[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
1
INDLEDNING ................................................................................................................. 2
DEFINITIONEN AF ET MEDIE. ................................................................................. 3
UNGES MEDIEBRUG ................................................................................................... 3
TV .................................................................................................................................. 3
VIDEO / DVD ................................................................................................................. 5
DE TRYKTE MEDIER. ....................................................................................................... 6
Aviser......................................................................................................................... 6
Bøger ......................................................................................................................... 7
COMPUTER ..................................................................................................................... 7
BIOGRAF ........................................................................................................................ 8
VOLD I MEDIERNE ...................................................................................................... 8
VOLD PÅ TV ................................................................................................................... 9
4 TEORIER OM VOLD ..................................................................................................... 10
Kartasis -teorien ..................................................................................................... 10
Stimulerings-teorien ................................................................................................ 10
Imitations-teorien .................................................................................................... 10
Tilvænnings-teorien ................................................................................................ 10
VOLD GENNEM COMPUTEREN ...................................................................................... 11
UNGES EGEN MENING OM MEDIE VOLD ......................................................................... 11
IDENTITETSDANNELSE OG VÆRDITILEGNELSE .......................................... 11
IDENTITET .................................................................................................................... 11
MEDIERS PÅVIRKNING AF UNGES IDENTITETSDANNELSE .............................................. 12
TV SOM MANIPULATIONS MIDDEL ................................................................................ 13
KØNSROLLEMØNSTRE INDE FOR MEDIE VERDENEN. ..................................................... 13
KONKLUSION ............................................................................................................. 14
KILDEHENVISNING: ................................................................................................. 15
BILLAG ......................................................................................................................... 16
EU'S TV-DIREKTIV, ARTIKEL 22: BESKYTTELSE AF BØRN OG UNGE .............................. 16
REGLER FOR REKLAMERING TIL BØRN OG UNGE ........................................................... 16
ORDFORKLARING: ........................................................................................................ 17
LITTERATURLISTE .................................................................................................. 18
BØGER ......................................................................................................................... 18
INTERNET ..................................................................................................................... 19
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
2
Indledning
I det som vi vil beskrive som det ”moderne” danske samfund, er medier overalt.
Medierne kan forekomme på arbejdet, i børnehaven, på skolen og ikke mindst er det
blevet en del af familien.
Denne rapport vedrører de medier unge har tættest inde på livet, både de trykte men dog
mest de elektroniske medier, og den undersøger børns og unges brug af massemedier
med særlig vægt på gruppen af 13-19 årige unge.
Formålet med rapporten er at kortlægge og diskutere unges brug af massemedier for at
vurdere, hvordan medierne i højere grad end i dag kan blive sociale, kulturelle og
politiske ressourcer for unge. Jeg vil også beskrive hvor og hvordan medier optræder i
de unges hverdag. Og se hvordan medier kan være med til at påvirke unges
identitetsdannelse.
Når vi kigger på medier kan vi se dem fra to sider – fra den passive og den aktive
brugers. Den passive bruger er ham der sidder og kigger f.eks. fjernsyn, men den aktive
er bla. brugen af computer.. Jeg vil fra brugerens side kigge på hvilke krav vi stiller til
medie og hvordan vi bearbejder det vi modtager gennem medier.
Jeg vil til sidst prøve at give mit individuelle bud på, hvordan medier i fremtiden
kommer til at styre vores hverdag.
Det bekymrer mig, at noget nyt er ved at se dagens lys på vor klode. De moderne tiders
tekniske fremskridt har ganske vist knytte menneske sammen som ved en slags
nervesystem. Forbindelsen er talløse. Kommunikationen er øjeblikkelig. Fysisk set er vi
knyttet sammen som celler i et legeme. Men dette legeme har endnu ingen sjæl.
Antoine de Saint-Exupéry, 1941
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
3
Definitionen af et medie.
For forståelsen af hele denne rapport må det være på sin plads at få defineret og fastsat
hvad ordet/begrebet medie i virkeligheden dækker over. I Lademanns
Multimedieleksikon
1
kan man læse følgende definitration af hvad medier er:
Medier
medier: egentlig massekommunikationsmedier; fællesbetegnelse for presse, radio,
fjernsyn og film m.m., der ved formidling af nyheder, oplysning, underholdning osv. har
mulighed for at påvirke den offentlige mening.
