1
Typevejledning – Logistik
Du vil tit i forbindelse med den skriftlige eksamen i virksomhedsøkonomi på B- og A-niveau kunne blive
stillet overfor opgaver vedrørende emnet logistik. Hovedemnet på opgaven vil typisk være enten ”logistik”,
”lagerstyring” eller ”lagerstyring og logistisk effektivitet”.
Følgende emner falder indenfor dette hovedområde i faget virksomhedsøkonomi:
1. Optimal seriestørrelse 2
2. Optimal indkøbsstørrelse 3
3. Lager- og omstillings/ordreomkostninger 3
4. Etablering af distributionsafdeling 4
5. Produktion af egne produkter 5
6. Typiske ekstraopgaver 7
6.1 Logistisk effektivitet 7
6.2 Redegørelse for begreber 9
6.3 Produktionslayout 10
6.4 Ordrestyret vs. serieproduktion 14
6.5 Ændringer i inputfaktorer 15
6.6 Lagerdisponeringssystemer 17
Disse hovedområder er meget bredt og spænder over mange forskellige opgavetyper i forhold til mange af
de andre hovedområder i faget virksomhedsøkonomi. I den følgende guide vil ovenstående områder blive
gennemgået og herudover vil det blive klargjort hvorvidt de enkelte områder er typiske på enten A- eller B-
niveau.
2
1. Optimal seriestørrelse
Den optimale seriestørrelse beregnes gennem brugen af nedenstående formel.
Q = Optimal seriestørrelse
F = Årets forbrug
O = Omstillingsomkostninger pr. gang
P = Variable enhedsomkostninger
R = Lagerrente
f = Forbrug pr. dag
p = Produktion pr. dag
Det ses, at der er en forskel i forhold til formlen for den optimale indkøbsstørrelse. Når den optimale
seriestørrelse beregnes så skal der tages højde for lagerstigningstakten (1 – f/p).
I det følgende er der et eksempel fra Midt Køkken A/S, hvor den optimale seriestørrelse beregnes.
Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt før Wilsons formel kan anvendes. Det kan være en
god idé ganske kort at diskutere disse forudsætninger, da det vil vise overblik:
1. Ingen sæsonsvingninger
2. Konstante omstillingsomkostninger
3. Konstante variable enhedsomkostninger
4. Lageromkostningerne skal forløbe proportionalt med lagerets værdi
Kapacitet (K), stk. ,00
Årlig afsætning (F), stk. 9.000 12%
71,91
Optimal seriestørrelse 1.427
Optimal seriestørrelse / Wilsons formel
Omstillingsomkostninger (O), kr.
Lagerrente (R)
Variable produktionsomkostninger pr. stk. (P), kr.
)1(
2
p
f
xRxP
OxFx
Q
−
=
3
2. Optimal indkøbsstørrelse
Bestemmelsen af den optimale indkøbsstørrelse minder meget om at bestemme den optimale
seriestørrelse. Dog afviger formlen en smule:
3. Lager- og omstillings/ordreomkostninger
Ved beregning af lageromkostninger og ordre-/omstillingsomkostninger er det vigtigt at være opmærksom
på om der er tale om et produkt man har indkøbt eller om det er et produkt man selv har produceret. Dette
kan ses ved om man netop har beregnet den optimale seriestørrelse eller indkøbsstørrelse.
Ved indkøb
Ved indkøb er der tale om et trade-off mellem lageromkostninger og ordreomkostninger.
Ved produktion
Ved produktion er der tale om et trade-off mellem lageromkostninger og omstillingsomkostninger.
Ordreomkostninger (O), kr. 1.200
Lagerrente (R) 12%
Kostpris pr. stk. (P), kr. 710
Årligt forbrug (F), stk. 3.200
Optimal indkøbsstørrelse, stk. 300,2
Optimal indkøbsstørrelse / Wilsons formel
RxP
OxFx
Q
2
=
4
Den optimale seriestørrelse er den seriestørrelse der minimerer de samlede omkostninger. Dette sker hvor
kurven for omstillingsomkostninger skærer kurven for lageromkostninger.
