
Side 23 af 27
Problemløsning
Efter markedsundersøgelsens kriterier er jeg kommet frem til, at der godt kan laves en
kran efter disse kriterier.
Kriterier:
1. Kranen skal kunne køre rundt på et plant underlag
Der er hjul på kranen så den kan køre rundt på et plant underlag.
Hjulene købes ved Bossard A/S.
2. Kranen skal have en løftehøjde på 1750mm.
Kranen er 1710mm høj, når bommen står i vandret stilling. Kranen kan løfte op i
30°over vandret, så den kommer til at have en løftehøjde på 2260mm.
3. Kranen skal kunne løfte 650kg i en bærearm på 1100mm, og derudover skal armen
kunne forøges i 4 spring, så krankrogen kommer ud i en afstand på 1500mm.
I kranens bom er der en udlægger arm. Udlæggeren kan indstilles i 4 stillinger, så
den kan gå fra 1100mm til 1500mm.
4. Kranen skal være enhånds- og hydraulisk betjent.
Kranen løfter med en cylinder, der er enhåndsbetjent.
Cylinderen købes ved Pro Partner.
5. Der skal være mulighed for at kunne klappe kranen sammen, så den kan stilles
væk eller tages med i en varebil.
Kranen kan ikke klappes sammen, da kranens vægt vil være for stor til, at man må
løfte. En hovedregel fra arbejdstilsynet siger, at man max. må løfte 50% af egen
vægt ( egen vægt er den person, der løfter) – dvs. en mand på 80kg må løfte 40kg.
Kranen er derfor konstrueret til, at den kan pilles fra hinanden, så den kommer
under de 40kg, så alle kan – og må i henhold til arbejdstilsynets regler – løfte den
op i en varebil.
Kilde:
Arbejdstilsynet. At-vejledning D.3.3 Juli 2004