Studiekompasset.dkKlasse: HTX 2. år · Fag: Teknologi B
2011
HTX 2. år
Unge og den usunde kost
2 | Side
Resumé
I Teknologi faget B, har jeg arbejdet med temaet ”Ungdom”, hvor jeg fik til opgave at analysere en
problemstilling, hvori det udvalgte projektoplæg indgik. Jeg valgte at arbejde med
projektoplægget ”Ungdom og Skole” og yderligere beskæftige mig med nøgleproblemet Unge har
for usund kost, hvilket har været mit udgangspunkt. Ud fra dette, har jeg lavet en research og
bearbejdet informationer for derefter at lave en problemformulering og dokumentere for det. Jeg
har ved dette problem forsøgt, at frembringe en løsning til, hvordan man kan fremstille en
fødevare, som kan erstatte de usunde snacks, unge er så glade for.
Jeg kom derefter frem til, at produktet skulle være to slags sukkerfri is med jordbær- og
hindbærsmag, og som skulle være egnet til børn og unge i alderen 11-18 år. For at afklare om mit
produkt er tilegnet børn og unge, har jeg foretaget forskellige analyser: Fedtstofekstrahering,
askebestemmelse samt en sensorisk analyse af det endelige produkt.
Efter fremstillingen af mit produkt, har jeg foretaget en miljø- og teknologivurdering på dette.
Jeg har i rapporten dokumenteret alt dette, som forhåbentligt danner et omfattende bevis
arbejdets seriøsitet.
Indhold
Titelblad ........................................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Resumé .............................................................................................................................................................. 2
Projektbeskrivelse ............................................................................................................................................. 3
Indledning ...................................................................................................................................................... 3
Problemanalyse af tema ................................................................................................................................ 3
Problemtræ ................................................................................................................................................... 6
Problemformulering ...................................................................................................................................... 7
Produkttype ................................................................................................................................................... 7
Tid - og aktivitetsplan .................................................................................................................................... 8
Problembehandling ........................................................................................................................................... 9
Dokumentation af problem ........................................................................................................................... 9
Behovsundersøgelse .................................................................................................................................... 11
Krav til løsningsforslag: ................................................................................................................................ 13
sningsforslag: ........................................................................................................................................... 13
Valg af løsning .............................................................................................................................................. 13
3 | Side
Teknologi analyse ........................................................................................................................................ 15
Plan for projektforløb .................................................................................................................................. 16
Løsning/Produkt .............................................................................................................................................. 16
Produktudvikling .......................................................................................................................................... 16
Produktkrav ................................................................................................................................................. 20
Produktfremstilling og dokumentation i proceslaboratoriet ...................................................................... 21
Fremstilling af hindbær is: ........................................................................................................................... 22
Afprøvning ................................................................................................................................................... 26
Forbedringsforslag ....................................................................................................................................... 28
Samfundsmæssige konsekvenser .................................................................................................................... 28
Miljøvurdering/LCA ..................................................................................................................................... 28
Teknologivurdering/Perspektivering ........................................................................................................... 33
Konklusion ................................................................................................................................................... 34
Evaluering .................................................................................................................................................... 35
Kildeliste .......................................................................................................................................................... 35
Bilag ................................................................................................................................................................. 37
Behovsundersøgelse ................................................................................................................................ 38
Projektbeskrivelse
Indledning
Vi har i faget Teknologi B fået temaet ”ungdom”, i forbindelse med en projektopgave. I det
udleverede projektoplæg kan man vælge mellem fire undertemaer at beskæftige sig med: Bolig og
ungdom, Skole og ungdom, job og ungdom og fritid og ungdom.
Ud af de fire undertemaer har jeg valgt at beskæftige mig med ”skole og ungdom”, idet jeg synes,
at det er et interessant og spændende tema.
Problemanalyse af tema
Det er vigtigt at unge har det godt og trives godt skolen, idet det kan påvirke udannelsen. Der
er flere ting, der kan have indflydelse på, om unge trives i skolesystemet. Det er blandt andet
vigtigt for eleverne, at have et godt og inspirerende skolemiljø. Men der er dog en masse faktorer
4 | Side
som f.eks. dårligt inventar, indeklima og vanskelige forhold for rengøring, som kan virke
uinspirerende og have en negativ virkning på de unge og deres omgivelser.
Det er også vigtigt at unge kan komme sikkert i skole, og at der f.eks. er god plads på cykelstierne,
som de trygt kan benytte sig af. Mange unge kommer i dag til skade i trafikken, og det er et stort
problem, at en ung er involveret i hver tredje trafikulykke.
1
Disse ulykker skyldes ofte de unges
opførsel, og at de ikke ved nok om trafikken. Dette kan være særdeles farligt og livstruende.
Desuden er det vigtigt at unge har en god livsstil og har det både fysisk og psykisk godt, da dette er
en forudsætning for sundhed og læring. Det er især vigtigt for de unges trivsel, at opleve et
følelsesmæssigt sikkert og trygt miljø, som forebygger alle former for mobning og vold alle
områder af skolelivet.
Det er også betydeligt, at de unge har en sund kost, og motionerer for at holde sig sunde og i god
form, eftersom dette gør de studerende mere modtagelige for indlæring og hjælper med at
opretholde koncentrationen. Efter en lang tænkeproces, har jeg valgt at fokusere ”sundhed”,
idet jeg synes, at det er et interessant problem der samtidigt er samfundsrelevant og aktuelt.
Generelt, er det problem jeg vil beskæftige mig med, at unge foretrækker den usunde kost, frem
for det sunde.
Overvægt blandt de unge i Danmark er i voldsom vækst og er et stigende problem. Ifølge
sundhedsstyrelsen er op mod hvert femte barn overvægtig, og 70 % af dem, der er overvægtige
som unge bliver det også som voksne.
2
Dette er derfor et stort problem inden for folks sundhed,
da overvægt kan medføre farlige livsstilssygdomme.
Denne markante udvikling i antallet af overvægtige unge skyldes stort set samfundets forløb, der
har påvirket livsstilen. De unge har i dag brudt en masse rammer, som former den dårlige livsstil
med junkfood, cigaretter og fester med alkohol og ballade; hvilket er grunden til den forringede
sundhedstilstand. Der er især tale om de dårlige kost- og motionsvaner, der er svære at bryde. I
dag er der især en stor stigning af overvægtige blandt folk med lav indkomst, hvilket er fordi, at de
1
”Vil have fat i unge om trafiksikkerhed”, af Jeppe Ligaard:
http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Trekanten/2010/09/30/115534.htm
2
Sundhedsstyrelsen; ”Faktaark om overvægt blandt børn og unge i Danmark”:
http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/faktaark.ashx
5 | Side
usunde ting er blevet billigere.
3
Mange foretrækker også de usunde sukker- og fedtholdige
madvarer som for eksempel snacks, i stedet for frugt og grønt; og at det er billigt, gør det kun
muligt for alle, at få fat i de ”lækre” sager uden besvær.
Derudover gør teknologien i dag livet meget nemmere, og det er ikke længere nødvendigt at
bevæge sig meget, da man for eksempel bare kan tage bilen eller benytte sig af den offentlige
transport, når man skal til og fra skole/arbejde. Det er heller ikke længere et behov, at tage ud og
”spille fodbold”, da det er dækket af andre aktiviteter som computerspil, tv, playstation osv.
Desuden behøver man heller ikke tage ud med vennerne for at dække de sociale behov, når man
bare kan bruge telefoner og internet. Alt dette har stor betydning for vores livsstil og det har
dermed også store konsekvenser på vores sundhed og helbred.
Efter at have begrænset mine idéer til de mest væsentlige, er jeg kommet frem til nøgleproblemet
”Unge har for usund kost”, og jeg har udarbejdet et problemtræ ud fra dette, hvor jeg skulle
afklare dette nøgleproblems årsager og virkninger.
Jeg har afgrænset de centrale emner i mit problemtræ ved at i dybden med mit problem, og
stille spørgsmål til de kasser jeg mener, er de mest relevante at beskæftige sig med i forbindelse
med dette projekt.
3
Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx
6 | Side
Problemtræ
Nedsat gennemsnitslevealder
Unge har for usund kost
Usunde fødevarer
er nemmere at få
fat på.
stresset
Køber usundt
mad fordi det
er billigt
Har ikke så
mange penge
Uvidenhed
om følger af
dårlig
sundhed
arbejde
meget
skolearbejde
Stress
Overvægtige unge
Øget pres på sundhedssystemet
Psykiske
sygdomme
selvmord
stofmisbrug
Lange ventelister
på hospitalet
Færre folk får
behandling
Stressede
læger
lægefejl
Flere dødsfald
Flere penge til
sundhedssystemer
Færre penge til
andre ting
Dårlige uddannelser
på skolerne
Skattetrykket
stiger
Det er billigt
Ingen tid til at lave
en madpakke selv
Fødevarer
indeholder
mere fedende
ingredienser
end
nødvendigt.
Dårlig
socialt
netværk
De bliver
mobbet
trøstespisning
Lavt selvværd
Flere livsstilssygdomme
Dårlig arbejdskraft
i fremtiden
arbejdsløshed
Nøgleproblem
Virkninger
Årsager
7 | Side
Problemformulering
Jeg har i projektet valgt at afgrænse mig til fedme blandt unge, idet det er et stort problem at
antallet af fedme og overvægt stiger markant
4
. En del af problemet ligger i, at det medfører til
alvorlige livsstilssygdomme som f.eks. diabetes og blodpropper. En anden del ligger også i, at
overvægtige børn ikke trives godt og kan opleve en dårlig barndom. De kan f.eks. blive mobbet
skolen og få et lavt selvværd. Det er en tilstand der skal gøres noget ved, hvis de unge skal have et
godt og sundt liv.