Medium
#medium (latin): noget i midten, mellemled, mellemting; et middel, hvorigennem noget
spredes, jævnfør massemedier
Unges mediebrug
Ved medieforbrug forstås den tid vi bruger om dagen på Tv, video, computer, læsning
osv. I det følgende afsnit vil jeg prøve at beskrive unges medieforbrug inde for de
medier vi har tættest inde på livet. Jeg vil også prøve at finde grunden til at de unge har
lagt de trykte medier på ”hylden” og i stedet er gået over til de elektroniske. Jeg vil også
kigge på forskellen mellem de passive og de aktive medier, altså de medier hvor
brugeren henholdsvis forholder sig passivt eller aktivt over for et givent medie.
Tv
Man kan ikke komme udenom at fjernsynet altid har været et meget omdiskuteret medie
og at diskussionen altid har været i retning af hvor vidt tv kan være skadeligt for os
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
4
mennesker. Nedenstående tabel viser, hvor mange husstande i Danmark, der havde
farve-tv, sort/hvid tv, video m.v. i 1994. Det fremgår bl.a. af tabellen, at 98% af
Danmarks ca. 2,3 mio. husstande havde fjernsyn, man må antage at antallet i dag 2002
er steget en smule siden da. Så man kan ikke komme udenom Tv’et er en integreret del
af vores hverdag
2
.
Tv-apparater m.v. i husstande 1994
Antal (x 1.000)
%
Antal husstande
2.339
100
Husstande med farve tv
2.256
96
Husstande med s/h-tv
43
2
Husstande med 2 eller flere tv
739
32
Husstande med video
1.429
61
Husstande med tekst tv
1.419
61
Kilde: Årsrapport for 1994, Gallup tv-meter
Et faktum er at de unge i stadig større omfang ser TV hver dag. På et tidsrum på tre år
(1993-96) steg det generelle Tv-forbrug blandt 15- til 18-årige
3
med en halv time per
dag, dvs. en stigning på hele 168 timer på et år. Men også bare inde for de 15- til 18-
årige kan man også se en stor forskel, da en 15-årig ser ca. en time mere Tv på en lørdag
end de 18-årige, mens på en søndag er det kun en halv
3
.
Hvis man ser på kønsfordelingen er der en lille overvægt af drenge der ser mere tv end
piger; ca. 10 min mere. Også når man kigger på sammenhænget mellem uddannelse og
hvor meget Tv man ser er der en klar tendens. De unge der er i gang med en gymnasiale
uddannelser er dem blandt unge der ser mindst Tv, mens dem uden arbejde og som ikke
er i uddannelse er dem der ser mest. Mere end 1 time end de studerende. Der er også et
sammenhæng mellem social status og tv-forbrug. De lavest socialt stillede familier er
dem der lader deres børn se mest tv mens de mellem og højt socialt stillede i større
omfang ser og diskuterer medieudbudet. Man kan også se at unge fra socialt lave
grupper ser mere volds- og actionfilm end unge fra andre sociale grupper. Der ses også
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
5
blandt disse unge et mønster af en større negativitet rettet mod skolen end blandt andre
børn.
En af grundene til det øget tv-forbrug er de stigende antal kanaler i husstandene, flere og
flere kommuner indfører fællesantenne ordninger samtidig med at prisen på paraboler
og medfølgende abonnement falder. I det brede program udbud er der næsten noget at
finde for en hver smag. Og dette er med til at passiviser mange foran tv-skærmen.
Video / DVD
Da video og DVD dækker over nogenlunde det samme vil jeg i dette afsnit nøjes med at
bruge ordet video. Videoen har også måtte utroligt meget kritik igennem fra forskellige
sider af samfundet. Ikke desto mindre er det et medie der er blevet utroligt flittigt brugt
blandt unge i mange år. En rundspørge bland unge har det vidst sig at kun 1 pct. ser
ikke video eller DVD jævnligt, over en tredjedel af de unge ser video mindst en gang
om ugen
4
.
