten til at bestemme over sin egen
krop, brug af kondom, og de unge har mulighed for at blive testet. Endvidere er der mikrokredit-lån
til hiv-smittet, således de kan bevare deres landbrug og på den måde holde fast i livskvaliteten.
Ydermere er der pleje af de syge og døende og adgang til medicin.
13
Landbrug
Gennem en afrikansk agronom yder Danmark støtte til undervisning i nye dyrkningsmetoder og anvendelse
af nye resistente plantesorter. Endvidere undervises der i opsamling og rensning af regnvand m.v.
14
Overstående projekter har humanitære motiver, da de hjælper den fattigste del af befolkningen i
Tanzania. På den måde bliver landmændene selvhjulpet, kvinder får uddannelse og hiv-smittede får
økonomisk hjælp, hvilket gør at befolkningen får et bedre levegrundlag.
Overstående ulandsprojekter opfylder hovedformålet med vores ulandsbistand. De fremmer et
dynamisk erhvervsliv, forbedre den almene sundhedstilstand, og forbedrer forvaltningen af
naturressourcerne.
11
http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTanzania/Landefakta/
12
http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=11&menu_foldout=3
13
http://www.noedhjaelp.dk/i_danmark/nyheder/vi_skal_hjaelpe_afrika_ud_af_skyggen
14
http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=37&menu_foldout=3
Konklusion
Jeg mener, at det er godt, at vi i de rige industrilande, hjælper de fattige lande. Men hvorfor giver vi
bistand til lande med en korrupt regering? Jeg mener ikke, at vi bør give bistand med et humanitært
motiv. F.eks. gav donerlande bistand til sundhedssektoren i Tanzania og selvom den økonomiske
situation var forbedret, faldt ressourcerne til sektoren med 10 %. Faldet skyldes at Tanzania har
formindsket deres andel til sektoren, samtidig med at donerlandenes bistand er steget.
15
Dette viser,
at bistanden ikke nødvendigvis bliver brugt til det, som den er givet til. Jeg mener derfor, at der skal
holdes tilsyn med bistand, således den bliver brugt til det den er bevilliget til.
Det ville være en fordel for Danmark, hvis de i fremtiden giver mere bistand med handelsmæssige
motiver. På den måde får Danmark også mulighed for at styrke sit eget erhvervsliv. Dette vil sikre
ulandet som et fremtidigt marked.
15
http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTanzania/TanzaniasSundhedssektor/
Kildefortegnelse
Bøger
Forfattere: Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren
Titel International Økonomi A-niveau, Bind 2
Udgave 1. udgave, 1. oplag
Forlag Forlaget Kurlund og forfattere, 2006
Afsnit i bogen kapitel 31
Internet
Udviklingsministeriet
Landefordeling http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklings
politik/FaktaOgTal/Bistandskronen/Landefordeling/
Strategi http://www.um.dk/NR/exeres/C0CEFA35-D77F-4C34-8C36-
25052E12790A,frameless.htm?NRMODE=Published
Geografisk fordeling af korruption
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspol
itik/BistandIPraksis/SvindelOgKorruption/OmfangetAfSvindel
MedDanskBistand/GeografiskFordeling/
Projekter i Tanzania http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTan
zania/Landefakta/
Sundhedssektoren http://www.noedhjaelp.dk/i_danmark/nyheder/vi_skal_hjaelpe
_afrika_ud_af_skyggen
Landbrug http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=37&menu_foldout=3
Skolearbejde http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=11&menu_foldout=3
Søren Pind – videoklip http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi
Systime, internet – ny udgave http://ioa2.systime.dk/index.php?id=393
http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTanza
nia/TanzaniasSundhedssektor/