Jeg vil nu stille nogle spørgsmål til de afgrænsede kasser i mit problemtræ, som jeg vil besvare i
rapporten. Disse spørgsmål er delt under ”Ny viden/information” og ”samfundsforhold”:
Ny viden/information:
Hvad er årsagerne til den usunde livsstil og hvilke konsekvenser har det?
Hvordan forekommer fedme?
Hvor stort er problemet?
Hvorfor kan man ikke bryde den usunde livsstil?
Hvilket produkt kan man fremstille for at bidrage til, at færre bliver overvægtige/fede og
flere får en sund livsstil?
Samfundsforhold:
Hvordan har samfundet allerede forsøgt at løse problemet?
Hvordan kan samfundet forhindre i, at flere og flere børn og unge bliver overvægte/fede?
Produkttype
Jeg har tænkt mig at fremstille et sundt levnedsmiddel, der kan hjælpe de unge med sundheden.
Jeg vil fremstille et produkt der er sundt og samtidigt kan erstattes med de unges usunde
mellemmåltider som de er så glade for.
4
Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx
8 | Side
Dette vil være i form af snacks, og vil hjælpe med at forhindre fedme blandt unge og derved
forbygge de negative effekter som livsstilssygdomme og koncentrationsbesvær.
Dette vil desuden bidrage til, at de unge kan holde sig sunde og glade. Produktet vil jeg fremstille i
proceslaboratoriet.
Tid - og aktivitetsplan
Uge
Dage
Blokke
Aktivitet
Værksted
1
Fredag
2
Vi fik udleveret projektet
2
Fredag
2
Arbejde på PB
Klassen
3
Tirsdag
Fredag
1
2
Arbejde færdigt på PB for derefter at
aflevere den.
Rette på PB
Klassen
Klassen
4
Fredag
2
Aflevere den endelig PB til
Klassen
5
Tirsdag
Fredag
1
2
Arbejde på ”Klar til værksted”
Købe ingredienser til min is, og starte
med fremstillingen.
Klassen
Køkkenet
6
Fredag
3
Bestemme proteinindhold af isen
Proceslaboratoriet
7
--
--
Vinterferie
8
Fredag
3
Bestemme fedtindhold af isen
Proceslaboratoriet
9
--
--
SO2
10
Fredag
3
Tørstof- og askebestemmelse af is, og
Proceslaboratoriet
9 | Side
færdiggøre rapport.
og klassen.
Problembehandling
Dokumentation af problem
Fedme er et verdensrelaterende problem, og flere og flere mennesker i den vestlige verden
kæmper med sundhedsmæssige problemer forårsaget af dette. Det skyldes, at samfundet har
ændret sig radikalt, og vi her i Vesten er fremme i forhold til teknologien, som har ført til betydelig
reduceret fysisk aktivitet i skole/arbejds- og fritidslivet. Det har også ført til lettilgængelig, billig og
energirig madvarer 24 timer i døgnet, f.eks. ved et stigende antal fastfood restauranter og ved
udbringning af mad.
Da fødevareproduktion vokser hurtigere end befolkningen, og der derfor er langt flere fødevarer,
end man har behov for, forsøger man at befolkningen til at købe og spise flere og flere
fødevarer ved f.eks. at gøre dem billige. Desuden er fødevarerne som vi køber i dag, også meget
anderledes i forhold til før. Ifølge EU's landbrugspolitik, kan producering af store mængder af
sukker og mælkeprodukter bedre betale sig end producering af frugter og grøntsager. Dermed får
landmændene tjent mere, ved at producere en masse sukker og flere landbrugsprodukter, end der
er behov for, end frugter og grøntsager. Dette betyder, at de billige fødevarer markedet, som
man ønsker at sælge meget som muligt af, derfor fremkommer med et stort indhold af sukker
og derfor udkonkurrer sunde fødevarer
5
.
Det miljø, som børn og unge vokser op i her, betegnes som følge af dette som fedmefremmende.
Ifølge en artikel ”Avis.com”, vejer næsten en halv milliard mennesker for meget
6
, og over de
sidste 50 år, er der sket ca. en tidobling af forekomsten af fedme hos børn og unge
7
.
Fedme forekommer, når man i gennemsnittet indtager mere energi fra kosten end man forbruger.
Dette medfører et overskud af energi, som vil blive oplagret som fedtdepoter i kroppen.
5
’Fedme; hvad sker der hvis vi ikke gør noget?’ Af Michaela Miller
6
”Verdens fede tager livet af de andre”: http://avisen.dk/verdens-fede-tager-livet-af-de-andre_12596.aspx
7
”Fakta om fedme hos danske børn og unge”: http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed137/fakta1/
10 | Side
Hvis man spiser uregelmæssige måltider, der indeholder for meget sukker eller fedt, eller ikke
dyrker nok motion i forhold til den store mængde af usund mad man indtager, vil kroppen som
småt begynde, med at udvikle overvægt. Denne usunde mad kan eksempelvis indeholde for små
mængder af kostfibre, frugt og grønt. Fortsætter man i denne usunde tilstand over en længere
periode, vil det udvikle sig til fedme.
Fedme kan have en sammenhæng med både miljøpåvirkninger og gener, og er derved arveligt.
Som vi lige har snakket om, har de miljømæssige faktorer en påvirkning børn og unge, og hvis
forældrene eksempelvis har en usund livsstil, vil børnene højst sandsynligt også videregivet den
usunde livsstil. Genetisk set, kan børn og unge være overvægtige, hvis forældrene f.eks. har
tendens til at udvikle lavt hvilestofskifte, tendens til at oplagre fedt og en dårlig evne til at
forbrænde fedt.
8
Alt dette har store konsekvenser på den pågældendes helbred. Fedme hos børn kan have psykiske
problemer, der resulterer i en dårlig barndom og opvækst, hvilket er alvorligt for barnets trivsel i
hverdagen. Svær overvægt hos børn kan give problemer med fejlstilling i hofte og knæled,
hvilket kræver operation. Desuden er der meget stor risiko for at udvikle diabetes 2 i puberteten.
Hvis man derudover ikke har den rette motivation og støtte kan det være vanskeligt at samle sine
ressourcer til at gøre noget ved overvægten, hvis man samtidig er deprimeret. Mobning udvikler
sig til diskrimination når man bliver voksen og kommer ud arbejdsmarkedet. Dermed har de
fleste bare lyst til at isolere sig fra omgivelserne. Udover de mentale problemer, er der også stor
risiko for, at man udvikler livsstilssygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, blodtryk eller slidgigt
(se bilag
1
). Dette har mange samfundsmæssige konsekvenser, som statskassen skal forebygge og
behandle, hvilket kommer til at koste mange penge. Allerede i dag skønner Dansk Selskab for
Adipositas Forskning, at prisen i kroner og øre for den danske overvægt og fedme kommer til at
være mere end 5 milliarder kroner
9
.
Noget mange i dag ikke kan modstå, er snacks. Snacks er et lille måltid man spiser, når man vil
stille ens sult i en kort periode, eller er ”lækker-sulten” og ønsker at spise for nydelsens skyld. Men
problemet ligger heri, at det er de alt for usunde og søde snacks som chokolade, slik og kage, de
8
”Svær overvægt”, af Arne Astrup, professor, dr.med.: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fedme.htm
9
Nordsider; http://www.nordsider.dk/Elevarbejder/fedme_projekt_2006/
11 | Side
fleste elsker. To ud af tre børn får hver dag for meget sukker
10
, og det er ikke godt, da disse små
mellemmåltider ikke giver en vedvarende følelse af mæthed og de ender derfor hurtigt med, at
spise endnu mere.
Kemisk set er sukkerstoffer kulhydrater, som findes i flere former. De simpel byggede former for
sukker er f.eks. glukose (druesikker), fruktose (frugtsukker) og sukrose (rørsukker); hvor glukose og
fruktose indeholder to sukkermolekyler, og derfor kaldes monosakkarider, mens sukrose
indeholder to sukkermolekyler og derfor kaldes for disakkarider. Jo mere simpelt et kulhydrat er
opbygget, jo hurtigere bliver det nedbrudt og optaget i kroppen. Dette er grunden til, at man
hurtigere bliver sulten igen, hvis man f.eks. spiser chokolade, der indeholder flere af
monosakkarider, end når man spiser grønsager eller kartofler
11
. Det er dermed disse hurtigt
nedbrydelige sukkerstoffer, der fremkommer i de fødevarer som kage, chips og slik, som har en
mest negativ påvirkning på sundheden.
Udover overvægt og fedme, forårsager sukker også hyperaktivitet og koncentrationsbesvær.
Ernæringsrådet har i en omfattende rapport gennemgået den videnskabelige dokumentation for
sukkers sundhedsmæssige betydning, og konkluderer bl.a. at sukker har været anset for at være
årsag til hyperaktivitet
12
; og hvis en ernæringsmæssigt dækkende kost bliver erstattet af
sukkerholdige fødevarer, vil koncentrationsevnen blive påvirket negativt. Hvis man har en usund
kost, får man ikke de anbefalede næringsstoffer, vitaminer eller mineraler, som man har brug for.