At se video med hinanden er noget unge praktisere meget, over 53 pct. kan svare at når
de ser video gør de det med venner. Der er dog en lille tildens til at piger gør det mere
mens drenge har en lidt større tildens til at se film alene. Hvis man ligger sammen hvor
meget tid unge bruger på tv og video om dagen, nemlig 2 timer og 50 minutter plus 1
time og tre minutter, kommer man frem til at de unge bruger i gennemsnit ca. 4 timer
om dagen alene på tv og video, og i weekenden er tallet endda højere nemlig helt op til
5 timer om dagen. Drengene ser i gennemsnit 23 minutter længere video om dagen end
piger gør, hvilket ikke gør den stor forskel. Selvom der ikke er nogen stor forskel i de
forskellige unge gruppers forbrug af tv og video er der dog en gruppe der skiller sig ud,
nemlig den gruppe der hverken er under uddannelse eller i arbejde, de ser helt op til 2
timer og seksogtyve minutter mere tv og video om dagen end en gennemsnits
gymnasieelev gør
5
.
De 16- til 18-årige fordelt efter hvor ofte de ser video
Ser video:
Mindst
Mindst
Mindst
Aldrig
dagligt
hver uge
hver måned
Sjældnere
1996
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
6
Drenge
1
19
51
21
8
Piger
1
11
44
32
12
Alle
1
15
47
27
10
1993
Drenge
0
13
67
16
4
Piger
4
5
53
32
7
Alle
1
9
59
25
6
1987
Drenge
11
12
36
23
18
Piger
7
7
29
26
32
Alle
9
9
33
24
25
Kilde: Mønstre i mangfoldigheden tabel 3.2.2.
De trykte medier.
Jeg vil inde for de trykte medier dele disse i to grupper:
1. Aviser
2. Bøger
Grunden hertil er at det er vidt forskelligt hvordan vi læser og opfatter disse medier.
Aviser
Selvom man i dag kan læse aviser online på internettet, er det dog de trykte der står
stærkest i såvel unge som ældre generations første valg. Omkring halvdelen af de unge i
Danmark læste i 1996 avis dagligt. De 15 årige var dem der læste mindst nemlig kun 36
pct. mens blandt de 18 årige var der 69 pct. der læste dagligt. Men selvom 69 pct. lyder
som et forholdsvis højt tal skal det tages i betragtning at ca. 10 år tidligere i 1987 læste
75 pct. af de unge avis dagligt, altså en tilbage gang på 25 pct. Medie forsker Birgit
Wagner tror denne drastiske tilbage gang har flere begrundelser, men den største er
fremgangen i tv’ets integration. Hun mener mange specielt unge er tilbøjelige til at se
nyhederne i stedet for at læse dem. Man kan også se et sammenhæng mellem
uddannelse og hvor tit man læser avis. I de unges tilfælde er det de gymnasiale elever
der er de mest hyppige avis-læsere.
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
7
Hvis man kigger på hvad de unge læser i avisen er det ret pudsigt radio- og tv-
programmerne der bliver kigget mest efter, mens kultur-stof er det der er mindst
interessant. Lokale nyheder får sneget sig ind på en andenplads over hvad de unge læser
mest mens tegneserier tager tredjepladsen
6
.
Bøger
En af de medier der ikke vinder så meget popularitet hos de unge er bøger. Det er kun
10 pct. af de unge der kan svare ja til at de læser bøger næsten dagligt(der er her set bort
fra lektier). Drengene er dem, set på kønsfordelingen, der læser færrest bøger. Hele 28
pct. kan svare de aldrig læser skønlitteratur, og kigger man på fagbøger er tallet helt
oppe på 43 pct., hvorimod kigger man på pigerne er det kun 5 pct. ved skønlitteratur der
kan svare nej til at de aldrig læser, men kigger man på fagbøger ligger de faktisk foran
drengene nemlig med 44 pct. Kigger man generelt bruger piger ca. 1 time om dagen på
læsning hvor drengene kun bruger en halv.
Men går man bare 15 år tilbage var tallene helt anderledes. I 1987 var der 41 pct. af de
unge der læste skønlitterære bøger mindst hver uge, i 1993 var tallet faldet til 33 pct, og
endelig i 1996 var det helt nede på 24 pct.