4. Etablering af distributionsafdeling
Du vil til skriftlig eksamen på A-niveau kunne blive stillet overfor en situation, hvor du har og gøre med en
virksomhed der skal beslutte om de skal etablere deres egen distributionsafdeling eller benytte sig af en
ekstern samarbejdsvirksomhed. I en sådan situation vil du blive stillet med en række informationer omkring
hvad det vil koste for virksomheden, at benytte de forskellige alternativer.
I denne opgavetype handler det mere eller mindre blot om, at finde frem til forskellen mellem
omkostninger for henholdsvis ekstern og egen distribution. Hvis omkostningerne til den eksterne
distribution overstiger omkostningerne til egen distribution vil du herigennem blot skulle anbefale
virksomheden selv at overtage distributionen.
Til en sådan opgavetype vil det oftest forekomme en række tillægsopgaver der ligger sig meget tæt op af
den første beregning. Her kan der blandt andet være tale om nulpunktsberegninger og yderligere forhold,
udover de økonomiske, som virksomheden bør overveje i forbindelse med oprettelsen af en ny afdeling.
Med henblik på nulpunktsberegninger kunne der eksempelvis være tale om, at finde frem til hvor mange
kilometer den omtalte virksomhed skal køre hvert år for at der er økonomisk ligegyldigt hvorvidt de
benytter sig af en egen distributionsafdeling eller en ekstern distributionsafdeling. En sådan opgave vil du
kunne løse nemmest ved at tage brug af målsøgning. Målsøgningen vil skulle anvendes som følgende:
-
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
Optimal seriestørrelse
Lageromk
Omstillingsomk
Total
5
Angiv celle: Forskel mellem de to alternativer
Til værdi: 0
Ved ændring af celle: Årligt kørselsbehov
I forbindelse med brugen af målsøgning er det rigtig vigtigt, at du husker at trække de ”rigtige” tal rundt i
Excel-arket. Målsøgningen vil ikke give dig det rigtige resultat, hvis du eksempelvis ikke har lavet referencer
fra de oprindelige informationer og ned til det endelige resultat. Dette skyldes at målsøgningen er baseret
på de referencer der er lavet imellem de forskellige værdier og resultatet i Excel-arket.
Til vurderingen af hvilke andre forhold, udover de økonomiske, som virksomheden burde tage hensyn til i
forbindelse med deres overvejelser om etableringen af deres egen distributionsafdeling. Her vil det mest
åbenlyse at tage fat på være leveringsservicedelen af den logistiske effektivitet. På denne måde vil du
formå at inddrage forskellige aspekter af det virksomheden ønsker at kunne tilbyde deres kunder udover
det økonomiske. Her kan der eksempelvis være tale om, at virksomheden ønsker at have mere kontrol over
deres forsyningskæde samt ønsket om at blive mere fleksible omkring deres levering.
5. Produktion af egne produkter
Til skriftlig eksamen i virksomhedsøkonomi på A-niveau vil du også kunne blive stillet overfor en opgave,
hvor den gældende virksomhed skal vurdere hvorvidt de selv skal producere et specifikt produkt eller om
de skal benytte sig af ekstern leverandør. Denne opgavetype minder beregningsmæssigt meget om
situationen, hvor virksomheden skulle vurdere hvorvidt du skulle etablere deres egen distributionsafdeling.
Du vil få stillet en række informationer til rådighed omkring de omkostninger der følge med til de to
forskellige alternativer og herudfra vil du kunne beregne de omkostninger der måtte forekomme ved de to
forskellige alternativer. Til tider vil opgaven blive stillet således, at du skal beregne hvor stor en besparelse
den gældende virksomhed vil opnå ved selv at producere produktet frem for at benytte sig af en ekstern
leverandør.
Til en sådan opgave vil der typisk også følge en række tillægsopgaver der ligger sig meget tæt op af den
beregning du vil have foretaget i den primære opgave. Her vil der blandt andet være tale om
nulpunktsberegninger samt fordele og ulemper ved selv at producere det givne produkt frem for at benytte
sig af en ekstern leverandør.
6
Til nulpunktsberegningen vil det i denne situation være nemmest at anvende nulpunktsformlen, der er vist
ved nedenstående:
Herved vil du komme frem til, hvor mange enheder af det gældende produkt virksomheden vil skulle
afsætte for at de kan dække de ekstra kapacitetsomkostninger der typisk vil forekomme, når virksomheden
selv skal producere deres produkt.