Hvis man lider af koncentrationsbesvær, vil man som ofte også opleve langvarige symptomer
såsom søvnproblemer og træthed, hukommelsesbesvær og/eller hovedpine. Derfor er dette et
stort problem, da det har en stor indflydelse på, hvordan børn og unge fungerer dagligt og
deres skolegang. Det er vigtigt at børn og unge kan koncentrere sig godt skolen og dermed
det optimale ud af undervisning.
Behovsundersøgelse
Jeg har bestemt, at min målgruppe skal være børn og unge mellem 11-18 år gamle, dels fordi de
fleste elsker is, og dels fordi det er i den alder, børn og unge begynder at danne sig en identitet.
10
Mellemmåltider til børn er alt for søde”: http://www.24.dk/article.jsp?articleId=5328
11
”kulhydrat”, af Torben Bjeeregaard Larsen, læge: http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/kulhydrat.htm
12
Ernæringsrådet, ”Sukkers sundhedsmæssige betydning”:
http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/Sukkerrapport_www.pdf
12 | Side
Det er derfor vigtigt, at børn og unge allerede der, vælger sunde snacks frem for det usunde; og
hvis de kommer ud for en masse reklamer for alt det sunde fra en tidlig alder, vil det klart have
indflydelse dannelsen af børn og unges identitet. Har man en sund kost, vil man dermed også
være med til at forebygge overvægt, fedme og koncentrationsbesvær
13
hos de fremtidige
generationer.
For at påpege dette, har jeg valgt at lave en kvantitativ behovsundersøgelse (se bilag
2
) og
undersøge, hvor meget børn og unge ved omkring fedme, samt hvad de foretrækker af usunde
snacks. Jeg har også lavet denne behovsundersøgelse for at kunne drage vigtige konklusioner og
bekræfte nogle vigtige sammenhænge som jeg kan fokusere på, når jeg skal arbejde med mit
produkt.
Ud fra den kvantitative behovsundersøgelse, kan jeg konkludere at 24 % af de adspurgte børn og
unge, ikke spiser fornuftig morgenmad men fødevarer som kage, chokolade og chips (se bilag
3
).
Desuden spiser 59 % af de adspurgte børn og unge heller ikke sund frokost. De foretrækker også
disse usunde madvarer frem for det næringsrige (se bilag
4
) og da deres spisevaner er meget
dårlige og usunde i forhold til hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, adspurgte jeg dem også, om de
havde kendskab til de sundhedsskadelige risiko der er, ved for meget indtagelse af sukkerholdige
fødevarer. Her svarede 67 % af de adspurgte, at de kun vidste lidt om risikoen, og 13 % vidste slet
ikke noget (se bilag
5
). Dertil udspurgte jeg børnene og de unge, om de ofte oplevede
koncentrationsbesvær i undervisningen, og det svarede 58 % af de adspurgte ja til (se bilag
6
).
Desuden spurgte jeg dem også, om de var interesseret i at købe en sund snack, med inspiration fra
en usund snack, og det svarede 92 % af de adspurgte ja til (se bilag
7
). For at et bedre indblik i
hvad børnene og de unge er glade for af usunde fødevarer, spurgte jeg dem til sidst, hvad det er,
foretrækker af de tre muligheder: chips, is og bolsjer. Her svarede 50 % af de adspurgte at de
foretrækker is, mens 35 % valgte bolsjer og 15 % valgte chips (se bilag
8
).
Efter at have adspurgt børnene og de unge, blev jeg overrasket over, at langt de fleste ikke vidste
meget, om hvor sundhedsskadeligt sukkerholdige fødevarer kan være - men at de alligevel var
vældig interesseret i, at købe en sund snack der er lavet med udgangspunkt fra en usund snack.
13
Studiehuset; mad og koncentrationsbesvær:
http://studiehuset.dk/index.php/d.60/Mad/og/koncentrationsbesv%C3%A6r
13 | Side
Krav til løsningsforslag:
På baggrund af ovenstående dokumentation af problemet og analysen, vil jeg opstille krav til de
kommende løsningsforslag og vægte dem, alt efter hvilke der er vigtigst for mit problem. Skalaen
er fra 1 til 5, hvor 1 vægtes lavt og 5 vægtes højt:
Produktet skal være passende til overvægtige børn og unge (5)
Produktet skal være holdbart (3)
Produktet skal være originalt, og må ikke findes på markedet med samme specifikke
funktioner (4)
Produktet skal smage godt (5)
Prisen på produktet skal være nogenlunde billigt, så det er mere tilgængeligt og dermed
kan vælges frem for de lidt dyrere og mere sunde fødevarer. (4)
Løsningsforslag:
Jeg har 4 løsningsforslag, som jeg vil vælge imellem for at løse mit samfundsmæssige problem:
1. fedt- og saltfattige chips
Ved dette fremstilles ovnbagte chips af kikærter og bønner, og krydret let med urtesalt, da de
skal være fedt- og saltfattige.
2. Sukkerfri is
Ved dette fremstilles sukkerfri is ved sukkererstatning, frugt og fløde med lavt fedtindhold.
3. sukkerfri bolsjer
Ved dette fremstilles der sukkerfrie bolsjer, og jeg har her tænkt mig at arbejde med kamille,
da den eksempelvis er et miljøvenligt og fhv. nem at anvende.
Valg af løsning
Efter at have angivet mine ovenstående løsningsforslag, vil jeg nu bestemme, hvilket en der er
mest passende og løser problematikken omkring børn og unges usunde kost og valg af usunde
snacks, hvilket påvirker deres skolegang og fører til koncentrationsbesvær og andre
livsstilssygdomme. Ved dette vil jeg opstille et skema, for at kunne bedømme mine krav og
kriterier af produktet.
14 | Side
I skemaet vil jeg indsætte kravene til mine løsningsforslag og vægtningen af dem fra tidligere
afsnit, samt mine 3 løsningsforslag og de point jeg vil give dem, alt efter hvor godt de opfylder
kravene. Løsningsforslagene vil blive bedømt fra en skala fra 1-3. Efterfølgende vil jeg gange
Vægtning (v) og Point (P) sammen for derefter at addere dem til sidst. løsningsforslaget med den
højeste sum, er så det, jeg vil arbejde videre med.
Ønskede
Egenskaber
Passende for
overvægtige
børn og unge
Holdbarhed
Originalt
Smager godt
Billigt
Vægtning (v)
fra 1-5
5
3
4
5
4
Sum af (P ∙ V)
fedt- og
saltfattige
chips
Point (P)
P ∙ V
1
5
1
3
1
4
2
10
1
4
26
Sukkerfri is
Point (P)
P ∙ V
3
15
3
9
3
12
3
15
2
8
59
Sukkerfrie
bolsjer
Point (P)
P ∙ V
2
10
3
9
1
4
3
15
2
8
46
baggrund af dette skema, er jeg kommet frem til, at sukkerfri is skal være det løsningsforslag,
jeg vil arbejde videre med.
15 | Side
Teknologi analyse
For at få mere indsigt i hvad det er, jeg vil begå mig ud i, og for at forberede produktfremstillingen,
har jeg følgende lavet en teknologianalyse.
Denne vil jeg fremstille ud fra en sukkererstatning, hvilket vil sige et stof, der erstatter det hvide
sukker, men har samme virkning i forhold til sødmen. Endvidere skal min is fremstilles af en
fedtfattig fløde, æggehvide, vanilje og en slag frugt. I starten havde i tanker at anvende
sukkererstatningen Steviosid, som ikke påvirker insulinproduktionen, da den har et indhold
mindre end 1 kalorie pr. 100 gram. Derudover kan 15 kilo sukker erstattes af blot 50 gram sød
Steviosid
14
. Denne sukkererstatning er dog ikke lovlig at anvende i fødevarer i Europa, og for at
finde ud af, hvorfor det ikke er lovligt, kontaktede jeg producenterne bag Steviosid Natur
Drogeriet A/S. Til dette svarede de blot, at Stevia udkonkurrerede almindeligt hvidt sukker, og
derfor ville påvirke de lande, der producerer sukker fra sukkerrør og deres økonomi. Jeg kan dog
konkludere at Steviosid ikke er sundhedsskadeligt
15
.
Jeg valgte i stedet for Steviosid, at anvende sukkererstatningen D-mannitol, da den har en
tilsvarende sødme som hvidt sukker. Dette gør isen sundere og mindre sundhedsskadelig i forhold
til normale is. I gennemsnit er deres energiindhold 2 kcal pr. gram, hvor ægte sukker til
sammenligning giver 4 kcal pr. gram.
For at bekræfte det, vil jeg bestemme næringsindholdet af min is. Dette gøres ved først at
bestemme protein-, fedt- og kulhydratindholdet i isen ved følgende forsøg:
- Bestemmelse af proteinindholdet i mælk
- Fedtstofsbestemmelse
- Tørstof- og Askebestemmelse
16
Jeg skal derfor kende de ovenstående forsøgs teknikker og udførelsesmetoder.
14
Helsenyt; ”Sød Stevia - et naturligt sødemiddel uden kalorier, egnet til diabetikere”:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=2425&sprog=1&grp=8&menu=5
15
Helsenyt; ”Stevia, undersøgelser om stoffets sikkerhed”:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=5279&sprog=1&grp=8&menu=14
16
Forsøgsvejledning givet af Lone Chortsen.