Computer
Computeren har været en af de mest spændende fænomener at følge de sidste 10-20 år,
da intet andet inden for mennesket teknologi har udviklet sig så hurtigt i vores historie.
Kigger man på de unge havde 12 pct. i 1984 en computer i hjemmet, hvor tallet i 1995
var steget til 61 pct.
8
Set i forhold til gennemsnittet af resten af Danmarks befolkning
hvor kun 33 pct. havde en computer, var de unge langt den største gruppe af brugere. I
dag kan man se at computeren er ved at blive et lige så integreret objekt i de unges
hverdag som fjernsynet har været i lang tid. En af grundene hertil er af computeren ikke
længere kun er en spille- og tekstbehandlingsmaskine. I dag er der utallige muligheder
for hvad man kan bruge en computer til. I realiteten kunne man jo i dag leve et liv
udelukkende ved hjælp af en computer med internet. Du kan handle ind, arbejde, se
fjernsyn, høre musik, snakke med andre mennesker, ja man kan endda finde en kæreste.
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
8
Den flyvende udvikling computeren har haft, har givet unge helt nye udfoldelses
muligheder. Interaktivitet mellem unge og computeren vil blive et stadig vigtigere
element i unges mediebrug. I skolen er blækaflevering og andre former for skriftlig
aflevering en uddøende ting. De første IT-klasse klasseforsøg er da også for længst
blevet praktiseret, og resultatet af dem vil nok kunne ses inde for en nær fremtid hvor
papir og blyant vil blive afskaffet. I stedet vil der nok blive indført anden form for
motorisk træning for de mindste klasser. Jeg tror at computeren er ved/kommer til at
være et naturligt redskab for os som f.eks. den dybe tallerken.
Biograf
En truet rase ? Ja, hvis man kigger statistisk på det. Siden 1960’erne er billetsalget
faldet fra 33 millioner til i 1996 10 millioner solgte billetter pr. år. Den drastiske
tilbagegang skyldes den forøgede kvalitet inde for den de såkaldte ”hjemme-biografer”.
Du kan nu sidde i din dagligstue og have næsten samme lydeffekt som i en biografsal,
vel og mærke hvis du har pengene til at investere i et sådan anlæg, og samtidig spare du
penge, da det er væsentligt billigere at leje en film end at købe en billet til biografen.
Her er det de studerende der er de mest hyppige brugere. Hele 65 pct. kan sige at de har
været i biografen inde for den sidste måned, mens det er den lille gruppe der hverken
går i skole eller arbejder, der går mindst i biografen, dog er det hele 45 pct. der kan sige
ja til at have været i biografen inde for den sidste måned. Man kan også se forskellen på
by- og provinsmennesker da det lang hyppigere er bymennesker der går i biografen.
Man kan også her ligesom med video spore et socialt mønster, da helt op til 98 pct. går i
biografen med følgeskab, og kun 2 pct. kan svare at de går alene
9
.
…og husk film skal ses i biografen.
Ole Michelsen
Vold i medierne
Vold i medier har altid været et meget omdiskuteret emne, det er som om hver gang et
nyt medie er blevet introduceret har vi indtaget en ”forsvarsposition” overfor det nye, og
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
9
i særdeleshed forældrene. Man kan som udgangspunkt sige der er tre måder at anskue
vold i medierne på.
1. bruge de aktuelle medier konstruktivt
2. accept af medievold og den position i samfundet
3. børn skal afskæres total fra medievold
Jeg vil i dette afsnit prøve at kigge nærmere på nogen af de forskningsresultater der er
fremlagt i forbindelse med unge, vold og medier.
Grænsen mellem science fiction og social virkelighed er en optisk illusion.
Donna Haraway, 1985
Vold på Tv
En artikel skrevet i 1975 og offentliggjort i The Times gjorde for første gang
lægestanden opmærksom på de problemer der kunne være forbundet med vold på tv.