Når du ser nærmere på fordele og ulemper der kan fremkomme ved egenproduktion vil du kunne trække
på forskellige områder af pensum. Først og fremmest vil logistisk effektivitet være åbenlyst at trække på
(Uddybende kommentarer omkring logistisk effektivitet fremkommer nede i ekstraopgaver). Herudover vil
du også kunne trække på overvejelser omkring virksomhedens kernekompetencer samt den generelle
efterspørgsel efter det gældende produkt. Hvis virksomheden ikke har kernekompetencer omkring
produktionen af det gældende produkt vil det muligvis i det lange løb ikke være billigere selv at producere
det gældende produkt og man kan herigennem måske heller ikke levere samme kvalitet af produktet, som
den eksterne leverandør vil kunne. Herudover vil hele beregningen omkring besparelsen også være baseret
på, at virksomheden afsætter et specifikt antal enheder af produktet og hvis dette ikke er tilfældet vil det
heller ikke kunne betale sig selv at producere det gældenden produkt.
7
6. Typiske ekstraopgaver
Til hovedemnet logistik kommer der i høj grad en lang række ekstraopgaver omkring forskellige begreber,
teorier og lignende, som ikke nødvendigvis er koblet direkte til de beregninger du ellers vil kunne have
foretaget i hovedopgaverne. De nedenstående områder vil herigennem belyse nogle af de forskellige
områder, som du vil kunne blive stillet overfor.
6.1 Logistisk effektivitet
Den logistiske effektivitet kan både vurderes for hele logistikkæden og for den enkelte virksomhed. I de
fleste opgaver er det en enkelt virksomheds logistiske effektivitet, der skal vurderes.
En virksomheds logistiske effektivitet vurderes ved at sammenholde virksomhedens leveringsservice med
virksomhedens logistikomkostninger. Hvis virksomheden er i stand til at have en høj leveringsservice og
samtidigt have lave logistikomkostninger så er dens logistiske effektivitet høj.
Leveringsservice består af:
1) Leveringstid
2) Lagerservicegrad
3) Leveringsoverholdelse
4) Leveringssikkerhed
5) Leveringsfleksibilitet
6) Leveringsinformation
Logistikomkostninger består af:
1) Lageromkostninger
2) Emballage- og pakkeomkostninger
3) Transportomkostninger
4) Administrative logistikomkostninger
5) Mangelomkostninger
I mange opgaver vil du blive bedt om at vurdere hvordan en given ændring vil påvirke virksomhedens
logistiske effektivitet. I tidligere eksamensopgaver har disse ændringer været:
8
1. Diskuter, hvorledes det kan påvirke den logistiske effektivitet hos PL Værktøj A/S, hvis
virksomheden etablerer et sikkerhedslager.
2. Redegør for 2 muligheder Midt Køkken A/S har for at nedbringe lagrene, uden at det
forringer virksomhedens logistiske effektivitet.
Sikkerhedslager (PL Værktøj A/S)
PL Værktøj ønsker at etablere et sikkerhedslager da hurtig levering er meget vigtigt for virksomhedens
kunder. Et sikkerhedslager er et klassisk eksempel på det trade-off der er mellem leveringsservice og
logistikomkostninger – en forbedring af leveringsservicen vil som regel betyde en forhøjning af
logistikomkostningerne. Det gyldne spørgsmål er så om leveringsservicen forbedres så meget at det kan
betale sig at have disse højere logistikomkostninger.
Sikkerhedslageret vil forbedre virksomhedens lagerservicegrad, da alle kundeforespørgsler nu gerne skulle
kunne blive tilfredsstillet direkte fra lageret. Leveringsoverholdelsen vil ligeledes blive forbedret da risikoen
for at løbe tør for patroner på lageret nu vil blive minimeret. Virksomhedens leveringsfleksibilitet vil også
blive forbedret, da virksomheden nu har lettere ved at imødekomme opjusteringer i ordrer.
Lageromkostningerne vil stige. Sikkerhedslageret er en ekstra pengebinding i lageret. Til gengæld har
sikkerhedslageret en positiv effekt på virksomhedens mangelomkostninger, da risikoen for at virksomheden
ikke er i stand til at levere er formindsket.