16 | Side
Den viden jeg skal benytte, til at fremstille mit produkt er D-mannitol stoffernes R - og S-
sætninger, for at finde de risiko der kan være ved indtagelse. Derudover skal jeg kende til D-
mannitols udvinding og destruering. Jeg skal som en selvfølge også kende bivirkningerne og tage
stilling til dem, hvis der er nogen. Desuden skal jeg kende D-mannitols sødme i forhold til normalt
hvidt sukker, jeg dermed kan beregne mig frem til lige præcis, hvor meget D-mannitol der skal
tilsættes, isens sødme er lige tilpas. Til forsøget om bestemmelse af proteindholdet, skal jeg
vide alt om titrering. Derudover skal jeg kunne matematik for at beregne mig frem til indholdet. Til
fedtbestemmelsen skal jeg også vide, hvordan jeg destillerer et stof og jeg skal kunne opstille
beregninger, der præsenterer indholdet af fedt i isen pr. 100 gram. Jeg skal også kunne finde ud af
at foretage en fedtekstraktion. Til sidst skal jeg have en generel viden, når jeg skal ind i
proceslaboratoriet. Jeg skal kunne adskille organisk fra uorganisk materiale, jeg dermed kan
smide affaldet ud i den korrekte affaldsspand. Når jeg er proceslaboratoriet, skal jeg også være
utrolig omhyggelig med brug af farlige midler, og jeg skal derfor bære kittel, handsker og briller,
når jeg beskæftiger sig med sundhedsskadelige stoffer.
Organiseringen af mit arbejde foregår ved at jeg først er i proceskøkkenet og fremstiller min
jordbær- og hindbær is, og starter så derefter med forsøgende en ad gangen.
Plan for projektforløb
Plan for projektforløbet er i projektbeskrivelsen.
Løsning/Produkt
Produktudvikling
Det er vigtigt, at man overholder Sundhedsguidens opstillede krav, hvis man ønsker at have en
sundere livsstil. I et æg er æggeblommen den mest fedtholdige, og er dermed den mest
”skadelige” del af ægget; mens man godt kan indtage lidt mere af æggehviden
17
.
Tidligere blev man anbefalet at holde sig helt fra sukker, da man var man overbevist om, at sukker
var det kulhydrat, der påvirkede blodsukkeret mest. Det er vigtigt, at man overholder
17
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/de-8-
nye-kostraa%3Bd/
17 | Side
Sundhedsguidens opstillede krav, hvis man ønsker at have en sundere livsstil. Her handler det bl.a.
om at begrænse mængden af mættet animalsk fedt, og vælge mere af det sunde f.eks. fra
vegetabilske kilder såsom olie og mandler. I et æg er æggeblommen den mest fedtholdige, og er
dermed den mest ”skadelige” del af ægget; mens man godt kan indtage lidt mere af æggehviden
18
.
Tidligere blev man anbefalet at holde sig helt fra sukker, da man var man overbevist om, at sukker
var det kulhydrat, der påvirkede blodsukkeret mest. Det er dog i dag blevet forklaret, at der er
andre typer af kulhydrater, som stivelse i hvidt brød, som kan medføre lige stor
blodsukkerstigning. Man behøver derfor ikke holde sig fra sukker helt, men det vil god medføre
overvægt of og fedme hvis man indtager meget. Således kan man indtage sukker i små mængder
fordelt over dagen
19
.
Jeg har derfor valgt at fremstille en sukkerfri is, der dermed er mindre sundhedsskadelige end
normal is. For at bekræfte det, vil jeg som tidligere sagt, foretage nogle forsøg, for at bestemme
næringsindholdet:
Bestemmelse af proteinindholdet
Vi ved, at en stor del af mælkeprotein er kasein. Kasein har den tendens i mælk, at den klumper sig
sammen om et Ca
2
molekyle, denne sammenklumpning kaldes kaseinmiceller, og før den egentlige
bestemmelse af proteinindholdet, er det en fordel at udfælde Ca
2
ved hjælp af vores kaliumoxalat.
Som bekendt indeholder protein aminosyrer, som har den egenskab at den indeholder både en
syregruppe COOH og basegruppen NH
2
.
En pH værdi 8,4 er den højeste, hvor næsten alle mælkeproteins primære aminosyrer vil være
syreform (-NH
3
+
). Grunden til at pH justeres til dette tal er, at den maksimale
reaktionsvillighed i reaktionen, da pH vil falde meget drastisk, når methanalen bliver tilsat.
Methanal reagerer med NH
3
+
gruppen, som adderes til dobbeltbindingen C=O i hydroxy gruppen i
methanal:
R NH
3
+ C = O R NH
2
+
- CH
2
OH R NH
+
= CH
2
+ H
2
0
PH falder som før nævnt meget her, da den dannede syre NH
+
er en stærkere syre end NH
3
+
18
Sundhedsguiden; De 8 nye kostråd:
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/de-8-nye-
kostraa%3Bd/
19
Psykologimagasinet;
http://www.psykologimagasinet.dk/Krop%20og%20velvaere/Kost/Julens%204%20syndere.aspx
18 | Side
Næsten alle grupperne vil da afgive en proton:
R NH
+
= CH
2
+ 0H
--
R N = CH
2
+ H
2
O
Fedtstofsbestemmelse
Det er nødvendigt at vide, præcis hvor meget fedtprocent der er, i det produkt der skal fremstilles,
da fedtprocenten spiller en væsentlig rolle i produktet. Dette kan bestemmes ved en
fedtekstration, ved at ekstrahere et fedtstofholdigt materiale, således at mængden af fedtstoffer
kan bestemmes. Selve ekstraktionen bliver foretaget med et såkaldt ’soxhletapparat’ i hvilket der
kun anvendes en begrænset mængde ekstraktionsmiddel
20
.
(se bilag
9
)
Sensoriske analyser
Produktets sensoriske bedømmelse er også nødvendig, for at et godt indblik i, hvordan
produktet formentlig vil modtages markedet. Dette gøres ved en såkaldt sensorisk analyse.
Sensorisk analyse handler, som ordet selv siger, om sanserne. Det er en situation, hvor alle
sanserne bruges ved bedømmelse af enten et måltid, en ret eller en enkel fødevare, som det er i
dette tilfælde.
De vigtigste sanseorganer i forbindelse med en sensorisk bedømmelse er:
- Smagssansen
- Følesansen
- Høresansen
- Synssansen
- Lugtesansen
Det er vigtigt at tage disse 5 sanser i enkeltvis betragtning, da de afhænger af mange faktorer.
Smagssansen:
Smagssansen er nok den vigtigste sans når det gælder følelsen ved at spise. Dog er det også en af
de sværeste sanser at definere, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af
smagsløgene, men også i høj grad af en kombination af synsindtryk, madens konsistens, madens
temperatur, vores humør osv.. Smagssansen har desuden en samordning med lugtesansen i
20
Vejledning ’Extraktion af fedtstoffer’ udleveret af Lone Chortsen.
19 | Side
pandelappen, hvilket er med til at give smagsoplevelserne flere nuancer, da mennesker kan
opfatte en del flere lugtestoffer end smagsstoffer.
De mest relevante faktorer, der påvirker smagssansen er:
- Sult og mæthed
- Indtagelse af stærkt krydret mad
- Indtagelse af kaffe og te
- Rygning
- Bestik
- Parfume
- Temperatur
- Lys
- Sygdom
- Medicin
- Ændret hormonbalance
Lugtesansen:
Lugtesansen har den evne at omfatte kemiske forbindelser og duftstoffer i luften. Der er et tyndt
slimlag i vores næsehul, som sørger for at opfange duftstoffer, der igen bliver registreret af
lugtecellerne. Der findes 20 millioner af dem i næsen. Når vi i længere tid er omgivet af de samme
duftstoffer, vil lugtecellernes aktivering slutte. Dette gør, at man ikke længere er i stand til at
skelne mellem forskellige dufte. Desuden skærpes lugtesansen ved sult og appetit. Dufte kan også
’overdøve’ hinanden, det er nødvendigt, hvis en analyse skal foretages, at være et sted, som
ikke er stærkt lugtende.
Følesansen:
Med hensyn til fødevarer, siger følesansen om fødens:
- Temperatur (koldt eller varmt)
- Konsistens (blød eller hårdt)
- Mørhed (tilpas kogt, stegt eller bagt)
- Finhed (groft eller fint)
Høresansen:
20 | Side
Høresansen giver os en fornemmelse af om føden er:
- Har ’bid’ (frisk, rå og grønt)
- Sprød (flæskesvær, brødskorpe)
- Knasende (snacks, slik)
Synssansen:
Synet er meget vigtigt med hensyn til føden. Derfor er det en god idé eventuelt at lave en
blindsmagning eller ændring af lyset.
Der er flere forskellige bedømmelsesmetoder på en sensorisk analyse:
- Triangeltest (personlige interviews)
- Beskrivende test
- Rangordningstest
- Parvis sammenligning
21
Produktkrav
Produktspecifik viden:
Mit produkt skal sælges supermarkeder og kiosker og kan denne måde være inden for
rækkevidde hos forbrugerne, og især være iøjefaldende for børnene. Endvidere vil der blive
udformet en tv-reklame, som skal markedsføre mit produkt, samt en brochure der skal oplyse
forbrugerne og give viden omkring produktet, og hvordan det gavner børn og unge, at indtage
denne form for is i stedet for en sukker og fedtholdig is, samt fordelene ved det.