Der blev skrevet at vold på tv havde en ødelæggende virkning på normale børns
udvikling, idet det medførte en øget aggressivitet og voldstrang. Som følge af dette kom
der i 1976 en resolution fra det amerikanske Repræsentantskab der erklærede at
fjernsynsvold var en trussel mod amerikanskes unges ve og vel
10
. Siden da har
diskussionerne rullet heftigt. Næsten altid har diskussionerne været koncentreret om
vold kunne medføre voldelig adfærd. I de nordiske lande har man de seneste år
koncentreret sig mere om der kunne være nogen følelsesmæssige reaktioner som følger
af tv-vold. Ved følelsesmæssig reaktion tænker jeg f.eks. på rædsel og
koncentrationsproblemer. Men lige meget hvem og hvor der har været forsket har man
aldrig kunne komme frem til noget entydigt svar. Der er simpelthen for mange
variabler, som social status, vende kredsopdragelse osv. Man kan se et sammenhæng
mellem en unges social baggrund og den måde personen vil reagere på overfor
medievold. Unge fra de socialt lave familier der har været overladt til sig selv mens de
har set tv og som ikke har diskuteret indholdet af dette med forældre har ikke de samme
grundlag som andre grupper af unge til at skelne mellem fiktion og virkelighed.
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
10
Jeg vil i nedenstående afsnit beskrive 4 teorier om hvorvidt unge bliver påvirket af
medievold.
4 teorier om vold
Der er et hav af forskellige meninger og teorier om hvordan børn bliver påvirket af
medievold. Her er fire teorier som har været diskussions grundlag for mange forskere,
sociologer og psykologer gennem tiden.
Kartasis -teorien
Kartasis – på græsk renselse – teorien bygger på at det er gavnligt for mennesker at se
vold i medierne. Ifølge psykologen Albert Bandura der mener at ved at identificere og
indleve sig i voldelige medier, reduceres personens eget behov for aggressiv/voldelig
adfærd i hverdagen. Han mener at vold er rensende og gør det klart i f.eks. de unges
sind hvor skillelinien mellem fiktion og virkelighed går. Dog er dette ikke en udbredt
teori da der ikke har været videnskabelig grundlæg til at understøtte den.
Stimulerings-teorien
Denne teori bygger på at vold avler vold, ment i den forstand at hvis du ser mange
generelle konflikter blive løst i tv ved hjælp af vold, vil du automatisk tage denne
konfliktløsnings metode til dig Det er dog vigtigt at pointere at dette kun er en tendens
der er oplevet hos en meget, meget lille gruppe unge.
Imitations-teorien
Teorien bygger på at unge gennem observation af tv vold, skulle imitere de måder at
takle problemer og konflikter på som der gennemleves på tv. Dvs. at hvis man senere i
livet bliver udsat for samme situation vil man agere på samme måde som man har set
andre gøre det. Teorien bygger også på at du i de tidlige år ikke er i stand til at skelne
mellem illusion og virkelighed,
Tilvænnings-teorien
Denne teori bygger på at unge skulle kunne blive tilvænnet vold gennem medierne, så
de i det virkelige liv bliver følelseskolde og ligeglade når de oplever vold.
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
11
Konsekvensen af dette er unge der ikke tror på personlig værdig, som hverken finder
vold stimulerende eller frastødende.
Vold gennem computeren
Mange tror at vold gennem computerspil kan være mere negativt påvirkende, da man i
computer spil selv styre de voldelige handlinger man ønsker. Men tværtimod har
forskning vist at vold oplevet gennem en computer faktisk er alt andet end skadeligt. Af
en eller anden grund har unge en evne til bedre at skelne mellem illusion og virkelighed
når det er animeret.
Unges egen mening om medie vold
Når man kigger på den generelle debat om hvorvidt vold er skadeligt for unge er
debatten næsten altid opstået pga. observationer af unges adfærd. Man høre bare aldrig
hvad de unge selv mener. Men laver man en rundspørge finder man ud af de unge
faktisk også selv er ret gennemgående kritiske over for hvad de vil se, og over 50 pct.
mener endda man kan blive ufølsom og voldelig af at se vold på Tv. Og alligevel mener
de dog ikke, der bør være nogen restrektioner på hvad man må se og hvad man ikke må.