Alt i alt er der altså tale om et trade-off mellem en forbedret leveringsservice og forhøjede
logistikomkostninger. Umiddelbart kunne det tyde på at den logistiske effektivitet vil blive forbedret.
Mindre lager (Midt Køkken A/S)
Når logistikomkostningerne nedbringes er det vigtigt at have øje for at leveringsservicen ikke forringes for
meget. Derfor bør der overvejes løsninger der går mindst muligt ud over leveringsservicen.
Når leveringsservicen skal vurderes skal virksomhedens leveringstid, lagerservicegrad,
leveringstidsoverholdelse, leveringssikkerhed, leveringsfleksibilitet og leveringsinformation bedømmes.
Leveringstiden udtrykker den tid det tager fra at kunden har bestilt til at kunden har produktet.
Lagerservicegraden udtrykker den procentdel af efterspørgslen, der kan tilfredsstilles direkte fra lageret.
Leveringstidsoverholdelsen er den procentdel af ordre hvor virksomheden er i stand til at overholde den
lovede leveringstid.
Midt Køkken A/S bør foretage en grundig analyse af varelageret og vurdere om der er nogle produkter som
ikke sælges mere. Hvis virksomheden har nogle produkter der stort set ikke sælges så bør den enten
9
nedbringe lageret af denne type eller helt droppe at forhandle det. Virksomheden har i forvejen opnået
store lagerbesparelser ved at gå over til saml-selv produkter.
En anden løsning kunne være at få en aftale i hus med nogle af producenterne der sikrer at nogle varer kan
sendes direkte til kunden fra leverandørens varelager. Hvis leverandøren kan levere lige så hurtigt og
sikkert som Midt Køkken A/S så vil der kunne lagrene nedbringes uden at skade den logistiske effektivitet.
Der er tale om et såkaldt trade-off i forbindelse med størrelsen af et lager. Jo større et lager er, jo flere
forskellige produkter kan virksomheden have og jo større mængde kan der være på lageret af det enkelte
produkt. Dermed kan virksomheden tilfredsstille en stor del af efterspørgslen direkte fra lageret og dermed
er det altså positivt for leveringsservicen. Et større lager betyder dog at en større mængde kapital er
bundet i lageret og dermed oplever virksomheden større lageromkostninger. Dette er essensen af trade-
offet i forbindelse med størrelsen af virksomhedens lagre.
6.2 Redegørelse for begreber
Der er et hav af forskellige begreber og principper indenfor logistik-området og derfor vil du ofte i logistik-
opgaver blive bedt om at redegør for et af disse principper. Det kan være svært at huske præcis hvad alle
disse principper går ud på. En god idé kunne være at forberede korte tekster inden eksamen om hvert
emne. Af klassiske eksempler på emner kan nævnes:
1. JIT
2. Kanban
3. SMED-metoden
4. Push and Pull
5. Lagerstruktur
JIT
Ved Just-in-Time er det vigtigt at understrege at det er en produktionsfilosofi, der dikterer at virksomheden
så vidt som overhovedet muligt skal arbejde uden lagre.
Kanban
Kanban-kort er en form for bestillingskort som benyttes i en JIT-produktionsproces. Brugen af Kanban-kort
gør produktionsstyringen enkel og overskuelig. Ofte vil kanban blive digitaliseret ved at inkorporere det i
virksomhedens intranet.
10
SMED-metoden
Dette er en metode til at nedbringe omstillingstiden og står for Single-Minute-Exchange-of-Dies.
Push and pull
Når disse begreber anvendes i produktionen så vil pull betyde at de enkelte produkter bliver trukket
gennem produktionslinjen, imens push betyder at produkterne bliver skubbet igennem produktionslinjen.
Lagerstruktur
Lagerstrukturen knytter sig til den udgående logistik. En virksomheds lagerstruktur kan enten være
decentraliseret eller centraliseret.
Disse 5 begreber er blot eksempler som er blevet benyttet i tidligere logistik-opgaver. Der kan tænkes en
lang række begreber som kunne blive relevante til din eksamen. Hvis du kommer i tvivl til eksamen så er
det en god idé lige at slå emnet op ved at bruge stikordsregistret i din lærebog og hurtigt finde frem til
begrebet.