Funktion:
Produktet skal smage godt og som normal is
Konsistensen skal være cremet
Produktet må ikke være grynet når det indtages
Produktet skal dufte af jordbær og hindbær og vanilje
Produktet skal se indbydende ud, og ligne jordbæris og hindbær
Produktet skal kunne opbevares i fryseren, og stadig smage som forventet
21
http://www.gumlink.dk/innovation/rdkompetencer/pages/sensorik.aspx
21 | Side
Produktet skal ikke være skadeligt for kroppen, med hvilket menes, at fedtindholdet ikke
skal være højere end ADI:
- Pr. 100 g. skal der være maks 15 % protein
- Pr. 100 g. skal der være maks. 10 % fedt
- Pr. 100 g. skal der være maks 50 % kulhydrater
Design:
Mit produkt skal være i en rund beholder, og skal have en iøjefaldende emballage:
Beholderens layout skal fange ens opmærksomhed.
Isen skal hedde Ice-licious, og navnet isen skal skrives med grotesk typografi, da denne
slags typografi er bedst tilegnet overskrifter, da den blandt andet er letlæselig i forhold til
antikva.
Der skal være et fangende billede af produktet emballagen, forbrugerne kan se selve
produktet og dermed blive fristet.
Økonomi:
Mit produkt er en sukkerfri is, som er fremstillet af sukkerstoffet D-Mannitol, hvilket er et organisk
stof og fremstillet af sukker ved hjælp af en redoxtion. Fremstillingen af produktet skal gøres
billigst muligt. Da D-Mannitol erstatter hvidt sukker, vil den således gøre fremstillingen billigere.
Konkurrence:
Jeg har en høj konkurrenceevne indenfor fødevareindustrien, da min fedt og sukkerfrie is har
den funktion, at den både er billig at fremstille - da den ikke skal bruge mange ressourcer,
samtidig med, at den forebygger fedme og usunde livsstilsvaner.
Produktfremstilling og dokumentation i proceslaboratoriet
Mit produkt er en sukkerfri jordbær- og hindbæris, som jeg fremstillede i proceslaboratoriet.
Fremstillingen af den sukkerfrie is foregik ved to trin; blendning af ingredienserne, samt frysning af
den endelige blanding.
Valg af ingredienser
På baggrund af produktkravene, har jeg valgt at fremstille isen af følgende ingredienser:
22 | Side
Cremefine piskefløde 19 % i stedet for normalt fløde, da man herved kan opnå et mindre
indhold af de umættede fedtstoffer og samtidig opnå kravet om maksimalt 10 % fedt.
D-Mannitol, hvilket er fremstillet af sukker ved hjælp af en redoxtion, i stedet for normalt
sukker, da eksempelvis diabetikere bør indtage sukker i en meget begrænset mængde,
samt for at forebygge usunde livsstilssygdomme, hvilke påvirker de unges skolegang f.eks.
ved at have en påvirkning på de unges koncentrationsbesvær.
Æggehvide i stedet for æggeblommer, da æggeblommer frarådes i forbindelse med fedme,
diabetes etc.
Fremstilling af hindbær is:
Ingredienser:
400 g. hindbær
En halv vaniljestang
6. tsk. D-Mannitol
1 æggehvide
50 mL Cremefine piskefløde 19 %
Materialer:
Vægt
Blender
Teske
En beholder
Fryser
Fremgangsmåde:
400 g. hindbær blendes med 50 mL Cremefine piskefløde 19%
Vaniljestangen knuses grundigt og tilsættes derefter i blandingen
6. tsk D-Mannitol, og 1 æggehvide tilsættes
Til sidst hældes blandingen i en beholder og sættes ind i en fryser.
Flowdiagram over fremstillingsprocessen:
- Hindbær
- Cremefine piskefløde 19 %
- Vaniljestang
- D-Mannitol
- æggehvide
1
23 | Side
Fremstilling af jordbær is:
Fremstilling af jordbær is foregik på præcis samme måde, men her blendes det blot med 400 g.
jordbær i stedet.
Billeder af fremstillingen af isen:
Bestemmelse af proteinindhold
Formålet med dette forsøg er at bestemme
Blendes
Blanding hældes i en beholder
Beholderen sættes i fryseren
2
3
4
Efter 1-2 timer i fryseren, er isen
fremstillet!
5
24 | Side
proteinindholdet i mælk ved formoltitrering.
Materialer:
pH-meter
pufferopløsning (pH 7,0)
titreringsudstyr
250 mL bægerglas
50 mL pipette
10 mL måleglas
50 mL bægerglas
Kemikalier:
30 % methanal (formalin)
0, 100 M NaOH
Mættet natriumoxalat
Fremgangsmåde:
En burette fyldes med 0,100 M NaOH
50 mL is udtages og overføres til et 250 mL bægerglas
2 ml kaliumoxalat tilsættes og der omrøres med magnetomrører ca. 2 min.
En pH-meter justeres med en pufferopløsning (pH 7,0)
Elektroden skylles forsigtigt med demineraliseret vand og anbringes i bægerglasset med is
(Man skal sørge for at elektroden ikke rører magneten under dens omdrejning)
0, 100 M NaOH dryppes til fra buretten indtil isens pH er 8, 4.
Et 50 mL bægerglas fyldes næsten halvt med 30 % methanal
pH-elektroden skylles med demineraliseret vand og overføres forsigtigt til bægerglasset
0, 100 M NaOH dryppes til under omrøring indtil pH er 8,4
15 mL af denne opløsning afmåles og overføres til isprøven
Der omrøres med magnetomrører i ca. 2 min.
Buretten fyldes igen med 0, 100 M NaOH og indstilles på nul
Isprøven titreres indtil pH igen er 8,4
25 | Side
Resultatbearbejdning
Ved dette forsøg kom jeg desværre ikke frem til nogen resultater, da jeg manglede kemikaliet
Methanal, og jeg kunne derfor ikke fortsætte med mit forsøg. Dette er meget ærgerligt, da jeg
uden resultaterne af proteinindholdet af min is, heller ikke vil kunne bestemme
kulhydratindholdet i min is ved forsøget ”Tørstof- og aske-bestemmelse”. Jeg kan derfor ikke
bestemme energiindholdet af min is, men blot fedtindholdet.
Fedtstofbestemmelse
Der foretages et fedtekstraktion og destillering for at bestemme fedtindholdet.
Fremgangsmåde
1. Ekstraktionshætten noteres.
2. Herefter knuses og hældes ca. 4-5 g. af prøven, hvilket naturligvis også noteres.
3. En rundbundet kolbe vejes, hvorefter ekstraktionsapparatet samles.
4. Petroleumsetheren svarende til ca. 1,5 gange ekstraktionskammerets rumfang hældes ned
gennem tilbageløbskøleren.
5. Kølevandet reguleres så køleren er kold foroven.
6. Derefter tændes varmekappen og opvarmningen reguleres, petroleumsetheren i kolben
koger jævnt og kraftigt.
7. I ca. 1 ½ time ekstraheres den (svarer til at
petroleumsetheren har løbet 5-6 gange). For en
sikkerhedsskyld kan man udtage en dråbe fra
overløbsrøret og undersøge om der er efterladt
en fedtplet det hvis ikke, er den fuldt
destilleret.
8. Når ekstrationsvæsken er blevet kold, at der
ikke drypper væske ned fra tilbageløbskøleren,
fjernes ekstrationskammeret og der foretages
nu en destillering.
Resultatbearbejdning
26 | Side
Fedtbestemmelse
Prøve 1
Prøve2
Opvejet mængde prøve i hylster [g]
4,273 g
4,462 g
Kolbens masse [g]
105,188 g
107,372 g
Kolbens masse med fedt [g]
105,493 g
107,724 g
Fedtindhold i prøven [g]
0,305 g
0,350 g
Fedt i w/w [%]
7,138 %
7,844 %
Gennemsnitlig: 7,491 %
Eksempel på udregning Prøve 1:


  = 7, 138 %
Vi ved nu at fedt = 7, 138 % pr. 100 g.
Fejlkilder:
Det er vigtigt at forbinde vakuumslangerne, sådan køleren er kold for oven. Ellers kan det have
en indflydelse resultatet. Det er også vigtigt at forsøget holdes under opsyn, da forsøget ikke
overstige en bestemt temperatur (kogepunktet for petroleumsether, som er 60-80 °C).
Samtidig vil det skabe en fejlkilde hvis kolberne ikke er afvejet inden start.
Afprøvning
Afprøvningen har taget udgangspunkt i de krav jeg tidligere opstillede inden fremstillingen. Der
blev lavet en sensorisk bedømmelse af produktet for at undersøge følgende krav:
Om produktet ser indbydende ud og ligner jordbær is?
Om produktet smager som is?
Om konsistensen er cremet?
Om produktet selv efter opbevaring i fryseren smager som forventet?
Om produktet er grynet?
Om produktet har en tilpas sødme?
27 | Side
Analysen blev fortaget 25 personer. For at se om de levede op til målgruppen, blev de bedt om
at besvare vores spørgeskema (se bilag
10
) før selve bedømmelsen.