Desuden mener 90 pct. af de unge også at fjernsyn kan bidrage med mange
informationer som man ligefrem kan tage ved lære af. Alle disse meninger bliver
alligevel overset når først forskerne går i gang med diverse eksperimenter, de må
åbenbart vide bedre !
Identitetsdannelse og værditilegnelse
Om medier, trendsættere og identitetsdannelse.
Identitet
Jeg vil først citere fra den ny psykologi håndbogs definition af identitet:
Identitet betyder overensstemmelse og kommer af det latinske ”idem” der betyder ”det
samme”. At afgøre om noget er det sammen som noget andet, forudsætter en
sammenligning og en afgørelse af ligheder og forskelle
11
.
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
12
Derved forstået ved identitet at det er noget vi selv fastsætter i forhold til hvad vi
kender……..
Mediers påvirkning af unges identitetsdannelse
Hvordan påvirker medier generelt unge emotionelt
12
, kognitivt
12
og socialiserende
12
?
Alle unge skal i gennem en række faser for at danne sig nogle rammer og en fast
identitet. Et faktum er at medier er med til at danne disse rammer og påvirke
identitetsdannelsen både på det sociale, psykologiske og kulturelle plan. Men kan
emotionelt stimulerende f.eks. fjernsyn om det så måtte være volds- eller ikke volds-
film være med til ligefrem at skade identitetsdannelsen. Generelt må man sige nej, dog
vil der altid være nogle marginal grupper der falder uden for ”det normale”.
Næsten alle unge finder og praktisere idoldyrkelse. Man vil som udgangspunkt finde
dem der er socialt accepterede i sin omgangskreds, om det måtte være musik idoler,
filmstjerner eller guruer. Man vil så vidt muligt prøve at kopiere idolets udadvendte
personlighed og udsende m.m. til ens egen identitet. På den måde er medierne også med
til at være socialiserende idet der ud fra disse kriterier bliver gruppe dannelser i
samfundet. Man kan sige at unge gerne vil være individualister som idolerne som regel
fremstår som, samtidig med at de gerne vil accepteres socialt blandt deres omgivelser.
Hvis man går ud fra Erik H. Eriksons teori om menneskets 8 udviklings faser sker den
mest radikal del af identitetsdannelsen i den 5 fase, nemlig i ungdoms- og
pubertetsperioden(12-20år). Dvs. at det er i denne periode man er mest modtagelig
overfor ”inputs” fra omverdenen, det er så forskelligt fra person til person hvordan vi
bearbejder disse ”inputs”. Hvis ikke man kommer igennem denne periode med nogle
gode idealer og faste rammer, kan man senere i livet udvikle identitetsforvirring .
Med det stigende medieforbrug unge har i dag ,har livs værdier og identitet fået en hel
ny betydning, her tænker jeg specielt inde for computer verdenen. Du kan ved hjælp af
internette i dag udleve en hel anden identitet da der ingen fysisk kontakt er.
”Sig mig hvad dine forældre ser i fjernsynet, og jeg skal fortælle, hvilken holdning du
har til indvandrere”
….Pedersen 1995
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
13
Med fænomenet computer er det blevet muligt at udvikle og definere sin personlighed i
helt nye retninger. Respekt har altid kunne vindes på viden. Det har computeren sat helt
nye betydninger for da det generelt er de unge der har forspringet til at lære ny teknologi
og dermed har gjort dem til specialister inde for computerverdenen.
Tv som manipulations middel
Tv er nok den mest magtfulde måde at kunne manipulere med andre mennesker på.
Generelt set kan man se at mange unge lader sig styre af fjernsynet. Som et eksempel
kan man nævne ”Spice Girls” der for et kort tidsrum blev kult symboler for næsten alle
teenagere verden over. Lige pludselig skulle alle piger gå i plateausko og små toppe.
Men dette kan også give anledning til problemer. F.eks. de fleste mediers fremstilling af
piger som sex-symboler, kan give nogle børn identitets problemer, idet de ikke er i
stand til at forholde sig over for piger som nogen med en sjæl.
Kønsrollemønstre inde for medie verdenen.