6.3 Produktionslayout
Denne opgavetype, der knytter sig til den interne logistik, forekommer forholdsvis ofte. Opgaven tæller
altid 10 % og må derfor betegnes som en stor opgave. Overordnet set findes der fire grundprincipper. Din
opgave er at identificere hvilket princip, der bliver benyttet i opgaven og naturligvis argumentere for dit
valg.
De fire grundprincipper:
1. Positionslayout
2. Funktionslayout
3. Linjelayout
4. Gruppelayout
Positionslayout
Denne form for layout er det letteste at identificere da det adskiller sig markant fra de øvrige. Ved
positionslayout flytter man alle maskiner og materialer hen til det sted hvor produktet fremstilles fordi
produktet ikke er transporterbart. Eksempler på dette er motorveje, broer, fabrikker og lignende.
11
Funktionslayout
Ved dette layout samles alle opgaver af samme art (altså samme funktion) det samme sted. Dermed har
man altså i virksomhedens produktionshal flere forskellige afdelinger. Dette kunne eksempelvis være
svejseafdeling, samleafdeling, pakkeafdeling etc.
Linjelayout
Ved linjelayout indretter man arbejdspladsen efter produkterne. Det vil sige at hvert enkelt produkt tildeles
en produktionslinje – hvilket gør det optimalt til masseproduktion. I nedenstående ses forløbet af to
produktionslinjer:
Gruppelayout
Gruppelayout er en kombination af funktions- og linjelayout. Her får en gruppe medarbejdere ansvaret for
at koordinere produktionen. Her vil arbejdsstationerne ofte være placeret tæt ved hinanden i en U-form:
12
Eksempler på opgaver om produktionslayout: I det følgende vil der blive præsenteret en række eksempler
på opgaver hvor produktionslayoutet skal bestemmes for at illustrere hvordan du kan spotte hvilket layout,
der er tale om.
1. BS Cabs A/S:
I logistik-opgaven om BS Cabs A/S bliver produktionslayoutet præsenteret på følgende måde:
I denne opgave beskrives det meget tydeligt at virksomhedens har inddelt sin produktion i flere afdelinger.
Der er dermed tale om funktionslayout.
2. Gramas A/S:
I logistik-opgaven om Gramas A/S bliver produktionslayoutet for deres rotor-produkt præsenteret således:
I denne opgavetekst er det værd at lægge mærke til at det understreges hvordan produktet transporteres
fra afdeling til afdeling for at blive produceret.
Da produktet bliver transporteret rundt til maskiner i forskellige afdelinger så er produktionen altså ikke
tilrettelagt omkring produktet, hvilket udelukker at der skulle være tale om et linjelayout.
13
Igen er der altså tale om funktionslayout, da der er tale om afdelinger, som produkterne transporteres
rundt til.
Denne opgave er dog et klassisk eksempel på at det kan være meget svært at bestemme hvilket
produktionslayout, der er tale om. Umiddelbart vil det jo give god mening at producere disse små rotorer
på et samlebånd (altså linjelayout), og alt efter hvordan man læser teksten kan man også få det drejet over
i at der er tale om et linjelayout. Det handler altså om at argumentere godt for sin sag!
3. EM Møbler A/S:
I logistik-opgaven om EM Møbler A/S bliver produktionslayoutet for deres sofaer præsenteret således:
I denne opgave er det meget tydeligt at der er tale om funktionslayout, da sofaerne bliver produceret ved
at blive transporteret rundt til forskellige afdelinger, når de skal produceres.
Tricks til at spotte produktionslayoutet - Det vil ofte været et valg mellem funktionslayout og linjelayout
du ender op med og som det fremgik af eksemplerne så kan det være meget svært at kende forskel. I det
følgende kommer der nogle idéer til hvordan du kan skelne.
Det kan være en god idé at kigge på fordele og ulemper ved henholdsvis funktions- og linjelayoutet da
layoutet ofte bliver afsløret på denne måde i opgaveteksterne.
Fordele og ulemper ved funktionslayout:
14
Fordele og ulemper ved linjelayout:
Det kan ligeledes være en god idé at kigge lidt nærmere på det produkt, der bliver produceret. Er det et
produkt som sædvanligvis produceres på et samlebånd?