Herefter blev de 25 testpersoner som intet kendskab til produktet havde, bedt om at udfylde en
yderligere detaljeret blanket, for at det kan bekræftes at analysen foregår optimalt som muligt.
Heri blev de faktorer, som kan påvirke de sensoriske sanser, vurderet de enkelte personer (se
bilag
11
). Testpersonerne fik bind for øjnene, hvorefter de blev bedt om at dufte til produktet og
bedømme det fra en skala fra 1-5, hvor 5 var det bedste (bilag
12
). Det skal dog tilføjes, at de
dette tidspunkt havde fået oplyst at det var is de skulle bedømme. Når denne del var overstået,
skulle bindet af fra øjnene, og de fik lov til at studere og vurdere produktet.
nedenstående skala står opsummeret vurderingerne fra de 25 testpersoner, under testning af
vores produkt:
Sensorisk analyse
Point 1-5
Kommentarer
Hvordan dufter produktet
4,6
Dufter af vanilje, og lidt hindbær
Ser produktet indbydende ud?
3,8
Ligner hindbærvaniljeis med den
stærke lyserøde farve og de sorte
korn
Er produktet grynet?
0,2
Slet ikke grynet; en smule i
starten
Har produktet en tilpas sødme?
4,3
Smager lidt surt men samtidig
sødt; er tilpas surt selvom det er
hindbær
Er produktet cremet?
4,3
Cremet som jeg kan lide is; det
virker som om der er meget fedt
i, meget cremet og dejligt
Helhedsvurdering og
konsistensen af produktet
4,8
Jeg tror ikke at isen er sund
fordi den smager som ”normal
is”; den smagte fantastisk godt,
får lyst til mere; vil helt klart
anbefale den; den kunne godt
være lidt sødere
28 | Side
Efter vurderingen af den sensoriske bedømmelse, kan man se, at alle de opstillede og undersøgte
krav i analysen har været særdeles tilfredsstillende. Kommentaren ”jeg tror ikke at isen er
sund” er bemærkelsesværdig, da denne viser, at isen sandsynligvis smager ligeså godt
konkurrenterne selvom den er sukkerfri.
Andre væsentlige krav til produktet var energifordelingen, men da jeg ikke kunne gennemføre
forsøget om proteinindholdet, har jeg desværre kun fået undersøgt fedtindholdet af isen. Jeg fik
undersøgt dette ved forsøget ”Extraktion af fedtstoffer”, og nedenstående skema ses produktets
fedtindhold sammenlignet med kravet:
Sammenligning mellem fedtindhold
Produkt
Kravet
Fedtindhold
7,491 %
10 %
Forbedringsforslag
Efter udarbejdelsen og vurderingen er det blevet bedømt at produktet levede meget godt op til de
stillede krav. Hvis jeg havde overvejet sammensætningen af isen lidt nøjere fra start, kunne
produktet være endnu mere vellykket. Herunder er opstillet:
Nøjere overvejelse af mængden ved tilsætning af sukkererstatningen D-Mannitol
En anden erstatning til fløde end den fedtfattige fløde (som kunne spare det umættede
fedt).
Samfundsmæssige konsekvenser
Miljøvurdering/LCA
Formål
Formålet med denne miljøvurdering er, at undersøge i hvor høj grad fremstillingen af isen belaster
miljøet, helt fra råvare til bearbejdning, til det færdige produkt på markedet.
Indledning
Jeg har valgt at vurdere, om indholdsstofferne i min jordbær- og hindbær is belaster miljøet, og
hvilken måde den gør dette. Herunder vil jeg kigge det aktive stofs belastning ved plukning,
29 | Side
transport, sortering, fremstilling m.m. Jeg vil desuden se, hvilke indholdsstoffer
sukkererstatningen D-Mannitol indeholder, og om de påvirker miljøet.
Præsentation af produkt:
Mit produkt er jordbær- og hindbær is med vanilje. Produktet købes i en rund plastik beholder, og
beholderen er der en varedeklaration, hvorpå der er angivet; isens navn (Ice-licious), et billede
af isen, samt hvad isen indeholder. Jordbærisen er fremstillet af jordbær, Cremefine 19 %,
vaniljestang, æggehvide & D-Mannitol. Hindbærisen er også femstilliet såles men med hindbær i
stedet for jordbær.
Produktets ydelse:
Jordbær- og hindbærisen fungerer som en sund snack, og er erstattet med D-mannitol i stedet for
normal hvidt sukker, som gør den mindre sundhedsskadelig end normal is. Derudover er den også
fedtfattig, og vil dermed forhindre overvægt eller fedme og ikke mindst koncentrationsbesvær.
Afgrænsning
Jeg vil lave en relativ lille beskrivelse af alle de elementer der indgår i mit produkt. Dog er det jeg
har tænkt mig at fokusere mest på, er de ingredienser, der har afgørende betydning for mit
produkt. Derfor har jeg valgt at afgrænse min miljøvurdering til blot at redegøre for hindbærs - og
jordbærs såning, plukning, transport og bortskaffelse. Derudover vil jeg gerne redegøre for den
fløde jeg har benyttet; jeg vil se nærmere på fremstillingen, transport og bortskaffelsen.
30 | Side
Produktion af jordbær- og hindbæris
Som en produktudvikler kan jeg foretage en miljøvurdering. Jeg kan vurdere påvirkningen af
miljøet i de faser i produktets livscyklus, som der er kendskab til. Jeg dermed vælge de mest
miljørigtige ingredienser eller materialer, og sikre den mest miljørigtige produktion, for at und
påvirkningen.
D-Mannitol:
Mannitol er en polyalkohol, og anvendes i fødevarer som konsistensmiddel og sødestof med E-
nummeret: E 421. forekommer bl.a. i sukkertang (laminaria saccharina). D-mannitol fremstilles ved
en hydrogenering af fruktose. Hydrogenering er en kemisk proces, hvor sukkermolekylet
(fruktosen) tilføres brint (hydrogen) i form af alkoholgruppe, deraf får det navnet sukkeralkohol.
22
Da jeg gerne ville have flere oplysninger omkring dette produkt, (bl.a. hvordan man ”udvikler” det,
bortskaffelsen og energiforbruget dertil), ringede jeg til Dansukker, som er en del af Nordic Sugar,
og spurgte om disse ting. De svarede, at der ikke er krav til dem om at have overblik over de
miljømæssige konsekvenser af deres egen produktion, og de kunne derfor ikke besvare vores
spørgsmål. Jeg kontaktede Miljøstyrelsen, men har endnu ikke fået et svar.
Vaniljestang:
Vanilje er slægt af tropiske orkidéer med ca. 100 arter. Af visse arter, især ægte vanilje, Vanilla
planifolia, som er hjemmehørende i Mexico, fremstilles krydderiet vanilje. De indtil 20 cm lange
kødfulde kapsler der indeholder tusinder af små, mørke frø, høstes, før de er modne og
gennemgår en månedlang fermenterings og tørringsproces, før de kan sælges som
vaniljestænger. En del arter dyrkes som prydplanter i drivhuse, bl.a. kejservanilje.
23
Jordbær og hindbær:
22
Dansukker; ”Sukker i mange varianter”: http://www.dansukker.com/Default.aspx?ID=191
23
Den Store Danske; Vanilije:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Orchidales_(Orkideer)/vanilje
31 | Side
Havejordbær Fragaria har været dyrket i Europa siden slutningen af det 19. Århundrede.
Havejordbær er krydsninger mellem amerikanske jordbærarter. Dette betyder at jordbær egentlig
ikke er bær, men en opsvulmet blomsterbund, hvor frugten er et lille frø uden på bærret.
24
Landmanden sår jordbærfrø på sin mark.
Hindbær er det, man kalder en halvbusk, da grenene kun bliver højst 2 år gamle. Det vil sige, at det
ikke bliver rigtige, træagtige grene. Derfor bliver de i reglen hele deres liv kaldt skud. Hindbær
vokser vildt i en stor del af verden. Her i landet er den almindelige fugtige områder i skove.
Men bærrene er ikke store som på de dyrkede havesorter. vidt man ved, har hindbær været
dyrket i mindst 1000 år, den ældste beskrivelse er fra 1548
25
.
Problemstillingen ved at dyrke jordbær og hindbær i landbruget er brugen af pesticider og
sprøjtemidler, som er kemiske stoffer, der bliver anvendt på marker og haver for at bekæmpe
ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb af skadedyr, mod svampeangreb eller til påvirkning af
plantens vækst
26
. Pesticider har ingen decideret sundhedsskadelig effekt forbrugeren, da intet
pesticid bliver accepteret, hvis det viser sig at være sundhedsmæssigt uacceptabelt. I Danmark
laver Danmarks Fødevareforskning den sundhedsmæssige vurdering af pesticidrester i fødevarer.
Miljøstyrelsen vurderer konsekvenserne for miljøet og godkender pesticider. Dog har pesticider og
sprøjtemidler en effekt på vores miljø.
27
Brugen af sprøjtemidler marken siver ned i afløb, som
leder ud i have, søer og floder. Dermed vil der være flere næringsstoffer tilstede, og der vil være
en markant stigning i algevækst, hvilket kan påvirke vandorganismer
28
.