Kønsrollefordelingen inde for medie verdenen er faktisk et meget interessant studie, da
der på ingen måder er ligevægt på nogen former for mediebrug, hverken den aktive eller
passive. Tager man de elektronisk medier vil der være en general tildens til at drenge er
de største brugere hvorimod tager man de trykte vil det være pigerne der er de
dominerende. Men hvorfor så denne fordeling? Der er ingen endegyldige svar på dette
spørgsmål. Det eneste man kan se hvis man kigger på de unge grupper, er at pigerne er
ved at komme med frem, dog er der et godt stykke vej op før der kommer lige vægt i
forbruget. Men mit bedste bud er at det simpelthen ikke interessere piger. I måden f.eks.
computeren er blevet markedsført på er der ikke meget der tale til den feminine side. Så
jeg tror bare ikke producenterne har været i stand til at fange de unge pigers interesse.
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
14
Konklusion
Jeg nåede på et tidligt tidspunkt i arbejdet frem til det synspunkt, at massemedierne
først og fremmest er en ressource, som unge kan udnytte. Jeg kunne i stedet have valgt
at tilslutte mig det standpunkt, at massemedierne er en trussel mod unges mentale
udvikling og er ødelæggende eller spærrende for deres kulturelle opdragelse, og i det
hele er et skadeligt tidsfordriv. Det er det standpunkt, mange voksne i tidens løb har
indtaget over for eventyrfilm, radio, tegneserier, tv, video, computernetværk mv. Men
som voksne godt ved, kan massemedierne også bringe kulturel berigelse og informeret
vidsyn til sine brugere. Det kommer an på brugeren, og det kommer an på mediernes
indhold. Vi ved i dag at der er uanede muligheder i medieverdenen, jeg mener man
burde have mere åbenhed omkring hele emnet medier og at man i samråd med de unge
burde indføre, f.eks. i skolen bedre måder at bearbejde medier. På denne måde vil unge
få et bedre grundlæg for at bearbejde de medieindtryk de får. Det er jo ikke ukendt at
hvad der er forbudt for unge, er også det der er mest interessant, så hvorfor ikke få alle
kortene på bordet og få en åben dialog om vold i medierne og identitetsdannelse.
Da mit bud på fremtiden er at computeren vil overtage de fleste af de dagligdagsting
som vi laver i dag som f.eks. at handle ind, vil mit bedste bud også være at jo bedre
forståelse for de forskellige medier jo mere kan vi udnytte deres resurser.
Til sidst vil jeg nævne de faktorer som jeg mener er vigtigst for at det enkelte ung
individ skal få et positivt forhold til medier:
Jævnligt bruge medier aktivt
Bearbejde indholdet af medier samme med andre
Forældrene har åben dialog med børnene
Hjælpe unge til at få et reelt virkeligheds syn
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
15
Kildehenvisning:
1 Lademanns multimedieleksikon
2 Årsrapport for 1994, Gallup tv-meter
3 Mønstre i mangfoldigheden s. 46.
4 Mønstre i mangfoldigheden s. 52
5 Mønstre i mangfoldigheden s. 56
6 Mønstre i mangfoldigheden s. 77
7 Mønstre i mangfoldigheden s. 84
8 Mønstre i mangfoldigheden s. 67
9 Mønstre i mangfoldigheden s. 57
10 Fjernsyn og vold s.9
11 Den nye psykologi håndbog s.167
12 Bilag - ordforklaring
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
16
Billag
EU's tv-direktiv, artikel 22: beskyttelse af børn og unge
"Medlemslandene træffer passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de tv-
radiospredningsorganer, som hører under deres myndighed, ikke udsender programmer,
som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, mentale eller moralske udvikling,
herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Dette
gælder også programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, mentale eller moralske
udvikling, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske
foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører
udsendelserne."
Regler for reklamering til børn og unge
Reklamerne må ikke udformes, så de vil kunne skade børn og unge psykisk eller
moralsk; de må ikke udnytte børns og unges naturlige godtroenhed og deres tillid til
forældre, lærere eller andre. De må ikke underminere disses autoritet eller ansvar.
Børn og unge må ikke uden grund afbildes i farlige situationer, og der må f.eks. ikke
direkte appelleres til børn og unge om at overtale andre til køb af produktet. Det må
heller ikke fremgå, at et produkt kan skaffe ejeren særlige fordele frem for andre.