6.4 Ordrestyret vs. serieproduktion
I enkelte eksamenssæt er der spørgsmål, der omhandler valget mellem ordreproduktion og
serieproduktion. Du vil i disse opgaver som regel blive bedt om at diskutere fordele og ulemper ved valget.
Når produktionen sættes i gang på grundlag af en kundeordre, så er der tale om en ordrestyret produktion:
+ Muligt at fremstille
mange produktvarianter
+ Fleksibel udnyttelse
+ Højt kvalitetsniveau
(pga specialisering)
- Risiko for kødannelser
- Forsinkelser som følge
af kødannelser
+ Høj produktivitet
+ Kort gennemløbstid
+ Lav kapitalbinding i
varer under fremstilling
- Der skal investeres i
mange maskiner
- Rutinepræget job med
ringe mulighed for
varieret jobindhold
15
Når produktionen sættes i gang på grundlag af at færdigvarelageret er under et vist minimum, så er der tale
om lagerstyret produktion:
Ordrestyret produktion bruges især ved styk- og projektproduktion eller ved serieproduktion i små
mængder. Som det fremgår af de to figurer så er leveringstiden længere ved ordrestyret produktion, hvilket
må betragtes som en ulempe. Ved ordrestyret produktion kan produktet tilpasses den enkelte kundes
ønsker.
Generelt skal der kigges på om virksomhedens overordnede strategi harmonerer med valget. Hvis
virksomheden ønsker at tilpasse produktet 100 % til kunden så vil det være oplagt at vælge ordrestyret
produktion. Hvis virksomheden dermed producerer lavpris-produkter og bare ønsker en hurtig levering, så
bør den benytte serieproduktion.
6.5 Ændringer i inputfaktorer
Som følgeopgave til beregningen af den optimale seriestørrelse/indkøbsstørrelse og de tilhørende ordre-
og lageromkostninger, vil du typisk blive bedt om at vurdere hvordan disse resultater vil blive påvirket, hvis
der ændres på nogle af faktorerne i de oprindelige beregninger. De følgende er eksempler på
eksamensspørgsmål:
- Forklar, hvordan det vil påvirke den optimale indkøbsstørrelse af XXX, hvis lagerrenten falder?
16
- Forklar, hvordan det vil påvirke den optimale seriestørrelse pr. gang, hvis omstillingstiden
nedbringes?
- Vurder, hvilken betydning en lavere kostpris for sættet XXX vil have for den optimale
indkøbsstørrelse?
Herved vil du altså typisk blot blive bedt at om at vurdere, hvordan sådanne ændringer vil påvirke resultatet
på de tidligere beregninger. Du bliver ikke bedt om at lave beregninger i disse opgaver, men det vil oftest
være nemmere at lave et eksempel, som belyser din besvarelse. Du kan benytte din oprindelige beregning
og blot ændre på en af faktorerne, således at dit Excel-ark beregner det nye resultat for dig. Du vælger i
sådanne tilfælde selv, hvilke ændringer du vil benytte dig af. Størrelsen af ændringen har som sådan ikke
nogen betydning for dit svar af den gældende opgave.
Selvom du kan få Excel til at beregne et svar, som giver dig løsningen på opgaven, så er det altid
nødvendigt, at du kan forklare hvorfor en nedsættelse/forøgelse af en faktor, vil medføre et fald eller en
stigning. Her bliver du nødt til at tage udgangspunkt i den formel, som du har benyttet til at beregne den
oprindelige indkøbsstørrelse eller seriestørrelse.
Eksempelvis vil en forøgelse af kostprisen, alt andet lige, medfører en stigning i den optimale
indkøbsstørrelse, hvilket kommer af, at det nævneren i formlen forøges. Forøgelsen af nævneren medfører
et lavere samlet ”udtryk” i formlen, som herved giver en lavere optimal indkøbsstørrelse. Forøgelsen af
kostprisen vil også kunne forklares som en stigning i lageromkostningerne, som indebærer, at
virksomheden vil have tendens til at købe et mindre parti varer, når de bestiller, hvorigennem den optimale
indkøbsstørrelse vil blive mindre.
Det er altså vigtigt, at du ligger fokus på forklaringen bag ændringen i resultatet, men ved at foretage en
reel beregning giver du et bedre overblik over resultatet for dig selv.