24
”Sådan dyrker du jordbær”:
http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber/71.html
25
Hindbær; http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/Hindb%C3%A6r/hindbaer.html
26
Fødevarestyrelsen; pesticider:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm
27
Fødevarestyrelsen; pesticider:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm
28
Fødevarestyrelsen; pesticider:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm
32 | Side
MEKA- princip for jordbær og hindbær
M
(Materialer)
De materialer, der skal benyttes for at hindbær og jordbær kan sås, bearbejdes og
transporteres, er såningsmaskine, vandingsudstyr samt lastbiler og andet til
transport.
E (Energiforbrug)
Fremstillingen af frugt bruger i 4 MJ/ kg. Såningsmaskiner og vandingsudstyr bruger
meget energi og brændstof, som har miljøbelastende effekter vores klima, ved
at udlede CO
2
29
. Jordbær transporteres rundt i Danmark i lastbiler, og lastbiler
brændstofforbrug er oppe på 77 g/t km, hvilket vil sige, at den har en nyttelast på 2
t, som svarer til 40 %.
K
(Kemikalier)
De kemikalier der bliver brugt i forbindelse med jordbær er pesticider og
sprøjtemidler (her især Round up og insektgifte), som har en meget negativ effekt
vores miljø. Det forårsager iltsvind i vandafløb, såsom floder, søer og have,
hvilket vil resultere i huller i flere fødekæder.
A
(Andet)
Bortskaffelsen af jordbær er anbefalet til at være en energiforbrænding med en
energigenvinding. Dog er genvindingen sjældent relevant. Derudover er
forbrændingen og deponering uproblematiske. Dog går der noget energi tabt
under deponering.
Fløde
Et andet element, der er essentielt for min jordbær og hindbær is er fløden. Fløde fremstilles
under den første fase af smørfremstillingen af det fedtlag, som samler oven den friske mælk.
Fløde karakteriseres af et højt fedtindhold, men indeholder også mælkens øvrige næringsstoffer
samt vitaminer og mineraler
30
.
Mælken kommer fra danske malkekøer, som bliver malket, hvorefter den friske mælk bliver kørt
ud til mejeriet i lastbil. For at bevare indholdet af næringsstoffer i den friske mælk skal den
behandles meget forsigtigt. mejeriet samles mælken i store tanke, og bliver dernæst
29
”EU vil tillade mere gift i jordbær og gulerod”:
http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=112346
30
Arla; Fløde:
http://arla.dk/Produkter/Vores-produkter/floede/
33 | Side
centrifugeret mælkens naturlige indhold af fløde bliver skilt fra. Fløde fremstilles normalt med
fedtprocenterne 37 %, der kaldes piskefløde, samt 13 % og 9 % kaldet kaffefløde.
MEKA- princip for fløde
M
(Materialer)
Lastbiler, mejeriredskaber (centrifuger, tanke m.m.)
E
(Energiforbrug)
Lastbilers brændstofforbrug er 77 g/t km, og et mejeri udleder i alt omtrent
500.000 tons CO
2
i forbindelse med transport af hhv. mælkeprodukter fra
landmand til mejeri og produkter fra mejeri til butik.
31
Mælkeprodukter, og
herunder fløde, bruger 4 MJ/kg til fremstillingen.
K
(Kemikalier)
Fløde homogeniseres ikke, da det skal piskes stift, og derfor gennemgår fløde ikke
den mekaniske behandling, eller bliver tilsat enzymer.
A
(Andet)
Bortskaffelsen af fløde sker ved forbrænding med energigenvinding, som
sjældent er relevant. Forbrændingen er uproblematisk, og det deponeringen
også, hvor der er noget energi der går tabt.
Teknologivurdering/Perspektivering
Mit produkt vil være meget konkurrencedygtigt, hvis det kommer ud markedet, da det er en
sukkerfri og relativ fedtfattig jordbær/hindbær is i forhold til almindelige is. Mit produkt vil især nå
ud til folk, der vil ændre sin livsstil til det sundere, folk der lider af diabetes og andre
livsstilssygdomme. Dette vil være et skridt på vej mod et sundere Danmark i forbindelse med
sundhed. Hvis den indføres allerede nu, vil vanen nedarves til kommende generationer, og det vil
bland andet forhindre overvægt og fedme, hvilket vil være en stopper for sundhedsfarlige
sundhedssygdomme.
Mit produkt er et af mange produkter på markedet, der forsøger at løse nogle problemer ved
usunde fødevarer, samtidig med at fødevarerne bevarer deres smag. Jeg har produceret et
alternativ til is bestående af sukker.
Jeg tror, at fødevareproducenter i fremtiden vil erstatte mange af de usunde stoffer med mindre
usunde eller finde andre naturlige stoffer, der kan erstatte de stoffer man hidtil har brugt. Jeg
31
Arlafoods:
http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/naturlig-evolution/vores-business-intent/distribution/
34 | Side
tror derfor, at der i fremtiden vil produceres lignende produkter. Jeg mener, at produktet vil blive
modtaget af forældre, der er bekymret for deres børns sundhed i forbindelse med skolegangen og
koncentrationsbesværet i skolen. Jeg går også ud fra, at diabetikere vil købe isen, da den
indeholder et erstatningsstof for hvidt sukker. Men for at man kan være sikker på, at diabetikere
kan købe produktet, skal der foretages undersøgelser der bekræfter dette. Jeg mener også, at
forældre vil være glade for, at erstatte usunde fødevarer med andre fødevarer, der er mindre
usunde, hvis blot fødevaren opfylder de andre betingelser.
Der er i det danske samfund i dag mange light produkter såsom drikke - og mejeriprodukter, hvor
sukkeret bliver erstattet med sødemidler.
32
Spørgsmålet er bare, hvor etisk korrekt det er, samt
om det har en indflydelse sundheden. Der er ikke tvivl om, at mængden af funktionelle
fødevarer er i stigende grad
33
, hvor der i f.eks. mange juice bliver tilsat ekstra vitaminer. Dette
betyder bl.a. at man både går hen og får selve juicens vitamin, samt den ekstra tilsatte vitamin,
hvilket kan hen og blive for meget for kroppen. Der burde kunne skelnes mellem medicin og
normal mad, for når man forbedrer en fødevare med adskillige vitaminer eller helbredende stoffer
går man dels fra at have en normal fødevare til en form for medicin. Forbrugere burde selv kunne
vælge at indtage vitaminer eller medicin og ikke få det direkte med i den mad man indtager. Dette
begrænser både de valgmuligheder vi har, og det ødelægger også oplevelsen og kvaliteten af
maden. Samtidig har det også en indflydelse samfundet, da disse funktionelle fødevarer også
medfører en ændring af befolkningens madkultur. Producenter lægger stor vægt på, at fremstille
funktionelle fødevarer, da de på denne måde kan lykkedes dem, at udvikle de usunde fødevarer til
”sunde” fødevarer, ved f.eks. at tilsætte vitaminer. Derved kan produkterne også gøres dyre, da
produktet nu har flere egenskaber. denne måde tjener producenterne også mere
fødevarerne.
Konklusion
Ud fra formålet med opgaven, som var at fremstille en funktionel fødevare henvendt til børn og
unge med usunde livsstilsvaner, hvilket blev valgt til at være en jordbær- og hindbæris. Grunden til
dette var, at is normalt forbindes med et højt indhold af fedt og sukker. Da de usunde livsstilsvaner
32
http://perspektiv.nu/files%2FFiler%2FPDF%2Fperspektiv0701_dansk.pdf
33
http://dagenssundhed.dk/
35 | Side
allerede er et stort problem i det danske samfund, er det netop en god mulighed at udvikle et
produkt, der både er anderledes og til gavn for børn og unge med usunde livsstilsvaner.
Da der allerede er opfundet en del fødevare til børn og unge med usunde livsstilsvaner, er der ikke
meget nyt og funktionelt i eksempelvis at udvikle en drikkevare med sødemiddel i stedet for
sukker eller for den sags skyld, en form for sund chips, sundt fedt eller mættet drikkevare, der
blev i stedet valgt, at arbejde videre med jordbær- og hindbæris, med henholdsvis mindre fedt,
med æggehvide og vigtigst af alt; erstattet alt sukkeret med en sukkeralkohol; D-Mannitol.
For at afgøre om den fremstillede jordbær- og hindbæris levede op, til nogle i forvejen opstillede
krav om opfyldelsen af ADI, om at det ikke skulle indeholde mere end et bestemt procentantal
protein, fedt og kulhydrater, blev det valgt at analysere isen vha. diverse analyseteknikker:
protein, fedtstof, tørstof og askebestemmelse. Men som jeg tidligere har nævnt, har jeg ikke
kunne færdiggøre mit forsøg om bestemmelsen af proteinindholdet i isen, da jeg manglede
kemikaliet af Methanal. Jeg har derfor heller ikke kunne foretage forsøget om tørstof og
askebestemmelse, da jeg ikke kan beregne kulhydratindholdet uden resultatet af
proteinindholdet.
Evaluering
Jeg kan hermed afslutte mit projektforløb med at sige, at det først og fremmest har været
spændende. Det har også været meget lærerigt og opvækkende, da jeg nu tænker mere over
indtagelsen af de forskellige snacks. Jeg synes desuden, at det har været et godt forløb og jeg har
følt et stort engagement fra lærernes (Lone og Lise Marie) side af, da de har været meget
tilstedeværende og klar til at hjælpe til enhver tid. Dog har jeg oplevet et vanvittigt tidspres, som
jeg skulle rette mig ind efter, især da jeg har stået alene om dette projekt. Jeg har selvfølgelig også
fokuseret meget min svagheder mht. rapportskrivning, og jeg forsøgt at sætte flere kræfter til
min svagheder og opveje dem med mine styrker.