Reklamerne må ikke vildlede børn og unge mht. produktets størrelse, værdi o.lign.
Figurer, dukker og andre medvirkende i børneprogrammer må ikke anvendes i reklamer
for børn. Børn under 14 år må ikke optræde som anbefalere af et produkt, og de må ikke
optræde i reklamer, medmindre de indgår som en naturlig del af et afbildet miljø eller
er nødvendige for at demonstrere anvendelsen af produktet.
De danske reklameregler har indarbejdet minimums-bestemmelserne i EU's tv-direktiv
(SS16 om reklamer), men indeholder derudover en række mere detaljerede
bestemmelser - bl.a. forbudet mod at anvende figurer fra børneprogrammer og
begrænsningerne i anvendelse af børn under 14 år. Ifølge tv-direktivet må programmer
- også for børn - gerne afbrydes af reklamer, hvilket er forbudt ifølge dansk lov.
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
17
Eksempler på særlige reklameformer
Totalreklame: film, legetøj og andre produkter markedsføres som dele af et samlet
koncept (f.eks. Turtles, My Little Pony og Løvernes konge).
Produktplacering: det fænomen, at der f.eks. i en film reklameres for produkter
ved at kameraet fokuserer på et bestemt bilmærke, et cigaretmærke el. lign.
Cross-selling: det fænomen, at der i et reklamespot, som tilsyneladende reklamerer for
et produkt, er indlagt reklamer for mange andre produkter (efter indbyrdes aftale).
Ordforklaring:
Emotionel: (latin) følelsesbetonet, let påvirkelig.
Kognitiv socialisering: (dannelse af barn/unges untilektuelle funktione. Hvor man
tidliger så den som hovedsagligt bestemt, har psykologien i stigende grad fremhævet de
sociale faktores indflydelse og ser den nu som led i hele den psykosociale udvikling.
Socialisation: (latin): den proces, hvorved barnet indordnes i et samfunds normer,
regler, sprog m.m. Indledes formentlig tidligt efter fødslen. De mest merkante kulturelle
foreskelle opstår ved tilegnelsen af sproge, som sætter barnet i stand til at opleve og
deltage i sin sociale omverden
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
18
Litteraturliste
Bøger
Forfatter
Titel
Forlag - Udgivelses år
Torben Fridberg m.fl.
Mønstre i mangfoldigheden
Borgen 1997
Carsten Jessen
Børn, Leg og computerspil
Odense Universitetsforlag 2001
Billy Adamsen
TV og computeren – gode babysittere
Samfundslitteratur 1996
Kim Schrøder
Danskerne og medierne
1995
Torben Weinreich
Børns medievaner
Danmarks lærerhøjskole 1993
Frands Mortensen
De elektroniske massemedier i
Danmark år 2005
Undervisningsministeriet 1992
Anita Werner
Børn og Medier
Systime 1999
Henrik Juel
Multimedieteori
Odense Universitetsforlag 1997
Ole Grünbaum
Den digitale darwinisme
Ole Grünbaum/Tidens skrifter 1999
Nicholas Negroponte
Det digitale liv
Klim 1996
Finn Thorbjørn Hansen
Kunsten at navigere i kaos
Kroghs Forlag 2001
Jesper Olsen
Børn som tv-seere
Nordisk Forlag a/s 2000
[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave
Unge & Medier D. 8 februar 02
HH3A
19
Stig Hjarvard
Grænseløse medier – nye sociale
fællesskaber ?
1996
Regeringens Ungdomsudvalg
Regeringens ungdomspolitik – status og
perspektiver
Malchow a/s 2000
Finn Rasmussen
Masse Medier
Columbus 1996
Wolfgang Bergmann
Computerbørn
Munksgaards Forlag 1998
Arno P. Hansen
Joystick generationen
Systime 1996
Henrik Palle
Drømmer jeg…?
Borgen 1996
Mogens Brørup
Den nye Psykologihåndbog
Nordisk Forlag a/s 2001
Internet
http://www.imu.aau.dk/smu/
Statens medie udvalg