Et andet tillægsspørgsmål i denne sammenhæng vil kunne omhandle brugen af alternative materialer til
produktionen eller i forbindelse med indkøbet af specielle produkter. Nedenstående er endnu et eksempel
på et eksamensspørgsmål:
- Diskuter, om virksomheden bør anvende billigere hjul ved produktionen af kontorstole?
Her bør der ligges fokus på fordele og ulemper ved at anvende billigere materialer i produktionen og
sammenholde dette med de informationer, du har fået givet omkring den gældende virksomhed.
17
I forbindelse med ovenstående spørgsmål er det gældende, at virksomheden i forvejen er presset på prisen
i forhold til deres konkurrenter.
Anvendelsen af billigere materialer vil kunne nedsætte deres produktionsomkostninger og samtidig give en
lavere kapitalbinding i lageret, hvilket vil kunne give virksomheden muligheden for at sælge nogle af deres
produkter til mere konkurrencedygtige priser.
Virksomheden er dog kendt for deres specielle hjul og deres høje kvalitet og herved vil anvendelsen af
billigere materialer kunne medfører et skadet image samt at risikoen for at de mister nogle af deres
nuværende kunder, vil kunne forøges.
Du vil altså skulle vurdere hvad der er vigtigst for virksomheden i henhold til produktionen af det omtalte
produkt og vurdere hvorvidt det i sidste ende vil være rentabelt at foretage den omtalte ændring i
produktionen.
6.6 Lagerdisponeringssystemer
I forbindelse med opgaver vedrørende logistik og lagerstyring, vil du også kunne blive bedt om at redegøre
for hvilket lagerdisponeringssystem den omtalte virksomhed benytter sig af. Følgende er eksempler på
eksamensspørgsmål hertil:
- Vurder, hvilket lagerdisponeringssystem PL Import ApS anvender ved indkøb af G504
- Karakteriser det disponeringssystem, virksomheden anvender ved indkøb af Pama
I pensum til virksomhedsøkonomi findes der to forskellige typer af disponeringssystemer, som
virksomheder kan anvende; Indkøb efter bestillingspunkt og periodisk indkøb.
Indkøb efter bestillingstidspunkt
Indkøb efter bestillingspunkt indebærer, at der for hver vare eller varegruppe fastsættes en
minimumslagerbeholdning og når lagerbeholdningen kommer ned til dette niveau, så bestiller
virksomheden en bestemt vare eller varegruppe hjem. Ved brugen af indkøb efter bestillingspunkt, så vil
virksomheden altid bestille den samme mængde varer hjem ved bestillingstidspunktet.
Da der ved indkøb efter bestillingspunkt altid bestilles den samme mængde af varer hjem, så vil store
udsving i afsætningen af de enkelte produkter, kunne føre til problemer med at levere de varer, som
kunderne efterspørger. Man vil som virksomhed kunne nedsætte risikoen for sådanne problemer med
mangel på varer, hvis man vælger at etablere et sikkerhedslager. Etableringen af et sikkerhedslager vil
18
indebærer, at man altid har ekstra varer på lageret, hvis man skulle komme til at stå i en situation, hvor
efterspørgslen pludselig stiger.
Periodisk indkøb
Periodisk indkøb indebærer, at virksomheden bestiller varer hjem på et fast tidspunkt. Der kan f.eks. være
tale om bestillingen af varer hver dag, hver uge eller hver måned – alt afhængig af hvilke omkostninger
sådanne bestillinger medfører og hvilke produkttyper der er tale om. Bestillingens størrelse afhænger ved
brugen af denne metode af, hvor meget der er blevet solgt af den gældende varer i løbet af den sidste
periode. Dette skyldes, at virksomhederne vil tage udgangspunkt i antallet af varer, som de har tilbage på
lageret. Sammenholdt med det antal varer man har på lageret i forvejen bestiller man det antal varer hjem,
som vil medføre, at man igen kommer op på den fastsatte maksimalbeholdning.
Her er det altså givet, at du vil skulle tage udgangspunkt i de informationer du har omkring virksomheden.
Typisk vil du blot skulle skelne mellem hvorvidt den omtalte virksomhed bestiller hjem på et bestemt
tidspunkt eller i en bestemt mængde.