Kildeliste
1
”Vil have fat i unge om trafiksikkerhed”, af Jeppe Ligaard:
http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Trekanten/2010/09/30/115534.htm
36 | Side
2
Sundhedsstyrelsen; ”Faktaark om overvægt blandt børn og unge i Danmark”:
http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/faktaark.ashx
3
Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx
4
Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx
5”
Verdens fede tager livet af de andre”:
http://avisen.dk/verdens-fede-tager-livet-af-de-andre_12596.aspx
6
”Fakta om fedme hos danske børn og unge”:
http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed137/fakta1/
7
”Svær overvægt”, af Arne Astrup, professor, dr. med.:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fedme.htm
8
Nordsider: http://www.nordsider.dk/Elevarbejder/fedme_projekt_2006/
9
Mellemmåltider til børn er alt for søde”:
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=5328
10
”kulhydrat”, af Torben Bjeeregaard Larsen, læge:
http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/kulhydrat.htm
11
Ernæringsrådet, ”Sukkers sundhedsmæssige betydning”:
http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/Sukkerrapport_www.pdf
12
Studiehuset; mad og koncentrationsbesvær:
http://studiehuset.dk/index.php/d.60/Mad/og/koncentrationsbesv%C3%A6r
13
Helsenyt; ”Sød Stevia - et naturligt sødemiddel uden kalorier, egnet til diabetikere”:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=2425&sprog=1&grp=8&menu=5
14
Helsenyt; ”Stevia, undersøgelser om stoffets sikkerhed”:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=5279&sprog=1&grp=8&menu=14
15
Sundhedsguiden; De 8 nye kostråd:
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-
ernaering/de-8-nye-kostraa%3Bd/
16
Psykologimagasinet;
http://www.psykologimagasinet.dk/Krop%20og%20velvaere/Kost/Julens%204%20syndere.aspx
17
Dansukker; ”Sukker i mange varianter”:
http://www.dansukker.com/Default.aspx?ID=191
37 | Side
18
Den Store Danske; Vanilije:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Orchidales_(Orkideer)/vanilje
19
”Sådan dyrker du jordbær”:
http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber/71.html
20
Hindbær; http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/Hindb%C3%A6r/hindbaer.html
21
Fødevarestyrelsen; pesticider:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm
22
”EU vil tillade mere gift i jordbær og gulerod”:
http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=112346
23
Arla; Fløde:
http://arla.dk/Produkter/Vores-produkter/floede/
24
Arlafoods:
http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/naturlig-evolution/vores-business-intent/distribution/
24
http://dagenssundhed.dk/
Bilag
Bilag
1
Livsstilssygdomme der hyppigst forekommer, som følge af overvægt og fedme:
Type 2 diabetes
Type 2 diabetes er en af de typer diabetes man kan have. Denne type kaldte man tidligere
gammelmandssukkersyge. Fedme, som flere og flere lider af, og som forbindes med magelig,
vestlig levevis, kan udløse type 2 diabetes. Det er også blevet meget mere almindeligt for børn og
teenagere at udvikle type 2 diabetes af samme årsag. Når man har type 2 diabetes kan man stadig
producere insulin, men i utilstrækkelige mængder, og/eller kropscellerne er resistente mod
insulinens virkning. I begyndelsen reagerer bugspytkirtlen på insulinresistensen ved at danne mere
insulin, men efterhånden kan bugspytkirtlen ikke følge med kroppens insulinbehov. Det resulterer
i, at der ikke kan komme glukose ind i cellerne og forbrændes til energi, og derfor ophobes det i
blodet. Det medfører et unormalt højt blodsukkerniveau. Det medfører store vandladninger og
voldsom tørst. Det skyldes, at kroppen fjerner overskydende glukose ved at filtrere det i nyrerne
og lede det ud i urinen, hvilket medfører at kroppen nedbryder muskel- og fedtlagrer, hvilket kan
give giftophobninger i blodet. Forhøjet blodsukker over en periode på flere år ødelægger kroppens
væv, så der opstår komplikationer med øjne, nyrer, fødder, hjerte og blodkar og nerver.
38 | Side
Hjertesygdomme
Er man overvægtig eller fed, har man stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom og slagtilfælde.
Svær overvægt går ofte hånd i hånd med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes. Alt
sammen faktorer, der i sidste ende kan give åreforsnævring.
Hjerteforeningen: http://www.rumlerikkerne.dk/sw92794.asp
Højt blodtryk
Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor
en modstand, der er i blodkarrene. Når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere
tryk end normalt er der tale om forhøjet blodtryk. www.netdoktor.dk
Slidgigt
Overvægt overbelaster leddene og slider dem ned efterhånden. Det starter med, at brusken i
leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen
og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men
sidder oftest i rygsøjlen, hånden, foden, knæet og/eller hoften.
www.netdoktor.dk
Bilag
2
Behovsundersøgelse
Hej!
Jeg er en pige fra Frederiksberg Tekniske Gymnasium på 2. år, og jeg arbejder et projekt om
sundhed i faget teknologi B. Min målgruppe er børn og unge i alderen 11 18 år, og det ville være
en stor hjælp, hvis du ville tage dig tid til at besvare følgende spørgsmål:
Hvor gammel er du?
Hvad spiser du til morgenmad?
- Morgenmadsprodukter
- Brød med pålæg, frugt
- Mejeriprodukter
- Kage, chokolade, chips
39 | Side
Hvad spiser du til frokost?
- Frugt, grønt
- Brød med pålæg
- Kage, chokolade, chips
Lider du ofte af koncentrationsbesvær?
Ja Nej Nogle gange
Kender du til de sundhedsskadelige risiko, du udsætter din krop for, når du indtager for
meget af sukkerholdige fødevarer?
Ja Nej Ved lidt
Kroppen skal bruge energi, til at holde sig i gang, og det får den gennem den mad, du spiser. En
meget stor del af det du spiser, bruger kroppen som brændstof ligesom en bil bruger benzin. Der
er dog noget mad, der kan være dårligt for din krop. Usunde madvarer såsom chokolade, chips og
kage har et meget højere energiindhold i forhold til sunde fødevarer. Det indebærer, at din krop
ikke kan at forbrænde det hele og omdanne det til energi, hvilket medfører at energien hobes
op i din krop og giver dig større fedtdepoter. Det kan føre til mange sygdomme såsom sukkersyge,
som er farlig for dit helbred.
Ville du være interesseret i, at man lavede usunde snacks om til sunde snacks?
Ja Nej
Hvad foretrækker du af snacks bland disse tre?
- Chips
- Is
- Bolsjer
40 | Side
37%
6% 33%
24%
Morgenmadsvaner hos børn og unge i alderen 11-18 år
Morgenmadsprodukter
Brød med pålæg, frugt
Mejeriprodukter
Kage, chokolade, chips
Bilag
3
Bilag
4
41%
59%
Frokostvaner hos børn og unge i alderen 11-18 år
Brød med pålæg, frugt, grønt
Kage, chokolade, chips
41 | Side
Bilag
5
Bilag
6
Kendskab til de sundhedsskadelige risiko ved indtagelse af sukkerholdige fødevarer hos børn i
alderen 11-18 år:
58%
23%
19%
Koncentrationsbesvær hos børn og unge i alderen 11-18 år
Ja
Nej
Nogle gange
20%
67%
13%
Ved meget
Ved lidt
Ved ingenting
42 | Side
Bilag
7
Interesse i sund snack med inspiration fra en usund snack:
Bilag
8
Fortrukken snack:
92%
8%
Interesse i sund snack med inspiration fra usund snack
Ja
Nej
15%
50%
35%
Fortrukken snack hos børn og unge i alderen 11-18 år
Chips
Is
Bolsjer
43 | Side
Bilag
9
44 | Side
Bilag
10
Målgruppe:
Jeg er:
Dreng Pige
Jeg er:
- Undervægtig
- Normalvægtig
- Overvægtig
- Fed
Hvad spiser du til frokost?
- Frugt, grønt
- Brød med pålæg
- Kage, chokolade, chips
Kan du lide is?
Ja Nej
Jeg er _____ år gammel
Hvilken slags smag foretrækker du, at din is skal have?
45 | Side
Bilag
11
Analyse:
Ryger du?:
Ja Nej
Har du i løbet af de sidste par timer drukket kaffe?
Ja Nej
Har du i løbet af de sidste par timer drukket te?
Ja Nej
Har du inden for de sidste par timer spist noget stærkt krydret mad?
Ja Nej
Har du nogen sygdom?
Ja Nej
Har du indtaget medicin i dag? Hvis ja, hvilken __________________________
46 | Side
Bilag
12
Bedømmelse af hindbær og jordbær is:
Sensorisk analyse
Point 1-5
Kommentarer
Hvordan dufter produktet?
Ser produktet indbydende ud?
Er produktet grynet?
Har produktet en tilpas sødme?
Er produktet cremet?
Helhedsvurdering og
konsistensen af produktet
Hvad synes du om produktet efter at vide, at den ikke indeholder sukker, samt er den meget
sundere end normal is?
Kommentar:
Vil du købe produktet på markedet, når du nu ved, at det hverken indeholder sukker eller særlig
meget fedt- og derfor er rigtig godt til diabetikere?
Ja Nej